Projektbeskrivelse (specificeret ansøgningsskema) sendes til: Social- og integrationsministeriet, Puljestyring, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Transkript

1 Social- og integrationsministeriet Satspuljen Udviklingsstøtte til projekter som forebygger eller reducerer social udsathed eller medvirker til en forbedret integration (1UDVP) Projektbeskrivelse (specificeret ansøgningsskema) sendes til: Social- og integrationsministeriet, Puljestyring, Holmens Kanal, 1060 København K. Fristen findes i reservationsbrevet A Projektets titel: Skriv titel her: MindSpring gruppeforløb for og med flygtninge GENERELLE OPLYSNINGER B Projektets journalnummer Skriv journalnummer her: C Ansøger: Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: Eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers* navn Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge Gadenavn, nr. Borgergade 10, 3. Postnr. & By 1300 København K Telefonnummer drc@drc.dk *En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden. Navn på Mette Blauenfeldt, sektionsleder Viden & Udvikling kontaktperson Gadenavn, nr. Borgergade 10, 3. Postnr. & By 1300 København K Telefonnummer mette.blauenfeldt@drc.dk D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud Mette Blauenfeldt Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 9

2 PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. MindSpring er gruppeforløb for flygtninge og asylansøgere, der kombinerer psykoedukation og social støtte. Det er særligt uddannede flygtninge, såkaldte MindSpring-trænere, der på frivillig basis leder og faciliterer gruppeforløbene i samarbejde med en professionel medtræner. Temaerne er stress, identitet og traumer samt de udfordringer, eksilet medfører. MindSpring-trænerne taler deltagernes sprog og bidrager i læringssituationen med deres egne erfaringer som flygtning. Siden oktober 010 har vi i samarbejde med tre kommuner, tre asylcentre og Dansk Flygtningehjælps eget Integrationsnet gjort os erfaringer med metoden i et pilotprojekt støttet af det daværende Integrationsministerium. Vi satte pilotprojektet i søen, da vi oplever, at der er en væsentlig mangel i modtagearbejdet i Danmark målrettet psykisk velfærd og forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer, som de gennem adskillige år har haft gode erfaringer med at tackle i Holland med denne metode. Som flygtning kan det være overordentligt svært at finde sine ben i et fremmed land. De strategier og handlemønstre, flygtningene kender fra andre sammenhænge, fungerer ofte ikke i de nye omgivelser, og tilmed står de uden støtte fra familie og netværk. Samtidig har mange voldsomme oplevelser med sig i bagagen, der kan gøre det endnu vanskeligere at lære dansk, komme i arbejde, skabe sociale relationer og etablere et familieliv på ny. Flygtningene mangler ofte et forum, hvor de kan vende de udfordringer med ligesindede som et vigtigt supplement til de øvrige integrationsindsatser. I MindSpring pilotprojektet er målgruppen forældre, og der er derfor særligt fokus på opdragelse og familieliv. Deltagerne i de foreløbigt elleve grupper har haft et stort udbytte, og drøftelserne i grupperne har ført til ændringer i hjemmene til gavn for både børn og voksne. Det viser slutevalueringen og de tilbagemeldinger, vi får fra MindSpring- og medtrænerne. Familierne er blevet bedre til at kommunikere, og forældrene har fået større forståelse for deres børn samt ideer til, hvordan de kan opdrage børnene uden for eksempel at ty til fysisk afstraffelse. Særligt oplever vi, at peer to peer tilgangen altså at det er flygtninge, der hjælper andre flygtninge er givende for deltagerne. De får ikke blot informationer til gruppemøderne men ny indsigt, der opstår netop i samspillet mellem deres egne, de øvrige deltageres og MindSpring-trænerens erfaringer suppleret med fakta fra de professionelle medtrænere. På den baggrund er formålet med MindSpring-metoden at styrke flygtningenes egne muligheder for at skabe sig en meningsfuld tilværelse i Danmark, herunder at: Reducere flygtningenes risiko for at