Sønder Omme. Filskov. Grindsted. Billund. Stenderup / Krogager. Hejnsvig. Trafiksikkerhedsplan. Vorbasse

Transkript

1 Sønder Omme Filskov Grindsted Billund Stenderup / Krogager Hejnsvig Trafiksikkerhedsplan Vorbasse

2

3 Billund Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt af Billund Byråd den 27. oktober 2009 Udarbejdet af Billlund Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S

4

5 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er en samlet betegnelse for sikkerheden på vej- og stinettet. Arbejdet med trafiksikkerhed består af en bred vifte af forhold omkring det at færdes i trafikken og trafikkens negative konsekvenser bl.a.: bekæmpelse af antallet af uheld bekæmpelse af utryghed sikkerhedsudstyr adfærd Indenfor hvert emne er der en lang række af virkemidler og indsatser, der kan foretages for samlet set at gøre det mere trafiksikkert at færdes på vejene. Trafiksikkerhedsplan En trafiksikkerhedsplan er en plan, der angiver, hvilke mål og visioner en kommune har indenfor trafiksikkerhed. Planen skaber et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Et arbejde, der skal være med til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Planen udpeger de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vejnet og fastlægger de initiativer, kommunen vil arbejde med i den kommende periode. En trafiksikkerhedsplan er en plan, der er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, der er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i trafikken. Gennem realisering af planen iværksættes en række initiativer, der skal øge trafiksikkerheden i form af færre trafikuheld og øge trygheden blandt trafikanterne. Trafiksikkerhedsplanen dækker over en bred vifte af initiativer, som spænder fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde og forbedring af driftsrutiner.

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 2 INDLEDNING - Mennesker begår fejl! - Behovet for en fælles indsats 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Uheldsanalyse - Uheld på statsvejene gennem kommunen - Køn - Alder - Uheldssituation - Procentvis fordeling på trafikantgrupper - Sprit - Uheldenes beliggenhed - Sorte pletter 3.2 Kommentarer fra skolerne 3.3 Borgerhenvendelser 4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 4.1 Trafiktællinger og hastighedsmålinger 4.2 Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision 4.3 Lokalplaner og trafiksikkerhed 4.4 Samarbejde med politiet 4.5 Årlig sortpletudpegning 4.6 Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter Samarbejde med Vejdirektoratet 4.8 Borgerhenvendelser 5 VISION 6 MÅLSÆTNING 6.1 Delmål - Overholdelse af hastighedsgrænser - Delmål 1 - Aktivitet - Sikre skolebørn - Delmål 2 - Delmål 3 - Unge trafikanter (16-24 år) - Delmål 4 - Hensigtserklæring 7 INDSATSOMRÅDER 7.1 Fysiske forbedringer på veje og stier 7.2 Drift og vedligehold af vejnettet 7.3 Hastighed - Samarbejde med politiet 7.4 Stinet / cykelruter 7.5 Skolebørn i trafikken - Aktiviteter - Fysiske forbedringer 7.6 Samarbejde med borgere og interessenter - Lokalt trafiksikkerhedsråd - Medieplan - Samarbejde med lokalråd / landsbyråd Samarbejde med transporttunge virksomheder 7.7 Udvalgte trafikantgrupper - De 8-15 årige - De årige 7.8 Spritkørsel 8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI 8.1 Enhedspriser 8.2 Omkostninger for Billund Kommune 8.3 Indsats og økonomi for perioden

8

9 1 FORORD Med denne trafiksikkerhedsplan har Billund kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Planen udpeger og prioriteret de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vejnet og fastlægger de initiativer som vi i Billund Kommune vil arbejde med i den kommende fire årige periode frem til og med år 2013, med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Planen er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i trafikken. Vedtagelsen af trafiksikkerhedsplanen betyder både en udpegning og prioritering af trafiksikkerheds- og tryghedsproblemerne og en forpligtigelse til at følge op på planen. Trafiksikkerhedsplanen vil derfor indgå i den årlige budgetlægning, så der sikres midler til trafiksikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at planen holdes ajour, og at målsætningen følges. Derfor vil der ske en opfølgning på uheldsudviklingen ultimo 2011, således at trafiksikkerhedsarbejdet til stadighed gennemføres der, hvor der er mest brug for det. I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen har Billund Kommune lagt vægt på inddragelse af kommunens borgere. Derfor har kommunen løbende orienteret om processen igennem diverse medier samt givet borgerne mulighed for at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om utrygheden på vej- og stinettet. Billund Kommune vil gerne takke borgerne for deres inputs til trafiksikkerhedsplanen. Trafiksikkerhedsplanen er godkendt på byrådsmødet den Ib Kristensen Borgmester Inger Donslund Formand for Teknik- & Miljøudvalget 9

