Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
|
|
|
- Leif Børge Fischer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen på Lindevangsskolen samt specialskolerne Skolen på Nordens Plads og Christiansskolen i Frederiksberg Kommunes samlede undervisningstilbud til elever med særlige behov. C-sporet indgår i en arbejdsdeling med de andre specialtilbud, hvor C-sporet optager elever med generelle indlæringsvanskeligheder. For at få et så præcist billede som muligt af, hvor i målgruppen eleven befinder sig, afholdes der når en elev er visiteret til C-sporet et overleveringsmøde, hvor PPR, en ledelsesrepræsentant fra Søndermarkskolen, relevante lærere fra C-sporet, en pædagog fra den modtagende SFO eller klub og en lærer eller pædagog fra den afgivende daginstitution/skole. Søndermarkskolen tilsikrer, at der i tilknytning til visitationsudvalgets beslutning om placering af en elev i C-sporet, formidles en klar beskrivelse af indlæringsvanskelighedernes karakter, gerne understøttet af en WISC-test (Wechsler Intelligence Scale for Children). Beskrivelsen indarbejdes i elevplanen (jf. Bilag I) og udgør et arbejdsgrundlag for C-sporets lærergruppe. 2. Generelle indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder er et overbegreb for en række forskellige forhold, der giver indlæringsvanskeligheder. I specialundervisningsrapporten 1 beskrives generelle indlæringsvanskeligheder som, børn der har behov for en særlig pædagogisk indsats, børn der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser og kræver en forudsigelig struktur og børn med en generel forsinkelse i deres udvikling, der i nogle tilfælde er medfødt, som påvirker barnets mulighed for at lære. Mellem én og halvanden procent af folkeskolens elever har generelle indlæringsvanskeligheder. På Søndermarkskolen arbejdes der aktivt med C-sporets faglige profil. Herved skabes grundlag for målrettet visitation og prioritering af kompetenceudvikling i C-sporets lærerteam. 1 Specialundervisningsområdet i Frederiksberg Kommune, Maj 2010, side 15
2 3. Inklusion Specialklasserækkerne er placeret på kommunens folkeskoler for at sikre en tæt kobling til almen området. Forskningen peger på, at samlæsning med almensporet i et eller flere enkeltfag (vertikal inklusion), kan understøtte elevernes læring, sociale kompetencer og sikre relevante faglige udfordringer. På Søndermarkskolen er C-sporet en integreret del af skolen, og eleverne integreres så vidt muligt i almenområdet med mindre helt specifikke hensyn til elevernes særlige behov taler imod. Søndermarkskolen vurderer systematisk den enkelte elevs mulighed for inklusion i almenområdet i enkeltfag eller perioder. Vurderingen fremgår af elevplanen og indgår mindst én gang om året i skole-hjem samtalerne. 4. Klassestørrelse Klassestørrelserne i C-sporet er afpasset hensynet til elevernes særlige vanskeligheder med henblik på at sikre eleverne et udbytte af undervisningen der ligger så tæt på almenområdet som muligt. På Søndermarkskolen tilstræbes, at klasser i C-sporet som hovedregel ikke har over 10 elever i klassen. 5. Klassens liv De små klassestørrelser udgør en væsentlig forudsætning for et anerkendende, udfordrende og klart struktureret undervisningsmiljø. Omvendt kan de små klassestørrelser udgøre en barriere for etablering af venskaber i klassen der kan understøtte klassens sociale liv. På Søndermarkskolen er der opmærksomhed omkring de udfordringer, de små klassestørrelser på C-sporet udgør for klassernes sociale liv. 6. Undervisningsmiljø Forskningen viser, at et anerkende, udfordrende og klart struktureret undervisningsmiljø, hvor lærerne modtager kvalificeret supervision, har en positiv effekt 2. I C-sporet understøttes dette gennem valg af undervisningsmaterialer, en pædagogisk praksis der møder eleven på dennes niveau, gennem den holddeling af undervisningen som to lærere i 2 Specialundervisningsrapporten, s. 7n
3 hovedfagene giver mulighed for, gennem aktiv inddragelse af klassepædagogen samt skemalægning hvor der undervises i hovedfagene dansk og matematik dagligt. På Søndermarkskolen prioriteres et anerkendende, udfordrende og klart struktureret undervisningsmiljø i C-sporet. Det betyder, at der skabes en klar og stabil struktur omkring klasserne hvor skemaet tilrettelægges med daglig undervisning i de to hovedfag dansk og matematik, hvor de ekstra lærerressourcer bruges aktivt til systematisk undervisningsdifferentiering og hvor der tilstræbes stabilitet i lærerteamet omkring den enkelte klasse. 7. Lærerressourcer Samarbejde med ressourcepersoner der har specialpædagogiske kompetencer giver den bedste effekt 3. Lærere der modtager systematisk supervision styrker deres kompetencer. Lærerne i C- sporet bør have særlige formelle kompetencer i specialundervisning, erhvervet i deres uddannelse eller gennem relevant efteruddannelse. Lærerne i hovedfagene skal som hovedregel have linjefag i deres respektive fag. På Søndermarkskolen lægges der vægt på, at lærerne på C-sporet har særlige formelle kompetencer i forhold til målgruppen, der understøtter C-sporets faglige profil. Der tilrettelægges supervision for lærergruppen gennem et tæt samarbejde med PPR og andre faglige vidensmiljøer. Lærerne har som hovedregel linjefag i deres respektive fag. 8. Økonomi Ressourceudmeldingen til Søndermarkskolen indeholder særlige ressourcer målrettet C-sporet. Ressourcerne muliggør en række særlige tilbud til elever i C-sporet, herunder lejrskoleophold, svømning, ekstra musikundervisning m.v. På Søndermarkskolen prioriteres synlighed omkring anvendelsen af de særskilte ressourcer der udmeldes til C-sporet. 3 Do.