udvikle psykiske lidelser som følge af traumer og eksilstress. Øge flygtningenes indsigt i det danske samfund og kultur samt følelsen af handlekraft i eget liv og dermed sikre bedre trivsel og integration samt mindre risiko for social utilpassethed. For flygtningeforældrene specifikt at styrke deres forældreevne og reducere risikoen for familiemæssige og sociale problemer og dermed mistrivsel hos børnene. Formålet med at gennemføre en ny udviklingsperiode er at udbrede og videreudvikle metoden, herunder at: Afprøve og udvikle metoden til nye målgrupper, uledsagede og sent ankomne unge og enlige mænd. Fortsat afvikle gruppeforløb med og for flygtningeforældre og ikke kun kvoteflygtninge som i nuværende projekt Flere kommuner gør erfaringer med og tager metoden til sig. Få dokumenteret metodens resultater for deltagerne. Skabe bæredygtige og fagligt solide rammer om MindSpring-metoden fremover. Vores vision er, at MindSpring bliver en del af det gode modtagearbejde for alle flygtninge på landsplan f.eks. med Center for Udsatte Flygtninge som ansvarlig for en MindSpring-skole eller -sekretariat, hvor nye frivillige flygtninge uddannes til MindSpring-trænere, og hvor MindSpring-trænernetværket vedligeholdes og faciliteres. Side af 9

3 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen. I MindSpring- pilotprojektet er målgruppen kvoteflygtninge- og asylansøgerforældre. I den kommende udviklingsfase vil vi først og fremmest sætte fokus på flygtninge i integrationsperioden, herunder både spontane asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, og kvoteflygtninge. Mere specifikt er de primære målgrupper: Unge uledsagede, det vil sige børn og unge, der flygter til Danmark uden deres forældre. De er meget alene om at finde sig tilrette i et nyt og fremmed samfund. Cirka 16-0 år.* Sent ankomne unge, altså unge der er kommet hertil med deres familie. De skal falde ind i det danske uddannelsessystem og ungdomsliv i en i forvejen kritisk fase af deres liv. Cirka 16-0 år.* Enlige mænd i alderen cirka De har ofte begrænset netværk og har svært ved at se fremtidsmuligheder i Danmark, da de blandt andet mangler forudsætninger for valg af uddannelse og erhverv.* Forældre, der står med den svære opgave at skulle opdrage deres børn i en ny kultur under de særlige udfordringer, der opstår i livet i eksil. * Der kan evt. laves gruppeforløb for de tre målgrupper sammen. I projektet forventer vi at lave 0-5 MindSpring-grupper for hver otte-ti deltagere, det vil sige mellem 00 og 50 flygtninge som deltagere i grupperne. Heraf vil cirka halvdelen af deltagerne være forældre, hvis børn dermed også drager nytte af projektet, og den anden halvdel er fordelt mellem de resterende målgrupper. Foruden deltagerne i MindSpring-grupperne er en vigtig målgruppe de frivillige flygtninge, som får kvalifikationer til at gennemføre gruppeforløbene i samarbejde med de professionelle medtrænere. Vi forventer at opkvalificere 15-5 nye frivillige til MindSpring-trænere. Desuden vil vi genopfriske metoden ved opfølgningskursus for de elleve gamle MindSpring-trænere, som er indgået i pilotprojektet. Vi satser på at komme bredt ud til kommunerne og få introduceret og afprøvet MindSpring-metoden for forældre og unge i 1 15 kommuner. Vi stiler mod at nå flere nationaliteter og sprog, hvilket dog vil være styret af kommunernes behov og af de frivillige, som vi får tilknyttet projektet. 3 Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet. Projektår** Fra Til Antal forskellige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr. måned I perioden grupper 8 gange timer Forår grupper 8 gange timer Efterår og forår 013 og grupper 8 gange timer Efterår og forår Efterår Side 3 af 9

