Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7

Transkript

1 Initiativer til understøttelse af udsatte børn og unges skolegang. Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat en række initiativer som vil understøtte målsætningen ved at sætte fokus på de udsatte børn og unges faglige udbytte af folkeskolen samt styrke den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge indenfor følgende fem hovedtemaer: 1. Fagligt løft af folkeskolen. 2. Fokus på kvaliteten af udsatte børns skolegang. 3. Øget inklusion. 4. Tidlig indsats overfor faglige vanskeligheder. 5. Tidlig indsats ved bekymrende adfærd. 1. Fagligt løft af folkeskolen Regeringen, har sammen med Venstre og Dansk Folkeparti indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange henvises til specialundervisning. Aftaleparterne er enige om, at folkeskolen skal udvikles, så den bliver endnu bedre, så alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og varierede undervisningsformer. Der er aftalt tre overordnede nationale mål for folkeskolens udvikling: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et tværgående forandringsprojekt for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner, som skal styrke praksis, så alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan. Foreløbig deltager 352 skoler og institutioner. Styrket indsats for unge med anden etnisk baggrund Tosprogstaskforcen Tosprogs-Taskforcen er en udgående konsulent-, metode- og videnindsamlingsenhed. Task forcen, som blev oprettet i 2008, rådgiver kommuner herunder dagtilbud, skoler og fritidstilbud om, hvordan de kan forbedre tosprogede børn og unges faglige resultater. Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning Side 1 af 7

2 Forsøgsprogrammet skal give generaliserbar viden om, hvordan elevernes sproglige kompetencer kan udvikles i skolens undervisning og bidrage til at styrke tosprogede elevers udbytte af skolens undervisning generelt. 2. Fokus på kvaliteten af udsatte børns skolegang Styrket specialundervisning i folkeskolen Projektet om styrket specialundervisning er et forsøgs- og udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle en metode til at undersøge kvaliteten af undervisningen i specialskolerne. På baggrund af denne metode, skal der foretages en undersøgelse af undervisningen. Resultatet af undersøgelsen skal give et overblik over kvaliteten samt give grundlag for at pege på gode eksempler på undervisningsforløb og øvrige tiltag i skoleregi, som er af høj kvalitet. Anbragte børn og unges undervisning på interne skoler Lovændring Der er i 2012 og 2013 gennemført to lovændringer for at understøtte kvaliteten af undervisningen af anbragte børn og unge på anbringelsessteder: Bemyndigelse for Børne- og Undervisningsministeren til at fastsætte regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale myndigheder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune. Lovændringen er trådt i kraft den 1. august Bemyndigelse for Børne- og Undervisningsministeren til at fastsætte regler om minimumsstørrelse af det interne skoletilbud og krav til lærerkvalifikationer. Lovændringen træder i kraft i Satspuljeprojekt Der er endvidere i satspuljeaftalen for afsat i alt 8 mio. kr. til at styrke anbragte børn og unges undervisning på interne skoler. Formålet med projektet er at sikre, at flere anbragte børn og unge på interne skoler på anbringelsessteder får videre uddannelse end grundskolen. Målet er at understøtte skolernes efterlevelse af reglerne for undervisningen ved udarbejdelse af vejledninger, inspirationsmateriale og ved rådgivning. Indsatsen skal bl.a. gennemføres ved aktiv inddragelse af kommunerne og de interne skoler, blandt andet gennem afholdelse af temamøder, konferencer og netværksaktiviteter. Der skal formidles eksempler på god undervisningspraksis og god tilsynspraksis. Tilsynsreform Den kommende tilsynsreformen vil for de ca børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i plejefamilier, på opholdssteder og døgninstitutioner, bl.a. betyde, at der kommer et styrket fokus på skolegang og skolefravær på anbringelsesstederne. Som led i tilsynsreformen bliver der udviklet retningslinjer for tilsynet, og her vil uddannelse og skolegang for

