Danmarks Optikerforening november Optikeren MODEL: GABRIEL IF 9722

Transkript

1 Danmarks Optikerforening november Optikeren MODEL: GABRIEL IF 9722

2 Affordable innovation Silikonehydrogel kontaktlinser til samme pris som konventionelle kontaktlinser Kontaktlinsen med enestående sundhed og komfort, daglig bekvemmelighed, der tilbyder både mulighed for sfæriske, toriske og multifokale korrektioner: Verdens eneste familie af endagskontaktlinser af silikonehydrogel, clariti 1day family. comfort, convenience, clariti Sfærisk Torisk Multifokal For yderligere oplysninger og gratis prøvelinser kontakt Sauflon på: Tlf.:

3

4 14 indhold 5 Leder fysiske gener i forbindelse med skærmarbejde tema: Presbyopi Den vigtigste undersøgelse til evaluering af det binokulære syn Fysiske gener i forbindelse med briller og skærmarbejde Frygtede at blive blind Succes med progressive sportsglas til cykelbrug Nærkomfort arbejds- og læseglas. Shanghajet i Shanghai Den nuværende status for kontaktlinsekomfort Risikoen for alvorlige komplikationer efter grå stær kirurgi i Danmark Ikke blot sjælens spejl også kroppens Første dansker bliver Fellow of BCLA Fellowship handler om at løfte faget 52 copenhagen specs Klumme: Erhvervsleje endnu en gang 56 OptikTeam messe Øjenforeningen tildelte 27 projekter støtte Optikeren 18 Succes med progressive sportsglas til cykelbrug REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf Fax optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf

5 Optikeren_Cover_CT14.indd :56 Frygtede at blive blind 16 Kan ikke huske, hvornår mine værste gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse Aktive presbyoper har brug for flere briller Optik golf Ny og anderledes masteruddannelse i Norge Unge optikere/optometrister savnes på efteruddannelseskurserne Kurser 2014/2015 Store ambitioner i Prodesign Ørgreen Optics indgår partnerskab Nyt fra branchen Nyt om produkter Kursuskalender Optikeren Danmarks Optikerforening november MODEL: GABRIEL SHANGHAJET I SHANGHAI 26 FORSIDEN Rodenstock DNEye Scanner: 100% udnyttelse af din kundes synspotentiale På ALLE synsafstande får din kunde: Skarpere kontraster Mere naturlige synsindtryk Større synsfelter Bedre nattesyn Se meget mere på Selv de bedste progressive glas kan sjældent dække alle brugerens synsmæssige behov. Optometristen har en central rolle, når den presbyope ønsker at fortsætte sin livsstil efter de 45. Aktive mennesker har både arbejde og fritidsinteresser, og det kræver ofte flere specialløsninger. Læsebrillen lever normalt op til, hvad der loves. Det forholder sig i mange tilfælde helt anderledes med de progressive glas. Patienten har ofte fået indtryk af, at brillen klare alle synsmæssige behov, men det er ikke altid tilfældet. Ergonom og fysioterapeut Pernille Andersen skriver i artiklen Fysiske gener i forbindelse med skærmarbejde, at hun ofte møder personer med skærmarbejde, der har store problemer med at se med de private progressive briller. De pågældende er ofte ret bekymrede for, hvorfor de pludselig har så skrækkelig ondt i nakken. De tror, de har fået slidgigt eller det, der er værre. Det er kun de færreste, der er bevidste om, at de sidder med nakken lagt bagover og hovedet løftet, fortæller Pernille Andersen Det er Pernilles erfaring, at en stor del af nakkesmerterne i denne medarbejderkategori skyldes brugen af private brilleløsninger på jobbet. Hvis den presbyope er ivrig motionist, er der ofte helt andre udfordringer for optometristen. I artiklen Succes med de progressive sportsglas til cykelbrug fortæller cykelentusiast Gert Caspersen om sine erfaringer med briller og kontaktlinser. I bedste fald er det bare generende, hvis patienten ikke har de rigtige briller på, men i værste fald kan det forvolde skader og uheld, hvis vedkommende ikke ser optimalt. Den presbyope patient fortjener at blive vejledt optimalt, det kan betyde, at optometristen bør anbefale flere typer glas. Bjarne Hansen, Redaktør IF

