Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget - Anlæg

Transkript

1 MTE 200 Farum Hovedgade renovering (trafikteknisk forbedring) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt Beskrivelse af forslaget: Belægningen på Farum Hovedgade er meget nedslidt og ujævn, samtidigt er der meget varierede forhold for de bløde trafikanter der færdes langs Farum Hovedgade og den Bymæssige del af Lillevangsvej. Der har de senere år været mange opgravninger i belægningen både i fortove, cykelstier og kørebane. For at gøre den mere indbydende for de svage trafikanter ikke mindst for cyklisterne er det nødvendigt med en gennemgribende renovering. I forbindelse med en sådan renovering skal der ud over en forbedring af de æstetiske forhold ske en trafikteknisk og sikkerhedsmæssig optimering. I budget er det planlagt, at der skal etableres cykelstier fra Kaserneområdet langs Lillevangsvej. Det vil derfor være naturligt også at forbedre forholdene for cyklisterne på Farum Hovedgade, så flest mulig får lyst til at tage cyklen til fx Farum Station. Det foreslåes, at der i afsættes 1,0 mio. kr. til at foretage en trafikteknisk vurdering og til at udarbejde projekt materiale, så arbejdet kan udbydes primo 2013 og udføres hen over sommeren i Slidlag udlægges i Servicemæssige konsekvenser: Vil forbedre forholdene for brugerne og de omkringboende. 3. Personalemæssige konsekvenser: Arbejdet tænkes udført med hjælp fra eksterne konsulenter, men vil også kræve en indsats fra medarbejderne i Plan og Vej & Park. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Kan det fremme cyklismen og brugen af de offentlige transportmidler, vil det få en positiv effekt på miljøet og CO2-udledningen. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Vejlovgivningen og Grøn mobilitet.

2 Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Drift og Teknik KJE

3 MTE 201 Grøn mobilitet Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Baggrund Furesø Kommune har med klimastrategiens at fokus på at skabe en bæredygtig Kommune. Arbejdet lægger i forlængelse af mange års indsats for for klima og miljø i kommunen. I 2010 blev Vej- og Trafikplanensmålsætning om et større fokus på de bløde trafikanter konkretiseret i et forslag om at samle indsatsen i en strategi for Grøn mobilitet. Denne strategi er under udarbejdelse i 2011 og vil lægge rammerne for de3n kommunale indsats på området de kommende år. Tidsplanen er, at arbejdet med strategien løber intensivt i maj-juni med fremlæggelse af dagsordenspunkt til august Som elementer i strategien findes hele paletten indenfor klimaprojektet. Der er samtidigt i samarbejde med Movia en indsats om at kortlægge muligheder for en optimering af den kollektive busbetjening for kommunens borgere. Der er allerede afsat anlægsmidler til forbedring af fortove og stier i kommunen på 2 millioner kroner årligt. Disse midler går i høj grad til at rette op på vedligeholdelsesefterslæbet på fortove, pladser og stier. Denne pulje foreslås øget således at realiseringen af de fremadrettede dele strategien kan i mødekommes. Da der i høj grad er tale om udviklingsorienterede tiltag forventes der at kunne opnås støtte fra eksterne fonde og råd i arbejdet. Elementer i budgetttet Der er i budgetforslaget sat midler af til en række stragegiske forbedringer af cykelstinettet, samspillet mellem cykler og den kollektive trafik, samt analyse af mulighederne for radikalt forbedrede parkeringsforhold (både cykler og biler) ved stationer og større busstoppesteder, samt drift af det grønne mobilitetsråd, som overvejes etableret i Forventet input fra Grøn mobilitetsstrategien: Hele formålet med at udarbejde strategien er at knække kurven for energiforbrug til transport i Furesø Kommune og sikre øget mobilitet, især med hensyn til fremkommelighed og parkeringsforhold. Strategien vil analysere følgende : Sammenhæng mellem transportformer