10 10

11 2 INDLEDNING Mennesker begår fejl! I mere end 9 ud af 10 uheld er den menneskelige faktor årsag eller en medvirkende årsag til uheldenes opståen. I mindre end 3 ud af 10 uheld er infrastrukturen årsag eller medårsag til uheldene og i mindre end 1 ud af 10 uheld er køretøjet årsag eller medårsag til uheldets opståen. Det er med andre ord, når mennesker begår fejl, at uheldene opstår. Trafiksikkerhedsudfordringen er på den ene side at få trafikanterne til at ændre adfærd så fejlene undgås og på den anden side at sikre, at vejen, køretøjerne og vejudstyr indrettes på en måde så skaderne minimeres, hvis uheldet sker. En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå på alle tre hovedfronter - kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet - for såvel at undgå uheldene opstår, som at minimere uheldenes konsekvenser, hvis de alligevel sker. Desuden vil der ofte kunne opnås en ikke uvæsentlig synergieffekt ved både at arbejde med fysiske løsninger, kontrol og kampagner / samarbejde på samme tid. Vejdirektoratet, presse, virksomheder, og ikke mindst kommunens borgere. Med trafiksikkerhedsplanen har kommunen således både skabt grundlag og rammer for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde som en fremstrakt hånd til et bredspektret samarbejde om at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af i et samarbejde mellem Billund Kommune og rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro, med støtte fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra: Billund Ungdomsskole Børne- og Kulturforvaltningen Grindsted Kørelærerforening Handicapråd LAG Billund Politiet Billund Socialforvaltningen Vejdirektoratet - Vejcenter Midt- og Vestjylland Ældreråd Behovet for en fælles indsats Der er behov for en øget indsats - løftet af mange forskellige aktører, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af trafikuheld i Billund kommune. Mange trafiksikkerhedsaktiviteter forudsætter et bredt samarbejde mellem Billund Kommune og de forskellige aktører. Dette gælder fx med politi, 11

12 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD For at kortlægge trafiksikkerheden i kommunen er der gennemført en uheldsanalyse, der er kommet henvendelser fra kommunens skoler samt borgerhenvendelser, hvor der bl.a. er lavet en spørgeskemaundersøgelse via Internettet, hvor kommunens borgere havde mulighed for at give deres mening til kende vedrørende trafiksikkerheden og utrygheden på vej- og stinettet. De gennemførte analyser er beskrevet kortfattet nedenfor, mens hele analysen forefindes i statusrapporten. Betegnelsen kommuneveje dækker i det følgende de veje, som Billund Kommune er vejmyndighed for, fra den 1. januar Uheld Person- og materielskadeuheld på kommunevejene i perioden fordelt på uheldsart Personskadeuheld 20 Materielskadeuheld Uheldsanalyse Der er gennemført en uheldsanalyse på baggrund af politiregistrerede uheld, som er sket på kommunevejene fra perioden Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer fra uheldsanalysen. Der er i perioden registreret 99 personskadeuheld med i alt 6 dræbte, 62 alvorligt tilskadekomne og 54 lettere tilskadekomne. Derudover er der registreret 112 materielskadeuheld. Det svarer til, at der i gennem-snit er sket 42 uheld pr. år. Der kan ses en faldende tendens fra 57 uheld i 2003 til 37 uheld i 2007, hvilket svarer til et fald på 35 %. Personskader Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader på kommunevejene i perioden fordelt på skadegrad

13 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD Hvad er en uheldsanalyse? En uheldsanalyse kortlægger først og fremmest registrede uheld i kommunen inden for en given periode. Ved kortlægningen fastslås bl.a. alder, køn, køretøj, påvirkning af spiritus samt lokaliteten. Dette given en pejling af, hvor kommunen er hårdest belastet af uheld, og hvilke grupper af trafikanter der primært er involverede. Temaanalyse Den generelle kortlægning danner som oftest grundlag for en temaanalyse. Her undersøges en bestemt gruppe eller type af uheld, som er hyppigt repræsenteret i statistikken. Antallet af personskade har varieret mellem 18 og 30 pr. år i analyseperioden, men der er ikke en entydig tendens i udviklingen. Således ses et fald i personskader i perioden fra 2003 og 2004 til 2005, hvorefter tallet igen har været stigende. 6 personer er blevet dræbt i trafikken indenfor den fem årige analyseperiode, svarende til godt 1 dræbt pr. år. Antallet af dræbte har dog varieret mellem 0 og 2 pr. år. Der er tale om små tal, så om tendensen er faldende eller stigende, kan ikke vurderes, og et enkelt alvorligt uheld med flere dræbte kan præge uheldsbilledet. 62 personer er kommet alvorligt til skade i trafikken indenfor analyseperioden. Dette svarer til 12 alvorligt tilskadekomne pr. år. Tallet varierer ikke meget og ligger fra 11 til 14 alvorligt tilskadekomne pr. år. 54 personer er kommet lettere til skade i analyseperioden svarende til godt 11 lettere tilskadekomne pr. år. I 2005 kom 5 personer lettere til skade, hvilket er det laveste antal i analyseperioden, mens der i 2003 kom 15 personer lettere til skade. Uheld på statsvejene gennem kommunen Udover de 211 uheld på det kommunale vejnet i Billund Kommune, er der registreret 104 uheld på statsvejnettet i den samme femårige periode. Uheldene på statsvejnettet er fordelt således, at 44 uheld er materielskadeuheld og 60 uheld er personskadeuheld. Der er 85 tilskadekomne personer fordelt på 11 dræbte, 37 alvorligt tilskadekomne og 37 lettere tilskadekomne. Køn Det er primært mænd, der har været involveret i uheldene på kommunevejene. Således har 70 % af førerne været mænd. Dette har særligt været tilfældet blandt de årige. På landsplan udgør mænd ligeledes 70 % af de førere, der involveres i et færdselsuheld. Alder Uheldsanalysen for det kommunale vejnet viser, at uheldsrisikoen er størst blandt de årige. Således udgør denne gruppe godt 33 % af alle tilskadekomne, selvom gruppen kun udgør 10 % af befolkningen i kommunen. Denne gruppe unge trafikanter er ofte karakteriseret ved en risikobetonet kørsel med høj hastighed, spritkørsel og/eller manglende erfaring og rutiner. På landsplan er unge trafikanter ligeledes overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Derfor er dette et af de centrale indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Uheldssituation Der er registreret mange eneuheld både i byzonen og i landområderne, hvor denne uheldssituation udgør 44 % af samtlige uheld, når uheld med parkerede køretøjer og uheld med tabte genstande på vejen også medtages. Derudover kan det 13

