Videncenter for energibesparelser i bygninger. En evaluering

Transkript

1 Videncenter for energibesparelser i bygninger En evaluering

2 Udarbejdet af: Mikael Togeby, Sirid Sif Bundgaard og Anders E. Larsen Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K Web: 2 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

3 Indhold Forord Sammenfatning Baggrund og formål Baggrunden for videncentret Rapportens disponering Virkemidler til fremme af energibesparelser Virkemidler Barrierer for energibesparelser Fordele ved information som virkemiddel Ulemper ved information som virkemiddel Videncentrets formidlingsstrategi Videncentrets kommunikationsform Opsummering Aktiviteter og services Indsamling og operationalisering af viden Formidling af viden Ressourceforbrug og målepunkter Opsummering Effekter Kendskab og kontakt Brug og kvalitet Bidrag til opkvalificering Bidrag til energibesparelser Opsummering Diskussion Bygningstype Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

4 6.2 Målgruppe Økonomi Type af energiforbrug Kommunikationsform Organisering af videncentret Opsummering Konklusioner Referencer Bilag 1: Energiløsninger Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

5 Forord Ea Energianalyse har i samarbejde med Niras gennemført denne evaluering af Videncentret for energibesparelser i bygninger for Go Energi (Center for Energibesparelser). Niras har stået for telefonrundspørge af ca. 300 håndværkere. Vi vil gerne takke videncentret for aktiv og konstruktiv medvirken. Vi har fået adgang til de informationer, som vi har ønsket også ikke offentliggjorte materialer. Dette har bidraget til at tegne et detaljeret billede af videncentrets virke. Mikael Togeby 5 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

6 1 Sammenfatning Videncentret for Energibesparelser i Bygninger s formål er at fremme energibesparelser i bygninger ved at levere konkret information om energibesparelser til håndværkere, installatører, entreprenører, rådgivere, arkitekter og leverandører. Videncentret har fungeret i tre år og har i stor udstrækning levet op til forventningerne. 48 konkrete energiløsninger om isolering, ventilation og mange andre emner er beskrevet og kan hentes fra videncentrets hjemmeside. Mange møder og kurser er gennemført, og mange er vejledt via telefon og . Der er anvendt 32 mill.kr. i de tre år. Primært til udvikling af energiløsninger, værktøjer og formidling. Når man leverer en gratis service, får man ofte mange tilfredse kunder. Dette er også tilfælde med videncentret. Offentligt finansierede aktiviteter må imidlertid evalueres på andre måder. I denne evaluering er der foretaget et kritisk review af eksisterende materialer om videncentret, og der er gennemført en mindre telefonrundspørge med en del af målgruppen. Regeringen har indstillet, at videncentret skal fortsætte ud over sin første treårs-periode. Evalueringen kan, sammen med andre erfaringer fra de sidste tre år, anvendes til at justere det videre forløb. Kendskab og brug af tilbud En stor del af målgruppen har kendskab til videncentret. Telefonundersøgelsen blandt håndværkere viste, at 52% kender videncentret, men kun 5% har ringet eller mailet, mens 24% kender videncentrets hjemmeside. Disse tal gælder for interview blandt tilfældigt udvalgte håndværkere. Blandt dem, som kendte hjemmesiden, havde 54% set energiløsningerne. Fremover vil konkrete målsætninger på disse områder være relevante. Blandt dem, der henvender sig til videncentret, finder 95%, at det svar de fik var brugbart, og 54% af dem, som har set energiløsningerne, bruger dem i høj grad eller finder dem i nogen grad anvendelige. En større andel af dem, der har været i kontakt med videncentret end dem, der ikke har, vurderer, at de har tilstrækkelig viden til at rådgive om energibesparelser. Bemærk dog, at det ikke er givet, at dette alene skyldes kontakten til videncentret. 6 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