4 9. Samspil med skolefritidsordningen Frederiksberg Kommune udmelder særlige ressourcer til SFO er på skoler med specialklasserækker. Ressourcerne anvendes synligt og målrettet til at understøtte inklusion af eleverne gennem samspil mellem specialklasserækkerne og almensporene. Der udarbejdes for hvert skoleår en aktivitets- og handlingsplan der synliggør anvendelse af de udmeldte ressourcer. På Søndermarkskolen udarbejder SFO Drivhuset og C-sporet i fællesskab, for hvert skoleår en aktivitets- og handlingsplan der synliggør anvendelse af de særskilte ressourcer der følger med elever i C-sporet. 10. Skole-hjem samarbejdet På Søndermarkskolen prioriteres skole-hjem samarbejdet baseret på en systematisk og klar forventningsafstemning mellem skole og hjem. Børn med særlige behov udgør naturligvis en særlig udfordring. Søndermarkskolen understøtter hjemmet i håndtering af disse udfordringer. Hvert år i november/december afholdes revisitationssamtaler hvor det vurderes om fortsat placering i C-sporet er det rigtige skoletilbud for det kommende skoleår. I samtalen deltager elevens forældre, en repræsentant fra skolens ledelse, lærere fra klassens team, den psykolog der er tilknyttet skolen samt andre relevante ressourcepersoner. Den opdaterede elevplan danner udgangspunkt for samtalen. Søndermarkskolen inddrager hjemmets ressourcer i klassens liv. På Søndermarkskolen prioriteres skole-hjem samarbejdet baseret på en systematisk og klar forventningsafstemning. Vedtaget af skolebestyrelsen på mødet 15. december 2011
5 Bilag I Uddrag af elevplan
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Visitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Visitationsprocedurer Vejen Kommune
Visitationsprocedurer Vejen Kommune Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal skolen gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2 Visitationsproceduren i Dagtilbud & Skoleafdelingen...
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
FleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
E klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:
Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?
Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.
Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
HILLERØD KOMMUNE SKOLEN VED SKOVEN - SKOLELEDER. København August Jobprofil. gør god ledelse bedre
København August 2017 Jobprofil HILLERØD KOMMUNE SKOLEN VED SKOVEN - SKOLELEDER GENITOR APS LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 [email protected] CVR-NUMMER: 35524258 JYSKE BANK REGNR.
Kontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder
Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er
Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
PPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
generelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)
Visualisering af ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tallene i parentes henviser til bilagsnumre på de følgende sider Den 20. december 2010 Inklusionscenter for elever
Taleklasserne på Næsbjerg Skole
Taleklasserne på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget Taleklasserne på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleklasserne er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med svære tale/sprog-vanskeligheder.
Tilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Specialklasser Vorrevangskolen 2017/2018
Specialklasser Vorrevangskolen 2017/2018 Organisering Normering Vorrevangskolen har i skoleåret 2017/2018 15 specialklasser, der fordeler sig på 12 klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Djurslandsskolen. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov
Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder
Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub. Overordnet
Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Inklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: [email protected] Kliniske undervisere: Camilla
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Visitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs
Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt
Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012. Acadre 11-43140 løb.nr.:22571. KIM: (Koordinerende Interne Møder)
Procesforløb for skoler op til visitation Barn / ung i vanskeligheder i almenundervisningen Skolen/teamet undersøger egne handlinger og muligheder: SP-modellen Vækstmodellen Cooperativ learning Klasseledelse
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.
SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
En rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