14 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD konstateres, at 37 % af uheldene er sket i kryds, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Procentvis fordeling på trafikantgrupper Det er fortrinsvist personbiler, der involveres i uheld på kommunens veje. Personbiler er således involveret i 63 % af de trafikanter, der har været impliceret i uheldene. De lette trafikanter udgør 19 %, og er fordelt på knallert30, cyklister og fodgængere med henholdsvis 9, 8 og 2 %. Betragtes antallet af personskader ses der imidlertid en anden fordeling. Her udgør de lette trafikanter 36 % af samtlige tilskadekomne på kommunens veje. Her er det særligt førere af knallert30 og cykler, der skiller sig ud, idet disse alene udgør henholdsvis 15 og 17 % af samtlige tilskadekomne. Fodgængere udgør 4 % af samtlige tilskadekomne i den 5-årige periode. Sammenlignet med landsplan udgør fodgængerne en mindre andel af de tilskadekomne i Billund og cyklisternes andel af de tilskadekomne er som på landsplan. Derimod udgør førere af knallert30 en større andel af de tilskadekomne i Billund end knallert30-førerne gør på landsplan. Sprit Mere end hver femte af de uheldsimplicerede førere var spirituspåvirkede i Billund Kommune, men desværre kan samme andel genfindes i landsplantallene. Derfor er spritkørsel også et af de centrale indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan fra Uheldenes beliggenhed Uheldenes beliggenhed fremgår af figur 3. Uheldene er fordelt på personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld for perioden Sorte pletter Der er udpeget 3 sorte pletter i kommunen med baggrund i de politiregistrerede uheld for 2003 til De 3 sorte pletter er alle beliggende i Grindsted i følgende kryds samt strækning: Vester Allé / Nørregade (Grindsted) Borgergade / Østergade (Grindsted) Vestergade (mellem Aakjærsvej og Ådalen, Grindsted) Hvor farligt er spritkørsel? Ingen anden enkeltfaktor som sprit kan øge risikoen for uheld. 2-3 gange ved 0,5-0,8 promille 4-10 gange ved 0,8-1,2 promille Over 100 gange ved over 1,2 promille Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Hvad er ekstrauheld? Ekstrauheld er uheld med mindre materielle skader, hvor der ikke er optaget rapport, men som er kommet til politiets kendskab. 14

15 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD Hvad er en sort plet i Billund Kommune? En sort plet er generelt en betegnelse for et kryds eller en strækning i en by der har en høj repræsentation af uheld. I Billund Kommune er kryds defineret som sorte pletter, hvis der er registreret mindst 4 uheld (ekskl. ekstrauheld) i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december De sorte pletter på strækningerne udpeges, hvis der er registreret mindst 5 uheld (ekskl. ekstrauheld) inden for 400 meter i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december Figur 3 Uheld i Billund Kommune fordelt på personskadeuheld, materielskadeuheld samt ekstrauheld for år En sort plet kan godt være længere end 400 meter, så længe strækningen opfylder kriteriet om, at der er registreret 5 uheld inden for 400 meter. 15

16 3.2 Kommentarer fra skolerne Samtlige folke-, privat- og friskoler i kommunen blevet opfordret til at komme med en tilbagemelding på de lokaliteter, de opfatter som utrygge / farlige for eleverne på deres vej til skole. Følgende 8 skoler er kommet med en tilbagemelding: Filskov Skole Hejnsvig Skole Sdr. Omme Skole Stenderup Skole Søndermarkskolen Søndre Skole Vestre Skole Vorbasse Skole På modsatte side er de udpegede utrygge / farlige lokaliteter for de 8 skoler angivet. 16

17 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD 17

18 3.3 Borgerhenvendelser Der er fra oktober til årets udgang i 2008 gennemført en Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne kunne give deres mening til kende vedrørende trafiksikkerhed og utryghed på vej- og stinettet. I alt deltog 185 borgere i undersøgelsen. I samme periode har det været muligt at henvende sig til kommunen telefonisk, pr. brev eller via ligesom alle borgerhenvendelser som Billund Kommune har modtaget i perioden fra og frem til udgangen af 2008 medtaget i analysearbejdet. I alt har borgerne udpeget ca. 150 forskellige utrygge lokaliteter rundt i hele kommunen. Årsagerne til at lokaliteterne er udpeget som utrygge kan i langt de fleste tilfælde for strækninger forklares ved høj hastighed og manglende cykelsti. I krydsene er det ofte dårlige oversigtsforhold, og at krydset generelt anses for at være farligt. Borgerhenvendelser For til stadighed at have en pejling på de forskellige problemstillinger, opfordres borgerne fortsat til at indmelde trafikale problemstillinger. Behandling af borgerhenvendelserne følger følgende procedure: alle borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen henvendelser af driftsmæssig karakter videresendes med det samme til driften alle øvrige henvendelser registreres og gennemgåes een gang pr. år på den måde at de udvalgte problemstillinger/ lokaliteter analyseres nærmere med henblik på afdækning af en eventuel løsning af problemet. Henvendelser ældre end 3 år udgår af registret. 18

19 3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD Figur 3 Uheld i Billund Kommune fordelt på personskadeuheld, materielskadeuheld samt ekstrauheld for år