6 FAGLIGT 2. del I Optikeren 2014 nr. 4 gennemgik jeg covertestens kvaliteter i forhold til at identificere og udmåle skelen og fori. I denne artikel vil jeg redegøre for, at en fori er slutresultatet af et komplekst samspil mellem flere faktorer. På den baggrund kan vi anvende covertesten som centralt styringsredskab for synsundersøgelsen. Vi kan desuden få vigtige supplerende informationer ved at anvende covertesten frem for andre gængse forimålinger. AF IVAN NISTED, OPTOMETRIST, MPH, Covertesten: Den vigtigste undersøgelse til evaluering af det binokulære syn Introduktion Når størrelsen af en fori udmåles, får vi en enkelt talværdi, men denne værdi er udtryk for et kompliceret samspil mellem anatomiske, fysiologiske og neurologiske faktorer hos det enkelte individ. For at forstå hvorfor covertesten kan anvendes som styringsredskab for synsundersøgelsen, er vi nødt til at have et vist kendskab til de faktorer, der til sammen bestemmer foriens retning og størrelse. 6 Historisk opfattelse af vergenssystemet Den tidligste beskrivelse af faktorer, der har indflydelse på øjnenes position, er Maddox vergensmodel fra 1893, og termer herfra anvendes stadig til at beskrive vergenssystemet 1. Figur 1 er en grafisk fremstilling af modellen. Øjenhulernes orientering dikterer øjnenes anatomiske hvileposition (A), som er den position øjnene vil indtage ved bevidstløshed. Maddox beskrev den toniske vergens (TK) som den spænding i de ydre øjenmuskler, der konvergerer øjnene fra den anatomiske hvilestilling (A) til øjnenes foristilling (B), altså den position øjnene vil placere sig i, når vi udfører en forimåling på afstand. Har patienten esofori på 6 meter, skal patienten divergere øjnene for at etablere enkeltsyn. Fusionsvergensen (FK) aktiveres af dobbeltsyn og retter øjnene mod afstandsobjektet. Skal patienten se på kort hold, forøges akkommodationen for at få et objekt på fx 40 cm skarpt. Når akkommodation forøges, vil øjnene pga. akkommodationskonvergensen (AK) samtidig konvergere, hvilket placerer øjnene i patientens foristilling på 40 cm (C). Har patienten exofori på nær, skal fusionskonvergensen (FK) sikre enkeltsyn ved at konvergere øjnene. Fra Maddox vergensmodel til i dag Mere end 100 års forskning har givet os en mere nuanceret forståelse af vergens- og akkommodationsfunktionerne, deres samspil og adaptationsevne, hvilket i simplificeret form er illustreret i figur 2. Øvre del af diagrammet repræsenterer de komponenter, der påvirker vores akkommodation. Når vores opmærksomhed rettes mod et objekt, vil afstanden til objektet påvirke»

7 Partnerskab hos Louis Nielsen Louis Nielsen introducerer nyt site med fokus på nye partnerskaber i vores butikker. Gå til for at læse mere om, hvor vi søger partnere i Danmark. På spectrum-blog.dk kan du i ro og mag læse om de butikker, hvor vi lige nu søger partnere. Du kan også læse mere om hvad partnerskab hos Louis Nielsen har betydet for nogle af vores nuværende partnere. Eller du kan downloade vores Partnerskabs brochure. Louis Nielsen søger både dygtige og professionelle optikere med fagligheden i top samt landets skarpeste og mest servicemindede sælgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

8 FAGLIGT figur 1 Figur Maddox 1: vergensmodel fra 1893 Maddox vergensmodel fra 1893 (A) akkommodationen. Første påvirkning sker via den proksimale akkommodation, som aktiveres ved vores bevidsthed om objektets nærhed. Proksimal akkommodation stiger, når objektafstanden mindskes 2. Hvis den proksimale TK (A) Anatomisk hvilestilling (B) Foristilling på afstand (C) Foristilling på nær AK FK FK 6 m (B) (C) 40 cm FK AK FK TK TK - Tonisk konvergens FK - Fusionskonvergens AK - Akkommodations-konvergens Figur 2: Simplificeret akkommodation/vergens interaktionsmodel figur 2 Akkommondation-vergensinteraktionsmodel (A) akkommodation udløser for lidt eller megen akkommodation, vil objektet være uskarpt, hvilket aktiverer refleksakkommodationen. Summen af proksimal- og refleksakkommodation påvirker vergenssystemet via AK/Aforholdet. Når akkommodationen forøges, vil konvergensen også forøges 3. Fastholder vi opmærksomheden i længere tid på samme afstand, ændres den toniske akkommodation, som er et langsomt virkende system, der fastholder akkommodationsspændinger over længere tid, fx som akk-krampe ved latent hyperopi 4. Den stiplede rute viser tilbagemeldingssystemet. Hvis objektet er skarpt, vil der ikke ske justering af akkommodationen. Hvis objektet er uskarpt, vil refleksakkommodationen justere akkommodationen og derved også vergensen. Nedre del af diagrammet repræsenterer de komponenter, der påvirker konvergensen. Objektafstanden påvirker først konvergensen via den proksimale vergens, der aktiveres af bevistheden om objektets nærhed 2. Proksimal vergens er ansvarlig for ca. 70% af den samlede vergensbevægelse, og kan bevæge øjnene hurtigere end de øvrige vergenskomponenter 5. Hvis objektet stadig er dobbelt, vil dobbeltsynet aktivere disparitetsvergensen, også kaldet den hurtige fusion. Ændringen i vergensen medfører ændring i akkommodationen via KA/K-forholdet 3. Fastholder vi opmærksomheden på samme objekt Tilbagemelding - Er ændring i akkommodation passende? Er slør fjernet? Tonisk akkommodation (langsomt komponent) SLØR Proksimal akkommodation Refleks-akkommodation (hurtig akkommodation) KA/K AKKOMMODATION (Input: Objektafstand) (output) DOBBELTSYN Proksimal vergens Disparitetsvergens (hurtig fusion) AK/A VERGENS Tonisk vergens (langsom fusion) Tilbagemelding - Er ændring i vergens passende? Er dobbeltsyn fjernet? 8

