Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Transkript

1 Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed, stinet, vej og hastighed. Nærværende folder udgør et resumé af resultaterne af de enkelte delplaner og skal således ses som den samlede trafikplan. Trafikplanen skal danne grundlag for mere detaljerede planer, projekter og investeringer i trafikanlæg mm., og har således til formål at kortlægge de trafikale forhold i Ikast-Brande Kommune samt at formulere målsætninger på vej- og trafikområdet. Trafikplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune og COWI A/S

2 2 Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplanen danner udgangspunkt for en systematisk indsats til at fremme trafiksikkerheden i Ikast-Brande Kommune. I forbindelse med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen, har Ikast- Brande Kommune valgt at støtte op om Færdselssikkerhedskommissionens målsætning på trafiksikkerhedsområdet: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal i 2012 være reduceret med 40 % med udgangspunkt i tallene for I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen er der foretaget en analyse af de politiregistrerede uheld på kommunens vejnet. Denne analyse, samt eksisterende skolevejsanalyse og herunder kommentarer fra skolebestyrelser, har dannet udgangspunkt for udpegning af en række konkrete lokaliteter for hvilke der er udarbejdet fysiske projekter. Udpegningen af lokaliteterne er foretaget ved vurdering af en række forhold på den enkelte lokalitet, herunder antallet af uheld, uheldsmønster, trafikmængde og utryghed. De mest farlige/utrygge lokaliteter er vist på Figur 1, og de fysiske projekter fremgår af fotos. De fysiske projekter er prioriteret efter cost-benefit betragtninger, hvor der med udgangspunkt i sparede uheldsomkostninger er vurderet, hvor der opnås mest trafiksikkerhed pr. investeret krone. I uheldsomkostningerne er der medregnet udgifter til personrelaterede omkostninger (fx behandling, rehabilitering og pension) og materielle omkostninger (fx materielle skader på køretøjer og bygningsværker, produktionstab, mistet skatteindtægt, politi og redningstjeneste). I de kommende år vil Ikast-Brande Kommune som supplement til trafiksikkerhedsplanens vejtekniske projekter endvidere gennemføre en række kampagnetiltag mv. for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje og stier. Dette omfatter en bred vifte af tiltag, som spænder fra bl.a. kampagner og information til samarbejde med trafiksikkerhedsarbejdets eksterne aktører, driftsmæssige forbedringer, samt på planniveau at indtænke sikkerhed. På baggrund af en uheldskortlægning ønskes denne indsats koncentreret på følgende emner: Uheld i kryds Uheld med lettet trafikanter Uheld med spirituspåvirkede Eneuheld Uheld med fartoverskridelse Uheld med unge mænd

3 3 Trafiksikkerhedsplan Figur 1: Udpegede mest farlige/utrykke lokaliteter i Ikast-Brande Kommune. Stjerner markerer kryds og streg markerer strækning. Nummereringen henviser til fotos T1-14

4 4 Trafiksikkerhedsprojekter rangeret efter lønsomhed (cost/benefit), fotos T1-10 T1. Jyllandsgade/Uhregårds Alle Fjerne 2 tavler på midterste helle T2. Bordingvej/Skyggevej Cykelbomme T3. Sdr. Ommevej ved Kragsigvej Kurveafmærkning T4. Sønderdalsvej Rumleriller ved midterlinje T5. Horsensvej Rumleriller ved midterlinje T6. Brandevej Rumleriller ved midterlinje T7. Storegade Klovborg Justering af forsætninger T8. Stadion Allé/ Eli Christensens Vej Hævet flade T9. Stensbjerg Allé/ Jens Holdgaardsvej Signalregulering T10. Vestergade/Stensbjerg Allé Bunden venstresving (separat venstresvingsfase i signalanlæg)

5 5 Tryghedsprojekter (tilfældig rækkefølge), fotos T11-14 T11. Gammel Kongevej Hævet flade i krydset, samt cykelbaner på Gammel Kongevej T12. Gammel Kongevej/Birkevej Hævet flade i krydset, samt cykelbaner på Gammel Kongevej T13. Ilskovvej/Sti Projekt Rumriller og krydsningshelle T14. Hagelkærvej/Stensbjerg Alle Cykelbaner før og efter krydset på Tulstrupvej og Hagelkærvej Blå cykelfelter Fremtrukket stoplinie for cykelister i signalanlægget