20 4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet er en række løbende dagligdagsaktiviteter som Billund Kommune rutinemæssigt arbejder med. Det drejer sig om følgende: 4.1 Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger for primærvejnettet med en maksimal turnus på 5 år. Herved sikres overblik over trafikkens udvikling og over hastighedsniveauets udvikling på kommunens veje. Dette anvendes fremadrettet i forbindelse med at identificere problemområder og til at kvalificere debatten vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. 4.2 Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision og i relevant omfang også en tilgængelighedsrevision på alle større anlægsprojekter, hvor det synes at være relevant. En sådan vurdering vil fx afhænge af projektets trafikale kompleksitet, og hvorvidt projektet regulerer forhold, der involverer lette trafikanter, ældre og handicappede. 4.3 Lokalplaner og trafiksikkerhed Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken undergår en trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsscreening. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap-/ældrevenlige forbindelser såvel i som uden for de nye områder ligesom trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vejnettet afdækkes. Desuden skal fremtidige bolig- og erhvervsområder udformes således, at der så vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj hastighed på boligveje, vigtige skoleveje, bymidte mv. 4.4 Samarbejde med politi Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning og afmærkning og i politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der ligeledes forventes gennemført. Hvad er trafiksikkerhedsrevision? Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og inden uheldene sker. Ved trafiksikkerhedsrevisionen gennemgås projekterne med sikkerhedsbriller. Herved sikres, at vejanlæggene lever op til den nyeste viden indenfor trafiksikkerhed. Tilgængelighedsrevision omfatter tilsvarende en systematisk og uafhængig vurdering af, om projektets udformning er handicap og ældrevenligt, og dermed tilgodeser de behov, som særligt disse to grupper har f.eks. med niveauspring, bredder i forhold til kørestol, ledelinier mv. 20

21 4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Hvad er en trafiktælling? Formålet med en trafiktælling er at få oplysninger om trafikken i et snit på en strækning eller i et kryds. Ved en trafiktælling tælles antallet af køretøjer fordelt på køretøjstyper samtidig med at køretøjernes hastighed måles henover ugen og dagen, så der opnås et billede af døgnog ugevariationen. Kommunen anvender trafiktællinger til opgaver vedrørende vurderinger af bl.a. trafiksikkerhed, fremkommelighed og trafikplanlægning, hastighedsplanlægning og drift. 4.5 Årlig sortpletudpegning Der gennemføres en årlig sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og i fremtiden også på skadestueregistrerede uheld, når disse på et tidspunkt bliver registreret. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet, og derved har mulighed for at vurdere eventuelle ombygningsbehov. Sortpletudpegningen sker typisk i løbet af foråret, på det tidspunkt, hvor alle oplysninger forligger om uheldene det forrige år. 4.6 Evaluering af gennemførte Trafiksikkerhedsprojekter Der vil løbende blive gennemført effektvurderinger af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter for at undersøge, om de etablerede projekter har haft den ønskede effekt. Dette skal ligeledes sikre, at kommunens ressourcer fremadrettet bliver anvendt på projekter, der har vist sig at have en gavnlig effekt på trafiksikkerheden og trygheden. 4.7 Samarbejde med Vejdirektoratet Billund Kommune indgår i Vejdirektoratets Vejcenter Midt- og Vestjylland Færdselssikkerhedsudvalg, hvor det regionale trafiksikkerhedsarbejde og de regionale trafiksikkerhedsproblemstillinger drøftes. Herudover indgår kommunen i en løbende dialog med vejcentret med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af det nationale vejnet, der går gennem kommunen. Vejcenter Midt- og Vestjylland Færdselssikkerhedsudvalg vil udarbejde en handlingsplan, der omfatter såvel landsdækkende som regionale indsatser. Indsatserne vil i stor udstrækning formentlig være forskellige kampagneaktiviteter. 4.8 Borgerhenvendelser I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen, har borgerne haft mulighed for at kommentere de trafikale forhold i kommunen. Disse har efterfølgende dannet baggrund for en del af trafiksikkerhedsplanens aktiviteter ligesom en række af borgerhenvendelserne vil blive behandlet mere indgående i løbet af de kommende år. For til stadighed at have en pejling på de forskellige problemstillinger, opfordres borgerne fortsat til at indmelde trafikale problemstillinger via kommunens hjemmeside. 21

22 22

23 5 VISION Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Billund Kommune svarer til Færdselssikkerhedskommissionens vision: Ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikuheld på kommunens veje I praksis er det svært at nå visionen, men den signalerer, at vi ikke vil acceptere, at mennesker bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken. Dette betyder, at fokus især vil blive lagt på at reducere antallet af tilskadekomne, og ikke på antallet af uheld som sådan. Derudover er det Kommunes vision at: Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis betyder det f.eks., at der skal etableres de nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og cyklende kan færdes langs en given strækning eller krydse stærkt trafikerede veje. Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Billund kommune. 23

24 6 MÅLSÆTNING Billund Kommune har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning der strækker sig frem til og med år 2017, det vil sige et 8 årigt perspektiv. Inden udgangen af 2017 er det målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er reduceret med 50 %, målt i forhold til gennemsnittet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden Det svarer til: Højest 7 alvorligt tilskadekomne eller dræbte I perioden registrerede politiet i gennemsnit 1 dræbt og 12 alvorligt skadekomne pr. år på vej- og stinettet i Billund Kommune. Hvad er risikoen for personskader og dødsfald ved høj fart? Eksempel: En fodgængers død ved påkørsel med en hastighed på 30 km/t vil være 10 %, mens en hastighed på 50 km/t vil betyde en risiko på 80 % for at dø ved kørslen. Kilde: Trafikarealer, Planlægning af veje og stier i åbent land. Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. I forbindelse med den revision af trafiksikkerhedsplanen der sker hvert andet år, bør der foretages en analyse af om målsætningen følges. Hvad er fraktilhastighed? 85 % -fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafikanterne overskrider. 24