9 En afvigende fori er oftest udtryk for en ubalance i det komplicerede samspil mellem vergens- og akkommodationsfunktionerne faktabox Store H-testen skal bør altid udføres hos patienter med høj esofori på afstand, høj exofori på nær eller vertikal fori i blot sekunder, ændres den toriske vergens (også kaldet langsom fusion), som er ansvarlig for vergens- eller prismeadaptation. Vergenssystemet adapterer generelt både hurtigere og i højere grad end akkommodationssystemet 4. Igen viser den stiplede rute tilbagemeldingssystemet. Hvis objektet ses enkelt, vil der ikke ske yderligere. Hvis objektet er dobbelt, vil disparitetsvergensen justere konvergensen og dermed også akkommodationen 8. Justering af akkommodation og konvergens sker dermed først på baggrund af vores bevidsthed om objektets placering og dernæst på baggrund af slør og dobbeltsyn. Der er indbygget stødpuder i vergens- og akkommodationssystemet. Panums fusionsområde tillader, at objekter lidt foran eller bagved det sted, hvor synsakserne krydser, opleves som enkelte. Panums fusionsområde er typisk mindre end ¼ Δ, og når området overskrides, vil dobbeltsyn aktivere disparitetsvergensen inden for millisekunder. Dybdeskarphedsområder tillader langt større grad af fejlindstilling af akkommodationen, uden at objektet opleves som uskarpt (typisk 1 D). Når et objekt overskrider dybdeskarphedsområder, vil det optiske slør aktivere akkommodationen inden for millisekunder. Vi er dermed udstyret med et vergenssystem, der både er hurtigt reagerende og sensitivt for meget små ændringer i objektafstand, og et akkommodationssystem, der er langsomt reagerende og forholdsvis tolerant over for ændringer i objektafstand. De to systemer har forskellige egenskaber, hvilket er medvirkende til, at samspillet mellem akkommodation og vergens oftest er velfungerende. Hvis begge systemer var hurtigtreagerende og meget sensitive, ville interaktionerne mellem systemerne næsten konstant give dobbelt eller sløret syn, mens to langsomme og tolerante systemer ville nedsætte vores visuelle funktionsevne. Når vi i hverdagen retter vores opmærksomhed mod et objekt, vil vergenssystemet i kraft af dets korte latenstid og intolerance over for dobbeltsyn fiksere objektet, og via KA/Kforholdet vil akkommodationen flyttes mod objektet. Hvis objektet ikke afbildes skarpt, vil slør aktivere akkommodationen, som så igen påvirker vergensen via AK/A-forholdet. I absolut mørke vil vores akkommodation og vergens udelukkende være påvirket af tonisk akkommodation og tonisk vergens. Videnskabelige undersøgelser viser samstemmende, at både akkommodation og vergens placerer sig på 2-4 meters afstand, kaldet henholdsvis dark focus og dark vergence 9. Når vi skal se et objekt på længere afstand, som fx 6-meter-tavlen i klinikken, skal akkommodationen reduceres, hvorved øjnene divergerer. Forimålinger vil derfor ikke blot være påvirket af tonisk vergens, men også akkommodationsvergens, uanset om akkommodationen flyttes fra dark focus til en bogstavstavle på 40 cm eller 6 meter Forimålingen på 40 cm vil endvidere være påvirket af proksimal akkommodation og vergens 2. Forimålinger er med andre ord ikke blot simple udtryk for øjnenes position, men refleksioner af det komplekse samspil mellem de forskellige vergens- og akkommodationskomponenter, der har stor betydning for, hvor velfungerende vores binokulære syn er. Og på case 1 Divergensinsufficiens den baggrund er covertesten et helt centralt styringsredskab for synsundersøgelsen, hvilket jeg vil eksemplificere med to cases. Divergensinsufficiens (case 1) Denne type patient diagnosticeres ud fra covertesen: Høj esofori eller lejlighedsvis esotropi på 6 meter og mindre esofori eller fori inden for normalområdet. Vi bør foretage store H-testen for at sikre os, at patientens høje esofori på afstand ikke skyldes nedsat funktion i de ydre øjenmuskler. I dette tilfælde skal vi især være opmærksomme på, om øjnene kan dreje udad (se faktaboks). Patientens AK/A-forhold vil være lavt, hvilket kan beregnes på baggrund af de to forimålinger. Årsagen til den høje esofori på Årsag til henvendelse Lejlighedsvis dobbeltsyn ved TV og bilkørsel Visus (afst) Hø 1.2 / Vø 1.2 / Bin 1.2 Covertest afst: 8Δ esofori; langsom opretning af fori nær: Orthofori beregnet AK/A = ( ) / 2.50 = 2,8 / 1 Store H OK (ingen skelen uanset blikretning) Subjektiv refraktion Hø / x 0 - Visus 1.2 Vø Visus 1.2 / Bin 1.2 Basis ind-vergens på 6m (#11) 2Δ / 0Δ Fiksationsdisparitet - associeret fori afst: 6Δ basis ud nær: 0Δ Demonstration i prøvebrille Patient foretrækker plan frem for subjektiv refraktion 4Δ basis ud giver samme lindring som 6Δ. 4Δ accepteres også til nærbrug. Bin visus (6m) forbedres med prismer til 1.5 Behandling Hø plan med 2Δ basis ud Vø plan med 2Δ basis ud» 9

