Anlægsforslag budget

Transkript

1 BSU 200: Pulje til etablering af bæredygtig og fleksible dagtilbud for 0 6 årige Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget: Der foreslås afsat en anlægspulje som under hensyntagen til demografiske ændringer og udbygning af specifikke områder af kommunen anvendes til etablering og tilpasning af fysiske rammer for dagtilbuddene. Puljens formål vil være at skabe mulighed for at kommunens dagtilbud bygningsmæssigt kan leve op til strategien om bæredygtighed og fleksibilitet og rækker udover budgetoverslagsåret. Planen for budget og overslagsårene omfatter følgende projekter: I foretages bygningsmæssige ændringer i eksisterende afdelinger/dagtilbud, således at disse kan anvendes fleksibelt til 0 6 årige. Ombygningerne tænkes foretaget i 2-3 afdelinger/dagtilbud beliggende i den nordlige og sydlige del af kommunen, og anlægsomkostningerne anslås at udgøre ca. 1,5 mio. kr. Især installering af relevante toiletforhold for aldersgruppen 0 2 årige er omkostningstungt og kan afhænge af eksisterende fysiske rammer. Den ændrede anvendelse af bygningerne anslås at kunne medføre en mindre stigning i afledte driftsomkostninger til eksempelvis øget rengøring. Dog er planen at opnå en nettobesparelse idet der indgår kapacitetstilpasninger, hvor bygninger der ikke vurderes at kunne anvendes bæredygtigt og fleksibelt afhændes eller frigøres til andet brug. Af befolkningsprognosen fremgår at udbygningen af Farum Nord i vil medføre et behov for opførelse af et dagtilbud for 0 6 årige med en kapacitet på i alt 100 børn. Etableringen vil sikre en institution af en bæredygtig størrelse, sikre mulighed for fleksibilitet i forhold til demografiske udsving og muliggøre flytning fra ikke-bæredygtige dagtilbud i området. Overslag: Pris: kr. pr. m 2 7 m 2 pr. barn, i alt 700 m 2 I alt ca. 14 mio. kr. i overslagsåret Der vil endvidere være behov for budget til den årlige drift af ejendommen reduceret med bortfald af omkostninger ved øvrige kapacitetstilpasninger. Idet der ikke på nuværende tidspunkt er en konkret plan for kapacitetstilpasningerne og driftsudgifterne for en nyopført ejendom ikke er beregnet er nettoudgiften anslået.

2 2. Servicemæssige konsekvenser: Fleksible dagtilbud omfatter aldersgruppen 0 6 årige, hvilket betyder at barnet kan forblive i samme tilbud frem til skolealderen. Opførelsen af en ny institution i Farum Nord som følge af udbygningen i området vil sikre at kommunen kan modsvare det øgede behov for dagpasning. 3. Personalemæssige konsekvenser: Såfremt ombygningerne foretages i dagtilbud der på nuværende tidspunkt er målrettet eksempelvis 3 6 årige vil der skulle foretages en personalemæssig tilpasning til at rumme den mere krævende aldersgruppe 0 2 årige. Opførelsen af ny institution vil betyde at personaleantallet vil skulle tilpasses det aktuelle pasningsbehov og kan medføre flytning fra mindre bæredygtige dagtilbud i området. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ombygningerne kan medføre etablering af mere miljørigtige løsninger end de eksisterende. Den nybyggede institution vil følge lovens krav og kommunens aktuelle politik for miljøhensyn. ved nyopførelser af kommunale bygninger 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Ingen Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Skema udarbejdet af Nyt forslag Center for Dagtilbud og Skole lst