25 6 MÅLSÆTNING Hvilken effekt kunne opnås hvis alle trafikanter overholder fartgrænsen? Vejdirektoratet har for 2005 beregnet, at hvis alle bilister havde ændret deres hastighed, så deres gennemsnitsfart overholdt hastighedsgrænsen ville der på landsplan have været sparet ca. 40 dræbte og 600 tilskadekomne. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra Delmål Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. Overholdelse af hastighedsgrænser Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer overhovedet, fordi farten har meget stor betydning for, hvor alvorligt de involverede i et uheld kommer til skade. Der er ikke noget nøjagtigt tal for antallet af uheld i Billund Kommune pga. for høj fart, men det er en kendsgerning, at selv små fartoverskridelser kan få fatale konsekvenser. På trods af politikontrol og mange nationale kampagner er det i mange trafikanters opfattelse ikke nogen alvorlig forseelse at overskride en hastighedsgrænse. Billund Kommune vil, som Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler, gøre en indsats for at reducere antallet af hastighedsoverskridelser, specielt på veje med uheld. Det er desværre stadig socialt accepteret af små hastighedsoverskridelser på vejnettet, og det kan formentlig desværre ikke undgås før, der er sket en holdningsændring blandt befolkningen. Delmål 1 Det er målet, at ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % - fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen. Aktivitet På lokalveje i byområder, hvor 85 %- fraktilhastigheden ligger mere end 10 % over hastighedsgrænsen vil det blive vurderet, om der skal etableres hastighedsdæmpning eller anden regulering. Såfremt 85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over hastighedsgrænsen vil der blive etableret hastighedsdæmpning eller anden regulering. For trafikveje i byområder og veje i landområder, hvor 85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over hastighedsgrænsen vil det blive vurderet (i samråd med politiet), om der skal en eller anden form for regulering. På veje forbi skolerne vil der blive etableret hastighedsdæmpning, såfremt 85%- fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen. Særligt på lokalvejene er det vigtigt, at der er en god sikkerhed og tryghed. På lokalvejene skal trafikken afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med lav hastighed. Der er derfor skærpede krav for hastighedsniveauet på lokalveje og tilsvarende gælder det for veje forbi skoler. 25

26 26

27 6 MÅLSÆTNING Sikre skolebørn En af kommunens væsentligste opgaver i trafiksikkerhedsarbejdet er at sikre skolebørnenes sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole. Sikre skolebørn er derfor et af de centrale punkter i trafiksikkerhedsarbejdet. Børn lærer at begå sig i trafikken ved at færdes i trafikken. Der iværksættes derfor en række initiativer som både skal sikre, at eleverne kan færdes sikkert på vejnettet, og som samtidig skal motivere eleverne (og deres forældre) til, at de er selvtransporterende i trafikken. Delmål 2 Det er et mål, at 90 % af samtlige skolebørn fra 3. klasse og opefter på kommunens folkeskoler transporterer sig selv til og fra skole i år Det vil sige transporterer sig enten til fods, i bus eller på cykel. Delmål 3 Ved udgangen af 2017 må ingen skolebørn komme til skade i trafikken på deres vej til eller fra skole. Unge trafikanter (16-24 år) Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er ofte involveret i uheld. Antallet af tilskadekomne unge i alderen år udgør således 43 % af samtlige dræbte og tilskadekomne i Billund Kommune. Problemet har været kendt på landsplan i mange år, og den seneste uheldsanalyse for Billund Kommune bekræfter, at der stadig er et problem. Især unge mænd overvurderer ofte deres egne evner og er parate til at tage større risici end andre trafikanter. Uheldene skyldes ofte manglende respekt for færdselsloven kombineret med manglende erfaring / rutine. Det er særligt manglende respekt for hastighedsgrænserne og promillegrænsen samt manglende brug af sele, der medfører de mange færdselsuheld med unge trafikanter. Delmål 4 Ved udgangen af 2017 må der højest være 3 tilskadekomne pr. år blandt unge trafikanter (16-24 år). I perioden kom i gennemsnit 6 personer i alderen år til skade i trafikken på kommunens veje. Hensigtserklæring Der skal arbejdes på at forbedre trafikkulturen og moralen blandt de unge trafikanter. Derudover arbejdes der på at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem deres handlinger / adfærd og risikoen for at komme til at gøre skade på dem selv eller andre i trafikken. 27

28 28

29 7 INDSATSOMRÅDER I de kommende 4 år vil trafiksikkerhedsarbejdet i Billund Kommune være koncentreret om følgende indsatsområder: Forbedring af de fysiske forhold på veje og stier Drift og vedligehold af vejnettet Hastighed Stinet / cykelruter Skolebørn i trafikken Samarbejde med borgere / interessenter De unge trafikanter Spritkørsel 7.1 Fysiske forbedringer på veje og stier I de kommende år vil der blive arbejdet på, at gennemføre en række ombygninger samt ændret skiltning og afmærkning på kommunens veje og stier for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Heri indgår fjernelse af sorte pletter baseret på en årlig sortpletudpegning. De fysiske forbedringer på veje og stier vil omfatte en blanding af projekter, der har til sigte at reducere de sorte pletter, temabekæmpelse, hvilket vil sige gennemførelse af identiske foranstaltninger mange steder på vejnettet, med sigte på at forebygge trafikuheld, samt gennemførelse af tryghedsfremmende tiltag baseret på de tilbagemeldinger, som borgerne har givet. I den forbindelse skal det nævnes, at omfanget af de forslag, der realiseres, afhænger af størrelsesordenen på de midler, der årligt afsættes hertil på kommunens budget. Etablering af lokale hastighedsgrænser på veje gennem de blå byer er et eksempel på en temabekæmpelse. 7.2 Drift og vedligehold af vejnettet Der vil fortsat være stor fokus på drift og vedligehold af vejnettet, hvor borgerhenvendelser omkring driftsspørgsmål medtages i den daglige drift af vejnettet samt i den løbende udvikling af driftsrutinerne. Der udarbejdes en plan / rutiner for den systematiske vedligeholdelse af vejnettet, med fokus på de vejtekniske elementer, som har væsentlig betydning for trafiksikkerheden. Plan / rutiner vil bl.a. have fokus på rabatternes tilstand, faste genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige oversigtsforhold og afmærkningen af vejkurver og i kryds. Når der køres rundt i kommunen for at besigtige de vejtekniske elementer, er det ligeledes vigtigt at holde øje med eksempelvis behov for beskæring af beplantningen. 29

