TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020"

Transkript

1 TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune

2 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december februar Plandokumentet findes kun i digital form på Vedtaget af kommunalbestyrelsen 15. april 2015 Udarbejdet af: Trine Fog Jakobsen, Lene Hansen Kontrolleret af: Lene Hansen, Trine Fog Jakobsen Godkendt af: Lene Hansen MOE og Text Hexen

3 Indholdsfortegnelse Forord: Sådan får vi et trygt og sikkert Herlev hele vejen rundt Indledning Vision Fire målsætninger Sådan er forholdene i dag Vejene, stierne og trafikken Uheldsbilledet Utrygge lokaliteter langs skolevejene udpeget af elever og skoler Utrygge lokaliteter i byen - udpeget af borgerne Her sætter vi ind Indsatsområde 1: Trafiksikkerhed i hverdagen Indsatsområde 2: Vejteknik Indsatsområde 3: Uheldsbekæmpelse Indsatsområde 4: Cyklister Indsatsområde 5: Fodgængere Indsatsområde 6: Krydsuheld Indsatsområde 7: Trafikal adfærd Indsatsområde 8: Hastighedszoner Prioritering af konkrete projekter og hastighedszoner

4 4

5 Forord Sådan får vi et trygt og sikkert Herlev hele vejen rundt Det skal være sikkert og trygt at bevæge sig rundt i trafikken i Herlev - både for os, der bor her og for alle dem, der dagligt pendler gennem vores by. Og ikke kun, når vi tager på arbejde, køber ind og afleverer børn. Også når børnene skal i skole og til sport, og når vi besøger hinanden eller bare går en tur. I kommunen har vi gennem en årrække arbejdet målrettet på at gøre byen mere trafiksikker. Hastigheden er det største problem for både trygheden og sikkerheden. For når det går stærkt, sker der flere og alvorligere - uheld. Derfor er fartgrænsen blevet sænket på en række veje, sådan som det blev besluttet i både Hastighedsplan og tillægget til planen. Hastigheden er sat ned på Herlev Hovedgade. Og der er indført hastighedszoner i flere boligområder, så også dér er farten faldet mærkbart. De nuværende hastighedsplaner havde målsætninger frem til 2012 og afløses nu af Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplanen viderefører både de gode resultater fra hastighedsplanerne og rummer nye tiltag, der tilsammen sikrer, at det også i fremtiden er sikkert at komme rundt i Herlev. Under arbejdet med den nye trafiksikkerhedsplan har skoleelever og borgere været med til at udpege, hvor i Herlev, de føler sig utrygge i trafikken. Der er også kommet vigtige bidrag fra Skoletrafikforum, som består af skolefolk og forældre i kommunen. Skoletrafikforum har desuden givet input til, hvor der med fordel kan sættes ind først. Det er en udfordring for trafiksikkerheden i Herlev, at der i disse år er gang i mange store byggeprojekter, blandt andet etablering af letbanen. Det er mit håb som borgmester, at vi med Trafiksikkerhedsplan får færre tilskadekomne i trafikken trods de mange gravearbejder. Samtidig fortsætter den vigtige indsats for at sikre skolevejene og sænke hastigheden i boligområderne alt sammen for, at Herlev forbliver en rar, tryg og trafiksikker by at bo og færdes i. Venlig hilsen Thomas Gyldal Petersen Borgmester Gert Biilmann Gert Biilmann Formand for Teknik- og Miljøudvalg 5

6 1 Indledning Vi færdes alle på vejnettet som trafikanter nogle gange i bil, andre gange som lette trafikanter, dvs. til fods eller på cykel. Muligheden for at komme hurtigt fra sted til sted har stor betydning for os som enkeltindivider og for samfundet som helhed. For at det kan foregå sikkert og trygt, stilles der høje krav til både vejene og trafikanterne. Den bærende vision for det nationale trafiksikkerhedsarbejde i Danmark har siden år 2000 været Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar. Kommunerne har arbejdet hårdt for at føre denne vision ud i livet, men kan ikke klare arbejdet uden hjælp fra trafikanterne. Den enkelte trafikant har et afgørende ansvar for at færdes sikkert, overholde færdselsloven og ikke mindst vise hensyn og være opmærksom i trafikken. Adskillige undersøgelser viser, at trafikanternes adfærd har stor betydning for, om der sker uheld. I mere end 9 ud af 10 uheld er trafikanterne enten direkte eller indirekte årsag til uheldet. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune også arbejder med at ændre trafikanternes adfærd. Figur 1: Antal ulykker med trafikant-, køretøjs- og vejfaktorer. (Ulykkesfaktorer) kun vejfaktorer <1% trafikant- og vejfaktorer 31% kun trafikantfaktorer 44% alle typer 6% trafikant- og køretøjsfaktorer 19% Kommunerne har derfor to sideløbende opgaver, når de arbejder med trafiksikkerhed: På den ene side skal trafikanterne påvirkes til at undgå fejl og uvaner i trafikken, på den anden side skal veje, køretøjer og vejudstyr indrettes på en måde, så trafikuheld og skader begrænses mest muligt. Derfor må en effektiv indsats for trafiksikkerheden have tre hjørnesten: politikontrol, adfærdskampagner og information samt vejtekniske forbedringer. Figur 2: Trafiksikkerhedstrekant kontrol vejteknik trafiksikkerhedstrekant kampagne og information 6

