Program for SLS-Bestyrelsesmøde i Esbjerg marts 2016

Transkript

1 Program for SLS-Bestyrelsesmøde i Esbjerg marts 2016 Mødet afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg, Skolebakken 173, 6705 Esbjerg Ø. Fredag d. 11. marts Lørdag d. 12. marts Søndag d. 13. marts Fra kl. 18:00: Ankomst og overnatning for dem, der kommer langvejs fra Morgenmad Møde Morgenmad Møde Praktiske oplysninger Tilmelding: Du skal melde dig til eller melde afbud senest fredag den 4. marts 2016 på mail sls@dsr.dk. Herefter er der lukket for tilmelding til mødet. Når du tilmelder dig, skal du oplyse Om du skal overnatte fra fredag til lørdag. Hvis du ankommer fredag aften, skal du oplyse, hvornår du ankommer. Om du skal overnatte fra lørdag til søndag. Om du deltager i hele mødet. Hvis du ikke deltager i hele mødet, skal du oplyse, hvornår du ankommer, og hvornår du tager afsted. Om der er særlige hensyn vedrørende maden. Overnatning Vi overnatter på Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg, Skolebakken 173, 6705 Esbjerg Ø. Hvis du skal overnatte, skal du medbringe liggeunderlag, sovepose, hovedpude, og hvad du ellers har brug for. Der er mulighed for at tage bad på overnatningsstedet. Husk også Hvis du bruger computer på mødet, skal du huske strømforsyning og forlængerledning. Transport til og fra mødet: Du skal bestille togbilletter hos Via Egencia på telefon Når du bestiller billetter, skal du oplyse dit navn og medlemsnummer og hvilken strækning, billetten skal gælde til. Husk også at oplyse, hvis du har WildCard. Du skal oplyse følgende konteringsnummer til Via Egencia Hvis du har spørgsmål omkring transport, så kontakt SLS næstformand Morten Lendal Petersen på mobil eller mail slsnaestformand@dsr.dk. 1

2 for SLS-Bestyrelsesmøde i Esbjerg marts Velkomst og praktiske oplysninger v. formanden 2. Åbning af mødet ved mødeleder 3. Opfølgning fra sidste mødes evaluering v. mødeleder 4. Godkendelse og prioritering af dagsorden 5. Orientering 5.1 Lokalbestyrelser 5.2 Forretningsudvalg 5.3 Næstformand 5.4 Formand 6. Sager til beslutning 6.1 Procedure for vedtagelse af indsatsområder til årsmødet Årsmødeforslag: Indsatsområder Kongresforslag 6.4 Studietur i SLS 6.5 Flytning af nationalt bestyrelsesmøde i juni 2016 sagspapir I 6.6 Flytning af nationalt bestyrelsesmøde i juni 2016 sagspapir II 6.7 Nedsættelse af nationale udvalg og fora 6.8 SLS Udviklingsprojekt Vedtægter 7. Sager til drøftelse 7.1 SU-systemet 7.2 Resultater af studielivsundersøgelse 7.3 Evaluering af kampagnen Årets Kliniksted SLS/DSR/DSA samarbejdet status og fremtidig udvikling 8. Sager til orientering Ingen sager til orientering. 9. Eventuelt 10. Evaluering af mødet 11. Næste møde 12. Afslutning af mødet v. mødeleder 2

3 6. Sager til beslutning Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.1 Procedure for vedtagelse af indsatsområder til årsmødet 2016 Stiller: Forretningsudvalget Tid: Fremlægges af: Forretningsudvalgsmedlem Helle Storm Sagsresumé: Jf. SLS vedtægter 2, stk. 3, arbejder SLS med indsatsområder, der vedtages ved årsmødet. Jf. dagsorden behandles indsatsområder under indkomne forslag. I SLS vedtægter fremgår der ikke en procedure for vedtagelse af indsatsområder, herunder hvilken del af forslaget, der vedtages. Ved tidligere årsmøder er procedure besluttet af årsmødets dirigenter. Derfor bør det i SLS-bestyrelsen drøftes og besluttes, hvordan man ønsker at indsatsområderne skal vedtages ved årsmødet Forslag til indsatsområder indeholder punkterne: motivation, ressourcebehov, økonomi og succeskriterier. Ved de efterfølgende nationale bestyrelsesmøder planlægges aktiviteter for indsatsområdet Vedtagelse af indsatsområdet udelukkende på baggrund af motivation giver ligeledes mulighed for SLS-bestyrelsen kan tilpasse indsatsområdet i løbet af året ift. aktiviteter, økonomi, ressourcebehov. Vedtages denne procedure stilles der udelukkende ændringsforslag til motivationen i forslaget. Sagstype: Sag til beslutning Indstilling: Det indstilles til at SLS-bestyrelsen vedtager, at indsatsområder vælges udelukkende på baggrund af motivation, da denne giver fokus og retning. Dermed kan SLS-bestyrelsen tilpasse aktiviteter, succeskriterier, økonomi og ressourcebehov efter SLS-bestyrelsens ønske og behov i løbet af Bilag: Intet bilag 3

