Dialogbaseret borgerkommunikation

Transkript

1 Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden og erfaringsudveksling forstærke udviklingen af energirigtig byggeri hos kommuner og borgere i Nordjylland. Ni kommuner og Region Nordjylland deltager i projektet, omdrejningspunktet for samarbejde, viden og erfaringsudveksling er kommunernes udvalgte demonstrationsprojekter. SmartCityDK bidrager med viden og økonomisk støtte til demonstrationsprojekterne. I forbindelse med SmartCityDK Projektprogram 2 skal Frederikshavn kommune ved Energibyen Frederikshavn bidrage med projektet Landsbymodellen 1:1. Frederikshavn Kommune har igennem længere tid forsøgt at modvirke den gradvise afvikling af landsbylivet igennem forskellige tiltag. Landsbymodellen har til formål at, skabe positiv landsbyudvikling med afsæt i energioptimering og herigennem fastholdelse af bosætning. Energioptimering af boliger skal være et virkemiddel til at genskabe landsbyerne som attraktive bosætningsområder. Landsbymodellen indeholder en del virkemidler, der er med til at motivere landsbyerne til selv at skabe udvikling og dynamik. 1

2 Procesmodel Etablering af samarbejde med SmartCityDK Landsbymodellen 1:1 Energibyen Frederikshavn Udvælgelse af landsbyer Indledende dialog med borgerne Dybvad Udvælgelse af nøglepersoner fra landsbyerne Jerup Dialog med initiativgruppen i Dybvad 1. møde Dialog med initiativgruppen i Jerup 1. møde SmartCityDK projektet SmartCityDK projektet Initiativgruppen kommer med forslag til udviklingsprojekter i landsbyen Initiativgruppen kommer med forslag til udviklingsprojekter i landsbyen Studietur i Dybvad, potentiale og udviklingsmuligheder Formidling af projekter der ikke er relateret til energiområdet Formidling af projekter der ikke er relateret til energiområdet Deltagelse i borgerforeningens generalforsamling Energirådgivning Energirådgivning 2

3 Modelbeskrivelse Forarbejde i kommunen Landsbymodellen 1:1: Frederikshavn kommune har udviklet en landsbymodel, hvor kommunen ønsker at afprøve procesmodellens delelementer i skala 1:1. Bygningsrenovering og energioptimering er et af de indsatsområder, der skal være med til at gøre landsbyerne attraktive. Procesmodellen vil opgradere boligerne i landsbyerne, således at de opnår mindst muligt energiforbrug og dermed er med til at gøre landsbyen til et grønt og bæredygtigt modelsamfund i lille skala. Udvælgelse af landsbyer: Landsbyerne skal have et vist potentiale og er valgt ud fra følgende kriterier [Her indsættes egne kriterier] Indledende dialog med borgerne: For at komme i dialog med borgerne vælger Energibyen metodisk at kortlægge to aktionsgrupper bestående af nøglepersoner fra hver landsby, der på sigt kan hjælpe med at inddrage flere borgere i projektet. Udvælgelse af nøglepersoner fra landsbyerne: Via et personligt netværk fik Energibyen taget kontakt til en engageret ildsjæl og initiativtager i Dybvad. Samtalen resulterede i, at Energibyen fik navnene på 8 borgere, som man vurderede kunne bidrage positivt med ideer til landsbyudviklingsprojekter. Initiativgruppen i Jerup blev etableret via kontakt til det lokale medlem af Distriktsudvalget, der pegede på en potentiel gruppe af borgere. 3

4 Virkemidler En holistisk plan/strategi for landsbyudvikling Et teknisk, økonomisk og socialt aspekt Gratis energirådgivning Finansieringsmuligheder Dialog i øjenhøjde Borgerinddragelse 4

5 Erfaringer/ Kommunen: Landsbyboerne føler sig overset og ser kommunen som en autoritet, derfor er man skeptisk over for kommunen og ser den ikke som et organ der kan hjælpe i landsbysamfundene. Kommunens troværdighed og borgernes tillid til kommunen skal genskabes, dette gøres igennem dialogbaseret kommunikation i øjenhøjde og gennem konkrete resultater af processen. Kommunen skal komme til landsbyerne og tilbyde deres hjælp, ikke omvendt. Borgerne skal inddrages i processen for derigennem at skabe engagement og medbestemmelse for fremtidig vækst og dynamik. Energivejledning: Den gratis energivejledning er en god indgangsvinkel til at få landsbyboerne i tale. Energivejlederen skal ikke forholde sig til konkrete projekter der ikke omhandler energioptimeringer, men videreformidle disse til rette vedkommende indenfor kommunens organisation. Det er vigtigt at kommunen handler på disse projekter for ikke at ødelægge den gode dialog man har fået skabt. Landsbyen: Ved at tilpasse dialogen til den specifikke landsby, kan der skabes et forum hvor kommunen og beboerne kan kommunikere frit om landsbyens fremadrettede udvikling. Beboerne engagerer sig i landsbyens udvikling og fremkommer selv med forslag til udviklingsprojekter i landsbyen. Finansieringsmuligheder: Hvad skal der til før end banker og kreditinstitutter vil låne penge til borgere i landsbyerne? 5