7 I en 5-årig periode fra er der registreret 238 uheld på det kommunale vej- og stinet i Herlev Kommune. Ved disse uheld kom 42 mennesker til skade. Heraf blev 1 dræbt, 33 kom alvorligt til skade og 8 kom lettere til skade. Politiet registrerede desuden 101 ekstrauheld. Trafikuheld forårsager sorg og smerte hos de mennesker, som berøres af uheldene. Jo færre uheld, der sker, des færre familier må kæmpe med følgerne efter et trafikuheld. For samfundet som helhed er det også en gevinst at få uheldstallet ned, fordi udgifterne til bl.a. genoptræning og tabt arbejdsfortjeneste sænkes. Undersøgelser viser, at flere af Herlevs borgere føler sig utrygge i trafikken især når de bevæger sig rundt til fods eller på cykel. Hvis det får dem til at vælge bilen, kommer der flere biler på vejene, og utrygheden hos de lette trafikanter bliver yderligere forstærket. For at gøre det mere sikkert og trygt for byens trafikanter har Herlev Kommune udarbejdet denne Trafiksikkerhedsplan. Planen skal danne baggrund for en målrettet indsats for at forbedre de trafikale forhold. Vision Ingen må blive dræbt eller komme til skade i trafikken i Herlev Kommune. Hvert trafikuheld er ét for meget. Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på veje, stier og fortove. Målsætning Frem til år 2020 skal antallet af tilskadekomne i trafikken mindst halveres i forhold til Mindst 90 % af skoleeleverne skal føle sig trygge på deres skolevej. Mindst 70 % af borgerne skal føle sig trygge på vej- og stinettet. Etablere 40 km/t hastighedszoner i alle boligområder og der arbejdes for at etablere 50 km/t påherlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Med Trafiksikkerhedsplanen har Herlev Kommune skabt både grundlag og rammer for det fremtidige arbejde for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Investeringer udsprunget af Trafiksikkerhedsplanen vil både omfatte forbedring af eksisterende vej- og stinet og adfærdsregulerende tiltag som kampagner og undervisning. Trafiksikkerhedsplanens målsætning strækker sig over en 6-årig periode ( ). Planen er baseret på følgende forarbejde: en kortlægning af trafikuheld på kommunens vej- og stinet i perioden en skolevejsanalyse, herunder en internetundersøgelse blandt kommunens skoleelever en internetundersøgelse blandt kommunens borgere om utryghed i trafikken. Trafiksikkerhedsplanen erstatter Hastighedsplan for Herlev Kommune. Under Trafiksikkerhedsplanens tilblivelse er der udarbejdet en række baggrundsrapporter, som danner grundlag for målsætninger, indsatsområder og prioritering af det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Følgende baggrundsrapporter er udarbejdet: 1. Eksisterende vej- og stiforhold, 2. Uheldsanalyse, 3. Skolevejsanalyse, 4. Borgeranalyse, 5. Prioritering og udvælgelse af problemlokaliteter. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Herlev Kommune og det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S. 7

8 2 Vision Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Herlev Kommune er: Ingen må blive dræbt eller komme til skade i trafikken. Dette svarer til Færdselssikkerhedskommissionens vision. I praksis bliver det svært at nå visionen, men den signalerer, hvad der skal arbejdes hen imod. Således vil vi med visionen have et øget fokus på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne frem for antallet af uheld som sådan. Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Herlev Kommune er også: Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. Visionen indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis kan det f.eks. betyde, at vi etablerer de nødvendige foranstaltninger, så fodgængere og cyklister nemmere kan færdes langs en bestemt strækning eller krydse en stærkt trafikeret veje. Endelig vil et målrettet og koordineret trafiksikkerhedsarbejde forhåbentlig ændre trafikanternes adfærd, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur vinder endnu mere frem på veje og stier i Herlev Kommune. Kommunen vil indenfor de givne økonomiske rammer forbedre trafiksikkerheden ved at planlægge, udforme og vedligeholde vej- og stinettet. Kommunen vil desuden sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd, så færdselsreglerne overholdes, og trafikanterne udviser hensyn overfor hinanden. 8

9 3 Fire målsætninger Trafiksikkerhedsarbejdet bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan: Antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken skal halveres i 2020 i forhold til Det svarer i Herlev Kommune til en målsætning om: Maksimalt: 0 dræbte 2 alvorligt tilskadekomne 0 lettere tilskadekomne. Målet skal nås, uanset om trafikmængden eventuelt stiger, eller der er andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. Herlev Kommune vil desuden gøre en stor indsats for sikre og trygge skoleveje. Kommunens anden målsætning er derfor: Mindst 90 % af kommunens børn føler sig trygge på skolevejen i Borgere i al almindelighed skal også føle sig trygge i trafikken. Derfor har kommunen en tredje målsætning: Mindst 70 % af kommunens borgere føler sig trygge i trafikken i Herlev Kommune vil fortsat etablere hastighedszoner i byens boligområder. Den fjerde målsætning er derfor: Etablere 40 km/t hastighedszoner i alle boligområder og der arbejdes for at etablere 50 km/t på Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. 9

10 4 Sådan er forholdene i dag Vejene, stierne og trafikken Vejnettet i Herlev Kommune består primært af kommunale veje. Vejnettet er opdelt i fire vejtyper: Primære trafikveje Sekundære trafikveje Lokale fordelingsveje Lokalveje De primære trafikveje har gennemkørende trafik til og fra de omkringliggende kommuner Ballerup, Gladsaxe, Rødovre og København. Desuden kører trafikken til, fra og mellem områderne i Herlev på disse veje. Det er også på de primære trafikveje, den tunge trafik findes. De sekundære trafikveje supplerer de primære trafikveje. På disse veje afvikles trafik til, fra og mellem områderne i Herlev. Der forventes mere lokaltrafik på disse veje. De lokale fordelingsveje fordeler trafikken mellem boligområderne og de større trafikveje. Fordelingsvejene er de mest trafikerede lokalveje. Lokalvejene udgør i princippet det øvrige trafiknet i kommunen. Lokalvejene afvikler trafikken fra de primære og sekundære trafikveje via de lokale fordelingsveje til selve turmålet/boligen. De lokale veje skal ved fartdæmpende foranstaltninger fredeliggøres for gennemkørende og hurtigkørende trafik. Hastighedsdæmpningen i de enkelte boligområder sker ved at etablere hastighedszoner i lokalområderne. Figur 3 viser vejnettet opdelt i de nævnte vejtyper. 10

11 Figur 3: Vejnettet 11

12 Stinettet består af regionale og kommunale stier. Herlevs hovedstinet er markeret med forskellige farver, som gør det nemt at finde rundt på stierne. Det er primært hensigten med stierne at sikre børns skolevej og sekundært at skabe sikkerhed for de lette trafikanter. Stierne ligger både som stier i eget tracé, stier langs veje og ad veje, der er hastighedsdæmpet. Der er fem farvemarkerede hovedstier på kryds og tværs gennem Herlev. De forbinder boligområder, skoler, institutioner, Herlev Bymidte, Herlev Hospital, Herlev Station, idræts- og kulturområder og grønne områder. Figur 4 viser stinettet i kommunen fordelt på de regionale stier og de fem farvemarkerede hovedstier. De planlagte supercykelstier for cykelpendlere langs Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er også markeret. 12

13 Figur 4: Stinet 13

14 Herlev Kommune ligger primært i byzonen, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t. På Herlev Ringvej er hastighedsgrænsen 70 km/t og på Herlev Hovedgade 60 km/t. Herlev Kommune arbejder hen mod at etablere hastighedszoner i alle boligområderne. De skal ske ved at bygge hastighedsdæmpende foranstaltninger og etablere hastighedsbegrænsede zoner på 40 km/t. Vi har fra etableret 15 hastighedszoner, og 13 flere er planlagt. Se figur 5. Som et led i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde er det et mål at etablere hastighedszoner i alle boligområder. Figur 5 viser hastighedsklasser samt udførte og planlagte hastighedszoner. 14