4 Forbedring af infrastrukturen, herunder især fremkommeligheden for busser og cykler, samt forbedring af parkeringsmulighederne omkring Farum Station. Parkeringsforhold for både cykler og biler omkring trafikknudepunkter. Fremkommelighed Det er væsentligt at trafikken glider. især omkring Farum Station er der store problemer. Busfremkommelighed på motorvejen skal sikres, bl.a. ved forsøg med at lade hurtigbusser køre i nødsporet i myldretiden, samt deltagelse i Trængselsprojektet (samarbejde mellem flere kommuner i hovedstadsområdet om en betalingsring omkring København, hvor det forventes, at en del af provenuet kan anvendes trafikforbedringer i medlemskommunerne). Indkøbscentre: Adgangsforhold og parkeringsforhold vurderes med henblik på af sikre cykler bedre parkeringsforhold og måske adgang til cupermarkederne med mindre cykelanhængere. Fritidsaktiviteter Hvorfor kører borgerne i bil til deres fritidsaktiviteter? Dette var et spørgsmål, der blev stillet i cykelkortlægningen og der kom flere svar, som bør bearbejdes nærmere i et pilotprojekt med én af sportshallerne i kommunen som centrum. Cykelstinettet På nuværende tidspunkt kan følgende tiltag identificeres som interessante: Etablering af Farumruten under cykelsupersti-samarbejdet. Cykelstimæssig forbindelse til Farum Nordby i en kvalitet svarende til konceptet for cykelsuperstierne. Renovering af cykelstien på Farum Hovedgade Gennemførelse af top 10 anbefalingerne fra cykelkortlægningen Input fra ulykkesstatistikken til forbedring af trafikforholdene. Udviklingsprojekt Innovation/cykelteknologi Som et væsentligt element i det innovative brand på cykleområdet, som Furesø Kommune arbejder på at få, er udvikling af cykleteknologier, der inspirerer til og matcher de behov, som ændrede transportvaner giver anledning til. Grundidéen er, at der etableres et center for cykelinnovation- og teknologiudvikling på Flyvestation Værløse, men en start på anden lokalitet i Furesø Kommune kan også gøre det. Der skal søges fonde til dette projekt, men Furesø Kommune har et samarbejde med forskellige opfindere, der medfører, at idéen ikke er urealistisk. Der skal således etableres et Cycle-convalley eller cyclokon-valley. Projektet indgår allerede i 2011 indgår medarbejdertid til udformning af ansøgninger og forarbejde til projektet.

5 Sammenstilling af indetificerede omkostninger Emne Udgifter overslag Sammenhæng til andre transportformer Projekt, især Farum Station- planlægningsfase i Fremkommelighed, undersøgelsesfase Indkøbscentre Fritidsaktiviteter, udredning og efterfølgende anlæg Cykelstinettet, inc. Farumruten under cykelsuperstiprojektet 8.mill (farum ruten 2 mill) Projekt Cycle-kon-valley, medfinansiering Servicemæssige konsekvenser: Der vurderes, at både borgerne og erhvervsliv vil opleve et væsentligt løft i mobiliteten i kommunen, man vil kunne komme til og fra arbejde hurtigere og uden ventetider. 3. Personalemæssige konsekvenser: Det vurderes, at de indledende analyser kan foretages med den nuværende medarbejderstab. Større projekter og udviklingsarbejde vil blive søgt gennemført med projektansatte medarbejdere, finansieret via ansøgninger til eksterne puljer og fonde. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Formålet med indsatsen for grøn mobilitet er at reducere klimabelastningen. i konsekvens heraf vil der være en direkte miljøforbedring i form af reduceret emission af udstødningsgasser med sundhedsskadelige partikler, samt forbedret sundhed ved den større anvendelse af cykler. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Der er ikke noget lovgrundlag for at udarbejde en strategi for grøn mobilitet, men med hensyn til busdriften gælder Lov om Trafikselskaber. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Drift og Teknik LW/HDK

