Trafiksikkerhedsplan

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan

2 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning 5.1 Delmål 6 Indsatsområder 6.1 Sorte pletter og utryghed 6.2 Hastighed 6.3 Cykelstier og skolebørn i trafikken 6.4 De unge trafikanter 6.5 Kampagner 7 Effektberegning og økonomi 7.1 Enhedspriser 7.2 Omkostninger for Sønderbrog Kommune 7.3 Indsats og økonomi for perioden 8 Fysiske forbedringer på vej- og stinettet 8.1 Sorte pletter 8.2 Borgerudpegede lokaliteter 8.3 Skoleveje

4 4

5 1 Forord Trafiksikkerhed eller risiko for at komme til skade i trafikken, har en stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen. Samtidig spiller trafiksikkerhed en vigtig rolle i andre henseender, såsom antallet af skoleelever, der selv må cykle eller gå til skole, de ældres mobilitet og mere generelt, hvor attraktiv kommunen opfattes at bo i. At et reduceret antal tilskadekomne også har en særdeles positiv indvirkning på kommunens økonomi er en positiv sidegevinst herved. Derfor er trafiksikkerhed et centralt punkt i Sønderborg Kommunes dagligdag og et område, som kommunen fortsat vil arbejde målrettet med i de kommende år. Trafiksikkerhedsplanens formål For at sikre en systematisk og sammenhængende trafiksikkerhedsindsats har Sønderborg Kommune udarbejdet nærværende trafiksikkerhedsplan med sigte på kontinuerligt at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på vej- og stinettet. Planen udpeger de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på kommunens vej- og stinet og fastlægger de mål, som Sønderborg Kommune vil arbejde mod at opfylde i den kommende periode til og med år Ligeledes skal planen være et redskab i forbindelse med harmonisering og fastlæggelse af de fremtidige trafiksikkerhedsrutiner, i samordning af trafikdata, i håndtering af borgerhenvendelser samt i etablering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer internt og eksternt i forhold til andre aktører på trafiksikkerhedsområdet. Udover trafiksikkerhedsplanen, har Sønderborg Kommune udarbejdet en vejklassificeringsplan, en hastighedsplan og en cykelruteplan. Vejklassificeringsplanen fastlægger, hvilken vejklasse de enkelte veje i kommunen tilhører samt definerer nogle geometriske krav for de enkelte vejklasser. Hastighedsplanen fastlægger hastighedsgrænsen på samtlige veje i byzonerne samt definerer nogle krav til hastighedsgrænser på vejnettet i det åbne land. Ligeledes fastlægger hastighedsplanen de hastighedsdæmpende foranstaltninger, der kan anvendes i de enkelte vejklasser. Cykelruteplanen fastlægger det net af cykelruter, der er eller, skal etableres i kommunen, og det er på cykelrutenettet, at de kommende års cykelinvesteringer hovedsageligt vil ske. En dynamisk plan Trafiksikkerhedsplanen beskriver de trafiksikkerhedsinitiativer, som Sønderborg Kommune vil arbejde med i den kommende 2 årige periode til og med år Ved udgangen af år 2013 foretages en opfølgning på uheldsudviklingen og borgerhenvendelserne. På baggrund heraf vælges de aktiviteter som trafiksikkerhedsarbejdet vil omfatte de næstekommende to år. Herved sikres, at trafiksikkerhedsplanen bliver ved med at være dynamisk og omfatter de aktiviteter, som er mest relevante i kommunen. Fundamentet for planen Planen er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld, men også de steder, hvor borgerne føler sig utrygge i trafikken. Skoleelever og borgerne i almindelighed, har i 2009 haft mulighed for at indgå i arbejdet, gennem deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse om utrygheden på vej- og stinettet. Det har 563 borgere og elever fordelt på 25 skoler benyttet sig af. Desuden har Sønderborg Kommune gennem de seneste år modtaget mere end 100 borgerhenvendelser, som også indgår som grundlag for trafiksikkerhedsplanen. Det har været værdifulde input, som Sønderborg Kommune gerne vil takke borgerne og skoleeleverne for. Derudover er der i 2009 afholdt tre borgermøder hhv. på Alssiden i Notmark, på Jyllandssiden i Vester Sottrup og i Sønderborg by. I Notmark og Vester Sottrup var det lokalrådsrepræsentanter, som var inviteret, og i Sønderborg var det borgerne i almindelighed. Dialogen og resultatet af disse møder har givet et væsentligt input til forståelsen af de forhold, som borgerne oplever i trafikken. Ligeledes har deltagerne i de tre møder haft lejlighed til at give deres bud på prioritering af den fremtidige trafiksikkerhedsindsats, hvilket har indgået i udpegning af de initiativer, som trafiksikkerhedsplanen indeholder. Trafiksikkerhedsplanen er godkendt på byrådsmødet den

