Inklusion set i et dilemmaperspektiv
|
|
|
- Katrine Carstensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet [email protected] Marts 2012
2 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i fx skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale 2
3 Inklusionsdiskurser... og deres underliggende begrundelser Idealverden Individ Kollektiv Virkelig verden 3
4 Inklusionsbegrebets spænding Fra ide(ologi) til virkelighed (fra retorik til handling) Fra forskning, som lægger vægt på, hvad folk tænker til forskning, som er mere optaget af, hvad de rent faktisk gør 4
5 Inklusionsbegrebets inflationsrisiko Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere hvorvidt inklusion Snarere handler det nu om hvordan inklusion Men helt afgørende til stadighed også at drøfte hvorfor inklusion og ikke mindst hvad forstår vi ved inklusion 5
6 Integration / Inklusion Hvad retter indsatserne sig imod? Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Båret igennem af professionelle ildsjæle Inklusion (opfattes som en reform af den almene virksomhed) Relaterer sig til institutions- og organisationsudvikling Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang som et fælles anliggende og ansvar 6
7 To forståelser af opgaven Forstås opgaven som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? = et traditionelt (specialpædagogisk) individfokus / tilpasningstænkning = ambition om at udvikle specialpædagogiske uddannelseselementer Eller forstås opgaven som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? = et miljørelateret (inklusionspædagogisk) fællesskabsfokus / diversitetstænkning = ambition om at udvikle almenpædagogiske uddannelseselementer med integrerede specialpædagogiske elementer 7
8 Et grundlæggende dilemma (1) Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk OG Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed 8
9 Et grundlæggende dilemma (2) Specialpædagogiske problemstillinger integreret i læreruddannelsens almenpædagogiske dimension og dermed afskaffelse af linjefaget Specialpædagogik ELLER Inklusionspædagogiske problemstillinger integreret i læreruddannelsens almenpædagogiske dimension OG et fortsat linjefag i specialpædagogik 9
10 INKLUSION som evig modsigelse Fra begrebets kerne af radikalitet til dets pragmatiske dimension Fra udgrænsning til inddæmning Hvordan undgå enten/eller og i stedet insistere på et både/og Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er risici? 10
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk
Integration, rummelighed og inklusion Hvad bliver det næste?
Integration, rummelighed og inklusion Hvad bliver det næste? Susan Tetler, professor mso, DPU Aarhus Universitet [email protected] Vi hylder mangfoldigheden, men hvor langt rækker tolerancen egentlig? Fremmedhed
Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler
Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola [email protected] Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler [email protected] DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer
Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Susan Tetler [email protected] DPU, Aarhus Universitet September 2009 Oplæggets omdrejningspunkter Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede
Fra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi
Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
INKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Inklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Rune Sarromaa Hausstätter Specialpædagogiske dilemmaer Oversat af Ole Lindegård Henriksen Indholdsfortegnelse Introduktion til den danske udgave....................................... 9 Forfatterens forord.....................................................
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018 BUPL STORKØBENHAVN 24. April 2018 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk HVAD ER INKLUSION ANNO 2018? 1. En samfunds-vision Inklusion er en samfundsvision:
Den fælles forståelse af begrebet inklusion
Inklusion Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet
Specialpædagogik i praksis -
Danmarks Specialpædagogiske Forening Vingstedkurset 2011 Specialpædagogik i praksis - En særlig indsats! 2. 4. november 2011 Økonomisk støttet af www.specialundervisere.dk [email protected]
Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer
SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen
INKLUSION i Assens Kommune
INKLUSION i Assens Kommune Sådan definerer vi INKLUSION i Assens Kommune: Et barn med særlige behov er inkluderet, når barnet har udbytte af den pædagogiske praksis og deltager aktivt i det sociale fællesskab
Inklusion - inkluderende specialpædagogik
Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Effektive ledergrupper
Effektive ledergrupper Kort præsentation af Claus Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling indenfor ledelses- og organisationspsykologi, dels som lektor og professor ansat på Aalborg
Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV
Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Principper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse
KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK [email protected] MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Helene Ratner. [email protected]. 18. marts 2015 AKT-konferencen
Helene Ratner [email protected] 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
FREMTIDENS PPR I NYE PRAKSISFELTER. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
FREMTIDENS PPR I NYE PRAKSISFELTER Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, [email protected] På kanten Usikkerhed og forandring har sat sig som grundvilkår i vores
Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Organisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Helene Ratner. [email protected]. 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen
Helene Ratner [email protected] 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen 1 Vi er gået fra At se specialundervisning som en løsning på problemet ikke alle elever passer ind
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse
Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU
Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Sammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken
Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet
1 FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet BAGGRUNDEN FOR KOGNITIV OPFØLGNING En stor andel af børn med CP har
En rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling
Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:
Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
INKLUSION I GRUNDSKOLEN
KVALIFICERING AF LÆRERE OG PÆDAGOGER MED INKLUSIONSRETTEDE OPGAVER KURSUSCENTER BROGAARDEN 08.-09.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Inklusionsopgaven er for alvor landet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Approaching Inclusion AppIn
Approaching Inclusion AppIn 4-ÅRIGT GRUNDFORSKNINGSPROJEKT BEVILLIGET AF VELUX FONDEN JANNE HEDEGAARD HANSEN (AU) CHARLOT TE RIIS JENSEN ( AU/ABSALON) MET TE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT
Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler
Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)
Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre) v/ Helle Rabøl Hansen, adjunkt, Phd. Århus Universitet / IUP (DPU) Her fik jeg noget, jeg søgte efter. Jeg fik kærlighed (17 årig