3 KFI 200 BORGM: Anlægspulje til opkvalificering af eksisterende idræts-, fritids- og kulturanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Beskrivelse af forslaget: Med dette forslag afsættes en samlet anlægsramme på 5,0 mio. kr. i og kr. de efterfølgende år til opkvalificering af kommunens eksisterende udendørs idræts- kultur og fritidsfaciliteter. Puljen er tiltænkt en opkvalificering af kommunens boldbaner, idrætsanlæg, fritidsanlæg spejderhytter, biografer m.v.. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde opstilles en business case på opkvalificeringen. I de tilfælde, hvor anlægget også anvendes af en privat part, skal der træffes aftale om tilbagebetaling eller forøget leje i de efterfølgende år. Samlet set skal det ved investeringerne kunne sandsynliggøres, at der kommer større indtjening og større kommunal nytteværdi ud af investeringen. Projekterne vil blive tilrettelagt og udført i samarbejde eller i partnerskab med områdets interessenter herunder Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet. 2. Servicemæssige konsekvenser: En opkvalificering vil kunne give flere eller bedre faciliteter til kommunens brugere af kultur-, idræts og fritidsarealerne. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Afhænger af en endelig projektvedtagelse. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Furesø Kommunes Idræt og Fritidspolitik Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Skema udarbejdet af PRO PRO 8. september 2011

4 MTE 200: Åbning af Flyvestation Værløse Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Der arbejdes fra Furesø Kommunes side på at åbne Flyvestationen for offentligheden. Udgangspunktet er, at det er staten som ejer, der skal afholde alle udgifter på Flyvestationen som følge af åbningen. Afhængig af de juridiske forhold og ønskerne til hvilke aktiviteter, der skal være på Flyvestationen, kan det dog blive en forudsætning, at Furesø Kommune er medfinansierende på del aktiviteter eller at Furesø Kommune har øgede driftsudgifter på egne arealer eller behov for at tilpasse sin egen infrastruktur som følge af de nye muligheder. Forslaget skal således alene ses som en pulje, der kan komme i anvendelse, såfremt man politisk beslutter sig for givne aktiviteter. Puljen er tidsbegrænset til to år, da det vurderes, at der i løbet af / findes en permanent afklaring af ejerforholdene. For umiddelbart at kunne åbne Flyvestationen for offentligheden vil der skulle afholdes udgifter til sikring af Forsvaret bygninger og til at indhegne særligt forurenende/ikke sikrede områder. Hertil kommer, at der ved offentlig adgang til arealet vil være behov for/efterspørgsel på pleje af området, renholdelse mv. Udgifterne til dette vil afhænge af, hvilken aftale der indgås med staten om fordelingen af udgifterne. Der er i nedenstående taget udgangspunkt i, at staten fortsat afholder alle eksisterende løbende udgifter og kommunen afholder nye udgifter i form af stitilslutninger, etablering af hegn, renholdelse som følge af publikumsadgang mv. Beløbene er behæftet t med stor usikkerhed, da de i høj grad vil være afhængig af, i hvilket omfang der skal sikres, og hvor store områder der gøres offentligt tilgængelige. Området er ejet af staten, og der vil således være tale om en forpligtigelse, som kommunen kan vælge at påtage sig. Der afsættes 2 mio. kr. i henholdsvis og. Midlerne skal dække udgifterne til i samarbejde med andre kommuner og regionen at åbne området for publikum og udnytte de mange bygninger til glæde for virksomheder, borgere og foreninger. Herudover skal der anvendes ressourcer til at håndtere de mange henvendelser og spørgsmål, som en åbning af Flyvestationen vil afstedkomme samt til oprydning og hegning af områder, hvor der af sikkerhedsmæssige årsager ikke må være adgang til. Der kan desuden komme udgifter til mindre udbedringer af fysiske forhold, renholdelse m.v. Evt. kommunale udgifter i forbindelse med åbning af Hjortøgård vil også skulle afholdes af den afsatte bevilling 2. Servicemæssige konsekvenser: Etablering af offentlig adgang til området vil både lokalt og regionalt være et serviceløft. 3. Personalemæssige konsekvenser:

5 Afhænger af det videre forløb 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Skema udarbejdet af KJE Nyt

6 MTE 201: Genplantning af kommunale vejtræer Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Furesø Kommune har over 2000 vejtræer og der er et stærkt stigende behov for en overordnet strategi for disse træer. Derfor udarbejdes der en udskiftningsplan for kommunens vejtræer. Planen kræver en registrering af træernes tilstand langs kommunevejene. På baggrund af planen prioriteres træernes løbende udskiftning og udførsel af planen sker kontinuerligt. Planen udarbejdes inden for den nuværende budgetramme. Kommunens vejtræer kræver løbende udskiftning, da træer i bymiljøer hurtigere når en kritisk alder, hvor de svækkes af alder og sygdomme, end træer på naturlige voksesteder. Det skyldes, at bytræerne har dårligere vækstvilkår, idet de ofte udsættes for tørke, salt, utilstrækkelige plantehuller samt fysiske skader. Der kan også være andre årsager til, at behovet for udskiftning af træer opstår. Blandt andet kan der være steder, hvor man har valgt en træart, der bliver for stor til omgivelserne eller træer, der er plantet for tæt på vejbanen således, at belægningen på stier og veje ødelægges. Udskiftningen eller fjernelse af vejtræer er tidligere foregået løbende over driften, når ressourcerne har været til stede og ofte i tæt samarbejde med lokale grundejerforeninger. Enten er der sket fjernelse af de døde vejtræer uden genplantning eller også er genplantningen sket i det omfang, der har været budgetmæssig mulighed for. I nogle områder er genplantning sket i kraft af en stor frivillig indsats fra grundejerforeningerne. Som eksempel kan nævnes Nørreskov Park. Behovet for udskiftning eller sikring af vejtræer er stærkt voksende, da størstedelen af træerne er plantet i 70 erne eller tidligere og nu enten er ved at død pga. ringe vækstforhold eller udgør et problem for omgivelserne i kraft af ødelagte belægninger eller kraftig skyggevirkning på omgivelserne. Det har samtidig vist sig, at de tidligere plantninger er sket under ringe vækstforhold og genplanting derfor er umulig uden større ændringer af de fysiske forhold. Ved udskiftning af træerne vil plantehullerne blive forbedret og valget af træart i højere grad blive afpasset efter vækstforholdene, så træernes levealder forlænges og dermed udsætte behovet for udskiftning af træerne. 2. Servicemæssige konsekvenser: Pænere byrum

7 3. Personalemæssige konsekvenser: Planen udarbejdes og udføres af Center for Drift og Teknik 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Træerne er med til at opsuge vand fra jorden og afgive det igen ved fordampning til luften. Hermed mindskes vandafstrømningen. Desuden skaber de læ, mikroklimaet forbedres, CO2 omdannes til ilt og luften renses ved at binde støvpartikler, bl.a. fra bilers udstødning. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommuneplan Lokalplan Klima Kommune Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Skema udarbejdet af NYT Nej Bip og pvj