6 6

7 2 Indledning De generelle erfaringer såvel som analyse af uheldene i selve Sønderborg Kommune viser, at den menneskelige faktor - altså trafikanterne, er årsagen eller medårsagen i mere end 9 ud af 10 uheld. Derimod er en uhensigtsmæssig udformning af vej- og stinettet kun en årsag eller medårsag i 1/4 af alle trafikuheldene. Og endelig har fejl ved de implicerede køretøjer kun været en medvirkende årsag i 1/20 af uheldene. En bedre trafiksikkerhed opnås derfor ikke ved at ændre på den fysiske udformning alene, men også i påvirkning af den menneskelige adfærd. Derfor vil den fremtidige trafiksikkerhedsindsats rumme både forbedringer på vej- og stinettet og adfærds- og kontrolmæssige tiltag. Eksempelvis vil det, for at reducere antallet af uheld med unge, være nødvendigt at arbejde med adfærds regulerende tiltag gennem kampagner og samarbejde med bl.a. ungdomsskoler, mens fysisk hastighedsdæmpning eksempelvis er effektiv overfor høj hastighed i boligområder. Det at arbejde på alle tre hovedfronter - kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet vil også, hvis det gøres på samme tid, kunne give en synergieffekt, idet de forskellige aktiviteter kan understøtte hinanden. Målsætning og samarbejde Trafiksikkerhedsplanen for Sønderborg Kommune indeholder en mål-sætning, der strækker sig frem til og med Men planen rummer kun initiativer for årene Herefter tages planen og dens aktiviteter op til revision med fastlæggelse af de initiativer, trafiksikkerhedsarbejdet skal omfatte i de næstkommende 2 år. En række af initiativerne forudsætter, at Sønderborg Kommune samarbejder med andre aktører. Dette gælder f.eks. politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder, Rådet for Sikker Trafik, Region Syddanmark og ikke mindst kommunens borgere. Planen skal således også ses som en invitation til et fælles samarbejde om de kommende års trafiksikkerhed. 7

8 Borgerhenvendelser For til stadighed at have en pejling på utrygheden i trafikken, opfordres borgerne fortsat til at indmelde trafikale ønsker og problemstillinger. Dette kan ske såvel via kommunens hjemmeside som ved skriftlige henvendelser. Behandling af borgerhenvendelserne følger følgende procedure: Alle borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen Henvendelser af driftsmæssige karakter videresendes med det samme til driften Alle øvrige henvendelser registreres og tematiseres i følgende 4 temaer: cyklister og skolebørn, fodgængere og tilgængelighed, hastighed og trafiksanering, mindre ændringer og øvrige forhold. Antallet og emnerne i temaerne kan ændres over tid 1 gang pr. år gennemgås de borgerhenvendelser, der hidrører det tema i trafiksikkerhedsplanen, som er valgt for den aktuelle 2 årige periode. Gennemgangen omfatter en analyse af den enkelte henvendelse med sigte på at udpege mulige løsninger, prioritering af samtlige henvendelser inden for temaet og udførelse af de højest prioriterede løsninger inden for den givne økonomiske ramme Alle øvrige borgerhenvendelser gennemgås hvert andet år med henblik på, om der er problemstillinger og løsninger, som skal på anlægsinvesteringsoversigten. Ligeledes vurderes det, om der er henvendelser, der er forældet og dermed kan udgå. Model for prioritering af borgerhenvendelser er angivet i kapitel 8. 8

