Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
|
|
|
- Kurt Skov
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1
2 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere hvorvidt inklusion Snarere handler det nu om hvordan inklusion Men vigtigt til stadighed også at drøfte hvorfor inklusion 2
3 To bevægelser Elever, som behøver støtte i mindre end 9 timer Individualiseret undervisning Tidsafgrænset holddeling Supplerende støtte To-lærer system Undervisningsassistenter Individuel støtte af mere praktisk/teknisk karakter Elever, som har behov for støtte i mere end ni timer om ugen 96 pct. skal være inkluderet i 2015 (i dag er det 94,4) 3
4 Inklusionsudfordringer på flere niveauer? På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og PPR På et institutionsniveau Udvikling af en kultur og valg af strategier Skoleledelsen og Ressourcecentret I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde 4
5 Inklusionsberedskab på nationalt niveau Helhedsorienteret indsats [Rammer] Lovgivning Implementering Inklusionsrådgivningen Viden om, hvad der virker Nationalt Ressourcecenter Opbakning Holdningskampagner Inklusion som fælles indsats Følgegruppe om inklusion Dimension i de pædagogiske uddannelser Læreruddannelsen 5
6 Ressourcecenteret for inklusion og specialundervisning Ressourcecenteret skal støtte arbejdet med inklusion og god specialundervisning ved, at: Skabe overblik over viden på området (videnindsamling) Udvikle ny viden (videnopbygning) gøre denne viden anvendelig for fagpersoner i og omkring folkeskolen (behandle til videnformidling) Følge op på regeringen og kommunernes målsætning om øget inklusion i den almindelige undervisning Praksis- og videnspanelet udpeger behov for ny viden, som samles og udvikles i samarbejde med eksisterende videnscentre. Et årligt budget på 6 mio. kr.
7 Centrale videnstemaer Et fælles skolesystem a) Kommunernes organisation, ledelse og styring b) Specialiserede kompetencer og viden i den almindelige undervisning Den lærende og videndelende organisation c) Skoleledelse d) Tilrettelæggelse af undervisning Inkluderende pædagogik e) Undervisningsdifferentiering f) Konflikter og forebyggelse af dårlig adfærd g) Elevperspektiver h) Forældre som ressource Specialundervisning i) Støtte til elever med særlige behov j) Inkluderende perspektiver i segregerede undervisningstilbud
8 Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) Ændrede forståelser af børns vanskeligheder Differentiering som kultur ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Forskellighed i kompetencer i spil Arbejdsdeling Fælles sprog Prioriterede valg af strategier og metoder Ressourcecentret som distributør af viden Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer 8
9 Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer og samarbejde 9
10 Muligheder og faldgruber Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet Overføring af flere børn til almenområdet Politisk beslutning Besparelser Det går nok helt af sig selv Metodeudvikling Reform af specialundervisningen 10
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler
Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola [email protected] Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende
Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis
Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Byggesten til en god inkluderende praksis
Byggesten til en god inkluderende praksis Susan Tetler [email protected] DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler [email protected] DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Inklusion set i et dilemmaperspektiv
Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet [email protected] Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte
Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune
Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Inklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Terndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Inklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
En rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7
Initiativer til understøttelse af udsatte børn og unges skolegang. Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat en række initiativer som vil understøtte målsætningen
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
FOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Statusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser
Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om
TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion
arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Inkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Skolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