8 MTE 202: Klimatilpasning lokal håndtering af regnvand Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: I 2010 vedtog byrådet en regnvandsstrategi for håndtering af de øgede regnvandsmængder, som klimaforandringerne medfører. I strategien er der lagt stor vægt på at holde regnvandet så lokalt som muligt, og gerne indarbejde vandet som en del af bymiljøet. Det foreslås, at der afsættes midler til at afskære tag- og overfladevand fra udvalgte kommunale bygninger og veje, og håndtere vandet lokalt, sådan som anført i strategien. Dette vil samtidig kunne betyde et serviceløft for de borgere, som ellers oplever oversvømmelser af deres huse eller grunde. I forbindelse med udmøntning af regnvandsstrategi er det kortlagt, hvor i kommunen der potentielt kan være risiko for stigende vandstand som følge af de øgede nedbørsmængder. Det er bl.a. ved Syvstjerneskolen, hvor der i skal udarbejdes en genopretningsplan og ved Galaksen/biblioteket hvor der har været vandskader efter store regnskyl. For begge lokaliteter er der udarbejdet forskellige skitseforslag til regnvandsløsninger, som skal konkretiseres. Midlerne kan f.eks. finansiere gennemførelse af regnvandstiltag på Syvstjerneskolen og Galaksen/biblioteket. Sideløbende kan der gennemføres mindre pilotprojekter, som f.eks. grønt tag på cykelskur, nye typer permeable belægninger og etablering af regnbede. Disse projekter demonstrerer, hvordan man kan håndtere regnvand på forskellige alternative måder. Formålet er at inspirere borgerne til selv at tilbageholde regnvandet på egen grund. Som reglerne er i dag, er det frivilligt om borgerne vil afkoble deres regnvand fra kloaksystemet. I regnvandsstrategien har Byrådet skrevet, at tagvand fra de kommunale bygninger og veje skal afkobles kloaksystemet og afledes så lokalt som muligt. For at gennemføre omlægningerne så omkostningseffektivt som muligt, bør det ske, når bygningerne/vejene alligevel skal renoveres. Klimatilpasning involverer både borgere og kommunen. Derfor er det vigtigt at kommunen går foran og viser nogle af de forskellige muligheder der er for håndtering af regnvand lokalt. Det er en langsigtet proces, men de afsatte midler vil kunne synliggøre nogle regnvandsprojekter, og give kommunen nogle erfaringer med omlægning af regnvandssystemet, til brug i fremtidige projekter. Midlerne anvendes til at indtænke og gennemføre omlægning af regnvandssystemet i bygninger/veje, der skal renoveres i de næste par år, og hvor kortlægningen viser, at det har en positiv effekt at afskære regnvandet fra kloaksystemet. Regnvandstilpasning er ofte af mere omfattende karakter end almindeligt vedligehold, og derfor er der behov for ekstra midler, hvis de ønskes gennemført.

9 Der sigtes mod, at regnvandet, der afskæres fra kloaksystemet, bidrager til at skabe større rekreativeog/eller naturmæssige oplevelser for borgerne/brugerne i nærområdet. Udformningen af projekterne vil afhænge af de lokale forhold. I starten vil effekten af afkoblingerne af regnvand være begrænset til, men efterhånden som større og større mængder regnvand afskæres, reduceres risikoen for oversvømmelser og opstuvning af kloakvand. Samtidig mindskes behovet for udbygning af kloaksystemet. 2. Servicemæssige konsekvenser: På sigt vil risikoen for oversvømmelser af offentlige og private arealer blive mindre. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Klimaforandringerne medfører øgede nedbørsmængder, som skal håndteres. Ved at afskære regnvandet og holde det lokalt, reduceres belastningen af kloaksystemet, og dermed risikoen for opstuvning af kloakvand og oversvømmelser. De lokale regnvandsløsninger er ofte mere stabile og en mere bæredygtige måde at håndtere regnvand på, i forhold til kloaksystemet. Ofte er de lokale løsninger også mere økonomisk fordelagtige. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at tag- og overfladevand så vidt muligt bør ledes ud på jorden eller nedsives. Dette er videreført og konkretiseret i kommunens regnvandsstrategi, hvor byrådet har opstillet mål om at bl.a. tagvand fra kommunale bygninger skal afkobles kloaksystemet og at veje og pladser skal indrettes, så der tages højde for klimaforandringerne. Projekterne vil være en udmøntning af kommunens regnvandsstrategi. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Skema udarbejdet af Center for By, Miljø og Erhverv Dorthe Tirsgaard