30 7 INDSATSOMRÅDER Ligeledes vil kommunen i de kommende år gennemgå samtlige af de lokaliteter, som borgerne har udpeget i spørgeskemaundersøgelsen og via skriftlige tilbagemeldinger 7.3 Hastighed Billund Kommune vil arbejde for, at hastighedsniveauet nedbringes. Dette skal bl.a. gøres ved: etablering af km/t hastighedszoner i boligområder lokale hastighedsgrænser hastighedsdæmpning Drift og vedligehold har betydning for trafiksikkerheden - her på billedet for de cyklende. Desuden ønsker kommunen at: lave hastighedsdæmpning ved skoler markere overgang mellem by og land via byporte lave lokale hastighedsgrænser gennem de blå byer Skoleveje, herunder også skoleveje i åbent land, samt etablering af et cykelrutenet er to temaer som er nært relateret til hastighedsplanlæg-ningen, og hvor aktiviteterne understøtter hinanden. Hastighedsdæmpning ved skole. Her en indsnævring, der både tvinger bilerne ned i hastighed og sikrer et kort stykke, hvor eleverne skal krydse vejen. 30

31 De blå byer De blå byer er mindre bysamfund, en stribe tætliggende bebyggelser, der ikke har status af byzone. Hastighedsgrænsen på vejene gennem disse bysamfund er oftest 80 km/t. Gennem en række af disse bysamfund kan der pga. mange overkørsler, potentielle fodgængere/ bløde trafikanter og krydsende trafikanter etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. 31

32 32

33 7 INDSATSOMRÅDER Samarbejde med politiet Et centralt element i sikring af hastighedsoverholdelsen er samarbejdet med politiet. Kommunen kan her bistå politiet med udvælgelse af strækninger til hastighedskontrol. Billund Kommune vil tilskynde til, at der gennemføres hastighedskontrol på de strækninger, hvor 85%-fraktilhastigheden er +10 km/t i forhold til hastighedsgrænsen. 7.4 Stinet / cykelruter Lette trafikanter dvs. både fodgængere, cyklister og knallertkørere udgør 35 % af de tilskadekomne. De er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af uheld, uanset hvem der i øvrigt har skylden. Cykel og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre, og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør tilskyndes til at benytte. Billund Kommune vil derfor gøre en indsats for at gøre færdselsarealerne så sikre som muligt for de lette trafikanter, og for at fremme sikker adfærd blandt lette trafikanter. Med baggrund i ovenstående vil Billund Kommune vil udarbejde en plan for de fremtidige stier i kommunen med fokus på cykelruter. Med cykelruter menes et vejvist net af ruter mellem boligområder og erhvervsområder / centerområder og mellem bysamfund, hvor cyklisterne så vidt muligt cykler på cykelstier / cykelbaner på de delstrækninger i ruten som forløber ad trafikveje, ad lokalveje og ad stier i eget tracé. Ruterne fastlægges med udgangspunkt i den nuværende lokalisering af bolig- og erhvervsområder, skoler, centerfunktioner, det nuværende stinet, og de ønsker som borgerne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen og som skolerne har vendt tilbage med. I forbindelse med cykelrutenettet er det tanken, at der årligt afsættes et særligt beløb til udbygning af dette. 7.5 Skolebørn i trafikken Skolebørnenes sikkerhed og tryghed er et centralt punkt i trafiksikkerhedsarbejdet. Udover, at der iværksættes en række bløde indsatser, vil børnenes sikkerhed og tryghed blive prioriteret højt, når der sker fysiske ombygninger på vejnettet. Trafiksikre skolebørn har samtidig en direkte forbindelse til sundhedsaspektet ved at få flere børn til at gå og cykle til og fra skole. Aktiviteter Trafikpolitik på skolerne Kommunen vil motivere og medvirke til, at der udarbejdes trafikpolitikker på de enkelte skoler. 33

34 7 INDSATSOMRÅDER Trafikpolitikker kan f.eks. omhandle: Hvilke ruter eleverne bør benytte for at komme trygt til skole Hvordan forældre, der afleverer deres børn, bør opføre sig i trafikken Motivere til, at børnene bliver selvtransporterende Færdselstræning Etablering af skolepatruljer Samarbejde med politi og kommune Ønsker til fysiske forbedringer på vejnettet Kampagner Billund Kommune vil understøtte skolernes trafikpolitikker og i et vist omfang deltage med kampagner omkring skolestart, brug af cykelhjelm og forældres ansvar i forbindelse med børnenes transport til og fra skole. Færdselstræning Fra kommunens side lægges der op til, at skolerne, som et element i trafikpolitikkerne, arbejder med elevernes færdselstræning og eksempelvis deltager i EUC-cyklistkurser. Dette kan både være træning af elevernes færdigheder i trafikken og deres viden omkring eksempelvis færdselsloven, hastigheds betydning ved færdselsuheld, lastbilchaufførers blinde vinkler og generel sammenhæng mellem handlinger / adfærd og risiko for at komme til skade i trafikken. Samarbejde mellem skole, kommune og politi Kommunen vil fortsat arbejde for et tæt samarbejde med kommunens skoler. Således afholdes fremover årlige trafiksikkerhedsmøder mellem skolerne og de ansvarlige færdselskontaktlærere på de enkelte skoler, hvor Billund Kommune og politiet deltager. Møderne vil bl.a. tage udspring i de enkelte skolers trafikpolitikker. Fysiske forbedringer Foran skolerne Kommunen vil, i samarbejde med skolerne, gennemgå afsætnings- og parkeringsområderne foran skolerne med henblik på primært at sikre forholdene for de elever, der er cyklende eller gående. Herunder vil afsætningsforholdene for de elever, der bliver kørt til skole, blive vurderet. Sikre skoleveje Med udgangspunkt i den trafikpolitik, som den enkelte skole skal udarbejde, vil kommunen løbende arbejde med at forbedre sikkerheden og trygheden på skolevejene gennem fysiske forbedringer på vejog stinettet. Åbent land For at sikre de børn, der skal cykle i landområderne for at komme til og fra skole, vil kommunen på længere sigt arbejde med at etablere cykelfaciliteter langs vejene i landområderne. 34