7 Evalueringen er gennemført som et review af eksisterende materiale, drøftelser med videncentret om prioriteringer, metoder, organisatorisk set-up m.m., og endelig telefoninterview med 284 håndværkere. Med denne tilgang er det ikke muligt nøjagtigt at dokumentere kwh-effekter af videncentrets aktiviteter. Videncentrets fokus Fokus for videncentrets aktiviteter har primært været enfamiliehuse. Indsatsen bør udvides til at omfatte alle typer af bygninger, således at erhvervsbyggeri, offentlige bygninger og etageejendomme også kommer i fokus. De udviklede løsninger bør opdateres, så det formidles, at de også er anvendelige for andre bygningstyper. Det bør undersøges, hvilke løsninger, værktøjer og viden, der mangler på markedet, når fokus også skal rumme andre bygningstyper. Målgruppen for videncentret har de første år været håndværkere. En stor del af energisparepotentialet findes her. Fremover bør hele spektret fra producenter, forhandlere, rådgivere og håndværkere dækkes. Ligeledes vurderes det at være nyttigt med en stram koordinering med Go Energi, som har hele værdikæden, herunder slutbrugerne, som målgruppe. Håndtering af rentabilitet Videncentret bør forbedre dets håndtering af økonomi og rentabilitet i sit arbejde. Mange af de mulige energibesparelser i forbindelse med eksisterende byggeri har en dårlig rentabilitet. På trods af store afgifter er det dyrt at begrænse energiforbruget. Dette kunne tydeliggøres i oversigter, som beskriver de mest rentable muligheder, eller konkrete cases, hvor økonomien bliver belyst. Skal håndværkerne sælge ideen om energirigtig renovering til bygningsejeren, skal argumenterne være på plads. Dette gælder ikke kun i forhold til tekniske løsninger, men også med hensyn til hvor de mest rentable energibesparelser typisk kan findes. Samfundsøkonomiske vurderinger og samspillet med de energipolitiske målsætninger burde tydeliggøres. Dette kan have betydning for prioritering mellem energiarter og målgrupper. Projekter, som kun lige balancerer privatøkonomisk, vil ofte ikke være samfundsøkonomisk rentable. Dette skyldes, at afgifterne på energi anvendt til opvarmning er højere, end det der kan begrundes i miljøeffekter m.m. Samfundsøkonomiske vurderinger kunne føre til en opprioritering af indsatsen overfor slutbrugere med individuel opvarmning. Spørgsmålet om håndtering 7 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

8 af samfundsøkonomien i energibesparelser bør tydeliggøres i rammerne for videncentrets fortsatte virke. Udvikling af kommunikationen mm. Videncentrets kommunikationsstrategi bygger på en forståelse af, at håndværkere, som har været den primære målgruppe indtil nu, skal nås gennem mellemled bestående af brancheorganisationer, skoler, grossister, uddannelsessteder m.fl. Telefonrundspørgen viser, at håndværkere i høj grad anvender producenter, leverandører og internettet som informationskilder. Videncentret bør overveje om netværksstrategien fortsat skal være den dominerende kommunikationsform, eller om den evt. skal suppleres med andre formidlingsstrategier. Opretholdelsen af telefonrådgivningen vurderes at være relativ dyr, særlig når det kan konstateres, at en del af henvendelserne kommer uden for målgruppen. Der er brug for at styrke koordineringen mellem forskellige organisationer, som arbejder med energibesparelser, f.eks. energiselskaberne og Go Energi. Det anbefales, at Energisparerådet fremover medvirker til koordineringen ved at kommentere videncentrets arbejde, årsplaner m.m. Det anbefales at undersøge internationale erfaringer med tilsvarende aktiviteter. Dette kan give inspiration til en justering af den fremtidige organisering af videncentret. I kapitel 7 skitseres hvorledes en mere omfattende evaluering kunne udformes. 8 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