10 MTE 203: Etablering af vedvarende energianlæg på/i kommunens bygninger Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Beskrivelse af forslaget: Som led i realiseringen af kommunens klimaplan foreslås det, at kommunen etablerer vedvarende energianlæg i udvalgte kommunale bygninger i og. Baggrunden for dette forslag er en positiv teknologisk udvikling, der har reduceret prisen for vedvarende energianlæg inden for de seneste år. Alene siden november 2010 er prisen for solceller faldet med 33 %, samtidig med at energipriserne er stadig stigende, og anlæggene teknisk set er blevet betydeligt mere effektive igennem de sidste år. Tiden er nu gunstig for en både økonomisk og klimarigtig lånefinansiering til solceller og solvarme, og på lidt længere sigt til etablering vindmøller. Med de nuværende priser og teknik forventes anlæggene at have en tilbagebetalingstid på 10 til 15 år og en garanteret levetid på over 25 år. F. eks. er der i Furesø Kommune flere bygninger, der har store flader der umiddelbart vurderes egnede til etablering af anlæg med enten solceller eller solfangere, og hvor miljø- og klimaambassadøren er interesseret i at få sådanne anlæg til deres arbejdsplads. Det gælder bl.a. Stavnsholtskolen, Farum Svømmehal, Driftsgården, Galaksen, Solbjerggård og flere skoler og daginstitutioner. Nogle af disse bygninger forventes inden for de kommende år at skulle gennemgå større renoveringer. I den forbindelse vil det være interessant at sammentænke disse arbejder med etablering af solceller eller solfangere. Det skal bemærkes, at koblingen mellem de planlagte større renoveringsarbejder og de vedvarende energianlæg er en forudsætning for det opstillede budget. Vælger man derimod at udføre de vedvarende energianlæg uden en samtidig tag- eller facaderenovering, må der forventes afledte udgifter til forstærkning og/eller renovering af det underliggende tag/facader, samt højere udgifter til projektering, byggeledelse osv. Midlerne foreslås afsat som en puljebevilling, hvorfra der kan frigives penge til konkrete projekter. Forvaltningen vil efter nærmere undersøgelser pege på, hvor det vil være teknisk og formidlingsmæssigt optimalt at placere anlæggene. Det anslås, at kommunen for det ansøgte beløb - og ud fra nuværende prisniveau - kan få en samlet mængde solceller og solfangere på ca m 2 i alt. Skive Kommune er langt fremme når det gælder vedvarende energiløsninger, og de oplyser en beregnet tilbagebetalingstid på år for solfangere, og år for solceller. Dette bekræftes af solcellevirksomheden Gaia Solar. Solceller har en garanteret levetid på 25-30år på såvel solceller og men en forventet levetid på år, dog kun med 80 % effektivitet efter garantiperioden. Tilsvarende gælder for solfangere.

11 Solceller har en tilbagebetalingstid på 13 år for anlæg på over 300 m 2 og på 15 år for små anlæg på m 2. Tilbagebetalingstiderne er udregnet ved en rente på 5 % med en antagelse om at el-prisen stiger med 4 %. Solfangere vil have en tilbagebetalingstid på år, ved en rente på 5 %. 2. Servicemæssige konsekvenser: Borgere i Furesø Kommune vil kunne se, at der følges op med handling på kommunens klimastrategi. Der forventes endvidere etableret skærme/displays på de pågældende ejendomme, så de besøgende har mulighed for at aflæse og dermed følge lidt med i, hvor godt det går med at spare på energien. 3. Personalemæssige konsekvenser: De vedvarende energianlæg forventes etableret og drevet som en integreret helhedsløsning i den kommunale bygningsservice og vil ikke kræve yderligere personaleressourcer 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Konsekvensen af indsatsen vil være en reduceret CO2-emission, forbedret indeklima og en forbedret økonomi i driften af de kommunale bygninger på grund af reducerede energiudgifter. Anlæggenes energiproduktion vil blive registreret i kommunens energiovervågningssystem, og der udarbejdes CO2 regnskaber, som ligeledes vil synliggøre og dokumentere besparelsen. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Forslaget har sammenhæng med Furesø Kommunes Plan- og Agendastrategi, Furesø Kommunes klimaplan og Furesø Kommunes Agenda21 handlingsplan Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Skni/nth Nyt forslag