35 35

36 7 INDSATSOMRÅDER 7.6 Samarbejde med borgere og interessenter Som nævnt i indledningen skal trafiksikkerhedsarbejdet omfatte mange forskellige aktører for at blive en succes. Samarbejde og koordinering er derfor et væsentligt element i planen. Lokalt trafiksikkerhedsråd Der oprettes et lokalt trafiksikkerhedsråd i Billund Kommune. Rådet vil blive tværfagligt sammensat med repræsentanter fra forskellige organisationer. Trafiksikkerhedsrådet kan betragtes som kommunens lokale sparringspartner vedrørende trafiksikkerhed, og hvor rådets medlemmer medvirker i at udmønte trafiksikkerhedsplanens aktiviteter og dermed i fremme af trafiksikkerheden. Medieplan Der udarbejdes en dynamisk medieplan indeholdende en oversigt over de informationsaktiviteter, herunder kampagner som løbende gennemføres. Medieplanen er såvel forvaltningens som trafiksikkerhedsrådets plan, der minimum en gang pr. år opdateres af de to parter i fællesskab. Samarbejde med lokalråd / landsbyråd De enkelte lokalråd / landsbyråd opfordres til løbende at diskutere trafiksikkerhed i lokalområderne. I den forbindelse vil Billund Kommune fortsat afholde møder med lokalrådene / landsbyrådene, hvor der drøftes trafiksikkerhed i lokalområderne. En forudsætning for dette er, at lokalrådene / landsbyrådene seriøst arbejder med trafiksikkerhed og selv indgår med lokale aktiviteter. Det tilstræbes, at der afholdes et årligt møde. Samarbejde med transporttunge virksomheder Kommunen vil arbejde for, at der ikke forekommer gennemkørende tung trafik på lokalveje, herunder gennem boligområder. Dette kan bl.a. ske gennem samarbejde med transporttunge virksomheder og / eller regulering af de trafikale forhold. 7.7 Udvalgte trafikantgrupper Uheldsanalysen viser, at der sker et stort antal uheld (og personskader) med personer i alderen 16 til 24 år. Derfor vil kommunen i de kommende år gennemføre en række indsatser for at nedbringe antallet af tilskadekomne blandt de unge trafikanter både gennem tiltag direkte rettet mod denne aldersgruppe og mod de yngre børn og unge. De 8-15 årige For børn og unge i alderen 8-15 år vil der blive gennemført en række aktiviteter med sigte på at skabe en god og sikker adfærd i trafikken - det vil sige, aktiviteter der sigter på forebyggelse. Hvad er et Trafiksikkerhedsråd? Et trafiksikkerhedsråd kan betragtes som kommunens lokale sparringspartner vedrørende trafiksikkerhed, hvor rådets medlemmer medvirker i at udmønte trafiksikkerhedsplanens aktiviteter og dermed i fremme af trafiksikkerheden. Rådet består af lokale ambassadører for trafiksikkerhed og er kommunens føler rundt omkring på arbejdspladser, skoler o.lign.. Trafiksikkerhedsrådet skal medvirke til at skabe større trafiksikkerhed på lokalt plan. 36

37 7 INDSATSOMRÅDER Hvad er en medieplan? Medieplanen beskriver, hvordan kommunen vil kommunikere med omgivelserne. Heri angives fx indhold og tidspunkt for udsendelse af pressemeddelelser, kampagner mv. Hvad er en trafikinformatør? Trafikinformatører er typisk personer, der er blevet handicappet efter alvorlige trafikuheld og f.eks. sidder i rullestol. Trafikinformatørerne tager rundt og holder foredrag for andre unge. Kampagner For at nedbringe antallet af personskader i denne aldersgruppe, vil kommunen deltage i nationale kampagner målrettet børn og unge. Ligeledes vil Billund Kommune med udgangspunkt i de forskellige forslag, der er beskrevet på internetsiden gennemføres forskellige aktiviteter målrettet aldersgruppen. Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med kommunens forskellige forvaltninger, skolerne mv. Samarbejde med SFO og fritidshjem Allerede hos de mindre årgange tillægges vaner og unoder, og derfor vil trafiksikkerhedsarbejdet også omfatte et samarbejde med SFO og fritidshjem omkring sikkerhed i trafikken. De konkrete initiativer fastlægges i samarbejde med SFO erne og fritidshjemmene. De årige For de unge i alderen år handler aktiviteterne i høj grad om at synliggøre de risici, der er forbundet med uaktsom adfærd i trafikken. Her tænkes på spritkørsel, kørsel i høj fart, provokerende kørsel osv. Samarbejde med ungdomsuddannelser og ungdomsklubber Kommunen vil indgå i et tættere samarbejde med politiet og lokale ungdomsuddannelser og -klubber for at gennemføre projekter eller kampagner, der kan forbedre de unges adfærd i trafikken. Bl.a. vil kommunen lægger op til, at der gennemføres arrangementer med trafikinformatører og politi i ungdomsklubber. 37

