GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

Transkript

1 GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

2 Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv 26 Jordens opbygning 28 Pladebevægelser og jordskælv 29 Vulkaner 37 Cafe Geos: Island og vulkanerne 42 KAPITEL 3 Danmark på overfladen 46 Naturens kræfter 48 Danmark og istiderne 51 Landskabskort 56 Danmark i nutiden 61 Cafe Geos: Danmark stiger op af havet 64

3 KAPITEL 4 Befolkning 68 Bangladesh 70 Befolkningsstørrelse 72 Befolkningsudvikling 74 Befolkningssammensætning 80 Befolkningsproblemer 83 Cafe Geos: Kina Kun et barn pr. familie 86 KAPITEL 5 Erhverv 90 Fur et dansk minisamfund 92 Erhvervsudvikling 96 Servicesamfund 99 På arbejde i naturen 102 Cafe Geos: LEGO 106 KAPITEL 6 Vejr og klima 110 Vejrudsigt 112 Temperatur 115 Vind 117 Nedbør 121 Klima 125 Cafe Geos: Ekstremt vejr 132 Nyttige oplysninger 136 Stikord 141 Litteratur 145 Fotoliste 146

4 Sådan bruger du bogen Bogen har seks kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx kort, befolkning eller vejr. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er et billede og en kort indledende tekst, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige oplysninger Vulkansk aske: Fint støv af størknet lava. Pyroklastrisk strøm: Lavine af flere hundrede grader varm aske, som vælter ned af vulkansiden. Ækvidistance: Den lodrette afstand mellem to højdekurver. Nyttige oplysninger Her får du forklaret de svære ord. De nyttige oplysninger er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige oplysninger. Vejrudsigten i gamle dage Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet i 1872 under Marineministeriet og har lige siden udarbejdet vejrudsigter. Problemet var blot at få disse vejrudsigter ud til folket. Der eksisterede hverken radio, tv eller internet. Der fandtes kun aviser. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting eller får fortalt en god histoire. 4

5 Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler eller ændrer sig. Det kan fx være hvordan en befolkning udvikler sig. Fotos og illustrationer De mange fotos og illustrationer viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort forklarende tekst fortæller om det enkelte foto. Aktiviteter Hvert kapitel har tilknyttet et antal aktiviteter, som oftest kan udføres i fællesskab. Cafe Geos Alle kapitler afsluttes med en lidt anderledes og selvstændig artikel om et spændende emne, der knytter sig til kapitlet. Det ved du nu om Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, hvad I nu ved efter at have læst kapitlet Prøv dig selv Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan I bruge siden Prøv dig selv. 5

6 KAPITEL 1

7 Kort og godt KORTTYPER FRA GLOBUS TIL KORT JORDENS INDDELING CAFE GEOS: GPS Når vi vil skabe et overblik over vores klode, vores land eller måske vores by, anvendes ofte et kort. Kortet er det vigtigste hjælpemiddel i geografi. Uanset om kortet er på papir eller elektronisk på en computerskærm. Kortet er en formindsket og bearbejdet gengivelse af virkeligheden. Et kort er også et forældet billede af virkeligheden. Kortet er altid for gammelt, da der jo kan komme ændringer i landskabet efter, kortet er fremstillet. Selv et kort i en nyindkøbt GPS er en smule forældet. Selvom mange efterhånden bruger GPS, når de skal finde vej, er det stadig vigtigt at kunne læse og forstå et kort, således at man er i stand til at placere sig selv i forhold til omgivelserne. Der findes utrolig mange forskellige kort, lige fra almindelige landkort til kort over undergrundsbanen, skiområder m.v. Hvilke forskellige korttyper findes i et atlas? Hvordan læser man et kort? Hvordan fastlægges en position? Hvad er GPS og geocaching? 7

8 KAPITEL 1 KORT OG GODT Topografisk kort Kort i målestoksforhold 1: over de centrale dele af Silkeborg. Balle og Alderslyst er bydele i Silkeborg. Korttyper Der findes mange forskellige slags kort. Nogle kort viser hele verden, andre enkelte lande og nogle kun et lille område. I et atlas ses en hel række forskellige kort. Kortene kan inddeles i forskellige hovedtyper. Topografiske kort Disse kort kaldes også stedbeskrivende kort. De viser meget nøjagtigt, hvordan et landskab ser ud. Kortet over Silkeborg er et topografisk kort. Her kan man se marker, skove, veje, højdeforhold, søer og endda bygninger. Fysisk kort, Australien Farverne på kortet angiver højdeforholdene på land og dybdeforholdene i havet. Fysiske kort Fysiske kort ligner meget de topografiske kort, men de har ikke så mange detaljer. De fleste kort i et atlas, og de almindelige vægkort i et klasselokale, er fysiske kort. Her bruges mange farver, og væsentlige ting bliver vist. Det kan være søer, bjerge, byer osv. De grønne farver viser ofte områder uden bjerge, og de mere eller mindre brune områder viser bjerge. Kopiark 1.1 8

9 KAPITEL 1 KORT OG GODT Tematisk kort Et tematisk kort viser altid et bestemt tema. Her er det jordskælvszoner og aktive vulkaner. Nyttige oplysninger Topografisk kort: Betyder stedbeskrivende kort. Kortene er som regel meget detaljerede. Fysiske kort: Viser højdeforhold ved hjælp af farver og er ikke så detaljeret som et topografisk kort. Vægkortene i klasseværelset er ofte fysiske kort. Tematisk kort: Viser et eller andet bestemt tema. Det kan fx være nedbøren i et land. Tematiske kort Tematiske kort viser altid et bestemt tema. Dette tema kan fx være klima- og plantebælter, jordskælv og vulkaner, politiske grænser, befolkningsforhold, nedbør, temperatur eller antal aids-smittede. Kopiark 1.2 Andre typer kort Foruden topografiske kort, fysiske kort og temakort, findes der mange andre slags kort. Disse kort er alle lavet for at vise nogle specielle ting. Det kunne fx være et kort over Legoland, som er tegnet, således at også mindre børn kan læse det. Kort over LEGOLAND På kortet er der brugt billeder og ikke signaturer. Så kan også mindre børn læse kortet og finde rundt i parken. Kortet over LEGOLAND er blot et eksempel. Mange bykort er tegnet på samme måde. Her kan fx store seværdigheder være vist med billeder. Andre eksempler på specielle kort er metrokort, pistekort over skiområder og kort over indkøbscentre. Kopiark 1.3 og 1.4 9

10 KAPITEL 1 KORT OG GODT Dit indre kort Alle personer har et indre kort i hovedet. Hvis ikke vi havde dette indre kort, kunne vi ikke finde vej rundt i huset, finde vej til sportspladsen, til skole eller til bageren. Dette kort er forskelligt fra person til person. AKTIVITET Vi er ikke alle lige gode til at bruge det indre kort, og alle kan forbedre det. Du kan få et indtryk af dit indre kort ved at tegne fx dit værelse, dit eget hus, vejen til skole, Danmark, verden. Tegn på blankt papir, uden hjælpemidler og så præcist som muligt. Fotos Hvis man finder et kort på internettet, kan man tit finde et luftfotografi over det samme område. Ikke mindst gennem Google Earth og Google Maps er denne sammenhæng blevet tydelig. I virkeligheden kan man godt betragte et foto fra Google Earth som et kort. Når der i dag fremstilles kort, anvendes luftfotos, således at kortet bliver så præcis som muligt. Google Earth Dette billede fra Google Earth viser et udsnit af Silkeborg. Sammenlign evt. med kortet på side 8. 10

11 KAPITEL 1 KORT OG GODT Fra globus til kort Når der skal fremstilles et kort over verden, står man overfor en umulig opgave. Jorden er som bekendt rund, og det er umuligt at tegne den runde jordklode ned på et fladt stykke papir. Alle kort er derfor på en eller anden måde fortegnede. Det mest korrekte billede af Jorden er en globus. Nyttige oplysninger Projektion: En metode til at overføre et punkt fra en globus til et plant kort. Opskåret projektion Projektioner Man kan få et godt indtryk af problemet ved at skrælle en appelsin og derefter prøve at lægge skrællerne fladt ned på bordet. Det er umuligt, uden at skrællerne krøller og buler. Når man tegner kort, bruger man en eller anden form for projektion. Projektion er en metode til at overføre et punkt fra en globus til papir. Der anvendes forskellige former for projektioner afhængig af, hvilket område der skal tegnes. Man tilstræber hele tiden at lave kortet så præcist som muligt. Ved en opskåret projektion hænger kortet kun sammen ved ækvator. Projektionstyper Korttegnere har altid arbejdet på at finde de bedste måder til at tegne den runde jordkugle over på et fladt kort. Men det giver altid unøjagtigheder. Det kan ikke lade sig gøre at tegne kort, hvor både afstande, arealer og placeringer bliver rigtige. Planprojektion Planprojektion Ved planprojektion placeres en flade på jordkuglen, der kun rører et sted. Hvis fladen er lagt ved ækvator, bliver kortet mest præcist her. Kegleprojektion Kegleprojektion Ved kegleprojektion placeres en kegle hen over jordkuglen. Når keglen klippes op, kan den bredes ud til en plan flade, et kort. Cylinderprojektion Ved cylinderprojektion placeres jordkuglen i en cylinder, der kun rører jordkuglen ved ækvator. Kortet bliver også her kun helt præcist ved ækvator. Jo længere væk man kommer fra ækvator, des mere upræcist bliver kortet. Cylinderprojektion 11

12 KAPITEL 1 KORT OG GODT Mercatorprojektion En speciel cylinderprojektion kaldes Mercator. Den anvendes bl.a. i forbindelse med søkort, da den er særdeles velegnet i forbindelse med navigation. Et verdenskort tegnet i denne projektion kommer til at se ud som vist på figuren. Umiddelbart ligner verden sig selv, men jo nærmere man kom mer Nord- og Sydpolen, des mere unøjagtig bliver projektionen. Bemærk, at Grønland på kortet er noget større end Australien. Virkeligheden er helt anderledes. Australien er mere end tre gange så stor som Grønland. Projektionen snyder. Verden i Mercatorprojektion Bemærk Grønland og Australien. I virkeligheden er Australien tre gange så stort som Grønland. Projektionen snyder. Nyttige oplysninger Signatur: Tegning eller farver, som på et kort angiver en bestemt ting. Højdekurve: Tynd streg på et topografisk kort, som angiver steder med samme højde. Ækvidistance: Den lodrette afstand mellem to højdekurver. Det kan fx være 2,5 m som på et kort i 1: Hovedreglen er, at jo mindre et område man vil vise på et kort, jo mindre er unøjagtigheden. På Silkeborgkortet, på side 8, er unøjagtigheden så lille, at den ikke betyder noget. Kopiark 1.5 og 1.6 Signaturer Et kort er en tegning af virkeligheden. Korttegneren anvender derfor forskellige måder at vise ting på. Havområder er fx altid blå, skovområder grønne osv. Disse forskellige farver er en del af kortets signaturer. Andre signaturer kan være byer, der er markeret med en rød plet, en vej der er tegnet som en rød streg, et vandløb der er tegnet som en blå streg osv. Uanset hvilke signaturer korttegneren har valgt, er det vigtigt at forstå disse signaturer. Hvis ikke man forstår signaturerne, kan man ikke læse og udnytte kortet. Den blå farve for vand er logisk, men ikke alle signaturer er så nemme. Derfor er alle kort forsynet med en signaturforklaring. Så kan man se, hvad de enkelte signaturer viser. Kopiark 1.7 Signaturer Her er vist en række signaturer taget fra et almindeligt skoleatlas. Signaturene ligner hinanden meget fra atlas til atlas. 12

13 KAPITEL 1 KORT OG GODT AKTIVITET Oplysninger i et atlas Gå i små grupper på jagt i atlas. I et almindeligt atlas findes der mange forskellige kort. Ikke bare fysiske kort over de forskellige verdensdele og lande, men også en hel række tematiske kort. Udvælg et land og find så mange oplysninger om landet som muligt. Stikord kan fx være: Hovedstad, nabolande, flag, klimazone, varmeste og koldeste temperatur, råstoffer, vulkaner. Skriv oplysningerne ned. Efter 25 minutter kan hver gruppe fremlægge oplysningerne om det valgte land. Højdekurver På kortet over Silkeborgområdet, på side 8, er der en masse tynde brune streger, hvoraf nogle er markeret med et tal. Det er de såkaldte højdekurver. Da man ikke kan vise en bakke i 3D på et stykke papir, anvender man højdekurverne til at vise højderne. En brun højdekurve går gennem punkter, som ligger i samme højde over havoverfladen. Hvis man går til næste kurve, går man enten 2,5 m op eller 2,5 m ned. Man siger, at ækvidistancen er 2,5 m. For at finde ud af om man går op eller ned, er det nødvendigt at finde to punkter, hvor højden er angivet med et tal. Højdekurver er unikke for topografiske kort. Er der mange højdekurver, er området bakket og er der få eller ingen er området fladt. Højdekurver Omkring gården Hølkærhøj ses mange højdekurver. Ser man nærmere på kortet, kan man se, at Hølkærhøj ligger på en bakketop. Kopiark

14 KAPITEL 1 KORT OG GODT Forskellige målestoksforhold De fire kort er vist i fire forskellige målestoksforhold. Med udgangspunkt i det centrale København zoomes ud, således at nabolandene til sidst kan ses. Nyttige oplysninger Målestoksforholdet: Angiver hvor meget et kort er formindsket. 1: betyder således, at 1 cm på kortet svarer til cm (2 km) i virkeligheden. Målestok Et kort er altid mindre end virkeligheden. Alle kort er tegnet i et bestemt målestoksforhold. Silkeborgkortet side 8 er lavet i målestoksforholdet 1: Dette skal læses som 1 til og betyder, at 1 cm på kortet svarer til cm i virkeligheden. Da der går 100 cm til en meter, betyder det, at 1 cm på kortet svarer til 250 m i virkeligheden. Silkeborgkortet er en type, som også kaldes 4 cm kort, da 4 cm på kortet svarer til én kilometer i virkeligheden. På alle kort er der angivet et målestoksforhold, og nogle gange er det tegnet som en lineal under kortet. Jo større tal i målestoksforholdet, jo større formindskelse. Et verdenskort kan fx være tegnet i målestoksforholdet 1: Her er 1 cm på kortet det samme som 100 km i virkeligheden. Kopiark 1.9, 1.10 og

15 KAPITEL 1 KORT OG GODT Jordens inddeling For at kunne angive en position præcist, er det nødvendigt med et inddelingssystem. En slags koordinatsystem. Der fin des to forskellige systemer. Det ene system hedder længde- og breddegradssystemet og det andet hedder UTM-systemet. Mens længde- og breddegradssystemet har været anvendt i over 100 år, er UTM-systemet af nyere dato. Der er fordele og ulemper ved begge systemer, men længde- og breddegradssystemet bliver brugt mest. Længdegrader Længdegrader går fra Nordpolen til Sydpolen. Da Jorden er rund, inddeler man Jorden i 360 længdegrader. Man har valgt at lægge 0-længdegraden i den sydøstlige del af London. Helt præcist er det i bydelen Greenwich. Her er der i dag et museum, som blandt meget andet viser 0-længdegraden. Den kaldes også for 0-meridianen. Der startes ved 0-meridianen og tælles begge veje rundt om Jorden. Derfor tales der om østligeller vestlig længde. Det højeste tal man kan komme op på, er således 180. I Stillehavet ligger den linje, hvor de østlige og de vestlige længdegrader mødes. Denne linje kaldes datolinjen. Datolinjen Nyttige oplysninger Længde- og breddegradssystemet: Gammelt engelsk system til inddeling af Jorden. UTM-systemet: Nyere amerikansk system til inddeling af Jorden. Jordens inddeling i længdeog breddegrader. Datolinjen: Tænkt linje gennem Stillehavet, hvor længdegraderne mødes. 15

16 KAPITEL 1 KORT OG GODT Nyttige oplysninger Koordinater: Talangivelse af et steds position. Breddegrader Breddegrader inddeler Jorden på den anden led. Breddegraderne ligger parallelt, og her er ækvator udgangspunktet. Ækvator har således betegnelsen 0. Mod Nordpolen benævner man breddegraderne nordlig bredde, og mod Sydpolen hedder de sydlig bredde. Sættes de to systemer sammen, fremkommer der et net, som kan sammenlignes med et koordinatsystem. Ved hjælp af længde- og breddegrader er det muligt at bestemme positionen til et hvilket som helst sted på Jorden. Et steds position kaldes et steds koordinater. Længde- og breddegrader På billedet nedenfor markerer det sorte kryds positionen: nordlig bredde (læses 56 grader, 10 minutter og 11 sekunder) østlig længde (læses 9 grader, 33 minutter og 21 sekunder). Man bruger i daglig tale minutter og sekunder. Dette er faktisk forkert. Man burde sige bueminutter og buesekunder, da det ikke er tid, man snakker om, men afstande. Afstanden mellem hver længde- og breddegrad kan deles i 60 bueminutter. Hvert af disse bueminutter kan igen deles i 60 buesekunder. En position kan man finde på et kort, eller man kan indtaste positionen i Google Earth. På den måde kan man se hvor man er. Kopiark 1.12 Havneområdet i Silkeborg Lige foran bygningen med krydset ligger en af bådene, som sejler turister til Himmelbjerget. 16

17 KAPITEL 1 KORT OG GODT Tidszoner Jorden drejer en omgang på 24 timer. Med udgangspunkt i 0-meridianen, gennem Greenwich, har man inddelt Jorden i 24 tidszoner. Hver tidszone strækker sig således over cirka 15 længdegrader. Man følger ikke helt længdegraderne, da man har taget hensyn til, at et land skal tilhøre den samme tidszone. Kun i meget store lande som Rusland, Australien og USA har det været nødvendigt at indføre flere tidszoner. Tidszonekort Når klokken er 8.00 i Greenwich, er klokken 9.00 i Danmark, da vi ligger i en tidszone en time tidligere. Rejser man mod øst fra Greenwich, lægges timer til, mens man trækker timer fra, hvis man rejser mod vest. De fleste, der har været på lange flyrejser til udlandet, kender til tidsforskelle. En flyvetur fra Kastrup til Kangerlussuaq i Grønland tager fx over fire timer. Alligevel er klokken nogenlunde det samme ved start og landing. Det er fordi, man flyver med Solen og bevæger sig gennem flere tidszoner. Nat og dag er bestemt af Solens placering i forhold til Jorden, og vores krop indretter sig efter det. Flytter vi os gennem flere tidszoner på kort tid, kan vi opleve ubehag i kroppen. Det er det, der også kaldes jetlag. The Royal Observatory i Greenwich, England Besøgende krydser 0-meridianen, som markerer den østlige og vestlige halvkugle. Kopiark

18 KAPITEL 1 KORT OG GODT Længde- og breddegrader på Google Earth På Google Earth kan markørens position i længde- og breddegrader hele tiden ses i bunden af skærmen. AKTIVITET Hvad er skolens position? Hvor står skolens flagstang? Hvor præcis ligger indkørslen til skolen? Hvor ligger bageren? Hvor bor du? Hvor ligger sommerhuset? Hvor var du på ferie? Find selv på flere steder, som du vil finde positionen på. UTM-systemet Mens længde- og breddegradssystemet er over 100 år gammelt, er et nyere system ved at vinde indpas. Det er det såkaldte UTMsystem eller UTM-nettet. UTM betyder Universal Transversal Mercator, men i daglig tale anvendes udelukkende forkortelsen UTM. UTM-systemet blev udviklet af den amerikanske hær i På mange kort er det i dag muligt at se begge systemer. UTM-nettet Langs ækvator er Jorden inddelt i zoner med numre fra 1 til 60. Fra Sydpolen til Nordpolen er Jorden inddelt alfabetisk i bælter. Ikke alle bogstaver er i brug. 18

19 KAPITEL 1 KORT OG GODT UTM-systemet minder som udgangspunkt om længde- og breddegradssystemet. I UTM-systemet opdeles Jorden i såkaldte zoner og bælter. Ved ækvator inddeles Jorden i 60 zoner, som angives med tal. Zonerne inddeles derefter i nogle bælter, som angives med et bogstav. Som det kan ses på figuren, ligger Danmark i zone 32 og 33 og bælterne V og U. 1. aksen, som på den nordlige halvkugle er ækvator, ligger fast, men til hver zone er der en 2. akse. Positionen på bygningen på havnen i Silkeborg, se side 16, kan skrives på denne måde med UTM-koordinater: 32 (Zone) V (bælte) me (meter øst for 2. aksen) mn (meter nord for ækvator) UTM-systemets helt store fordel er, at der her anvendes kilometer og meter og ikke grader, minutter og sekunder. Kontoret på havnen i Silkeborg ligger således 6225,118 km nord for ækvator. Kopiark 1.14 og 1.15 GIS Hvis man på internettet finder et kort, fx på gør man brug af et geografisk informationssystem. Geografisk informationssystem forkortes GIS, og det bliver brugt mere og mere. Sømil På havet måler man afstand i sømil og ikke i kilometer. Måleenheden sømil har sit udgangspunkt i længde- og breddegradssystemet. Hvis man bevæger sig rundt om Jorden ved ækvator, bevæger man sig km. En tur rundt om Jorden svarer til 360 grader. Hvis man dividerer med 360, fås 111,11 km. Afstanden mellem to længdegrader ved ækvator eller to breddegrader - er således 111,11 km. Hvis de 111,11 km derefter deles med 60 fås længden af et bueminut. Ét bueminut er således 1,852 km, hvilket netop er længden på en sømil. Nyttige oplysninger GIS: Geografisk Informations System. Digitale kort, som kan indeholde mange forskellige informationer. GPS: Global Positionerings System. Satellitsystem, som kan bruges til at fastlægge positioner overalt på Jorden Navstar: Det amerikanske GPS system, som vi i dag anvender. Galileo: GPS system, som EU er ved at opbygge. I princippet handler det om, at man har et grundkort, som der så lægges forskellige lag ovenpå. Tænk på en overheadprojektor, som findes i mange klasseværelser. Herpå lægger du et kort over Danmark, som kun viser landets omrids. Herefter lægges et lag på med veje, et lag med byer, et lag med skove, eller hvad man nu ønsker. I virkeligheden laves GIS elektronisk på computer. GIS bruges meget rundt omkring i de danske kommuner. Udgangspunktet er igen et grundkort, og er det søerne i en kommune, der er interessante, lægges kun dette lag på. Et eksempel på GIS-kort som mange bruger kan findes på 19

20 CAFE GEOS GPS Efterhånden er GPS-modtagere meget udbredt. Næsten alle biler og de fleste nye mobiltelefoner har en GPS-modtager indbygget. En GPS modtager signaler fra et antal satellitter, som befinder sig ca km ude i rummet. Der indgår 26 satellitter i systemet. Uanset hvor man er på Jorden, kan man altid modtage signaler fra mindst fire satellitter. Hvis man modtager signaler fra mindst fire satellitter, kan en GPSmodtager bestemme positionen. De fleste modtagere er indstillet til at vise positionen i længde- og breddegrader. GPS-SYSTEMER Det GPS-system, som anvendes i Danmark, er et amerikansk system, som i virkeligheden hedder Navstar. Systemet er oprindelig udviklet af den amerikanske hær udelukkende til krigsformål. I år 2000 besluttede man imidlertid, at systemet skulle bredes ud, således at alle fik adgang til satellitsignalerne. Navstar er amerikansk, men der findes også et russisk system, som ikke kan anvendes her i Danmark. Det hedder Glonass. GALILEO For ikke at være afhængig af det amerikanske system har man i EU-landene besluttet at lave sit eget system. Dette system har fået navnet Galileo og skal gøre brug af signaler fra 30 satellitter. Den første satellit blev sendt op i Den anden blev sendt op i 2008, og i løbet af 2011 regner man med at sende yderligere fire satellitter op. Der går med andre ord et stykke tid, inden Galileo er færdigudbygget. GPS-satellitter omkring Jorden. 20 GPS TIL MANGE FORMÅL Efter år 2000 kom der for alvor gang i udviklingen, og i dag er GPS-modtagerne udbredt overalt og anvendes til mange formål. I dag anvendes GPS til så forskellige ting som: Landmåling, navigation til lands, til vand og i luften, bestemmelse af Jordens lithosfærepladers bevægelser,

21 CAFE GEOS Opsendelse af en af Galileosatellitterne. En GPS-modtager i en bil. sporing af ældre personer der forlader et plejehjem, geocaching, løbeur osv. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor man kan bruge GPSsystemet. Siden år 2000 er systemet blevet stadigt mere nøjagtig. En almindelig GPS-modtager har i dag en nøjagtig hed på under 10 m. Når Galileosystemet kommer i gang, regner man med en nøjagtighed på under 1 m. Mange modtagere har indbygget et kort, således at positionen direkte kan vises på et kort. Dette udnyttes i de GPS er, som sidder i biler. Desuden kan man her indtaste en position eller en adresse, hvorefter GPS en viser vejen til den ønskede position. GPS er et fantastisk hjælpemiddel og kan bruges i mange sammenhænge. GPS bør dog altid anvendes sammen med et kort, således at man hele tiden ved, hvor man er. Mange bilister kender situationen, hvor GPS en anviser en Typisk håndholdt GPS. Positionen er indtastet, og pilen viser retningen til målet. 21 anden vej, end man umiddelbart skulle tro. Derfor er det altid en fordel, at man i hovedet har et indre kort over den rute, man skal køre. Så bliver man ikke ledt på vildspor af GPS en. Man skal ikke altid tro på det GPS en viser.

22 DET VED DU NU OM KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT Projektion handler om at overføre den runde jordklode til plant papir. Alle projektioner er unøjagtige. Alle kort er mere eller mindre forenklede tegninger af virkeligheden. Højdekurver viser punkter, som ligger i samme højde over havet. Kort i lille målestok er mere detaljerede end kort i stor målestok. KORTTYPER Topografiske kort kaldes for stedbeskrivende kort. Fysiske kort angiver højdeforskelle. Et tematisk kort beskriver et eller andet tema. Google Earth viser ikke kort, men fotografier. 22 JORDENS INDDELING Længde- og breddegrader bruges til at fastlægge positioner på jordkloden. Afstanden mellem to breddegrader er i virkeligheden 111 km. En sømil er det samme som 1,852 km. Datolinjen er en tænkt linje ned gennem Stillehavet. Positioner kan også angives i UTM-koordinater. GIS betyder Geografisk Informations System.

23 PRØV DIG SELV KAN DU HUSKE? Hvad betyder ækvidistance? Giv fem eksempler på tematiske kort. Hvilken by går 0-meridianen igennem? Hvilke to forskellige systemer kan anvendes, når man skal fastlægge en position på Jorden? Hvilken type kort hænger typisk i et klasseværelse? Hvad betyder målestoksforholdet 1: ? FORSTÅR DU? Hvordan kan man på et topografisk kort se, om området er fladt eller bakket? Se på et verdenskort. Det er tegnet i en eller anden projektion. Et sted passer kortet præcist hvor? Forklar, hvorfor der er flere detaljer på et kort i målestoksforhold 1: end på et kort i 1: Hvorfor er ækvidistancen på topografiske kort i Østrig ikke den samme som på danske kort? UDFORDRING Hvorfor skal der mindst fire satellitter til at fastlægge en GPS-position? Giv eksempler på, at projektioner snyder og ikke viser virkeligheden præcist. Giv mindst to eksempler på, hvor man bruger GIS i virkeligheden. Find et Google Earth billede af din by. Beregn det målestoksforhold, som du ser billedet i. 23

24 KAPITEL 2

25 Den levende jord JORDSKÆLV JORDENS OPBYGNING PLADEBEVÆGELSER OG JORDSKÆLV VULKANER CAFE GEOS: ISLAND OG VULKANERNE Det er ikke alle steder i verden, der findes vulkaner og jordskælv. De er fordelt på Jorden i et ganske bestemt mønster. Jordens overflade er opdelt i store plader. Disse plader glider nogle steder fra hinanden, mens de andre steder støder sammen. Det er ved disse pladegrænser, at langt de fleste vulkaner og jordskælv opstår. Desuden kan pladernes bevægelser forklare, hvordan bjergkæder og oceaner bliver dannet. Det betyder dog ikke, at det er let at forudsige, hvornår der opstår jordskælv og vulkanudbrud. Det kan få voldsomme konsekvenser for de mennesker, der lever i de udsatte områder. En vulkansk askesky i 2010 viste endda, at vulkanismen kan få stor betydning selv meget langt væk fra udbruddet. Hvordan er Jorden opbygget? Hvordan er jordskorpens plader fordelt? Hvad sker der, hvor pladerne støder sammen, og hvor de går fra hinanden? Hvordan måler man jordskælv? Hvorfor rammer naturkatastrofer ikke lige hårdt i rige og fattige lande? Kan der forekomme jordskælv i Danmark? 25

26 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Jordskælv i Haiti Jordskælvet i Haiti i januar 2010 skabte enorme ødelæggelser, og over mennesker mistede livet. Selv om jordskælvet i Chile var kraftigere, døde kun få mennesker i sammenligning med jordskælvet i Haiti. Jordskælv Lørdag den 27. februar 2010 kunne man i aviserne læse om et meget kraftigt jordskælv i Chile i Sydamerika. Det vakte ikke den store opsigt, da tv, radio og aviser stadig havde fokus på et voldsomt jordskælv, som havde fundet sted i Haiti en måned før. Selvom jordskælvet i Chile var meget kraftigere end det i Haiti, blev der ikke skrevet så meget om det. Der var også kun forholdsvis få omkomne under katastrofen i Chile. Chile Chile er et langstrakt land i Sydamerika. Landet er ikke mere end 400 km bredt, men til gengæld er det ca km langt. Chile ligger klemt inde mellem Stillehavet på den ene side og Andesbjergene på den anden side. Landet har et areal på i alt km 2, hvilket næsten er 20 gange Danmarks størrelse. 26

27 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Chile har lidt mere end 16 millioner indbyggere, hvilket er ca. tre gange så mange som i Danmark. Da landet er så stort og bjergrigt, er klimaet meget varieret. Klimaet giver gode muligheder for landbrug, selvom bjergene giver nogle begrænsninger. Ikke desto mindre har man meget landbrug i Chile, og der fremstilles bl.a. store mængder vin. De fleste penge tjenes dog på fiskeri og kobberproduktion. Chile har verdens største kobberminer, og Chile er et af de rigeste lande i Sydamerika. Vant til jordskælv Der omkom ikke så mange personer ved jordskælvet i Chile 2010, da man i landet er vant til jordskælv. Landet ligger nemlig et sted, hvor der ofte forekommer jordskælv. Det betyder, at husene bliver bygget solidt, så de kan holde til, at Jorden ryster. Det samme kan ikke siges om Haiti, der er et meget fattigere land, og hvor der ikke er råd til at bygge jordskælvssikret. AKTIVITET Katastrofecollage Mens I skal arbejde med dette emne, skal I holde øje med aviser og internet. Hver gang I ser en artikel om en naturkatastrofe (jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, tsunami eller andet), skal I klippe artiklen ud. Sæt artiklerne op på en opslagstavle i klassen. Efterhånden opstår der en collage af naturkatastrofer. På et tilhørende verdenskort skal de forskellige naturkatastrofer indtegnes. Læg mærke til, om vulkanerne og jordskælvene danner et mønster på verdenskortet. 27

28 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Jordens opbygning For at forstå hvorfor Chile er udsat for jordskælv, er vi nødt til at gå omkring 100 år tilbage i historien. Alfred Wegener I 1912 undrede en tysk videnskabsmand sig over, at Sydamerika og Afrika kunne passe sammen som to brikker i et puslespil. Manden hed Alfred Wegener. Han påstod, at alle lande på et tidspunkt havde hængt sammen i et kæmpekontinent, Pangæa. Dette superkontinent var efterhånden sprækket op, og kontinenterne var gledet fra hinanden. Alfred Wegener, tysk videnskabsmand og polarforsker ( ) Oprindelig uddannet astronom, men Alfred Wegener begyndte hurtigt at interessere sig for meteorologi og geologi. Det førte ham til Grønland, hvor han døde i 1930 under en ekspedition. Pladetektonik Alfred Wegener havde ret, og teorien om pladetektonik var født. Hele Jordens overflade er delt op i nogle plader, som ligger under kontinenterne og havene. Disse lithosfæreplader, som de kaldes, bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne er forholdsvis tynde under oceanerne, helt ned til 5 km. Under de store kontinenter kan pladerne blive op til 300 km tykke. Selvom 300 km kan lyde af meget, er det dog ikke meget i forhold til Jordens størrelse. Hvis man sammenligner Jorden med en appelsin, vil lithosfærepladerne være tyndere end skallen på appelsinen. Jordens kerne Under lithosfærepladerne, i Jordens kappe, er der over 1000 grader varmt. Det betyder, at sten og klippe smelter. Pladerne ligger nærmest oven på et flydende underlag. Under kappen ligger Jordens kerne, som er delt i en indre og en ydre kerne. Der er over 6000 km fra Jordens overflade og ind til centrum. Den ydre kerne er flydende, mens den indre er fast. I den indre kerne skønnes temperaturen at være omkring grader, hvilket er mere end 1000 grader varmere, end der er på Solens overflade. Den høje temperatur i Jordens kerne stammer fra radioaktive processer. Isotoper af forskellige grundstoffer, som fx uran, henfalder, hvorved der frigives store mængder energi. Kopiark