10 FAGLIGT Figur 3: figur Fordeling 3 Graf: afst og af nærfori afstands- og nærfori blandt 4480 deltagere Forekomst i procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% Afstandsfori (6 m) Nærfori (33 cm) 0% Negative værdier repræsenterer exofori og positive værdier repræsenter esofori. Bemærk, at nærfori er foretaget på 33 cm., og derfor mere exofor end på 40 cm. Graf genereret på baggrund af data fra Tait 13. tabel 1 Retning af fori i forhold til patientens oplevelse af at billedets Billede flytter sig Retning af fori Måleprismets basisretning nedad ved afdækning Hyperfori Basis ned opad ved afdækning Hypofori Basis op med coverske Exofori Basis ind mod coverske Esofori Basis ud 6 meter er sandsynligvis, at patienten har en højere end normalt tonisk vergens, hvilket betyder, at dark vergence er på forholdsvis kort afstand, samtidig med at øjnene på grund af det lave AK/A-forhold ikke divergerer ret meget, når akkommodationen flyttes fra dark focus til 6-meter-tavlen. Når patienten i hverdagen skal se på lang afstand, vil dobbeltsyn aktivere disparitetsvergensen (den hurtige fusion), så patienten divergerer og får enkeltsyn. Mennesker med velfungerende binokulært syn håndterer selv afvigelser i de forskellige vergens- og akkommodationskomponenter ved at justere den toniske vergens, hvorved afstandsforien tilnærmer sig orthofori 12. Som det fremgår af figur 3, har de fleste en meget lille afstandsfori, mens nærforien varierer i langt højere grad fra person til person 13. En lille afstandsfori er udtryk for et velfungerende binokulært system med god vergensadaptation (god evne til at justere tonisk vergens). En afvigende afstandsfori indikerer, at patienten har behov for hjælp til håndtering af sit binokulære problem, og er udtryk for mangelfuld vergensadaptation 14. For at verificere, at patienten har nedsat vergensadaptation, kan vi udmåle basis ind-vergensen på 6 meter (#11). Vi introducerer dobbeltsyn med basis ind-prismer, og enkeltsyn reetableres ved, at disparitetsvergensen (hurtig fusion) divergerer øjnene, men hvis vergensadaptationen er nedsat, vil disparitetsvergensen hurtigt udtrættes, og dobbeltsyn opstår. I case 1 ser vi, at basis ind-vergensen (#11) er lav, hvilket understøtter vores antagelse om, at patienten har nedsat vergensadaptation, og derfor vil han sandsynligvis have glæde af en prismekorrektion. En simpel måde at udmåle tentativ prismekorrektion er med fiksationsdisparitetstavlen. Vertikal fori (case 2) Patienter med vertikal fori skal konstant kompensere for at undgå vertikalt dobbeltsyn. Vores evne til at kompensere for vertikal fori er mindre end for horisontal fori, hvilket gør, at en vertikal fori på helt ned til 1Δ er et vigtigt klinisk fund på covertesten. For at undgå at vi overser meget små vertikale forier, kan vi opfordre patienten til at fortælle, om bogstavet, han fikserer, flytter sig under den alternerende covertest. Hvis bogstaver ser ud til at flytte sig for patienten, skal vi bede ham om at vise retningen. Peger patienten udelukkende i horisontal retning, har patienten udelukkende eso- eller exofori. Peger han i vertikal retning, har han hyper- eller hypofori og peger han diagonalt, har han en kombination af vertikal og horisontal fori (se tabel 1). Vertikal fori behandles med meget høj succesrate med vertikal prismekorrektion udmålt med fiksationsdisparitetstavlen. Her et det også vigtigt, at vi sikrer os, at den vertikale afvigelse ikke skyldes nedsat funktion i de ydre øjenmuskler, hvorfor vi bør udføre store H-testen. Her er vi særlig opmærksom på de fire positioner, hvor patienten ser opad eller nedad (se evt faktaboks). Case 2 er et typisk eksempel på en patient med vertikal fori. Vertikal fori ved forsinket covertest Fra tid til anden møder vi patienter med åbenlyst visuelle symptomer, men hverken refraktion eller binokulær undersøgelse viser tegn på et synsproblem. Har patienten blot en meget lille vertikal fori, kan symptomerne stamme fra en større vertikal fori, som vi ikke afdækker umiddelbart i covertesten. Forsinket covertest er en metode, hvor patienten får en klap med hjem, som han tager på om 10

11 Endagslinsen til enhver situation. Oplev en optimal kombination af komfort, sundhed og håndtering. Og få pengene tilbage, hvis du ikke er tilfreds inden for 30 dage! Komfort GARANTI