9 2 Baggrund og formål Denne evaluering er udført for Go Energi med baggrund i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 (Regeringen, 2008). Det aftaltes heri, at der skal etableres et Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (i det følgende benævnt, videncentret). Det aftaltes endvidere, at videncentret skal evalueres inden udgangen af Evalueringen vil blandt andet svare på følgende spørgsmål: Hvordan er videncentrets midler blevet anvendt i forhold til de udførte aktiviteter? Er denne fordeling fornuftig i forhold til formål og de opstillede målepunkter? Har videncentret levet op til de opstillede målpunkter? Har byggeriets parter og andre aktører fået mere konkret og praktisk viden om reduktion af energiforbruget i bygninger? Er realiseringen af besparelsesmulighederne øget på baggrund af videncentrets indsats? I hvilket omfang er aktiviteter og værktøjer blevet anvendt? Anbefalinger i forhold til fremtidig prioritering af midler, målgrupper, metoder og organisatorisk set-up, herunder forslag til videre undersøgelse. Evalueringen er gennemført fra november 2011 til januar Evalueringen bygger på et review af eksisterende materiale, drøftelser med videncentret om prioriteringer, metoder, organisatorisk set-up m.m., og endelig telefoninterview med ca. 300 håndværkere. Videncentret har skriftligt besvaret en række spørgsmål om deres aktiviteter. Evalueringen er tænkt som et supplement til den interne evaluering, hvor blandt andet brancheorganisationer er blevet interviewet (Jensen, 2011). 2.1 Baggrunden for videncentret Videncentret blev etableret som led i den energipolitiske aftale af 21. februar Videncentret åbnede i januar 2009, og der blev afsat 32 mio. kroner til etablering og drift fra oprettelsen i 2008 til udgangen af 2011 (VEB, 2009c; VEB, 2010). Videncentret var oprindeligt tilknyttet Energistyrelsen, men blev i 2010 forankret i Go Energi, der i 2010 blev reetableret med udgangspunkt i Elsparefonden og fik alle energiarter og sektorer som arbejdsområde (dog ikke transport). Regeringens energiudspil Vores Energi foreslår, at videncentret bliver videreført i 2012 (Regeringen, 2011). 9 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

10 Videncentrets formål Formålet med videncentret er at sikre, at virksomheder i byggebranchen får mere viden om kravene i bygningsreglementet samt konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger, for herigennem at øge realiseringen af energibesparelser i bygninger (Energistyrelsen, 2008). Videncentret indsats omfatter tre hovedopgaver: Indsamling, sammenfatning og bearbejdning af eksisterende viden om energibesparelser i bygninger. Implementering og operationalisering af denne viden i form af værktøjer, energiløsninger og pakkeløsninger. Systematisk formidling af viden om konkrete løsninger til reduktion af energiforbruget, samt systematiske informations- og uddannelsesaktiviteter (VEB, 2009c). Målgruppe Videncentrets indsats er som udgangspunkt rettet mod hele byggebranchen. Målgruppen for formidling af viden er håndværkere, entreprenører, rådgivere og konsulenter samt mindre og mellemstore virksomheder i byggebranchen. Disse aktører vurderes kun i begrænset omfang selv at opsøge og udvikle den nødvendige viden om energibesparelser. Fokus for videncentrets indsats har indtil nu hovedsageligt været håndværkere i mindre virksomheder (VEB, 2011a). Videncentrets målgruppe-landskab kan ses af Figur 1. Målgruppen er kendetegnet ved, at de kan bruge videncentrets værktøjer og løsninger i deres arbejde. De er ofte i direkte kontakt med bygningsejerne og beslutningstagerne og er i en position, hvor de potentielt kan anbefale og udføre energieffektiviseringsydelser, hvis de ligger inde med den nødvendige viden (Teknologisk Institut et al., 2008). Videncentret fremhæver, at den del af målgruppen, som består af håndværkere, entreprenører, rådgivere og konsulenter mv., der allerede er motiverede for at opkvalificere deres viden indenfor energirigtig renovering, er nemmest at bearbejde. Videncentret peger på, at opgaven med at øge motivationen for håndværkere i forhold til energibesparelser ligger hos Go Energi, energiselskaberne m.fl. 10 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