9 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet er en række aktiviteter, som Sønderborg Kommune løbende arbejder med. Det drejer sig bl.a. om følgende. Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på udvalgte dele af gennemfartsog fordelingsvejnettet med en maksimal turnus på 5 år. Herved sikres overblik over trafikkens og hastighedsniveauets udvikling på kommunens veje. Dette anvendes fremadrettet i forbindelse med at identificere problemområder og, til at kvalificere debatten vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision på alle relevante anlægsprojekter. Ligeledes skal det sikres, at samtlige anlægsprojekter opfylder de krav og retningslinier, der er for tilgængelighed. Der gennemføres en egentlig tilgængelighedsrevision på alle relevante anlægsprojekter. Lokalplaner og trafiksikkerhed Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken undergår en trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsvurdering. Konkret betyder det, at planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre, trygge og handicap-/ ældrevenlige forbindelser såvel i som uden for de nye områder, ligesom trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vejnettet afdækkes. Nye tilslutninger til trafikvejsnettet er et af de punkter, der er særlig fokus på. Sortpletudpegning Hvert andet år gennemføres en sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og i fremtiden også på skadestueregistrerede uheld, når disse på et tidspunkt bliver tilgængelige. Herved sikres, at kommunen løbende har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet, og derved har mulighed for at prioritere indsatsen på vejnettet. Sortpletudpegningen sker i forbindelse med revision af trafiksikkerhedsplanen. Samarbejde med politi Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning og afmærkning samt i politiets systematiske kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der forventes gennemført. Samarbejde med Vejdirektoratet og nabokommuner Sønderborg Kommune indgår i en løbende dialog med Vejdirektoratet, Vejen Kommune samt de tre øvrige Sønderjyske nabokommuner Aabenraa, Tønder og Haderslev med sigte på erfaringsudveksling og fælles initiativer. I relation til Vejdirektoratet er formålet også at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på den del af vejnettet i Sønderborg Kommune, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Borgerhenvendelser Borgerne har fortsat mulighed for skriftligt at gøre opmærksom på problemstillinger og ønsker til vejog stinettet. Behandling af borger henvendelserne sker som beskrevet i fakta boksen på modsatte side. 9

10 10

11 4 Vision Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Sønderborg Kommune er, at: Ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikuheld på kommunens veje I praksis er det svært at nå visionen, men den signalerer, at kommunen ikke vil acceptere de alvorlige personskader som følge af transport på vej- og stinettet. Dette indebærer også, at fokus især vil være på at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. res de nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og cyklister trygt og sikkert kan færdes langs en given strækning eller krydse stærkt trafikerede veje. Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer hos trafikanterne i Sønderborg Kommune. Derudover er det Sønderborg Kommunes vision, at: Alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters præmisser. I praksis betyder det f.eks., at der skal etable- 11

12 12

13 5 Målsætning 70 Sønderborg Kommune har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning, der strækker sig frem til og med år Inden udgangen af 2017 er det målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er reduceret med 50 % på de kommunale veje og stier, målt i forhold til gennemsnittet af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden Det svarer til: Højest 20 alvorligt tilskadekomne eller dræbte I perioden registrerede politiet i gennemsnit 2,3 dræbte og 38 alvorligt skadekomne pr. år på det kommunale vej- og stinettet i Sønderborg Kommune. Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. I forbindelse med den revision af trafiksikkerhedsplan der sker hvert andet år, foretages der en analyse af om målsætningen følges. Dræbte og alvorligt tilskadekomne Delmål Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. Disse delmål tager afsæt i de forslag til prioriteringer, som borgerne har foreslået på de tre borgermøder i år Skolebørns transportvalg Trafiksikkerhedsplanen skal medvirke til at opfylde målsætningen om, at 80 % af skolebørnene fra 3. klassetrin og opefter skal transportere sig selv til / fra skole, dvs. enten til fods, på cykel eller i bus. Sønderborg Kommune har allerede opfyldt denne målsætning jf. skolevejsanalysen, hvorfor målet fremover er at fortsætte den gode tendens. Foreløbige tal Dræbte og alvorligt tilskadekomne Målsætning Overholdelse af hastighedsgrænser I forbindelse med realisering af kommunens hastighedsplan er der udpeget målepunkter på kommunens vejnet. Disse målepunkter vil udgøre Sønderborg Kommunes hastighedsbarometer. I hastighedsplanen er det målet, at ingen veje i byzone må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen. De unges trafikkultur Endelig er det et mål at forbedre trafikkulturen og -moralen blandt de unge. Det skal bl.a. ske ved at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem handling/ adfærd og risikoen for at gøre skade på dem selv eller andre i trafikken. Aabenraavej I forbindelse med åbning af motorvejen til Sønderborg i 2012 overtager Sønderborg Kommune Aabenraavej fra Staten. Aabenraavej har frem til motorvejsåbningen været karakteriseret ved at være meget trafikalt belastet og med mange trafikuheld. Således er der alene i 2010 og 2011 sket 22 trafikuheld, resulterende i 5 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Som følge af motorvejen vil trafikmængden falde, men erfaringer fra andre steder i Danmark viser at, antallet af trafikuheld, herunder dræbte og alvorligt tilskadekomne, ikke nødvendigvis falder tilsvarende, da hastighedsniveauet ofte stiger som følge af færre biler på vejen. Derfor vil Sønderborg Kommune følge strækningen tæt i de kommende år og vil, i forbindelse med den næste revision af trafiksikkerhedsplanen, overveje om der skal gennemføres foranstaltninger på strækningen. Det bør angives, at Aabenraavej ikke indgår i den uheldsstatistik som er vist i nærværende trafiksikkerhedsplan. 13