12 FAGLIGT case 2 Vertikal fori Årsag til henvendelse Frontal hovedpine ved læsning / nærarbejde Visus (6m) Hø / Vø 1.0 / Bin Covertest afst: 2Δ exofori & 3Δ højre hypofori nær: 6Δ exofori & 3Δ højre hypofori beregnet AK/A = ( ) / 2.50 = 4,4 / 1 Store H OK (ingen skelen uanset blikretning) Subjektiv refraktion Hø / x 80 - visus 1.2 Vø / x visus 1.2 / bin 1.2 Basis ind-vergens på 6m (#11) 2Δ / 0Δ Fiksationsdisparitet - associeret fori afst: 2Δ basis op (hø) nær: 2Δ basis op (hø) Demonstration i prøvebrille Patient foretrækker subjektiv refraktion frem for plan 2Δ basis op (hø) giver lindring. Bin visus (6m) forbedres med prismer til 1.5 Behandling Hø / x 80 med 1Δ basis op Vø / x 105 med 1Δ basis ned aftenen og beholder på indtil næste dag, hvor vi foretager en ny covertest. Vi fjerner først klappen i klinikken, efter at vi har okkluderet det ene øje, og foretager så den alternerende covertest. Hvis vi nu observerer en markant vertikal fori, er det sandsynligvis årsagen til patientens symptomer, og vi kan nu udmåle prismekorrektionen 15. Opretning af forien Uanset foriens retning kan vi med fordel observere, hvor sikkert patienten retter det afdækkede øje op. Ved afslutningen af den alternerende covertest flytter vi coverskeen, og lader patienten fiksere med begge øjne. Hvis patienten har en velkontrolleret fori, vil øjet hurtigt og flydende optage fiksation ved afdækning. Hvis vi observerer en af de følgende tre ting, er det et åbenlyst tegn på et binokulært problem: 1) Opretningen af forien er tøvende, langsom eller foregår i en hakkende bevægelse. 2) Opretningen foregår i to trin, hvor øjet drejer først for langt og dernæst en ekstra korrigerende bevægelse i modsat retning. 3) Når øjet afdækkes, bevæger begge øjne sig i samme retning, således at det afdækkede øje optager fiksation, mens det andet øje flyttes ud i foristillingen 16. Vi kan desuden med fordel observere patientens pupiller; er de små eller trækker sig markant sammen, når fiksationen genoptages, er det tegn på, at patienten over-akkommoderer for afstanden. Vi kan verificere dette med fx Nott retinoskopi eller med binokulær krydscylinder. Normale forimålinger Vi vil undersøge patienter, hvor resultatet af covertesten er inden for det forventede. Hvis patienten har visuelt betingede symptomer, bør vi overveje andre årsager. Næst efter ukorrigeret synsfejl og afvigende forimålinger, er konvergensinsufficiens og akkommodationsanomali de hyppigste årsager til visuelt betingede symptomer. Vi bør derfor måle patientens konvergensnærpunkt, akkommodationsbredde og akkommodationsfacilitet for at undersøge, om forklaringen på patientens symptomer kan findes her. Disse anomalier kan behandles med plusaddition til nær og/eller visuel træning Er akkommodationsfunktionen heller ikke årsagen til patientens symptomer, kan patientens symptomer være forårsaget af kontaktlinsebrug, tørre øjne eller aniseikoni. Endelig kan symptomerne også skyldes dårligt indeklima, hvilket vi typisk kan afdække i anamnese ud fra hvilke situationer og omgivelser, patientens symptomer er mest udtalte i. Opsummering En afvigende fori er oftest udtryk for en ubalance i det komplicerede samspil mellem vergens- og akkommodationsfunktionerne, og derfor en central indikator for binokulær anomali. Vi kan opdage ubalancen med covertesten og verificere vores fund på baggrund af anamnese, kompenserende vergensmålinger, konvergensnærpunkt eller fiksationsdisparitet. Referencer 1. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. 2. Rosenfield M, Cuffreda KJ, Hung GK. The Linearity of Proximally Induced Accommodation and Vergence. Invest Ophthal Vis Sci, Vol. 32, No. 11, October Schor CM. The Glenn A. Fry award lecture: adaptive regulation of accommodative vergence and vergence accommodation. 4. Schor CM, Johnson CA, Post RB. Adaptation of tonic accommodation. Ophthalmic Physiol Opt. 1984;4(2): Wick & Bedell. Magnitude and Velocity of Proximal Vergence. Invest Ophthal & Vis Sci, Vol. 30, No. 4, April Schor CM. Analysis of tonic and accommodative vergence disorders of binocular vision.am J Optom Physiol Opt Jan;60(1): Semmlow JL, Hung GK, Ciuffreda KJ. Quantitative Assessment of Disparity Vergence Components. Invest Ophthalmol Vis Sci 27: , Schor CM, Tsueraki TK. Fatigue of Accommodation and Vergence Modifies Their Mutual Interactions. Invest Ophthalmol Vis Sci 28: , Benjamin WJ. Borish Clinical refraction. Butterworth-Heinemann, chaptor Rosenfield M, Ciuffreda KJ. Distance heterophoria and tonic vergence. Optom Vis Sci Sep;67(9): Owens DA, Tyrrel RA. Lateral phoria at distance: contributions of accommodation. Invest Ophthalmol Vis Sci Aug;33(9): Dowley D. The orthophorization of heterophoria. Ophthal. Physiol. Opt., Vol. 7, No. 2, pp , Tait EF. Accommodative convergence. Am J Ophthalmol Aug;34(8): North R, Henson DB. Adaptation to prism-induced heterophoria in subjects with abnormal binocular vision or asthenopia. Am J Optom Physiol Opt Sep;58(9): Surdacki M, Wick B. Diagnostic occlusion and clinical management of latent hyperphoria.optom Vis Sci Apr;68(4): Evans BJW. Pickwell s Binocular Vision Anomalies. 4th Edition. 2002: Butterworth-Heinemann. 17. Brautaset R, Wahlberg M, Abdi S, Pansell T. Accommodation insufficiency in children: are exercises better than reading glasses? Strabismus Apr-Jun;16(2): Wahlberg M, Abdi S, Brautaset R. Treatment of accommodative insufficiency with plus lens reading addition: is D better than D? Strabismus Jun;18(2): C.I.T.T. Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from a Randomized Clinical Trial. Optom Vis Sci Nov;88(11):

13 Køkkenet er mit hellige sted. Min madlavning skal ikke påvirkes af MIDDELMÅDIGHED. Mine BRILLEGLAS VIL arbejde med mig fra supermarkedet og hjem i køkkenet, og vil forsat sikre klart syn til min opskrift, så DU KAN smage enhver bid du tager. INGEN ANDRE steder vil du finde et hjemmelavet måltid som mit. Når jeg går ind i en butik som din, vil jeg da få en middelmådig løsning, eller brilleglas der vil arbejde sammen MED MIG? JEG ER EN KULINARISK ENTUIAST. At forstå dine kunders hverdagsbehov er vigtigt. Shamir Autograph III er et banebrydende hverdags,- > progressivt glas, med indbygget ny revolutionerende teknologi fra Shamir, som giver alle dine kunder det mest komfortable og naturlige syn, selv når det brænder på. Oplev mere på SHAMIRNORDIC.COM SHAMIR LIVSSTILS KATEGORI: HVERDAGS > PROGRESSIVE: AUTOGRAPH III PRÆSTATION ERHVERV