38 38

39 7 INDSATSOMRÅDER Respekt for Fart Respekt for Fart er et kørekursus, som tilbydes årige bilister og foregår på Erhvervspark Vandel. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får kursusdeltagerne mulighed for at spare penge på deres bilforsikring, hvis de består kurset. Dialog med kørelærere om trafiksikkerhed Kommunen vil løbende være i dialog med kørelærere med henblik på at udveksle viden omkring de unges færdsel i trafikken. Kørelærerne kan f.eks. få oplysninger om, hvor på vejnettet unge har været involveret i alvorlige trafikuheld og i køreskoleundervisningen tale om dette. Aktiviteter, hvor politiet indgår i køreskoleundervisningen, er en mulighed, der vil blive arbejdet videre med. Unge og hastighed For at fremme de unge trafikanters forståelse for sammenhængen mellem høj hastighed og risiko for at komme alvorligt til skade i trafikken vil kommunen støtte de unges deltagelse i kørekurset Respekt for Fart, hvor de unge trafikanter kan opleve risikoen ved høj hastighed. Dette skal medvirke til at fremme de unge trafikanters risikoforståelse ved høj hastighed. 7.8 Spritkørsel Spritkørsel er et andet klassisk problem, som det gennem oplysning, kontrol og sanktioner på landsplan er lykkedes at få reduceret gennem de sidste 30 år. Men 21 % af de tilskadekomne i Billund Kommune kan stadig relateres til uheld, hvor spritkørsel var medvirkende faktor. Billund Kommune vil arbejde for, at denne andel reduceres de kommende år, primært gennem kampagner og oplysning, virksomhedspolitikker og samarbejde med politiet. 39

40 40

41 8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Enhedspriser for personskader i trafikulykker Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab. Personrelaterede omkostninger er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade. Materielrelaterede omkostninger er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade Velfærdstab er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør kr. pr. personskade De samlede omkostninger ved en trafikulykke udgør således 1,635 til 2,15 mio. kr. pr. personskade afhængig af om velværdstabet medregnes Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2007-niveau ved hjælp af nettoprisindekset Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret 2006 Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning er, at antallet af personskader (dræbte og tilskadekomne) skal reduceres med 50 % inden udgangen af Udgangspunktet for målsætningen er, at der i perioden blev registreret 1 dræbt og 12 alvorligt tilskadekomne pr. år på kommunevejene i Billund Kommune. En reduktion på 50 % betyder, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personskader reduceres til højst 7 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i Enhedspriser I Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser fra 2008 er det beskrevet, hvor meget et trafikuheld eller en personskade i trafikken koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete omkostning i forbindelse med en personskade afhænger af skadens alvorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentlig under de anvendte enhedspriser, mens alvorlige personskader, der medfører invaliditet ofte vil medføre omkostninger, der ligger væsentlig over enhedspriserne. En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder det offentlige fx i form af behandling, rehabilitering, 41

42 8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.), hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Udover de direkte offentlige udgifter udgøres størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger af velfærdstabet og materielle skader (som typisk er omfattet af private forsikringer betalt af bilisterne). De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner. Efter gennemførelse af kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan de samfundsøkonomiske omkostninger skal fordeles. Det er vurderet, at kommunernes andel udgør % af de direkte offentlige udgifter. I de følgende beregninger er det antaget, at kommunernes andel udgør 70 %. 8.2 Omkostninger for Billund Kommune Med udgangspunkt i at der i gennemsnit kommer 20 personer til skade på det kommunale vejnet og 17 tilskadekomne på statsvejene gennem kommunen svarer det til en samfundsøkonomisk omkostning på 60 mio. kr. Heraf udgør de direkte offentlige udgifter 30 mio. kr. Billund Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 21 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld er skyld i, at Billund Kommune årligt tilføres omkostninger til en værdi af 21 mio. kr., som primært går til at hjælpe de tilskadekomne i trafikken i form af behandling, rehabilitering og pension. De 21 mio. kr. henføre til de personskader, der er sket i udgangsåret, men i praksis vil omkostningen være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre sig gældende med de personskader, der sker i de efterfølgende år. De reelle omkostninger kommunen har i et givent år i relation til trafikuheld, vil derfor kunne henføres til en lang årrække. 8.3 Indsats og økonomi for perioden Med udgangspunkt i de strategier, indsatsområder og initiativer, der er beskrevet i de foregående afsnit, er det vurderet, at det vil komme til at koste mio. kr. at nå den ønskede reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer på 50 % inden udgangen af Det svarer til, at der årligt skal bruges 3-4 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet fra 2009 til og med Spændet i omkostningerne afhænger af, hvor stor en del af trafiksikkerhedsmidlerne der benyttes til rene trafiksikkerhedsforbedringer og, hvor stor en del af midlerne som bruges på tiltag, der primært forbedre trygheden. Udover investeringen i trafiksikkerhed, skal der påregnes en løbende fremtidig investering efter år 2017 til vedligeholdelse af de fysiske forbedringer og til fortsættelse af en række af initiativerne for at sikre, at den nuværende effekt bibeholdes. Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede omkostninger ved en personskade, svarende til kr. pr. personskade. Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende kr. pr. person-skade. 42

43 8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI 43

44 44