6 Opsummering: Kommunens troværdighed skal genskabes, og barrierer mellem kommune og borgere skal nedbrydes. Dette gøres igennem dialogbaseret kommunikation med borgerne. Kontakten til borgerne skabes igennem tilbud om gratis energivejledning. Energivejlederens dialog med borgerne og landsbyen som en helhed, tager udgangspunkt i bæredygtig landsbyudvikling med afsæt i energioptimeringer. Dialogen er dog ikke begrænset til kun at omhandle energioptimeringer, er der spørgsmål og forslag til andre projekter formidler energivejlederen kontakten til rette vedkommende i kommunen. Det er vigtigt at man inddrager borgerne i udviklingen, for at få dem til at engagere sig i fremtidige projekter. Det er ligeledes vigtigt at man får pengeinstitutterne i tale og får dem til at se og ikke mindst forstå de muligheder der ligger, for udvikling i landsbyerne. 6

7 Resultater Kommunen: Kommunen har genetableret kontakten til borgerne i landsbyerne. Udviklingsmulighederne i landsbyerne er gjort synlige for borgere og erhvervsliv og disse er selv med til at definere den enkelte landsbys fremtidige udvikling. Energivejledning: Energivejlederen har i de 2 modelbyer været på ca. 50 rådgiverbesøg ved bolig-og virksomhedsejere. Dette har udmøntet sig i udførelsen af mindre energioptimeringer som udskiftning af døre/vinduer, efterisolering af lofter, tætning af klimaskærm, udskiftning af gamle varme pumper og oliefyr. Desuden arbejdes der på at undersøge muligheden for etablering af et solvarmeanlæg i forbindelse med den eksisterende fjernvarme i Dybvad. I Jerup har man undersøgt om der var mulighed for at etablere et stort solcelleanlæg efter andelsprincippet. Dette var desværre ikke muligt grundet gældende lovgivning. Den tilknyttede energivejleder siger at det i særdeleshed er manglende muligheder for finansiering af energioptimeringerne der bremser beboerne i landsbyerne. Landsbyerne: Landsbyerne er blevet mere positivt stemt overfor kommunen og ser nu mere denne som en samarbejdspartner end en modspiller. Finansieringsmuligheder: Dialog med banker og kreditinstitutter har resulteret i.. [Her indsættes egne bankers finansieringsmodeller] 7

8 Generisk model Ønsker og målsætning i kommunen Tværfagligt samarbejde Dialog med, og inddragelse af det lokale erhvervsliv Energivejleder Etablering af tværfagligt samarbejde med erhvervslivet Promovering af idegrundlaget og indledende dialog med borgerne Rådgivere Finansiering Håndværkere Dialog med initiativgruppen Initiativgruppen kommer med forslag til projekter Udvælgelse af nøglepersoner fra det/de udvalgte områder Præsentation og fremvisning af muligheder i lokalområdet Udvikling af materiale til præsentation for borgere Energivejledning igangsættes Løbende dialog med borgere og formidling af projekter der ikke er relateret til energiområdet 8

9 Modelbeskrivelse Generisk model: Den generiske model er et forslag til hvordan processen kan se ud, når man som kommune ønsker at arbejde med bæredygtig landsby-, by- eller bydelsudvikling, med afsæt i energioptimering af den eksisterende boligmasse. Kommunen: Man skal i det pågældende udvalg i kommunens organisation gøre sig klart hvad det er man ønsker at opnå med landsby-, by- eller bydelsudviklingen. Det er vigtigt at kommunikere strategier og målsætninger klart og tydeligt ud til borgere og erhvervsliv i den pågældende landsby, by eller den pågældende bydel. Borgerne skal inddrages tidligt i processen for herigennem at skabe engagement, medbestemmelse og ejerskabsfølelse. Denne borgerinddragelse skal skabe og drive den fremtidige vækst og dynamik. Det lokale erhvervsliv: Det lokale erhvervsliv skal inddrages og informeres om kommunens fremtidige strategier og projekter. Således at erhvervslivet kan indrette og tilpasse sig de nye arbejdsområder og muligheder der opstår i kølvandet på de mulige kommende projekter og den bæredygtige udvikling som en helhed. Dette skal resultere i et tæt tværfagligt samarbejde, mellem kommune, rådgivere, håndværkere, banker og andre med interesse i den fremtidige udvikling. Opkvalificering af medarbejdere i erhvervslivet er en nødvendighed og denne skal være med til at skabe nye arbejdspladser og udvikling i nærområdet. 9

10 Tværfagligt samarbejde: Det tværfaglige samarbejde er tænkt som en pakkeløsning bestående af 4 trin hvor 1. trin er gratis og de efterfølgende 3 trin kan erhverves til en fordelagtig pris, igennem samarbejdspartnere som indgår i netværket. 1. trin er energivejledning dette udføres af kommunens energivejleder, vejledningen afdækker om ejendommen har potentiale til at gennemgå en energirenovering. 2. trin er rådgivning hos en arkitekt og/eller ingeniør, rådgivningen kan omhandle materialevalg, tegningsmateriale, beregninger og deslige, suppleret med forventede besparelser og renoveringsomkostninger. Rådgivningen skal danne grundlag for et lånetilbud i banken eller realkreditinstitut. 3. trin er finansiering i bank eller realkreditinstitut. 4. trin er kontrahering med lokale håndværker og udførelse af det projekterede arbejde. Dialog med borgerne: I dialogen med borgerne er det vigtigt at man tager udgangspunkt i nogle konkrete sager og præsenterer noget visuelt og håndgribeligt fra lokalområdet. Det er ligeledes vigtigt at dialogen ikke kun omhandler energirenoveringstiltag men tager udgangspunkt i en mere holistisk plan for landsbyen-, byen- eller bydelen. Fremadrettede samarbejde: I det fremadrettede samarbejde er det vigtigt at man har fokus på en holistisk plan og strategi for landsby-, by-, bydelsudvikling, da energioptimering af boliger ikke kan drive og skabe udvikling alene. 10