11 Figur 1 Videncentrets målgruppe-landskab (fra den oprindelige projektbeskrivelse) (Teknologisk Institut et al., 2008:4). Alle typer af byggerier er omfattet af videncentrets indsat, men fokus er primært lagt på eksisterende bygninger (Energistyrelsen, 2008). I 2009 blev det med udgangspunkt i en række potentialevurderinger besluttet at fokusere på er enfamiliehuse, hvor sparepotentialet blev vurderet højt (VEB, 2009c). Senere viste det sig, at materialet udarbejdet for denne delgruppe var anvendeligt for en større målgruppe. Der er dog stadig en prioritering af privatejede boliger i forhold til erhvervsejendomme. Succeskriterier Videncentrets succeskriterier er i konsortiets tilbud fra 2008 beskrevet som følger: Videncentrets målgrupper anvender de udviklede værktøjer, pakkeløsninger etc. Videncentret bidrager løbende til opkvalificering af byggeriets parter Videncentret anvendes af en stor del af byggeriets parter De, der henvender sig til videncentret, oplever, at de får en hurtig og professionel betjening, og at de får svar på det, de spørger om Videncentrets aktiviteter bidrager til en øget energispareaktivitet. Hvert år udarbejder videncentret en række målepunkter. Disse målepunkter beskriver, hvilke produkter og services videncentret forventes at levere i de respektive år. 11 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

12 Organisering Videncentret er organiseret som et projekt med Teknologisk Institut som projektansvarlig og en række øvrige deltagere (Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand og Maagøe og KommunikationsKompagniet A/S) og faste underleverandører (Dansk Energi, DTU og Sebra A/S). Der er endvidere tilknyttet et rådgivende udvalg med deltagere fra: Energistyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Go Energi, Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Danske Ark, Rørforeningen, Trælasthandlerunionen, Dansk Industri Byggematerialer, Danske Erhvervsskoler, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Naturgasselskaberne. Ud over at rådgive videncentret deltager udvalget også aktivt i at formidle videncentrets produkter. Det rådgivende udvalg mødes 2-4 gange årligt. Der er endvidere etableret en driftsgruppe med deltagere fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Energistyrelsen, Go Energi og repræsentanter for videncentret. Videncentrets årsplaner godkendes i driftsgruppen, og der sikres koordinering i forhold til officielle tiltag, som nyt bygningsreglement, energimærkningsordningen for bygninger og kampagnen skrot dit oliefyr. Driftsgruppen mødes 3-4 gange årligt. Videncentrets årsplaner kommenteres ikke af Energisparerådet, således som det fx sker for Go Energis årsplaner. 2.2 Rapportens disponering Rapporten vil blive disponeret således, at vi efter den overordnede beskrivelse af baggrunden for videncentret, dets målgruppe og kommissoriet for evalueringen i kapitel 2 i kapitel 3 vil give et teoretisk perspektiv på information som virkemiddel. Fordele og ulemper ved information bliver beskrevet, og afslutningsvis forholder kapitlet sig til, hvordan videncentrets formidlings- og kommunikationsstrategi kan ses i lyset af den præsenterede generelle teori for information som virkemiddel. Formålet med kapitlet er også at sætte en teoretisk ramme for resten af rapporten. Denne teoretiske ramme vil også blive brugt i kapitel 5 om effekter og i kapitel 6 diskussion. I kapitel 4 beskrives videncentrets aktiviteter og services. Helt overordnet kan videncentrets aktiviteter kategoriseres som: Indsamling, operationalisering og formidling af viden. Dette er de aktiviteter og services, som er redskaberne til at generere de energibesparelser, som i sidste ende er videncentrets rationale. 12 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

13 I kapitel 5 beskrives i hvilket omfang håndværkere deltager i aktiviteter, hvor videncentrets information om energibesparelser spredes. Det analyseres om de services (fx hjemmeside), der stilles til rådighed, bruges af målgruppen og om håndværkere, der har brugt disse services, er bedre informerede end andre håndværkere. I givet fald er der grund til at antage, at disse bedre informerede sælger flere energibesparelser. I kapitel 6 diskuteres fokus for videncentrets indsats. Dette vil inkludere både valg af målgruppe, bygningssegment, inddragelse af økonomi, type af energiforbrug samt kommunikationsform. Kapitel 7 vil kort opsummere analysens resultater. 13 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