14 14

15 6 Indsatsområder Den menneskelige faktor spiller en hovedrolle i mere end 9 ud af 10 trafikuheld, og det er når trafikanterne begår fejl at uheldene opstår. Derfor er udfordringen i trafiksikkerhedsarbejdet på den ene side, at få trafikanterne til at ændre adfærd så fejlene undgås og på den anden side at sikre, at vejen, køretøjerne og vejudstyr indrettes på en måde, så skaderne minimeres, når uheldene sker. En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå på alle tre hovedfronter; kontrol, kampagne og samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet. Med baggrund i ovenstående, i uheldsbilledet for Sønderborg Kommune og de tilbagemeldinger der er kommet fra borgere og skolebørn, er det valgt at fokusere på følgende indsatsområder: Sorte pletter og utryghed Hastighed Cykelstier og skolebørn i trafikken Samarbejde med borgere / interessenter De unge trafikanter Kampagner Aktiviteterne inden for de enkelte indsatsområder er beskrevet på de efterfølgende sider. Årsagen til ulykker Trafikant samlet [91,5 %] 68,1 % Vej og omgivelser samlet [26,3 %] Kilde: Transport Research Laboratory Sorte pletter og utryghed 5,9 % 19,2 % Sorte pletter Hvert andet år gennemføres en sortpletudpegning baseret på de politiregistrerede uheld og så vidt muligt også skadestueregistrerede uheld, når disse bliver tilgængelige. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på det kommunale vejnet og dermed ombygningsbehovet. På baggrund af sortpletudpegningen vil 0,4 % 0,8 % 3,4 % 2,1 % Køretøj samlet [6,7 %] de mest lønsomme sortpletprojekter blive gennemført. 19 kryds og strækninger er i år 2011 udpeget som sorte pletter, dvs. lokaliteter, hvor der sker særligt mange uheld. For de kommende to år er 7 af disse sorte pletter udpeget, med sigte på forbedringer i det omfang den økonomiske ramme tillader dette. Udvælgelsen af de 7 lokaliteter er sket ud fra, at det er i de kryds og strækninger, hvor uheldskoncentrationen er størst, og hvor uheldsbilledet indikerer, at det er muligt at reducere antallet af uheld ved hjælp af fysiske ændringer. De 7 sorte pletter er listet i kapitel 8. Afhjælpning af utrygge lokaliteter De steder, hvor borgerne føler det er utrygt at færdes, vil også blive prioriteret i de kommende år. For den 2 årige periode, som nærværende plan omhandler, vil der være fokus på tryghed for cyklister. Det kan såvel være etablering af cykelfaciliteter langs veje som sikre og trygge krydsningspunkter. Hvert år vil alle borgerhenvendelser omhandlende det pågældende tema blive gennemgået, analyseret, prioriteret og gennemført inden for det budget, som er gældende i det enkelte år. Proceduren og prioriteringsmodel for borgerhenvendelserne er angivet i kapitel 8. 15

