Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler

Transkript

1 Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola [email protected]

2 Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende marginalisering af børn og betydningen for deres selvudvikling og fremtidige sociale karriere De stigende udgifter til specialundervisning og udhuling af skolens budgetter Forældrenes kamp om ressourcer til deres børn Den øgede ekspertgørelse af problemerne Den stigende afmagt blandt skolens almenpædagogiske personale

3 Hvem skal det gavne? Udsatte og marginaliserede grupper af børn Børn med fysiske funktionsnedsættelse (fx svagtseende, cerebral parese) Børn med vanskeligheder med at leve op til skolens faglige krav (fx læsning) Børn med vanskeligheder med at tilpasse sig skolens adfærdsmæssige normer (fx ADHD, autisme) Børn med en anden etnisk/kulturel baggrund end skolens (andetsprog) Børn, som kommer fra dysfunktionelle familier (social udsathed) Alle børn, der vil tage aktivt del i den komplekse verden, vi lever i Skolen styrker ved at gennemføre en konsekvent inklusionspædagogik elevernes kompetence til at fungere i et samfund, som ikke efterspørger mennesker, der er som alle andre, men mennesker som gør en forskel, og som kan håndtere disse vilkår. 3

4 Inklusionsdiskurser Idealverden Individ Kollektiv Virkelig verden

5 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere hvorvidt inklusion Snarere handler det nu om hvordan inklusion Men vigtigt til stadighed at drøfte hvorfor inklusion 5

6 Integration / Inklusion Hvad retter indsatserne sig imod? Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Båret igennem af professionelle ildsjæle Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole) Relaterer sig til skoleudvikling Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang 6

7 Ett ändrat syn Från att se problemet förankrad i det enskilda barn Avvik förstås som resultatet av en individuell patologi Enbart kompensatorisk lärande riktat emot den enskilda eleven Till att se problemet som uppstått i mötet mellan det enskilda barn och dets omgivning Problem i skolan förstås som resultatet av en organisatorisk patologi Organisatorisk lärande och skolutvecklingsstrategier är centrale 7

8 Inklusionsudfordringer på flere niveauer? På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og PPR På et institutionsniveau Udvikling af en kultur og valg af strategier Skoleledelsen og Ressourcecentret I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde 8

9 Inklusionsberedskab på nationalt niveau Helhedsorienteret indsats [Rammer] Lovgivning Implementering Inklusionsrådgivningen Viden om, hvad der virker Nationalt Ressourcecenter Opbakning Holdningskampagner Inklusion som fælles indsats Følgegruppe om inklusion

10 INKLUSION Närvarande I vilken grad man är närvarande i gemenskapen Accept och värdesättning I vilken grad man bjudas välkommen som fullgiltig och aktiv deltager i gemenskapen Delaktighet I vilken grad man bidrar aktivt i gemenskapens aktiviteter Kunskapsmässig och personlig utveckling I vilken grad man läror och utvecklar positive självbilden Peter Farrell, 2002

11 Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) Ændrede forståelser af børns vanskeligheder Differentiering som kultur ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Forskellighed i kompetencer i spil Arbejdsdeling Fælles sprog Prioriterede valg af strategier og metoder Ressourcecentret som distributør af viden Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer 11

12 Inklusionsledelse Inklusionsledelse måste vara välmotiverat i explicite premisser Varför ska skolor och institutioner vara inkluderande? Vad förstår vi vid inklusion? Hur kommer vi därhän? Vem ska göra arbetet? När ska vi göra det? Lars Qvortrup, 2008

13 Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende kultur i læringsfællesskabet Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer og samarbejde 13

14 Udfordringer Forældrenes inddragelse som medaktører Elevernes inddragelse som medaktører Vejleder- og sparringfunktionen Undervisningsmæssig/faglig inklusion Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og læringsledelse Undgå politisk frelsthed/korrekthed 14

15 Et spekter af specialpædagogisk faglighed At kunne styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At kunne planlægge og gennemføre undervisning ud fra et barns nærmeste udviklingszone At kunne medtænke inklusionsperspektivet i hverdagen At kunne skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At kunne reflektere over støttens funktion At kunne udnytte IKT ens muligheder At kunne være opmærksom på forældrenes mangfoldighed af ressourcer At kunne tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position

16 Muligheder og faldgruber Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet Overføring af flere børn til almenområdet Politisk beslutning Besparelser Det går nok helt af sig selv Metodeudvikling Reform af specialundervisningen 16

17 Planlægningsrammen Skabe en INKLUDERENDE KULTUR, dvs. at opbygge fællesskaber og inkluderende værdier: trygt, accepterende, samarbejdende, stimulerende fællesskab, hvor alle er værdsat som grundlag for personlig udvikling leg. Fælles inkluderende værdier udvikles og formidles til alt nyt personale, børn og forældre. De inkluderende principper og værdier er styrende for alle afgørelser, både når det gælder planlægning, daglig drift og processerne fra det ene øjeblik til det andet dvs. i måden at være sammen på At udvikle INKLUDERENDE STRATEGIER, dvs. at udvikle fællesskaber for alle og at tilrettelægge hverdagen ud fra et mangfoldighedsperspektiv. Det handler om at sikre selve kernen i pædagogikken. Strategier der opmuntrer børn og medarbejdere til deltagelse fra det øjeblik de kommer ind i miljøet måden hvorpå værdi omsættes til handling At udvikle INKLUDERENDE PRAKSIS, dvs. organisere institutionsmiljøet og aktiviteterne ud fra deltagelsesprincippet alle kan deltage, og at mobilisere ressourcer. Det drejer sig om at reflektere den inkluderende kultur/værdier i al praksis og strategi

18 Inkludering Inkludering indebærer, at alle deltager i processerne; dvs. medarbejdere, børn og forældre. Det handler om deltagelse i leg, læring og samarbejde med andre. Det handler om at kunne vælge og have indflydelse på, hvad vi foretager os. Med andre ord handler det om at blive set, accepteret og værdsat som de personer, vi er. Inkluderende miljøer bestræber sig på at reducere alle former for ekskludering.