14 3 Virkemidler til fremme af energibesparelser Dette kapitel præsenterer et teoretisk perspektiv på videncentrets formidlingsstrategi. Først introduceres de generelle former for virkemidler som bruges til at fremme energieffektivisering. Dernæst bliver de barrierer, som udgør rationalet for videncentrets indsats, og valg af information som virkemiddel, præsenteret. Fordele og ulemper ved information bliver beskrevet, og afslutningsvis forholder kapitlet sig til videncentrets formidlings- og kommunikationsstrategi. 3.1 Virkemidler En del energibesparelser bliver ikke umiddelbart realiseret på trods af, at projekterne tilsyneladende er rentable for bygningsejerne. Dette kan skyldes en række barrierer og markedsfejl (Energistyrelsen, 2011b). Der findes forskellige virkemidler og initiativer, som kan bruges til at imødegå sådanne barrierer og således fremme energieffektivisering. Virkemidler kan generelt opdeles i følgende tre hovedkategorier: Økonomiske virkemidler, dvs. tiltag mv. som øger det økonomiske incitament til at reducere energiforbruget gennem energieffektivisering. Det kan fx være afgifter på energi, tilskud, tariffer, skatteforhold (fx vedligeholdelsesfradraget), finansieringsforhold mv. Normative virkemidler omfatter påbud og forbud fastsat gennem regulering. Typiske eksempler på denne form for regulering er kravene i bygningsreglementet (som fastlægger krav til nye bygninger og krav i forbindelse med renoveringer af bygninger), forbud mod brug af oliefyr og effektivitetskrav til en række apparater og produkter (fx minimumseffektivitetsnormer for kedler). Informative virkemidler kan defineres som formidling af oplysninger, der på frivillig basis, søger at påvirke viden, adfærd og holdninger (Larsen et al., 1993). Det er en meget bred kategori, der udover informationsaktiviteter og kampagner også omfatter rådgivning, markedspåvirkning, frivillige aftaler mv. Energimærkningen af bygninger er et eksempel på et informativt virkemiddel, der forbedrer forbrugernes muligheder for at træffe energirigtige valg i forbindelse med energiforbrugende aktiviteter (Energistyrelsen, 2011b). 14 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

15 3.2 Barrierer for energibesparelser Barrierer for energibesparelser kan fx være: Manglende viden eller manglende ressourcer. Manglende viden kan i princippet vedrøre alt fra manglende viden om energibrug, over manglende viden om konkrete energibesparelsesmuligheder, til manglende viden om løsninger og finansieringsmuligheder. Manglende ressourcer kan referere til manglende økonomiske, mandskabsmæssige eller tidsmæssige ressourcer. Manglende økonomiske ressourcer kan dels referere til konkret mangel på penge, dels til manglende vilje til at finansiere energirenovering, herunder mangel på risikovillig kapital (VEB, 2009b:6). Videncentret nævner også manglende løsninger, som en barriere. Fx at der mangler tekniske eller økonomiske løsninger, som passer til den opgave, det drejer sig om. Det er dog et åbent spørgsmål, om det kan kaldes en barriere, hvis ikke der findes en attraktiv løsning. Almindeligvis forstås en barriere, som noget der hindrer en ellers attraktiv løsning. Nogle energirigtige renoveringsprojekter bliver ikke gennemført, fordi de ikke kan betale sig privatøkonomisk for bygningsejeren. I denne evaluering opfattes en barriere alene som noget, som hindrer realiseringen af et rentabelt energispareprojekt. Videncentrets formidlingsstrategi bygger på en antagelse om, at den vigtigste barriere for energibesparelser i bygninger er mangel på information og uddannelse i byggebranchens værdikæde. Værdikæden kan fx bestå af: Producent, forhandler, ingeniør, arkitekt, entreprenører, håndværkere, finansiering samt ejere, lejere og brugere af en bygning (se Figur 2). Producent/ forhandler Ingenør/ arkitekt Entreprenør/ håndværker Financiering Bygningsejer Figur 2 Byggebranchens værdikæde (Tilpasset efter VEB, 2009b:4). I nogen tilfælde kan værdikæden dog bestå af væsentligt færre aktører eksempelvis: Producent, forhandler, håndværker og bygningsejer (se Figur 3). Producent/ forhandler Håndværker Bygningsejer Figur 3 Eksempel på kortere version af byggebranchens værdikæde. (Tilpasset efter VEB, 2009b:4) 15 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