3 anbragte børn og unge være ét af de forhold, der skal undersøges i tilsynet. Reformen af reglerne om godkendelse af og tilsyn med døgntilbud til udsatte borgere har således til formål at sikre en højere kvalitet i de døgntilbud, som bl.a. udsatte børn og unge bor i. Tilsynsreformen indebærer, at ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud flyttes fra de 98 kommuner til 5 enheder, således at der etableres et nyt socialtilsyn. De fem socialtilsyn placeres i fem kommuner, som udpeges ved lov og får det fulde ansvar for opgaven i hver deres geografiske region. Det sikrer større faglige enheder og understøtter et fokus på høj kvalitet. Samtidig vil det ikke længere være muligt for kommunerne at føre tilsyn med egne tilbud. De fem tilsynskommuner fører indbyrdes tilsyn med hinanden. 3. Øget inklusion Målsætning om øget inklusion I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er regeringen og KL enige om at understøtte en mere inkluderende folkeskole, så alle elever sikres et højt fagligt udbytte af undervisningen. Der er aftalt følgende målsætninger: o Andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges fra 94,4 pct. til 96 pct. frem mod o Andelen af elever, der får under 2 ved de afsluttende prøver i dansk og matematik, skal nedbringes. o Elevernes trivsel skal fastholdes. Opfølgning på målsætningen sker gennem en årlig afrapportering af status på omstillingen til øget inklusion, foreløbig i en periode over tre år. Derudover gennemføres der en tilbagevendende repræsentativ undersøgelse af omstillingen til øget inklusion i udvalgte kommuner, herunder på baggrund af data om supplerende undervisning. Lov om øget inklusion Loven om inklusion af elever i den almindelige undervisning fra 2012 afgrænser specialundervisning til at være undervisning i specialskoler og specialklasser samt specialpædagogisk støtte i tilknytning til den almindelige undervisning i mindst 9 ugentlige timer. Loven giver kommunerne mulighed for større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge undervisningen for elever med et mindre støttebehov og mulighed for at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats. Elever med faglige problemer, der ikke har behov for specialundervisning skal, efter den nye afgrænsning af specialundervisning i folkeskoleloven, modtage støtte inden for rammere af den almindelige undervisning ved anvendelse af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning. Der kan endvidere anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter. Elever, der ikke alene kan understøttes ved brug af holddannelse og undervisningsdifferentiering, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte

4 Inklusionsudvikling I satspuljeaftalen for 2012 er der afsat 60 mio. kr. til et nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Det nationale rådgivningsteam for inklusion (Inklusionsudvikling) er oprettet i et samarbejde mellem Ministeren for Børn og Undervisning og Social- og Integrationsministeren. Sigtet er at understøtte kommunernes omstilling til øget inklusion, så flere børn og unge inkluderes i de almindelige tilbud i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Inklusionsudvikling er en udgående konsulentenhed og vil indgå forpligtende samarbejde med i alt 20 kommuner samt yde en landsdækkende indsats til alle landets kommuner. Den landsdækkende indsats omfatter bl.a. netværk for alle kommuner der ønsker ny viden, inspiration og sparring til inklusionsindsatsen og temadage, konferencer og workshopper, så viden og erfaringer med gode inklusionsindsatser spredes på kryds og tværs i landet. Inklusionsudvikling arbejder tæt sammen med Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisnings primære rolle er at skabe et bindeled mellem forskning og praksis. Ressourcecenteret arbejder for at: Skabe overblik over eksisterende viden om inklusion og specialundervisning ved at etablere en national indgang til viden. Anvendeliggøre eksisterende viden og stille denne viden til rådighed for kompetencecentre, lærerteams, ressourcepersoner, skoleledere og kommunale konsulenter på området. Dette skal understøtte lærere/pædagoger i deres arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer og kvalificeret specialundervisning i folkeskolen. Udvikle ny viden om inkluderende læringsmiljøer og -metoder samt skabe viden om kvalificeret specialundervisning - eksempelvis i form af forskningsbaserede udviklingsprojekter. 4. Tidlig indsats overfor faglige vanskeligheder Udvikling af ny ordblindetest Forskning peger på, at det er vigtigt, at børn, der har risiko for at udvikle læsevanskeligheder, identificeres tidligt, så de kan få støtte og forblive inkluderede i den almindelige undervisning. Den mest sikre måde at afklare, om der er tale om ordblindhed på, er ved testning. Der er allerede test til rådighed for skolerne, bl.a. har Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS) udviklet en test i 2007, som kan anvendes fra 3. klasse, og som er stillet gratis til rådighed for skolerne. Center for Læseforskning har igangsat et udviklingsarbejde, som skal medvirke til at elever med ordblindhed