6 MTE 202 Afaldsøer på 7 folkeskoler Budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Afledte driftsomk. Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt Beskrivelse af forslaget: Det foreslås at skolerne indsamler glas og dåser fra, udover den indsamling af papir og pap som etableres i Til brug for de containere der opstilles til at indsamle papir, pap, glas og dåser foreslås det at bygge aflukkede skure, på de seks skoler der ikke har sådanne, hensigten med skurene er at forhindre antændelse af pap og papir. Svømmehallerne, Furesø Bad, idrætshallerne og hallerne ved skolerne vil ligeledes gerne have containere til indsamling af pap, papir, glas og dåser, men her er der ikke behov for at opføre skure til opbevaring af containerne. Forslaget er blevet til på baggrund af et fælles ønske fra miljø- og klimaambassadørerne i skolerne, svømmehallerne, Furesø bad og idrætshallerne, der alle ønsker at kunne tilbyde deres elever, brugere og medarbejdere at affaldssortere. Miljø- og klimaambassadørernes ønske om at affaldssortere understøttes bl.a. af de ønsker som skolebørn har haft i forbindelse med den grønne karavane. Økonomisk er prisen for at etablere affaldssortering på alle skoler, svømmehaller og idrætshaller begrænset til leje af containere og tømning af disse, hvilket har en samlet ca. pris på kr. pr. år. Det er således etablering af skure på de seks skoler, der udgør den omkostningstunge del af dette forslag, idet hvert skur ca. koster kr. 2. Servicemæssige konsekvenser: Områderne omkring bygningerne vil blive renere 3. Tværgående aspekter: Projektet realiseres i tæt samarbejde mellem brugerne og Kommunaleejendomme 4. Personalemæssige konsekvenser: 5. Bygningsmæssige konsekvenser: Ingen

7 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: 7. Øvrige bemærkninger Her kan evt. skrives om forslaget vedrører en tidligere vedtaget besparelse /effektivisering (oplys nr. på forslag fra 2011-budgettet) som endnu ikke er udmøntet konkret i budgettet Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af

8 MTE 203 Åbning af Flyvestation Værløse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Der arbejdes fra Furesø Kommune på at åbne Flyvestationen for offentligheden. For umiddelbart at kunne åbne Flyvestationen for offentligheden vil der skulle afholdes udgifter til sikring af Forsvaret bygninger og til at indhegne særligt forurenende/ikke sikrede områder. Her til kommer at der ved offentlig adgang til arealet vil være behov for/efterspørgelse på pleje af området, reholdelse mv. Udgifterne til dette vil afhænge af hvilken aftale der indgås med staten om fordelingen af udgifterne. Der er i nedenstående taget udgangspunkt i at staten fortsat afholder alle eksisterende løbende udgifter og kommunen afholder nye udgifter i form af stitilslutninger, etablering af hegn, renholdelse som følge af publikumsadgang mv. Beløbene er behæfte t med stor usikkerhed da de i højgrad vil være afhængig af i hvilket omfang der skal sikres og hvor store områder der gøres offentlige tilgængelige. Området er ejet af staten og der vil således være tale om en forpligtigelse kommunen kan vælge at påtage sig. Med udgangspunkt i ovenstående foreslås det at der afsættes følgende budget i og 2013 (der er således ikke taget stilling til budgetbehovet i 2014 og fremefter): 2013 Adm. og styring (Vej og Park) 1 årsværk hvert år kr kr. Drift renholdelse/græsslåning mv kr kr. Fysiske tiltag (hegning m.m.) kr kr. I alt kr kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til realisering af Hjortøgård. 2. Servicemæssige konsekvenser: Åbning af offentlig adgang til området vil både lokalt og regionalt være et serviceløft. 3. Personalemæssige konsekvenser: 1 årsværk i Vej og Park, plus driftstimer enten egne folk eller eksterne.

9 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: nej 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af KJE Nyt

10 MTE 204 Vejbelysning Implementering af energisparetiltag/natslukning Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Som en del af kommunens klimaindsats har MTE udvalget den 17. august 2010, truffet beslutning om at lave nogle testområder med natslukning af vejbelysningen i kommunen. Forsøget med natslukning af vejbelysningen forventes gennemføret i 2011, omfatter i alt 620 lamper fordelt over 5 testområder i kommunen. Natslukningen vil blive gennemført i to hovedtyper som en delvis natslukning af 2 ud af 3 lygter, samt som en helslukning af 3 ud af 3 lygter. Der arbejdes med tre typer områder til forsøget. Dels et erhvervsområde, hvor aktiviteten forventes at være lav i aften og nattetimerne. Et boligområde uden gennemkørende trafik og endelig strækninger i det åbne land med beskeden trafik. Forsøgsperioden med natslukning af vejbelysningen i 2011, er sar til 3 måneder. Abonnementsbesparelse vil for 620 lamper i 3 måneder vil være kroner. Ultimo 2011, foretages en evaluering af forsøget med natslukning af vejbelysningen. Såfremt at forsøgene med natslukning falder positivt ud både økonomisk og trafiksikkerhedsmæssigt kan implementeringen ske over de kommende år. Der kan vælges mellem en hurtig implementering med ens tor initialudgift og en hurtig besparelses gevinst eller som foreslået her en løbende implementering over en årrække. Det foreslås, at der i årene, 2013, 2014 samt 2015, afsættes kroner årligt til at fortsætte forsøgene med natslukning af vejbelysningen i kommunen. Der vil i perioden frem til 2016, årligt kunne laves natslukning af 700 lamper i vejbelysningen, med en samlet årlig abonnementsbesparelse på kroner. I forbindelse med forsøgene med natslukning vil der samtdig blive etableret særskilte el-måler i testområderne. Etableringen af separate el-målere er en forudsætning for at kunne købe strøm på det fri el-marked. Videre vil der i forsøget løbende ske en renovering af armaturer med kviksølvlyskilder, hvorved der opnås en mere energieffektiv vejbelysning en den eksisterende belysning. 2. Servicemæssige konsekvenser: Ved natslukning af vejbelysningen bør følgende forhold tages i betragtning: Kriminalpræventive forhold.