16 Manglen på information kan komme til udtryk i alle led af byggebranchens værdikæde. Bygherre, håndværker eller rådgiver er måske ikke helt opdateret i forhold til, hvilke muligheder der er for at vælge energieffektive produkter og løsninger. Det kan også tænkes, at det er vanskeligt for aktørerne at finde eller få adgang til brugbar, troværdig og dækkende information. I nogle tilfælde kan informationen, der er til rådighed, være for upræcis eller være for generel til at kunne benyttes i en konkret problemstilling. I akutte udskiftningssituationer, hvor kunden ikke efterspørger energieffektivitet specifikt, bliver det måske slet ikke inddraget i beslutningsprocessen 1. Videncentrets rapport Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats fra 2009 nævner fx følgende tilfælde af informationsbrister hos markedets aktører: Ejere, lejere og brugere Bygningsejerne mangler viden om det faktiske energiforbrug Ejere lejere og brugere kender ikke besparelsespotentialet Ejere lejere og brugere mangler konkrete muligheder for råd og vejledning Specialuddannede håndværkere er svære at finde Nuværende løsninger kræver en stor involvering af bygningsejeren Husejerne ved ikke, at energimæssige forbedringer giver øget komfort Ingeniører og arkitekter Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger Der mangler viden og overblik over helheden Stort behov for efteruddannelse Producenter og forhandlere Kender kun eget produkt mangler overblik over helhed Entreprenører og håndværkere Entreprenørerne mangler standardløsninger Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser IT-adgang findes ikke på arbejdsstedet Bygningsreglementets krav er svære at bruge i praksis Opkvalificering af viden sker ujævnt og uden kvalitetssikring som på formelle kurser Finansieringsinstitutioner Bankernes boligrådgivere mangler viden og forståelse for energibesparelser 1 VEB 2009 Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats 16 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

17 Information om mulighederne for energibesparelser kan sigte mod at korrigere en informationsbrist, eller være et forsøg på at påvirke holdningerne hos aktørerne på markedet til mere rationel energimæssig adfærd. Videncentrets initiativer sigter mod at tilføre markedet opdateret og relevant information og hører således til den først nævnte type. 3.3 Fordele ved information som virkemiddel Information kan fremskynde samfundsøkonomisk set hensigtsmæssig adfærd uden at anvende tvang. Afgørelsen om adfærdsændringer som følge af information som virkemiddel bliver overladt til den enkelte aktør. Omkostningerne ved indhentning af informationer kan være for store for den enkelte aktør til, at det er værd at foretage en grundig informationssøgning. Dette betyder, at beslutninger nogle gange bliver truffet på et mangelfuldt grundlag. Informative virkemidler kan anvendes, hvor anden regulering er vanskelig eller umulig. Fx hvor antallet af slutanvendelser i energiforbruget er så mangfoldigt og uensartet, at direkte regulering (fx i form af normer for minimumseffektivitet) for de enkelte renoveringsløsninger vil give for store administrative omkostninger. Når videncentret iværksætter informationstiltag, kan det derfor anskues som et samfundsøkonomiskøkonomisk valg mellem forskellige måder at organisere informationsindsamling og formidling på. Indsamling og distribution af information er en klassisk opgave for den offentlige sektor. Det skyldes, at nogle goder har egenskaber, der gør, at de ikke vil blive produceret på et marked. Der er tale om såkaldte offentlige goder. Disse goder er bl.a. karakteriseret ved, at det er svært at opkræve betaling fra alle dem, der bruger godet. Hertil kommer, at der kan være store stordriftsfordele. Overladt til markedet vil sådanne goder blive produceret i for lille omfang. Derfor er det ofte økonomisk rationelt at offentlige goder leveres af den offentlige sektor; enten som en integreret del af den offentlige sektor eller efter udbud som for videncentret Videncentret udnytter stordriftsfordelene ved at foretage informationssøgning på vegne af byggebranchens aktører, og aktørerne får derved mulighed for at tage mere informerede valg, end de ville kunne uden indsatsen fra videncentret. I forbindelse med indførelse af mere vidtgående virkemidler på et senere tidspunkt kan information være et første skridt, der forsøger at legitimere fremtidige mere indgribende virkemidler. Det kan være tilfældet i en situati- 17 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