4 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.2 Årsmødeforslag: Indsatsområder Stiller: Forretningsudvalget + SLS-Hjørring Tid: Fremlægges af: Forretningsudvalgsmedlem Helle Storm + SLS-Hjørring Sagsresumé: Med baggrund i diskussionen fra punktet forslag til indsatsområder til årsmødet 2016 på bestyrelsesmødet i januar, samt drøftelserne på bestyrelsesmødet i februar, er der sammenfattet følgende forslag til indsatsområder, som kan stilles til årsmødet 2016: - Den Gode Klinik - Man(d) kan blive sygeplejerske - Kommunikation og formidling - SLS lokalafdelinger Se uddybelse af overskrifterne til indsatsområder i bilag. SLS-Hjørring havde indsendt et forslag til indsatsområde, som de siden har trukket. Inden mødet: Der opfordres til, at lokalbestyrelsen drøfter forslagene og beslutter om den vil være medstillere på forslaget. Sagstype: Sag til beslutning. Indstilling: Det indstilles til, at SLS-Bestyrelsen drøfter forslagene til indsatsområder , samt hvilke forslag SLS-bestyrelsen kan indstille til årsmødet Bilag: 6.2.A Den Gode Klinik forslag til indsatsområde 6.2.B Man(d) kan blive sygeplejerske forslag til indsatsområde 6.2.C Kommunikation og formidling forslag til indsatsområde 6.2.D SLS lokalafdelinger forslag til indsatsområde 6.2.E SLS fra bunden forslag til indsatsområde forslaget er trukket af stiller 4

5 Bilag 6.2.A Den Gode Klinik forslag til indsatsområde Forslagsstiller(e): Indsatsområde: Den gode klinik Motivation: SLS har de seneste to år arbejdet med indsatsområdet Verdens bedste uddannelse, hvor ét af de overordnede ønsker var, at kliniske vejlederes kompetencer skulle udvikles og udvides og at man kiggede nærmere på kvaliteten af den kliniske undervisning. Studerende oplever ofte, at der kliniske vejledere ikke har tid til dem eller ikke har kompetencer til at vejlede dem. Studerende fortælle også om hvordan kliniske vejledere direkte har fortalt dem at de udelukkende er vejledere for de ekstra penges skyld eller udviser ligegyldighed for at være vejleder for deres studerende. Der er fortsat grund til at kigge på de kliniske vejleders kompetencer og de rammer/vilkår de arbejder under. SLS har lokalt på visse uddannelsessteder arbejdet med at forberede studerende på deres første lange kliniske modul ved at holde oplæg med gode råd, erfaringer og hvor de kan hente hjælp. Herudover har SLS tidligere udarbejdet en klinikpjece, der har været uddelt blandt studerende og kliniske vejledere. SLS kårer hvert år Årets kliniksted, for at fremhæve og anerkende de gode klinikforløb. Dansk sygeplejeråd har i august 2015 publiceret Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen Model for kvalitetssikring af den kliniske undervisning. Der er fortsat mange problemstillinger at tage fat i mht. den kliniske del af uddannelsen. Indsatsområdets to fokusområder: 1. Kliniske vejledere: uddannelsen, samt i samarbejde med DSR kigge på de organisatoriske rammer og vilkår dér hvor vejlederne arbejder og modtager studerende. 2. Hvordan ruster vi sygeplejestuderende til at komme i klinik? - SLS skal arbejde generelt at ruste de studerende, så de ved hvad de kan forvente af deres klinik forløb, hvilke krav de kan stille til deres kliniske vejleder, herunder hvad en klinisk vejleder er uddannet til, og hvor de kan hente hjælp. - I løbet af uddannelsen til sygeplejerske kommer de studerende ud i forskellige specialer og sektorer. Dette bidrager til at give en bred vifte af redskaber og forståelser af menneske. Studerende starter på uddannelsen med fordomme om hjemmesygeplejen og psykiatrien. SLS skal arbejde med at forberede studerende på deres kliniske ophold i disse sektorer. Ressourcebehov: - SLS skal samarbejde med DSR i henseender der vedr. de kliniske vejledere. - SLS arbejder selv med hvordan de studerende rustes til at komme i klinik. Økonomi: kr. 5

6 Succeskriterier: Kliniske vejledere skal have fuldført en hel diplomuddannelse på 60 ECTS-point og må først varetage intern prøve, når første modul på diplomuddannelsen er gennemført. Kvalitetsudviklingen af kliniske vejledere optimeres. At der afholdes præ-klinik oplæg på uddannelsesstederne, inden de studerende skal ud på deres 1. lange klinikforløb 6

7 Bilag 6.2.B Man(d) kan blive sygeplejerske forslag til indsatsområde Forslagsstiller(e): Indsatsområde: Man(d) kan blive sygeplejerske Motivation: SLS har i de sidste to år i samarbejde med DSR arbejdet for flere mænd i sygeplejen. Dette er blandt andet sket gennem debatindlæg, arbejdsgrupper med DSR, kampagne på folkemødet 2015, en rapport med anbefalingerne for fastholdelse af mandlige studerende på sygeplejestudiet og 29 dage med mænd i februar Ligeledes har SLS lokalt lavet synlighed på uddannelsessteder, til uddannelsesmesser, og andre tiltag, der kunne sætte fokus på indsatsen og formidle at mand kan blive sygeplejerske. I 2015 var der på sygeplejerskeuddannelsen et optag på 6,6 %, svarende til 228 mænd, mod 6,9 % (230 mænd) i Der var dog en stigning på 10 procent flere mænd der søgte sygeplejerskeuddannelsen som deres første prioritet sammenlignet med Der er derfor grund til at tro, at der er mænd der gerne vil ind i sygeplejefaget, samt at sygeplejefaget er et menneskefag der rummer alle køn. Derfor bør SLS arbejde videre med følgende: - At formidle, at sygepleje er et menneskefag med plads til alle køn. - At arbejde for fastholdelse af mandlige studerende, så de gennemfører uddannelsen. Ressourcebehov: - I samarbejde med Dansk Sygeplejeråd skabes en national kampagne - Lokalafdelingernes egne tiltag for at formidle og skabe synlighed omkring at man(d) kan blive sygeplejerske. Ligeledes lokalafdelingernes egne tiltag for at fastholde mandlige studerende på uddannelsen. Økonomi: kr. Succeskriterier: Succeskriteriet for indsatsområdet er, at SLS nationalt og lokalt fortsat skaber synlighed omkring at sygeplejen er et arbejdsområde for alle køn, samt at flere mandlige studerende fastholdes på studiet og gennemfører uddannelsen. 7