16 6.2 Hastighed Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer, fordi farten har meget stor betydning for antallet og alvorligheden af uheldene. På trods af politikontrol, og mange nationale kampagner, er det i mange trafikanters opfattelse ikke nogen alvorlig forseelse at overskride en hastighedsgrænse. Sønderborg Kommune vil derfor fortsætte indsatsen for at reducere antallet af hastighedsoverskridelser. I denne 2 årige periode vil der være fokus på følgende hastighedsinitiativer. Markering af overgangen mellem land og by Hastighedsniveauet er for højt på en række indfaldsveje til de større byer samt på en del gennemgående veje i landsbyerne. Ofte får bilisterne ikke sat hastigheden ned i tide eller sætter hastigheden op, før bygrænsen er passeret. I løbet af de næste par år vil der fortsat ske en tydeligere markering af byzonegrænserne på en række veje. Valg af markering vil tage udgangspunkt i den enkelte vejs udformning, vejklasse og omgivelser (se også hastighedsplanen). Blå byer Gennem de blå byer, hvor hastigheden ofte er høj og samtidig præget af en del gennemkørende trafik, vil der i samråd med politiet blive etableret lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. I første omgang drejer det sig om de byer, hvor 85 % fraktilhastigheden er højere end 85 km/t. Men på sigt kan der etableres lokale hastighedsgrænser gennem alle de blå byer i kommunen. Hastighedsdæmpning ved skolerne På veje forbi skolernes ankomstarealer, og hvor der samtidig er store mængder gående og cyklende, vil der blive etableret hastighedsdæmpning, såfremt 85 % fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen. Indledningsvis vil der blive foretaget hastighedsmålinger ved alle de skoler, hvor hastighedsniveauet skønnes højt. På den baggrund udvælges de strækninger der først skal hastighedsdæmpes. I forbindelse med etablering af hastighedsdæmpning vil det blive tilstræbt en ensartethed i de virkemidler, der anvendes, således at trafikanterne møder de samme virkemidler ved de enkelte skoler. Der henvises i øvrigt til hastighedsplanen. 6.3 Cykelstier og skolebørn i trafikken De lette trafikanter er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af uheld, uanset hvem der har skylden. Men cykel og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre, og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør tilskyndes til at benytte. Sønderborg Kommune vil derfor fortsat gøre en indsats for at gøre færdselsarealerne så sikre og trygge som muligt for de lette trafikanter, og for at fremme en sikker, sund og miljømæssig god adfærd blandt borgerne. Cykelstier En mindre del af trafiksikkerhedsmidlerne vil i den kommende 2 årige periode indgå i medfinansiering af nye cykelstier og cykelbaner. Trafiksikkerhedsmidlerne vil kunne bruges på de strækninger, hvor der er sket uheld med cyklister. Afhjælpning af utrygge skoleveje og utrygge afsætningsarealer ved skoler I forbindelse med skolevejsanalysen i 2009 er der foretaget besigtigelse af de veje, hvor mere end 5 elever føler sig utrygge. I de kommende 2 år vil kommunen fortsat foretage en afhjælpning af et antal utrygge skoleveje. Procedure og prioritering af, hvilke skolevejsprojekter der gennemføres, er beskrevet i kapitel 8. Derudover vil Sønderborg Kommune i samarbejde med skolerne fortsætte gennemgangen og forbedringen af de eksisterende afsætningsarealer ved skolerne. 6.4 De unge trafikanter Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er overrepræsenteret i de alvorlige uheld. Godt 20 % af samtlige uheldsimplicerede førere er således i aldersgruppen år, hvilket er markant hyppigere end samtlige øvrige aldersgrupper. Ses der på de tilskadekomne i trafikken er det også de unge i alderen år og år, som hyppigst kommer til skade. Problemet har været kendt på landsplan i mange år, og den seneste uheldsanalyse for Sønderborg Kommune bekræfter, at der stadig er et problem. Især unge mænd overvurderer deres egne evner og er parate til at tage større risici end andre aldersgrupper. Indsatsen over for de unge trafikanter vil derfor fortsætte i de kommende år, bl.a. gennem et tæt samarbejde 16