15 Figur 5: Hastighedsklasser 15

16 Uheldsbilledet I Herlev Kommune har politiet i perioden registreret i alt 238 uheld på kommunens veje, heraf 41 uheld med personskade og 197 uheld med materiel skade. Politiet registrerede desuden 101 ekstrauheld. Ekstrauheld Et ekstrauheld er et uheld med materiel skade under kr. for hvert køretøj. Der er ingen grove overtrædelser af Færdselsloven, og politiet har ikke optaget en egentlig rapport, men har registreret uheldet. I Herlev Kommune er der få personer, som kommer til skade i trafikken, hvorfor små ændringer viser store udsving. I 17 % af uheldene er der sket personskader. 1 person er blevet dræbt, 33 personer kom alvorligt til skade, og 8 personer kom lettere til skade. Figur 6: Målsætning for udvikling i antallet af personskader i Herlev Kommune frem til 2020, sammenlignet med det faktiske antal af personskader i kommunen

17 Med mere end en fordobling i antallet af tilskadekomne går udviklingen i den forkerte retning. Personskaderne er nogenlunde jævnt fordelt over året, dog med en overrepræsentation af personskader i oktober måned. Uheldene sker hen over hele ugen, men med flest tilskadekomne mandag-torsdag. De fleste kommer til skade om eftermiddagen i tidsrummet kl Der er en overvægt af mænd blandt de tilskadekomne. De fleste tilskadekomne trafikanter er år. Det er primært cyklister og knallertførere, der kommer til skade i trafikken. Dvs., at de lette trafikanter udgør 81 % af samtlige tilskadekomne i trafikken i kommunen. De udgør 64 % af de tilskadekomne i kommunen. 17 % af de tilskadekomne er fodgængere, og 17 % er bilister. Uheldene sker typisk mellem bilister og lette trafikanter med skade til følge for fodgængere, cyklister eller knallertførere. Den hyppigste uheldssituation er højresvingsuheld ( 312-uheld ). Disse udgør 19 % af det samlede antal uheld, efterfulgt af uheld mellem ligeudkørende trafikanter i kryds, der bliver påkørt fra højre ( 510-uheld ), som udgør 10 %. Uheld ved venstresving ind foran modkørende 312 Højresving ind foran medkørende 410 Venstresving ind foran modkørende 510 Ligeudkørende krydsende køretøj uden svingning ( 410-uheld ) udgør 7 % af personskader. 64 % af personskaderne er sket i kryds - dobbelt så mange i firbenede kryds som i trebenede kryds. Ved uheld med personskade er 7 % af trafikanterne skønnet eller målt spirituspåvirket, hvilket er lavt i forhold til landsgennemsnittet. 7 af de i alt 42 skadede er bilister. Kun én af bilisterne havde ikke sele på ved uheldet. Blandt cyklister, knallert 30-førere, knallert 45-førere og motorcyklister er der registreret 28 personskader. 39 % af disse havde hjelm på ved uheldet, 29 % havde ikke hjelm på. I 32 % af tilfældene er det uoplyst. 17

18 Figur 7: Personskader fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i perioden

19 Der kan ikke udpeges decideret sorte pletter ud fra uheldsstatistikken. Det skyldes dels, at der generelt er registreret få personskadeuheld, dels at uheldene er sket meget spredt. Som det ses af kortet ligger personskaderne primært langs trafikvejene. Lokaliteter, hvor der er registreret mindst 2 uheld med personskade: 1 Herlev Hovedgade / Herlev Ringvej 4 uheld med personskade 2 Herlev Ringvej / Hjortespringvej 3 uheld med personskade 3 Herlev Ringvej / Tornerosevej 3 uheld med personskade 4 Herlev Hovedgade ml. Borgerdiget og Vindebyvej 3 uheld med personskade 5 Herlev Hovedgade / Engløbet 2 uheld med personskade Figur 8: Lokaliteter, hvor der er sket mindst 2 uheld med personskade 19

20 Utrygge lokaliteter langs skolevejene udpeget af elever og skoler Herlev Kommune ønsker at sikre skolevejene, så eleverne fortsat vil cykle eller gå til og fra skole, og så flere af dem, der bliver kørt til skole i bil, vælger et sundere og grønnere alternativ ved at cykle eller gå i stedet. Vi har i forbindelse med Trafiksikkerhedsplanen gennemført en skolevejsanalyse. Her er samtlige elever på kommunens folkeskoler, privatskoler, specialskole og ungdomsuddannelser inviteret til at deltage i en internetundersøgelse. I alt deltog elever fra kommunens folke- og privatskoler. Det svarer til 40 % af eleverne. 13 % af eleverne fra Herlev Gymnasium og HF har deltaget i undersøgelsen, mens hele 78 % af eleverne på Københavns Tekniske Skole har deltaget. Formålet med undersøgelsen var at få udpeget lokaliteter, som elever opfatter som utrygge eller farlige, når de er på vej til skole. Elevernes udpegninger skal danne grundlag for, hvor vi skal gøre en særlig indsats for at få en mere tryg og sikker skolevej. Når eleverne udpeger en lokalitet som utryg, angiver de som primær årsag, at der er Mange biler. Derudover er det især forhold som Høj hastighed, Mangler cykelsti, Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler/går og Farligt kryds, der gør eleverne utrygge. Lokaliteter, som mindst 5 skoleelever har udpeget: Tvedvangen / Gammel Klausdalsbrovej 121 udpegninger Dildhaven 15 udpegninger Herlev Hovedgade / Engløbet 56 udpegninger Gammel Klausdalsbrovej / Højergårdsvej 15 udpegninger Herlev Hovedgade / Herlev Ringvej 50 udpegninger Tvedvangen /Fuglehøjen 13 udpegninger Borgerdiget 47 udpegninger Tornerosevej nord for Hyldemorsvej 13 udpegninger Herlev Hovedgade 42 udpegninger Herlev Hovedgade / Ålbrobuen 13 udpegninger Gammel Klausdalsbrovej 40 udpegninger Tvedvangen / Kastagervej 12 udpegninger Herlev Ringvej / Hjortespringvej 36 udpegninger Klausdalsbrovej / Hjortespringvej 10 udpegninger Herlev Ringvej / Mileparken 33 udpegninger Sortemosevej / Hækmosen 10 udpegninger Borgerdiget / Tvedvangen 31 udpegninger Ederlandsvej 9 udpegninger Ederlandsvej / Snedronningvej 27 udpegninger Køllegårdsvej / Fællestoften 9 udpegninger Fodgængerfeltet v. Gammel Klausdalsbrovej 26 udpegninger Tvedvangen / Dalbugten 9 udpegninger Sønderlundvej 25 udpegninger Perikumhaven 8 udpegninger Ederlandsvej / Elverhøjen 23 udpegninger Gammel Klausdalsbrovej / Dildhaven 7 udpegninger Hjortespringvej / Borgerdiget 22 udpegninger Herlev Hovedgade ved Toggangen 7 udpegninger Tvedvangen / Hededammen 19 udpegninger Hjortespringvej / Køllegårdsvej 7 udpegninger Højsletten 18 udpegninger Gammel Klausdalsbrovej / Stokholtbuen 7 udpegninger Engløbet / Sønderlundvej 17 udpegninger Busstoppestedet uden for Lindehøj Kirke 7 udpegninger Klausdalsbrovej / Gammelgårdsvej 16 udpegninger Kærlundevej / Engløbet 5 udpegninger Tvedvangen / Højsletten 15 udpegninger Tvedvangen / Ettehavevej 5 udpegninger Herlev Hovedgade / Stationsalléen 15 udpegninger 20