8 Bilag 6.2.C Kommunikation og formidling forslag til indsatsområde Forslagsstiller(e): Indsatsområde: Kommunikation og formidling Motivation: Formidling er stor del af SLS arbejde. I løbet af ét år afholdes et utal introduktioner og andre oplæg, hvor medlemmer skal formidle et budskab, både internt og eksternt i organisationen. Herudover er en del af arbejdet også at kommunikere med studerende, andre medlemmer og interessenter såsom politikere og medierne. SLS skal arbejde for at medlemmerne har mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for kommunikation og formidling. Dette skal blandt andet ske med et fokus på, at vi alle er formidlere af historier, både gode og dårlige, fra klinikken og fra uddannelsesstederne, og at disse historier kan være med til at skabe forandring. Alle studerende har en stemme, der tæller i det samlede budskab. Ligeledes skal der være fokus på hvordan vi kommunikerer verbalt og på skrift med andre. SLS skal arbejde for at formidle organisationen- og fællesskabets historie og SLS politik. Ressourcebehov: - At SLS selv og i samarbejde med DSRs organisationsafdeling bidrager til udviklingen af kompetencer. Økonomi: kr. Succeskriterier: - At lokalafdelingerne føler sig rustet til at holde oplæg og at formidle internt og eksternt - At SLS formidler historier fra de studerendes hverdag og SLS historie og politik 8

9 Bilag 6.2.D SLS lokalafdelinger forslag til indsatsområde Forslagsstiller(e): Indsatsområde: SLS lokalafdelinger Motivation: I SLS er vores medlemmer bedst hjulpet ved at lokalafdelinger kan være organisationens repræsentant ude på uddannelsesstederne. Dette skaber en kortere distance fra medlem til national bestyrelse og dermed organisationen som hele. Lokalafdelingerne er endvidere formidlere af SLS politik, visioner og fællesskab ude på uddannelsesstederne, samtidigt med at de laver mange faglige og sociale tiltag til gavn for medlemmerne. Det ses relevant at arbejde for at få lokalafdelinger på alle uddannelsessteder og at arbejde for at fastholde medlemmer og aktive i lokalafdelingerne. Derved er SLS medlemmer bedst muligt repræsenteret både lokalt og nationalt. Dette indsatsområde omfatter, at det undersøges og overvejes, hvordan man kan arbejde mere strategisk med hvervning til lokalafdelingerne, grundlaget vi hverver på, og hvad der får folk til at deltage i lokalafdelingernes arbejde. Endvidere bør der arbejdes med hvordan man styrker arbejdet i lokalafdelingerne. Ressourcebehov: - SLS nationalt arbejder med indsatsområdet med bidrag fra lokalafdelingerne. Økonomi: kr. Succeskriterier: - At lokalafdelingerne ved hvor og hvordan de kan skaffe støtte til brug i arbejdet. - Der er en plan for strategisk hvervning af aktive og medlemmer til lokalafdelingerne 9

10 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.3 Kongresforslag Stiller: Forretningsudvalget Tid: Fremlægges af: Sagsresume: På vores februar møde i SLS blev de foreløbige kongresforslag fremlagt og drøftet. Disse er skrevet tydeligere, på baggrund af drøftelserne. Det er SLS bestyrelse der på vegne af SLS vedtage forslag, der kan indsendes til DSR kongres. Sagstype: Sag til beslutning Inden mødet: Diskuter i Lokalbestyrelsen, hvad i tænker og synes DSR skal arbejde aktivt for de næste to år. Indstillingen: Det indstilles, at den nationale bestyrelse vedtager forslagene med eventuelle ændringer. Bilag: 6.3.A - 10 delegerede til DSR Kongres - Forslag til Kongres B - Formanden for SLS i HB - Forslag til Kongres C - SLS i Kredsene - Forslag til Kongres D - Tiltag for nyuddannede - Forslag til Kongres E - NF i HB - Forslag til Kongres F - Den gode historie - Forslag til Kongres

11 Bilag 6.3.A 10 delegerede til DSR Kongres - Forslag til Kongres delegerede til DSR Kongres Forslag til Kongres 2016 Repræsentation af Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings Bestyrelse i Kongressen Forslagsstiller: Sygeplejestuderende Landssammenslutnings Bestyrelse Indstilling: Dansk Sygeplejeråds love ændres således, at Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) har 10 delegerede pladser i kongressen, hvilket svare til Forretningsudvalget samt en repræsentant fra hver region. Ændringen træder i kraft ved førstkommende kongres. Motivation: SLS har i dag 6 pladser i kongressen. SLS Bestyrelse består i dag af et forretningsudvalg på 5 medlemmer, samt lokalbestyrelsesformændene på landets 22 sygeplejerskeuddannelsessteder. En ændring af antallet af delegerede på kongressen til 10 ville gøre, at SLS havde mulighed for at deltage med forretningsudvalget, der bliver valgt på årsmødet, samt en repræsentant fra hver region. SLS Bestyrelse mener, at dette ville skabe de bedste rammer for, at varetage sygeplejestuderende i Dansk Sygeplejeråds interesser. 11