4 grupper gange timer I alt *En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. **Et projektår defineres her som 1 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt. 4 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering. Registrering af antal deltagere i grupperne vil ske ved deltager- og fremmødelister, som medtrænerne får ansvaret for. samler disse lister og vil monitorere gruppeforløbene. 5 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit køn skal tænkes ind i projekterne i vejledningen. Sæt kryds: Kvinder Mænd X Både kvinder og mænd 6 Projektets mål på brugerniveau: Målene er de forventede resultater og en konkretisering af projektets fomål, og skal bruges til at styre projektet. Se vejledningen bagerst i skemaet. De første to mål nedenfor er for alle, der bliver tilbudt et gruppeforløb. Dernæst er der udspecificeret mål for delmålgrupperne. Alle mål gælder umiddelbart efter, at deltagerne har gennemført et gruppeforløb. Deltagerne har fået ny viden og indsigt om livet i eksil og en større følelse af kontrol over deres eget liv, herunder større tro på egne evner og handlekraft. Succeskriterium: 60 % af de adspurgte vurderer, at de har fået bedre blik for og indsigt i, hvilke områder i tilværelsen i eksil de selv har indflydelse på, og har fået nye ideer til handlemuligheder. Deltagerne har fået bedre forståelse for stress, traumer og identitetsforandring som følge af krig, flugt og eksil. Succeskriterium: 60 % af de adspurgte vurderer, at de har fået ny psykologisk indsigt og dermed bedre mental balance, for eksempel at de bedre kan håndtere stress og kontrollere følelsesudbrud. Flygtningeforældrene er styrket i varetagelsen af forældrerollen og deltager aktivt i deres børns liv. Succeskriterium: 60 % af de adspurgte vurderer, at de har en ny og bedre kontakt med deres børn. De uledsagede og sent ankomne unge er bedre rustet til at tackle de udfordringer og valg, de står over for i deres liv i Danmark, med eller uden forældre. Succeskriterium: 60 % af de adspurgte vurderer, at de er bedre klædt på til at håndtere de udfordringer, de har i forbindelse med ungdomslivet i Danmark, for eksempel uddannelse, fritidsliv og netværk. De enlige mænd er mindre ensomme og bedre rustet til at tackle de udfordringer og valg, de står over for i deres liv i Danmark. Succeskriterium: 60 % af de adspurgte vurderer, at de er bedre klædt på til at håndtere de udfordringer, de står over for, for eksempel i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og familieliv. Side 4 af 9

5 Et sekundært mål med projektet er, at de frivillige MindSpring-trænere får bedre kvalifikationer og dermed bedre muligheder i forhold til uddannelse og på arbejdsmarkedet. 7 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår. Dokumentation af projektets output sikres blandt andet ved, at projektleder monitorerer gruppeforløbene samt indhenter deltager og fremmødelister. Ekstern evaluator udarbejder evalueringsrapport vedr. metodeudviklingen af MindSpring til de unge og enlige samt vedr. forankring af metoden i det gode modtagearbejde i kommunerne. Vi ønsker en formativ evaluering, hvilket vil betyde, at ekstern evaluator løbende følger arbejdet omkring introduktion og forankring og vi løbende kan drage nytte af disse observationer, som kan indgå i projektledelsens beslutninger og justeringer af projektet løbende. Se endvidere punkt 9. 8 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelse af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit Kriterier for godkendelse af specificeret projektbeskrivelse i vejledningen. Af forandringsteorien fremgår helt overordnet, hvordan projektets resultater nås. Det underbygges af såvel den hollandske praksis som vores erfaringer fra pilotprojektet, der blandt andet fremgår af evalueringsrapport af juni 01 forestået af Als Research. Input Aktiviteter Output Ekstern underviser Supervisor Ressourcepersoner MindSpring-trænere Kommuner Ekstern evaluator (f.eks. Als Uddannelse af MindSpring-trænere Supervision samt opfølgende kurser og netværk for trænere Sparring og facilitering i forhold til samarbejdspartnere. Introduktion til professionelle medtrænere Udarbejdelse af manualer Rekruttering af deltagere og afholdelse af gruppeforløb Evaluering og konsulentsparring kurser på hver 8 dage 15-5 uddannede MindSpring-trænere timer supervision pr. gruppeforløb 4 netværksseminarer opfølgende kursusdage for certificerede