Terndrup Skole og SFO
|
|
|
- Erling Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontrakt Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre ns ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service.
2 Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Side 2 af 8
3 Delstrategi og kontraktmål A) Strategiområde: Styrke inklusionsarbejdet i folkeskolen. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. At videreføre implementeringen af Fremtidens Folkeskole. A.1.1. Central indsats At udarbejde og gennemføre en plan for udmøntning af midlerne til Fremtidens Folkeskole som hænger sammen med visions og strategiarbejdet i Fremtidens Folkeskole. A Der er nedsat henholdsvis en styregruppe og følgegruppe for udmøntning af initiativerne vedr. Fremtidens Folkeskole. Grupperne udarbejder løbende nye initiativer og evaluerer igangsatte aktiviteter med inddragelse af bl.a. og skolebestyrelser. styregruppe for FF. Der er udarbejdet halvårlige evalueringer med første evaluering medio Der er planlagt løbende mødeaktivitet i forhold til evaluering og nye initiativer. A.2. At skolerne gennemsnitlig inkluderer 97% af alle elever i de almene klasser. A.2.1.Central indsats Midlerne til specialundervisning udlægges til skolerne. A Der iværksættes en ny visitationsproces. Det første år gennemføres visitationsprocessen i et tæt samarbejde mellem skoler og det centrale visitationsudvalg. Beskrivelse af visitationsproces er udarbejdet i Visitationsprocessen evalueres ultimo A.2.2. Central indsats Intern kursusudbud i didaktiske redskaber til inklusion. A Det udarbejdes et internt kursusudbud på ca. 6 kurser årligt. Kursusudbuddet udvikles i samarbejde med skolerne. Styregruppe for FF. Kurserne påbegyndes foråret 2013 og løber konkraktperioden ud. Side 3 af 8
4 A.3. At alle skoler har kortlagt deres udviklingsmuligheder i forhold til inklusion og udviklet nye lærings- og organisationsformer der styrker inklusion og trivsel på skolen. A.3.1. Central indsats I samarbejde med UCN gennemføres en analyse af praksis og udviklingsmuligheder på den enkelte skole. A Analysen behandles på fælles på kontraktholderniveau og på de enkelte skoler i forhold til igangsættelse af konkrete udviklingsprojekter der styrker inklusion og trivsel på skolen. Analysen er gennemført i efteråret Udviklingsprojekterne gennemføres fra A.4. At alle skoler anvender digitale læremidler aktivt til at skabe mangfoldige læringsrum. A.4.1. Central indsats Alle skoler har digitale læremidler der understøtter faglige vanskeligheder og understøtter differentierede undervisningsformer. A Der gennemføres et kompetenceudviklingsforløb i IT-didaktik og digitale midler som inklusionsredskab. A Der afsættes ekstra bevillinger til investeringer i digitale læremidler. Styregruppe for FF. Styregruppe for FF. Forløbet påbegyndes i efteråret 2013 og afsluttes i foråret Midlerne disponeres løbende og afstemmes med de centrale midler til indkøb af digitale lærermidler. A.5. At alle skoler har et effektivt inklusionsberedskab i form af kompetent og uddannet personale og formaliseret tværfagligt samarbejde. A.5.1. Central indsats Fokus på inklusion i skolernes lærerteams. A Der gennemføres et teamudviklingsforløb for alle medarbejdere på skolerne med fokus på at udvikle det inkluderende perspektiv og den inkluderende praksis. Teamudviklingsforløbet påbegyndes i foråret 2013 og forsætter til ultimo Forløbet evalueres halvårligt. Side 4 af 8
5 A.6. At samtlige lærere har relevante og funktionelle itdidaktiske kompetencer i forhold til at inddrage digitale læremidler som inklusionsredskab optimalt. A.6.1. Lokal indsats Samtlige lærere i alle fag på alle klassetrin inddrager relevante og funktionelle itlæremidler, der understøtter differentierede undervisningsformer i forhold til de enkelte elevers behov. A Uddannelse af it-didaktiske vejledere med særligt fokus på at bringe relevante it-læremidler og vejledningsstrategier i anvendelse. Der gennemføres et it-didaktisk kompetenceudviklingsforløb for alle lærere: En temadag med særligt fokus på at bringe relevante og funktionelle læremidler i anvendelse. De enkelte klasseteam udformer på baggrund af deres aktuelle it-didaktiske udfordringer i praksis hvert deres aktionslæringsprojekt med konkrete mål. Hvert team modtager supervision af itkonsulsent Anders Frank tre gange. Vidensdeling: De enkelte team præsenterer deres aktionslæringsprojekter for hinanden. August 2013 er der smartboard i samtlige klasselokaler. Skoleledelsen. Forløbet påbegyndes i efteråret 2013 og afsluttes i foråret Forløbet evalueres halvårligt. Side 5 af 8
6 B) Strategiområde: Sikre sammenhæng og kvalitet for børn og unge i dagtilbud og skoler. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. At der er et systematiseret samarbejde mellem dagtilbud og skoler der styrker sammenhængen for børn mellem dagtilbud og skoler. B.1.1. Central indsats. At udvide det faglige samarbejde mellem dagtilbud og skoler i forhold til metoder og faglige indsatser. B.1.2. Central indsats At udvide brugen af medarbejdere på tværs af dagtilbud og skoler. B At udarbejde en fælles sprogpolitik der styrker samarbejdet mellem dagtilbud og skoler i forhold til sprogudvikling. Sprogpolitikken skal indeholde klare niveauer for sprogindsatsen. B At udvikle samarbejdet mellem dagtilbud og skoler i forhold til medarbejdere med særlige kompetencer. Det kunne være fælles ansættelser, timekøb af medarbejdere med særlige kompetencer. Timekøb af medarbejder i forbindelse med MiniS- FO mv. Inklusion, centerchef og Der er nedsat en arbejdsgruppe der fremlægger et udkast til sprogpolitik for kontaktholdergruppen i foråret Sprogpolitikken implementeret i foråret Der tages løbende initiativ på dette område. Der gøres status på omfanget af medarbejdere der bruges på tværs af dagtilbud og skoler medio 2013 og medio B.1.3. Central indsats At udarbejde en revideret skolepolitik evt. i sammenhæng med en revideret dagtilbudspolitik. B Den konkrete planlægning af den reviderede skolepolitik udarbejdes i foråret Arbejdet med skolepolitikken igangsættes i efteråret Side 6 af 8