21 Figur 9: Skoleelevernes udpegning af utrygge og farlige lokaliteter Klausdalsbrovej Hjortespringvej Ring 3 Herlev Hovedgade Vindebyvej Mileparken 21

22 I internetundersøgelsen kortlagde eleverne desuden deres skolerute og oplyste deres valg af transportmiddel. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af eleverne i Herlev cykler til skole, og omkring hver tredje elev går til skole. Det er flotte tal, og denne trend skal gerne fortsætte. Derfor er sikre skoleveje et vigtigt indsatsområde i den fremtidige indsats for at øge trafiksikkerheden yderligere. Undersøgelsen viser også, at mere end 80 % af skoleeleverne føler sig enten trygge eller meget trygge på deres skolevej. Det er et godt udgangspunkt, men der kan og skal stadig arbejdes med at forbedre forholdene, så vi får endnu flere til at cykle eller gå til skole. Det vil også lette den til tider kaotiske trafiksituation omkring ringetid, hvor forældre i bil afleverer eller henter deres børn. I Baggrundsrapport 3: Skolevejsanalyse gennemgås de enkelte skoler med angivelse af skoleruter, udpegninger og øvrige resultater fra internetundersøgelsen. Skoletrafikforum har lige som eleverne udpeget en række problematiske lokaliteter omkring de enkelte skoler. Samtidig har Skoletrafikforum været med til at prioritere de skoleveje, hvor der skal gøres en indsats i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. De af Skoletrafikforums udpegninger, som er sammenfaldende med skoleelevernes udpegninger: Tvedvangen ved Hededammen Borgerdiget ved Lindehøjskole Snedronningvej / Ederlandsvej Ederlandsvej Sønderlundvej Kærlundevej Kærlundevej / Engskolevej Dildhaven (stitunnel ved Kildegårdskolen afd. vest) Klausdalsbrovej Fællestoften ved Kildegårdskolen afd. øst Der er registreret 27 skolevejsuheld i en 5-årig periode fra 1. januar 2009 til 31. december I 6 af uheldene er en skoleelev kommet til skade. 1 er kommet lettere til skade, mens 5 er kommet alvorligt til skade. 3 af de tilskadekomne skoleelever er fodgængere, 2 er cyklister og 1 er knallert 30-fører. Alle uheld med tilskadekomne skoleelever er sket i tidsrummet kl Uheldene er altså sket på vej fra skole til fritidsaktivitets/hjem eller fra fritidsaktivitet til hjem. De 6 personskadeuhelds placering: Herlev Hovedgade ved Tommelisevej Herlev Ringvej / Tornerosevej Borgerdiget Kiselvej Stokholtbuen Stordyssen 22

23 Utrygge lokaliteter i byen - udpeget af borgerne Vi har i arbejdet med Trafiksikkerhedsplanen gennemført en borgeranalyse. Her blev samtlige trafikanter inviteret til at deltage i en internetundersøgelse. Borgerne blev informeret om internetundersøgelsen via Herlev Kommunens hjemmeside og i Herlev Bladet. Desuden blev der hængt plakater op på offentlige steder. Trafikanterne kunne i undersøgelsen give deres mening til kende om trafiksikkerheden på veje og stier i kommunen. Deltagerne angav deres køn, alder og foretrukne transportmiddel. Derudover kunne de på kort indtegne, hvor på vejnettet de følte, at det er farligt eller utrygt at færdes som trafikant. Fra undersøgelsen ved vi, at 39 % af Herlevs borgere bruger bilen som det primære transportmiddel, 33 % anvender primært cyklen, og 5 % er primært fodgængere. De øvrige borgere bruger mest S-tog, bus, motorcykel eller knallert 45. Formålet med internetundersøgelsen var at få identificeret de lokaliteter på vej- og stinettet, som borgerne opfatter som utrygge eller farlige. Målet var samtidig at få tal på, hvor trygge borgerne generelt føler sig i trafikken i Herlev Kommune. 137 borgere deltog i internetundersøgelsen, som viser, at 55 % af borgerne generelt føler sig trygge eller meget trygge i trafikken. 37 % af cyklisterne føler sig utrygge eller meget utrygge, når de færdes på kommunens veje og stier. Cyklisterne har angivet følgende årsager til, at det generelt er utrygt at færdes på vejene (i ikke prioriteret rækkefølge): Farligt kryds Bilerne kører for stærkt Manglende cykelsti Bilerne kører for tæt på mig 22 % af fodgængerne føler sig utrygge eller meget utrygge, når de færdes på kommunens veje og stier. Fodgængerne angiver følgende som de hyppigste årsager til utrygheden på de udpegede lokaliteter (i ikke prioriteret rækkefølge): Farligt kryds Bilerne kører for stærkt Bilerne kommer for tæt på 8 % af bilisterne føler sig utrygge eller meget utrygge, når de færdes på kommunens veje og stier. Bilisterne angiver følgende som de hyppigste årsager til utrygheden på de udpegede lokaliteter (i ikke prioriteret rækkefølge): Dårlige oversigtsforhold Svært at svinge pga. meget trafik Bilerne kører for stærkt 23

24 Figur 10: Borgernes udpegning af utrygge og farlige lokaliteter Klausdalsbrovej Hjortespringvej Ring 3 Herlev Hovedgade Vindebyvej Mileparken 24

25 Lokaliteter, som mindst 5 borgere har udpeget: Gammel Klausdalsbrovej / Tvedvangen Herlev Hovedgade / Elverhøjen Gammel Klausdalsbrovej mellem Stokholtbuen og Herlev Privatskole Snedronningvej / Ederlandsvej Herlev Ringvej / Herlev Hovedgade Herlev Ringvej / Mileparken Elverhøjen Herlev Ringvej / Hjortespringvej Herlev Ringvej / Tornerosevej (ved Herlev Hospital) Tvedvangen mellem Dalbugten og Tofteledet Sortemosen / Hækmosen Hjortespringvej / Vindebyvej Herlev Hovedgade / Engløbet 57 udpegninger 47 udpegninger 41 udpegninger 38 udpegninger 38 udpegninger 38 udpegninger 30 udpegninger 23 udpegninger 23 udpegninger 14 udpegninger 11 udpegninger 10 udpegninger 10 udpegninger 25