6 6 Stiplan Grundlaget for stiplanen er en udbygning af et sammenhængende cykelnet. Cykelnettets vigtigste formål er at forbinde de større boligområder med cykeltrafikkens vigtigste rejsemål. Dette er fx. skoler, uddannelsesinstitutioner, trafikterminaler, centerområder og områder med mange arbejdspladser. Cykelnettet består af en række cykelruter, som er sammensat af cykelstier / -baner langs veje, stier i eget tracé og lokalveje. Cykelnettet skal sikre, at cyklisterne kan færdes trygt og sikkert med en god fremkommelighed og en høj grad af tilgængelighed. Vigtige stiprojekter i forbindelse med udbygningen af det eksisterende stinet fremgår af Figur 2 og efterfølgende fotos. Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende men kun indeholder de højst prioriterede projekter. På baggrund af det udpegede cykelnet samt eksisterende stier er der i stiplanen angivet en række veje hvor behovet for etablering af stier eller hastighedsdæmpning bør undersøges.

7 7 Stiplan Figur 2: Højst prioriterede stiprojekter (nummereringen henviser til fotos S1-S8

8 8 Højst prioriterede stiprojekter (tilfældig rækkefølge), fotos S1-8 S1. Bording - Bording Kirkeby Cykelsti ad Klochsvej S2. Brande Cykelsti ad Herningvej fra bygrænsen til Storegade S3. Engesvang Cykelbaner ad Gl. Kongevej S4. Nørre Snede Thorlund Cykelsti ad Brandevej S5. Ejstrupholm Thorlund Cykelsti ad Brandevej S6. Ikast Cykelbaner ad Stensbjerg Allé S7. Ikast Cykelsti ad norlig del af Jyllandsgade S6. Nørre Snede Cykelsti/ -baner ad Strøget

9 9 Vej- og hastighedsplan Vej- og hastighedsplanens overordnede formål er at sikre en ensartet planlægning og udformning af kommunens veje, samt at regulere bilisternes hastighed under hensynstagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Hastighed er et af de største problemer i trafiksikkerhedsarbejdet. Vej- og hastighedsplanens formål er derfor også at opnå kommunens målsætning for trafiksikkerhed, samt at medvirke til at forbedre trygheden på kommunens vejnet. Ydermere ønskes det at hastighedsniveauet på kommunens veje skal være i overensstemmelse med den ønskede hastighed. I vej- og hastighedsplanen er kommunens vejnet systematisk gennemgået med henblik på at vurdere om vejenes udformning og funktion passer med det aktuelle hastighedsniveau. På baggrund af vejklassificeringen er den ønskede hastighed for de enkelte vejstrækninger fastlagt, og samtidig er det vurderet, om der er behov etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der henvises til rapporten Vej- og hastighedsplan - baggrundsrapport for at se vejog hastighedsklassificeringen. Den eksisterende vejstruktur foreslås ud-/ombygget som vist på Figur 3. Vej- og hastighedsprojek- terne er endvidere beskrevet ved fotos V1-6. Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende men kun indeholder de højst prioriterede projekter. Foruden de nævnte vej- og hastighedsprojekter er der endvidere udpeget en række hastighedsprojekter på baggrund af det udpegede cykelrutenet i stiplanen. På en række veje, som udgør lokale cykelruter, bør der således sikres et lavt hastighedsniveau eksempelvis ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger eller vejlukning.

10 10 Vej- og hastighedsplan Figur 3: Vej- og hastighedsplan (nummereringen henviser til Fotos V1-6)

11 11 Vej- og hastighedsprojekter, fotos V1-6 V1. Bøgildvej i Ikast Trafikdæmpning, cykelstier og beplantning V2.Dørslundvej ved Brande Vejudvidelse V3. Storegade i Klovborg Justering af forsætninger V4. Storegade i Klovborg Etablering af sikre krydningspunkter V5. Horsensvej i Krondal Etablering af fortove og byporte V6. Brandevej ved Ejstrupholm Etablering af sikker krydsning

12 Kontaktpersoner: Allan Lyng Hansen, Afdelingsleder, Drift- og Anlægsafdelingen i Ikast-Brande Kommune, Tlf.: eller alhan@ikast-brande.dk Karen Marie Lei, Gruppeleder, Trafikplan, COWI Tfl.: eller klei@cowi.dk 0211-Trafikplan-Kerteminde-Havn