17 med ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, køreskoler samt politiet. Samarbejde med folkeskoler Der vil i løbet af de kommende to år blive etableret et samarbejde med folkeskolerne, med henblik på at få den enkelte skole til at udarbejde en trafik politik. 6.5 Kampagner Sønderborg Kommune vil i denne 2 årige periode deltage i skolestartskampagner samt indgå i et antal af de øvrige kampagner, som Rådet for Sikker Trafik gennemfører. Målet med at deltage i de landsdækkende kampagner er, at en regelmæssig gentagelse af det samme budskab har en adfærdsmæssig Uheld fordelt på antal førere pr. effekt, årgang idet budskabet i de enkelte når ud til mange aldersgrupper borgere. Førere Førere pr. årgang pr. årgang >70 Uheldenes fordeling på antal uheld pr. årgang i de enkelte aldersgrupper 17

18 7 Effektberegninger og økonomi Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning er, at antallet af alvorlige personskader (dræbte og alvorligt tilskadekomne) skal reduceres med 50% inden udgangen af Udgangspunktet for målsætningen er, at politiet i perioden i gennemsnit registrerede 2,3 dræbte og 38 alvorligt tilskadekomne pr. år på vej- og stinettet i Sønderborg Kommune. En reduktion på 50 % betyder, at antallet af personskader skal reduceres til maksimalt 20 dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken inden udgangen af Enhedspriser I Transportministeriets Transportøkonomiske Enhedspriser fra 2006 er det beskrevet, hvor meget et trafikuheld eller en personskade i trafikken koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete omkostning i forbindelse med en personskade afhænger af skadens alvorlighedsgrad. Meget lette personskader vil have en omkostning, der ligger væsentligt under de anvendte enhedspriser, mens alvorlige personskader, der medfører invaliditet, ofte vil medføre omkostninger, der ligger væsentligt over enhedspriserne. Enhedspriser for personskader i trafikulykker Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab Personrelaterede omkostninger Er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade Materielrelaterede omkostninger Er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er opgjort til kr. pr. personskade Velfærdstab Er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør kr. pr. personskade De samlede omkostninger Ved en trafikulykke udgør således 1,65 til 2,17 mio. kr. pr. personskade afhængig af om velfærdstabet medregnes Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2008-niveau ved hjælp af nettoprisindekset Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret 2006 En del af de samfundsøkonomiske omkostninger kan betegnes som direkte offentlige udgifter. Det er udgifter, der tilfalder det offentlige f.eks. i form af behandling, rehabilitering, pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt), politi og redningstjeneste samt udskiftning af beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.), hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Direkte offentlige udgifter De direkte offentlige udgifter udgør knap 40 % af de samlede omkostninger ved en personskade, svarende til kr. pr. personskade De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat, regioner og kommuner, hvor det skønnes, at kommunernes andel udgør %. I de følgende beregninger er det antaget, at kommunernes andel udgør 70 %. 18

19 Kommunale udgifter På baggrund af foreløbige vurderinger er det antaget, at kommunernes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 70 %, svarende til ca kr. pr. personskade. 7.2 Omkostninger for Sønderborg Kommune I perioden 2006 til og med 2010 kom der hvert år i gennemsnit 100 personer til skade i trafikken på hele vejnettet i Sønderborg Kommune. Med udgangspunkt i ovenstående enhedspriser svarer de 100 personskader til en samfundsøkonomisk omkostning på 165 mio. kr. (excl. velfærdstab). Heraf udgør de direkte offentlige udgifter 82 mio. kr. Sønderborg Kommunes andel af de direkte offentlige udgifter udgør 57 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld er skyld i, at Sønderborg Kommune årligt tilføres omkostninger til en værdi af 57 mio. kr. De 57 mio. kr. henfører til de personskader, der er sket i skadesåret, men i praksis vil omkostningen være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre sig gældende med de personskader, der sker i de foregående og efterfølgende år, hvorfor det reelle årlige beløb formentlig er i den størrelsesorden som beregnet. 7.3 Indsats og økonomi for perioden Med udgangspunkt i målsætningen er det vurderet, at trafiksikkerhedsarbejdet i perioden vil beløbe sig til mio. kr. for at nå den ønskede reduktion på 50 % i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken. Det svarer til, at der årligt skal bruges 5-6,5 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet. Spændet i omkostninger afhænger af, hvor stor en del af trafiksikkerhedsmidlerne, der benyttes til rene trafiksikkerhedsforbedringer og, hvor stor en del af midlerne, som bruges på tiltag, der primært forbedrer trygheden. Fysiske forbedringer på vejnettet beslaglægger hovedparten af investeringen i trafiksikkerhedsarbejdet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at flere af de fysiske tiltag ikke nødvendigvis har en stor sikkerhedsfremmende og uheldsbesparende effekt, men i højere grad sigter mod at forbedre trafikanternes tryghed på vejnettet. Derudover skal der regnes med en løbende fremtidig investering til drift og vedligeholdelse af de fysiske forbedringer. 19