5 og andre læsevanskeligheder bliver identificeret tidligt. Testen er rettet både mod elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. Ministeriet for Børn og Undervisning har desuden indgået samarbejde med Center for Læseforskning, om udvikling af en ny test, der skal kunne identificere elever med ordblindhed på tværs af uddannelser fra grundskolens mellemtrin over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Udvikling af talblindetest Færdigheder i dansk og matematik er grundlag for læring i alle fag. Der skal så tidligt som muligt sættes målrettet ind i forhold til regnevanskeligheder med henblik på, at elever med talblindhed får støtte og dermed kan forblive inkluderede i den almindelige undervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning udvikler derfor en test af talblindhed i indskolingen. I tillæg hertil udvikles elektroniske vejledninger til den opfølgende indsats for talblinde elever i hele skoleforløbet. Digitale læremidler til undervisningsdifferentiering Ministeriet for Børn og Undervisning støtter tre udviklingsprojekter, der fokuserer på metoder til at inkludere eksempelvis børn med ordblindhed og børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. De tre projekter: Projekt i-didakt retter sig mod elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Udvikling af en toolbox som kan anvendes og sammensættes afhængigt af den enkelte klasses, elevs, lærers eller forælders behov i forhold til inklusion. Projektet afsluttes i Projekt Kompenserende it-hjælpemidler i grundskolen skal blandet andet se på tildeling af it-rygsække og undersøge, hvilken effekt brug af it-hjælpemidler har på læsesvage elevers fortsatte læse- og sprogudvikling. Projektet afsluttes i Tidlig læseindlæring er et projekt, som vil udvikle og afprøve et ipad-baseret redskab til understøttelse af tidlig læsetilegnelse og undervisningsdifferentiering i 0. klasse. Projektet afsluttes i Derudover er der også i forbindelse med udmøntningen af puljen til digitale læremidler fokus på, hvordan digitale læremidler i højere grad kan understøtte muligheden for inklusion og undervisningsdifferentiering. Puljen er et led i regeringen og KL s satsning på øget anvendelse af it i folkeskolen og administreres af Ministeriet for Børn og Undervisning. 5. Tidlig indsats ved bekymrende adfærd Evidensbaserede programmer Med satspuljen for 2012 blev der afsat 10 mio. kr. årligt til vidensbaserede metoder. Initiativet bygger videre på erfaringerne med forældreprogrammer,

6 hvor forældre blandt andet klædes på til at kunne håndtere børn med udadreagerende adfærd. De evidensbaserede forældreprogrammer er systematiske metoder i forhold til at støtte forældrene i at kunne løfte deres ansvar over for barnet og sætte fokus på hvordan fx dagtilbud, skole og fritid kan støtte op om forebyggelsen i familien, så hele familien kan trives og udvikle sig. Formålet med indsatserne er at øge trivsel hos børn, unge og i familien for at undgå at problemerne vokser sig så store, at mere indgribende indsatser er nødvendige, herunder anbringelser. Indsatsen sigter både på at støtte og hjælpe forældre i at få oparbejdet kompetencer bl.a. til at sætte grænser for deres børn, så forældrene kan håndtere børn med udadreagerende adfærd. Forældreprogrammerne er særligt relevante som en tidlig og forebyggende indsats overfor familier, hvor en forældreevneundersøgelse har vist et behov eller hvor et eller flere børn har udvist bekymrende adfærd i form af f.eks. skolefravær mv. Socialstyrelsen rådgiver kommuner om, hvordan de bedst kan implementere programmerne og støtter kommunerne undervejs i processen, når implementeringen er sat i gang. Se mere om programmerne på: Tidlig tværfaglig indsats I satspuljeaftalen er der afsat i alt 23,1 mio. kr. til styrkelse af det tværfaglige samarbejde i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Socialstyrelsen har i den forbindelse iværksat udviklingsprojektet Tidlig Tværfaglig Indsats Kommunernes tværfaglige samarbejde med henblik på at afprøve modeller for tidlig, helhedsorienteret indsats og tværfagligt samarbejde. Sigtet er, at alle børn og unge, der har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Det skal ske gennem et særligt fokus på forældreinddragelse og afprøvning samt udbredelse af ordninger for socialrådgivere på skoler. Udviklingsprojektet skal desuden understøtte ændringerne i servicelovens 49a (udveksling af oplysninger om rent private forhold) samt 153 (underretningspligt). I forsommeren 2011 blev seks kommuner inviteret til at deltage som projektkommuner i et udviklingsprojekt med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde og understøtte de nævnte lovændringer. Alle seks kommuner skal afprøve ordningen med socialrådgivere på skoler, og alle skal have fokus på forældreinddragelse. Erfaringerne fra afprøvningen vil blive formidlet til alle landets kommuner. Underretning ved bekymrende skolefravær Som en del af den samlede indsats til beskyttelse af børn mod overgreb i satspuljeaftalen for 2013 er det blevet præciseret, at underretningspligten efter

7 servicelovens 153 også omfatter tilfælde, hvor et barn eller ung har bekymrende skolefravær, som kan skyldes sociale problemer. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv (fagpersoner) har, jf. servicelovens 153, pligt til at underrette kommunen, hvis de har bekymringer for et barn eller en ung. Pligten til at underrette omfatter også fagpersoner på skoler og grundskoler (privatskoler mv.). Præciseringen af pligten til at underrette ved bekymrende skolefravær er tilføjet, da skolefravær kan være første tegn på sociale problemer og for at understøtte, at der bliver sat ind så snart de opstår. Yderligere oplysninger: Lise Stidsen Vandahl, kontorchef, Social- og Integrationsministeriet, tlf Ulla Skall, Specialkonsulent, Ministeriet for Børn- og Undervisning, tlf Anni Lundqvist, pressechef, tlf Julie Ørnø, pressemedarbejder, tlf