11 Borgernes tryghedsfølelse. Mange personer har erhverv, hvor de færdes uden for normal arbejdstid som f.eks. sundhedspersonale, skifteholdsarbejdere, renovationsarbejdere samt rengøringspersonale. Borgernes orienteringsmulighed i mørke. Trafiksikkerhed, herunder armaturer ved vigtige steder som kryds med signalregulering, rundkørsler, hastighedsdæmpende foranstaltninger, buslommer o.l. omfattes ikke af en reduktion. 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Natslukningen af 620 lamper i 3 måneder indebær en besparelse på kwh eller 5,8 tons CO 2. Hvis natslukning af vejbelysningen løb over et helt år, ville det indebære en besparelse på kwh eller 23,3 tons CO 2 for 620 lamper. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommentarer og vejledninger i vejregler for vejbelysning. Videre lever forslaget om natslukning og renovering af armaturer med kviksølvlyskilder op til kommunens klimaplan (miljø-, klima og CO 2 -mæssige konsekvenser). Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Drift og Teknik Tom C

12 MTE 205 Genplantning af kommunale vejtræer Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Uændret Uændret Uændret Uændret Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Vi vil lave en udskiftningsplan med løbende udførsel for kommunens vejtræer. Planen kræver en registrering af træernes tilstand langs kommunevejene. På baggrund af planen prioriteres træernes løbende udskiftning og udførsel af planen sker kontinuerligt. Kommunens vejtræer kræver løbende udskiftning, da træer i bymiljøer når hurtigere en kritisk alder, hvor de svækkes af alder og sygdomme, end træer på naturlige voksesteder. Det skyldes, at bytræerne har dårligere vækstvilkår, idet de ofte udsættes for tørke, saltpåvirkning, utilstrækkelige plantehuller samt fysiske skader. Der kan også være andre årsager til at behovet for udskiftning af træer opstår. Blandt andet kan der være steder hvor man har valgt en træart der bliver for stor til omgivelserne eller træer er plantet for tæt på vejbanen, således at belægningen på stier og veje ødelægges. Udskiftningen eller fjernelse af vejtræer er tidligere foregået løbende over driften, når ressourcerne har været til stede og ofte i tæt samarbejde med lokale grundejerforeninger. Behovet for udskiftning eller sikring af vejtræer er stærkt voksende, da størstedelen af træerne er plantet i 70 erne eller tidligere og nu enten er ved at død pga. ringe vækstforhold eller udgør et problem for omgivelserne i kraft af ødelagte belægninger eller kraftig skyggevirkning på omgivelserne. Det har samtidig vist sig at de tidligere plantninger er sket under ringe vækstforhold og genplanting derfor er umulig uden et større ændringer af de fysiske forhold. Ved udskiftning af træerne vil plantehullerne blive forbedret og valget af træart io højere grad afpasses med vækstforholdene, så træernes levealder forlænges og dermed udsætte behovet for udskiftning af træerne. 2. Servicemæssige konsekvenser: Pænere byrum 3. Personalemæssige konsekvenser: Planen udarbejdes og udføres af Center for Drift og Teknik