20 8 Fysiske forbedringer på vej- og stinettet 8.1 Sorte pletter På det kommunale vejnet i Sønderborg Kommune er 19 strækninger og kryds udpeget som sorte pletter. Af disse er følgende 7 udvalgt med sigte på at forbedre trafiksikkerheden. Udvælgelsen af de 7 lokaliteter er sket ud fra, at det er de kryds og strækninger med mange uheld og, hvor uheldsbilledet har en form, der gør det muligt at reducere antallet af uheld ved hjælp af fysiske ændringer. Alsgade og Augustenborg Landevej Krydset Borgmester Andersensvej / Grundtvigs Allé Dybbølgade mellem Dybbøl Langbro og Sundgade Krydset Grundtvigs Allé / Nørrekobbel / Stenager Nørrekobbel Krydset Nørrekobbel / Vestermark Ringgade mellem Søndre Landevej og Alsgade 8.2 Borgerudpegede lokaliteter Med hensyn til de borgerudpegede lokaliteter er der i perioden 2012 og 2013 fokus på de henvendelser, der omfatter tryghed for cyklister. Behandling af alle borgerhenvendelser følger følgende procedure: Alle borgerhenvendelser gennemgås ved modtagelsen Henvendelser af driftsmæssige karakter videresendes med det samme til driften. Alle øvrige henvendelser registreres og tematiseres i følgende 4 temaer: cyklister og skolebørn, fodgængere og tilgængelighed, hastighed og trafiksanering, mindre ændringer og øvrige forhold. Antallet og emnerne i temaerne kan ændres over tid 1 gang pr. år gennemgås de borgerhenvendelser, der hidrører det tema i trafiksikkerhedsplanen, som er valgt for den aktuelle 2 årige periode. Gennemgangen omfatter en analyse af den enkelte henvendelse, prioritering af samtlige henvendelser inden for temaet og udførelse af de højest prioriterede løsninger inden for den givne økonomiske ramme Alle øvrige borgerhenvendelser gennemgås hvert 2. år med henblik på, om der er problemstillinger og løsninger som skal på anlægsinvesteringsoversigten. Ligeledes vurderes det, om der er henvendelser, der er forældet og dermed kan udgå. Prioritering af borgerhenvendelserne inden for det valgte tema sker via følgende model, hvor der foretages en kvalitativ vurdering af den enkelte løsnings effekt på følgende 3 parametre: Trafiksikkerhedsmæssige effekt Tryghedsmæssige effekt Miljømæssige effekt (CO 2 reduktion) Der gives fra 0 til 5 stjerner ved hver parameter. Den enkelte løsnings samlede antal stjerner udregnes efter følgende formel: samlet antal stjerner = antal trafiksikkerhedsstjerner * 4 + antal tryghedsstjerner * 2 + antal miljømæssige stjerner * 1 Prioriteringen af de enkelte løsninger sker ved at beregne løsningens prioriteringsværdi via følgende formel: prioriteringsværdi = (samlet antal stjerner * 1.000) / løsningens anlægsomkostning 8.3 Skoleveje Med hensyn til de strækninger og lokaliteter som skoleeleverne, skolebestyrelser og skoler har udpeget, behandles efter følgende procedure: Alle lokaliteter udpeget af 5 eller flere elever i skolevejsanalyse 2009 er analyseret med sigte på at udarbejde løsningsforslag, og efterfølgende foretage en prioritering 1 gang pr. år analyseres de ønsker som skoler og skolebestyrelser har fremsendt gennem det seneste år med sigte på at udarbejde løsningsforslag. Løsningsforslagene prioriteres på lige fod med eksisterende løsningsforslag, der ikke er gennemført De højest prioriterede løsninger udføres inden for den givne økonomiske ramme, der foreligger det enkelte år 20