18 on, hvor en mærkningsordning går forud for en obligatorisk norm. Endelig har informationskampagner i modsætning fx til afgifter ingen umiddelbar betydning for konkurrenceevnen, og måske derfor vil de være lettere at få igennem politisk (Larsen et al., 1993). 3.4 Ulemper ved information som virkemiddel En informationskampagne om effektiv energirigtig renovering kan risikere at have relativ lille gennemslagskraft. Det kan skyldes, at der er for stor uoverensstemmelse mellem samfundets og den enkelte aktørs interesser. Fordelen ved ikke at anvende tvang bliver nu til en ulempe. Er dette tilfældet, må information suppleres med eller helt erstattes af afgifter, tilskud eller normativ regulering. Informative virkemidler vil miste deres effekt, hvis et informationsmætningspunkt er nået. Hvis aktørerne allerede er blevet fodret med så meget informationsmateriale, at yderligere information vil gå tabt, vil omkostningseffektiviteten for virkemidlet forringes. En egentlig kvantificering af hvor stor en del af målgruppen, der rent faktisk ændrer adfærd og handler i overensstemmelse med det udsendte budskab er ofte svær, men det understreger vigtigheden af at gøre sig klart, hvilken målgruppe man har, og hvilke informationer netop denne målgruppe behøver og forstår. Det er således svært at måle den direkte effekt af information som virkemiddel, i forhold til hvor mange energirigtige renoverings projekter, der bliver gennemført på baggrund af videncentrets indsats. Når man bruger informative virkemidler, er det vigtigt at gøre sig klart, at i processen fra udsendelse af et budskab, til der rent faktisk er en effekt, er der mange led, hvor virkningen kan blive reduceret eller helt forsvinde. I forbindelse med kampagner er timingen en særlig udfordring. Det kan være svært at ramme netop det tidspunkt, hvor målgruppen har brug for informationen (Larsen et al., 1993). Nytten af at anvende information som virkemiddel til at fremme energibesparelser, skal ses i sammenhæng med hvilke andre virkemidler, der anvendes. Opvarmning af bygninger er for alle sektorer pålagt høje energiafgifter. Disse afgifter udgør en væsentlig forøgelse af det økonomiske incitament for slutbrugere til at investere i energibesparelser. Afgifternes nuværende størrelse vurderes at indeholde et betydeligt fiskalt element dvs. afgiftens størrelse overgår, hvad der kan begrundes i energipolitiske målsætninger. Samfundsøkonomisk er det en udfordring at finde på virkemidler, som effektivt kan 18 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