13 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Træerne er med til at opsuge vand fra jorden og afgive det igen ved fordampning til luften. Hermed mindskes vandafstrømningen. Desuden skaber de læ, mikroklimaet forbedres, CO2 omdannes til ilt og luften renses ved at binde støvpartikler bl.a. fra bilers udstødning. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Kommuneplan Lokalplan Klima Kommune Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af NYT Nej Bip og pvj

14 MTE 206 Sneaflæsningsplads Omkostningsreduktion/Effektivisering Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Afledte driftsomk. Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Sneaflæsningspladsen ved Dalsø Park dækker det nødvendige areal ca m². Arealet er udlagt som græsmark og kan derfor ikke bære lastbiler og maskiner, med mindre der har været en længere frotsperiode uden snefald, hvorfor det er nødvendigt at anvende en række andre mindre egnede lokaliteter rundt om i kommunen. Derfor forslås det at udlægge arealet med græsarmerings. Hvis arealet kan udnyttes optimalt skønnes det, at aflæsningen andre steder kan undlades. Udgifterne er overslagsmæssigt opgjort til kr. 2. Servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil forbedre kommunens evne til at håndtere store snefald. 3. Tværgående aspekter: Nej 4. Personalemæssige konsekvenser: Nej 5. Bygningsmæssige konsekvenser: Nej 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nej 7. Øvrige bemærkninger Her kan evt. skrives om forslaget vedrører en tidligere vedtaget besparelse /effektivisering (oplys nr. på forslag fra 2011-budgettet) som endnu ikke er udmøntet konkret i budgettet Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Budgetvirkning allerede indarbejdet (sæt x) x

15 Behandlet i fagudvalget d. Administrativt ansvar Registreringskonto nr. Skema udarbejdet af Drift og Teknik HDK

16 MTE 207 Kapacitetstilpasning af den kommunale bygningsmasse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: Det foreslås at der etableres en pulje som kan finaserer alle positive besparelsestiltag ved ændring af brugen af den kommunale bygningsmasse. Baggrunden for oprettelse af puljen er at der i dag i det kommunale budget ikke findes nogle finanseringmuligheder som kan håndterer kort eller langvarige invensteringer som frigiver en besparelse. Alle bygningsbudgetter administreres i dag af MTE- udvalget (Center for drift og teknik). Denne model er ønsket for at kunne få et helhedsbillede af alle omkostninger vedrørende denkommunale bygningsmasse Dette tiltag skal ikke tilbageholde de øvrige udvalg i at arbejde med besparelses forslag som også omfatter arealbesparelser(bygningsrelateret omkostninger). Alle besoparelse skal ses som en helhed, således at begge faktorer, den faglige og den bygningsmæssige skal sammen indgå i en samlet vurdering om besparelses potensiale. Puljen fungere som en kassekreditkonto hvor udgifterne kommer ad hoc mens indbetalingerne er planlagte indbetalinger, når ad hoc udgifterne er kendte. Alle besparelseforslag vedrørende bygningerne og driften af bygningerne beregnes af kommunale ejendomme. Såfremt denne beregning sammenholdt med andre tiltag /evt. besparelser viser en positiv buisnesscase finansereres projektet umiddelbart af puljen. Alle besparelses forslag som har en positiv businesscas godkendes af direktionen eller sendes til involverede udvalg. De bygningsmæssige realteret omkostningerområder som vurderes ved mulige besparelser er: Re-etablering og oprydning Flytning og overdragelse Husleje Energiforbrug i bygninger

17 Bygningsdrift og vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Faste servicekontrakter Rengøring Grønne områder, renholdelse og glatførebekæmpelse Renovation og ejendomsskat Variable omkostninger(forsikringer, graffiti, caretaker mv) Bygningsadministration og serviceydelser Følgende besparlses forslag kan der arbejdes videre med: - Nedlægge Hareskovskole svømmebad - Oprettelse af bytte og genbrugsdepot - Samling af bygningserviceaktivitet i servicecenter NORD - Etablering af affaldsøer på 7 folkeskoler - Samle flere aktiviteter i samme bygninger - Reducere husleje udgifter 2. Servicemæssige konsekvenser: 3. Personalemæssige konsekvenser: 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af