7 B.2. At udvikle samarbejdet mellem Børnehuset Aavangen samt Terndrup Skole og SFO og derved styrke overgangen fra børnehave til skole og SFO for børnene. At Børnehuset Aavangen og Terndrup Skole og SFO har et effektivt inklusionsberedskab i form af kompetent og uddannet personale og formaliseret tværfagligt samarbejde. B.2.1. Lokal koordineret indsats i Børnehuset Aavangen og Terndrup Skole og SFO. Fokus på inklusion i børnehavens samt skolens og SFO ens team. B Der gennemføres et teamudviklingsforløb for alle pædagogiske medarbejdere: To fælles temadage med fokus på konkrete redskaber, der er relevante i bevægelsen mod øget inklusion og god pædagogisk praksis også set i forhold til elever med ADHD, ADD og socioemotionelle vanskeligheder. Instruktør: Rasmus Alenkær De enkelte team udformer på baggrund af de enkelte gruppers/klassers problematikker hvert deres aktionslæringsprojekt med konkrete mål. Hvert team modtager supervision af Rasmus Alenkær tre gange: 1. Supervision: Formulering af projekt 2. Supervision: Justering og feedback 3. Supervision: Evaluering Vidensdeling Børnehave- og skoleledelsen Teamudviklingsforløbet påbegyndes i efteråret 2013 og fortsætter til medio Forløbet evalueres halvårligt. Side 7 af 8
8 C) Strategiområde: Indgå i tværfaglige samarbejder (på tværs af centre) om børn og unge. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. At udvikle samarbejdet mellem Center Familie Handicap (inklusionsafdelingen) og skole. C.1.1. Central indsats At udvikle samarbejdet mellem center Familie Handicap og skole i forhold støtte og udvikling af de pædagogiske indsatser. C Samarbejdet mellem inklusion, skoler og dagtilbud er organiseret i tre distriktsteams. Samarbejdet videreudvikles særligt set i lyset af udlægningen af midler til specialundervisning og med fokus på at styrke det konsultative perspektiv og sikre at skolerne har de rette kompetencer til arbejdet omkring børn med særlige behov. Centerchef, leder af inklusion og Samarbejdet evalueres i C.1.2. Central indsats At deltage i udarbejdelsen af en revideret sammenhængende børnepolitik. C Den sammenhængende børnepolitik udarbejdes i samarbejde med Center Familie Handicap Centerchef i samarbejde med Center Familie Handicap Udarbejdelse af den sammenhængende børnepolitik er igangsat i 2012 og afsluttes i foråret C.2. At udvikle samarbejde mellem lærerteam, kompetencecenter og Inklusion, der styrker inklusion og trivsel på Terndrup skole C.2.1. Lokal indsats At udvikle samarbejdet mellem lærerteam, kompetencecenter og Inklusion, så det til stadighed understøtter det inkluderende, vejledende, systemisk og anerkendende perspektiv i forhold til elever med særlige behov. C Ved drøftelse af konkrete elever på kompetencecentermøderne er der løbende særligt fokus på, hvordan lærerteam og kompetencecenter i samarbejde med Inklusion kan understøtte specialindsatser i forhold til elever med særlige behov. Kompetencecenteret og skoleledelsen. Forløbet påbegyndes foråret 2013 og evalueres halvårligt. Side 8 af 8
Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Børnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Rebild Kommunes Dagpleje
Kontrakt 2013-14 Rebild Kommunes Dagpleje Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og
Skibstedskolen. Kontrakt 2013-14. Indledning
Kontrakt 2013-14 Skibstedskolen Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner
Kontrakt Suldrup Skole. Marianne Nielsen, Hjedsbækvej 289, 9541 Suldrup. Indledning
Kontrakt 2013-14 Suldrup Skole Marianne Nielsen, Hjedsbækvej 289, 9541 Suldrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild
Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild
Kontrakt Sundhedsplejen. Center Sundhed Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring
Kontrakt 2017-18 Sundhedsplejen Center Sundhed Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild
Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.
Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, [email protected] Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,
Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, [email protected]
Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, [email protected] Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre
Driftsenheden. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mølledamsvej 3-5 9530 Støvring
Kontrakt 2013-14 Driftsenheden Mølledamsvej 3-5 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.
Rebild september 2013 Kontrakt 2013-15 Ådalscentret Overordnet kontrakt, samt lokal kontrakt for Ådalscentret Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læring og Samarbejde
1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret
SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal
Ledelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