12 Bilag 6.3.B Formanden for SLS i HB - Forslag til Kongres 2016 Formanden for SLS i HB Forslag til Kongres 2016 Formanden i SLS skal være medlem af DSR Hovedbestyrelse Forslagsstiller: Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings Bestyrelse Indstilling: Dansk Sygeplejeråds love ændres således, at Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings (SLS) formand er repræsentant for SLS i DSR hovedbestyrelse, samt at SLS næstformand er suppleant. Motivation: SLS er medlem af DSR hovedbestyrelse repræsenteret ved en repræsentant fra SLS. I SLS Bestyrelse mener vi, at denne repræsentant fast skal være den til en hver tid siddende formand for SLS. Dette vil være en styrkelse af det mandat og den retning som SLS årsmøde tegner for organisationen. 12

13 Bilag 6.3.C SLS i Kredsene - Forslag til Kongres 2016 SLS i Kredsene Forslag til Kongres 2016 Taleret for SLS repræsentant i Kredsbestyrelserne Forslagsstiller: Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings Bestyrelse Indstilling: Sygeplejestuderendes Landssammenslutning skal regionalt vælge en repræsentant, der har taleret til Kredsbestyrelsesmøderne. Motivation: I SLS Bestyrelse mener vi, at kredsbestyrelsesarbejdet er vigtigt, også for de sygeplejestuderende. I SLS mener vi, at det både er i SLS og i DSR interesse at engagere de studerende i kredsbestyrelsesarbejde. Både for at de studerendes stemme bliver hørt, for at udvikle fremtidige talenter til vores organisation, samt at styrke samarbejde mellem kredsene og SLS. 13

14 Bilag 6.3.D Tiltag for nyuddannede - Forslag til Kongres 2016 Tiltag for nyuddannede Forslag til Kongres 2016 Fastholdelse af nyuddannede sygeplejersker som medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Forslagsstiller: Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings Bestyrelse Indstilling: Dansk Sygeplejeråd skal iværksætte en undersøgelse af de sygeplejestuderendes kontakt til og viden om DSR, samt iværksætte tiltag der vil kunne styrke dette. Motivation: SLS og DSR laver hvert år introduktioner til vores fælles sygeplejerskefællesskab på landets 22 syge-plejerskeuddannelsessteder. En indsats som kræver mange ressourcer af vores aktive, men som bliver betalt tilbage af en aktivt deltagende organisation både i SLS regi, men i ligeså høj grad senere i DSR regi. I SLS arbejder vi på at sikre et stort medlemsfundament, og vi vil gerne sikre, at dette stykke arbejde skaber grundlaget for lange medlemsskaber af DSR. Det vi desværre hører fra vores medlemmer, der er rykket fra SLS og over i DSR er, at de ofte ikke ved hvad det er for en organisation de er medlem af. Og i flere tilfælde gør det, at de melder sig ud. Når de er medlem af SLS, som de aktivt har meldt sig ind i, så ser de os på uddannelsesstederne, men når de er færdige, så ved de tit ikke hvad dette indebære. Dette synes vi i SLS Bestyrelse er rigtig ærgerligt, og vi tror samtidig, at et dybere kendskab til DSR kan og skal gøres allerede i studietiden. En undersøgelse fra DSR viser, at det tidspunkt hvor mange melder sig ud af DSR, er i løbet af de første 2 år af deres medlemskab af DSR, altså i løbet af de første 2 år efter deres afslutning af uddannelsen. I SLS Bestyrelse synes vi det er ærgerligt, at nogle medlemmer ikke længere føler, at de har grund til medlemskab af fællesskabet, når de ikke længere er studerende. Derfor håber vi, at en aktiv indsats kan ændre på dette. Eksempler på dette kunne være TR intro ved studerende, mange studerende ved for eksempel ikke at en TR er en del af DSR og ikke en del af sygehusledelsen. Igennem en indsats for at styrke de studerendes viden om DSR, vil det skabe en bedre udnyttelse af ressourcer, sikre en bedre overgang for medlemmerne og forhåbentlig gøre, at folk ser en fortsættelse i DSR som et aktivt valg. Der skal kort sagt, laves en bedre overgang fra medlemskab af SLS og til DSR. 14

15 Bilag 6.3.E NF i HB - Forslag til Kongres 2016 NF i HB Forslag til Kongres 2016 Forslagsstiller: Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings bestyrelse Indstilling: Sygeplejestuderendes Landssammenslutning skal være repræsenteret på lige fod med kredsene i Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse for at styrke medlemsdemokratiet. Motivation: SLS bestyrelse ser det som en naturlig følge af, at SLS på lige fod med kredsene har en frikøbt næstformand, at SLS næstformand er repræsenteret i Dansk Sygeplejeråds (DSR) hovedbestyrelse. DSR s hovedbestyrelse er mellem DSR s kongresser, DSR s øverste ledelsesorgan og derved også SLS øverste organ, da SLS som organisation er underlagt DSRs hovedbestyrelse og DSR s kongres. Derfor ser vi det som afgørende, at SLS er repræsenteret på linje med DSR s kredse. 15