18 MTE 208 Klimatilpasning Lokal håndtering af regnvand Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Beskrivelse af forslaget: I 2010 vedtog byrådet en regnvandsstrategi, for håndtering af de øgede regnvandsmængder, som klimaforandringerne medfører. I strategien er der lagt stor vægt på at holde regnvandet så lokalt som muligt, og gerne indarbejde vandet som en del af bymiljøet. Det foreslås, at der afsættes midler til at afskære tag- og overfladevand fra udvalgte kommunale bygninger og veje, og håndtere vandet lokalt, sådan som anført i strategien. Der er i forbindelse med udmøntning af regnvandsstrategien foretaget kortlægning af hvilke områder der potentielt vil lide under stigende vandstand som følge af de øgede nedbørsmængder. Kortlægningen vil danne grundlag for kommunens prioritering af indsatsen for klimatilpasning de kommende år. Klimatilpasning involverer både borgere og kommunen. Derfor er det vigtigt at kommunen går foran og viser nogle af de forskellige muligheder der er for håndtering af regnvand lokalt. Det er en langsigtet proces, men de afsatte midler vil kunne synliggøre nogle regnvandsprojekter, og give kommunen nogle erfaringer med omlægning af regnvandssystemet, til brug i fremtidige projekter. Der vil bl.a blive gennemført mindre pilotprojekter, som skal demonstrere hvordan man kan håndtere regnvand på forskellige alternative måder. F.eks. grønt tag på cykelskur, etablering af regnbede, opsamling af regnvand til vanding. Formålet er at inspirere borgerne til selv at tilbageholde regnvandet på egen grund. Som reglerne er i dag, er det frivilligt om borgerne vil afkoble deres regnvand fra kloaksystemet. I regnvandsstrategien har Byrådet skrevet, at tagvand fra de kommunale bygninger og veje skal afkobles kloaksystemet og afledes så lokalt som muligt. For at gennemføre omlægningerne så omkostningseffektivt som muligt, bør det ske når bygningerne/vejene alligevel skal renoveres. Midlerne anvendes til at indtænke og gennemføre omlægning af regnvandsystemet i bygninger/veje, der skal renoveres i de næste par år, og hvor kortlægningen viser at det har en positiv effekt at afskære regnvandet fra kloaksystemet. Disse projekter forventes at være af mere omfattende karakter som f.eks. etablering af grønne tage, opmagasinering af regnvand på rekreative arealer eller afvandingskanaler langs veje. Brugerne/lederne af de aktuelle ejendomme vil blive inddraget i processen. Der sigtes mod, at regnvandet, der afskæres fra kloaksystemet, bidrager til at skabe større rekreativeog/eller naturmæssige oplevelser, for borgerne/brugerne i nærområdet. Udformningen af projekterne vil afhænge af de lokale forhold.

19 I starten vil effekten af afkoblingerne af regnvand være begrænset, men efterhånden som større og større mængder regnvand afskæres, reduceres risikoen for oversvømmelser og opstuvning af kloakvand. Samtidig mindskes behovet for udbygning af kloaksystemet. 2. Servicemæssige konsekvenser: Ingen 3. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Klimaforandringerne medfører øgede nedbørsmængder, som skal håndteres. Ved at afskære regnvandet og holde det lokalt, reduceres belastningen af kloaksystemet, og dermed risikoen for opstuvning af kloakvand og oversvømmelser. De lokale regnvandsløsninger er ofte mere stabile og en mere bæredygtige måde at håndtere regnvand på, i forhold til kloaksystemet. Ofte er de lokale løsninger også mere økonomisk fordelagtige. 5. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at tag- og overfladevand så vidt muligt bør ledes ud på jorden eller nedsives. Dette er videreført og konkretiseret i kommunens regnvandsstrategi, hvor byrådet har opstillet mål om bl.a. at tagvand fra kommunale bygninger skal afkobles kloaksystemet og at veje og pladser skal indrettes, så der tages højde for klimaforandringerne. Projekterne vil være en udmøntning af kommunens regnvandsstrategi. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Center for By, Miljø og Erhverv Dorthe Tirsgaard