26 26

27 5 Her sætter vi ind Som beskrevet på side 6 må en effektiv indsats for trafiksikkerheden foregå på tre hovedfronter: 1) Politikontrol, 2) Kampagne og information samt 3) Vejteknik. Med afsæt i dette og på baggrund af Trafiksikkerhedsplanens målsætninger, uheldsbilledet i kommunen og de tilbagemeldinger, der er kommet fra borgere, skoler og skoleelever, har vi valgt at fokusere på følgende otte indsatsområder fra : 1. Trafiksikkerhed i hverdagen 2. Vejteknik 3. Uheldsbekæmpelse 4. Cyklister 5. Fodgængere 6. Krydsuheld 7. Trafikal adfærd 8. Hastighedszoner og hastighedsbegrænsning på større veje Aktiviteterne inden for de enkelte indsatsområder er beskrevet på de efterfølgende sider. Indsatsområde 1: Trafiksikkerhed i hverdagen Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet er en række hverdagsaktiviteter, som Herlev Kommune rutinemæssigt arbejder med. Herlev Kommune vil fortsætte med disse aktiviteter. Det drejer sig om følgende: A. Trafiktællinger og hastighedsmålinger B. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision C. Lokalplaner og trafiksikkerhed D. Drift og vedligeholdelse af veje, stier og vejudstyr E. Samarbejde med politiet F. Samarbejde med Vestegnens Trafiksikkerhedsråd G. Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter H. Samarbejde med Vejdirektoratet og nabokommunerne A. Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på vejnettet. Herved bevarer vi overblikket over trafikkens og hastighedsniveauets udvikling på kommunens veje. Disse tal og målinger er afgørende for, at vi fremadrettet kan identificere problemområder og kvalificere debatten om trafiksikkerhed i kommunen. B. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Vi gennemfører trafiksikkerhedsrevision og i relevant omfang tilgængelighedsrevision på alle større anlægsprojekter, bl.a. afhængigt af projektets trafikale kompleksitet, og hvorvidt projektet har trafikale konsekvenser for lette trafikanter, ældre og handicappede. C. Lokalplaner og trafiksikkerhed Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vej- og stinettet og på trafikken undergår en trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsscreening. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap-/ældrevenlige forbindelser såvel i som udenfor de nye områder, ligesom trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vej- og stinettet afdækkes. 27

28 D. Drift og vedligeholdelse Mange mindre trafiksikkerhedsproblemer kan løses som led i den almindelige drift, og mange små forbedringer er forholdsvis billige at gennemføre i forbindelse med vedligeholdelse af vejene. Det kan f.eks. være at friholde oversigtsarealerne for beplantning eller andet, der tager oversigten. E. Samarbejde med politi Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet, bl.a. i forbindelse med vejudformning, afmærkning, politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol på vejnettet i kommunen. Samarbejdet med politiet skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der forventes gennemført. F. Samarbejde med Vestegnens Trafiksikkerhedsråd Herlev Kommune er medlem af Vestegnens Trafiksikkerhedsråd, som desuden består af Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner samt Københavns Vestegns Politi. Trafiksikkerhedsrådet er politisk og nedsat af Kredsrådet i Københavns Vestegn Politikreds. Kredsrådet beslutter årligt økonomien i Trafiksikkerhedsrådet. Trafiksikkerhedsrådet arbejder for at gøre det mere sikkert for alle trafikanter at færdes i trafikken. Rådet beslutter hvilke kampagner, det vil deltage i inden for den givne, økonomiske ramme. G. Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter Herlev Kommune vil løbende effektvurdere gennemførte trafiksikkerhedsprojekter for at undersøge, om projekterne har haft den ønskede effekt. Herved sikres, at kommunens ressourcer fremadrettet bliver anvendt på projekter, der har vist sig at have en gavnlig effekt på trafiksikkerheden og trygheden. H. Samarbejde med Vejdirektoratet og nabokommunerne Kommunen er løbende i dialog med Vejdirektoratet for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af statsvejnettet, der går gennem kommunen, bl.a. kryds ved motorvejen og Ring 4. 28

29 Indsatsområde 2: Vejteknik Gennem uheldsanalyse og de tilbagemeldinger, der er kommet fra borgere og skoleelever, er der udpeget en række konkrete lokaliteter, som Trafiksikkerhedsplanen har konkrete løsningforslag til. Disse lokaliteter og tilhørende løsningsforslag fremgår af tabel 1 i afsnit 6 på side 36. Indsatsområde 3: Uheldsbekæmpelse Det er målet at halvere antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 2020 i forhold til Vi har derfor særligt fokus på at mindske antallet af personskadeuheld. Der er flere tilgange til uheldsbekæmpelse. Man kan f.eks.: betragte uheldene under ét og udpege de steder, hvor der er sket mange personskadeuheld. betragte udvalgte typer af uheld, hvor der er sket mange personskader, f.eks. uheld med cyklister. tage afsæt i en konkret, vejteknisk foranstaltning og efterfølgende finde lokaliteter, hvor man med fordel kan etablere foranstaltningen. Herlev Kommune har i 2014 i forbindelse med denne Trafiksikkerhedsplan udarbejdet en uheldsanalyse, som primært tager udgangspunkt i steder, hvor der er sket mange personskader eller typer af uheld, som der sker flere af, f.eks. uheld med cyklister. Analysen udpeger fem lokaliteter med mindst 2 personskadeuheld (se side 19). Tre af de fem pegede lokaliteter er kryds langs Herlev Ringvej. Disse tre lokaliteter vil ikke direkte indgå i den fremtidige prioriteringsliste over trafiksikkerhedsfremmende tiltag, da der i 2015 påbegyndes ledningsomlægninger i forbindelse med letbanen. Tiltag i forhold til disse tre lokaliteter vil indgå i arbejdet med projekteringen af letbanen og deraf følgende ændringer af anlæg på Herlev Ringvej. De to øvrige lokaliteter fremgår af prioriteringslisten i afsnit 6. Herlev Kommune vil gennemføre en årlig uheldsanalyse, hvor fokus særligt er på: cyklister fodgængere krydsuheld uopmærksomhed manglende sele- og hjelmbrug Desuden skal uheld med nedenstående fokusområder holdes under observation: hastighedsniveauet spirituskørsel unge bilister op til 24 år mødeuheld eneuheld 29