14 ERGONOMI AF ERGONOM OG FYSIOTERAPEUT PERNILLE ANDERSEN (FOTO PIA TROMBORG) FOTO Kim Agersten» TEMA/PRESBYOPI FYSISKE GENER I FORBINDELSE MED BRILLER OG SKÆRMARBEJDE Alle bliver presbyope med alderen. Har man synskrævende arbejde (eller synskrævende fritidsaktiviteter) mærkes dette tidligere og tydeligere, end hvis man arbejder i det fri og aldrig åbner en bog. Der er normalt tale om et langsomt indsættende fænomen, som de fleste derfor ikke har helt let ved at identificere årsagen til. Det gælder også de gener, der ofte følger med, når man ikke i tide - og på rette måde - får taget hånd om problemet. Som tidligere normaltseende, vælger de fleste i hvert fald i første omgang - at håndtere udfordringen ved at anskaffe et par læsebriller. Brillen betragtes som et nødvendigt onde, som personen lægger fra sig, så snart han eller hun skal andet end at læse eller se ind i en skærm. I første omgang fungerer læsebrillen faktisk som oftest også rimeligt godt i forbindelse med skærmarbejde selv når dette foregår i forbindelse med udøvelse af et professionelt virke. Det er de færreste, der er forberedt på, at dette langsomt men sikkert ændrer sig. Det er også kun ganske få der registrerer, at læsebrillen med tiden binder dem endog meget kraftigt til at have synsobjektet her skærmen på relativt tæt hold. De fleste mennesker lægger sjældent mærke til, at de per automatik - ofte mange gange i løbet af en arbejdsdag - bøjer sig ind over bordet for at se, hvad der står på skærmen, som nedenstående foto viser. I starten er det kun, når skrifttypen er meget lille, når personen er træt, eller når lysforholdene er dårlige, men med tiden bliver arbejdsstillingen typisk mere eller mindre stationær eller i hvert fald særdeles hyppigt forekommende. Spændinger og øjentræthed Smerter og spændinger i nakken eller øvre ryg eventuelt i kombination med hovedpine og øjentræthed er en almindelig følge, når man har passeret de 50+ og udfører skærmarbejde med en læsebrille på næsen. Alternativt får medarbejderen ondt i lænden, og hvis man er særligt sårbar, både ondt i nakke og i lænd. Jeg oplever ikke helt sjældent, at en medarbejder med tendens til lændegener, pludseligt får usædvanligt Skærmarbejde med privatprogressive glas og med almindelig læsebrille 14

15 Tørre øjne? Fysioterapeut og ergonom Pernille Andersen fra ergomentor.dk og DenRigtigeAPV.dk leverer uvildig rådgivning om arbejdspladsvurdering og ergonomi. Spørgsmål og kommentarer til artiklen er velkomne: Tlf.: , mange problemer med sin lænd, og at disse gener relaterer sig til en fremadbøjet arbejdsstilling ved computeren udløst af brugen af en læsebrille som skærmbrille. Har man hele eller en stor del af livet båret briller, er den gængse løsning, når presbyopien melder sig, at anskaffe et par private progressive briller. Det er som oftest en meget positiv oplevelse: Lige pludselig ser man alt klart gennem en og samme brille, og øjnene slapper af igen også under diverse former for nærarbejde. De fleste har i hvert fald hvis de anskaffer den første progressive brille i rette tid oplevelsen af, at privatbrillen også fungerer ganske udmærket til skærmbrug. Mange har en meget forståelig forventning om, at dette vil fortsætte uændret, hvilket det ikke gør: Som tiden går, bliver arbejdsstillingen, dvs. hovedstillingen under skærmarbejdet mere og mere fastlåst, og langt de fleste ender med at være nødt til at holde hovedet som vist nedenfor. Det brugbare felt i brilleglassene bliver reelt smallere og smallere dvs. lavere og lavere, og til sidst er man nødt til at sidde og scanne op og ned af skærmfladen for overhovedet at kunne se, hvad der står. Dette er særlig udpræget, hvis skærmen er stor eller høj, og personen er det modsatte. De pågældende er ofte ret bekymrede for, hvorfor de pludselig har så skrækkelig ondt i nakken. De tror, at de har fået slidgigt eller det, der er værre. Det er kun de færreste der er bevidste om, at de sidder med nakken lagt bagover og hovedet løftet. Omgivelserne derimod bemærker det. Jeg taler praktisk talt dagligt med medarbejdere omkring de 50, som har problemer med ondt i nakken og/eller hovedpine, og som slet ikke har tænkt den tanke, at generne kan have noget med deres briller og syn at gøre. Når jeg diplomatisk spørger, om de sidder og løfter hovedet under skærmarbejdet, benægter de ofte dette, hvorefter kollegaen blander sig og modsiger dem. Tit har jeg også selv set det, da jeg trådte ind i kontoret. Selv om valg af stol og habituel siddestilling sammen med den anvendte arbejdsstillinger har væsentlig indflydelse på forekomsten af nakkeproblemer hos kontoransatte omkring de 50 år, så er det min erfaring, at en endog stor del af nakkesmerterne i denne medarbejderkategori skyldes brugen af private brilleløsninger på jobbet. Sløret syn, svie, kløe, irritation, rindende øjne, røde øjne, træthed R tearsagain Luk øjnene og spray tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget. tearsagain kan anvendes: Klinisk testet! samtidig med kontaktlinser og make-up ved langvarigt skærmarbejde ved tørt indeklima, aircondition ved f.eks. Sjögrens syndrom ved aldersbetingede og hormonelle forandringer efter øjenoperation *Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf Godt at vide: % af de personer, der lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag. 2. Derved fordamper øjets naturlige fugtighed. 3. tearsagain behandler, beskytter og stabiliserer samt forhindrer fordampning. Forhandles hos udvalgte optikere. * Kun 1 gratis prøve pr. butik Yderligere info: ABIGO Pharma A/S - Kundeservice:

16 PATIENTHISTORIE TEMA/PRESBYOPI FRYGTEDE AT BLIVE BLIND Mødet med progressive glas blev starten på en lang og ulidelig periode med problemer med øjnene og angst for at miste synet. Men den rette behandling medførte at Marians øjne i dag fungerer bedre, end de nogensinde tidligere har gjort. AF BJARNE HANSEN For Marjan Ganjjou (45) blev det at nå presbyopialderen (gammelmandssyn) indledningen til lang periode med frygt for, at der var noget alvorligt galt med synet. Marjan har gået både med kontaktlinser og briller i mange år, men har aldrig været rigtig tilfreds med nogen af delene Jeg kunne se med dem, men jeg synes alligevel ikke synet var rigtig godt, fortæller Marjan Ganjjou. I 2012 begyndte det at knibe med at læse og hendes optiker anbefalede et par briller med progressive glas, og det blev indledningen til et langt forløb med store synsproblemer Jeg fik hovedpine, de lige streger var buede, og jeg følte, at det hele sejlede for mig, og mange gange så jeg dobbelt, fortæller Marjan, der i dag ser perfekt, men hun husker tydeligt den lange periode, hvor hun på et tidspunkt frygtede, at hun havde en tumor og ville blive blind. Marjan fortæller i dag glad og i hurtigt tempo om sine oplevelser med optikere og øjenlæger gennem de sidste to år. Inden jeg fik flerstyrkebrillerne havde jeg været godt tilfreds med min optiker, selvom jeg havde flere problemer med øjnene. Jeg klarede mig med mine kontaktlinserne, og 16 nogle smarte briller, men med mine nye progressive briller, så jeg så dårligt, at jeg i første omgang troede, at de var lavet forkert, og jeg gik ind i butikken og fortalte om mine problemer. Optikeren så på brillen og sagde, at glassene var, som de skulle være, og at jeg bare skulle vænne mig til dem, og det kunne godt tage et par måneder. Jeg havde fuld tillid til optikeren, og jeg troede, det var mine øjne, der var noget galt med, siger Marjan og fortæller videre om, hvordan det gik hende på: Jeg tuede over ikke at kunne se, og jeg gik til to forskellige øjenlæger, fordi jeg var sikker på, at det var helt galt med mine øjne, og jeg frygtede at blive blind. Hos begge øjenlæger blev jeg bare sat ind bag nogle instrumenter, og beskeden fra begge var, at der ikke var noget galt med mine øjne. Da jeg sagde til den sidste øjenlæge, at jeg jo ikke kunne se med mine briller, sagde han bare, at jeg skulle skifte optiker. Jeg var helt ude af den og fungerede heller ikke på mit arbejde. Jeg henvendte mig igen til min optiker, og nu henviste han mig til Københavns Private Øjenklinik i Rødovre. De vil kunne undersøge om, der er noget andet galt med mit syn, sagde han. Jeg fik tid til undersøgelse, og her oplevede jeg at blive forstået og taget hånd om. Jeg blev først undersøgt af Torben Helstrup og deltog derefter i gruppetræning ledet af Finn Abildgaard, som begge sagde, at mine øjne ikke samarbejdede tilfredsstillende. Torben lyttede til, hvad jeg sagde, og stillede spørgsmål, der viste, at han kendte til mine problemer. Jeg tuede af bare glæde over at blive hørt og forstået. Der var alligevel ikke noget alvorligt galt med mine øjne. To dage efter var jeg til en grundig undersøgelse, og der blev lagt en plan for min synstræning. Det gav mig en dejlig ro, og dagen efter bemærkede en af mine kolleger, at jeg var blevet helt anderledes afslappet igen. Marjan Ganjjous træning foregik på et hold med personer med næsten samme synsproblemer. Det var meget hårdt at træne i begyndelsen. Jeg fik hovedpine og opkastningsfornemmelser, men det blev lettere efter nogle gange. I begyndelsen kunne jeg ikke træne hver aften derhjemme, som jeg egentlig skulle. Jeg ville ikke kunne holde til at gå på arbejde samtidig, hvis jeg skulle træne så meget. Det var dog hårdt at se på, at nogle andre blev færdigbehandlet efter 3 4 gange, men mit problem med øjnene var åbenbart meget større end de andres. Jeg kan ikke huske, hvornår mine værste

17 Jeg kan ikke huske, hvornår mine værste gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse gener hold op, men pludselig i træningsforløbet mærkede jeg ikke mine øjne mere. Det var en dejlig fornemmelse, fortæller Marjan. Der gik 8-9 måneder før Marjan var færdigbehandlet på klinikken, og her to år efter, er der stadig periodisk lidt dobbeltsyn, som hun så kan træne væk selv. Marjan roser sin optiker for at have henvist til samsynstræning og for tilbuddet om at bytte glassene, hvis styrken skulle være anderledes, når hun var trænet færdigt. Jeg fortsætter med at handle briller og kontaktlinser der, og anbefaler optikeren til venner og bekendte, fordi han jo henviste videre til en kollega, der kunne løse mit problem. I dag kan Marjan godt se, at hun har haft problemer med synet så længe, hun kan huske. Da jeg var barn, læste jeg aldrig bøger, selvom jeg gerne ville. Jeg var bange for aldrig at blive til noget, fordi jeg havde svært ved at klare mig i skolen. Efter et par sider opgav jeg altid. Som voksen har jeg taget flere uddannelser, og i dag har jeg et spændende arbejde som skolehjem koordinator, men jeg kunne have haft en helt anden skolegang, hvis mine problemer med øjnene var blevet opdaget og behandlet på et tidligt tidspunkt, slutter Manjan Ganjjou. Xxxxxxxxx 17