20 MTE Låneoptagelse til etablering af solceller og solfangere Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Hele kr./ -priser Budgetforslag Udgifter Indtægter Netto Afledte driftsudgifter Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Slettet: 30 Slettet: 3 Slettet: 143 Slettet: Beskrivelse af forslaget: Det foreslås, at kommunen optager lån til finansiering af en række vedvarende energianlæg, som ønskes etableret over de kommende 4 år. Lånet vil afføde en økonomisk besparelse på grund af reducerede energiudgifter Baggrunden for dette forslag er en positiv teknologisk udvikling, der har reduceret prisen for vedvarende energianlæg inden for de seneste år. Alene siden november 2010 er prisen for solceller faldet med 33 %, samtidig med at energipriserne er stadig stigende, og anlæggene teknisk set er blevet betydeligt mere effektive igennem de sidste år. Tiden er nu gunstig for en både økonomisk og klimarigtig lånefinansiering til solceller og solvarme, og på lidt længere sigt til etablering vindmøller. Med de nuværende priser og teknik forventes anlæggene at have en tilbagebetalingstid på 10 til 15 år og en garanteret levetid på over 25 år. I Furesø Kommune er der flere bygninger, der har store flader der umiddelbart vurderes egnede til etablering af anlæg med enten solceller eller solfangere, og hvor miljø- og klimaambassadøren er interesseret i at få sådanne anlæg til deres arbejdsplads. Det gælder bl.a. Stavnsholtskolen, Farum Svømmehal, Driftsgården, Galaksen, Solbjerggård, Farum Bad og flere skoler og daginstitutioner. Nogle af disse bygninger forventes inden for de kommende år at skulle gennemgå større renoveringer. I den forbindelse vil det være interessant at sammentænke disse arbejder med etablering af solceller eller solfangere. Det skal bemærkes, at koblingen mellem de planlagte større renoveringsarbejder og de vedvarende energianlæg er en forudsætning for det opstillede budget. Vælger man derimod at udføre de vedvarende energianlæg uden en samtidig tag- eller facaderenovering, må der forventes afledte udgifter til forstærkning og/eller renovering af det underliggende tag/facader, samt højere udgifter til projektering, byggeledelse osv. Det foreslås i første omgang, at etablering af solceller og solfangere vedtages som en puljebevilling. Det anslås, at kommunen for det ansøgte beløb - og ud fra nuværende prisniveau - kan få en samlet mængde solceller og solfangere på i omegnen af 2000 m 2 i alt. Selvom låntagningen fordeles over 2 år, forventes udførelsesperioden at løbe over samtlige 4 år. Hvorfor besparelserne også forventes at stige tilsvarende succesivt henover de 4 år.

21 Skive Kommune er langt fremme når det gælder vedvarende energiløsninger og de oplyser en beregnet tilbagebetalingstid på år for solfangere, og år for solceller. Dette bekræftes af solcellevirksomheden Gaia Solar. Solceller har en garanteret levetid på 25-30år på såvel solceller og men en forventet levetid på år, dog kun med 80 % effektivitet efter garantiperioden. Tilsvarende gælder for solfabgere. Solceller har en tilbagebetalingstid på 13 år for anlæg på over 300 m 2 og på 15 år for små anlæg på m 2. Tilbagebetalingstiderne er udregnet ved en rente på 5 % med en antagelse om at el-prisen stiger med 4 %. Solfangere vil have en tilbagebetalingstid på år, ved en rente på 5 %. De afledte driftsudgifter er sat til 0 kr. idet det er erfaringen at anlæggene ikke skal vedligeholdes udover det, der er medtaget i de års garanti fra leverandøren. 7. Servicemæssige konsekvenser: Borgere i Furesø Kommune vil kunne se at der følges op med handling på kommunens klimastrategi. Der forventes endvidere etableret skærme/displays på de pågældende ejendomme, så de besøgende har mulighed for at aflæse og dermed følge lidt med i, hvor godt det går med at spare på energien. 8. Personalemæssige konsekvenser: Solceller og solfangere forventes etableret og drevet som en integreret helhedsløsning i den kommunale bygningsservice og vil ikke kræver yderligere personaleressourcer 9. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Konsekvensen af indsatsen vil være et reduceret CO2-emission, forbedret indeklima og en forbedret økonomi i driften af de kommunale bygninger på grund af reducerede energiudgifter. Anlæggenes energiproduktion vil blive registreret i kommunens energiovervågningssystem, og der udarbejdes CO2 regnskaber som ligeledes vil synliggøre og dokumentere besparelsen. 10. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Forslaget har sammenhæng men Furesø Kommunes Plan- og Agendastrategi, Furesø Kommunes klimaplan og Furesø Kommunes Agenda21 handlingsplan Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Administrativt ansvar Skema udarbejdet af Nej Skni Skni Nyt forslag