30 Indsatsområde 4: Cyklister Herlev Kommune arbejder løbende med at forbedre sikkerheden og trygheden for cyklister. Kommunen ønsker, at flere bruger cyklen i hverdagen, da det er en god og miljørigtig transportform, som også gavner den enkeltes sundhed. Cyklerne afhjælper også trængslen på vejnettet og fylder mindre end biler. Endelig kan det lette det trafikale kaos ved skolerne om morgenen, hvis flere børn cykler til skole frem for at blive kørt i bil. Uheldsbilledet viser, at uheldene er spredt ud over hele kommunens vejnet primært på trafikvejene. Der kan altså ikke peges på særlige problemer ved bestemte kryds eller strækninger. Tendensen viser dog, at der i perioden er sket en stigning i tilskadekomne cyklister, og det ønsker kommunen at gøre noget ved. Uheldsbilledet viser, at det typisk er i kryds, at cyklisterne kommer til skade (70 %). 42 % af cyklisterne kommer til skade i højresvingsuheld, hvor en højresvingende bil kører ind foran en ligeudkørende cyklist ( 312-uheld ). Herlev Kommune vil iværksætte en række kampagner og tiltag for at forbedre sikkerheden for cyklister: Højresvingskampagne og kampagne for cyklisters synlighed i kryds Kryds, hvori der er sket uheld med cyklister, gennemgås systematisk for at undersøge, om den fysiske indretning kan ændres for at forbedre forholdene for cyklister. F.eks. med tilbagetrukne stoplinjer, før-grønt for cyklister og fjernelse af rabat mellem kørebane og cykelsti op til krydset. 30

31 Indsatsområde 5: Fodgængere Fodgængere er en udsat trafikantgruppe. Det er til fods, at børn først lærer at begå sig i trafikken. Mange ældre foretrækker også at komme frem til fods i dagligdagen. Tilskadekomne i fodgængeruheld involverer oftere børn og ældre end de øvrige tilskadekomne. Væsentlige målgrupper i dette indsatsområde er derfor børn og ældre. Erfaringer viser, at en af de mest effektive måder at undgå alvorlige fodgængeruheld, består i at dæmpe bilernes hastighed på de rette steder. Uheldsbilledet viser, at 43 % af fodgængerne er kommet til skade efter mørkets frembrud på steder med gadebelysning. 57 % af uheldene er sket i kryds. Alle de tilskadekomne er enten børn og unge i alderen eller ældre over 70 år. Herlev Kommune vil derfor: gennemføre reflekskampagner og uddele reflekser for at øge fodgængernes synlighed have fokus på at forbedre fodgængerne sikkerhed og tryghed i kryds. Indsatsområde 6: Krydsuheld Ifølge Færdselssikkerhedskommissionen udgør uheld i kryds en stor procentdel af det samlede antal uheld på landsplan. Det skyldes bl.a., at der i kryds er mange trafikantgrupper og mange konfliktpunkter at forholde sig til. Uheldsbilledet i Herlev Kommune viser, at 64 % af uheldene sker i kryds. Det er typisk højresvingsuheld, hvor cyklister kommer til skade, når en højresvingende bil kører ind foran ligeudkørende cyklist ( 312-uheld ). Herlev Kommune vil i de kommende år: etablere overkørsler i vigepligtregulerede kryds, hvor der sker uheld og der er en væsentlig sidevejstrafik etablere højresvingsbaner gennemføre højresvingskampagner systematisk gennemgå kryds, hvori der er sket uheld for at undersøge, om den fysiske indretning kan ændres for at forbedre forholdene særligt for cyklister. F.eks. tilbagetrukne stoplinjer, før-grønt for cyklister og fjernelse af rabat mellem kørebane og cykelsti op til krydset. 31

32 Indsatsområde 7: Trafikal adfærd I mere end 9 ud af 10 trafikuheld er menneskelige fejl en direkte eller medvirkende årsag til, at uheldet sker. Den enkelte trafikants ansvar for at færdes sikkert, overholde færdselsloven og ikke mindst foregå med et godt eksempel ved at vise hensyn og være agtpågivende, er altså en væsentlig forudsætning for en mere sikker trafik. Flere udenlandske og danske undersøgelser har påvist, at trafiksikkerhedskampagner har en gavnlig effekt. Dog er det en forudsætning, at budskabet og kampagnerne gentages flere gange for at have en effektiv og langvarig virkning. I Danmark har kampagner spillet en væsentlig rolle i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplaner. Udviklingen viser klart, at kampagnerne har haft en betydelig effekt på uheld og adfærd på de centrale indsatsområder. Fra 2001 til 2009 kan man se følgende effekter på hovedindsatsområderne: Sprit Et fald fra 1441 til 861 personskader dvs. et fald på 40 % Unge Et fald fra 758 til 327 personskader dvs. et fald på 43 % Sele Et fald fra 20 % bilister uden sele til 8 % bilister uden sele dvs. en stigning i selebrug på 60 % Hastighed En stigning fra 66 % som ser positivt på automatisk fartkontrol til 80 %, som er positive Der er tale om områder, hvor der er gennemført langsigtede og målrettede kampagneindsatser. Resultatet er et samspil mellem lovgivning, politikontrol, kampagner og vejteknik. Derfor er det ikke muligt at isolere de enkelte indsatser. Men på baggrund af de løbende evalueringer er der ingen tvivl om, at kampagner-ne har spillet en central rolle for den positive udvikling. Herlev Kommune vil gøre en indsats for, at trafikanterne skærper opmærksomheden i trafikken ved hjælp af lokale kampagner rettet mod specifikt udpegede problemer, som beskrevet i Trafiksikkerhedsplanens øvrige afsnit. Det kan både være kampagner for Herlev Kommune og for alle kommuner i Vestegnens Trafiksikkerhedsråd. Lægger de lokale kampagner sig op ad landsdækkende kampagner, vil det styrke den samlede effekt, men en udpræget bykommune som Herlev har også brug for kampagner målrettet uheld med lette trafikanter. I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan er der lagt op til kampagner og informationsindsats som en del af alle de 10 fokusområder. Konkret anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen, at kommunerne benytter følgende redskaber for at nedbringe antallet af uheld inden for fokusområderne: Trafiksikkerhedspolitik i virksomheder Kommunikations- og informationsindsatser Hastighedskampagner Uopmærksomhedskampagner Spritkampagner Kampagner om cyklisters risiko i kryds Kampagner om øget brug af cykelhjelm Kampagner med fokus på forældres vigtige funktion som rollemodeller Kampagner om øget selebrug Kampagner om at læse vejen Bedre køreundervisning Undervisningstiltag målrettet børn og deres forældre Fokus på de 10 farligste år i trafikken (15-24 år) målrettet unge og forældre Udbredelse af reflekser 32