12 MTE 204 BORGM: Demonstrationsanlæg på Furesø Marina Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter 300 Netto Beskrivelse af forslaget: Furesø Marina er et sted, der besøges af mange mennesker i sommerperioden. Det vil derfor være et oplagt sted at placere et demonstrationsanlæg for solceller. Farum Marina omfatter m2 tag, hvor der vil kunne etableres solceller. Det forudsætter dog, at nærmere beregninger viser, at taget kan bære den ekstra last, og at der kan indhentes de fornødne myndighedsgodkendelser, herunder accept fra Naturstyrelsen. Omkostningerne til et solcelleanlæg på 50 m2 vil være knapt kr. Et anlæg på 50 m2 vil kunne yde kwt/år, hvilket er ca. 5 % af elforbruget på Farum Marina Der påtænkes opsat skærme, hvor publikum kan aflæse solcellernes aktuelle produktion og bygningens elforbrug. En montre med en udstilling om solceller mere generelt vil kunne etableres for 8000 kr. 7. Servicemæssige konsekvenser: Brugerne af Farum Marina vil få mulighed for at se et solcelleanlæg i drift og få en nærmere forklaring på virkningsmåde og den opnåede effekt. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Skema udarbejdet af NTH NTH 20. september 2011

13 MTE 205 BORGM: Affaldssorteringsforsøg - Gebyrfinansieret Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene priser Udgifter 250 Netto 250 Afledte driftsudgifter 8. Beskrivelse af forslaget: Der reserveres midler til gennemførelse af et forsøg med kildesortering i 4-kammer beholdere ved husstanden. Den statslige affaldsstrategi forpligter kommunerne til at gennemføre initiativer, som bidrager til opfyldelsen af et nationalt mål om, at mindst 65 % af den indsamlede affaldsmængde skal sorteres og genanvendes. I Furesø Kommune er der opstillet kuber, hvori frasorteret papir og glas kan afleveres til genanvendelse. Herudover har husholdningerne mulighed for at aflevere en lang række affaldstyper på genbrugsstationen og adgang til at bestille afhentning af storskrald ved husstanden. Vestforbrænding har gennemført undersøgelser af det restaffald, der indsamles fra husholdninger. Restaffaldet indeholder fortsat væsentlige mængder affald, som kunne have været nyttiggjort gennem genanvendelse. Det drejer sig blandt andet om papir, glas, plastik og metal. I skal den kommunale indsamling af affald fra husholdningerne genudbydes. Forinden skal der tages stilling til, hvilke muligheder husholdningerne skal have for at kildesortere affaldet, og hvilke typer kildesorteret affald, der fra /14 skal afhentes fra husstandene. En undersøgelse af mulige indsamlingsmetoder I regi af Vestforbrænding har vist, at opstilling af 4- kammer beholdere ved husstandene giver mulighed for en væsentlig øget frasortering af affald til genanvendelse. I Sverige har en sådan ordning i længere tid fungeret tilfredsstillende. I områder, hvor ordningen er frivillig, er tilslutningen i dag oppe på 90 %. Der gennemføres i øjeblikket forsøg med 4-kammer beholdere hos i alt 500 husstande i Hvidovre og i Herlev. Beholderen tømmes én gang om måneden. Etablering af et tilsvarende forsøg i Furesø vil kunne give værdifulde erfaringer, før en eventuel ordning rulles ud i hele kommunen. Et forsøg med opstilling af 4-kammer beholdere ved ca. 100 husstande i et år vil kunne gennemføres for ca kr. Indkøb af beholdere 100 stk. á kr kr. Samling og udbringning 100 stk. á 125 kr kr. Etableringsomkostninger kr.