MindSpringtrænere Samarbejdsaftaler med 1-15 kommuner samt frivilligaftaler med MindSpring-trænerne. Samarbejdspartnere og medtrænere er blevet introduceret til MindSpring- metoden Alle gruppeforløb er beskrevet i en manual 0-5 forløb af 8-10 gange for hver 8-10 deltagere, i alt personer Evalueringsrapport Resultater umiddelbare MindSpring-trænerne har fået teoretisk baggrundsviden og praktiske færdigheder samt løbende støtte og kompetenceudvikling til at gennemføre og facilitere gruppeforløbene Metoden fungerer, hvor den er introduceret i kommunernes modtagearbejde. Samarbejdspartnerne kender metoden. Medtrænerne er klar over gruppeforløbenes formål, indhold og rollefordeling mellem trænerne Der er en ensartethed og faglig sikring af forløbene Se målene under projektbeskrivelsens punkt 6 Der er dokumentation for alle delmålgruppers Virkninger lang sigt Flygtningenes muligheder for at skabe sig en meningsfuld tilværelse i Danmark er styrket. Herunder er risikoen for psykiske lidelser og sociale problemer reduceret, og deres trivsel og integration er bedre (se under projektets formål) Metoden er en del af det gode Side 5 af 9

6 Research) Intern konsulent Styregruppe Forankringsaktiviteter Møder med styregruppen Model for forankring og finansiering umiddelbare udbytte, udvalgte målgruppers udbytte på mellemlangt sigt og for projektets forankring og implementering Vi ved, hvad der skal til, for at metoden kan leve videre modtagearbejde i hele landet Tidsplan: Projektår 1 (juli 01 - juli 013, ændres til oktober 1 okt. 13, hvis nuværende projekt MindSpring forlænges jvf. ansøgning af 19.juni 01 herom): Da vi ønsker at udvikle metoden til nye målgrupper og samtidigt fortsætte de gode erfaringer i pilotprojektet for forældre, skal der først og fremmest findes samarbejdspartnere til dels udviklingsdelen og dels til fortsættelse af forældregrupper. Det er projektleders opgave at indgå samarbejdsaftaler med de interesserede parter. Dernæst skal der findes frivillige flygtninge, som enten selv er ankommet som uledsagede unge eller som har særligt kendskab til unge flygtninges problematikker. Med disse skal der indgås frivilligkontrakt om dels at ville deltage i kursus og optræning og dels at ville etablere grupper med unge i samarbejde med professionelle fagpersoner som medtrænere. Dette er ligeledes projektleders opgave og samtidigt forudsætning for at kursus og træningsforløb kan gennemføres. Da der ikke ligger erfaringer med MindSpring for unge,skal metoden udvikles til dette. Der er dele i den til forældre udarbejdede manual, som kan overføres direkte til de unge (afsnit om psykoedukation om stress, traumer og identitet). Derudover skal der tilføres noget om ungeproblematikker og særligt problematikker relateret til unge uledsagede, som gruppeforløbene skal bearbejde. skal i samarbejde med styregruppe og ekstern konsulent udarbejde dette. Her vil kontakten til Kristiansands kommune i Norge blive central, idet man der i samarbejde med børne/unge psykiatrien har udviklet korte intensive gruppeforløb for uledsagede unge flygtninge, som tilbydes alle unge, der kommer til kommunen. Vi har tæt kontakt med initiativtager hertil Gunnar Eide, familieterapeut. Han er interesseret i at indgå i en faglig sparring om udviklingen af MindSpring for unge. Tilmed er man i gang i Holland og Belgien med tilsvarende overvejelser, så en faglig sparring herfra vil antageligt indgå i udviklingen af metoden til unge. Derudover er der i Dansk Flygtningehjælp erfaringer med unge uledsagede flygtninge, som vil indgå i denne proces. har ansvaret for udviklingen og tilblivelsen af manualen, som forventes klar i udkast ultimo 01, således at første kursus for nye frivillige MindSpring-trænere kan foregå ultimo 01 og primo 013. Kurset forventes afholdt over tre perioder af henholdsvis tre, tre og to dage. Herefter skal der organiseres de første grupper af unge, som de frivillige MindSpring-trænere får ansvaret for at gennemføre efter den udviklede manual i samarbejde med den kommune, som har givet tilsagn om at være med. Det forventes at ske i første halvdel af 013. Evaluator følger tilblivelsen af manualen målrettet de unge, kursus for frivillige MindSpring-trænere og introduktion af medtrænere og rapporterer løbende til projektledelsen. Så snart et gruppeforløb er i gang aftales supervision med trænerne. Det skal sikre, at faglige og samarbejdsmæssige problemstillinger bearbejdes på stedet. Ekstern supervisor har denne opgave, som påbegyndes forår 013 og fortsætter til sidste gruppeforløb er afviklet. certificerer de frivillige MindSpring-trænere efter gennemført første gruppeforløb, som er afholdt i overensstemmelse med MindSpring-manualen. De første certificeres i første halvår 013. har løbende kontakt med trænere og samarbejdsparter og deltager ad hoc i MindSpringgruppemøder dels for at kunne give konsultation og dels for at monitorere gruppeforløbene. Der vil blive afholdt opfølgningskursus for de MindSpring-trænere, som er certificeret i pilotprojektet, så de fortsat kan indgå i det netværk af trænere, som vi ønsker at opbygge. Første forventes afviklet i forår 013. Forældregrupper igangsættes løbende i hele projektperioden både med de gamle og med nye MindSpringtrænere. Præcist hvornår forudsætter aftale med kommuner, som projektleder har ansvar for at indgå. Første netværksmøde for trænere afholdes medio 013. Side 6 af 9

7 Projektår (okt. 013 okt. 014): Andet kursus for nye frivillige trænere afholdes vinter , hvorpå nye grupper igangsættes. (både forældre og unge grupper). Nye samarbejdsaftaler indgås med kommuner. Andet netværksmøde for trænere afholdes medio 014. Projektår 3 (okt. 014 okt. 015): I tredje og fjerde projektår vil nye grupper ligeledes blive igangsat, både forældre- og ungegrupper forudsat aftaler med kommuner. Vi stræber efter at nå ud til flest muligt satser på at nå 15 kommuner i alt. Vi vil løbende være udfarende i forhold til kommunerne med informations og introduktionsmøder om metoden (projektleder) og benytte Center for Udsattes fyraftensmøder og andre aktiviteter til ligeledes at udbrede kendskabet til metoden. Andet opfølgningskursus for alle certificerede trænere vil blive gennemført i efteråret 014. I foråret 015 afholdes tredje netværksmøde for trænere. Slutevaluering vedr. forankring af MindSpring-metoden i det gode modtagearbejde forventes sommer 015. Projektår 4 (okt jan. 016.): Sidste gruppeforløb gennemføres. Fjerde netværksmøde afholdes efterår 015. Projektet afsluttes 31.jan.016, under forudsætning af forlængelse af MindSpring fra 1. aug. til 30. sept. 01. Projektet er beregnet til 40 måneder i alt fra 1. okt. 01 til 31. jan Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført. I Center for Udsatte Flygtninge dokumenterer vi selv projektets kvantitative output, altså antal grupper, deltagere i forløbene med videre. Derudover skal projektets udbytte evalueres, herunder både de nye målgruppers umiddelbare udbytte og om muligt tidligere deltageres udbytte efter et til to år. Derudover skal der især sættes fokus på projektets implementering og forankring. Vi forestiller os, at evalueringen bliver en kombination af en intern og en ekstern evaluering, gerne i samarbejde med Als Research, der evaluerer pilotprojektet. Evalueringen skal være en formativ evaluering, så vi løbende kan drage nytte af evaluators observationer og disse kan indgå i projektledelsens beslutninger og justeringer af projektet løbende. Den del af evalueringen, som fokuserer på MindSpring-metoden til de unge og enlige skal beskrive resultater, give anbefalinger og beskrive forudsætninger for at metoden er en succes for deltagerne - såvel som de frivillige MindSpring-trænere. Den del af evalueringen, der beskriver resultater og forudsætninger for forankring af metoden i det kommunale modtagearbejde, er det fundament, som MindSpring skal bygge videre på efter projektets afslutning. Evalueringen skal altså blandt andet pege på, hvordan arbejdet med metoden bedst muligt organiseres. Vi vil bestræbe os på at få gennemført en undersøgelse af tidligere s fortsatte udbytte af MindSpring f.eks. et år efter gruppedeltagelse gerne med en kontrolgruppe. Dog er midlerne begrænsede og evaluering er dyr, så det kommer an på forhandlinger med ekstern evaluator, hvad der kan ydes. I Center for Udsatte Flygtninge har vi erfaringer med både eksterne og interne evalueringer af udviklingsprojekter og forskellige evalueringsdesigns og -metoder. Samtidig er vi forankret i sektionen Viden & Udvikling, hvor Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdelings dokumentations- og evalueringskapacitet er samlet. 10 Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Projektet er forankret i Dansk Flygtningehjælps Center for Udsatte Flygtninge. Projektet ledes af en fuldtidsprojektleder, der også leder det nuværende pilotprojekt. Hendes ansvar er blandt andet at koordinere projektet, rekruttere trænere, indgå samarbejder med kommuner og at bistå flygtningetrænere og fagpersoner Side 7 af 9

8 med faglig sparring. Hun står også for en stor del af undervisningen i samarbejde med ekstern underviser, som ansættes til opgaven. Der nedsættes en styregruppe for projektet, hvori Frivillignet, en del af Dansk Flygtningehjælp tænkes repræsenteret, da frivilligaspektet er centralt for dette projekt. Styregruppen udstikker de overordnede retningslinjer for projektet og er projektlederens sparringspartner. Vi vil tilmed nedsætte en faglig følgegruppe med repræsentanter fra kommune, MindSpring-trænere og andre centrale personer, der kan bidrage til den faglige udvikling af projektet. 11 Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Det er vores mål, at MindSpring i slutningen af projektperioden er en metode, som kan forankres i hele landet som en del af den gode modtagelse. Ved projektets afslutning har vi etableret en organisering omkring MindSpring, som kan støtte kommuner i at drive gruppeforløb. Herunder er der et netværk af uddannede og certificerede MindSpring-trænere samt gennemarbejdede koncepter og manualer for gruppeforløb til forskellige målgrupper. MindSpring vil dog altid forudsætte en form for organisatorisk understøttelse, ligesom alt andet frivilligt arbejde. Det er nødvendigt at uddanne nye trænere, og det er afgørende, at de eksisterende træneres kompetencer holdes ved lige gennem netværksaktiviteter, efteruddannelse og supervision. Der vil også fortsat være brug for koordinering og kvalitetssikring af metoden. Det forudsætter en organisering som for eksempel sekretariatet for Bydelsmødrenes Landsorganisation. Vi vurderer, at det kan finansieres på to måder: enten i form af offentlig driftsstøtte eller gennem salg af MindSpring-forløb til kommuner, for eksempel gennem Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet eller en kombination af de to modeller. For at bane vejen for en solid forankring af metoden vil vi udarbejde metoderhæfte/manualer til de nye målgrupper, der også kan bruges til at udbrede MindSpring-konceptet. Vi vil invitere til informationsmøder primært med kommuner (familie-, børne- og ungeafdelinger samt skoleforvaltning) og informere om metoden og dens mål og anvendelighed. Vi vil også formidle vores erfaringer og resultater i andre sammenhænge, for eksempel i Center for Udsatte Flygtninges undervisning, fyraftensmøder og på workshops, på Social- og Integrationsministeriets vidensportal samt på vores egen hjemmeside Vejledning til skemaets pkt. 6 Projektets mål på brugerniveau. Målene kan opstilles og bearbejdes via sikring af opfyldelse af kravene i den såkaldte SMART-model. De SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. De skal til sammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. F.eks. hvor mange borgere, projektet regner med at kunne hjælpe til hvilken forbedring i deres tilværelse og hvornår. Udvælg nogle få og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Det er lettere at arbejde med målsætningen, når mål kvalitetssikres efter SMART-modellen. S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen Side 8 af 9

9 gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målrettet, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle 5 betingelser. Side 9 af 9