33 Kampagnearbejdet bliver kun succesfuldt, hvis der følges op med f.eks. politikontrol, information i pressen, på skolerne osv. Det er derfor vigtigt, at Herlev Kommune har en løbende dialog med politi, sundhedsvæsen, skoler, interesseorganisationer og borgere m.fl., så indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden forankres så mange steder som muligt. Herlev Kommune vil arbejde hen mod at få udarbejdet en trafikpolitik for hver af skolerne rettet mod den enkelte skoles særlige trafikale udfordringer. Ingen af folkeskolerne har på nuværende tidspunkt en sådan trafikpolitik. Derudover skal forældrene opfordres til at fortælle deres børn om trafiksikkerhed og fremstå som rollemodeller for børnene ved selv at overholde færdselsreglerne. Herlev Kommunen vil desuden rette kampagneindsatsen mod: øget brug af sele øget brug af cykelhjelm cyklisters sikkerhed og tryghed fodgængeres sikkerhed og tryghed, herunder udbredelse af reflekser Indsatsområde 8: Hastighedszoner og hastighedsbegrænsning på større veje Herlev Kommune har haft en god effekt ud af at etablere hastighedszoner i boligområderne. Kommunen ønsker at etablere endnu flere hastighedszoner i boligområderne. Derfor vil kommunen tilstræbe at etablere hastighedszoner med 40 km/t i alle boligområder. Desuden arbejder kommunen mod en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på Herlev Ringvej i forbindelse med letbaneprojektet. Der arbejdes for 50 km/t på Herlev Hovedgade. 33

34 34

35 6 Prioritering af konkrete projekter og hastighedszoner Gennem uheldsanalysen og borgeres og skoleelevers udpegning af utrygge lokaliteter har vi fået identificeret en række problemlokaliteter. Udpegningen er både sket ud fra problemets omfang på stedet og ud fra, hvor stor en effekt løsningen forventes at have. Tabel 1 er en prioriteringsliste for fremtidige trafiksikkerhedsfremmende tiltag på konkrete lokaliteter i Herlev Kommune. Tabellen indeholder både en kort beskrivelse af problemet og af løsningsforslaget samt angiver et anlægsoverslag i tusind kroner. Hver lokalitet er tildelt et ID, så det er nemt at genfinde lokaliteterne i figur 11. I Baggrundsrapport 5. Prioritering og udvælgelse af problemlokaliteter er samtlige problemlokaliteter gennemgået med problem, hypotese, løsning, effekt af løsning og anlægsoverslag. Lokaliteternes ID er derfor dannet i baggrundsrapporten. Lokaliteter langs Herlev Ringvej indgår ikke i prioriteringslisten, da det vil kollidere med ledningsarbejder på letbanen, som påbegyndes i Tiltag i forhold til disse tre lokaliteter vil indgå i arbejdet med projekteringen af letbanen og deraf følgende ændringer af anlæg på Herlev Ringvej. De grønne projekter opnår mest trafiksikkerhed for pengene. De gule projekter opnår middel trafiksikkerhed for pengene. De røde projekter opnår mindst trafiksikkerhed for pengene. Der vil derfor i første omgang være fokus på at få gennemført de grønne projekter. Projekterne under de enkelte farvekoder er listet i den rækkefølge, hvor der opnås mest trafiksikkerhed for pengene og kan med fordel udføres i denne rækkefølge. 35

36 Tabel 1: Prioriteringsliste for fremtidige trafiksikkerhedsprojekter i Herlev Kommune Prioriteringsliste for trafiksikkerhedsfremmende projekter Lokalitet Løsningsforslag *Anlægs- Problemet kortfattet overslag t kr. Fodgængerfeltet ved Gl. Klausdalsbrovej / Kildegårdskolen afd. vest (ID 14) Tvedvangen ved Hededammen og brandvej ved Lindehøjskolen (ID 17A) Etablering af torontoanlæg Afmærkning af skolepatrulje jf. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 39 Nedlæggelse af fritliggende fodgængerfelt ved den nedlagte Gl. Hjortespringskole Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed. 26 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, høj hastighed og bilerne holder ikke tilbage for fodgængere. Opsætning af hegn langs fortovsforkant Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og Skoletrafikforumsudpegning 19 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, uoverskuelig krydsning ved Hededammen og ulovlig parkering langs strækningen Elverhøjen (ID 24) Borgerdiget ved Lindehøjskolen (ID 25A) Fællestoften ved Kildegårdskolen afd. øst (ID 27) Ederlandsvej / Snedronningvej ved Herlev Byskole afd. ELV (ID 5C) Ederlandsvej / Snedronningvej ved Herlev Byskole afd. ELV (ID 5A) Herlev Hovedgade mellem Borgerdiget og Vindebyvej (ID 9B) Parkeringsforbud i den østlige vejside fra 7:30-8:30 Valgt pga. borgernes opfattelse af utryghed. 30 borgere har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: høj hastighed, biler kører tæt på, dårlig oversigt og farlige kryds. Buslommen foran skolen omdannes til afsætningsplads ( Kys & Kør ) Borgerdiget afmærkes med dobbelt spærrelinje mellem krydset Borgerdiget/Tvedvangen og spærrefladen ved stikrydsningen Valgt pga. Skoletrafikforums ønske om at forbedre afsætningsmuligheder foran skolen. Etablering af en afsætningsplads Trafikpolitik - fokus på rollemodeller og afsætningsforhold Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og Skoletrafikforumsudpegning. Trafikpolitik fokus på rollemodeller og afsætningsforhold Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed, Skoletrafikforums udpegning og borgernes opfattelse af utryghed. 27 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, parkerede biler og svært at krydse vejen. 38 borgere har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: dårlig oversigt, farligt kryds, der mangler krydsningsmulighed. Desuden er der manglende respekt for parkeringsforbuddet. Betonklodser fjernes Opsætning af hegn Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed, Skoletrafikforums udpegning og borgernes opfattelse af utryghed. 27 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, parkerede biler og svært at krydse vejen. 38 borgere har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: dårlig oversigt, farligt kryds, der mangler krydsningsmulighed. Desuden er der manglende respekt for parkeringsforbuddet. Cykelsymboler ud for overkørsler Valgt pga. personskadeuheld. 5 uheld er registreret som 312-uheld (højresving ind foran medkørende) med højresvingende bilist fra Herlev Hovedgade (vest) ind foran medkørende cyklist/knallertfører. 3 af uheldene havde personskade til følge. 2 uheld er registreret som bagendekollision