16 Bilag 6.3.F Den gode historie - Forslag til Kongres 2016 Den gode historie Forslag til Kongres 2016 Forslagsstiller: Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings Bestyrelse Indstilling: Dansk Sygeplejeråd skal sammen med SLS arbejde på, at fremmer 'den gode historie' omkring sygeplejersker i Danmark. Motivatin: I medierne, og i vores breaking news verden, er det i høj grad den negative historie, der kommer frem. Når en sygeplejerske laver en fejl bliver det skudt stort op, og vores troværdighed er på spil. Vi har endda set eksempler på, at der er blevet sat lighedstegn mellem selve sygeplejersken som professionen og potentiel skadelig adfærd. Den gode historie, som hver dag fylder de danske arbejdspladser, kommer kun i ringe grad frem. Selvom det ikke er en ønskeværdig virkelighed, er det i høj grad en virkelighed, som vi bliver nød til at acceptere og tage kampen op imod. Et stærkt fagligt fællesskab, og et bæredygtigt sundhedsvæsen bygger i høj grad på, at vi får nutidens sygeplejestuderende til at blive fremtidens engagerede sygeplejersker med tro og håb på og motivation til at gøre en forskel for patienterne. Det vi i SLS høre fra vores medstuderende, er mange negative fordomme om forskellige dele af vores fagområde, sektorer hvor de helst ikke vil arbejde fordi de kun høre negative historier, et arbejdsliv der er under pres, og hvor de ikke kan se sig selv arbejde langt ude i fremtiden. De stiller sig i høj grad spørgsmålet, om den uddannelse de tager og det mål de har med den, er foreneligt med det sundhedsvæsen de oplever udefra. Vi skal blive bedre til at rose hinanden, vise hvornår sygeplejen gør en forskel, styrke anerkendelsen af vores profession og sammen skabe de gode historier, så også fremtidens sygeplejersker tror, håber og bibeholder motivationen på, at de kan gøre en forskel. 16

17 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.4 Studietur i SLS Stiller: SLS forretningsudvalg Tid: 20 min. Fremlægges af: Morten Lendal Petersen, næstformand for SLS Sagsresumé: Ved nationalt bestyrelsesmøde i januar, besluttede SLS-Bestyrelsen, at man ønsker at budgettere med ,00 DKK til en studietur i SLS. Det er nu nødvendigt at beslutte en destination for denne studietur, samt at beslutte hvem man ønsker skal deltage på denne studietur. Debatten omkring studietur har været centreret omkring Folkemødet på Bornholm, der har ikke været andre forslag. Herudover bør man tage stilling til, om studieturen skal være for aktive i SLS, SLS-Bestyrelsen eller åbnes op for alle medlemmer af SLS. I øjeblikket er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal planlægge og facilitere studieturen. Arbejdsgruppen er som følger: SLS-Næstformand Morten Lendal Petersen SLS-Forretningsudvalgsmedlem Helle Yndgaard Storm SLS-Forretningsudvalgsmedlem Cecilie Østlund SLS-Lokalbestyrelsesformand Bornholm Christine Pauline Sølvsten SLS-Lokalbestyrelsesformand Horsens Pernille Sørensen SLS-Lokalbestyrelsesnæstformand København Emilie Haug Rasch Sagstype: Sag til beslutning. Inden mødet: Lokalbestyrelsen bør overveje, om man ønsker at studieturen skal gå til Folkemødet på Bornholm, samt hvem der bør have mulighed for at deltage på studieturen. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen vælger en destination for studieturen og typen af deltager. Bilag: Ingen bilag til dette punkt 17

18 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.5 Flytning af nationalt bestyrelsesmøde i juni 2016 sagspapir I Stiller: SLS-Holstebro, SLS-Aalborg, SLS-Horsens. Tid: 15 min. Fremlægges af: Charlotte Boel, Formand for SLS-Holstebro. Sagsresumé: På NB mødet i juni måned 2015, blev det besluttet at juni mødet 2016 skulle holdes i Holstebro, selvom det ikke var det ønske Holstebro havde. På NB mødet i Horsens blev det besluttet at flytte juni mødet for at skabe plads til studieturen til Bornholm. Det betyder for SLS-Holstebro at der nu er valgt en weekend hvor bemandingen er lav. Vi vurdere i alle 3 lokalbestyrelser at der ikke bliver ressourcer til at deltage i 2 SLS arrangementer i træk i eksamens perioden. Derudover plejer dagsorden på juni mødet heller ikke at være så lang, så vi mener kun der skal bruges 1 dag. Vi foreslår derfor at mødet flyttes fra d juni til d. 19 juni. Sagstype: Sag til beslutning Indstilling: At SLS bestyrelsen tager beslutning, om mødet skal flyttes. Bilag: Ingen bilag 18