29 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Lithosfæreplader På figuren ses de vigtigste lithosfæreplader. Nogle steder bliver pladerne trukket fra hinanden, og andre steder støder de sammen. Pladebevægelser og jordskælv Alle lithosfærepladerne har navne. Nogle steder støder pladerne sammen, mens de andre steder går fra hinanden. Superkontinent I gennem Jordens lange historie på 4,5 milliarder år har litho sfærepladerne konstant bevæget sig. De enkelte lande har derfor været på store rejser rundt på Jorden. Den plade, som Danmark ligger på, har således på et tidspunkt ligget på den sydlige halvkugle. Dette forklarer, hvorfor der i Danmarks geologiske historie kan findes perioder, hvor der har været meget varmt. Kontinent- og oceanbundsplader Chile ligger lige der, hvor Nazcapladen og Den Sydamerikanske Plade støder sammen. Den Sydamerikanske Plade er en kontinentplade, mens Nazcapladen er en oceanbundsplade. Nazcapladen er på grund af dens kemiske sammensætning den tungeste. Den bliver derfor presset ned under den Sydamerikanske Plade, og her dannes en dybgrav. Det giver mange jordskælv i Chile. Nyttige oplysninger Pangæa: Superkontinent, hvor alle Jordens plader var samlet for 370 millioner år siden. Pladetektonik (kontinentaldrift): Læren om, at Jordens skorpe er opdelt i plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Lithosfæreplader: De store plader, som alle lande og have ligger på. Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden og skaber jordskælv og vulkaner. Kappe: Jordens kappe er ca km tyk. Materialet i kappen er mere eller mindre smeltet. Kerne: Den inderste del af Jorden. Kernen deles i en ydre og en indre kerne. Den ydre del af kernen er flydende, og den indre del er fast. Temperaturen i centrum er ca grader. Kontinentplade (kontinentskorpe: Lithosfæreplade under landområde. Oceanbundsplade (oceanskorpe): Lithosfæreplade under havområde. 29

30 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Dybgrav Den tunge Nazcaplade glider ned under Den Sydamerikanske Plade. I havet opstår der en dybgrav en oceangrav. Under Den Sydamerikanske Plade sker en opvarmning, som kan betyde vulkanudbrud. Både ved dybgraven og ved vulkanen opstår der jordskælv. Nyttige oplysninger Dybgrave: Dannes, når en tung oceanbundsplade presses ned under en kontinentplade. Foldebjerge: Bjerge, der er dannet ved kollision mellem to lithosfæreplader, fx Himalaya og Alperne. Sammenstødet mellem Nazcapladen og Den Sydamerikanske Plade giver ikke bare jordskælv i Chile. Det er også grunden til, at der er mange aktive vulkaner i Andesbjergene, som ligger langs hele den sydamerikanske kyst. Kopiark 2.2 Plader støder sammen Ved Chile er det altså en oceanbundsplade, der støder sammen med en kontinentplade. Andre steder på Jorden, som fx ved Indien, støder en kontinentplade mod en kontinentplade. Netop dette sammenstød mellem Den Indoaustralske Plade og Den Eurasiske Plade har haft voldsomme konsekvenser. Da de to kontinentplader er lige tunge, går den ene ikke ind under den anden som ved Chile. Til gengæld folder stedet op, og her er derfor dannet verdens højeste bjergkæde, Himalaya med Mount Everest som det højeste punkt. Her er der ikke vulkanudbrud, men kun jordskælv. Destruktive pladerande Himalaya blev dannet som såkaldte foldebjerge, da Den Indoaustralske Plade stødte sammen med den Eurasiske Plade. Eller sagt på en anden måde: Da Indien stødte sammen med Asien blev Himalaya foldet op. Langt oppe i Himalayabjergene i 4000 meters højde har man fundet rester af saltvandsmuslinger, hvilket beviser, at disse højtliggende områder engang har været havbund. 30

31 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Konstruktive pladerande Langt tilbage i Jordens historie fandtes Atlanterhavet ikke. På et tidspunkt blev et stort kontinent splittet op i to lithosfæreplader. Den Nordamerikanske Plade og Den Eurasiske Plade var skabt. De to plader begyndte at bevæge sig fra hinanden. I den sprække, der opstod, var der stor vulkansk aktivitet, og Island blev skabt. Samtidig blev Atlanterhavet dannet. Plader glider fra hinanden Andre steder på Jorden glider pladerne fra hinanden. Dermed åbnes ned til det flydende materiale i Jordens kappe. Vulkanudbrud er derfor en naturlig konsekvens, og Island er et af de bedste eksempler. På Island er der konstant vulkansk aktivitet og små jordskælv. Grænsen mellem Den Nordamerikanske Plade og Den Eurasiske Plade går tværs gennem øen, og Island bliver bogstavelig talt trukket fra hinanden. Øen vokser med 2-3 cm hvert år. Nyttige oplysninger Forkastning: Områder af jordskorpen, som forskydes i forhold til hinanden. Plader glider forbi hinanden Lithosfærepladerne kan støde sammen og blive trukket fra hinanden. En sidste mulighed er, at pladerne glider langs med hinanden. Det kaldes en forkastning. Jordskælvet i Haiti er resultatet af en forkastning. Kopiark 2.3 Bevarende pladerande Stillehavspladen og Den Nordamerikanske Plade glider forbi hinanden ved San Andreasforkastningen. 31

32 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD San Andreasforkastningen I Californien i USA findes San Andreasforkastningen. Den ligger, hvor Stillehavspladen og Den Nordamerikanske Plade glider langs med hinanden. Det skaber mange jordskælv i delstaten Californien. Indbyggerne i millionbyer som Los Angeles og San Francisco må leve med frygten for jordskælv, fordi de netop ligger tæt ved San Andreasforkastningen. Hypocenter og epicenter Jordskælv finder sted nede i jorden. Jordskælvets centrum kaldes for hypocentret, og ud fra dette sted breder rystelserne sig. Rystelser kan ved stærke jordskælv måles på den anden side af Jorden. De dybeste jordskælv ligger i 600 km s dybde, men langt de fleste jordskælv ligger tættere på overfladen. Jordskælvet i Chile havde sit hypocenter i en dybde af 35 km. Jo tættere et jordskælv er på overfladen, jo kraftigere er ødelæggelserne. Verdens største forkastning Luftfoto af San Andreasforkastningen i Californien. Forkastningen, som er en af verdens største, ses som et stort ar i landskabet. I forbindelse med forkastningen forekommer der dagligt jordskælv af forskellig styrke. Punktet på jordoverfladen over hypocentret kaldes epicentret. Kopiark 2.4 Nyttige oplysninger Hypocenter: Det sted under jordoverfladen, hvor et jordskælv har sit centrum. Epicenter: Det sted på jordoverfladen, som ligger umiddelbart over hypocentret. Richterskalaen: Skala, som anvendes til at måle styrken af et jordskælv. Richterskalaen Når man skal måle styrken af et jordskælv, måles den ved hjælp af Richterskalaen. Skalaen har fået navn efter den amerikanske videnskabsmand Charles Richter ( ), som opfandt den. Skalaen beskriver, hvor kraftige rystelserne er, men den 32

33 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD siger ikke noget om, hvor meget der bliver ødelagt ved skælvet. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem jordskælvets styrke og ødeæggelserne. Det spiller en vigtig rolle, om jordskælvet finder sted i tæt bebygget område, og om husene er jordskælvssikrede. Skalaen er kendetegnet ved to ting. 1. Den starter ved 0, men der er ingen øvre grænse. 2. Skalaen er det, man kalder logaritmisk. Det betyder fx, at hvis et jordskælv har styrke 2, er det ikke dobbelt så kraftigt som et med en styrke på 1. Det er derimod 10 gange så kraftigt. Jordskælv måles med et apparat, der hedder en seismograf. Det hidtil kraftigste jordskælv er målt til 9,5 på Richterskalaen. Et jordskælv på under 3 på Richterskalaen kan næsten ikke mærkes. Jordskælvet i Haiti blev målt til 7,0 på Richterskalaen, mens skælvet i Chile blev målt til 8,9. Det var faktisk ca. 100 gange så kraftigt. Epicentret for Chilejordskælvet var ca. 100 km fra kysten, hvilket selvfølgelig betød noget for graden af ødelæggelser. Et jordskælv til havs kan også forårsage en anden naturkatastrofe, nemlig en tsunami. Mercalliskalaen Hvor Richterskalaen måler jordskælvets styrke, måler Mercalliskalaen jordskælvets ødelæggelser. Skalaen er opkaldt efter den italienske geolog Giuseppe Mercalli ( ). Skalaen deler ødelæggelserne ind i følgende trin: 1. Kun fintmærkende seismografer registrerer rystelsen. 2. Føles af få personer i ro. 3. Sammenlignes med forbikørende lastbil. 4. Føles af de fleste. Vinduer og døre knager. 5. Føles af næsten alle. Sovende folk vågner. 6. Møbler bevæges. Enkelte skorstene vælter. 7. Skader på middelgode bygninger. 8. Møbler vælter. 9. Større ødelæggelser på middelgode bygninger. Vandledninger knækker. 10. Jernbaneskinner bøjes. Jordskred. 11. Kun få bygninger bliver stående. 12. Komplet ødelæggelse. Genstande kastes op i luften. Seismograf Geolog, som holder øje med en seismograf. Jo kraftigere udsving, jo kraftigere rystelse. Rundt omkring i Verden findes der et net af seismografiske stationer, som hele tiden overvåger aktiviteten i lithosfærepladerne. I Danmark har vi således fem seismografiske stationer. Formålet med denne overvågning er at prøve at forudsige, hvor og hvornår der forekommer jordskælv. Nyttige oplysninger Seismograf: Måleinstrument til at måle jordskælvs styrke. Tsunami: Bølge i havet, som er skabt af fx et undersøisk jordskælv eller et kraftigt jordskred på havbunden. Mercalliskalaen: Skala, der angiver et mål for et jordskælvs ødelæggelser. 33

34 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Jordskælv i Danmark Selvom Danmark ligger langt inde på en lithosfæreplade (Den Eurasiske Plade), forekommer der faktisk jordskælv i Danmark. Man regner med omkring 10 hvert år. De er næsten alle så svage, at vi overhovedet ikke mærker dem. En gang imellem kan der dog forekomme et mærkbart jordskælv. I februar 2010 var der således et jordskælv i Thy, som målte 4,7 på Richterskalaen. Jordskælv på havbunden De fleste tsunamier udløses af jordskælv på havbunden. Ude på åbent hav er bølgen næsten ikke mærkbar, men den kan vokse til flere meters højde, når den rammer kysten. Her kan den kan forårsage død og ødelæggelse. Mercalliskalaen er nyttig i beskrivelse af jordskælv. Der er stor forskel på, hvilken virkning et jordskælv har. I rige lande bygger man solide huse, som kan klare rystelserne, mens man i fattige lande ikke har råd til at bygge sikre huse. Derfor er ødelæggelserne typisk meget voldsommere i fattige lande end i rige lande. Desuden spiller det naturligvis en stor rolle, om et jordskælv finder sted i en storby med mange mennesker eller i et øde og mennesketomt område. Tsunami Jordskælvet ved Chile fandt sted ca. 100 km fra kysten. Når der sker store forkastninger i havbunden, kan det betyde, at der dannes store bølger, som breder sig ud fra epicentret. Almindelige bølger er skabt af vinden og bevæger kun overfladen af vandet. Bølger, der er opstået ved en forkastning, giver bevægelser helt nede fra bunden. På den måde opstår en tsunami. En tsunamibølge er meget kraftigere end en almindelig bølge, da det ikke kun er vandet i overfladen, der er i bevægelse. Ved Chile blev der dannet en tsunamibølge. Den skyllede ind mod kysten og ødelagde bl.a. en hel fiskerihavn. Noget som fik stor økonomisk betydning, især for de lokale fiskere, men også for hele landet. Tsunamibølge 34

35 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Danskerne lærte for alvor ordet tsunami at kende, da en tsunami ramte bl.a. Indonesien og Thailand den 26. december Ved denne katastrofe, som er en af verdens største naturkatastrofer, blev der dræbt ca mennesker. Kopiark 2.5 Verdens største jordskælv Jordskælv har gennem historien krævet mange dødsofre. Et kraftigt jordskælv betyder ikke altid mange dødsofre. Det kommer helt an på, hvor jordskælvet forekommer. Er det i et øde område eller i et tæt befolket område? Er det et fattigt land med dårlige huse? Eller er det i et rigt land, hvor husene er solidt bygget? Historiens værste jordskælv fandt sted i Kina i 1556 og krævede ca dødsofre. Jordskælvet i Chile i 2010 var blandt verdens kraftigste jordskælv 8,9 på Richterskalaen. Jordskælvet krævede heldigvis ikke mange dødsofre. Dels fordi jordskælvet havde sit epicenter ude i havet, og dels fordi man i Chile har råd til at forebygge og håndtere jordskælvskatastrofer. Nødhjælp Når et jordskælv finder sted, er der meget fokus på, hvor kraftigt skælvet måles på Richterskalaen. Mercalliskalaen fortæller noget om de ødelæggelser, der følger efter. Endelig kan man måle et jordskælv på antal dræbte personer. Dette tal hænger selvfølgelig sammen med jordskælvets styrke, men i lige så høj grad med landets økonomiske udvikling. Rammer et jordskælv i Californien i USA er der taget store forholdsregler. Bygninger er bygget jordskælvssikrede. Broer og veje er sikrede. Redningsmandskabet er godt organiseret og udstyret til at klare opgaven. Men vigtigst af alt undervises der i skolerne i, hvad man skal gøre, når der kommer et jordskælv. Man har med andre ord råd til at tage sine forholdsregler. Genopbygning Helt anderledes er det i fattige lande som fx Haiti. Her er bygninger ikke bygget solide nok. Redningsmandskabet er dårligt organiseret og har ikke det udstyr, der er nødvendigt. Når katastrofen rammer disse steder, er der brug for hjælp udefra. Japan 2011 I marts 2011 blev der i havet ud for det nordøstlige Japan registreret et jordskælv på 9 på Richterskalaen. Jordskælvet medførte en meget kraftig tsunami, som ramte den japanske nordøstkyst. På billedet ses tsunamibølgen, som væltede ind over havneområdet i byen Miyako. Tsunamien anrettede også store ødelæggelser på bl.a. atomkraftværker. De ti værste jordskælv i nyere tid efter antal døde Årstal Døde Styrke Land ,5 Kina ,1 Sumatra ,0 Haiti ,8 Kina ,9 Japan ,3 Turkmenistan ,9 Kina ,6 Pakistan ,2 Italien ,9 Peru 35

36 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Teltlejre Den caribiske ø Haiti blev den 21. januar 2010 ramt af et voldsomt jordskælv. Det gik især ud over indbyggerne i hovedstaden Port-au-Prince. Man formoder, at der omkom ca mennesker. Da Haiti samtidig er et fattigt ø-samfund, var man meget dårligt rustet til så stor en katastrofe. Efter skælvet boede titusinder af indbyggerne i teltlejre under primitive forhold. På grund af dårlig hygiejne blev jordskælvet efterfulgt af livsfarlige sygdomme, især kolera. Nyttige oplysninger FN: Forkortelse for Forenede Nationer. International organisation, som har til formål at arbejde for fred mellem alle verdens lande. Røde Kors: International organisation, som arbejder med nødhjælp over hele verden. Efter skælvet i Haiti kom der hjælp fra hele verden. Danmark hjalp sammen med mange andre lande med redningsmandskab og udstyr. Men også de store internationale organisationer som FN og Røde Kors sendte mandskab og udstyr til de nødlidende. I første omgang handler det selvfølgelig om at redde menneskeliv, men der kommer også en tid efter katastrofen. Folk skal igen have tag over hovedet, byerne skal igen fungere, vejnettet skal genskabes, og levevilkårene skal igen være normale. I Haiti kommer genopbygningen til at tage mange år. Dagens jordskælv Gå ind på hjemmesiden og se, hvor de sidste jordskælv har været. Vælg et jordskælv, som har fundet sted inden for den sidste time. Indtegn jordskælvet på et verdenskort i klassen og skriv styrken ved. AKTIVITET Efterhånden kommer der mange jordskælv på kortet, og der opstår et mønster. Beskriv mønstret. 36

37 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Vulkanudbrud på Hawaii Den lava, der strømmer ud af vulkaner, kan være meget forskellig. Det kommer især an på, hvad lavaen indeholder. Lavaen på dette billede er en særlig tyndtflydende type. Fordi den er så tynd, flyder den let og hurtigt. Den kan bevæge sig med en fart på op til 50 km i timen og nå langt væk fra vulkanen. På sin vej brænder lavaen alle forhindringer ned. Skjoldvulkan I en skjoldvulkan er lavaen tyndtflydende. Lavaen løber derfor hurtig ud og spreder sig over et stort område. Herved dannes en forholdsvis lav vulkan. Vulkaner I Chile er der også vulkaner. Vulkaner findes, som det er tilfældet med jordskælvene, ved lithosfærepladernes rand. Både de steder, hvor pladerne støder sammen, og hvor de går fra hinanden. Vulkantype Ikke to vulkaner er ens. En vulkans udseende er fuldstændig afhængig af de materialer, der vælter ud af vulkanen. Mest kendt er lava. Lava er flydende sten fra Jordens kappe. Mens lavaen er inde i vulkanen, kaldes det magma. Under alle vulkaner findes et magmakammer. Lavaen kan være tykt- eller tyndtflydende. Hvis lavaen er tyndtflydende, som på Hawaii, flyder den stille og roligt ud fra magmakammeret, og vulkanen bliver flad. De mest kendte vulkaner er høje og kegleformede. De er typisk opbygget af mere tyktflydende lava, som ikke løber så let væk fra krateret. Et af de bedste eksempler er Kilimanjaro i Afrika. Keglevulkan Ud af krateret, som ligger midt i vulkanen, udspys vulkansk aske, gasser, samt mere eller mindre flydende lava. Specielt ved keglevulkanerne er lavaen meget tyktflydende og opbygger derfor vulkanen som en kegle. Nyttige oplysninger Lava: Smeltet klippemateriale, som strømmer ud af en vulkan. Magma: Smeltet klippemateriale under jordoverfladen. Kopiark

38 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Kilimanjaro En gruppe elefanter på vandring ved foden af det snedækkede Kilimanjaro i Afrika. Bjerget er knap 6 km højt, og derfor er der så koldt på toppen, at der findes gletsjere. Højden skyldes den tyktflydende lava, der har dannet bjerget, fordi lavaen har flydt langsomt. I disse år forsvinder gletsjerne på toppen hurtigt. Det skyldes bl.a. den globale opvarmning samt ændringer i nedbøren. Nyttige oplysninger Vulkansk aske: Fint støv af størknet lava. Pyroklastrisk strøm: Lavine af flere hundrede grader varm aske, som vælter ned ad vulkansiden. Lahar. Det indonesiske ord for en mudderstrøm, som er dannet ved et vulkanudbrud. Hotspot: Særlige varme områder under Jorden, som frembringer vulkansk aktivitet. Vulkanske bomber og aske Der kommer andet end flydende lava ud af vulkaner. Hvis lavaen er størknet i store blokke, kaldes det vulkanske bomber, som kan bliver slynget meget højt op i luften. Er lavaen størknet i meget små klippestykker, hedder det vulkansk aske eller vulkansk støv. Vulkansk støv er meget fint og kan blive slynget flere kilometer op i atmosfæren og få store konsekvenser for luftfarten og klimaet. Askelaviner Det er farligt at bo i nærheden af en vulkan. Mange vulkaner ligger i dvale og har kun sjældent udbrud. Men når det sker, kan det få store konsekvenser. Lava og aske kan være farligt, men noget af det mest farlige er askelaviner. Askelaviner fungerer næsten på samme måde som snelaviner. Her er der blot tale om mange hundrede grader varm aske, som vælter ned ad vulkansiden. Askelaviner kan bevæge sig med flere hundrede kilometer i timen. En askelavine kaldes også en pyroklastrisk strøm. 38

39 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Mudderstrøm Hvis udbruddet finder sted i en vulkan med sne på toppen, som det fx er tilfældet flere steder i Island, vil der smelte en masse sne. Dette vil give enorme vandmængder, som sammen med jorden kan skabe mudderstrømme. En vulkansk mudderstrøm kaldes også en lahar. Alt sammen fænomener som er ekstremt farlige for de mennesker, der bor tæt på vulkanen. Fx blev personer dræbt af mudderstrømme i forbindelse med udbruddet af vulkanen Nevado Del Ruiz i Colombia i Kopiark 2.7, 2.8, 2.9 og 2.10 Hotspot På et kort over verdens vulkaner vil man se, at ikke alle Jordens vulkaner ligger ved lithosfærepladernes grænser. Fx ligger øgruppen Hawaii langt fra en pladegrænse. Alligevel er der stor vulkansk aktivitet på Hawaii. Forklaringen er den, at der under Hawaii er et såkaldt hotspot. Et hotspot er et sted i Jordens kappe, hvor der er særlig varmt. Magmaen kan smelte sig igennem lithosfærepladen og danne en vulkan. Da lithosfærepladen hele tiden flytter sig, vil der opstå en række vulkaner. Hawaii-øerne er netop sådan en vulkanrække. Island forbinder man også med et hotspot. Selvom Island ligger på grænsen mellem to lithosfæreplader, ligger landet også over et hotspot. Det er med andre ord to grunde til den store vulkanske aktivitet på øen. Lahar Mudderskred i forbindelse med vulkanen Nevado Del Ruiz udbrud i Colombia i Selvom om et vulkanudbrud ikke er særlig kraftigt, kan varmen fra lavaen smelte store mængder sne og is på toppen. Dette giver store vandmængder, som kan sætte voldsomme mudderskred igang. Ø-gruppen Hawaii Hovedøen Hawaii ligger nederst, men de øvrige øer ligger på en række imod nord-vest. Den øverste ø, der kan ses på fotoet, er Kaua i. Kaua i er dannet først af øerne, mens Hawaii er dannet sidst. Det hot-spot som har dannet øerne, ligger i dag under Hawaii. 39

40 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Din egen vulkan Et så voldsomt naturfænomen som et vulkanudbrud kan ikke vises i et klasselokale. Imidlertid kan der laves et lille forsøg, som ligner. Hvis natron blandes med eddike, som er tilsat en smule rød frugt farve, vil det boble op. Næsten som lava. AKTIVITET I grupper kan I lave forskellige typer vulkaner. Fyld fx natron i en sodavandsflaske, som så bliver vulkanens krater. Flasken kan dækkes af sand, papmache el. lignende. Lav evt. et lille forforsøg, således at I er klar over hvad der sker, når natron og eddike blandes. Nyttige oplysninger Geotermisk energi: Energi, som hentes fra varmen i Jordens indre. Gejser: Varm kilde, som opvarmes af vulkansk aktivitet i undergrunden. I undergrunden varmes vandet op til kogepunktet og springer derefter op i en lodret søjle. Gejsere kendes fra bl.a. Island, USA og New Zealand. Vulkaner og mennesker Vulkaner er tit forbundet med ødelæggelser og død, men der er mange eksempler på, hvordan vi mennesker udnytter den vulkanske aktivitet. Det nærmeste eksempel er Island. I Island har man noget af verdens billigste varme. Der bores blot et hul ned i jorden, og man skal ikke ret langt ned for at ramme vand, der er meget varmt. Dette vand, bruges til at varme koldt vand op. Derpå ledes det opvarmede vand igennem rør til folks boliger, og på den måde har man billig og ikke mindst forureningsfri varme. Denne energiform hedder geotermisk energi. Hele hovedstaden Reykjavik er opvarmet på denne måde. Nogle steder på øen findes dette vand ved overfladen og springer som gejsere. Gejseren Strokkur i Island Alle gejsere har navn efter en stor varm kilde i Island, som netop hedder Geysir. Denne oprindelige gejser er dog ikke aktiv længere. Strokkur springer derimod regelmæssigt og kan iagttages på helt tæt hold. Bemærk turisterne, som står tæt på, selvom vandet, der springer, er 100 grader varmt. 40

41 KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Den Blå Lagune på Island LIge uden for Reykjavik på Island ligger Den Blå Lagune. Lagunen består i virkeligheden af varmt affaldsvand fra et geotermisk kraftværk. Vandet bliver ledt ud i søen, som er blevet til en af Islands største turistattraktioner. Her kan der bades i mineralholdigt varmt vand året rundt. En hel speciel oplevelse om vinteren i frostvejr. Geotermisk kraftværk Det varme vand har man altid udnyttet på Island. Både til opvarmning men også i industrien. Uden for Reykjavik ligger et geotermisk kraftværk. På kraftværket trækker dampen fra det varme vand turbiner, som ved hjælp af dynamoer laver strøm. Men man har masser af varmt vand i overskud. Overskudsvandet ledes ud i et stort bassin, som efterhånden er blevet et af Islands helt store turistmål, Den Blå Lagune. Her kan man året rundt bade i lækkert varm vand, som efter sigende indeholder mange helbredende mineraler. Mineraler og næringsstoffer Mange andre steder i verden er menneskers livsvilkår nøje knyttet til tilstedeværelsen af vulkaner. Den vulkanske aske og lava indeholder mineraler og næringsstoffer, som giver en rigtig god landbrugsjord. Den gode landbrugsjord giver livsgrundlag for mennesker. Dette ses tydeligt i Indonesien. Dette land er et af verdens tættest befolkede, samtidig med, at det er et af de lande der har flest vulkaner. Her lever millioner af mennesker tæt på vulkanerne. Det samme kan i Europa ses i Italien. Syd for Napoli ligger vulkanen Vesuv, som måske især er kendt for et udbrud i år 79, hvor de to byer Pompeji og Herkulanum blev udslettet. Vulkanen er stadig aktiv, men rundt omkring vulkanen har der udviklet sig et landbrugsområde, hvor der dyrkes vin, oliven m.v. Igen et eksempel på, hvordan mennesker udnytter de naturgivne forhold. Vulkanen Vesuv i Syditalien Jorden omkring vulkanen er meget frodig, da lavaen inderholder store mængde af mineraler og plantenæringsstoffer. På billedet ses frodig skov, og andre steder ved vulkanens fod er der gode landbrugsområder. Kopiark

42 CAFE GEOS ISLAND OG VULKANERNE Et af de områder i verden, der er mest udsat for vulkanudbrud og jordskælv er Island. Island ligger over et hotspot og samtidig et sted, hvor to lithosfæreplader glider fra hinanden. Det er Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade. Askeskyen fra Eyjafjallajökull. Asken trænger op igennem skylaget. Island bliver 2-3 cm bredere hvert år. Island ligger simpelthen på forlængelsen af Den Midtatlantiske Ryg. Spor efter pladernes bevægelser kan ses overalt på øen, specielt i den aktive zone som går tværs gennem øen. På Island har der altid været vulkanudbrud. Nogle store og nogle små. På Island er man vant til vulkanudbrud, og nu er det meget sjældent, at der kommer personer til skade. For det første ligger de fleste aktive vulkaner i øde områder. For det andet har man et godt advarselssystem, så folk kan nå at flytte, inden det går helt galt. LAKI 1783 Et af historiens største vulkanudbrud fandt sted på Island i Det var vulkanen Laki i Sydisland der i juni 1783 kom i udbrud. En sprække med en længde på ca. 25 km åbnede sig og lava, vulkansk støv og giftige gasarter strømmede ud. Udbruddet fik katastrofal betydning for landet. De giftige gasarter ødelagde græsset på øen, således at køer, får og heste ikke kunne få græs. Man regner med at ca. 50 % af køerne, 80 % af fårene og 75 % af hestene døde. Dette fik meget stor betydning for befolkningen som kom til at sulte, da deres landbrug var ødelagt. Der var tale om hungersnød, som vi kender fra ulande i dag. På et tidspunkt overvejede man at flytte hele befolkningen til Danmark og erklære øen ubeboelig. Det skete dog ikke, og islændinge blev på øen og kæmpede mod elementerne. 42

43 CAFE GEOS Lakiudbruddet fik ikke kun betydning for Island. Også uden for landets grænser kunne udbruddet mærkes. Den massive askesky skyggede for Solens stråler og klimaet på store dele af den nordlige halvkugle blev påvirket. Der er beretninger om, at man helt i Afrika kunne mærke virkningen. Den sommer og efterfølgende vinter var simpelthen koldere end normalt. EYJAFJALLAJÖKULL 2010 Den 20. marts 2010 gik det galt igen. Vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud. Ved udbruddet som startede den 20. marts kom ingen til skade. Derimod kom mange pesoner i hele Europa til at mærke følgerne af udbruddet. Lavamængden var begrænset, men askeproduktionen var stor. Den meget fine aske blev slynget op i 6-10 kilometers højde i atmosfæren. De fleste passagerfly flyver netop i 6-10 kilometers højde, og da aske er små stenpartikler, kan det ødelægge flyenes motorer. Derfor blev der udsendt et flyveforbud i området omkring vulkanen. Det var simpelthen for farligt at flyve igennem asken. Tilfældigvis var vindretningen på dette tidspunkt sådan, at asken drev mod syd. Ned mod det europæiske fastland. Flyveforbuddet på Island blev hurtigt udvidet og kom til at omfatte de fleste nordeuropæiske lufthavne. I Danmark var det således forbudt at flyve i ni dage i april Dette fik store konsekvenser for mange mennesker. I lufthavnene opstod der køer af passagerer, der ikke kunne komme med de planlagte fly. Mange forretningsfolk kunne ikke passe deres arbejde. Al luftfragt blev indstillet. Mange ferieture måtte opgives eller aflyses. Selv efter at flyveforbuddet blev ophævet, gik der 43 lang tid inden flytrafikken igen var normal. Vulkanudbruddet på Island var et forholdsvis lille udbrud, men det fik meget store konsekvenser for mange mennesker i hele Europa. Et godt eksempel på, at vi mennesker ikke kan kontrollere naturen.

44 DET VED DU NU OM DEN LEVENDE JORD JORDENS OPBYGNING I Jordens kappe er der så varmt, at sten smelter. Jordens indre kerne er fast, mens den ydre er flydende. JORDSKÆLV Jordens overflade er delt ind i lithosfæreplader. Det er ved pladegrænserne, at der opstår vulkaner og jordskælv. Manden der udviklede teorien om pladetektonikken hed Alfred til Wegener. VULKANER Island har mange vulkaner, da landet ligger over et hotspot og hvor to lithosfæreplader går fra hinanden. Jorden omkring en vulkan er tit meget frugtbar, da lavaen inderholder store mængder af mineraler og plantenæringsstoffer. En gejser er en varm springkilde. På Island udnytter man den vulkanske aktivitet i geotermiske kraftværker. En pyroklastrisk strøm er et andet ord for en askelavine. Hawaii er dannet over et hotspot. Smeltet sten hedder under Jordens overflade magma. På jordoverfladen hedder det lava. PLADEBEVÆGELSER Lithosfærepladerne kan enten støde sammen, gå fra hinanden eller glide forbi hinanden. Hvis to lithosfæreplader glider langs med hinanden kaldes det en forkastning I Californien er der mange jordskælv. Jordskælvets centrum nede i Jorden hedder hypocentret. Jordskælvs styrke angives ved hjælp af Richterskalaen. Jordskælvs styrke måles ved hjælp af en seismograf. 44

45 PRØV DIG SELV FORSTÅR DU? Hvorfor kommer der ikke de helt store jordskælv i Danmark? Hvilken forskel er der på lava og magma? Hvilke tre ting gør vulkaner farlige? Hawaii ligger midt på en plade. Hvordan kan der så være vulkanudbrud her? Hvordan er Richterskalaen opbygget? KAN DU HUSKE? Hvor meget vokser Island hvert år? Hvad hedder de store plader, som ligger under kontinenterne og oceanerne? Hvad er et hypocenter? Hvad er et epicenter? Nævn tre storbyer i verden, som i den grad er udsat for jordskælv. UDFORDRING Hvordan dannes en tsunami? Hvad er grunden til, at så mange mennesker bor tæt på vulkaner? Hvordan kan man måle, at Island vokser år efter år? Er der direkte sammenhæng mellem antallet af døde ved et jordskælv og ordskælvets styrke? Lav en sammenligning af de to jordskælv i 2010 i Chile og i Haiti. 45

46 KAPITEL 3

47 Danmark på overfladen NATURENS KRÆFTER DANMARK OG ISTIDERNE LANDSKABSKORT DANMARK I NUTIDEN CAFE GEOS: DANMARK STIGER OP AF HAVET I Danmark anlægges der ofte motorveje i smuk natur. På billedet er det et motorvejsbyggeri mellem Herning og Silkeborg. Motorveje må ikke svinge for meget. De må heller ikke falde og stige for voldsomt. Derfor er det nødvendigt at glatte naturen ud. Nogle steder må man derfor bygge en højbro. Det er sådan en, du ser på billedet, som er fra Funder Ådal. Det er dyrt at bygge motorveje, og de fylder meget i landskabet. På den anden side giver motorveje større trafiksikkerhed, og bilisterne kommer hurtigere frem. Ulemper på den ene side og fordele på den anden. Det giver altid anledning til debat. Når mennesket bygger i naturen, vælger vi ofte de steder, hvor det er lettest eller billigst at bygge. Dermed ændrer vi på dale, bakker og sletter m.v., som oprindelig er dannet helt uden vores indflydelse. Hvad har formet de danske landskaber? Hvilke typer landskaber finder vi i Danmark? På hvilke måder er mennesker med til at forandre naturen? Hvilke resurser gemmer de danske landskaber på? 47

48 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Møns Klint De hvide kridtlag er bløde og ikke særligt modstandsdygtige over for regn, frost og havets bølgeslag. Derfor er klinten hele tiden under nedbrydning og nedskridning. I perioder kan det være farligt at gå på stranden nedenfor. Naturens kræfter Naturen ved Møns Klint er helt speciel. Der er meget høje og stejle klinter. Klinterne er næsten helt hvide og består af finkor nede kridtaflejringer. I vandet neden for klinten opløses det nedfaldne kridt og giver vandet et blåhvidt, mælkeagtigt skær. Klinten nedbrydes Man har beregnet, at der forsvinder op til 40 cm af kystklinten pr. år. Det betyder, at Møns Klint vil være forsvundet om nogle tusinde år. Medmindre der sker noget andet i mellemtiden. Naturen bryder nemlig ikke bare ned den bygger også op. Når det regner, fryser og tør, går klinten i stykker. Vand kan opløse materiale, og frost kan få vådt materiale til at sprænges. Det skyldes, at vand udvider sig, når det fryser til is. Vand, vind og tyngdekraft kan få det opløste eller frostsprængte materiale til at bevæge sig væk eller falde ned. Naturen flytter med andre ord selv rundt på materialerne. 48

49 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Ved Møns Klint er det tydeligt, at noget af skrivekridtet falder ned på stranden og skylles ud i havet. Det gælder ikke kun kridtet, men også ler, sand, sten og grus, som også befinder sig i klinten. Naturen som flyttefirma Når naturen flytter rundt på materialerne, er der altså ikke noget, der forsvinder. De sten, det ler, det kridt osv., som havet tager med, lægges blot nye steder. Det letteste materiale fragtes længst. De tungeste sten bliver blot liggende i vandkanten. Man taler om, at vandet sorterer materialerne, inden det lægger sig på nye steder. Det geologiske kredsløb Landskabernes udformning indgår i et kredsløb. Det er en proces, der tager meget, meget lang tid. Derfor kan det være svært at forestille sig. I eksemplet fra Møn er beskrevet, hvordan naturen bygger op og bryder ned ved hjælp af bestemte processer. De naturlige processer, der forandrer landskaberne, er erosion, transport og aflejring. Tilsammen kaldes processen for det ydre geologiske kredsløb. Nyttige oplysninger Erosion: Når faste materialer, som klinterne ved Møn, nedbrydes af regn, frost og tø mm. Transport: De nedbrudte materialer transporteres til andre steder af bl.a. vind og vand. Aflejring: De nedbrudte og transporterede materialer som fx sand eller kalk vil med tiden lægge sig på nye steder, hvor de hober sig op og måske igen danner faste materialer. Ydre geologiske kredsløb: Det kredsløb, hvor fast materiale eroderes, transporteres, aflejres og igen danner nyt fast materiale. Derpå starter processen forfra. Naturen bryder ned og bygger op 1. Vejr og vind slider i jordoverfladen, og bjergene eroderes. 2.Tyngdekraft og regnvand m.v. transporterer det eroderede materiale mod dalens bund. 3. I dalbunden aflejres det nedfaldne materiale enten på flodbredden eller transporteres med floden til andre steder. 49

50 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Mønsted Kalkgruber For mere end 1000 år siden begyndte man for alvor at bygge kirker i Danmark. Det materiale, man limede byggestenene sammen med, var brændt kalk, blandet med vand. Kalken gravede man ud i gruber, som her Mønsted Kalkgruber. Minedriften i Mønsted ophørte i Nyttige oplysninger Råstof: Et af naturens egne, uforarbejdede produkter. Cement: En kalk- og lerblanding, der bl.a. bruges til fremstilling af beton. Mørtel: En blanding af brændt kalk, sand og vand, der bl.a. bruges som bindemiddel mellem mursten. Kalksten en bjergart Kalk er et af de vigtigste råstoffer i den danske undergrund. Der bruges bl.a. kalk til at lave cement og mørtel, og i landbruget spredes der kalk på markerne. Så kan planterne bedre optage næringsstoffer fra jorden. Visse steder ligger den danske kalk meget tæt på overfladen. Det gælder fx ved Mønsted Kalkgruber i Midtjylland. Her har man udnyttet kalken siden middel alderen. Ved Ålborg er kalken også meget let at komme til. Her ligger Danmarks største cementfabrik, Ålborg Portland. Kopiark 3.1 Naturens cyklus Det er klassens opgave at vise, hvordan erosion, transport og aflejring fungerer i praksis. Det kan gøres på flere måder, men det handler om at flytte materialer som fx sand eller grus med naturens kræfter. AKTIVITET Kan I flytte en bunke sand, blade eller papir ved hjælp af tyngdekraften, vand eller vind? Hvordan kan I få materialerne til at flytte sig? Diskuter mulighederne i grupper og fremlæg for hinanden. Udvælg evt. et af forslagene og afprøv det. 50

51 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Danmark og istiderne Danmarks overflade er formet af is, vind og vand. Specielt har isen haft stor betydning, selvom det er mere end år siden, at den sidste istid sluttede. Danmark har flere gange været dækket af ismasser, der kom glidende fra Norge og Sverige. Mange istider Forskellige spor i vores landskab afslører, at sten, sand og jord m.v. er flyttet rundt efter et bestemt mønster. Den almindelige teori er, at Danmark i 6 7 omgange over de sidste ca. 2,5 mio. år har været helt eller delvist dækket af is. De såkaldte iskapper eller gletsjere. Klimaforandringer Varme- og kuldeperioder afløser på skift hinanden. Hvis rytmen holder, skulle vi være på vej til en ny kuldeperiode. Alt tyder imidlertid på, at de globale temperaturer er stigende. Nyttige oplysninger Istid: Periode i Jordens historie, hvor temperaturen over lang tid er så lav, at isen breder sig nordfra til større områder. Gletsjer: Iskapper, der dannes i kolde områder, hvor sneen ikke når at smelte i sommermånederne. Den seneste istid, Weichsel-istiden, sluttede for omkring år siden. Den varede i lidt over år. Før den var der en lun mellemistid, kaldet Eem. Istiden før Eem kaldes Saale. Sådan er det gået mange gange i historien. Istid mellemistid ny istid. Istiderne er ofte opkaldt efter det sted, iskappen nåede frem til. Weichsel og Saale er således begge floder, syd for Danmark. Moræne Når temperaturen falder over tusinder af år, vil is fra det koldere nord brede sig mod syd. Iskappen bliver tykkest i det koldeste område, og isens vægt får den til at glide ud i alle retninger. På sin vej tager isen jord, sand og sten med sig. Noget skubbes foran isen og andet slæbes med under isen. 51

52 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN I Saale-istiden var Danmark helt isdækket, og vi finder i dag en del efterladte materialer, såkaldt moræne, i Vestjylland. Ved den seneste istid, Weichsel, var Danmark også isdækket. Weichsel-isen nåede dog kun til midten af Jylland. Derfor ved vi, at morænen i Øst- og Norddanmark stammer fra Weichsel mens den i vest stammer fra Saale. Hovedopholdslinjen At Weichsel-isen ikke fik så stor udbredelse som Saale-isen, skyldes, at Saale-istiden var koldere end Weichsel-istiden. Den dag i dag er det i Jylland nogenlunde nemt at se, hvor Weichsel-isen nåede til i sidste istid. Iskanten har nogenlunde fulgt den linje, der fremgår af figuren. Hovedopholdslinjen er den optrukne linje langs den grønne farve. Det grønne var isdækket under Weichsel-istid, da isen var længst fremme. Det andet var isfrit. Nyttige oplysninger Moræne: Usorteret ler, sand, sten og grus som er bragt hertil af istidens gletsjere. Hovedopholdslinjen: En linje op gennem Jylland, til Viborg og derpå mod vest til Bovbjerg. Hertil nåede isen fra nord i sidste istid. Smeltevand: Det vand, der løber væk fra gletsjeren ved temperaturstigninger. Smeltevandsslette: De områder, som overskylles af smeltevandet og derved udglattes. I Vestjylland kaldes de for hedesletter. Bakkeø: Bakkede områder i Vestjylland, som ikke var isdækket i sidste istid. De består af morænemateriale fra den forrige istid, Saaleistiden. Randmoræne: Gletsjeren skubber materiale foran sig, når den skyder frem. Når isen mange, mange år efter er bortsmeltet, ligger materialet ofte tilbage som langstrakte bakker, der kaldes randmoræner. Ved hovedopholdslinjen har isen stået stille i perioder. Isen er smeltet lidt tilbage og igen skudt frem. I flere omgange. Isen har skubbet jorden op og dermed skabt en mindre højderyg ned gennem dele af Jylland. Fra isranden er smeltevand løbet mod vest og ud i Nordsøen. De laveste områder er blevet overskyllet, og smeltevandssletter og smeltevandsfloder er opstået. Floderne har lavet nogle af de dale, vi ser i dag. Andre steder har vandet ikke kunnet trænge igennem. Det har skabt de såkaldte bakkeøer, der stod tilbage som øer, vandet ikke kunne skylle væk. På den måde er bakkeøerne i virkeligheden rester fra Saale-istidens morænemateriale. Randmoræner og skurestriber Dele af hovedopholdslinjen er en randmoræne. Det kaldes de mere eller mindre tydelige højdedrag i landskabet, hvortil isen er nået. Nogle af Danmarks største randmoræner markerer dele af hovedopholdslinjen, men der er også andre eksempler. I løbet af en istid svinger temperaturerne op og ned. For hver gang isen over en periode bevæger sig svagt frem og smelter svagt tilbage, vil der dannes en sådan randmoræne. Dem kan man finde mange steder i Danmark. Ikke kun ved hovedopholdslinjen. Vejrhøjbuerne i Nordvestsjælland, nord for Lammefjorden, hø- 52

53 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN rer til de mest tydelige randmoræner. Det samme gælder området ved Mols Bjerge på Djursland. Iskappen har i istiderne været kilometertyk. De tykkeste steder op til 2-3 km. Vægten har været kolossal, og når sådan en iskappe skyder frem, vil den ridse godt og grundigt i underlaget. Bl.a. fordi der også vil sidde fastfrosne sten i bunden af isen. Den slags ridser kan man stadigvæk finde, men kun hvor underlaget er fast og solidt. Det er det på dele af Bornholm. Ved fx Allinge-Sandvig kan man finde såkaldte skurestriber. Stribernes retning fortæller også noget om, hvor isen kom fra. Flint De eneste bjergarter eller sten, der er dannet i Danmark, er flintesten. Flint stammer fra levende svampe og alger, som har indeholdt mineralet kisel. Når disse organismer dør og aflejres, kan kislen over lang tid danne den hårde og finkornede bjergart, vi kalder flint. Det er en bjergart, som kan bearbejdes og formes til redskaber og våben m.v. Det fandt mennesket ud af allerede i den tidlige stenalder. Andre bjergarter er kommet hertil udefra. Det ved man, fordi de kan spores tilbage til de steder, hvor de er knækket af det faste fjeld. Siden er bjergarterne fragtet hertil, typisk med isen. Skurestriber i klipperne på Bornholm Her ses en stor skurestribe, der forsvinder ind i billedet. En større sten må have siddet fastfrosset i gletsjerens bund. Skurestriben viser isens bevægelsesretning. Økser hugget i flintesten Flint kan findes mange steder i Danmark. Det ligger især som store knolde i de udbredte kalklag. Nogle af landets første indbyggere fandt ud af, at flint kan tilhugges. Det skyldes, at man kan slå flager af med en anden sten og dermed forme redskaber af flinten. 53

54 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN 1. Dammestenen på Østfyn. Danmarks største ledeblok på ca tons. Skurestriber tyder på, at den er kommet hertil fra de baltiske lande Denne sten er fundet på Anholt i Kattegat. Det er en såkaldt østersøkvartsporfyr. Det fortæller, at stenen er kommet hertil med isen fra Østersøen. 3. Rombeporfyr fundet i Midtjylland. Nem at kende på de lys-gule, kantede korn i den brune bundfarve. Den er også kaldet spegepølsesten. Bragt hertil med isen fra området omkring Oslo. 2 3 Nyttige oplysninger Ledeblokke: Sten, vi ved, er kommet til Danmark, fordi de kun findes som fast klippe bestemte steder uden for Danmark. De er som regel kommet hertil med istidernes gletsjere. Smeltevandsdale: Dale, der er skabt af det smeltevand, der løb bort fra isen. De er fladbundede og uden stejle sider. Tunneldale: Dale, der er skabt af smeltevand under gletsjeren. De er ujævne i bunden og har stejle sider. Dødislandskab: Småbakket morænelandskab, hvor efterladte enheder af is fra gletsjeren har skabt talrige lavninger. Ledeblokke Alle steder i Danmark kan du finde sten i naturen. Det er bare ikke samme type sten, man finder rundt i landet. Det skyldes, at isen under istiderne bl.a. kom som istunger fra forskellige retninger og ikke nåede frem til de samme steder. Lolland-Falster, Sjælland, Fyn og Jylland frem til Djursland blev i en periode dækket af is, der kom fra Østersøområdet. I Nordjylland kom isen derimod nordfra. Fra Sydnorge. Da det ikke er samme type klipper, der er i Sydnorge og Østersøområdet, er det heller ikke de samme sten, isen har bragt med hertil. De sten, vi finder, leder altså forskellige steder hen. Derfor kaldes de ledeblokke. Smeltevandsdale Det er ikke kun isen, der har skabt det danske landskab. Smeltevand fra isen har også sat sine spor. Vand, der strømmer det samme sted og over meget lang tid, vil nærmest skære sig ned i landskabet. Man taler i den forbindelse 54

55 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN om to vigtige daltyper, som er skabt af smeltevand. Den ene er smeltevandsdale, der dannes af smeltevand foran isen. Vand, der strømmer jævnt fra iskanten og ud over landskabet, er tilbøjelig til at lave brede og fladbundede dale. Den anden type kaldes tunneldale. Tunneldale Når Solen skinner på gletsjerens overflade stiger temperaturen, og der kan dannes smeltevand. Smeltevandet vil synke ned igennem gletsjerens sprækker og samles ved bunden. Når der på denne måde er samlet vand nok, vil det søge ud mod gletsjerens kant. Vægten af gletsjeren vil nærmest presse vandet ud. Presset kan blive så stort, at vandet skærer sig ned i jordoverfladen og danner dale under gletsjeren. Den type dale kaldes tunneldale. Dødislandskaber En gletsjer vil begynde at smelte, når temperaturen stiger, og klimaet bliver varmere. Det kan gå hurtigt eller langsomt. Det hænder også, at store klumper brækker af iskanten og bliver liggende. Hvis det i en periode alligevel bliver koldere, kan isen brede sig igen. På den måde kan iskappen eller gletsjeren endda glide hen over de klumper, der brækkede af tidligere. Når istiden er helt ovre, tusinder af år senere, vil der i sådant et landskab være fyldt med småbakker, småhuller og småsøer. Det kaldes et dødislandskab. Tunneldale findes derfor kun, hvor isen har været i sidste istid. Dvs. bl.a. på Sjælland, Fyn og i Østjylland. En nyere motorvejsbro over Funder Ådal er netop bygget tværs over en tunneldal. Det samme gælder motorvejsbroen over Vejle Fjord. Smeltevandsdale findes derimod både øst og vest for hovedopholdslinjen. I takt med isens tilbagesmeltning vil smeltevandet fortsætte med at løbe i tunneldalene. Tunneldale kan derfor udvikle sig til smeltevandsdale. Kopiark 3.2, 3.3 og 3.4 AKTIVITET Stensamling I skal lave en fælles stensamling af ledeblokke, kalksten og flint. Der må gerne være flere af samme type i samlingen, men der skal være beskrivelser af de forskellige typer. Af beskrivelserne skal man kunne læse om findested, navn, oprindelsessted, udseende, og måske om dannelsen. Samlingen kan fx ligge i en kasse, og forklaringerne kan hænge på tavler bagved. 55

56 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Det flade Danmark Sådan kender mange den danske sommer og det danske landskab. Blå himmel og svagt bølgende, næsten flade marker. Landskabskort Et landskabskort viser, hvilke landskaber man kan finde i Danmark. Du kan finde det i de fleste skoleatlas. Kortet er forsynet med bestemte farver og symboler. Sammen med kortet er farve- og symbolforklaringen vist. Alligevel kan det være svært at forestille sig, hvordan landskaberne ser ud i virkeligheden. Hvis man har rejst rundt i Danmark, ved man godt, at vi ikke har bjerge. Landet er nogenlunde fladt, og ingen punkter er over 180 m høje. Alligevel er der både bakker og dale. Flere i nogle områder end i andre. Når vi ved noget om istider, isens kræfter, og de vejrkræfter, der i øvrigt er med til at forme Danmarks overflade, kan landskabskortet være en stor hjælp til at skaffe overblik. 56

57 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN

58 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN 1. Smeltevandssletten Smeltevandssletten findes i store områder af Jylland, især i de midt- og sydvestlige områder. Som navnet siger, er det flade områder, som smeltevand er løbet hen over. Et andet navn er hedesletter. Klitlandskab ved Blåvands Huk på Vestkysten. Havet ændrer konstant på landskabet langs kysten. Flere steder bygges høfder ud i havet, og desuden forsøger man at dæmpe sandflugten ved at tilplante klitterne. Ekkodalen på Bornholm er Danmarks største sprækkedal. Den er omkring 12 km lang og i gennemsnit 60 meter bred. 2. Klitlandskaber Især langs med vestkysten, er der klitter. Dvs. bakkede områder, der består af fygesand. Sandet er især kommet med havet, og når det først er skyllet i land, kan vinden flytte rundt på det. Man kan dæmpe sandfygningen ved at plante klitterne til. Der findes også klitter inde i landet, men de er som regel tilgroede. 3. Hævet havbund I Vendsyssel består store områder af land, der for tusinder af år siden har været havdækket. Det er næsten altid meget flade områder, fordi havet i sin tid har jævnet bunden ud. Havet er væk i dag, fordi landskabet har hævet sig, hævet havbund er kommet til syne. Det er sket i to omgange, fordi landskabet har været oversvømmet to gange. Først af Ishavet og siden af Stenalderhavet. Ishavet opdelte for år siden Vendsyssel i små øer. Efter en landhævningsperiode steg havoverfladen igen og opdelte endnu engang det nordlige Danmark i småøer. Dette Stenalderhav lå omkring Danmark for år siden. Siden da har Vendsyssel hævet sig op af havet. 4. Sprækkedale De bornholmske sprækkedale er helt specielle, fordi det er klippedale. Vi har ikke klipper andre steder i det danske landskab. Bornholm er nærmest en stor klippeblok, der er presset op af undergrunden. Under dette pres har klippeblokken slået revner. På den måde er sprækkedalene opstået. Hald Sø ved Viborg. Søen ligger i en af landets største tunneldale. Smeltevandet under isen har i istiden gravet sig dybt ned, og derfor er søen en af landets dybeste. 5. Kunstigt tørlagte arealer Lammefjorden på Sjælland er et eksempel på et tidligere lavvandet område. Ved anlæggelse af diger og pumpestationer er vandet pumpet væk. Området er meget fladt, og det er god landbrugsjord. Det skyldes den næringsrige slam, der har ligget på den gamle fjordbund. 58

59 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN 6. Morænelandskaber På overfladen består den største del af Danmark af morænejord. Det er en blanding af ler, sand, grus, kalk m.v. I forhold til landbrug er kvaliteten meget forskellig, men en meget lerrig morænejord er som regel frugtbar. 7. Åse Langstrakte bakker der ligger som volde i landskabet, findes især på Fyn og Sjælland. Disse volde kaldes åse. Åsene er opstået i de smeltevandsfloder, der har løbet under isen. I perioder, hvor hastigheden i floderne har været langsom, er der aflejret materialer på flodernes bund. Efter isens bortsmeltning ligger disse flodbunde tilbage som lange bakker. Nogle steder er de gravet væk. Det skyldes, at åsene især er opbygget af grus, som i stor stil er brugt til fremstilling af byggematerialer. Af og til forsøger vi at reparere den natur, vi har ødelagt. Det gælder også åsene, og fx har man forsøgt at genskabe Mogenstrup Ås på Sjælland, ved at bygge den op af affald fra lossepladsen. 8. Marsk Marsk er som regel et græsdækket og lavtliggende strandområde. Det findes i det danske vadehavsområde, hvor der er stor forskel på høj- og lavvande. Jordbunden er opbygget af slam (såkaldt slik) fra havet og ekskrementer fra de mange orme og muslinger, der ligger i strandområdet. Marskområderne bruges især som græsningsområder for får. For at beskytte de lave omgivelser mod stormflod er der bygget en mængde større og mindre diger. På kanten af bakkeøen med udsigt til smeltevandssletten. Nyttige oplysninger Klit: Bakkede områder, skabt af flyvesand. Fygesand: Sand, der er blæst bort fra ubevoksede områder og har lagt sig på nye steder. Hævet havbund: Flade områder, der er tørlagte pga. hævet land eller sunket hav. Sprækkedale: Klippedale, der er opstået ved spændinger og brud i den faste klippe. Morænelandskab: Områder med gletsjeraflejret jordbund. Åse: Langstrakte bakkedrag. Består oftest af sand og grus. Marsk: Tidevandsopbygget landområde. 9. Bakkeøer På de jyske smeltevandssletter støder man på mange bakkeøer, som er morænerester fra Saale-istiden. De største bakkeøer er større end Bornholm. En bakkeø rejser sig som en ø på smeltevandssletten, men der er ikke tale om en ø. Bakkeøerne består også af blandet ler, sand og grus m.v., da der er tale om en morænejord. De mange vindmøller i Vestjylland står ofte på bakkeøerne for at komme så højt op som muligt. Kopiark 3.5 og

60 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Råbjerg Mile Den største indenlandske klit i Danmark hedder Råbjerg Mile. Det er endda en vandreklit, som de sidste 1000 år har flyttet sig ca. 1 km. Den er omkring 20 meter høj og dækker ca. 1 km 2. Klitter vandrer, hvis ikke de tilplantes. Råbjerg Mile må ikke tilplantes. Her har man vedtaget, at naturen skal have lov til at gå sin gang. Tidligere var det et stort problem med sandflugt i visse områder af landet. Indbyggerne havde brug for træ og tørv til brændsel, græsningsområder til dyrene og marker, der kunne dyrkes. Med tiden blev der ryddet så meget skov, at sandet begyndte at fyge. Råbjerg Mile. Set fra oven ligner milen en halvmåneformet ørken. Milens største bakker er op til 40 meter høje, og hvert år flytter vinden hele denne ørken mellem 0 og 30 meter mod nordøst. Nogle steder har sandflugten ødelagt store områder, og måske du har hørt om den tilsandede kirke ved Skagen. I dag kan man bedre styre klitterne, men der bruges mange penge på at tilplante og på anden måde styre sandflugten. Sandflugt Sandflugt har været et stort problem i Danmark. Råbjerg Mile i Nordjylland er et nutidigt eksempel på sandflugten. Undersøg vindens kræfter, og hvordan vinden virker på sandet. AKTIVITET I skal bruge vinden fra en hårtørrer og en bunke fint og tørt sand (gerne strandsand). Del klassen op i grupper og konkurrer mod hinanden. Måske skal der laves en kasse med start og mål (og plads til hårtørrer)? Hvem kan hurtigst flytte en sandbunke (fx 100 gram) én meter? Diskutér, hvordan sandet flytter sig? Diskutér, hvordan hårtørreren skal holdes? Kan man dæmpe sandflugten eller lave forhindringer på vejen? Hvad sker der, hvis sandet gøres vådt? 60

61 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Danmark i nutiden Isens kræfter er enorme, og det er de kræfter, der har påvirket vores landskab mest. Vind og vand er de andre vigtige landskabsformere. Sandfygning har været et stort problem i visse områder. Især de steder, hvor mennesker havde fjernet bevoksningen på de lette, sandede jorde. I dag styres sandflugten med beplantning. I klitområder bruges der hele tiden mange penge på udplantning af græsarterne marehalm og hjelme. Men vind og vand virker også sammen. Det er især vinden, der skaber havets bølger og bølgeslag. Bølgerne og strømmen er det, der i nutiden forandrer Danmark mest. Vandet er i stand til både at fjerne land og opbygge land på flere måder. Landskabsdannelse Landskabsdannelsen i Danmark sluttede ikke med istiderne. I den sønderjyske marsk, som er de meget flade områder ved vestkysten, er det tidevandet, der er i stand til at opbygge land. Højvandet fører materiale med ind, som over mange, mange år aflejres og lægges til kysten. Med tiden indvandrer græsser og andre planter, og Danmark bliver større. Ved den nordjyske vestkyst er det vinddrevne bølger, der slår mod kysten og gnaver i landskabet. Der er i årtier brugt mange penge på at styre disse kræfter. Bl.a. er der bygget høfder ud i havet, som skal bryde bølgerne. Der er også pumpet sand ud for kysten for at gøre havet mere lavvandet. Dermed vil bølgerne knække længere ude og ikke slå så voldsomt mod stranden. Kattegat bliver mindre Ved den jyske østkyst, helt oppe ved Skagen, bliver stranden bredere. Der er ikke tale om tidevandsaflejring ligesom i marsken. Det handler derimod om, at meget af det materiale, der gnaves af i Nordsøen, føres ind i Kattegat. Danmark bliver også større her. Man kan se vandets påvirkning af landskaberne rigtig mange steder i Danmark. Det er fx sandtangerne langs Ringkøbing Fjord og de fine sandstrande ved Løkken og Blokhus. Livø Ved Livø, som ligger i Limfjorden, kommer bølger og vind især fra nordvest. Det giver stejle skrænter på den side, der vender imod bølger og vind. På læsiden bliver øen derimod større. Livø Tap er en sandtange, der vokser og vokser. I øvrigt en vigtig solplads for Limfjordens mange sæler. Tidevand Vadehavet er en lavvandet del af Vesterhavet. Det går fra Blåvands Huk og ca. 500 km mod syd. Det særlige ved Vadehavet er tidevandet. Der er tidevand overalt i Danmark, men ved Vadehavet er det særligt stort. Højvande forekommer to gange i døgnet. Ved Esbjerg er forskellen mellem lav- og højvande lidt under to meter. Det kaldes flod, når vandet stiger, og ebbe, når det falder. Tidevand opstår, fordi der er små forskelle i tiltrækningskraften fra Månen. Nyttige oplysninger LandskabsdanneIse: Den måde vores landskab forandres på. Af naturen selv eller ved menneskets indgriben. Høfder: Kystbeskyttelse. Klipper, betonelementer eller andet, lagt som bølgebrydere, vinkelret på kysten. Kopiark

62 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Danmark og danskerne Naturen vil altid have stor betydning for, hvordan det er at leve i Danmark. Det vil den bl.a., fordi vi har brug for naturens resurser. I gamle dage levede danskerne endnu tættere på naturen, fordi de fleste arbejdede i landbruget. Det er der ikke så mange der gør mere, men naturen betyder alligevel meget for, hvordan det er at bo i Danmark. Lammefjord og gulerødder I Nordvestsjælland ligger Lammefjorden. Det er en tidligere fjord, som nu er tørlagt, og den gamle fjordbund er i dag en frugtbar landbrugsjord. Der dyrkes bl.a. de såkaldte lammefjordsgulerødder, som er kendt over hele Danmark for deres gode kvalitet. Lammefjorden ligger lige bag et højt randmoræneområde, der kaldes Vejrhøjbuerne. Man kan forestille sig, hvordan gletsjeren i sidste istid har skrabet hen over overfladen. Lammefjorden blev resultatet, og materialet foran isen blev skubbet op i en randmoræne. At fjorden i dag er tørlagt skyldes, at området er drænet, og vandet er pumpet ud. Det er fordi, vi på et tidspunkt havde brug for al det landbrugsjord, vi kunne skaffe i Danmark. Naturgrundlag På den tid, da de fleste danskere endnu arbejdede i landbruget, var man naturligvis helt afhængig af jord til dyrkning og muligheden for at skaffe sig vand til mennesker og dyr m.v. De to ting var i høj grad med til at bestemme, hvor de første danskere kom til at bo. Mange søgte sammen i landsbyfællesskaber og dyrkede jorden i fællesskab. I grove træk er det det derfor, mange mindre byer er spredt ud over landskabet. Det er også derfor, vi mange steder finder enkelt-gårde langs større og mindre vandløb. Landbrugsjord Det er på mange måder istiden, der har bestemt, hvor danskerne bosatte sig og stadig bor. Landbrugsjorden er som regel dårligst på smeltevandssletten, knap så dårlig på bakkeøerne, men til gengæld god på morænejorden fra den seneste istid. Jo bedre jordbund des flere mennesker. Det er en af forklaringerne på, at der er lavere befolkningstæthed i Vestjylland i forhold til fx Sjælland. Muld- og morjord I Østdanmark er muldjorden mest udbredt. Det er god landbrugsjord, som indeholder både kalk og ler. Det giver også et godt miljø for nedbryderne orm, svampe og bakterier. Det har stor betydning for nedbrydning af planterester og opblanding af jorden. I Vestdanmark er især morjorden udbredt. Den er fattig på kalk og ler og desuden mere sandet. Det giver dårlige betingelser for nedbryderne, og jorden bliver mere næringsfattig. På en sådan jord må landmanden gøde mere. Der må også kunstvandes, fordi sandjorden er dårlig til at holde på regnen. 62

63 KAPITEL 3 DANMARK PÅ OVERFLADEN Istid og trafik Infrastruktur handler om den måde, et samfund er bundet sammen på. I forbindelse med landskaberne er det først og fremmest interessant at kigge på transportnettet. Altså veje og jernbaner. Man tager selvfølgelig hensyn til landskabet i planlægningen. Det almindelige er, at veje og jernbaner går udenom bakkerne og følger dalene. Det kan du fx opleve på en togtur fra Århus til Herning. Landskaber, mennesker og miljø I et demokratisk samfund diskuterer man sig frem, og beslutninger kan være længe undervejs. I diskussionen om infrastruktur handler det meget om at få Danmark til at hænge sammen, så ingen føler, at de bor i udkantsdanmark. Det handler selvfølgelig også om at anlægge vejene så billigt som muligt. Nyttige oplysninger Naturens resurser: De værdifulde goder, mennesker kan trække ud af naturen. Landsbyfællesskaber: Gamle dages landbrug, hvor gårdene lå tæt ved hinanden, og jorden blev dyrket ved fælles hjælp. Infrastruktur: Alle de systemer, vi har for transport og kommunikation. Udkantsdanmark: De områder i Danmark, hvor befolkningstæthed, gennemsnitsindkomst og huspriser med mere er lavest. Yderområder er en anden betegnelse. En 12 km lang motorvej over Funder Ådal koster næsten 100 mio. kr. pr. km. Broen er med til at gøre det dyrt. På den anden side ville det måske være dyrere at gå udenom ådalen. Eller dyrere at fylde dalen op med jord først? Kopiark 3.8, 3.9 og 3.10 AKTIVITET Byg en bro! Klassen deles op i grupper Med fire til fem i hver gruppe. Af papir og tape alene skal I bygge en bro, der kan bære så stor last som muligt. Det er et krav, at broen skal forbinde et bord med et andet. Afstanden mellem bordene skal være 20 cm. I kan fx finde et vinderhold ved at hænge en spand under broen, og se hvilken spand der kan bære mest sand. 63

64 CAFE GEOS DANMARK STIGER OP AF HAVET I sidste istid havde gletsjeren en tykkelse på op til tre km og dækkede det meste af Danmark, indtil hovedopholdslinjen. Så meget is skaber et enormt tryk på jordoverfladen. Så stort tryk, at landet synker mange, mange meter. Danmark vipper over en akse, der ca. går fra Falster til Ringkøbing. Nord for aksen hæver landet sig. Syd herfor sænkes det. RINGKØBING-FYN-RYGGEN Når landhævningen ikke er lige stor alle steder i Danmark, skyldes det, at landet nærmest vipper over en akse. Ligesom en vippe, du kender fra en legeplads. Det skyldes, at der i Danmarks undergrund ligger en bjergkæde, dybt nede. Bjergkæden går fra Ringkøbing over Fyn til Nordfalster, og den kaldes derfor Ringkøbing-Fyn- Ryggen. Nord for denne bjergkæde løfter landet sig. Syd for bjergkæden sænkes landet. Det betyder selvfølgelig, at mere land kommer til syne mod nord, mens havet breder sig mod syd. Men det går langsomt! 64 SPORENE FORTÆLLER Når jordoverfladen på denne måde løftes, er det gammel havbund, der tørlægges. I Nordjylland er det fx let at finde eksempler på gamle kyst-

65 CAFE GEOS skrænter inde i landet. Neden for disse skrænter ligger den gamle, flade havbund. I virkeligheden kan man finde havbund i flere niveauer. Lidt ligesom terrasser. Det skyldes, at landhævning indimellem også er blevet afløst af stigende havniveau. I Danmark taler vi om Ishavet og Stenalderhavet, som i virkeligheden er to perioder, hvor havet har stået særligt højt. Store landmasser har været oversvømmet i disse perioder. I Vendsyssel kan man derfor finde muslingeskaller, som kan føres tilbage til disse to have. Ishavets muslinger hedder Yoldiamuslinger. Stenalderhavets muslinger hedder Littorinamuslinger. GPS-MÅLINGER Landhævning er naturligvis en udvikling, man følger nøje. I Danmark er det Kort og Matrikelstyrelsens opgave at følge den slags. Det er den institution, der bl.a. skal sørge for, at enhver forandring på landets overflade kortlægges. For at kunne løse denne opgave har Kort og Matrikelstyrelsen opsat GPS-måleudstyr forskellige steder i Danmark. Det er vigtigt at vide noget om højdeforholdene i landet, af hensyn til fremtidige byggerier. Det gælder bl.a. brobyggeri, havneanlæg, kloakeringsopgaver m.v. Det er meningen, at måleudstyret skal registrere ændringer over en periode på år. Det er ikke tilstrækkeligt at måle for et enkelt år eller to, hvis man skal kunne sige noget sikkert om forandringerne. LANDHÆVNING ANDRE STEDER I VERDEN Sidste istids gletsjere steg i tykkelse, jo længere vi bevæger os mod nord. Det gælder fx for både Norge og Sverige. Det betyder også, at isen trykkede mere på jordoverfladen i disse områder. Derfor har landområderne her hævet sig mere, end det vi har oplevet i Danmark. I Sverige er der eksempler på, at den samlede landhævning er langt over 100 meter. Og hævningen fortsætter med ca. 1 cm om året. I Grønland oplever man i disse år, at indlandsisen smelter hurtigere og hurtigere. Det betyder, at mere og mere land kommer til syne. Det betyder også, at Grønland hæver sig, fordi trykket tager af. For tiden Mont Ventoux rejser sig højt over Provenceområdet i Sydfrankrig. Det kaldes også Det Skaldede Bjerg, fordi der ingenting gror på toppen. Bjerget er bl.a. kendt fra cykelsportens Tour de France. 65 drejer det sig om 5-10 mm pr. år, men det bliver mere og mere. Helt andre steder i verden oplever indbyggerne også, at land kan hæve sig. På Mont Ventoux i Sydfrankrig kan man i næsten 2000 meters højde finde muslingeskaller. Bjerget er i virkeligheden rester af en gammel havbund, som er skudt i vejret pga. pladetektonik. LAND KAN OGSÅ SÆNKE SIG I den mexicanske hovedstad, Mexico City, oplever indbyggerne derimod et helt andet fænomen. Byen er bygget på en gammel søbund, som stille og roligt synker pga. byens tryk. Det giver store problemer med bl.a. kloaksystemet, fordi nye hældninger på rørene, i flere tilfælde får spildevandet til at løbe den gale vej.

66 DET VED DU NU OM DANMARK PÅ OVERFLADEN DANMARK OG ISTIDERNE Der har været flere istider, og de har betydet allermest for Danmarks udseende. I istiderne er store gletsjere fra Norge og Sverige gledet ned over Danmark. Den sidste istid hed Weichsel-istiden. Den sluttede for omkring år siden. Perioderne mellem istiderne kaldes mellemistider. NATURENS KRÆFTER De vigtigste landskabsdannende kræfter er is, vind og vand. Landskabsprocesserne består af forvitring, erosion, transport og aflejring. Vand kan sortere materialer, inden de aflejres igen. Landskabsprocessen er et kredsløb, der gentages i det uendelige. DANMARK I NUTIDEN I nutiden er det især vinden og vandet, der ændrer på landskabet. Landskabet har stor betydning for, hvor danskerne bor, og hvordan landets transportnet er bundet sammen. I Danmark har vi tradition for lange diskussioner om, hvordan naturen skal og kan bruges. LANDSKABSKORTET Et landskabskort viser de landskabsformer, vi ser på overfladen. På Danmarks overflade finder vi især smeltevandssletter, moræneaflejringer, hævet havbund og klitlandskaber. Hedesletter findes i Jylland. Åse findes bl.a. på Fyn og Sjælland. Marsken findes i Sydvestjylland. Sprækkedale findes kun på Bornholm. 66

67 PRØV DIG SELV FORSTÅR DU? Hvordan er smeltevandsdale og tunneldale dannet? Hvordan kan man vide, at rombeporfyren stammer fra Oslo-området? Hvorfor findes der hævet havbund i Danmark? Hvordan er de højtliggende områder ved hovedopholdslinjen dannet (Den jyske højderyg)? Hvorfor er landskaberne med til at bestemme, hvor vi bor? Hvad gør man for at beskytte landskaberne mod vandets og vindens kræfter? KAN DU HUSKE? Hvorfor er der kalk i Danmarks undergrund? Hvor forsvinder det materiale hen, som naturen bryder ned? Hvad er en ledeblok? Hvad er et morænelandskab og en randmoræne? Hvad fortæller skurestriber? Hvad er en vandreklit? Hvorfor opstår der tidevand? Hvor vokser Danmark? UDFORDRING Det tager lang tid at blive enige om, hvor motorveje skal placeres. Hvilke hensyn skal man tage? Hvem har størst fordel af motorveje? Hvad er din egen holdning til motorveje og anlæggelse af nye? 67

68 KAPITEL 4

69 Befolkning På verdensplan er millioner af mennesker hele tiden på flugt. Nogle flygter for en kortere periode, mens andre tilbringer det meste af livet i flygtningelejre. Årsagerne til disse flygtningestrømme er krige, naturkatastrofer, sult og fattigdom. I Danmark har vi ikke den slags flygtningeproblemer, men befolkningsfordelingen og sammensætningen er alligevel meget forskellig fra sted til sted selv i et lille land som Danmark. Nogle steder bor folk forholdsvis tæt. Andre steder er der langt til nærmeste nabo. Nogle områder er præget af mange børn, og andre områder er præget af mennesker fra forskellige kulturer. Det kan virke underligt, at verdens befolkning lever under så forskellige vilkår. Trængsel, fattigdom og usikkerhed det ene sted. Stort overskud af både plads, rigdom og sikkerhed et andet sted. Hvor i verden bor de fleste mennesker? Hvorfor bliver Jordens befolkningstal ved med at stige? Hvorfor er befolkningsudviklingen mange steder et stort problem? Føder kvinderne i de rige lande for få børn? Hvordan kan det lade sig gøre at styre befolkningsudviklingen? 69

70 KAPITEL 4 BEFOLKNING Bangladesh Landet Bangladesh ligger i Asien langt fra Danmark. Det er placeret længst mod nord i den Bengalske Bugt. Landet er klemt inde i det østligste hjørne med Indien som den altomsluttende nabo med over en milliard indbyggere. Et lavland ved havet Bangladesh er et meget fladt og lavtliggende land, som kun lige løfter sig over den Bengalske Bugt. Syd for dette farvand ligger det meget store Indiske Ocean. Landets klima er meget varmere end det danske, og Bangladesh ligger, hvor der på bestemte årstider trækker meget regnfulde monsunvinde ind fra havet. Fortsætter vi over grænsen mod nord, gennem Indien og det lille land Bhutan, løftes vi op i Himalaya. En bjergkæde med højder på over 8 km. Det højeste bjerg er Mount Everest med m. Nyttige oplysninger Monsunvinde: Årstidsvinde i Sydøstasien, der om sommeren bringer nedbør fra havet ind over land. Befolkningstæthed: Antal indbyggere pr. km 2. Det udregnes ved at dividere indbyggertallet med arealet. Befolkningstæthed Bangladesh er et meget fattigt land med en befolkning på over 156 millioner mennesker fordelt på km 2. Det er over 1000 mennesker pr. km 2. I Danmark bor der kun 128 mennesker pr. km 2. Hvis den danske befolkning på ca. 5,5 millioner mennesker blev klemt sammen på området nord for Limfjorden i Jylland, ville vi få samme befolkningstæthed som i Bangladesh. Fattigdom og klimaforandringer Bangladesh kæmper med enorme udfordringer. Fattigdom, en stor og voksende befolkning samt voldsomme konsekvenser af klimaændringer. Det er problemer, som på mange måder hænger sammen. De forstærker hinanden og medfører en række andre problemer. Fattigdom medfører bl.a. sult og sygdomme. En stor og voksende befolkning må dele den jord og de resurser, der er til rådighed. Når befolkningstallet hele tiden vokser, bliver der mindre og mindre jord og og dermed dårligere landbrugsmuligheder for den enkelte. 70

71 KAPITEL 4 BEFOLKNING På grund af jordoverfladens opvarmning om sommeren, skabes et lavtryk over land. Det får den fugtige luft fra havet til at trække ind over land. Undervejs løftes den til vejrs og afkøles. Ved afkølingen omdannes vanddampene til nedbør. En nedbør, der ofte falder i meget store mængder. Sommermonsun Mange mennesker i Bangladesh lever af landbrug. De er helt afhængige af den regn, der kommer med sommermonsunen. I disse år kommer der bare mere vand, end der plejer. Når de globale temperaturer stiger, bliver luften fra havet endnu mere fugtig. Det skyldes, at der fordamper mere vand fra havets overflade. Når monsunvinden trækker ind fra havet og ind over land, vil der derfor også falde mere regn over land end sædvanligt. Regnen falder især over de høje skråninger og bjerge i nord. For meget regn i dette område betyder oversvømmelser i syd, fordi flodbredderne løber over, når vandet løber tilbage til havet. Oversvømmelser I et land med så stor befolkningstæthed og voksende befolkningstal er det selvfølgeligt meget alvorligt med oversvømmelser. Ikke mindst når så mange er helt afhængige af landbrug. Store problemer, som ikke ser ud til at blive mindre i fremtiden. Befolkningstallet vokser fortsat. Indbyggerne bliver fattigere. Klimaet er under stadig forandring, og det hele kan ligne en ond cirkel. Det er svært at finde gode løsninger men mange arbejder på at finde dem. Når vandet stiger Oversvømmelser kan udvikle sig hurtigt, og alle må hjælpe med at flytte familiens ejendele i sikkerhed. Store dele af Bangladesh er fladt og ligger kun lige over havets overflade. Det er også dér, mange vælger at bo. Desværre, for det er dér oversvømmelserne rammer hårdest. Kopiark

72 KAPITEL 4 BEFOLKNING Nyttige oplysninger Fordoblingstid: Det antal år det tager at fordoble indbyggertallet i et land. Befolkningsudvikling: Beregnes som stigningen i befolkningstallet fra et tidspunkt til et andet. Som regel over ét år. Udviklingen angives ofte i procent. Fødselsrate: Antal levendefødte børn pr indbyggere. Spædbørnsdødelighed: Antal døde pr fødte, inden for første leveår. Folketælling: En opgørelse af et lands aktuelle, samlede indbyggertal. Personnummer: Et ti-cifret personligt identifikationsnummer, som alle mennesker i Danmark har. Udvandring fra Danmark I år 1850 var der ca indbyggere i Danmark. I år 1901 var der ca indbyggere. I den samme periode flyttede ca danskere til udlandet. De udvandrede. Især til Nordamerika. Det betød, at mere end hver 10. dansker forlod sit fædreland. Det var svært at finde arbejde i det danske landbrug, og det var dyrt at købe sin egen jord. Til gengæld lokkede USA både med billig landbrugsjord og arbejde. Befolkningsstørrelse For næsten alle voksne er det en stor lykke at sætte børn i verden. Sådan er det både i Danmark og i Bangladesh. Men desværre er fremtidsudsigterne for børnene ikke lige gode alle steder. Det gør en stor forskel, om man er født i Danmark eller i Bangladesh. Befolkningsudvikling i forskellig hastighed Det samlede befolkningstal i verden er i 2011 ca. 7 milliarder altså 7000 millioner mennesker. For 40 år siden var der omkring det halve, og om 40 år er der måske det dobbelte. I Danmark er vi omkring 5,5 millioner mennesker. For 40 år siden var der næsten 5 millioner, og om 40 år er der måske kun lidt over 6 millioner. Tallene fortæller, at Jordens samlede befolkning vokser hurtigt, men at det i nogle lande går langsomt. Der findes endda lande, hvor befolkningstallet er faldende. I visse nordafrikanske lande vokser indbyggertallet med over 2,5 % om året. Det betyder en fordoblingstid på omkring 25 år. I Rusland falder indbyggertallet derimod med omkring en halv procent om året. Sagt på en anden måde, så forsvinder der i nærheden af russere pr. år. Selvom der er store forskelle i befolkningsudviklingen rundt om i verden, så vokser Jordens befolkningstal samlet set. I øjeblikket udgør Europas befolkning omkring 18 % af Jordens befolkning. I 2050 regner man med, at vi kun udgør ca. 10 %. Det er altså ikke Europa, der bidrager mest til væksten. Til gengæld får vi måske plads til flere udefra. Land Fødselsrate i promille Antal børn pr. kvinde Forventet levealder i år Spædbørnsdødelighed i promille Indbyggere i alt (mio.) 2011 Danmark 10,4 1,7 78,4 4,3 5,5 Bangladesh 23,4 2,7 69,4 52,5 156,1 Somalia 43,7 6,5 49,6 109,2 9,8 Rusland 11,1 1,4 66,0 10,6 140,0 72

73 KAPITEL 4 BEFOLKNING AKTIVITET Hvor meget plads skal vi bruge? Lav et eksperiment, hvor I udregner, hvor lidt plads alle klassens elever kan stå på. Det kan gøres ved, at alle elever stiller sig tæt sammen i klasselokalet. Dernæst tegnes der kridtstreger rundt om. Beregn arealet. Beregn, hvor lidt plads ét menneske kræver. Hvor mange kan der stå på 1 m 2? I virkeligheden har hvert menneske jo brug for mere plads. Folketællinger For at vide om en befolknings størrelse overhovedet ændrer sig, må det først afgøres, hvor stor den er. Der må gennemføres en folketælling. I Danmark skete dette første gang i 1769, og der havde landet lidt under indbyggere. De første mange gange, der blev gennemført folketællinger, var det særligt ansatte, der gik fra hus til hus og talte antallet af beboere i huset. Det skete hver gang på et bestemt tidspunkt på året. Senere overgik ar bejdet til degnene (skolelærere), og siden blev husejerne pålagt at oplyse antal beboere i huset på bestemte tidspunkter. CPR-numre I slutningen af 1960 erne indførte vi i Danmark Det Centrale Personregister. Det betød, at hver borger fik et personnummer (CPR-nummer), og dermed har indbyggertallet i Danmark kunnet opgøres når som helst ved hjælp af dette register. At skrive i mandtal At bestemme befolkningens størrelse har naturligvis været brugt langt tilbage i historien. Man har fx haft brug for at vide, hvor mange indbyggere der kunne kræves skat af. Et af de tidligste eksempler på folketællinger findes i Lukas-evangeliet (Juleevangeliet) i Det Ny Testamente: Og det skete i de dage, at en befaling udgik fra Kejser Augustus om, at al verden skulle indskrives i mandtal. Denne første indskrivning fandt sted, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien. Og alle tog af sted for at lade sig indskrive, hver til sin by. (Lukas 2,1-5) I de nordiske lande har det længe været almindeligt med centrale personregistre. I mange andre lande er metoderne mindre præcise, når befolkningens størrelse skal gøres op. Har man ikke personregistre, er det fx særligt svært at opnå præcise befolkningstal i lande, hvor mange ikke har fast bopæl. Kopiark

74 KAPITEL 4 BEFOLKNING Befolkningsudvikling i Danmark 2008 Ifølge Danmarks Statistik var der ved udgangen af indbyggere i Danmark. Der blev i 2008 født personer, og der døde Der indvandrede personer, og der udvandrede Nyttige oplysninger Fødselsoverskud/fødselsunderskud: Hvis der i et land fødes flere pr. år, end der dør, er der fødselsoverskud. Er det modsatte tilfældet, tales der om et fødselsunderskud. Naturlig befolkningsudvikling: Forskellen mellem antal fødte og antal døde over en bestemt periode. Befolkningsbalance: Når forskellene på fødte og døde samt ud- og indvandrede tilsammen giver nul. Uland: Et fattigt udviklingsland. Iland: Et rigt industriland. Service: Erhverv, som hverken producerer eller forarbejder varer, fx transport. Uddannelsesniveau: Den skolebaggrund og uddannelseslængde en befolkning har i gennemsnit. Samlet fertilitet: Det antal børn en kvinde føder i løbet af sin fødedygtige alder. Fødedygtig alder: Perioden fra kvindens første menstruation til den sidste. Demografisk transition: Beskrivelse af befolkningens udvikling i forhold til døds- og fødselsrate. Befolkningsudvikling Når først et lands eller områdes indbyggertal er fastlagt, og der findes sikre måder at opgøre det på, kan vi følge indbyggertallets forandring over tid. På den måde kan der siges noget om befolkningsudviklingen. Befolkningsbalance Der er to forhold, som bestemmer, om en befolkning vokser eller falder. Det ene er forskellen mellem antallet af fødte og antallet af døde. Det viser, om der er fødselsoverskud eller fødselsunderskud. Denne udregning giver tallet for den naturlige befolkningsudvikling. Det andet forhold er forskellen på antallet af indvandrede og udvandrede. I Danmark har der været perioder, hvor mange er flyttet til andre lande. Et godt eksempel er udvandringen til USA sidst i 1800-tallet. Der har også været perioder, hvor mange fra udlandet er flyttet hertil. Der kom fx rigtig mange indvandrere til Danmark i 1960 erne for at få arbejde. De kom bl.a. fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. Ulande og ilande Lande, hvor gennemsnitsindkomsten er lille, skolegangen og levetiden kort, betegnes som ulande. De kaldes også udviklingslande, tredjeverdenslande eller bare fattige lande. I disse lande får kvinderne mange børn, og derfor stiger befolkningstallet. De fleste indbyggere arbejder med landbrug. Lande, hvor gennemsnitsindkomsten er høj, skolegangen og levetiden lang, betegnes ilande. I et betyder industri. Danmark er således et iland. I de fleste ilande får man få børn, og derfor stiger befolkningstallet ikke så meget. De fleste indbyggere arbejder med industri eller service. Befolkningsudvikling i rige og fattige lande Folk er ikke fattige, fordi de får mange børn. Folk får mange børn, fordi de er fattige. En gammel vending, der kan lyde som noget sludder, men som alligevel dækker over en sandhed. I rigtig mange ulande, hvor 74

75 KAPITEL 4 BEFOLKNING Landbrugsmedhjælpere I gamle dage blev børnene mange steder sendt ud at tjene tidligt. De blev ansat som landbrugsmedhjælp på gårde i omegnen for at tjene til livets ophold. Ofte flyttede børnene hjemmefra fra omkring konfirmationsalderen. En dansk familie For hundrede år siden, i en lille nordjysk landsby, fik en familie barn nummer 12. En dreng, der fik navnet Dusinus, da 12 på latin netop hedder dusin. uddannelsesniveauet er lavt, spædbørnsdødeligheden høj, levealderen kort og økonomien dårlig, får man mange børn. Det er bl.a. for at have nogen til at hjælpe og forsørge sig, når man bliver gammel. I rige lande som Danmark, Italien og Japan får vi få børn. I de fleste rige lande føder hver kvinde i gennemsnit under to børn. Det er i virkeligheden for lidt til, at et land kan holde balance i sin befolkningsstørrelse. Det antal børn, et lands kvinder i gennemsnit når at føde i løbet af livet, kaldes samlet fertilitet. Tallet skal ligge på ca. 2,1, hvis et lands befolkningstal hverken skal stige eller falde. De rige lande har også været fattige på et tidspunkt. Og da var fødselstallet betydeligt højere. Helt som i nutidens ulande. For hundrede år siden var der i mange danske familier over fem børn. På landet var antallet større end i byerne, og mange kvinder fødte 10 eller flere børn i løbet af deres fødedygtige alder. Men noget har ændret sig. Demografisk transition I de fleste rige lande har befolkningsudviklingen fulgt et bestemt mønster. Der er tale om en proces med 4 trin, og det har typisk taget et par hundrede år at gennemløbe alle trin. Processen kaldes demografisk transition. Det betyder befolk ningsovergang. Familien ernærede sig af to ting. For det første af faderens og de største børns arbejde som daglejere på de omkringliggende gårde. For det andet af de afgrøder,familien kunne dyrke på det lille jordstykke omkring deres bolig. Seks af de 12 børn døde, før de blev voksne. Det var tuberkulosen, der var udbredt på den tid. En smitsom og dødelig sygdom, der bl.a. ødelagde lungerne. Den ramte især fattigfolk, som levede i dårligt indeklima, og som fik for lidt og for dårlig kost. Dusinus voksede op og blev gift. Han og konen lånte penge til at købe et lille husmandssted på landet, og de fik 11 børn. Et enkelt barn døde kort efter fødslen. Af de øvrige 10 børn fik flere af dem en uddannelse, og de kom alle til at bo i byer rundt om i Danmark. De fleste blev gift og fik selv børn. Ikke stykker hver, men kun 2-4 stykker. I denne fjerde generation arbejder ingen i landbruget, men nogle har forladt byen og er søgt ud, hvor der er mere lys, luft og natur i det hele taget. Mange danskere kan fortælle en tilsvarende historie. 75

76 KAPITEL 4 BEFOLKNING Nyttige oplysninger Dødsrate: Antal dødsfald pr. år pr indbyggere Industriel revolution: Den periode i historien, hvor opfindelser, som fx dampmaskinen, for alvor sætter gang i opbygningen af en industri i de vestlige lande. I Danmark sker dette gennembrud især fra midten af 1800-tallet. Urbanisering: Den proces, hvor befolkningen begynder at flytte fra landet til byen. Gennemsnitlig levealder: Det antal år, mænd og kvinder i gennemsnit kan forvente at leve. Kaldes også middellevetid. Trin 1: Fødselsraten og dødsraten ligger begge højt. Omkring promille. Det betyder, at der ganske vist fødes mange børn, men mange indbyggere dør også i en tidlig alder. Bl.a. er spædbørnsdødeligheden stor. Indbyggerne er fattige og sårbare overfor sygdomsepidemier m.v. Befolkningstallet er nogenlunde stabilt. Trin 2: Dødsraten begynder at falde pga. langsomt forbedrede levevilkår og bedre lægekundskaber. Da der fortsat er høj fødselsrate, er der stor befolkningstilvækst på dette trin. Trin 3: Fødselsraten begynder at falde. Levevilkårene er langsomt stigende, og det har en afgørende betydning. Flere børn overlever de første leveår, og derfor behøver man ikke sætte så mange børn i verden for at sikre sig i alderdommen. Det er også i denne fase, at landbruget mekaniseres, og fabrikkerne begynder at skyde op i byerne. Derfor vælger mange at forlade landbruget og søge arbejde i byerne. Her er der ikke brug for så mange børn til at deltage i arbejdet. Der er heller ikke plads til store børnefamilier i de små arbejderboliger. Den samlede konsekvens er, at befolkningstallet stiger mindre. Trin 4: Både fødsels- og dødsraten har lagt sig på et langt lavere niveau end i trin 1. Begge ligger omkring promille. Alligevel stiger befolkningstallet en tid, fordi det varer mange år, før en lavere fødselsrate slår igennem. Befolkningsovergang Graferne viser den typiske befokningsovergang i vores del af verden. På få hundrede år er udviklingen gået fra et højt niveau for fødsels- og dødrate til et lavt. Dødsraten faldt først, og siden faldt fødselsraten. 76

77 KAPITEL 4 BEFOLKNING Det ser ud til, at fødselsraten i nogle lande fortsætter sit fald. Der fødes færre og færre børn. Det betyder, at befolkningen består af flere og flere ældre. Med tiden vil dødsraten derfor stige, uden at der fyldes op fra bunden. Befolkningstallet falder. Befolkningsudviklingen i Danmark Der er mange forklaringer på, at nogle vælger at få mange børn, mens andre får få eller slet ingen. Biler på samlebånd Samlefabrikker for biler var nogle af de mange industrivirksomheder, der efterhånden dukkede op i Danmark. Her er det Fordbiler, der laves på samlebånd i København. Henry Ford ( ) var den første i verden, der anvendte samlebånd i sin virksomhed. En af de korte forklaringer lyder sådan: I det gamle Danmark, hvor langt de fleste boede på landet og var beskæftiget ved landbrug, fik man mange børn af især to grunde: Der var brug for mange hænder til arbejdet, og der var mange børn, som døde i de første leveår. I løbet af 1800-tallet kom den industrielle revolution til Danmark. Det betød, at maskiner overtog meget af arbejdet på landet, og i byen begyndte de første fabrikker at få brug for flere ansatte. Dette overskud af arbejdskraft det ene sted og underskud det andet trak folk fra land til by. Urbaniseringen gik for alvor i gang. Den industrielle revolution betød også overskud på andre måder. Flere blev trods alt rigere, og videnskaben gjorde store opdagelser. Folkesundheden steg, og dødsraten begyndte dermed at falde. Den gennemsnitlige levealder fik således et løft. 77

78 KAPITEL 4 BEFOLKNING Udviklingen af antal legale aborter i Danmark Legalt provokerede aborter er indgreb, hvor den gravide inden for de første 12 ugers graviditet vælger at få fjernet fosteret. Det har været lovligt i Danmark siden Kurven viser, at antal aborter har været faldende, siden loven blev vedtaget. I dag er det omkring hver 10. graviditet, der afbrydes med en provokeret abort. Søjlediagram om aborter??? Kurve om aborter??? I mange lande er det fortsat ikke lovligt at få foretaget provokeret abort, fx i Irland. Det er et varmt emne, der næsten altid er til diskussion. I nogle lande, bl.a. USA, går bølgerne så højt, at flere abortlæger er blevet myrdet af abortmodstandere. Nyttige oplysninger Abort: Afbrydelse af kvindens graviditet. Fra bønder til byboere I byerne havde man ikke brug for så mange hænder til arbejdet, som man tidligere havde på landet. Det var heller ikke sagen at bo med mange børn i de dårlige boliger, byens arbejdere blev henvist til. Derfor begyndte fødselsraten at falde. Fra midten af 1900-tallet og frem til i dag, har det danske samfund oplevet en velstandsstigning uden sidestykke. For hver generation er man blevet langt rigere end den foregående. Vi lever også sundere og kan behandle flere sygdomme end tidligere. Derfor lever vi længere og længere. Børn er noget, mange planlægger at få på bestemte tidspunkter i livet. Der tages ofte hensyn til fx uddannelse, karriere, økonomi osv. Bliver man gravid ved et uheld, er det muligt at fortryde. Alt i alt har vi opnået en lav dødelighed og et lavt fødselstal. Trin 4 i den demografiske transition. Befolkningsudviklingen i ulande I mange ulande forløber den demografiske transition anderledes. Enten bevæger de sig igennem trinene i et andet tempo, eller de springer nogle af trinene over. 78

79 KAPITEL 4 BEFOLKNING AKTIVITET Søskende i fire generationer Aftal i klassen, at I alle til næste geografitime har undersøgt, hvor mange søskende hver af jeres oldeforældre, bedsteforældre og forældre har eller havde. Det er ikke sikkert, alle kan finde frem til alle tallene, men prøv! I et fælles regneark indsættes tallene for hver elev i klassen. Hvis I tæller jeres egen generation med, bliver der tale om fire generationer. Prøv, om I kan beregne et gennemsnit for antal søskende i hver generation. I alle natursamfund er både fødsels- og dødsraten høj. Når samfundet udvikler sig økonomisk, ændres disse rater altid. Mere eller mindre. Først falder dødsraten, og senere falder fødselsraten. Befolkningsoverskud I fattige lande arbejder de fleste indbyggere som regel i landbruget. Familierne får mange børn, ligesom i Danmark i gamle dage. Når der sættes skub i den økonomiske udvikling, får det indflydelse på befolkningsudviklingen. Der opstår nye typer arbejdspladser i byerne, maskiner overtager noget af arbejdet i landbruget, og sundhedstilstanden bliver som regel bedre. Det betyder, at folk også begynder at leve længere og bliver helbredt for flere sygdomme. Dødsraten falder. Det gør fødselsraten imidlertid ikke. Man bliver ved at få mange børn, fordi det oftest er bestemt af kulturen, religionen og traditionen. Man begynder fx ikke at bruge prævention fra den ene dag til den anden. Kopiark 4.3 og

80 KAPITEL 4 BEFOLKNING Undervisning i det fri Indien har en meget stor og ung befolkning. I mange skoler foregår undervisningen udenfor, fordi der simpelthen ikke er plads til de mange elever inde i klasselokalerne. Nyttige oplysninger Befolkningssammensætning: En befolkningsfordeling efter køn og aldersklasser. Befolkningspyramide: Diagram, som viser befolkningens sammensætning fordelt på køn og alder. Mændene vises til venstre og kvinderne til højre. Pyramideform: Afhænger bl.a. af antal fødsler pr. kvinde og levealder. I fattige lande er pyramiden bred forneden og meget smal foroven. Befolkningssammensætning Befolkninger udvikler sig over tid. De bliver større eller mindre. Det er bl.a. vigtigt at vide for politikere, der skal tage beslutninger om fremtidigt skolebyggeri, plejehjemspladser, uddannelsesinstitutioner, praktikpladser m.m. Til disse forudsigelser kigger politikerne på, hvordan det ser ud med udviklingen i befolkningstallet. Det kan også være en god idé at skaffe sig et billede af befolkningssammensætningen. Hvordan er aldersfordelingen? Er der mange børn eller mange gamle? Er der mange i den arbejdsdygtige alder? Er der overvægt af kvinder i bestemte aldersgrupper osv. Befolkningspyramider Man får et godt indtryk af denne sammensætning ved at tegne såkaldte befolkningspyramider. Befolkningen inddeles i køn og aldersgrupper, og derpå tegnes vandrette søjler oven på hinanden. Figuren minder om en pyramide, deraf navnet. På internettet kan der findes befolkningspyramider for alle lande. En nærmere undersøgelse af forskellige lande vil vise, at der er nogle hovedtyper af pyramider. Man taler om tre hovedtyper. En voksende, en stagnerende og en vigende. Bangladesh og andre ulande tilhører den første hovedtype. Her er pyramideformen tydelig, fordi indbyggerne får mange 80

81 KAPITEL 4 BEFOLKNING børn, og figuren er derfor bredest forneden. Figuren snævrer lidt ind på midten og er meget smal i toppen. Her er der tale om en befolkning, der vokser hastigt. Tilvæksten er da også ca. 1,6 % pr. år. Kopiark 4.5 og 4.6 Underlige befolkningspyramider! I arabiske lande, som fx Qatar og Kuwait, er der en kolossal indvandring fra andre asiatiske lande. Der er især tale om ugifte mænd, der for en årrække søger arbejde og indtjening i olieindustrien. Det vil senere sætte dem i stand til at vende hjem og stifte familie og bolig. Dette fænomen sætter sit tydelige præg på en befolkningspyramide. Bemærk bulen på mandesiden i aldersklasserne Kvindesiden ser helt anderledes ud. Danmark og lande, vi ofte sammenligner os med, tilhører den anden type. Færre børn, men længere levealder. Den tredje figurtype møder vi i lande som fx Tyskland, Japan og Italien. Høj levealder men meget, meget få børn. 81

82 KAPITEL 4 BEFOLKNING Forsørgerbyrden i Danmark Kortet viser, hvor mange procent af befolkningen der i forskellige regioner er uden for arbejdsmarkedet. På Langeland er det over 60%. Det betyder, at kun 4 ud af 10 er på arbejdsmarkedet. Billedet er på vej til at ændre sig, fordi der bliver flere og flere ældre indbyggere. Når fem danskere forlader arbejdsmarkedet, vil de i de kommende år kun blive afløst af fire unge. Nyttige oplysninger Forsørgerbyrdeindeks: Det samlede antal indbyggere uden for beskæftigelse i forhold til antallet i beskæftigelse. Aldersklasseinddeling Befolkninger deles ofte op i kun tre aldersklasser. 1) Børn og unge, 2) Indbyggere i den arbejdsdygtige alder og 3) Ældre. Det er klart, at der i gruppe 2 også findes indbyggere som af forskellige grunde ikke er arbejdsdygtige. Det kan fx være arbejdsløse eller folk på invalidepension. Med denne inddeling kan det nemt beregnes, hvor stor en gruppe medborgere de erhvervsaktive skal være med til at forsørge. Udregningen kaldes forsørgerbyrdeindekset, og indekset fremkommer ved at dividere det samlede antal indbyggere uden for arbejdsmarkedet med antallet af beskæftigede indbyggere. 82

83 KAPITEL 4 BEFOLKNING Befolkningsproblemer Det er tydeligt, at der er tale om befolkningsproblemer rundt om i verden. Problemer der er store, men også forskellige. Nogle steder eksploderer udviklingen, og andre steder skrumper indbyggertallet. Indbyggertallet vokser I lande, hvor indbyggertallet vokser hastigt, ser man ofte to konsekvenser. Befolkningen søger fra landet mod byen, eller de flygter helt ud af landet, når der ikke er flere arbejdspladser i byen. Det kaldes migration eller vandring. I nogle af disse lande kan byudviklingen slet ikke følge med. Hverken med arbejde, boliger, skoler, veje eller kloakering m.v. Nyttige oplysninger Migration: Bevægelse fra et sted til et andet. Fx er udvandring et eksempel på migration. Byudvikling: Den planlagte eller uplanlagte måde en by vokser på. Infrastruktur: Summen af transport- og kommunikationssystemer i et samfund. Bådflygtninge: Flygtninge der i både forsøger at sejle til nye lande. Den såkaldte infrastruktur udbygges ikke hurtigt nok. I storbyernes forstæder opstår der slum og fattigdom med alle de problemer, det medfører. Man skønner, at indbyggertallet i Istanbul i Tyrkiet på denne måde vokser med omkring om året. Det er selvfølgelig en stor og svær udfordring at tage imod så mange tilflyttere. Fremtiden i storbyen er ofte udsigtsløs, og derfor tager mange det næste skridt: At søge til et andet land. På lovlig eller ulovlig vis. De fleste kender billedet af tørstende, udmattede bådflygtninge fra nordafrikanske lande, der i overfyldte både driver i land i fx Italien, på Gran Canaria osv. Jagten på mad, arbejde og en bedre fremtid kan få mange til at satse alt. Bådflygtninge Mange flygter til det rige Europa fra fattige lande i andre verdensdele. Flygtningene kommer især fra Afrika og Asien. Ofte kommer de sejlende i små både. Det er et problem, der har udviklet sig eksplosivt efter revolutionerne i flere nordafrikanske lande i starten af I den europæiske union EU, som Danmark også er medlem af, er man bekymrede for denne udvikling. I EU har man en aftale om åbne grænser. Det betyder bl.a., at det ikke kontrolleres, hvem der rejser rundt mellem EU-landene. 83

84 KAPITEL 4 BEFOLKNING Når indbyggertallet skrumper I lande, hvor indbyggertallet skrumper pga. lavt fødselstal eller fraflytning, er udfordringerne og konsekvenserne nogle andre. Fra politisk side forsøger mange lande at hjælpe børnefamilierne, så de får lyst til at sætte flere børn i verden. Thomas Robert Malthus ( ) Britisk økonom og historiker, der bl.a. var optaget af sammenhængen mellem befolkningsudvikling og fødevareforsyning. Malthus mente, at befolkningstallet på grund af den hurtige stigning ville nå et punkt, hvor fødevareforsyningen ikke ville kunne følge med. Det er dér, hvor de to kurver passerer hinanden. Problemet er ifølge Malthus, at mængden af fødevarer ikke stiger lige så hurtigt som befolkningstallet. I Frankrig skal børnefamilier fx betale mindre i skat. I Danmark modtager børnefamilier børnepenge. I Sverige har man verdens længste barselsorlov på 450 dage. Dertil kommer en række andre goder til børnefamilierne. Vuggestuer og børnehaver samt særlige fridage, der kan lægges efter behov m.v. Det har dog vist sig, at den slags tiltag kun løfter fødselsraten en smule, og i hvert fald ikke så meget, som mange politikere gerne ville. Tilflytning eller fraflytning Migrationer eller vandringer sker også i lande, hvor indbyggertallet er faldende. Det gælder fx i Bulgarien og Italien. Det kender vi også fra Danmark, hvor folk ikke flytter så meget ud af landet, men rundt i landet. Bedre job- og uddannelsesmuligheder trækker mange indbyggere mod byerne. Det er en selvfor- Befolkningsudvikling i Danmark I årene frem til 2030 forventes en meget forskellig udvikling i landets kommuner. I flere kommuner vil indbyggertallet falde med over 5 %. I andre stiger det med mere end 10 %. 84

85 KAPITEL 4 BEFOLKNING AKTIVITET Bådflygtninge Mange bådflygtninge kommer drivende med passatvinden fra Vestafrika til Gran Canaria. Find i et atlas Agadir i Marokko og Arrecife på Lanzarote. Diskuter i klassen, hvorfor mange afrikanere forsøger at nå Europa ad denne vej. Diskutér også, hvordan I mener, de europæiske lande skal forholde sig til dette problem. Flere og flere flygtninge søger mod Europa. Mange omkommer undervejs. Skal vi give fri adgang, så flygtningene kan komme sikkert frem? Skal alle have fri adgang til at flytte over de landegrænser, de måtte ønske? stærkende tendens, fordi det dermed bliver sværere og dyrere at opretholde serviceniveauet på landet. Derfor flytter endnu flere. Ofte anvendes det engelske udtryk push-pull effekt om dette fænomen. Manglende tilbud i landområderne skubber indbyggerne væk derfra, og samtidig trækker byområderne med sine mange tilbud. Det er især de unge børnefamilier, der flytter. De ældre bliver ofte tilbage på landet. I Danmark betyder dette en meget ujævn udvikling i indbyggertallet fra område til område. Indbyggertallet vokser i Østjylland og i hovedstadsområdet. Men det falder kraftigt i de såkaldte udkantsområder som fx Vendsyssel og Lolland-Falster. Andre europæiske lande oplever det samme. I Sverige taler man ligefrem om at lukke ned for landsbyer i nord. Kortet side 84 viser, at befolkningstallet er faldende i en del danske kommuner. Tilvæksten sker mest omkring de største byområder. Verden er opdelt i to problemtyper. Overbefolkning på den ene side og underbefolkning på den anden side. Samlet set vokser Jordens befolkning med ca. to personer i sekundet. Dette er en stor udfordring for verdenssamfundet. Nyttige oplysninger Børnepenge: De penge børnefamilier i Danmark hvert kvartal fra staten modtager til deres børn. Serviceniveau: Mængden af tilbud til et områdes indbyggere. Fx ældrepleje, skoler og sygehuse. Push-pull effekt: Push henviser her til de lokale forhold, der får indbyggere til at forlade et område. Det kan fx være mangel på uddannelsessteder. Pull henviser her til de forhold, der tiltrækker indbyggere fra andre steder. Det kan fx være arbejde og uddannelse. Udkantsområder: Yderområder med lav befolkningstæthed og mindre byer. Overbefolkning: Når befolkningstætheden er så stor, at de grundlæggende menneskelige behov bliver svære at dække. Kopiark 4.7, 4.8, 4.9 og

86 CAFE GEOS KINA KUN ET BARN PR. FAMILIE Næsten hver femte indbygger på Jorden er kineser. I slutningen af år 2010 var vi i alt omkring 7 milliarder mennesker, og af disse var omkring 1,33 milliarder kinesere. EN ACCELERERENDE BEFOLKNINGSUDVIKLING I 1950 erne var der omkring 500 millioner mennesker i Kina. Tallet er på ca. 60 år vokset til det tredobbelte. Denne udvikling har længe bekymret de kinesiske politikere. Det bliver en større og større udfordring at skaffe mad og i det hele taget et ordentligt liv for indbyggerne i et land med så mange mennesker. Det har politikerne været klar over længe, men hvordan kan man vide, hvilke løsninger der virker bedst? Løsninger som styrer befolkningsudviklingen på en effektiv måde, uden at sætte den økonomiske udvikling i stå. ET-BARNS-POLITIKKEN For at undgå det, man kunne kalde et demografisk sammenbrud med alt for mange mennesker, indførtes i 1979 den såkaldte et-barns-politik i Kina. Visse befolkningsgrupper var undtaget fra loven, og fx blev det tilladt for landbofamilier at få flere børn, hvis det første barn blev en pige. Det skyldes bl.a. traditionen om, at det er den ældste søn, der viderefører familiens landbrug. Loven har nu virket i omkring 30 år, og den er blevet håndhævet strengt. Familier, der overtræder loven, får fx bøder. Er forældrene ansatte i offentlige jobs, kan de blive fyret. Gravide kvinder, der har født én gang, tvinges til abort eller tvinges til at bortadoptere barnet, når det er født. I visse distrikter har man endda tvunget flerbørnsfamilier til at bortsælge de ekstra børn. 86

87 CAFE GEOS LOVEN HAR VIRKET Et-barns-politikken har haft den virkning, man ønskede. Den har ikke virket 100 %, og der har som sagt været undtagelser. Men den kinesiske fødselsrate er faldet meget, og kinesiske kvinder får i dag kun 1,7 barn i gennemsnit. Det betyder, at befolkningstallet vil begynde at falde. Det vil tage en tid endnu, fordi levealderen i samme periode er forlænget. Man spiser bl.a. sundere, og flere sygdomme kan helbredes. Det forventes, at indbyggertallet for alvor begynder at falde fra år Det vigtigste resultat er måske en formodning om, at omkring 300 millioner kinesere ikke er blevet født! UHELDIGE SIDEEFFEKTER I de senere år har de kinesiske myndigheder lempet på loven. Det er visse steder blevet lettere at opnå tilladelse til flere børn. Man er blevet bekymret for etbarns-politikkens konsekvenser. For det første står Kina med en befolkning, der bliver ældre og ældre. Man kan sige, at befolkningspyramiden ikke fyldes op fra bunden. Det vil betyde, at flere og flere skal på pension og forsørges af yngre årgange. I Shanghai forudser man, at indbyggerne over 60 år om meget få år vil udgøre mere end 34 % af indbyggertallet. For det andet ligger antallet af provokerede aborter meget højt. Det officielle tal er på over 13 millioner om året. Hertil kommer en lang række uofficielle provokerede aborter, som ofte foretages under meget ubehagelige Figuren viser, hvordan befolkningenstallet i Kina forventes at udvikle sig i tre forskellige situationer. omstændigheder. Det er især unge kvinder, der er blevet uønsket gravide. Det hænger bl.a. sammen med, at ungdommens viden om prævention er meget lille. Det har traditionelt kun været gifte par, der er blevet oplyst om den slags. For det tredje er der i Kina blevet et stort overskud af drenge. Det er på verdensplan almindeligt, at der fødes flere drenge end piger. Ca. 105 drenge for hver 100 piger. Sådan er naturen indrettet. I Kina registreres der derimod 114 drengefødsler for hver 100 pigefødsler. Det er der forskellige forklaringer på. Én af disse er, at nogle vælger en provokeret abort, når fosteret er af hunkøn. Det er simpelthen mere attraktivt at få drenge. Måske ud fra en forestilling om, at de er lettere og billigere at få bortgiftet. Da man kun må få ét barn, giver en provokeret abort jo mulighed for at prøve igen. Konsekvensen er, at der i dag tales om et kinesisk drengeoverskud på 40 millioner mennesker. Det har bl.a. givet stor efterspørgsel på giftemodne kvinder fra udlandet. En uheldig side af denne udvikling er bl.a. illegal handel med fattige unge kvinder fra nabolandet Burma. HVAD SKER DER I FREMTIDEN? Kineserne har haft gode grunde til at bekymre sig om udviklingen. Man har derfor lavet en effektiv lov, der også har virket. Det tager lang tid at ændre på en befolkningsudvikling. Resultaterne viser sig først langt senere, men alt tyder på, at Kina i fremtiden vil kunne styre befolkningsudviklingen. Dermed kan der forhåbentlig sikres mad og i det hele taget et ordentligt liv for landets indbyggere. Det mest folkerige land i verden ser nu ud til at blive Indien. 87

88 DET VED DU NU OM BEFOLKNING BANGLADESH Befolkningstætheden er over 1000 mennesker pr. km 2. Befolkningstallet vokser. Det er et fattigt land. Landet rammes ofte af oversvømmelser i forbindelse med sommermonsunen. Landet er inde i en ond cirkel med fattigdom, stigende befolkningstal og naturkatastrofer. BEFOLKNINGSSTØRRELSE Verdens befolkning var i 2011 ca. 7 milliarder. I Danmark er vi ca. 5,5 millioner mennesker. En folketælling er en opgørelse over antal indbyggere i et land på et bestemt tidspunkt. I nogle lande fordobles indbyggertallet på kun 25 år. I Danmark stiger indbyggertallet kun langsomt. I enkelte lande falder indbyggertallet. Det gælder bl.a. i Rusland. BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING Befolkningssammensætning vil sige befolkningens fordeling på aldersklasser. Befolkningssammensætning vises ofte i en befolkningspyramide. Befolkningspyramider kan fortælle, om befolkninger er voksende eller faldende. BEFOLKNINGSUDVIKLING En befolkning kan vokse på to måder: Enten fordi der er fødselsoverskud, eller når indvandringen er større end udvandringen. I de fleste ulande er der fødselsoverskud, fordi man får mange børn. Til gengæld er der få gamle, fordi levealderen er kort. Når et land har fødselsoverskud, foregår der en naturlig befolkningstilvækst. I de fleste ilande får man få børn. Til gengæld er der mange gamle, fordi levealderen er høj. Befolkningens størrelse vokser hurtigt i mange ulande, men falder i nogle ilande. Samlet set vokser Jordens befolkning. Der er i næsten alle lande en vandring fra land mod by. I de fattige lande sker der også en stor udvandring til andre lande. BEFOLKNINGSPROBLEMER Byområder med højt serviceniveau trækker ofte indbyggere bort fra landområder. Det kaldes pull-effekten. Landområder med lavt serviceniveau, få arbejdspladser med videre skubber indbyggere væk fra landområder. Det kaldes push-effekten. Udkantsdanmark er bl.a. områder, hvor befolkningen flytter fra. Det er altid en udfordring at skaffe mad nok til Jordens voksende befolkning. 88

89 PRØV DIG SELV KAN DU HUSKE? Hvad betyder fødselsoverskud? Hvor mange børn når en dansk kvinde at føde i gennemsnit? Hvad er en befolkningspyramide? Hvilke pyramidetyper findes der? Hvordan ser pyramiden ud for Danmark? Hvordan ser pyramiden typisk ud for et uland? FORSTÅR DU? Hvilke tal skal man kende for at kunne beskrive en befolknings udvikling? Hvad er demografisk transition? Hvorfor flyttede en stor del af den danske befolkning i sin tid fra land mod by? Hvad er et forsørgerbyrdeindeks? Hvordan kan en befolknings udvikling påvirkes? Hvorfor har Malthus ikke fået helt ret i sine forudsigelser? Hvorfor flygter mange fra afrikanske lande? UDFORDRING Pyramideformerne lægger op til nogle bestemte spørgsmål. Hvordan kan Bolivia fx håndtere en befolkning, der fordobles på måske år? Hvordan skal man skaffe pensioner til den aldrende japanske befolkning, når der bliver færre og færre til at tjene pengene? Hvad skal vi gøre i Danmark, så vi ikke ender som fx Japan, hvor fx folkepensionerne nu er gjort mindre og pensionsalderen udskudt? 89

90 KAPITEL 5

91 Erhverv FUR ET DANSK MINISAMFUND ERHVERVSUDVIKLING SERVICESAMFUND PÅ ARBEJDE I NATUREN CAFE GEOS: LEGO I moderne dansk skovbrug klarer skovningsmaskinen meget af arbejdet. Den fælder træerne og saver grenene af. Den lange træstamme saves op i passende længder, og de afskårne stykker stables i bunker. Herfra løftes de op på lastbiler og køres væk til savværket. For hundrede år siden ville der have været mange mænd om dette arbejde. De ville have brugt håndsave, økser og heste som trækdyr. I dagens Danmark er meget af det tunge arbejde forsvundet. Maskiner og andre tekniske hjælpemidler har overtaget mange arbejdsopgaver, og mange slags arbejdspladser er flyttet til udlandet. Arbejde kan være mange ting, og den løn, vi får for det, skal betale bolig, mad, børn, ferier osv. Men da vores løn er forskellig, er vores levevilkår det også. Hvad er et erhverv? Hvilke erhvervstyper findes der i Danmark? Hvad betyder vores erhverv for vores levevilkår? Hvordan er samspillet mellem erhverv og miljø? Hvordan har de danske erhverv og den danske arbejdskraft udviklet sig? Hvad vil der mon ske med erhvervene i fremtiden? 91

92 KAPITEL 5 ERHVERV Fur et dansk minisamfund I Limfjorden ligger øen Fur. Den er kun på omkring 22 km 2. Øen er ikke helt cirkelrund, men står man på øens højeste punkter, kan man se hele vejen rundt. Større er den ikke. Indbyggertallet er på lidt under 1000 mennesker, og det tal er faldet gennem mange år. Sådan er det på de fleste mindre danske øer. Molérklint På nordsiden af Fur, langs med Limfjorden, rejser øen sig stejlt op af vandet. Det er ismasserne, der i sidste istid er kommet fra fjordsiden og har skubbet molérlagene op. Kysten står så stejlt, at man taler om en klint. Ligesom fx Møns Klint eller Stevns Klint. Fur er speciel på flere måder. Især fordi indbyggertallet trods alt ikke er faldet så meget som på mange andre øer. Der flytter endda familier til øen. Det er der flere årsager til, og en af de vigtigste handler om arbejde. For at forstå dette, er man nødt til at se på øens særlige geografi. Erhvervsmuligheder på Fur Kortet fortæller en del om det arbejde, man kan have på Fur. Der er en færge. Det er jo en ø, og der er ingen broforbindelse. Turen derover tager kun 3-4 minutter. Det er altså let både at komme til og fra øen og endda muligt at arbejde ovre på fastlandet og alligevel bo på øen. 92

93 KAPITEL 5 ERHVERV Turisme Vil man arbejde på øen Fur, er der flere muligheder. Der er kro, lejrskole, campingplads, sommerhusområde m.v., som nogen skal betjene, vedligeholde, udleje osv. Det samme gælder for de butikker, der findes i byområdet ved Nederby. Det fortæller alt sammen, at øen besøges af mange turister. Fur har også fået et bryghus, som har skaffet nye arbejdspladser til øen. Skole, kirke og omsorgsarbejde Der er også en skole og en kirke. Der er derfor arbejde til lærere, præst og andet personale. Andre er ansat som sundhedspersonale, til betjening af gamle og syge, fx social- og sundhedsassistenter. Det viser kortet dog ikke. Nyttige oplysninger Molér: En blanding af ler og kalkskaller, aflejret på havbunden. Molérbrud: Det område, hvor molér opgraves. Molérværk: Det anlæg, hvor molér brændes og forarbejdes til salg. Molér Kortet fortæller, at der er molérbrud og molér værk. Her udgraves og forarbejdes moléret. Molér er en særlig type ler, som kun findes i undergrunden på Fur, på naboøen Mors og i området omkring. Årsagen er et særligt miljø i det hav, der for længe siden dækkede området. Molér er dannet på havbunden for omkring 55 mio. år siden. Det indeholder ca. 70 % kalkskaller fra aflejrede døde smådyr. Når molér brændes, bliver det meget let og vandsugende. Det kan bruges til mange ting, bl.a. isolering og kattegrus. På Fur er en del mennesker ansat til at grave moléret ud, og andre er ansat til at forarbejde det. Fra molérværkerne skal det brændte molér sælges og fragtes ud til kunderne på fastlandet. Molérblokke Når moléret formes og brændes i blokke, får man et godt isoleringsmateriale. Det skyldes, at blokkene har mange luftfyldte hulrum. Tidligere blev blokkene brugt til husbyggeri. I dag bruges de især til isolering i fx brændeovne og keramikovne. 93

94 KAPITEL 5 ERHVERV Blåmuslinger I Danmark har vi spist blåmuslinger i 6000 år. Det ved arkæologerne fra fund i køkkenmøddinger. I dag dyrkes blåmuslinger bl.a. på liner. Det sker især i Limfjorden. Landbrug og fiskeri Det fremgår ikke så tydeligt af kortet, at andre mennesker også arbejder i og med naturen. Vi kan se, at nogle af bygningerne er gårde, og at der er en del landbrug. I havet rundt om øen kan der drives fiskeri. Ganske vist er det blevet svært at leve som almindelig fisker i Limfjorden, men i de senere år er der opstået nye muligheder. En del af fiskeriet er blevet til muslingefiskeri, hvor man bl.a. udsætter, opdrætter og indhøster muslinger. Erhverv og samfund Et erhverv kræver nogle færdigheder hos den, der skal lave arbejdet. Nogle har måske taget lange uddannelser for at lære lige præcis de færdigheder, der er brug for i deres erhverv. I vores samfund er der en mængde opgaver, der skal løses. Ellers hænger samfundet ikke sammen, og alt arbejde er derfor vigtigt. I virkeligheden er der næsten uendelig mange forskellige erhverv, og mange af dem tænker vi sjældent over. Eksemplerne fra Fur var blot nogle af dem, kortet gav idéer til. Erhvervstyper I diagrammet over erhvervsmulighederne på Fur er der lavet en slags sortering. Der er opstillet tre kategorier. 1. Uddannelser og omsorg, 2. Natur og 3. Turisme. I statistikkerne laver man en anden inddeling, der omfatter alle erhverv. Der er tale om tre hovedtyper. 94

95 KAPITEL 5 ERHVERV AKTIVITET Jobs på skolen! En skole er fuld af børn og lærere, men der er andre, som medvirker til, at skolen fungerer. På samme måde som en ø. Skriv på tavlen alle de jobs, I kan komme i tanke om, der findes på jeres skole. Diskutér, hvad de forskellige jobs består i, og hvad man skal kunne for at udføre dem. Kan I også sætte navne på de personer på skolen, der er ansat i de forskellige jobs? 1. Primære erhverv: Erhverv, hvor det går ud på at fremskaffe råstoffer fra naturen. 2. Sekundære erhverv: Erhverv, hvor man bruger eller forarbejder naturens råstoffer. 3. Tertiære erhverv: Erhverv, som ikke handler om at fremskaffe eller forarbejde råstoffer. Her er en anden måde at stille grupperne op på. Nr. Navn Betydning 1 Primære Råstoffrembringende erhverv. Landbrug, erhverv fiskeri, skovbrug, gartneri og minedrift. 2 Sekundære Råstofforarbejdende erhverv. Håndværk og erhverv industri, bygge- og anlægssektoren. 3 Tertiære Serviceerhverv. Offentlig og privat service. erhverv Vigtige servicebrancher er fx sundhedssektoren, uddannelse, handel, transport, kommunikation og finansvæsen. Kopiark 5.1 og

96 KAPITEL 5 ERHVERV Erhvervsudvikling For ikke engang 100 år siden arbejdede de fleste danskere på landet og i landbruget. Der var ikke nær så mange maskiner til rådighed som i dag, og der var brug for meget mere arbejdskraft. Mange var fattige, og udviklingen gik kun langsomt fremad. Det var også almindeligt at leve hele livet nogenlunde på det sted, man blev født. Man fik mange børn, fordi der skulle være nogle til at hjælpe og forsørge forældrene i alderdommen. Langt de fleste var beskæftiget i de primære erhverv. Damplokomotiv Alle tog var tidligere dampdrevne. Med kul fyrede man op under vandkedlen, mens toget kørte afsted. Det var fyrbøderens arbejde. Den hvide røg stammer fra dampen, og den sorte fra kullene. Nyttige oplysninger Arbejdskraft: Brug af menneskelig energi til produktion. Bondesamfund: Samfund, hvor hovedparten af indbyggerne lever af landbrug. Dampmaskine: En kraftkilde, hvor trykket fra vanddamp bruges til at udføre arbejde. Levevilkår: Beskrivelse af en befolknings levevis i forhold til uddannelse, indkomst, boligforhold, sundhedsforhold m.v. Industrialisering: En samfundsforandring, hvor maskiner og masseproduktion afløser landbrugssamfundet og håndværksarbejdet. Forandringen kaldes også den industrielle revolution. Dampmaskinen Alle samfund udvikler sig over tid. Det går bare ikke lige hurtigt. Naturfolk er samlere og jægere, der efterhånden bliver bofaste bønder. Man er bonde, fordi man er fastboende. Bondesamfundet udvikler sig langsomt, men i Nordeuropa og herunder Danmark skete der for alvor noget fra sidst i 1700-tallet og fremad. James Watts ( ) opfandt dampmaskinen i Det satte for alvor skub i en udvikling, der ændrede mulighederne for produktion, transport m.v. Der blev udviklet dampmaskiner til mange formål. Bl.a. spindemaskiner, der kunne lave garn, samt damplokomotiver og dampskibe. Fra land til by Forandringerne skyller først ind over Danmark sidst i 1800-tallet. Dampmaskinen er måske startskuddet, men en række andre opfindelser og beslutninger i samfundet bidrager også til forandringerne. Der blev opfundet andre maskiner, og fra politikerside skubbede man yderligere på samfundsudviklingen. Bl.a. ved at anlægge et bedre transportnet. Herunder udbygning af vejnettet. De nye tider betyder bl.a., at der ikke længere er brug for så meget arbejdskraft på landet, hvor maskiner efterhånden overtager en del af det tunge og besværlige arbejde. Høstmaskiner, malkemaskiner og traktorer er nogle af de hjælpemidler, der efterhånden inddrages i landbruget. Den overskydende arbejdskraft kan i stedet bruges i de mange byer, der begynder at vokse på 96

97 KAPITEL 5 ERHVERV denne tid. Her bygges der fabrikker, hvor de tidligere landarbej dere kan få arbejde. Befolkningen begynder at flytte fra land til by, og Danmark er på vej til at forlade det fattige landbrugssamfund. Industriel revolution I byen tjener mange familier flere penge, end de gjorde på landet. Levevilkårene bliver bedre, og det betyder, at flere børn overlever, fordi sundhedstilstanden bliver bedre, lægerne bliver dygtigere m.m. Man behøver derfor heller ikke længere at få så mange børn. De danske familier bliver mindre. Det hænger faktisk fint sammen, fordi der heller ikke er så meget brug for arbejdskraft på fabrikkerne i byen, som der tidligere var på landet. Danmark er nået til en fase, hvor flere og flere arbejder i den sekundære erhvervssektor i stedet for den primære. Den danske arbejder er blevet industriarbejder. Det er det, der betegnes industrialiseringen eller den industrielle revolution. Kopiark 5.3 Børnearbejdere på Obels Tobaksfabrik, år Børnearbejde Mange børn blev ansat på nye fabrikker i byen. Børnene blev ofte udsat for ulykker og blev i stor stil udnyttet som billig arbejdskraft. Fra 1872 begyndte man derfor at lovgive imod denne udnyttelse, og mange arbejdsgivere fik bøder. Her er et lille uddrag: For Overtrædelser af Lovens Bestemmelser har der været indledet retslig Tiltale mod Arbejdsgivere i 16 Tilfælde med følgende Udfald: for at have benyttet Børn under 10 Aar til Arbejde har en Biskuitfabrikant, en Mineralvandsfabrikant og en Tobakfabrikant erlagt hver en Bøde af 10 Kroner; for i et Glasværk at have benyttet et Barn under 14 Aar til Heldagsarbejde er der erlagt en Bøde af 10 Kr. 97

98 KAPITEL 5 ERHVERV Mennesker eller robotter I en dansk kommune har man i foråret 2011 indkøbt omkring 20 robotstøvsugere til kommunens ældrecentre. I en tid med besparelser kan man på denne måde erstatte personale med maskiner. Det er billigere. AKTIVITET Mere af den slags er på vej. Men er der nogen grænse for, hvor mennesker kan erstattes? Hvordan mener I, vi skal løse denne udfordring i fremtiden? Det kunne jo også være de ældres egne familier, der fik hele ansvaret. Eller vi kunne lade mere arbejdskraft komme til Danmark fra andre lande? Diskutér jeres synspunkter med hinanden. Erhvervsudvikling i nyere tid Efter 2. Verdenskrig, som sluttede i 1945, fortsætter den industrielle udvikling i Danmark, hvor flere flytter fra land til by, og industrien bliver ved med at vokse. Danmark går fra at være et landbrugsland til at blive et industriland. Hver ny generation bliver rigere end den foregående. Vi har fået det, der kaldes et masseproduktionssamfund og et masseforbrugssamfund. Fiskeindustri Mange hjemmegående kvinder fik i løbet af sidste århundrede beskæftigelse i industrien. De fik ofte job som uuddannet arbejdskraft ved industriens produktionsbånd. Mange gamle håndværk, som fx saddelmageren, forsvinder, og maskinerne erstatter mennesket, der hvor det kan lade sig gøre. Med maskinernes hjælp kan vi producere mere og mere til en lavere pris. Det betyder, at vi generelt bliver rigere og får råd til fx egen bolig og bil. I det industrialiserede samfund bliver der hurtigt flere og andre opgaver, som skal løses for borgerne. Behovene ændrer sig hele tiden. 98

99 KAPITEL 5 ERHVERV Servicesamfund I et moderne samfund er der brug for bl.a. sundhedsvæsen, skolevæsen, politi, banker, forsikringsselskaber og meget andet, som binder samfundet sammen. I vores tid er det blevet sådan, at over halvdelen af de beskæftigede i Danmark arbejder i den tertiære sektor. Den sektor, der også kaldes for servicesektoren. Danmark har efterhånden udviklet sig til et såkaldt servicesamfund, hvor de fleste arbejder inden for de tertiære erhverv. Fourastiers model Ser man lidt nærmere på modellen, viser den et bestemt mønster. De tertiære erhverv (serviceerhvervene) ligger i midten og er dem, der er vokset mest. Både de primære og de sekundære erhverv er gået tilbage. Dermed får de tertiære erhverv nærmest en trompetform i modellen. En form, der går igen for næsten alle de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det er kendetegnende, at disse højtudviklede lande placerer sig langt til højre i modellen. I mange fattige lande er det derimod mere almindeligt med en fordeling, der ligner modellens venstre side. Nyttige oplysninger Masseproduktionssamfund: Et samfund, hvor mennesket er blevet industriarbejder, og næsten alt produceres på maskiner. Fx biler og mobiltelefoner. Masseforbrugssamfund: Et samfund, hvor mennesket er i stand til at købe mange materielle goder, fx pc, mobiltelefon, ferier og biler. Erhvervsfordelingen blandt erhvervsaktive i udvalgte lande i 2010 Erverv Primære Sekundære Tertiære Afghanistan 31 % 26 % 43 % Mexico 14 % 23 % 63 % Danmark 3 % 20 % 77 % Bolivia 40 % 17 % 43 % Bangladesh 18 % 19 % 53 % Løn og levevilkår Vi arbejder især, fordi vi har brug for at tjene penge til livets ophold. Jo bedre løn, jo mere kan vi købe. Løn og levevilkår hænger sammen, og det er en væsentlig grund til at ønske sig så høj en løn som muligt. Kopiark

100 KAPITEL 5 ERHVERV Nyttige oplysninger Tjenesteydelser: Den hjælp, man kan købe sig til hos fx advokater, pengeinstitutter og transportfirmaer. Bruttonationalprodukt: Værdien af landets samlede produktion pr. år. Brødføde: At skaffe mad til sig selv og andre. International arbejdsdeling: Den måde, erhvervene mellem verdens lande er fordelt på. Andel af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Der er i dag næsten lige mange mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. De danske kvinder fik først for alvor beskæftigelse uden for hjemmet, da den danske industri blev voldsomt udbygget i 1960 erne. Tallene viser, hvor mange procent af de danske mænd og kvinder der var på arbejdsmarkedet i 1960 og Der vil naturligvis altid være danskere i den arbejds-duelige alder uden for arbejdsmarkedet, fx studerende. Så mange % af mænd og kvinder i den arbejdsdygtige alder var på arbejdsmarkedet Mænd 94 % 82 % Kvinder 41 % 76 % Råvarer I den primære sektor er det råvarer, der sælges. Det kan være grus fra grusgraven, træ fra skoven, fisk fra havet eller korn fra landbruget. Varen har selvfølgelig en pris, der bl.a. skal dække udgiften til arbejdet med at fremskaffe den. Forarbejdning I den sekundære sektor forarbejdes råvaren. Træet laves måske til møbler, kornet til mel eller fisken til fiskeolie. Når produktet sælges, er målet selvfølgelig at opnå en indtjening, der bl.a. betaler for det arbejde, den energi m.v., der er lagt i forarbejdningen. Service I den tertiære sektor handler det om service og tjenesteydelser. Det kan være chaufføren, der fragter varen, eller banken, der tager sig af betaling, pengeoverførsel m.v. I denne erhvervsgruppe tager de ansatte sig naturligvis også betalt og forsøger ligesom de andre på arbejdsmarkedet at få så høj en løn som muligt. Man kan sige, at der i alle sektorer skabes en produktion af en eller anden værdi. Værdien af den samlede produktion kalder man for landets bruttonationalprodukt eller bare BNP. Arbejdsstyrken I Danmark er der omkring 5,5 millioner indbyggere, og lidt over halvdelen befinder sig i det, der kaldes arbejdsstyrken. Dvs. men- 100

101 KAPITEL 5 ERHVERV AKTIVITET Livsstilssygdomme I mange lande vokser antallet af sukkersygeramte voldsomt. Sukkersyge kan være arveligt, men kan bl.a. også skyldes overdrevet sukkerforbrug, fedme og for lidt motion. Lægerne ved, at sodavand er én af årsagerne og anbefaler derfor max. 0,5 liter sodavand om ugen. Lav en statistik, der over fx tre uger viser, hvor meget sodavand I drikker tilsammen i hele klassen. Hvor meget ligger klassen evt. over/under den anbefalede mængde? Diskutér, hvorfor der er tegn på, at velstand og sukkersyge følges ad. Diskutér også, hvad man kan gøre for at bekæmpe problemet. nesker som er i stand til at arbejde. Nogle af dem er desværre arbejdsløse. Halvdelen af befolkningen brødføder på en måde både sig selv og en anden dansker. Igennem 2010 var arbejdsløsheden i Danmark stigende. International arbejdsdeling Man taler om en global eller international arbejdsdeling. Det består traditionelt i, at de fattigste lande henter varerne ud af naturen. De rigere lande køber og forarbejder disse varer til en lav pris og tilbagesælger dem til en høj pris. Denne fordeling ændrer sig langsomt. Lige nu er Danmark dér, hvor vi forarbejder mindre og mindre. Nogle fattige lande forarbejder til gengæld mere og mere af deres egne varer. Mønsteret ændrer sig. Det store spørgsmål er, om det er en global udvikling, der fortsætter, og om Danmark i længden kan leve af at sælge viden og service alene. Kopiark

102 KAPITEL 5 ERHVERV Mineralske råstoffer I daglig tale høres ofte, at viden er det vigtigste råstof, vi har i Danmark. Det er det, Danmark skal leve af i fremtiden. I virkeligheden har vi også andre vigtige råstoffer. Det er bl.a. de mineralske råstoffer, vi finder i naturen. Moléret på Fur er et eksempel på et mineralsk råstof. Salt er et andet eksempel på et mineralsk råstof. Det findes dybt nede i vores undergrund og stammer fra saltet i det havvand, der for mange millioner år siden dækkede Danmark. Lagene er meget tykke, og nogle steder skyder saltlaget op i såkaldte horste. Bl.a. ved Mariager Fjord. Ved at bore huller ned til horsten og skylle med varmt vand, kan saltet opløses og spules op til overfladen. Andre steder i Danmark, fx på Læsø, skaffer man salt ved at koge og inddampe havvand. Det kaldes saltsydning. Nyttige oplysninger Eksport: Varer, der sælges til udlandet. Mineralske råstoffer: Værdifulde materialer, som forekommer i naturen, og som ikke er vedvarende. Fx molér. Horst: Et område, der er skudt i vejret pga. pres langs brudlinjer i undergrunden. Saltsydning: Når meget saltholdigt vand koges, til alt vandet er fordampet, og kun saltet ligger tilbage. På arbejde i naturen I dag er det under 4 % af den danske arbejdsstyrke, der arbejder i naturen. Som landmænd, fiskere skovarbejdere osv. Det kan lyde, som om disse erhverv dermed er blevet helt uden betydning for Danmarks økonomi. Sådan er det slet ikke. Landbrug Selvom eksporten af industrivarer som fx medicin og vindmøller i dag sikrer Danmark rigtig gode indtægter, så er landbruget også meget vigtigt. Det tegner sig for omkring 21 % af de samlede eksportindtægter. Landbruget sætter også sit præg på andre måder. Det er nemt at se, hvis man flyver rundt og betragter vores land oppefra. Landbrugsjorden udgør over 50 % af Danmarks areal. Tager man græsarealer og skove med, er tallet over 70 %. Fiskeri, skovbrug og råstoffer Det er ikke kun landbruget, der skaffer os indtægter fra naturen. Fiskeri og skovbrug bidrager også. I den danske undergrund er der aflejret energiråstoffer som olie og gas. Det er rester fra havets dyreliv, der i død tilstand er sunket til bunds i havet. Over mange millioner år er der aflejret materiale ovenpå, og under stigende tryk kan der udvikles olie og gas. I Nordsøen er der fundet store mængder energiråstoffer. Disse råstoffer har over mange år været en meget vigtig indtægtskilde. Dels har vi længe kunnet dække vores eget forbrug af olie og gas, og dels har vi kunnet eksportere for mange milliarder kroner til udlandet. Fra små til store landbrug Landbrugssektoren i de rige lande er generelt under pres. Landbrugene er nødt til at være meget effektive for at kunne overleve. Der skal hele tiden investeres i ny teknologi og tidssvarende bygninger. Arbejdskraften i de rige lande er meget dyr. Det betyder, at mange landmænd må vælge imellem at lukke eller låne penge og udbygge produktionen. Over de sidste mange år har mange landbrug måttet lukke på den konto. Med tiden vil der således ikke være ret mange landbrug tilbage i Danmark. Men fakta er, at aldrig har så få produceret så meget. 102

103 KAPITEL 5 ERHVERV Antal bedrifter fordelt efter størrelse Bedriftsstørrelse i hektar Under Nyttige oplysninger Landbrug og fødevarer: Landbrugets hovedorganisation. Hjemmemarked: Egne varer, der handles inden for landets grænser. Agroindustrielt produkt: Et produkt, som er beslægtet med landbruget, fx skind. Blandingsbrug: Et landbrug, hvor der både produceres dyr og afgrøder. Over I alt Gennemsnit bedriftsstørrelse 42,8 50,1 54,6 Tabellen viser tydeligt, hvordan antallet af landbrug i Danmark falder. De tilbageblevne brug bliver til gengæld større. Landbrug er mange ting Den fælles hovedorganisation for dansk landbrug, Landbrug og fødevarer, inddeler erhvervet i to hovedgrupper. Hovedgruppe 1 : Husdyrbrug Svin, kvæg, slagtekyllinger, æg, mink og fiskeopdræt. Hovedgruppe 2 : Plantebrug Korn, kartofler og sukkerroer. Fra hver af disse undergrupper er der eksport til udlandet og salg til hjemmemarkedet. Man taler imidlertid også om andre såkaldte agroindustrielle produkter, som stammer fra landbruget. Det kan fx være mejerimaskiner, gødning, huder og skind m.v. Landbrugseksport og agroindustriel eksport udgjorde i 2010 tilsammen ca. 21 % af den danske eksport. Specialisering Tidligere var de danske landbrug såkaldte blandingsbrug, hvor man tjente sine penge på både afgrøder og dyr. I nyere tid er det kendetegnende, at de danske gårde bliver større og større. Samtidig bliver hver gård mere og mere specialiseret. Alt bliver sat i system, og der spares mest muligt på udgifter til løn, bygninger osv. 103

104 KAPITEL 5 ERHVERV Svineproduktion Danmark er et af de førende svineproduktionslande i verden. Der bor flere svin i Danmark end mennesker. Det betyder også, at svineproducenterne har en meget stor viden om, hvordan man producerer svin på den mest rentable måde. I en svineproduktion er der en bestemt række trin frem til slagtningen. En såkaldt cyklus. Løbeafdeling Drægtighedsstald Farestald Smågrisestald Slagtesvinestald Her befrugtes grisene. Oftest ved kunstig sædoverføring (insemination). Når en gris erklæres drægtig (gravid), kommer den i drægtighedsstalden indtil kort før, den skal fare (føde). Her kommer smågrisene, og her går soen, indtil smågrisene er vænnet fra. Her går smågrisene, indtil de vejer kg. I slagtestalden går grisene, til de efter 5-6 måneder når slagtevægten på lidt over 100 kg. Denne proces kan varieres på forskellige måder. Bl.a. staldenes indretning, dyrenes foder, kunstig eller naturlig befrugtning, lys og luft. Men det er netop på de felter, Danmark har en førerposition. Kopiark 5.6, 5.7, 5.8, 5.9 og 5.10 Pattegrise En so får i Danmark gerne unger pr. kuld. Hver unge dier moren gange i døgnet i sekunder. Der er kamp om pladserne. 104

105 KAPITEL 5 ERHVERV AKTIVITET Saltsydning laboratorieforsøg Husk beskyttelsesbriller! Prøv i grupper eller i fællesskab at blande 2 gram køkkensalt op i 25 milliliter vand. Rør rundt, til saltet er opløst. Anbring blandingen på et trådnet over en bunsenbrænder. Varm op, til vandet er forsvundet. Hvad kan I se eller lugte undervejs, hvor bliver vandet af? Hvor bliver saltet af? Outsourcing Mange gamle industrilande oplever ligesom Danmark, at industriproduktionen flytter til andre lande. I Danmark sker det hos store virksomheder som fx LEGO, ECCO og Grundfos. Årsagen er, at alle virksomheder hele tiden skal kunne konkurrere på verdensmarkedet for at overleve. Der skal skabes overskud, ny udvikling og nye investeringer, hele tiden. Da lønningerne i Danmark og andre industrilande efterhånden er blevet meget høje, bliver de varer, vi producerer, meget dyre og dermed sværere at sælge. I mange fattigere lande, fx i Asien og Østeuropa, er lønningerne meget lavere. Det er også billigere at købe fabriksjord, skatterne er måske lavere, og miljøkravene er ikke så skrappe. Dermed kan der produceres meget billigere i sådanne områder. Det rummer derfor ofte store fordele for virksomhederne at flytte produktionen til disse lande. Selvom mange industriarbejdspladser dermed forsvinder hos os, er det vigtigste, at virksomhederne kan overleve. Ofte fortsætter arbejdet med produktudvikling, salgsaftaler, administration osv. i det gamle industriland. Klarer virksomheden sig godt på verdensmarkedet, bliver der ofte flere arbejdspladser i virksomhedens hjemland.. Dermed er outsourcing ikke nødvendigvis et tab for det gamle industriland. 105

106 CAFE GEOS LEGO Hvert år deltager mange danske skoleelever i den internationale konkurrence First LEGO League. Det gælder om at bygge robotter, som skal kunne løse forskellige udfordringer. Her er det 8. klasses piger, der med en pink sløjfe på robotten laver en testkørsel. Vinderne af den danske konkurrence går videre til den internationale finale. Det hele begyndte egentlig som et snedkerværksted i Der blev produceret juletræsfødder, stiger og taburetter m.v. På denne tid var der økonomisk krise i det meste af verden, og mange virksomheder havde det svært. Derfor forsøgte virksomhedsejere at gå nye veje. Det gjaldt også for virksomheden i Billund. I 1932 begyndte man for alvor også at producere trælegetøj, og i 1934 blev LEGO navnet taget i brug. Ordet LEGO kan have to betydninger. Det er dels en sammenskrivning af ordene LEg GOdt. Men det er også latin, hvorfra det kan oversættes til jeg samler!. LEGO virksomheden producerer plasticlegetøj, som henvender sig til drenge og piger. Det er kendt af børn overalt i verden og kan købes i rigtig mange forskellige udgaver. Til gengæld er der måske ikke så mange, der ved, at LEGO virksomheden er en dansk opfindelse, fortsat er danskejet og med en historie, der ikke går særligt langt tilbage. Ved indgangen til det 21. århundrede blev LEGO legetøj af flere udenlandske legetøjssammenslutninger kåret som århundredets legetøj. LEGO virksomheden blev grundlagt af Ole Kirk Kristiansen i Billund i 1930 erne. Billund var dengang en meget lille jysk by mellem Esbjerg og Vejle. I dag er meget forandret. 106 PLASTIC-KLODSER Omkring 2. Verdenskrig begyndte plastic at erstatte træ i flere og flere produkter. Den tanke fik Kirk Kristiansen også. I starten af 1940 erne produceredes det første legetøj i plastic. I første omgang en lastbil, der kunne skilles ad og samles igen. I 1949 forsøgte man sig med de første plastic-klodser. Tanken var at udvikle legetøjsmursten i plastic, som børn kan bygge med. Det havde man ikke stort held med i starten. Klodserne hang ikke så godt sammen som dem, vi kender i dag. I 1958 lykkedes det derimod at udvikle en ny og forbedret udgave. Dels blev plastmaterialet forbedret. Dels konstrueredes klodserne nu med hule, indvendige rør og dels forbedredes klodsernes nøjagtighed. Nu kunne der for alvor bygges med LEGO klodser, og derfra gik udviklingen hurtigt.

107 CAFE GEOS Omkring 1960 stoppede virksomheden helt med produktion af trælegetøj. Der blev alene satset på at udvikle mulighederne med LEGO klodsen. Der var nu over 400 ansatte på virksomheden i Billund, og der blev oprettet en lille udviklingsafdeling til udvikling af nye idéer erne blev startskuddet til mange nye tiltag for LEGO virksomheden. For det første kom der LEGO køretøjer på markedet. Lastbiler, busser og biler med egne LEGO gummihjul. Det næste var batteridrevne LEGO tog. Salget gik strygende, virksomheden voksede og blev mere og mere kendt, også uden for Danmark. Der blev hele tiden sat nye idéer i søen, og blandt disse var også de nye DUPLO klodser. Et system af større klodser, som henvender sig til små børn. Tanken var, at børn tidligt skal lære LEGO produktet at kende, og det smarte er desuden, at DUPLO klodser kan bygges sammen med LEGO klodser. LEGOLAND Det var planen, at LEGO-produkter skal henvende sig til børn I alle aldre. Det var også planen, at så mange som muligt skulle lære LEGO produkterne at kende. Virksomheden åbnede derfor det første LEGOLAND i Billund I En oplevelsespark på ca m 2 og med gæster det første år. I dag er parken otte gange større, og der er åbnet LEGOLANDE i en række andre lande. Bl.a. i England, Tyskland og USA. LEG OG LÆRING I dag er virksomheden verdenskendt og der produceres LEGO klodser på fabrikker flere steder i verden. Der udvikles, produceres og sælges nu LEGO produkter til børn i mere end 130 lande. Ifølge virksomheden selv er det hele tiden målet at udvikle legetøj, som udvikler børns kreativitet gennem både leg og læring. LEGO er derfor bl.a. kendt for mange forskellige produktserier, som fx LEGO Mind Storms og LEGO Indiana Jones. I dag produceres der klodser i minuttet 24 timer i døgnet 365 dage om året. 24 mia. klodser pr. år. Næsten mennesker er ansat i LEGO virksomheden, og den er i dag den 5. største producent af legetøj i verden. OUTSOURCING LEGO har stadigvæk hovedsæde i Billund. Det sikrer mange arbejdspladser i området. Selvom meget af produktionen er outsourcet, og der i dag produceres klodser i bl.a. Tjekkiet og Mexico, har koncernen valgt at fastholde udgangspunktet i Danmark. LEGO har endda gjort den erfaring, at 107 det ikke altid betaler sig at outsource alt. Den overordnede styring af produktion og udvikling kan godt være samlet ét sted. Der kan endda i nogle situationer være fordele ved at producere tingene herhjemme, frem for i fx Kina. Derfor er noget af produktionen blevet insourcet igen. Når man betragter Billund på et kort, kan man se, at byen ligger lidt afsides. Der er langt til både kysten og langt til motorvejsnettet. Skruede man tiden tilbage, ville det måske have været mere fornuftigt at bygge LEGO virksomheden et andet sted i Danmark. En placering, hvor man lokaliserede sig tættere på større byer for at sikre sig arbejdskraft m.v. På den anden side har det vist sig let at tiltrække arbejdskraft fra omegnen, og siden starten I 1930 erne er der sket meget med infrastrukturen i Billund. Bl.a. er vejnettet udbygget voldsomt omkring byen, og der er i dag en stor og velfungerende lufthavn, som er med til at forbinde virksomheden med omverdenen.

108 DET VED DU NU OM ERHVERV ERHVERVSUDVIKLING Tidligere var de fleste danskere beskæftiget i landbruget. Dvs. den primære sektor. Efter 2. Verdenskrig voksede beskæftigelsen i industrien. Den sekundære sektor blev dermed stor i Danmark. De fleste lande gennemløber en tilsvarende erhvervsudvikling. FUR ET DANSK MINISAMFUND Der er tre hovederhvervsgrupper. Den primære, den sekundære og den tertiære. I den primære gruppe frembringer man råstoffer. I den sekundære gruppe forarbejder man råstofferne. I den tertiære gruppe arbejdes der med handel og service. PÅ ARBEJDE I NATUREN Dansk landbrug er især kendt for en meget stor svineproduktion. Dansk landbrug er meget effektivt og sørger for en stor del af landets eksportindtægter. Danmark råder over råstoffer som fx naturgas, olie, salt og kalk. SERVICESAMFUND I dag forsvinder mange industriarbejdspladser til udlandet. Flere og flere danskere arbejder i servicefagene. Den tertiære sektor er i dag den største i Danmark. I den internationale arbejdsdeling er det typisk sådan, at de fattigste lande leverer råvarerne, mens de rige lande forarbejder varerne og sælger dem. I fremtiden vil der ikke ske meget forarbejdning og industriproduktion i de rigeste lande. De må i stedet leve mere og mere af viden og service. 108

109 PRØV DIG SELV KAN DU HUSKE? Giv eksempler på erhverv i den primære, sekundære og tertiære sektor. Hvad er den industrielle revolution? Hvorfor findes der love om børnearbejde? Hvor stor er den danske arbejdsstyrke i dag? Hvor mange arbejder i den primære sektor i Danmark? Nævn nogle forskellige former for landbrug? Hvilke råstoffer er Danmarks vigtigste? FORSTÅR DU? Hvorfor bliver de danske landbrug mere og mere specialiserede? Hvordan kan der dannes råstoffer i den danske undergrund? Hvad sker der mon med danske arbejdspladser i fremtiden? Hvorfor flytter mange industrivirksomheder produktionen til udlandet? UDFORDRING Udviklingen har gjort, at nogle erhverv er forsvundet. Tidligere kunne man uddanne sig til fx børstenbinder, gørtler, bødker, rebslager eller sadelmager. Kan du finde ud af, hvad de hver især arbejdede med? Kan du give eksempler på nye uddannelser eller jobs, som du ikke mener fandtes for fx 25 år siden? 109

110 KAPITEL 6

111 Vejr og klima VEJRUDSIGT TEMPERATUR VIND NEDBØR KLIMA CAFE GEOS: EKSTREMT VEJR En typisk dansk vejrudsigt en dag i marts måned kunne lyde: Mest skyet og nedbør, først som regn eller slud men efterhånden som sne. Dagtemperaturer mellem 1 og 5 graders varme, og jævn til hård vind fra vest og nordvest, som drejer til nord. Om aftenen og natten klarer det op fra nord. Temperaturer ned mellem 2 og 7 graders frost og vinden bliver jævn til hård fra nord og nordvest, men aftager og bliver let til frisk. En vejrudsigt består altid af tre elementer, som udgør vejret, temperatur, vind og nedbør. Det danske vejr er kendetegnet ved at være meget forskelligt året igennem. Sådan er det ikke alle steder. Det afhænger helt af, hvor på jordkloden man befinder sig. Vejret er et øjebliksbillede, mens klimaet er gennemsnitsvejr over 30 år. Alle steder på Jorden er kendetegnet ved et bestemt klima med forskellige naturlige plantevækster. Hvad får vinden til at blæse? Hvorfor regner det? Hvordan læser og forstår man en vejrudsigt? Hvad er en hydrotermfigur? Hvordan kan man beskrive klimaet på Jorden? 111

112 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Vejrudsigt Uanset, hvor man befinder sig i verden, er man altid lige midt i vejret. Hvis man da ellers er udenfor. Danmark er nok et af de steder i verden, hvor der bliver talt mest om vejret. Vi har sjældent det samme vejr ret lang tid af gangen. Om sommeren er det for det meste varmt og tørt, men det kan også være regnfuldt og køligt. Om vinteren kan vejret skifte tilsvarende. Danmarks Meteorologiske Institut Det danske vejr har til alle tider gjort landets indbyggere afhængige af pålidelige vejrudsigter. Tænk blot på fiskeren, der skal på havet eller landmanden, som skal være sikker på, at der ikke kommer frost inden der skal sås om foråret. Efterår Typisk dansk efterår. Bladene er faldet af træerne, og jorden er våd efter hyppige regnskyl. Lige siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev oprettet i 1872, er der udarbejdet vejrudsigter, og i dag har vejrudsigterne nærmest karakter af underholdning. I alle medier fylder vejrudsigterne meget. Ikke bare fiskeren og landmanden lytter i dag til vejrudsigterne. Det gør alle. Femdøgns-udsigt Hos DMI udarbejdes der vejrudsigter hele tiden, og på deres hjemmeside kan vejrudviklingen konstant følges. Normalt arbejder DMI med to forskellige vejrudsigter. En for det kommende døgn og en for de næste fem dage. Da vejret i Danmark er så uforudsigeligt, er femdøgns-udsigten mere usikker jo længere man kommer væk fra fremstillingstidspunktet. 112

113 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA AKTIVITET Vejrmåling Foretag hver dag målingen af vejret. Helst på samme tid måske i middagspausen. Mål temperatur, vindhastighed, lufttryk og nedbør. Indsæt målingerne i et skema i klassen. Sammenlign med de daglige vejrudsigter og femdøgnsprognoser. Nedbør, temperatur og vind På en femdøgns-udsigt kan man se de tre elementer, som vejret består af. Nedbør (skyer), temperatur og vind. Nedbøren er vist som dråber ved skysymbolet. Onsdag forventes der nedbør. Dog ikke hele dagen, da Solen titter frem bag skyen. Nyttige oplysninger Uv-indeks: Uv-indeks er et mål for, hvor kraftig Solens ultraviolette indstråling er. Jo større tal, jo større indstråling. Temperaturen er vist ved en kurve, og den svinger op og ned efter døgnets rytme. Den højeste temperatur nås onsdag med ca. 16 grader, og den laveste temperatur er fredag nat med ca. 1 grads frost. Vinden vises ved hjælp af en pil og et tal. Pilen viser vindes retning, mens tallet viser vindes styrke i meter pr. sekund. Onsdag forventes vinden således at komme fra sydøst og have en styrke på syv meter i sekundet. Desuden er UV-indekset taget med de forskellige dage. Tallet viser hvor kraftig den ultraviolette indstråling er fra Solen. UV-indeks Indstrålingens styrke er afhængig af årstiden, tid på dagen og ikke mindst skyerne. Hvis indstrålingen er kraftig, skal man beskytte huden med solcreme, hat eller tøj. Er man på ferie i syden, er indstrålingen endnu kraftigere, og man skal derfor være endnu mere påpasselig. Hvis huden bliver udsat for kraftig UV-stråling i lang tid, kan den forårsage hudkræft. 113

114 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Vejrudsigten i gamle dage Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet i 1872 under Marineministeriet, og har lige siden udarbejdet vejrudsigter. Problemet var blot at få disse vejrudsigter ud til folket. Der eksisterede hverken radio, tv eller internet. Der fandtes aviser, men avisen kom ikke frem til læseren samme dag, som den var lavet. Så dagens vejrudsigt var allerede forældet. Telegrafen var opfundet, og det var således muligt at sende skriftlige beskeder fra by til by. Disse telegrafstationer var typisk også byens jernbanestation, og DMI telegraferede dagens vejrmelding til stationen. Her blev den kopieret og uddelt til de mindre stationer af togpersonalet. Kræftens Bekæmpelse anbefaler: UV indeks Risiko Beskyttelse 1-2 Lille Beskyttelse ikke nødvendig Moderat Brug tøj, hat og solcreme faktor Stor Brug tøj, hat og solcreme med faktor 15 eller mere Meget stor Sjældent i Danmark. Samme beskyttelse som ovenfor. Søg skygge. Over 10 Ekstrem Meget sjældent i Danmark. Søg skygge. Skal du være ude, så er tøj, hat, solcreme med meget stor faktor en nødvendighed. I Danmark er UV-indekset om vinteren 0 og op til 7-8 om sommeren. Når indekset kommer over 3 skal man tænke på de 3 solråd fra Kræftens Bekæmpelse: Siesta, Solhat og Solcreme. Også selvom man kun er ude i nogle få minutter. Ved vintertid og i kølige somre skal et fjerde råd også inddrages Sluk Solariet. Solen vejrets motor Alle vejrfænomener på Jorden bliver drevet af den energi, der til stadighed bliver tilført fra Solen. 114

115 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Varmeenergi Solens stråler rammer ikke Jorden ens over alt. Ved ækvator rammer solstrålerne vinkelret ind, mens de rammer mere og mere skråt på, jo længere man kommer mod Nord- og Sydpolen. Temperatur Uanset hvor man befinder sig på jordkloden, vil man kunne se Solen, hvis det da ikke lige er nat eller overskyet. Solen og den varmeenergi den tilfører Jorden er drivkraften i alle vejrfænomener. Solen er vejrets motor. Energitilførsel Indstrømning af varmeenergi er ikke lige stor overalt på jordkloden. Jo tættere man kommer på ækvator, jo større er energitilførslen pr. kvadratkilometer. Dette skyldes, at Solen står mere lodret over jordoverfladen ved ækvator. Solen varmer med andre ord mere ved ækvator end nær Nord- og Sydpolen. Nyttige oplysninger Refleksion: Tilbagekastning af sollys. Albedo: Et mål for refleksion af Solens indstråling. Albedoen er størst ved hvide overflader og mindst ved mørke overflader. Da energitilførslen fra Solen ikke er den samme overalt på Jorden, bliver opvarmningen heller ikke den samme. Dette er helt afgørende for dannelsen af vejrfænomener. Et andet forhold som skal med i denne sammenhæng er jordoverfladens tilbagekastning af lyset. Det kaldes refleksion. I gennemsnit reflekteres 38 % af Solens lys, men der er store forskelle. En overflade, der er dækket af sne, reflekterer næsten 90 % af lyset, mens en skov kun reflekterer ca. 10 %. Denne refleksion kaldes for albedo. Sollysets refleksion har stor betydning for Jordens opvarmning og dermed vejrets udvikling. Umiddelbart skulle man tro, at det er Solen der opvarmer luften. Det er ikke tilfældet. Solen opvarmer Jorden, som derefter afgiver sin varme til luften. Kopiark

116 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Jordens troposfære Troposfæren er den del af atmosfæren, som strækker sig op til ca. 10 km s højde. Skyformationer som her cumulusskyer kan opbygges gennem hele troposfæren. Atmosfærens bestanddele I forbindelse med klimaforandringerne tales der meget om CO 2 (carbondioxid eller kuldioxid) i atmosfæren. CO 2 kaldes en drivhusgas, fordi den sammen med andre luftarter holder på den varme, som udstråles fra jorden. CO 2 udgør sammen med de andre drivhusgasser ca. 1 % af atmosfæren. CO 2 alene udgør kun ca. 0,039 %. Hovedparten af atmosfæren består af 78 % nitrogen (kvælstof), mens oxygen (ilt) udgør ca. 21 %. Cirkeldiagrammet viser atmosfærens sammensætning. Den blå farve viser nitrogen (kvælstof), den røde oxygen (ilt) og den grønne farve andre luftarter herunder CO % 78 % Nyttige oplysninger Troposfæren: Den del af atmosfæren der ligger fra m s højde. Hektopascal (hpa): Mål for luftens tryk. Normaltrykket er 1013 hpa. 1 % Drivhusgas: Luftart i atmosfæren som bremser Jordens udstråling af varme. De to væsentligste er CO 2 og methan. Troposfæren Enhver, der har været ude at flyve, har på et eller andet tidspunkt set ned på skyerne. Bortset fra enkelte specielle skyer befinder de fleste skyer sig under meters højde. I virkeligheden kan man sige, at alle vejrfænomener finder sted fra jordoverfladen og op til m s højde. Man flyver således tit over vejret. Området med alle vejrfænomener kaldes troposfæren. Temperaturen i højden Nogle steder i bjergkæden Alperne, fx i Østrig, kan man løbe på ski om sommeren, fordi sneen på de højeste områder ikke når at smelte. Det skyldes, at det bliver koldere, jo højere man bevæger sig opad. Hvis man hæver sig 200 m falder temperaturen 1 grad. Dette tal er kun et gennemsnitstal, for det afhænger af, hvor fugtig luften er. Er luften helt uden vanddamp falder temperaturen 1 grad pr. 100 m. I m højde er temperaturen meget lav og temperaturen i luften uden for en flyvemaskine ligger typisk omkring minus 50 grader. Samtidig med at temperaturen falder med højden, falder luftens tryk. I m s højde er luftens tryk kun ca. en fjerdedel af, hvad den er nede ved jordoverfladen. Luftens tryk måles i hektopascal (hpa), og normaltrykket ved jordoverfladen er 1013 hpa, mens trykket i meters højde er ca. 250 hpa. Trykforholdene op igennem troposfæren har stor betydning for vindsystemerne og dermed vejrets udvikling. Jo større forskel der er i trykket, des kraftigere vil vinden blæse. 116

117 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Vind Når Solen opvarmer en luftmængde, vil afstanden mellem de enkelte luftmolekyler vokse, hvorved luftmængden bliver lettere. Den opvarmede luft vil derved stige opad. Hvis man i en stue har en brændeovn, vil man klart kunne føle forskellen mellem den kolde luft ved gulvet og den varme luft ved loftet. Det er i øvrigt det samme fænomen, som holder en varmluftsballon svævende. Med andre ord: Varm luft stiger op. Det er omvendt, hvis en luftmængde afkøles. Her vil afstanden mellem de enkelte luftmolekyler formindskes og luften blive tungere. Med andre ord: Kold luft synker nedad. Dette er de grundlæggende fysiske årsager til, at der opstår vinde på Jorden. Søbrise og landbrise Søbrise kan i sin enkleste form ses omkring en ø på en varm sommerdag. Øen, som fx kunne være Sjælland, vil blive varmet mere op end det omkringliggende vand, fordi landjorden er lettere at varme op end vand. Luften over øen bliver lettere og stiger til vejrs. Da luften derved forsvinder fra øen, vil der opstå et svagt lavtryk inde over land. Da der samtidig er et forholdsvis højt tryk ude over vandet, vil bevægelserne i luften forsøge at udligne dette tryk. Der blæser derved en vind fra havet ind mod landet. Vi har det, der hedder en søbrise. Vinden kommer jo fra søen. Nyttige oplysninger Søbrise: Kaldes også havbrise. Vind der blæser fra havet og ind over land efter en dag med kraftig solopvarmning. Landbrise: Vind der blæser fra land og ud over havet, når landet afkøles fx om natten. Om natten sker det omvendte. Her køles luften kraftigst ned over landet, hvorved luften synker ned mod jordoverfladen. Derved stiger trykket i forhold til luften ude over havet. Igen vil denne trykforskel blive udlignet ved, at der blæser en vind fra land ud over havet. Dette fænomen kaldes landbrise, da vinden kommer inde fra land. En ekstrem form for søbrise finder sted i Asien. Inde over det asiatiske kontinent foregår der er om sommeren en kraftig opvarmning, og den varme luft stiger til vejrs. Der opstår et lavtryk som fyldes af monsunvindene, der blæser ind fra bl.a. Det Indiske Ocean. Kopiark 6.2 og

118 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Jordens primære vindsystem Grundlæggende er det forskellene i opvarmningen af jordklodens overflade, der skaber de overordnede vindsystemer. Ved ækvator, hvor der er størst indstråling fra Solen, vil luften varmes kraftigt op og stige til vejrs. Området betegnes den intertropiske konvergenszone eller ITK-zonen, som det forkortes. Der vil her dannes et lavtryk, og vinden vil blæse mod dette lavtryk. Dog ikke direkte, da vinden afbøjes af corioliskraften, hvorved vinden kommer til at blæse skråt mod ækvator. Det er disse vinde der hedder passatvinde. Simpel håndholdt vindmåler Vinden blæser ind i de tre skåle som så roterer. Vindhastigheden aflæses ved den røde streg. Corioliskraften skyldes Jordens rotation, da ikke alle punkter på jordoverfladen bevæger sig med samme hastighed. Omvendt vil der ved Nord- og Sydpolen ske en afkøling af luften, hvorved der dannes et højtryk, og vinden vil blæse fra Nordpolen. Det tilsvarende finder sted ved Sydpolen. Disse indviklede forhold skaber tilsammen det som kaldes Jordens primære vindsystem. 118

119 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Corioliskraften Det var fysikeren G.G. Coriolis ( ) som først beskrev den kraft, der får vinden til at dreje til højre på den nordlige halvkugle og til venstre på den sydlige halvkugle. Dette skyldes Jordens rotation. Hvis et badekar fyldes med vand, og proppen i bunden af karet fjernes, vil vandet begynde at strømme ud. I løbet af et stykke tid vil der i vandet opstå en roterende bevægelse omkring afløbet. Denne bevægelse er skabt af corioliskraften. Hvis man står på ækvator, er omkredsen af Jorden ca km, og da en jordomdrejning tager 24 timer, har man på ækvator en hastighed på ca km/t. Jo længere man bevæger sig væk fra ækvator falder denne hastighed, da omkredsen af Jorden bliver mindre og mindre. Ved polerne er hastigheden således næsten 0 km/t. Nyttige oplysninger ITK-zonen: Den intertropiske zone omkring ækvator, hvor de store vindsystemer mødes. Corioliskraften: Kræfter som udspringer af Jordens rotation og som afbøjer vinden. Passatvinde: En del af det primære vindsysstem. Vindene blæser mod sydvest på den nordlige halvkugle og nordvest på den sydlige halvkugle. Vindene mødes i ITKzonen. Jordens primære vindsystem: De overordnede vindsystemer på Jorden. Laver man det tankeeksperiment, at en kanonkugle skydes fra ækvator og mod nord, vil det sted som kanonkuglen rammer, bevæge sig med en langsommere hastighed mod øst end den hastighed kanonkuglen har mod øst. Kanonkuglens bane vil derfor blive afbøjet mod øst eller mod højre. Hvis kanonkuglen skydes fra Nordpolen mod ækvator, vil kanonkuglen igen blive afbøjet mod højre, men i dette sidste tilfælde bliver det så mod vest. I virkeligheden tager militærets langtskydende kanoner faktisk højde for corioliskraften, når sigtet indstilles. Corioliskraften Kanonkuglen rammer ikke ved enden af den røde pil, men ved enden af den blå pil. 119

120 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Storm rammer Danmark En voldsom storm har ramt landet. I Esbjerg er et træ væltet ud på vejen. Orkanstyrke Vindstyrker i Danmark d. 8. januar De blå tal angiver gennemsnitsvindstyrken (middelvinden), mens de røde tal angiver de kraftigste vindstød. I (næsten) hele landet var der således vindstød over orkanstyrke. Nyttige oplysninger Beaufortskalaen: Gammel skala til måling af vindhastigheder. Orkanstyrke: Vindhastigheder på 32,7 m/sek eller derover. Vindstyrker Vinden blæser altid fra højtryk mod lavtryk. Jo større trykforskellen er, des kraftigere blæser vinden. Vindstyrken måles med en vindmåler og kan måles i forskellige enheder. I gamle dage anvendte man Beaufortskalaen som gik fra Skalaen er opkaldt efter den franske videnskabsmand Francis Beaufort ( ), som opfandt den. Denne målemetode er ikke den bedste, da det nemt kan blæse mere end vindstyrke 12. Derfor måler man i dag næsten altid vinden i meter pr. sekund. Den 3. december 1999 blev Danmark ramt af en meget kraftig storm, hvor der mange steder i landet blev målt vindstyrker helt op til 51 meter pr. sekund. Altså meget over orkanstyrke. Kopiark

121 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Nedbør Når meteorologerne taler om nedbør, handler det om rim, dug, tåge, sne, slud, hagl og regn. I virkeligheden handler al nedbør om vand under en eller anden form. For at forstå, hvorfor det regner, er det vigtigt at forstå, at al luft indeholder vand i form af vanddamp. Vanddamp i luften Der hvor du sidder nu, er der vand i luften. Er der tilpas med vand i luften, har du det fint. Er der for lidt vand i luften, bliver dine læber og huden tør. Varm luft kan indeholde meget vanddamp, mens kold luft kun kan indeholde lidt vanddamp. Når man tager bad i badeværelset, kommer der meget vanddamp i luften, og på et eller andet tidspunkt vil spejlet dugge, fordi der dannes små dråber på spejlet. Når det sker, er det fordi, luften ikke kan indeholde mere vanddamp. Man siger, at luften er mættet af vanddamp, eller dugpunktet er nået. Luftfugtigheden måles med et hygrometer. Når luften er mættet og der dannes dråber, er luftfugtigheden 100 %. Når luftfugtigheden er høj, som den fx er i en regnskov, er det meget svært at tørre tøj. Luften kan ikke optage mere vand og derfor bliver tøjet ikke tørt. Det er omvendt i en ørken. Her er luften tør og har derfor let ved at optage mere vand. Fugtigt tøj bliver meget hurtigt tørt. Luftfugtighed Et hygrometer måler luftens fugtighed i procent. I dette tilfælde vises 46 % relativ luftfugtighed. Nyttige oplysninger Dugpunkt: Når en luftmængde ikke kan indeholde mere fugtighed er luftfugtigheden 100 %, og der dannes dråber. Dugpunktet er nået. Hygrometer: Instrument til måling af luftens fugtighed. Kopiark 6.5 Nedbør Al luft indeholder vanddamp, og når luften bliver afkølet, vil der dannes dråber. Al nedbør handler derfor om, at vanddamp i luft bliver afkølet, således at der kan dannes dråber. Når dråberne bliver for tunge, falder de som regn. Er det frostvejr, falder nedbøren som sne. Mange tror fejlagtigt at skyer er vanddamp. Det er ikke tilfældet. Skyer er vanddråber der er resultatet af opadstigende luft, som er kølet af under opstigningen. Temperaturen falder med ca. ½ grad for hver 100 m luften stiger op. 121

122 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Skyerne kan se ud på mange forskellige måder. De inddeles i strato-skyer (lave), alto-skyer (mellemhøje) og cirro-skyer (høje). Det er især mængden af vand og omgivelsernes temperatur, der bestemmer, hvor højt skyerne er placeret. Skyer Skyer kan se ud på mange forskellige måder. Groft inddeler man skyerne i høje skyer, mellemhøje skyer og lave skyer. Nedbørsformer Nedbør kan opstå på tre forskellige måder. 1. Stigningsregn En fugtig luftmasse blæser fra havet ind over land, hvor den rammer kysten og bliver presset op i højden fx af bjerge. Dette finder bl.a. sted ved Bergen i Norge, som er et af de steder i Europa, hvor det regner mest. Et andet eksempel kan hentes i Asien, hvor en varm og fugtig luft blæser ind fra Det Indiske Ocean og rammer verdens højeste bjerge i Himalaya. Det er ikke uden grund at området ved foden af Himalaya-bjergene har verdensrekord i regn. 122

123 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA 2. Varmetordenvejr En varm sommerdag sker der en kraftig opvarmning af et landområde. Dette medfører, at den varme luft stiger op og der dannes skyer. Er skyudviklingen kraftig nok kan der dannes tordenvejr og det regner. Dette kan nemt finde sted i Danmark. Men det typiske eksempel på denne nedbørsform skal findes omkring ækvator. Her sker der en kraftig opvarmning og luft strømmer til både fra nord og syd. Det betyder, at der omkring ækvator er vindstille, da den varme luft fra nord og syd mødes og bevæger sig opad. Dette område kaldes for kalmebæltet. I virkeligheden ligger kalmebæltet ikke over ækvator hele tiden, men forskydes med årstiderne lidt nord og lidt syd for ækvator. 3. Frontnedbør Danmark ligger et sted på Jorden, hvor der hele tiden er kamp mellem kolde luftmasser fra nord og varme luftmasser fra syd. Hvor disse to luftmasser støder sammen, dannes der en front, og over denne front blæser en meget kraftig vind. Den kraftige vind kaldes en jetstrøm. Jetstømmen bevirker, at der ved jordoverfladen kan dannes lavtryk. Disse lavtryk vandrer i strømmens retning. I Danmark er det typisk fra vest mod øst. Disse vandrende lavtryk bliver efterhånden fyldt ud af luften, som blæser imod dem. Inden lavtrykket er fyldt, er der to fronter mellem den kolde og den varme luft. Hvor den varme luft bevæger sig op over den kolde luft, findes varmfronten, og hvor den kolde luft vælter hen over den varme luft, findes koldfronten. Når lavtrykkets to fronter bevæger sig med lavtrykket hen over Danmark bliver varm luft begge steder presset op, og ved begge fronter kommer der nedbør. Deraf navnet frontnedbør. Fronter over Danmark En typisk vejrsituation er når Danmark bliver passeret af et vandrende lavtryk, som bevæger sig fra vest mod øst. Lavtrykkene følger kraftige vinde som blæser i stor højde. De såkaldte jetstrømme. Når lavtrykket passerer, rammes Danmark først af varmfronten. Foran varmfronten findes der masser af skyer, og der dannes nedbør. Det regner. Efter varmfronten er passeret, kommer der et område uden skyer, typisk med ret lune temperaturer. Nyttige oplysninger Stigningsregn: Den type nedbør der dannes, når en luftmasse tvinges op over fx en bjergkæde. Varmetordenvejr: Den type nedbør der dannes i forbindelse med tordenvejr. Kaldes ved ækvator også for konvektionsnedbør. Kalmebæltet: Centrum af ITK-zonen. Her er der vindstille, da luften stiger til vejrs. Frontnedbør: Nedbørstype der dannes i forbindelse med koldfront og varmfront. Front: Skillelinje mellem to luftmasser med forskellige temperaturer. Jetstrøm: Kraftig vind som blæser i stor højde. 123

124 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Anmeld en vejrudsigt Efterhånden har vejrudsigter på de forskellige TV-kanaler fået karakter af underholdning. Vejrudsigter har store seertal og man forsøger hele tiden at forbedre dem. AKTIVITET I skal prøve at anmelde en vejrudsigt fra TV 2 og DR. Udvælg en bestemt aften og se vejrudsigten for i morgen på begge TVkanaler. Sammenlign dem og find fordele og ulemper. Fremlæg anmeldelserne i næste geografitime i klassen. Efter et stykke tid bliver Danmark passeret af koldfronten. Som ved varmfronten er der her masser af skyer det regner igen. En af de sværeste opgaver for danske meteorologer er at forudsige, hvordan disse vandrende lavtryk passerer landet. Kan lavtrykspassagen forudsiges, kan man også sige, hvornår der kommer regn. På en varm sommerdag eller en klar vinterdag helt uden nedbør, passerer ingen lavtryk. Her er der nemlig typisk et højtryk over landet, som ligger og blokerer for de vandrende lavtryk. Kopiark 6.6 og 6.7 Lavtryk over Nordatlanten De vandrende lavtryk, som har meget stor virkning på det danske vejr, dannes over Nordatlanten. På billedet ses et flot lavtryk mellem Island og Scotland. I løbet af et par dage vil dette lavtryk, med tilhørende fronter, passere Danmark. 124

125 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Klima Klimaet hænger nøje sammen med, hvor på Jorden man befinder sig. Bor man højt mod nord, er klimaet typisk koldt, mens det mod syd typisk er varmt. I hvert fald indtil vi når ækvator. Videre syd for ækvator falder temperaturen igen. Klimazoner I Danmark deler vi Jordens klima op i nogle klimazoner. Tit beskrives disse zoner som klima- og plantebælter. Det var danskeren Martin Vahl ( ), der lavede denne inddeling. Martin Vahl var botaniker. Da alle planter har specielle krav til temperatur og nedbør, brugte han dem som udgangspunkt for sin inddeling i klimazoner. Martin Vahls klimazoneinddeling: 1. Nordlige polare zone 2. Nordlige tempererede zone 3. Nordlige subtropiske zone 4. Tropisk zone 5. Sydlige subtropiske zone 6. Sydlige tempererede zone 7. Sydlige polare zone Nyttige oplysninger Klimazoner: I forhold til den naturlige plantevækst inddeles Jorden i syv klimazoner. Disse kaldes også for klimabælter. De fire overordnede klimazoner har sit udgangspunkt i den tropiske zone omkring ækvator. De øvrige zoner betegnes så h.h.v. nordlige og sydlige, hvorfor man i alt kommer op på syv klimazoner. Kopiark

126 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Hydrotermfigur Når et lands klima skal beskrives, bruger man tit en særlig figur, en hydrotermfigur. En hydrotermfigur viser både et steds temperatur og nedbør fordelt på årets måneder. Nederst i en hydrotermfigur ses 12 måneder, markeret med forbogstav. I venstre side af figuren ses skalaen for temperatur. Temperaturerne angives i grader. Denne skala hører til den røde linje i figuren. Gennemsnitstemperaturen i juli, som er varmeste måned, er således ca. 8 grader. Hydrotermfigur for Nuuk. I højre side af figuren ses skalaen for nedbør. Nedbøren vises med de blå søjler og angives i millimeter (mm). I september måned, som er den måned hvor det regner aller mest, er det ca. 70 mm. Lægger man alle måneder sammen giver det en årlig nedbør på ca. 500 mm. Kopiark 6.9 og 6.10 Fire klimaeksempler I det følgende vil vi se på klimaet fire forskellige steder på Jorden. De fire steder er: Nuuk, København, Perth og Bangkok. 1. Polarklima, Nuuk Nuuk er hovedstaden i Grønland, hvor der er polarklima. I det polare område bliver den varmeste måned sjældent over 10 grader varm. Den varmeste måned er juli, og her kommer tem- Illuissat, Grønland I den polare klimazone ligger der mange steder is og sne året rundt. 126

127 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA peraturen kun op på ca. 8 grader. Derimod når temperaturen i januar ned på 8 grader. Klimaet er barskt og stiller store krav til planter, dyr og mennesker. Det er i denne zone, der kan forekomme permafrost. Det betyder, at jorden er frosset hele tiden og ikke når at tø op i løbet af sommeren. 2. Tempereret klima, København København ligger i den nordlige tempererede zone. Her er hovedreglen, at varmeste måned skal være over 10 grader, mens den koldeste måned skal være under 5 grader. I de tempererede zoner er der stor forskel på, om et sted ligger tæt ved havet eller langt fra havet. Danmark ligger fx tæt ved havet, mens det indre af Rusland ligger langt fra havet. Det betyder meget for klimaet. Solen har lettere ved at varme land op, end den har ved at varme vand op. Til gengæld er vand bedre til at holde på varmen end jorden. Det betyder, at der i nærheden af havet ikke er så stor forskel på den laveste og den højeste temperatur i løbet af et år. Derimod er der meget stor forskel i det indre af Rusland. Man taler om tempereret fastlandsklima, hvis forskellen mellem højeste og laveste temperatur er mere end 18 grader. Er forskellen under 18 grader er der kystklima. På hydrotermfiguren fra København er forskellen under 18 grader, og København har derfor tempereret kystklima. Det gælder i øvrigt hele Danmark. Hydrotermfigur for København. Nyttige oplysninger Hydrotermfigur: En figur, der viser et steds temperatur og nedbør fordelt på årets måneder. Permafrost: Frosset jord, som ikke når at tø op om sommeren. Fastlandsklima: Findes i den tempererede klimazone, hvor forskellen mellem laveste og højeste temperatur er større en 18 grader. Kystklima: Findes i den tempererede klimazone, hvor forskellen mellem laveste og højeste temperatur er mindre end 18 grader. Efterårsvejr i Danmark Danmark har tempereret kystklima, hvor den gennemsnitlige temperaturforskel mellem koldeste og varmeste måned er under 18 grader. 127

128 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Golfstrømmen Når man ser på et kort over klimazonerne på Jorden, ses det tydeligt, at grænserne mellem de forskellige klimazoner ikke er lige og vandrette linjer. De bugter sig meget. Dette skyldes bl.a. to ting. 1. De store bjergkæder på kontinenterne. 2. Havstrømmene. I Atlanterhavet ud for den amerikanske østkyst har Golfstrømmen sit udgangspunkt. Denne enorme havstrøm fører varmt vand fra de tropiske områder helt op til Ishavet nord for Island. Dette varme vand giver et mildere klima langt mod nord. Selv i kolde vintre fryser de norske fjorde ikke til. Færøerne ligger lige midt i Golfstrømmen og strømmen er årsagen til, at øgruppen har et forholdsvis mildt og ensartet klima. 3. Subtropisk klima, Perth Perth i Australien har subtropisk klima. Australien ligger på den sydlige halvkugle, og det ses tydeligt på hydrotermfiguren. Temperaturkurven buer nedad, da den varmeste måned nu er december og ikke juli/august (som i Danmark). I det subtropiske klima skal den koldeste måned være over 5 grader. I Europa har vi subtropisk klima i bl.a. Kroatien, Grækenland, Italien og Sydspanien. Hydrotermfigur fra Perth. Cres, Kroatien I det subtropiske klima omkring Middelhavet er den lave bevoksning, maki, en naturlig og typisk vegetation. 128

129 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Regnskov Ikke bare i Thailand, men overalt hvor der er regnskov, er den truet. Den bliver ryddet for at skaffe mere landbrugsjord og for at sælge værdifuldt træ. 4. Tropisk klima, Bangkok Bangkok er hovedstad i Thailand, og her er tropisk klima. Det tropiske klima findes i området omkring ækvator, hvor den koldeste måned er over 15 grader. Desuden forekommer der aldrig frost. Mange steder i det tropiske område er der meget frodigt med stor plantevækst. Det er i denne zone, de fleste af verdens regnskove findes. De steder i troperne, hvor det regner meget lidt, eller slet ikke, finder vi steppe- og ørkenområder. Som det kan ses på hydrotermfiguren regner det meget i Bangkok. Mere end dobbelt så meget som i Danmark. Den røde temperaturkurve er forholdsvis vandret, hvilket viser, at vi er tæt på ækvator. Temperaturen ligger konstant over 25 grader, og Bangkok er den hovedstad i verden, der har den højeste gennemsnitstemperatur året igennem. Hydrotermfigur fra Bangkok. Da der er meget fugtig og meget varmt dannes der tit tordenvejr. Det er ikke ualmindeligt at der i troperne er tordenvejr hver dag. I tropiske områder med stor nedbør er det gode vækstforhold for træer og planter. Det er i disse områder verdens regnskove findes. 129

130 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Hvordan var klimaet? Tænk tilbage på en ferie du har været på. Det kan være både i Danmark og i udlandet. Du skal lave en præsentation af klimaet på det sted, hvor du har været. I skal hver især fremlægge jeres arbejde for klassen. AKTIVITET Menneske og klima Martin Vahl anvendte i sin klima- og plantebælte inddeling betegnelser som ørken, busksteppe, græssteppe, savanne og regnskov, som angivelser for den naturlige plantevækst. Klimaet er bestemmende for, hvor det er muligt for mennesker at leve. Udgangspunktet er, at der skal kunne skaffes føde. I tidligere tider dyrkede man jorden for at skaffe føde til eget brug, men i dag dyrker man de fleste steder afgrøder, som skal sælges. Savanne med naturlig plantevækst. Risdyrkning i tropisk klima, Kenya. Danmark ligger i den tempererede klimazone, og det giver gode muligheder for at dyrke jorden. Danmark har et højt industrialiseret landbrug, og der tjenes mange penge på at sælge de produkter, som landbruget fremstiller. Omvendt må vi også importere mange fødevarer. Det kan fx være appelsiner og citroner, der dyrkes i de suptropiske områder, eller ris og bananer der kommer fra de tropiske områder. Men som det er tilfældet med den naturlige plantevækst kan man sige, at mange fødevarer i dag hører til i bestemte klimazoner. Mange steder snyder man naturen og dyrker fødevarer som ikke hører til i klimazonen. På Island dyrker man fx tomater i store drivhuse. Kopiark

131 KAPITEL 6 VEJR OG KLIMA Klimaoversigt Ovenfor er der en oversigt over de forskellige klimatyper med tilhørende naturlig plantevækst. Oversigten er lavet med en varmepil og en nedbørspil. De fire klimazoner markeret med det koldeste klima nederst. Områder med mest nedbør er placeret længst til venstre i skemaet. Ved den subtropiske zone er flere temperaturmarkeringer for koldeste måned. Dette skyldes bl.a., at bjergkæderne på de store kontinenter (Nordamerika, Asien og Europa) påvirker klimaet. Et område i tropisk klima med moderat nedbør og en tørtid på 5-7 måneder har som naturlig plantevækst Græssteppe. 131

132 CAFE GEOS EKSTREMT VEJR Overalt på kloden bliver vejrfænomener mere og mere ekstreme. Tornadoer bliver kraftigere, og der kommer flere og flere hurricanes. Hvorfor opstår disse voldsomme vejrfænomener? Kraftig tornado fra staten Kansas. Område i USA som er fuldstændigt ødelagt af en tornado. TORNADOER De kraftigste vinde på Jorden er målt i forbindelse med tornadoer. En tornado er en roterende vind, som opstår inde over land i forbindelse med opadstigende luft. På grund af corioliskraften begynder luften at rotere kraftigt og danne et opadgående sug. Nogle af verdens kraftigste tornadoer dannes i det centrale USA, især i maj og juni måned. En tornado kan dannes, hvis luften ved jorden er varm og fugtig, mens den ovenover er kold og tør. Hvis den varme luft pludselig stiger til vejrs dannes der et kraftigt lavtryk. Luften strømmer til fra alle sider og en tornado er født. En kraftig tornado der bevæger sig hen over landet ødelægger alt på sin vej. Den opadstigende luft er så kraftig, at alt muligt kan blive suget op i tornadoen, for efterfølgende at blive tabt igen. 132 Vindstyrken i tornadoer kan blive meget kraftig, og den alminde-

133 CAFE GEOS Intensitet Vind m/s 0-18 Længde kilometer <0.5 Bredde meter <5 Skade Motoren i en hurricane er en meget kraftig fordampning af det varme havvand. En hurricane dannes således over hav. F-0 F-1 F ,5-1,5 1,6-5 6,0-16 6, let moderat betydelig Hurricanes giver man hvert år navne. Man har hørt om hurricanes som Hugo, Andrew, Mitch m.fl., men den mest berømte er nok Katrina fra F-3 F-4 F svær voldsom meget voldsom Katrina bevægede sig ind over Bahamas og Florida for til sidste at ramme byen New Orleans, hvor den anrettede voldsomme ødelæggelser. lige måde at måle vindstyrker på kan ikke bruges. Man har derfor lavet en helt speciel skala for disse kraftige vindsystemer. Fujita-skalaen er opkaldt efter den amerikanske meteorolog Therodore Fujita. Man deler tornadoerne op fra F-0 til F-5, hvor den sidste er den kraftigste. I en F-5 tornado er der tale om vindstyrker helt op til 142 m/sek., altså mere end fire gange så kraftig som en dansk orkan. Bredden på en F-5 er op til 5 km, hvilket betyder, at den trækker et spor af ødelæggelser med en bredde på 5 km. Desuden kan sporet efter en F-5 tornado være op til 500 km langt. På en varm sommerdag kan der i Danmark ses meget små og svage tornadoer, som man betegner som hvirvelvinde eller skypumper. Der er eksempler på skypumper, som har anrettet betydelig skade. HURRICANES Hurricane er det amerikanske ord for orkan. De berømte amerikanske hurricanes er som regel meget kraftigere end danske orkaner. Det skyldes, at amerikanske hurricanes dannes over varme havområder, hvor havtemperaturen er mindst 26 grader, hvilket aldrig opnås i Danmark. Vinden i en hurricane opnår de samme hastigheder som i en tornado. 133 Da det er fordampningen af det varme havvand, der er motoren i en hurricane, vil en hurricane langsom dø ud, når den kommer ind over land. Hurricanes rammer ikke bare i USA men også forskellige steder i Asien. Her omtales de typisk som tropiske cykloner eller tyfoner. Hurricane Katrina.

134 DET VED DU NU OM VEJR OG KLIMA VEJRUDSIGT Vejret beskriver primært temperatur, vind, skyer og nedbør.. En prognose og en vejrudsigt er en forudsigelse af vejret. Jo længere ud i fremtiden vejret forudsiges, jo mere usikker bliver vejrudsigten. Solens ultraviolette indstråling kan være skyld i hudkræft hos mennesker. TEMPERATUR Solen er motoren i alle vejr- og klimafænomener. Refleksion af Solens stråler kaldes albedo. Langt de fleste vejrfænomener foregår under 10 kilometers højde. Den del af atmosfæren kaldes troposfæren. Temperaturen aftager i gennemsnit 1 grad for hver 200 meter man bevæger sig opad i atmosfæren. Normallufttrykket er 1013 hektopascal (hpa). Kun 0,039 % af atmosfærisk luft er CO 2. VIND Når en luftmasse er varmere end omgivelserne, stiger den til vejrs. Sø- og landbrise er vejrfænomener der opstår, når fx en ø opvarmes eller afkøles. Det primære vindsystem består af de store vindsystemer på jordkloden. Vindstyrker måles i meter pr. sekund. Alle vinde på Jorden afbøjes af corioliskraften, der skyldes Jordens rotation. KLIMA Vejr og klima er ikke det samme. Klima er gennemsnitsvejr over 30 år. En hydrotermfigur beskriver klimaet på en bestemt lokalitet. De fire klimazoner er: Polarklima, tempereret klima, subtropisk klima og tropisk klima. ITK-zonen ligger omkring ækvator. Danmark ligger i den tempererede klimazone. Der er stor forskel på kyst og fastlandsklima. NEDBØR Al luft indeholder vanddamp. Jo varmere luften er, des mere vanddamp kan den indeholde. Nedbør dannes, når vanddamp i en luftmængde køles af. (Når den relative luftfugtighed er 100 %) Der findes tre forskellige måder nedbør kan opstå på: Varmetordenvejr, stigningsregn og frontnedbør. Langt den meste nedbør i Danmark stammer fra frontnedbør. 134

135 PRØV DIG SELV KAN DU HUSKE? På hvilke tre forskellige måder kan nedbør opstå? Hvad hedder det instrument, som man måler luftens fugtighed med? Hvilken af de tre nedbørsformer er hyppigst i Danmark? Hvad hedder den del af atmosfæren, som indeholder vejrfænomenerne? Hvad viser en hydrotermfigur? Hvor kraftig er vindstyrken i en F4 tornado målt i meter/sek? FORSTÅR DU? Hvorfor stiger en varmluftballon op? Hvad er dugpunktet? Hvorfor har Bergen i Norge ekstremt meget nedbør? Hvorfor er det altid i Midtjylland, man hører om efterårets første nattefrost? Hvad er forskellen på absolut og relativ luftfugtighed? UDFORDRING Forklar, hvorfor giver det giver regn, når en luftmasse presses op over en bjergkæde, som det er tilfældet ved stigningsregn? Hvordan virker corioliskraften? Forklar sammenhængen mellem monsun og oversvømmelseskatastrofer i Bangladesh og Pakistan? Overalt på Jorden bliver de ekstreme vejrfænomener voldsommere og voldsommere. Hvad er en mulig forklaring på dette? Et gammelt ordsprog siger: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. Hvordan hænger dette sammen med en passage af en varmfront? 135

136 NYTTIGE OPLYSNINGER Abort: Afbrydelse af kvindens graviditet. Aflejring: De nedbrudte og transporterede materialer som fx sand eller kalk vil med tiden lægge sig på nye steder, hvor de hober sig op og måske igen danner faste materialer. Agroindustrielt produkt: Et produkt, som er beslægtet med landbruget, fx skind. Albedo: Et mål forrefleksion af Solens indstråling. Albedoen er størst ved hvide overflader og mindst ved mørke overflader. Arbejdskraft: Brug af menneskelig energi til produktion. Bakkeø: Bakkede områder i Vestjylland, som ikke var isdækket i sidste istid. De består af morænemateriale fra den forrige istid, Saaleistiden. Beaufortskalaen: Gammel skala til måling af vindhastigheder. Befolkningsbalance: Når forskellene på fødte og døde samt ud- og indvandrede tilsammen giver nul. over ét år. Udviklingen angives ofte i procent. Blandingsbrug: Et landbrug, hvor der både produceres dyr og afgrøder. Bondesamfund: Samfund, hvor hovedparten af indbyggerne lever af landbrug. Brødføde: At skaffe mad til sig selv og andre. Bruttonationalprodukt: Værdien af landets samlede produktion pr. år. Byudvikling: Den planlagte eller uplanlagte måde en by vokser på. Børnepenge: De penge børnefamilier i Danmark hvert kvartal fra staten modtager til deres børn. Bådflygtninge: Flygtninge der i både forsøger at sejle til nye lande. Cement: En kalk- og lerblanding, der bl.a. bruges til fremstilling af beton. Corioliskraften: Kræfter som udspringer af Jordens rotation og som afbøjer vinden. Dugpunkt: Når en luftmængde ikke kan indeholde mere fugtighed er luftfugtigheden 100 %, og der dannes dråber. Dugpunktet er nået. Dybgrave: Dannes, når en tung oceanbundsplade presses ned under en kontinentplade. Dødislandskab: Småbakket morænelandskab, hvor efterladte enheder af is fra gletsjeren har skabt talrige lavninger. Dødsrate: Antal dødsfald pr. år pr indbyggere. Eksport: Varer, der sælges til udlandet. Epicenter: Det sted på jordoverfladen, som ligger umiddelbart over hypocentret. Erosion: Når faste materialer, som klinterne ved Møn, nedbrydes af regn, frost og tø mm. Fastlandsklima: Findes i den tempererede klimazone, hvor forskellen mellem laveste og højeste temperatur er større en 18 grader. Befolkningspyramide: Diagram, som viser befolkningens sammensætning fordelt på køn og alder. Mændene vises til venstre og kvinderne til højre. Befolkningssammensætning: En befolkningsfordeling efter køn og aldersklasser. Befolkningstæthed: Antal indbyggere pr. km 2. Det udregnes ved at dividere indbyggertallet med arealet. Befolkningsudvikling: Beregnes som stigningen i befolkningstallet fra et tidspunkt til et andet. Som regel Dampmaskine: En kraftkilde, hvor trykket fra vanddamp bruges til at udføre arbejde. Datolinjen: Tænkt linje gennem Stillehavet, hvor længdegraderne mødes. Demografisk transition: Beskrivelse af befolkningens udvikling i forhold til døds- og fødselsrate. Drivhusgas: Luftart i atmosfæren som bremser Jordens udstråling af varme. De to væsentligste er CO 2 og methan. 136 FN: Forkortelse for Forenede Nationer. International organisation, som har til formål at arbejde for fred mellem alle verdens lande. Fygesand: Sand, der er blæst bort fra ubevoksede områder og har lagt sig på nye steder. Foldebjerge: Bjerge, der er dannet ved kollision mellem to lithosfæreplader, fx Himalaya og Alperne. Folketælling: En opgørelse af et lands aktuelle, samlede indbyggertal.

137 NYTTIGE OPLYSNINGER Fordoblingstid: Det antal år det tager at fordoble indbyggertallet i et land. Forkastning: Områder af jordskorpen, som forskydes i forhold til hinanden. Forsørgerbyrdeindeks: Det samlede antal indbyggere uden for beskæftigelse i forhold til antallet i beskæftigelse. Front: Skillelinje mellem to luftmasser med forskellige temperaturer. Frontnedbør: Nedbørstype der dannes I forbindelse med koldfront og varmfront. Fysiske kort: Viser højdeforhold ved hjælp af farver og er ikke så detaljeret som et topografisk kort. Vægkortene i klasseværelset er ofte fysiske kort. Fødedygtig alder: Perioden fra kvindens første menstruation til den sidste. Fødselsoverskud/fødselsunderskud: Hvis der i et land fødes flere pr. år, end der dør, er der fødselsoverskud. Er det modsatte tilfældet, tales der om et fødselsunderskud. Fødselsrate: Antal levendefødte børn pr indbyggere. Galileo: GPS system, som EU er ved at opbygge. Gennemsnitlig levealder: Det antal år, mænd og kvinder i gennemsnit kan forvente at leve. Kaldes også middellevetid. Geotermisk energi: Energi, som hentes fra varmen i Jordens indre. GIS: Geografisk Informations System. Digitale kort, som kan indeholde mange forskellige informationer. Gletsjer: Iskapper, der dannes i kolde områder, hvor sneen ikke når at smelte i sommermånederne. GPS: Global Positionerings System. Satellitsystem, som kan bruges til at fastlægge positioner overalt på Jorden. Hektopascal (hpa): Mål for luftens tryk. Normaltrykket er 1013 hpa. Hjemmemarked: Egne varer, der handles inden for landets grænser. Horst: Et område, der er skudt i vejret pga. pres langs brudlinjer i undergrunden. Hot-spot: Særlige varme områder under Jorden, som frembringer vulkansk aktivitet. Hovedopholdslinjen: En linje op gennem Jylland, til Viborg og derpå mod vest til Bovbjerg. Hertil nåede isen fra nord i sidste istid. Hypocenter: Det sted under jordoverfladen, hvor et jordskælv har sit centrum. Hævet havbund: Flade områder, der er tørlagte pga. hævet land eller sunket hav. Høfder: Kystbeskyttelse. Klipper, betonelementer eller andet, lagt som bølgebrydere, vinkelret på kysten. Højdekurve: Tynd streg på et topografisk kort, som angiver steder med samme højde. Iland: Et rigt industriland. Industrialisering: En samfundsforandring, hvor maskiner og masseproduktion afløser landbrugssamfundet og håndværksarbejdet. Forandringen kaldes også den industrielle revolution. Industriel revolution: Den periode i historien, hvor opfindelser, som fx dampmaskinen, for alvor sætter gang i opbygningen af en industri i de vestlige lande. I Danmark sker dette gennembrud især fra midten af 1800-tallet. Infrastruktur: Alle de systemer, vi har for transport og kommunikation. International arbejdsdeling: Den måde, erhvervene mellem verdens lande er fordelt på. Gejser: Varm kilde, som opvarmes af vulkansk aktivitet i undergrunden. I undergrunden varmes vandet op til kogepunktet og springer derefter op i en lodret søjle. Gejsere kendes fra bl.a. Island, USA og New Zealand. Hydrotermfigur: En figur, der viser et steds temperatur og nedbør fordelt på årets måneder. Hygrometer: Instrument til måling af luftens fugtighed. Istid: Periode i Jordens historie, hvor temperaturen over lang tid er så lav, at isen breder sig nordfra til større områder. ITK-zonen: Den intertropiske zone omkring ækvator, hvor de store vindsystemer mødes. 137

138 NYTTIGE OPLYSNINGER Jetstrøm: Kraftig vind som blæser i stor højde. Jordens primære vindsystem: De overordnede vindsystemer på Jorden. Kalmebæltet: Centrum af ITK-zonen. Her er der vindstille, da luften stiger til vejrs. Kappe: Jordens kappe er ca km tyk. Materialet i kappen er mere eller mindre smeltet. Kerne: Den inderste del af Jorden. Kernen deles i en ydre og en indre kerne. Den ydre del af kernen er flydende, og den indre del er fast. Temperaturen i centrum er ca grader. Klit: Bakkede områder, skabt af flyvesand. Kontinentplade (kontinentskorpe): Lithosfæreplade under landområde. Koordinater: Talangivelse af et steds position. Kystklima: Findes i den tempererede klimazone, hvor forskellen mellem laveste og højeste temperatur er mindre end 18 grader. Lahar: Det indonesiske ord for en mudderstrøm, som er dannet ved et vulkanudbrud. Landbrise: Vind der blæser fra land og ud over havet, når landet afkøles fx om natten. Landsbyfællesskaber: Gamle dages landbrug, hvor gårdene lå tæt ved hinanden, og jorden blev dyrket ved fælles hjælp. LandskabsdanneIse: Den måde vores landskab forandres på. Af naturen selv eller ved menneskets indgriben. Landbrug og fødevarer: Landbrugets hovedorganisation. Lava: Smeltet klippemateriale, som strømmer ud af en vulkan. Ledeblokke: Sten, vi ved, er kommet til Danmark, fordi de kun findes som fast klippe bestemte steder uden for Danmark. De er som regel kommet hertil med istidernes gletsjere. Levevilkår: Beskrivelse af en befolknings levevis i forhold til uddannelse, indkomst, boligforhold, sundhedsforhold m.v. Lithosfæreplader: De store plader, som alle lande og have ligger på. Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden og skaber jordskælv og vulkaner. Længde- og breddegradssystemet: Gammelt engelsk system til inddeling af Jorden. Magma: Smeltet klippemateriale under jordoverfladen. Marsk: Tidevandsopbygget landområde. Masseforbrugssamfund: Et samfund, hvor mennesket er i stand til at købe mange materielle goder, fx pc, mobiltelefon, ferier og biler. Masseproduktionssamfund: Et samfund, hvor mennesket er blevet industriarbejder, og næsten alt produceres på maskiner. Fx biler og mobiltelefoner. Mercalliskalaen: Skala, der angiver et mål for et jordskælvs ødelæggelser. Migration: Bevægelse fra et sted til et andet. Fx er udvandring et eksempel på migration. Mineralske råstoffer: Værdifulde materialer, som forekommer i naturen, og som ikke er vedvarende. Fx molér. Molér: En blanding af ler og kalkskaller, aflejret på havbunden. Molérbrud: Det område, hvor molér opgraves. Molérværk: Det anlæg, hvor molér brændes og forarbejdes til salg. Monsunvinde: Årstidsvinde i Sydøstasien, der om sommeren bringer nedbør fra havet ind over land. Moræne: Usorteret ler, sand, sten og grus som er bragt hertil af istidens gletsjere. Morænelandskab: Områder med gletsjeraflejret jordbund. Mørtel: En blanding af brændt kalk, sand og vand, der bl.a. bruges som bindemiddel mellem mursten. Målestoksforholdet: Angiver hvor meget et kort er formindsket. 1: betyder således, at 1 cm på kortet svarer til cm (2 km) virkeligheden. Naturens resurser: De værdifulde goder, mennesker kan trække ud af naturen. Naturlig befolkningsudvikling: Forskellen mellem antal fødte og antal døde over en bestemt periode. 138

139 NYTTIGE OPLYSNINGER Navstar: Det amerikanske GPS-system, som vi i dag anvender. Oceanbundsplade (oceanskorpe): Lithosfæreplade under havområde. Orkanstyrke: Vindhastigheder på 32,7 m/sek eller derover. Overbefolkning: Når befolkningstætheden er så stor, at de grundlæggende menneskelige behov bliver svære at dække. Pangæa: Superkontinent, hvor alle Jordens plader var samlet for 370 millioner år siden. Passatvinde: En del af det primære vindsysstem. Vindene blæser mod sydvest på den nordlige halvkugle og nordvest på den sydlige halvkugle. Vindene mødes i ITK-zonen. Permafrost: Frosset jord, som ikke når at tø op om sommeren. Personnummer: Et ti-cifret personligt identifikationsnummer, som alle mennesker i Danmark har. Pladetektonik (kontinentaldrift): Læren om, at Jordens skorpe er opdelt i plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Primære erhverv: Erhverv, hvor det går ud på at fremskaffe råstoffer fra naturen. Projektion: En metode til at overføre et punkt fra en globus til et plant kort. Push-pull effekt: Push henviser her til de lokale forhold, der får indbyggere til at forlade et område. Det kan fx være mangel på uddannelsessteder. Pull henviser her til de forhold, der tiltrækker indbyggere fra andre steder. Det kan fx være arbejde og uddannelse. Pyramideform: Afhænger bl.a. af antal fødsler pr. kvinde og levealder. I fattige lande er pyramiden bred forneden og meget smal foroven. Pyroklastrisk strøm: Lavine af flere hundrede grader varm aske, som vælter ned ad vulkansiden. Randmoræne: Gletsjeren skubber materiale foran sig, når den skyder frem. Når isen mange, mange år efter er bortsmeltet, ligger materialet ofte tilbage som langstrakte bakker, der kaldes randmoræner. Refleksion: Tilbagekastning af sollys. Richterskalaen: Skala, som anvendes til at måle styrken af et jordskælv. Røde Kors: International organisation, som arbejder med nødhjælp over hele verden. Råstof: Et af naturens egne, uforarbejdede produkter. Saltsydning: Når meget saltholdigt vand koges, til alt vandet er fordampet, og kun saltet ligger tilbage. Samlet fertilitet: Det antal børn en kvinde føder i løbet af sin fødedygtige alder. Seismograf: Måleinstrument til at måle jordskælvs styrke. Sekundære erhverv: Erhverv, hvor man bruger eller forarbejde naturens råstoffer. Service: Erhverv, som hverken producerer eller forarbejder varer, fx transport. Serviceniveau: Mængden af tilbud til et områdes indbyggere. Fx ældrepleje, skoler og sygehuse. Signatur: Tegning eller farver, som på et kort angiver en bestemt ting. Smeltevand: Det vand, der løber væk fra gletsjeren ved temperaturstigninger. Smeltevandsdale: Dale, der er skabt af det smeltevand, der løb bort fra isen. De er fladbundede og uden stejle sider. Smeltevandsslette: De områder, som overskylles af smeltevandet og derved udglattes. I Vestjylland kaldes de for hedesletter. Sprækkedale: Klippedale, der er opstået ved spændinger og brud i den faste klippe. Søbrise: Kaldes også havbrise. Vind der blæser fra havet og ind over land efter en dag med kraftig solopvarmning. Spædbørnsdødelighed: Antal døde pr fødte, inden for første leveår. Stigningsregn: Den type nedbør der dannes, når en luftmasse tvinges op over fx en bjergkæde. Tematisk kort: Viser et eller andet bestemt tema. Det kan fx være nedbøren i et land. Tertiære erhverv: Erhverv, som ikke handler om at fremskaffe eller forarbejde råstoffer. 139

140 NYTTIGE OPLYSNINGER Tjenesteydelser: Den hjælp, man kan købe sig til hos fx advokater, pengeinstitutter og transportfirmaer. Topografisk kort: Betyder stedbeskrivende kort. Kortene er som regel meget detaljerede. Varmetordenvejr: Den type nedbør der dannes i forbindelse med tordenvejr. Kaldes ved ækvator også for konvektionsnedbør. Vulkansk aske: Fint støv af størknet lava. Transport: De nedbrudte materialer transporteres til andre steder af bl.a. vind og vand. Troposfæren: Den del af atmosfæren der ligger fra m s højde. Tsunami: Bølge i havet, som er skabt af fx et undersøisk jordskælv eller et kraftigt jordskred på havbunden. Ydre geologiske kredsløb: Det kredsløb, hvor fast materiale eroderes, transporteres, aflejres og igen danner nyt fast materiale. Derpå starter processen forfra. Ækvidistance: Den lodrette afstand mellem to højdekurver. Det kan fx være 2,5 m som på et kort i 1: Tunneldale: Dale, der er skabt af smeltevand under gletsjeren. De er ujævne i bunden og har stejle sider. Uddannelsesniveau: Den skolebaggrund og uddannelseslængde en befolkning har i gennemsnit. Udkantsdanmark: De områder i Danmark, hvor befolkningstæthed, gennemsnitsindkomst og huspriser med mere er lavest. Yderområder er en anden betegnelse. Udkantsområder: Yderområder med lav befolkningstæthed og mindre byer. Uland: Et fattigt udviklingsland. Urbanisering: Den proces, hvor befolkningen begynder at flytte fra landet til byen. UTM-systemet: Nyere amerikansk system til inddeling af Jorden. Uv-indeks: Et mål for, hvor kraftig Solens ultraviolette indstråling er. Jo større tal, jo større indstråling. 140

141 STIKORD 0-meridianen Verdenskrig 98 A Abort 78 Aflejring 49 Afrikanske Plade 29 Agroindustrielt produkt 103 Albedo 115 Aldersfordeling 80 Aldersgrupper 80 Aldersklasseinddeling 82 Alperne 30 Altocumulus 122 Altostratus 122 Andesbjergene 26 Antarktiske Plade 29 Arbejdskraft 96 Arbejdsløse 101 Arbejdsmarked 82 Arbejdsstyrken 100, 101 Asien 70 Askelavine 38 Askesky 42 Atlanterhavet 31 Atlas 12 Atmosfære 116 B Bakkeø 52 Bangkok 129 Bangladesh 70 Baufort, Fancis 120 Beaufortskalaen 120 Befolkningsovergang 75, 76 Befolkningspyramide 80, 81 Befolkningssammensætning 80 Befolkningsstørrelse 72 Befolkningstilvækst 76 Befolkningstæthed 70 Befolkningsudvikling 70, 72, 74 Bengalske Bugt 70 Beskæftigede 101 Bevarende pladerand 31 Billund 106 Bjergarter 53 Bjergkæde 70 Blandingsbrug 103 Blå Lagune 41 Blåmuslinger 94 Blåvands Huk 58 BNP 100 Bondesamfund 96 Breddegrader 16 Bruttonationalprodukt 100 Brødføde 100, 101 Bueminutter 15, 16 Buesekunder 15, 16 Busksteppe 131 Byudvikling 83 Bælter 19 Børnearbejde 97 Børnepenge 84 Bådflygtninge 83 C Californien 32 Cement 50 Chile 26 Cirrocumulus 122 Cirrostratus 116, 122 Cirrus 122 Colombia 39 Corioliskraften 118, 119 Cres 128 Cumulunimbus 122 Cumulus 116, 122 Cykloner 133 Cylinderprojektion 11 D Dammestenen 54 Damp 121 Damplokomotiv 96 Dampmaskine 76, 96 Danmarks statistik 74 Datolinjen 15 Demografisk transition 74, 75 Destruktiv pladerand 30 Det Centrale Personregister 73 Diger 58 DMI 112 Drengefødsler 88 Drivhusgas 116 Drænet 62 Dug 121 Dugpunkt 121 Dybgrave Dødislandskab 54, 55 Dødsrate 76 E Ebbe 61 Efterlønnere 101 Ekkodalen 58 Eksport 102 Eksportindtægter 102 Elster-istid 51 Energitilførsel 115 Epicenter 32 Erhvervsaktive 82 Erhvervsmuligheder 94 Erhvervstyper 94 Erosion 49 Etbarnspolitik 86, 87 Eurasiske Plade 29, 42 Eyjafjallajökull 42, 43 F Fastlandsklima 12 Femdøgnsudsigt 112 Fertilitet 74, 75 Fiskeindustri 98 Fiskeri 102 Fjordbund 58 Flint 53 Flod 61 Flyveforbud 43 FN 36 Foldebjerge 30, 31 Folketælling 72, 73 Forkastning 31 Formindskelse 14 Forsørgerbyrde 82 Fourastiers model 99 Front 123 Frontnedbør 123 Fujita 133 Funder Ådal 55, 63 Fur 92 Fygesand 58, 59 Fysisk kort 8 Fødedygtig alder 75 Fødevareforsyningen 84 Fødselsoverskud 74

142 STIKORD Fødselsrate 72 Fødselstallet 75 Fødselsunderskud 74 G Galileo 19 Gejser 40 Gennemsnitsindkomsten 74 Genopbygning 36 Geocaching 21 Geografisk informationssystem 19 Geotermisk energi 40 Giftige gasarter 42 GIS 19 Gletsjer 38, 61 Global Positionerings System 19, 20, 21 Globus 11 Glonass 20 Golfstrøm 128 Google Earth 10 Google Maps 10 GPS 19 GPS-modtager 20 Greenwich 15 Grundkort 19 Grus 49, 59 Græsstepper 129 Grønland 12 Gulerødder 61 H Hagl 121 Haiti 26 Hald sø 58 Havoverfladen 13 Hawaii 37, 39 Hektopascal 116 Himalaya 30, 70 Hjemmemarked 103 Horste 102 Hotspot 38, 39, 42 Hovedopholdslinje 52 Hudkræft 113 Hurricane 133 Husmandssted 75 Hydrotermfigur 126 Hygrometer 121 Hypocenter 32 Hævet havbund 58 Høfder 58, 61 Højdeforhold 8 Højdekurve 11, 12 Højderyg 52 Højvande 59, 61 I Iland 74 Indien 70 Indoaustralske Plade 29 Indonesien 35 Indre kerne 28 Industrialisering 96, 97 Industriel revolution 76, 77, 97 Industriland 98, 104 Industrivirksomheder 77 Infrastruktur 63, 83 Insource 107 International arbejdsdeling 100, 101 Ishavet 58 Iskanten 52 Iskappe 51 Island 31, 39, 42, 43 Ismasser 51 Istid 51 Istiden 58 ITK-zonen 118, 119 J Japan 35 Jetstrøm 123 Jordens primære vindsystem 118, 119 Jordskælvsbølger 32 Jordskælvssikret 27, 33 K Kalk 49, 50, 62 Kalmebæltet 123 Kappe 29 Katrina 133 Kegleprojektion 11 Keglevulkan 37 Kerne 29 Kilimanjaro 38 Kina 86 Klimabælter 125 Klimaforandringer 51 Klimatyper 131 Klimazone Klinter 48 Klippeblok 58 Klippedale 58 Klitlandskab 58 Klitter 58 Kloaksystemet 65 Koldfront 123 Konstruktiv pladerand 31 Kontinentplade 29 Kontinentskorpe 28 Koordinater 16 Koordinatsystem 15 Korttyper 8 Krater 37 Kridt 48 Kridtaflejringer 48 Kridtlag 48 Kristiansen, Ole Kirk 106 Kræftens bekæmpelse 114 Kuldeperiode 51 Kuwait 81 Kystklima 127 Kystklint 48 København 14, 127 L Lahar 38, 39 Laki 42 Lammefjorden 52, 53 Lammefjordsgulerødder 62 Landbrise 117 Landbrug 76, 102, 103 Landbrug og Fødevarer 103 Landbrugsjord 62 Landbrugsland 98 Landbrugssamfundet 96 Landbrugssektoren 102 Landhævning 64 Landhævningsperiode 58 Landsbyfællesskab 62 Landskabsdannelse 61 Landskabsformere 61 Landskabskort 56 Lava 37 Lavtryk 71 Lavtrykspassage 123 Lavvande 59, 61 Ledeblokke 54 LEGO 106, 107

143 STIKORD Ler 49, 59, 62 Levealder 76, 77 Levevilkår 76, 96, 99 Limfjorden 61 Lithosfæreplader 29 Livø 61 Logaritmisk 33 Los Angeles 32 Luftfotos 10 Luftfugtighed 121 Lufttryk 113 Længde- og breddegradssystemet 15 Længdegrader 15 Løn 99 M Magma 37 Magmakammer 37 Malthus, Thomas Robert 84 Mandtal 73 Marsk 59 Masseforbrugssamfund 98, 99 Masseproduktionssamfund 98, 99 Mellemistid 51 Menap-istid 51 Mercalli, Guiseppe 33 Mercalliskalaen 33 Mercatorprojektion 12 Midatlantiske ryg 31 Middelhavet 128 Middellevetid 76 Migration 83 Minedrift 50 Mineraler 41 Mineralske råstoffer 102 Molér 92, 93 Molérblokke 93 Molérbrud 93 Molérværk 93 Monsunvinde 70 Morjord 62 Moræne 51 Morænejord 59 Morænerester 59 Mount Everest 30, 70 Mudderstrøm 38, 39 Muldjord 62 Muslingefiskeri 94 Muslingeskaller 65 Møns Klint 48 Mønsted Kalkgruber 50 Mørtel 50 Målestoksforhold 14 N Napoli 41 Naturfolk 96 Naturkatastrofe 27 Naturlig befolkningsudvikling 74 Natursamfund 79 Navigation 12 Navstar 19 Nazcapladen 29, 30 Nedbrydere 62 Nedbrydning 48 Nedbør 71, 113 Nevado Del Ruiz 39 New Zealand 40 Nimbostratus 122 Nordamerikanske Plade 29, 42 Nordpolen 15 Normaltryk 116 Nuuk 128 Næringsstoffer 41, 50 O Oceanbundsplade 29 Oceangrav 30 Oceanskorpe 28 Omsorg 94 Orkanstyrke 120 Outsourcing 104 Overbefolkning 85 Oversvømmelser 71 P Pangæa 29 Passatvinde Pattegrise 104 Pensionister 101 Permafrost 127 Personnummer 72, 73 Personregistre 73 Perth 128 Pigefødsler 88 Pladetektonik 29 Planprojektion 11 Plantebælter Polarklima 126 Pompeji 41 Port-au-Prince 36 Position 15 Primære erhverv 95 Produktudvikling 104 Projektion 11, 12 Provokeret abort 78 Push-pull effekt 85 Pyramideform 80, 81 Pyroklastrisk strøm 38, 39 Q Quatar 81 R Radioaktive processer 28 Randmoræne 52 Refleksion 115 Regn 121 Relativ luftfugtighed 121 Reykjavik 40, 41 Richter, Charles 32 Richterskalaen 32 Rim 121 Ringkøbing-Fyn-Ryggen 64 Rombeporfyr 54 Røde Kors 36 Råbjerg Mile 60 Råstof 50, 102 Råvarer 100 S Saltsydning 102 Samlebånd 77 Samlere 96 San Andreas forkastningen 32 San Francisco 32 Sand 49, 59 Sandflugt 58 Sandfygning 61 Sandtange 61 Satellitsystem 19 Savanne 130 Seismograf 33 Seismolog 33 Sekundære erhverv 95 Serviceniveau 88 Servicesamfund 99

144 STIKORD Signatur 12 Signaturforklaring 12 Silkeborg 10 Skjoldvulkan 37 Skovbrug 102 Skrivekridt 48, 49 Skurestriber 52, 53 Skyformationer 115 Skypumpe 133 Slik 59 Smeltevand 52 Smeltevandsdale 54, 55 Smeltevandsfloder 59 Smeltevandsslette 52 Sne 121 Solen 113, 114 Sommermonsun 71 Sprækkedal 58 Spædbørnsdødelighed 72 Stagnerende pyramide 81 Stedbeskrivende kort 8 Sten 49 Stenalderhavet 58 Steppeområder 129 Stigningsregn 122, 123 Stillehavet 15 Stillehavspladen 29, 31, 32 Stormflod 59 Stratocumulus 122 Stratus 122 Strokkur 40 Subtropisk klima 128 Superkontinent 28, 29 Svineproduktion 104 Sydamerikanske Plade 29, 30 Sydpolen 15 Søbrise 117 Søkort 12 Sømil 19 Saale-istid 51 T Teltlejre 36 Tematisk kort 8 Temperatur 113, 166 Temperaturkurve 128, 129 Tempereret klima 127 Tertiære erhverv 95 Thailand 35 Thy 34 Tidevand 61 Tidszoner 15 Tilbagesmeltning 55 Tjenesteydelser 100 Tobaksfabrikant 97 Topografisk kort 8 Tornadoer 132 Transport 49 Transportnettet 63 Tropisk klima 129 Troposfæren 116 Trykforhold 116 Trykforskel 117 Tsunami 33, 34 Tunneldale 54, 55 Turisme 93, 94 Tyfoner 133 Tyndtflydene lava 37 Tåge 121 U Uddannelser 94 Uddannelsesniveau 74, 75 Udkantsdanmark 63 Udkantsområder 85 Udvandring 72 Uland 74 Ultraviolet indstråling 113 Underbefolkning 85 Undergrunden 58 Universal Transversal Mercator 18, 19 Uran 28 Urbanisering 76, 77 UTM 18,19 UTM-systemet 15 Uv-indeks 113 V Vahl, Martin 125, 130 Vanddamp 121 Vandløb 62 Vandreklit 60 Vandrende lavtryk 124 Varmeenergi 115 Varmeperiode 51 Varmetordenvejr 123 Varmfront 123 Vejrfænomen Vejrudsigt 112 Velstandsstigning 78 Vendsyssel 58 Verdensmarkedet 104 Vestkysten 58 Vesuv 41 Viborg 58 Vigende pyramide 81 Vind 117 Vindstyrke 120 Voksende pyramide 81 Vulkansk aske 37 Vulkansk støv 38 Vulkanske bomber 38 Vægkort 8, 9 W Watt, James 96 Wegener, Alfred 28 Weichsel-istid 51 Y Ydre geologisk kredsløb 49 Ydre kerne 28 Z Zoner 19 Æ Ækvator 11, 115 Ækvidistance 12 Ø Ørken 60 Ørkenområder 129 Østersøkvartsporfyr 54 Å Ådal 63 Ålborg 50 Årstidsvinde 70 Åse 59

145 LITTERATUR KAPITEL 1 Du store verden Gollander, Troels Gyldendal 2003 Kort og Geografi Kjeldsen, Niels og Pedersen, Ove Gyldendal 2009 KAPITEL 2 Den dynamiske jord Danmark og Grønlands Geologiske undersøgelser. (GEUS) Geoviden. Hæfte Jordens indre Hæfte Vulkaner Danmarks og Grønland Geologiske undersøgelser (GEUS) Naturgeografi Jorden og mennesket Lykke-Andersen, Anne-Lise m.fl GO Naturkatastrofer Jensen, Mogens Lerbech Alinea 2004 De store fagbøger Naturkatastrofer Theilgård, Jesper Gyldendal Vulkaner og jordskælv Gollander, Troels Gyldendal 2001 KAPITEL 3 Landskaber i Danmark Møller, Jens Peter og Jensen, Mogens Lerbech Alinea 2008 Naturgeografi Jorden og mennesket Lykke-Andersen m.fl. (Red.). Geografforlaget Skabt af is, vind og vand Kjeldsen, Niels og Pedersen, Ove Gyldendal 2002 KAPITEL 4 Geografiske verdensbilleder Dolin, Jens m.fl. (Red.) Gyldendal Alverdens geografi Sanden, Elsebeth m.fl. Geografforlaget 2006 KAPITEL 5 Der skal arbejdes Kjeldsen, Niels og Pedersen, Ove Gyldendal 2004 Geografiske verdensbilleder Dolin, Jens m.fl. (Red.) Gyldendal KAPITEL 6 Det danske vejr Theilgård, Jesper Gyldendal Klimaforandringer hvad er det? Søndergaard, Per Staarup og Theilgaard, Jesper Alinea 2009 Naturgeografi Jorden og mennesket Lykke-Andersen, Anne-Lise m.fl GO De store fagbøger Naturkatastrofer Theilgård, Jesper Gyldendal Vejr og uvejr Bering, Peter Gyldendal 2002 De store fagbøger Vejret Theilgaard, Jesper Gyldendal 2009 GENERELT Gyldendals små opslagsbøger Geografi Gollander, Troels Gyldendal 2007 Tjek på geografien Kopimappen til geografi i klasse Gollander, Troels Gyldendal

146 FOTOLISTE Omslag PBNJ Productions/ Blend Im ages/ Corbis/Polfoto 6 Hunderup Luftfoto 8 Kort & Matrikelstyrelsen (543 ) 9 LEGO/LEGOLAND 10 DDO copyright COWI 16 DDO copyright COWI 17 Babak Tafreshi/PRE/Scanpix 20 Horrillo I Riola/Scanpix 21ø.v. ESA-CNES ArianeSpace 21 ø.h. Søren Lundberg 21 n. Ove Pedersen 25 Marcelo Hernandez/dpa/ Corbis/Polfoto 26 Joaquin Morell/Xinhua Press/ Corbis/Polfoto 28 Bettmann/CORBIS/Polfoto 32 David Parker/SPL/Scanpix 33 Romeo Gacad/AFP/Scanpix 35 Reuters/Scanpix 36 Olav A. Saltbones/Norges Røde Kors/Scanpix 37 BERNHARD EDMAIER/SPL/ Scanpix 38 Nigel Pavitt/JAI/Corbis/Polfoto 39 Jacques Langevin/Sygma/ Corbis/Polfoto 39 NASA 40 Paul Souders/Corbis/Polfoto 41 Paul Harding/Lonely Planet Images/Polofoto 41 Mimmo Jodice/CORBIS/ Polfoto 42 BRYNJAR GAUTI/AP/Polfoto 46 Jesper Nørgaard Sørensen/ Polfoto 48 Hans Henrik Tholstrup/Polfoto 50 Mønsted Kalkgruber 53 Erik Thomsen/Scanpix 53 Lars Gejl/Scanpix 54 Niels Kjeldsen 54 n.v Niels Kjeldsen. 54 n.h. Søren Lundberg 56 Colourbox 58 ø. Ove Pedersen 58 m. Troels Gollander 58 n. Ove Pedersen 59 Niels Kjeldsen 60 Hunderup Luftfoto 61 DDO copyright COWI Niels Kjeldsen 65 Camille Moirenc/Corbis/ Polfoto 68 Corbis/Polfoto 71 AFP/Scanpix 75 Gyldendals Billedbibliotek 77 Gyldendals Billedbibliotek 80 Troels Gollander 83 Scanpix 84 Bettmann/CORBIS/Polfoto 86 Tim Graham/Corbis/Polfoto 91 JC Schou/Biopix 92 Ove Pedersen 93 Skamol A/S 94 Kåre Viemose/Scanpix 96 Poul Saabye/Polfoto 97 Gyldendals Billedbibliotek 98 Erik Jepsen/Scanpix 104 Colourbox 106 Henning Bagger/Scanpix The LEGO Group, anvendt med tilladelse 110 Søren Lundberg 112 Colourbox 112 n. DMI 114 Gyldendals Billedbibliotek 114 n. Søren Lundberg 118 Ove Pedersen 120 Holger Bundgaard/Polfoto 121 Søren Lundberg 124 copyright 2011 EUMETSAT 126 Colourbox 127 Ove Pedersen 128 Ove Pedersen 129 Colourbox 130 ø. Colourbox 130 n. KHALIL SENOSI/AP/Polfoto 132 Eric Nguyen/Corbis/Polfoto 132 GENE BLEVINS/Reuters/ Scanpix 133 NASA 146

147

148 GEOS GEOGRAFI Grundbog A 1. udgave 1. oplag Gyldendal A/S, København Forlagsredaktion: Søren Lundberg Ekstern redaktør: Troels Gollander Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Tekniske tegninger: Martin Bassett Tryk: Korotan, Slovenien ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.