14 Drift Tømning 13 gange pr. år á 50 kr./beholder kr./år Hertil kommer udgifter til information mv. om ordningen. På grundlag af erfaringer fra andre kommuner skønnes det, at der kan indsamles ekstra 30 kg papir pr. husstand pr. år ved at overgå til husstandsindsamling af papir. Hermed stiger andelen af dagrenovationen, som genbruges, fra 46 % til 48 %. Der vil kunne opnås yderligere stigninger i genbruget ved husstandsindsamling af glas, metal og plastik. 9. Servicemæssige konsekvenser: Hvis ordningen efterfølgende implementeres i hele kommunen, vil der være tale om en serviceforbedring, idet beboere ikke længere selv skal bringe papir og glas til de offentligt opstillede kuber og metal og plastik til genbrugsstationen 10. Tværgående aspekter: Ingen 11. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 12. Bygningsmæssige konsekvenser: Ingen 13. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Forslaget stemmer overens med Affaldsplan Øvrige bemærkninger Affaldsområdet er gebyrfinansieret og skal hvile i sig selv over en årrække. Forsøget vil kunne finansieres via et ekstraordinært træk på mellemværendet med kommunen, der ved udgangen af 2010 udgjorde ca. 12,5 mio. kr. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Skema udarbejdet af NTH NTH 20. september 2011

15 PLU 200: Udvikling af Værløse Bymidte Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Beskrivelse af forslaget: Bymidten i Værløse består af Den Røde Plads og gågadeforløbet mellem Galaksen i vest og Stiagerbyggeriet og Rådhuset i øst. Disse to byrum mødes i Scenetorvet, der danner den sydlige afslutning af Den Røde Plads. Projektet skal sikre en fortsat udvikling eller ajourføring af Bymidten. Bymidten i Værløse skal fortsat udgøre et attraktivt bymæssigt centrum for den sydlige del af Furesø Kommune - både byrumsmæssig og som centrum for handel og service. I 2011 anvendes et beløb på kr til afdækning af Bymidtens konkurrencemæssige muligheder. Dette sker i form af en analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Værløse Bymidte. Det handler bl.a. om at skabe bedre sammenhæng mellem Bymidtens forskellige dele. Specielt er forbindelsen til Værløse station ikke optimal. Udefrakommende har svært ved at finde forbindelsen fra stationen til forretningsstrøgene, Galaksen og biograftorvet. Tilsvarende er sammenhængen mellem Scenetorvet og Den Røde Plads i dag lidt rodet og uafklaret med kedelig belægning og gennemkørende cykelbaner. Der bør udarbejdes et forslag til ny disponering af Scenetorvet og arealet ved S-togsstationen. Stationen skal kunne opfattes som en naturlig del af Bymidten. Torvegården syd for Scenetorvet bør integreres bedre i Bymidten. Måske bør der gives mulighed for byggeri på den store parkeringsplads ved stationen. Posthusets baggård kan måske også indgå i planen. Tilsvarende kan adgangen fra den vestlige ende af stationen (ved Galaksen) gøres mere attraktiv. I projektet kan også indgå en fornyelse af pergolaen ved Torvegården svarende til resten af Bymidten, hvor kommunen erfaringsmæssigt må tage initiativ med skitseprojekt m.m., før ejendommen selv overtager realiseringen. Opgaven indeholder nogle byplanmæssige udfordringer, bl.a. fordi en del parkeringspladser i Bymidten i dag har adgang via Hareskovhvilevej mellem det tidligere posthus og Torvegården. Til udvikling af et samlet projektforslag bør afsættes 1 mio.kr i. Realiseringen vil formentlig strække sig over flere år og måske ske i tilknytning til andre (private) projekter på fx stationsarealet.

16 2. Servicemæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Planlov mv. Fastholdelse af Værløse Bymidte som et attraktivt bymæssigt centrum for den sydlige del af Furesø Kommune. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Skema udarbejdet af Nyt i forlængelse af konto Værløse Bymidte projekteringsomkostninger iforb. med øget byudvikling og bykvalitet Nej Center for By, Miljø og Erhverv Asbjørn Gade-Nielsen