19 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.6 Flytning af nationalt bestyrelsesmøde i juni 2016 sagspapir II Stiller: Næstformand Morten Lendal Petersen, FU Helle Yndgaard Storm, FU Cecilie Østlund og SLS-Bornholm Tid: Fremlægges af: Helle Storm Sagsresumé: Nationalt bestyrelsesmøde i juni 2016 er planlagt til at blive afholdt juni i Holstebro. SLS-Holstebro har givet udtryk for at de ikke har ressourcer til at afholde nationalt bestyrelsesmøde, og at der blandt flere er et ønske om ikke at bruge to weekender i træk på SLS. Der er flere alternative weekender at afholde bestyrelsesmøde i i juni. Sidste år blev junimødet afholdt i forlængelse af folkemødet, og blev afholdt som et én-dags møde. Dette krævede mange ressourcer fra SLS-Bornholm, der ikke ønsker at afholde junimødet i år. Vi mener endvidere at det er på et for usikkert grundlag at planlægge et én-dags møde, samt at der sidste år efterfølgende blev udtrykt at det var en meget presset tidsplan. Vedtages studieturen til folkemødet på Bornholm, er det ærgerligt at bruge søndagen under folkemødet på et bestyrelsesmøde. Dette vil desuden fjerne muligheden for at bruge DSR teltet til aktiviteter søndag. (Studietur til folkemødet 2016 er pkt. til beslutning på martsmødet 2016) Derfor foreslås det, at nationalt bestyrelsesmøde flyttes til 4-5. juni, for at bestyrelsen ikke skal bruge to weekender i træk i juni på SLS. Endvidere foreslås at juni mødet kan flyttes til København eller et andet alternativ, såfremt Holstebro ikke har ressourcer til at afholde junimødet. Sagstype: Sag til beslutning Indstilling: Det indstilles at SLS-Bestyrelsen vedtager at flytte mødet til juni, samt beslutte hvor dette skal afholdes. Bilag: Intet bilag 19

20 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.7 Nedsættelse af nationale udvalg og fora Stiller: Forretningsudvalget Tid: 45 min Fremlægges af: Næstformand Morten Lendal Petersen Sagsresumé: På SLS-bestyrelsens møde i januar blev det besluttet at arbejde videre med, at etablere 3 nationale udvalg/fora. Dette for at sikre en større vidensdeling ud i organisationen samt at lade resursepersoner fra lokalafdelingerne bidrage til politikudviklingen i SLS-bestyrelsen, forretningsudvalg. Og der ved skabe en stærkere profil og fælles identitet som studiepolitisk organisation. 20

21 Nationale udvalg og fora under Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Nedenfor vises et overblik over tværgående netværk og fora i SLS, som er besluttet af SLSbestyrelsen. Formålet med skemaet er at give overblik og understøtte bedre koordinering af tværgående aktiviteter i SLS. 21

22 Sagstype: Sag til beslutning. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen beslutter, at nedsætte tre nationale udvalg/fora som kan fungere som rådgivningsorgan for SLS-bestyrelsen samt formandskabet. Bilag: Ingen bilag til punktet 22

23 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 6.8 SLS Udviklingsprojekt Vedtægter Stiller: Forretningsudvalget Tid: 180 min. Fremlægges af: Næstformand Morten Lendal Petersen Sagsresumé: Ved seneste nationale bestyrelsesmøde i februar blev det besluttet, at SLS-Bestyrelsen har hensigten at indstille et samlet sæt vedtægter som forslag til årsmøde. Proceduren blev herefter aftalt, at man tog udgangspunkt i SLS interne arbejdsgruppes foreløbige produkt, og hertil kan man stille ændringsforslag til ændringsforslagene. SLS-Bestyrelsen vedtager under dette punkt de ændringsforslag, som der er størst enighed om. Disse forslag bliver hermed indstillet til at blive vedtaget på årsmødet, hvor de også kan ændres. Op til mødet har SLS lokalbestyrelser haft mulighed for at sende ændringsforslag til ændringsforslag ind. Alle disse vil blive taget med i sagsbilaget. Sagstype: Sag til drøftelse Inden mødet: Det anbefales, at man læser samtlige vedtægter igennem med ændringer, så man har mulighed for at tage stilling til ændringerne på mødet. Indstilling: At SLS-bestyrelsen beslutter at indstille et samlet sæt vedtægter til årsmødet. Bilag: 6.8.A Forslag fra KBH, Aalborg, Thisted og Hjørring 6.8.B Skabelon med tidligere og nye vedtægter samt ændringer og kommentarer Yderligere bilag eftersendes 23

24 Bilag 6.8.A Forslag fra KBH, Aalborg, Thisted og Hjørring Bilaget er udsendt med dagsordenen som selvstændig fil. 24

25 Bilag 6.8.B Skabelon med tidligere og nye vedtægter samt ændringer og kommentarer Bilaget er udsendt med dagsordenen som selvstændig fil. 25

26 7. Sager til drøftelse 26

27 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 7.1 SU-systemet Stiller: Forretningsudvalget Tid: 45 min Fremlægges af: Næstformand Morten Lendal Petersen Sagsresumé: 27

28 Danske Professionshøjskolers formandskab forslog d. 3. februar i en pressemeddelelse at omlægge SU-systemet til et lånesystem for derved at finansiere investeringer i uddannelsessektoren. Ved af omlægge SUen og eftergive 50% vil der efter formandsskabets mening kunne frigives ca kr pr. studerende pr. år. Hvilket ville betyde 1 mia. kr. ekstra pr. år til uddannelsessektoren. SU blev uddelt første gang i 1970 og målene med støtten var at studie ikke måtte fravælges på grund af økonomiske restriktioner, den studerende skulle være tvunget til at arbejde så meget ved siden af studiet samt at tildele stipendier og lån basseret på objektive kriterier. Dette for at skabe lige muligheder for at tage en videregående uddannelse og derved kompensere for den sociale ulighed, Dette taler dermed ind i en bredere satsning på uddannelse af befolkningen. Siden hen har SU-ordningen været reformeret i 1988, 1996, 2008 og senest i

29 Levevilkår - SLS-politikpapir. Formandskabet mener at besparelserne som kom med finansloven 2016 (FL16) på uddannelsesområdet har påvirket sektorens evne til at levere kvalitets uddannelser. Hvis jeg fik valget mellem en halvslatten uddannelse med en høj SU-dækning eller en lav dækning, men en væsentligt bedre uddannelse, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge, siger Harald Mikkelsen (rektor på VIA red.) til politikken Med FL16 skal professionshøjskolerne spare 2 pct. eller ca. 82 mio. kr. årligt på uddannelserne de kommende år. De 2 pct. årlige indhug i taxameterbevillingerne løber i 2019 op i knap 330 mio. kr. Vi har allerede på nuværende tidspunkt hørt om massefyringer på københavnsuniversitet og Professionshøjskolen UCC og varslede fyringsrunder på CBS. Med besparelserne på FL16 er samfundets udgifter til SU er på vej til at overhale de direkte investeringer, vi foretager i undervisningen på uddannelserne. I Danmark bruger vi årligt 15,2 mia. kr. på SU til studerende på de videregående uddannelser og et tilsvarende beløb (15,4 mia. kr.) på uddannelsestilbuddet i form af bl.a. taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne. Et dansk studie fra 80 erne viser, at det danske SU-system er med til at modvirke social ulighed. Her så man efter SU-reformen i 88, hvor man øgede SU satsen, en reduktion i frafald på de videregående uddannelser på 4%, og særligt hos studerende hvis forældre havde lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Hvis man omlægger SU-systemet til et lånesystem vil dette ramme særligt unge fra familier med lav indkomst hårdt. Systemet hvor den studerende låner penge af staten og belønnes ved endt uddannelse kendes allerede fra Norge hvor det blev indført i I 1995 var andelen af unge der fik en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse større end i Danmark, men i dag er næsten 10 % flere i Danmark der gennemføre en videregående uddannelse. For en nyuddannet sygeplejerske er en vil en sådan omlægning som formandskabet i Danske professionshøjskoler foreslår betyde en studiegæld på omkring kr. (kilde FTF) for at få en uddannelse med forholdsvis lav startløn og livsindkomst. 29

30 Sagstype: Sag til drøftelse Indstilling: Det indstilles at SLS-bestyrelsen drøfter SLS holdning til SU-systemet. Hvordan kan en bærerdygtig løsning på problematikken med en underfinansieret uddannelsessektor gribes an af organisationen? Bilag: 7.1.A NOTAT SU i norden og erfaringer med SU-reform i norge, fra 2002 Bilaget er vedhæftet dagsordenen som selvstændig fil: notat_50_kort_version_su_i_norden_og_erfaringer_med_sureform_i_norge_fra_2002.pdf 7.1.B Danske Professionshøjskoler: Ny prioritering af investeringer i uddannelse. Bilaget er vedhæftet dagsordenen som selvstændig fil: su-analysenotat pdf 30

31 Bilag 7.1.A NOTAT SU i norden og erfaringer med SU-reform i norge, fra 2002 Bilaget er vedhæftet dagsordenen som selvstændig fil: notat_50_kort_version_su_i_norden_og_erfaringer_med_sureform_i_norge_fra_2002.pdf 31

32 Bilag 7.1.B Danske Professionshøjskoler: Ny prioritering af investeringer i uddannelse. Bilaget er vedhæftet dagsordenen som selvstændig fil: su-analysenotat pdf 32

33 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 7.2 Resultater af studielivsundersøgelse Stiller: Forretningsudvalget Tid: 45 minutter Fremlægges af: Sagsresumé: I vinteren 2016 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse om studielivet blandt alle sygeplejestuderende, der er medlemmer af SLS. Undersøgelsen giver indblik i, hvordan de sygeplejestuderende oplever forskellige aspekter af deres studieliv. På det nationale bestyrelsesmøde præsenteres udvalgte resultater som grundlag for en drøftelse af, hvordan SLS kan arbejde for at forbedre studielivet for de sygeplejestuderende på forskellige niveauer og med forskellige virkemidler. Undersøgelsen viser blandt andet følgende: For lidt undervisning i nogle fag På spørgsmålet om, om antallet af undervisningstimer har været passende til de fag og emner, de indtil videre har haft på sygeplejerskeuddannelsen, svarer 43 procent at antallet af undervisningstimer i nogle fag har været for lavt. Det sociale liv på skolerne På spørgsmålet om, om skolen har et velfungerende socialt liv svarer over 23 procent, at de vurderer at deres skole i mindre grad har et velfungerende socialt liv, og 6 procent svarer, at skolen slet ikke har et velfungerende socialt liv. Ensomhed 14 % af de studerende erklærer sig helt eller overvejende enige i udsagnet: "Jeg føler mig ensom i hverdagen på skolen". Kliniksituationer uden adgang til råd eller assistance 30 procent af de sygeplejestuderende svarer, at de er helt eller overvejende enige i, at de under deres seneste klinikforløb oplevede situationer, hvor de ikke kunne få den rådgivning eller assistance, som de havde brug for. Sagstype: Sag til drøftelse Indstilling: Det indstilles at bestyrelsen drøfter, hvordan der kan opnås forbedringer af de sygeplejestuderendes studieliv på forskellige områder. Bilag: Ingen bilag til punktet 33

34 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 7.3 Evaluering af kampagnen Årets Kliniksted 2015 Stiller: Forretningsudvalget Tid: 15 min Fremlægges af: Forretningsudvalgsmedlem Helle Storm og Cecilie Østlund Sagsresumé: SLS mener, at de kliniske uddannelsessteder skal sikre de sygeplejestuderendes læringsmuligheder af høj kvalitet. Som sygeplejestuderende bruger man 40% af sin studietid i praksis. Det er her, sygeplejestuderende lærer praktisk sygepleje og får en føling med den hverdag, de uddanner sig til. SLS vil gerne anerkende kliniske ophold, der har taget ansvar og højde for de studerendes psykiske, sociale, fysiske og æstetiske miljø. Endvidere de kliniske ophold, hvor tilstrækkelige ressourcer til uddannelse af studerende, har bidraget et vellykket klinisk ophold med et konstruktivt samarbejde mellem den kliniske vejleder og den enkelte studerende. Kampagnen blev primært kørt over facebook, hvor lokalbestyrelsen havde fået tilsendt materiale. Billeder, citater og coverbilleder blev flittigt delt af alle lokalbestyrelser. Alle sygeplejestuderende havde mulighed for at indsende en indstilling med deres gode klinikoplevelse.. Herefter blev 2 indstillinger fra hver Kreds udvalgt. Der blev i alt modtaget 29 indstillinger. Der var efterfølgende mulighed for at stemme på kandidaterne via sms-afstemning. Alle kliniksteder der blev indstillet og/eller nomineret fik efterfølgende tilsendt brev herom og vinderne besøg af indstiller, SLS formand, SLS næstformand og regionens kontaktperson fra forretningsudvalget. Sagstype: Drøftelse Indstilling: Der indstilles til at bestyrelsen konstruktivt evaluere på kampagnen Årets Kliniksted Bilag: Ingen bilag til punktet 34

35 Uddybende information om punkter på dagsordenen spunkt: 7.3 SLS/DSR/DSA samarbejdet status og fremtidig udvikling Stiller: Forretningsudvalget Tid: 45 min. Fremlægges af: Næstformand Morten Lendal Petersen Sagsresumé: SLS, DSR og DSA afholder, 2 gange årligt, fælles oplæg for de sygeplejestuderende på modul 10 på de fleste af uddannelsesstederne. Formålet er dels at de studerende har viden om de tilbud de tre organisationer tilbyder, og at give de studerende mulighed for at få svar på udfordringer, problematikker som de måtte have, og hvor vi som organisationer kan gøre en forskel. Det er vigtigt at møde medlemmerne hvor de er. Flere undersøgelser viser at de studerende meget gerne vil de faglige organisationer og a-kasse, men synlighed er afgørende for engagement og medlemskab. Det er DSA der primært er ansvarlige for planlægning og koordinering af oplæg. Tæt samarbejde med skemalæggere og uddannelsesledere har stor betydning for at oplæggene ligger på et godt tidspunkt for de studerende. Når disse er lagt orienteres SLS og DSR om placering så den videre planlægning kan gøres. Fra oplæggene i november og december har tilbagemeldingerne fra de studerende været, at indhold og koncept med fælles oplæg har givet høj værdi og mening. Det er netop også på dette tidspunkt i studieforløbet, at de studerende begynder at indtænke et arbejdsliv. Der er stor tilfredshed med samarbejdet fra DSAs side. Det er en fornøjelse at komme på skolerne og samarbejdet med både DSR og SLS er givtigt. Der opleves fint engagement fra SLSs side og en udbredt vilje til at kæmpe for at de fælles budskaber kommer ud. Helt konkret har det for DSA betydet, at studieindmeldelserne for 2014 til 2015 er steget med 10 %. Det er tydeligt at se på nedenstående graf at indsatsen virker. Der er store positive udsving at spore i henholdsvis maj/juni og november/december hvor oplæggene på skolerne finder sted. 35

36 Succesen til trods, ønsker alle tre organisationer at endnu flere studerende møder op til oplæggene. Det er en svær opgave at få de studerende engageret og få dem til at møde op. Der ønskes en generel diskussion af hvilke tiltag man kunne realiseres for at en større andel af de studerende til at møde op til de fælles oplæg. DSA har følgende bud: DSA vil, om muligt, sikre en endnu bedre skemalægning af oplæg. SLS lokal formand melder tilbage til Klaus Selin, DSA såfremt oplægget skønnes placeret på et tidspunkt hvor fremmødet forventes beskedent. Eksempel; Skemalægger kan have lagt et SLS/DSR/DSA oplæg fra , men hvis de studerende først har en skemalagt forelæsning fra klokken 13.00, da er det ganske få, der dukker op klokken DSA overvejer at man ved at tilmelde sig det Gratis Studiemedlemskab i DSA på papirblanketten, automatisk deltager i lodtrækning om en gave. Studerende der møder frem, og som allerede har tilmeldt sig DSA studiemedlemskabet, kan godt deltage i konkurrencen om en gave. For SLS er disse oplæg ligeledes et sjældent møde med de studerende. Og vi har her en mulighed for at tale til og med de studerende om aktuelle studiepolitiske problemstillinger. Sagstype: Sag til drøftelse Indstilling: At SLS-bestyrelsen drøfter og evaluere SLS/DSR/DSA samarbejdet. Hvilke bud på tiltag har SLS-bestyrelsen der kan være med til at øge fremmødet? Bilag: Klaus 36

37 8. Sager til orientering Ingen sager til orientering. 37