18 PATIENTHISTORIE» TEMA/PRESBYOPI Succes med progressive sportsglas til cykelbrug Efter flere omveje lykkedes det for Gert Caspersen at få den rette cykelbrille, så han både kan se hullerne i asfalten og cykelcomputeren. AF BJARNE HANSEN Gert Caspersen (57)er passioneret cykelrytter, og har klaret det godt i mange år uden at have brug for cykelbriller med styrke. Jeg blev først klar over, at der var noget galt med synet, da jeg i 2006 kørte fra Smørum til Fuengirola i Sydspanien sammen med en anden cykelrytter, for at slå en rekord og komme i Guinness Rekordbog. Det er en strækning på km, og vi gennemførte den på 10 dage. Når jeg havde føringen ved tusmørkets komme, kunne jeg ikke se hullerne i asfalten. Det var både generende og farligt for os begge, men missionen lykkedes og vi slog rekorden. Jeg rådførte mig med min optiker, da jeg 18 kom hjem, og det førte til, at jeg fik lavet kontaktlinser med en svag minusstyrke. Det virkede som den ideelle løsning, fordi jeg cykler i al slags vejr, fortæller Gert Caspersen og forsætter: Det løste problemerne med at se på vejen, men så kom der andre til. Nu kunne jeg ikke se på cykelcomputeren, og optikeren anbefale en løsning med en afstandslinse på det ene øje og en læselinse på det andet. Det lød også rigtigt, men det kom trods ihærdige forsøg ikke til at fungere. Gert forsøgte tidligere, at cykle med sine private énstyrke minusbrille, men de fungerede ikke, så han havde egentlig opgivet en brilleløsning. Bare jeg holdt stille et øjeblik duggede mine almindelige briller med det samme, og der var også problemer i vådt føre siger Gert. Heldigvis for Gert Caspersen foreslog en optiker at lave en sportsbrille med flere styrker (Shamir Attitude run/bike i base 8.0 med farveskift trans xtr grey), og det blev en stor succes. Det fungerer fint med min sportsbrille med flere styrker. Jeg er vant til at køre med cykelbriller. Jeg har næsten altid haft sportsbriller for at beskytte mod insekter, sprøjt fra de forankørende, sol eller kold luft. Nu er det bare med styrke, og så har jeg både styr på vejen og cykelcomputeren, slutter Gert Caspersen.

19 Ring til din lokale sælger for at deltage i Alcons multifokale kampagne Og her Se skarpt her Og her TID TIL AT FOKUSERE TID TIL LINSER Kort afstand Mellemlang afstand Lang afstand Precision Profile Design sikrer skarpt syn og glidende overgang i styrkerne fra nær til mellem- og lang afstand. Fås nu som både måneds- og éndagslinser. Månedslinser Dagslinser PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE

20 FAGLIGT» TEMA/PRESBYOPI Nærkomfort arbejds- og læseglas. Specialister i udvidet nærområde Skærmbriller, PC-glas, kontorglas, arbejdsglas, nærkomfortglas eller generelt nærområdeglas har manifesteret sig som optimal korrektionshjælp i nærområdet for mange presbyoper. Ikke desto mindre er det en glastype, der ikke har fået nok opmærksomhed. Det er tydeligt, at en del forbrugere ikke ved, at disse glas findes. AF PROF. DR. STEPHAN DEGLE, ERNST-ABBE-FACHHOCHSCHULE JENA. OVERSAT OG BEARBEJDET AF: MICHAEL HYLDTOFT OG LONE GRAM, RODENSTOCK DANMARK A/S. Der stilles store krav til synet især, når man taler om PC- og skærmarbejde. Hver eneste dag veksler blikket flere tusinde gange mellem skærm, manuskript og tastatur frem og tilbage. Vekslende afstande, dog alle indenfor nærområdet, skal ses skarpt. Det samme gælder for store skærme, der ikke blot skal kunne ses skarpt i midten af skærmen, men også i periferien. Her er ofte hverken en enkeltstyrkebrille eller en god progressiv brille særlig komfortabel og konstante hovedog kropsbevægelser er nødvendige. Netop på grund af dette, er nærkomfortglassene skabt. De er specialister i sin reneste form for nærområdet. Nærkomfortglas markedet er konstant i udvikling, og der er kommet et stort udvalg af produkter, som med ekspert rådgivning af optikeren giver kunderne en reel gevinst, som progressive glas ikke tilbyder. I det følgende bliver de grundlæggende succeskriterier for nærkomfort glas opridset. Nærkomfortglas findes i dag i mange forskellige varianter. De er kendetegnet ved store zoner af samme styrke for afstande tæt på. Sammenlignet med progressive glas har de med samme refraktionsværdi en mindre sfærisk styrke 1. Ved at undlade afstandsstyrken og i stedet optimere områderne på nær gør det glassene til rene specialister i nærområdet. De kan derfor såvel være et særdeles nyttigt supplement til den almindelige progressive brille, men også som læsebriller med udvidet synsområde og dermed også være en attraktiv løsning for presbyopiske emmetroper. En væsentlig komfortgevinst opnås især for den brillebærer, der har en akkommodationsevne på 2.0 dpt. eller derunder. Udviklingen af nærområdeglas I modsætning til et almindeligt progressivt glas, som har et stort afstandsfelt, giver nær- 20