19 supplere afgifterne. Fjernelse af informationsbarrierer kan dog generelt være hensigtsmæssig. 3.5 Videncentrets formidlingsstrategi For at en energibesparelse bliver realiseret, skal der være incitamenter for hele byggebranchens værdikæde. Aktørerne har dog forskellig indflydelse på forskellige projekter. Som beskrevet i indledningen er videncentrets primære målgruppe håndværkere, entreprenører, rådgivere og konsulenter samt mindre virksomheder i byggebranchen. Formidlingsstrategien fokuserer derfor på at skabe opmærksomhed omkring den viden, videncentret indsamler og sikre at den bliver brugt af målgruppen således at flere energibesparelser bliver realiseret (Teknologisk Institut et al., 2008). I praksis har videncentrets i første omgang satset på at opgradere viden blandt håndværkere. Altså, det led i værdikæden som vurderes dels at have størst indflydelse på de private bygningsejere, og dels at have størst brug for information om energibesparelser. Den klassiske AIDA model (se Figur 4) illustrerer de forskellige faser i kommunikationsforløbet, som modtageren skal gennemgå for at videncentrets formidlingsstrategi har fuld effekt. Figur 4 AIDA modellen (Bregendahl et al., 2010). Først skal videncentret skabe opmærksomhed om dets tilbud. Derefter skal målgruppens interesse fanges ved at informere om produkter og services, der har relevans for deres daglige arbejde. Ønske om at anvende videncentrets produkter og service kan basere sig på en forventning om mersalg eller adgang til nye kunder. For at komme fra opmærksomhed til handling skal incitamenterne for hvert led i værdikæden synliggøres. Dvs. videncentret, udover at opkvalificere videnfundamentet i værdikæden, også skal anskueliggøre, 19 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering

20 hvordan entreprenørerne og håndværkerne, arkitekterne og ingeniører, hver især kan tjene penge, få prestige og skabe mere spændende arbejdspladser ved at tænke energi ind i de renoveringsprojekter, de hjælper deres kunder med (Teknologisk Institut et al., 2008:38). AIDA-tankegangen er central for videncentrets formidlingsstrategi, som således omfatter at sikre opmærksomhed, opnå interesse, skabe et ønske og endelig muliggøre handling. 3.6 Videncentrets kommunikationsform Videncentrets formidlingsstrategi er tydelig i valget af kommunikationsform. Udgangspunktet er - ligesom i AIDA-modellen - at modtageren skal være modtagelig for budskabet, for at kommunikationsindsatsen skaber handling. I praksis fortolker videncentret dette således, at målgruppen skal kontaktes, når de er åbne for at lære noget nyt og skal have informationen fra nogen, de stoler på. Videncentret opfattelse er at praktisk viden om energieffektivitet ikke udbredes ved, at håndværkerne selv opsøger viden; de færreste søger ny viden af egen drift i den travle hverdag (VEB, 2011e). Videncentret benytter derfor noget, de kalder en netværksstrategi, hvor opkvalificeringen af viden i målgruppen formidles gennem fag- og brancheorganisationer, skoler, grossister, uddannelsessteder, kommuner m.fl. Videncentret fokuserer derfor i højere grad på at blive kendt som brand hos disse aktører, end at være alment kendt i byggebranchen. Videncentret kommunikerer således gennem andre aktører på markedet, som efter deres forståelse har målgruppens tillid. Ved at kommunikere gennem disse aktører bliver målgruppen nået, når de er på kurser, seminarer eller efteruddannelse og således også i situationer, hvor de er åbne for at lære noget nyt. Kun i mindre omfang anvender videncentret mere direkte kommunikation med målgruppen. Denne består i at gøre videncentrets produkter og services tilgængelige gennem hjemmeside samt telefon og mailsupport. Videncentret har dog anvendt indstik i fagblade og bidraget til Kampagne Nyt, som i 2011 informere bl.a. håndværkere om Go Energis kampagne. Disse er via medlemsvirksomheder distribueret til målgruppen. 3.7 Opsummering Information kan bruges som virkemiddel til at imødegå forskellige barrierer. Formålet med den information, som videncentret indsamler og formidler, er i højere grad at korrigere for en informationsbrist hos aktørerne på markedet end at påvirke holdninger til energibesparelser. Det er ikke givet, at tilvejebringelse af denne information fører til energibesparelser. 20 Videncenter for energibesparelser i bygninger, En evaluering