37 Prioriteringsliste for trafiksikkerhedsfremmende projekter Lokalitet Løsningsforslag *Anlægs- Problemet kortfattet overslag t kr. Sønderlundvej (10B) Etablering af parkeringsforbud Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og Skoletrafikforums udpegning. 25 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: manglende cykelsti, biler kører tæt på og høj hastighed Herlev Hovedgade (ID 11A) Desuden nævner både elever og Skoletrafikforum manglende krydsningsmulighed over banen fra Glødelampen til Sønderlundvej. Mellem Herlev Bygade og Herlev Ringvej forlænges hegnet i midterrabat øst for krydset, så folk tvinges til at bruge tunnelen Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed. 42 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, farlige kryds, høj hastighed og det er svært at komme over vejen Tvedvangen ved Hededammen og brandvej ved Lindehøjskolen (ID 17B) Gl. Klausdalsbrovej / Højergårdsvej / Skinderskovvej (ID 19) Ederlandsvej (ID 20) Borgerdiget ved Lindehøjskolen (ID 25B) Sønderlundvej ved jernbanen (ID 10A) Hjortespringvej / Vindebyvej / Herlevgårdsvej (ID 29) Det er primært strækningen mellem Engløbet og motorvejen samt ved Ålbrobuen, der er udpeget. Trafikpolitik fokus på rollemodeller og afsætningsforhold Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og Skoletrafikforums udpegning. 19 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, uoverskuelig krydsning ved Hededammen og ulovlig parkering langs strækningen. Kontrol af grøn- og sikkerhedstider for lette trafikanter med evt. øget tid pga. lav ganghastighed Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed. 15 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler og farligt kryds. Der er registreret 1 materielskadeuheld i krydset i Synliggørelse af afsætningsplads med afmærkning samt beskæring af beplantning Trafikpolitik fokus på rollemodeller og afsætningsforhold Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og skoletrafikforumudpegning. 9 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: parkerede biler, og biler kommer tæt på. Skoletrafikforums udpegning er bepga. i forældrenes adfærd foran skolen. Trafikpolitik fokus på rollemodeller og afsætningsforhold Valgt pga. Skoletrafikforums ønske om at forbedre afsætningsmuligheder foran skolen. Niveaufri krydsning af jernbanen, f.eks. via en stibro Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og Skoletrafikforums udpegning. 25 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mangler cykelsti, biler kører tæt på og høj hastighed. Desuden nævner både elever og Skoletrafikforum manglende krydsningsmulighed over banen fra Glødelampen til Sønderlundvej. Indsnævring af kryds Valgt pga. borgernes opfattelse af utryghed. 10 borgere har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: farligt kryds, dårlig oversigt, lange ventetider og utrygt for cyklister >

38 Prioriteringsliste for trafiksikkerhedsfremmende projekter Lokalitet Løsningsforslag *Anlægs- Problemet kortfattet overslag t kr. Ederlandsvej / Snedronningvej ved Herlev Byskole afd. ELV (ID 5B) Opstramning af kryds, f.eks. ved at flytte kantsten, etablere overkørbare arealer eller afmærkning. Evt. suppleret med en hævet flade Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed, Skoletrafikforums udpegning og borgernes opfattelse af utryghed. 27 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, parkerede biler og svært at krydse vejen Herlev Hovedgade mellem Borgerdiget og Vindebyvej (ID 9A) Sønderlundvej (ID 10C) 38 borgere har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: dårlig oversigt, farligt kryds, der mangler krydsningsmulighed. Desuden er der manglende respekt for parkeringsforbuddet. Kampagner mod højresvingsuheld Udpeget pga. personskadeuheld. Der er registreret 3 personskadeuheld, 5 materielskadeuheld og 2 ekstrauheld på strækningen i perioden uheld er registreret som 312-uheld (højresving ind foran medkørende) med højresvingende bilist fra Herlev Hovedgade (vest) ind foran medkørende cyklist/knallertfører. 3 af uheldene havde personskade til følge. 2 uheld er registreret som bagendekollision. 2-1 vej på hele strækningen Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed og Skoletrafikforums udpegning. 25 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mangler cykelsti, biler kører tæt på og høj hastighed Herlev Hovedgade (ID 11B) Gammel Klausdalsbrovej (ID 12B) Ederlandsvej / Elverhøjen (ID 15) Desuden nævner både elever og Skoletrafikforum manglende krydsningsmulighed over banen fra Glødelampen til Sønderlundvej. Mellem Herlev Ringvej og Stationsalléen etableres højresvingsbane og blåt cykelfelt ved parkeringsplads ved Herlev Hovedgade nr , Tommelisevej, Snehvidevej, tankstationen, Hyrdindestien og parkeringsplads ved Herlev Hovedgade nr Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed. 42 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, farlige kryds, høj hastighed og det er svært at komme over vejen. Det er primært strækningen mellem Engløbet og motorvejen samt ved Ålbrobuen, der er udpeget. 2-1 vej vest for Tvedvangen Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed. 40 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: mange biler, mangler cykelsti og bilerne kører tæt på mig. Opstramning af krydset og etablering af fortovsoverkørsler over Ederlandsvej Valgt pga. elevers opfattelse af utryghed. 23 skoleelever har udpeget lokaliteten som utryg. Årsager: biler kører tæt på, mange biler, høj hastighed, mangler cykelsti og svært at krydse vejen

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

5. Prioritering og udvælgelse af problemlokaliteter

5. Prioritering og udvælgelse af problemlokaliteter 5. Prioritering og udvælgelse af problemlokaliteter Baggrundsrapport til Trafiksikkerhedsplan 21522 Herlev Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 3.9.214 Version:

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013

Trafiksikkerhedsplan 2013 Trafiksikkerhedsplan 2013 INDHOLD 1 INTRO 5 1.1 Forord 6 1.2 Indledning 8 2 VISION OG MÅL 11 2.1 Vores vision 12 3 MÅLSÆTNING 15 3.1 Vores målsætning 16 3.2 Trafik- og Mobilitetsplan 2018 20 3.3 Kommunen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data... Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...4 3. Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik...7

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Teknisk Forvaltning Park og Vej Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE.DK SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 4 2 INDLEDNING 5 2.1 Processen

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

3. Skolevejsanalyse. Baggrundsrapport til Trafiksikkerhedsplan Herlev Kommune

3. Skolevejsanalyse. Baggrundsrapport til Trafiksikkerhedsplan Herlev Kommune . Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Trafiksikkerhedsplan 05-00 Herlev Kommune Udarbejdet af: TFJ, POH, LEH Kontrolleret af: TFJ, LEH Godkendt af: LEH Dato: 9.9.04 Version: Projekt nr.: 404-00 MOE A/S

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO Vordingborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Trafikstruktur... 6 2.1 Vejnet... 6 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK Tønder Kommune April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK PROJEKT Trafikplan for Skærbæk Tønder Kommune Projekt nr. 213324 Dokument nr. 1210664628 Version 2 Udarbejdet af JII Kontrolleret af MVG Godkendt af JII

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere