Trafiksikkerhedsplan 2010

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011

2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj

3 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Indhold Forord 5 Planens indhold 7 Trafikuheld 8 Utryghed i trafikken 11 Skolevejene 12 Målsætninger og indsatsområder 14 Handlingsplan 17 Projektliste 20 Trafiksikkerhedsplanen i høring 22 3

4 4 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010

5 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Forord Forord Hver dag færdes vi i trafikken. Det er en del af vores dagligdag at transportere sig fra det ene sted til det andet - enten som fodgænger, cyklist, bilist eller noget andet. Desværre er der også mange mennesker, der kommer til skade i trafikken, og nogle ulykker er så alvorlige, at folk bliver dræbt. Kommune ønsker, at det skal være både sikkert og trygt at færdes i trafikken. Formålet med denne trafiksikkerhedsplan er at nedbringe antallet af trafikuheld samt at øge trygheden blandt borgerne, i byerne såvel som i landområderne. Et tabt menneskeliv er svært at gøre op i penge, men hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, og som følge deraf har været på skadestue eller hospital, er de personrelaterede omkostninger i gennemsnit 1,4 mio. kr. ifølge Transportministeriet. Det skyldes omkostninger til sygehus, genoptræning, tabt arbejdsevne og meget mere. Dertil kommer de personlige tab, som betyder langt mere end de økonomiske omkostninger. Risikoen for at komme til skade i trafikken kan gøre, at det føles utrygt at færdes i trafikken. Det kan fx betyde, at nogen vælger at tage bilen frem for at gå eller cykle. Når det sker i forbindelse med skolebørns transport til og fra skole har det den negative effekt, at det giver kaotiske forhold med alt for mange biler omkring skolen. Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed og mere tryghed er en fælles opgave. Både kommunen, politiet og trafikanterne er nødt til at løse deres del af opgaven. Kommune takker derfor alle, der har ydet et bidrag i tilblivelsen af Trafiksikkerhedsplan 2010! God læselyst! Niels Ulrich Hermansen Borgmester 5

6 6 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010

7 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Planens indhold Denne trafiksikkerhedsplan er blevet til i samarbejde mellem kommunens borgere, kommunens administration og et af kommunen nedsat Trafiksikkerhedsråd med repræsentanter fra udvalgte interessegrupper. Planen har været i offentlig høring i perioden 6. juli september Arbejdet har omfattet kortlægning af eksisterende forhold i kommunen, analyse af trafikuheld og skoleveje samt spørgeskemaundersøgelser om utryghed. Analyserne er nærmere beskrevet i en baggrundsrapport med tilhørende kort og bilag. Kommunens borgere har spillet en stor rolle i forbindelse med to store undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege steder, hvor de føler sig utrygge. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor eleverne har haft mulighed for at udpege utrygge steder og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. Trafikuheld på kommunale veje er blevet analyseret, og der er udpeget 11 steder, hvor uheldskoncentrationen er særligt høj. Endvidere er der udpeget nogle temaer, som ofte har været årsag til trafikuheld i Kommune. Trafiksikkerhedsplanen indledes med en kort gennemgang af status for trafikuheld, utryghed i trafikken og skoleveje. Dernæst præsenteres kommunens målsætninger og de indsatsområder, der tildeles særligt fokus. Sidst i planen præsenteres en handlingsplan og en projektliste. Projektlisten indeholder konkrete, fysiske projektforslag til forbedring af sikkerhed og tryghed på kommunens vejnet. Udover fysiske vej- og stiprojekter er der desuden lagt op til nogle mere generelle virkemidler og et tværgående samarbejde for at forbedre trafiksikkerheden. Det drejer sig blandt andet om udarbejdelse af trafikpolitikker på skolerne, systematisk brug af trafiksikkerhedsrevision samt kampagner, holdningsændring og adfærdsregulerende tiltag på tværs af kommunale og statslige skel. 7

8 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafikuheld I den femårige analyseperiode har politiet registreret 366 uheld på Kommunes veje. Syv personer er blevet dræbt og 91 personer kommet til skade i trafikken. Antallet af uheld har sammenlagt været stigende hen over perioden. Det er antallet af materielskade- og ekstrauheld, der præger den negative udvikling. Antallet af uheld med personskader er faldet. Sammenholdt med både indbyggertallet og vejnettets længde ligger det samlede uheldsantal i Kommune under landsgennemsnittet. Men hver ulykke er én for meget. Et middel til at reducere risikoen for tilskadekomst er gennem fysiske tiltag at dæmpe bilernes hastighed, sikre de bløde trafikanter og sikre, at vejenes omgivelser - fx træer og faste genstande - ikke forværrer uheldene, når de indtræffer Total antal uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Udviklingen i antal af uheld på kommunevejene i perioden (Ekstrauheld er uheld med materielskade, men hvor der ikke er optaget rapport) 8

9 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Spirituskørsel Spirituskørsel er et stigende problem i kommunen. Omkring hvert sjette uheld med personskade involverer spirituskørsel. I alle disse uheld er der enten en bilist eller en knallertkørere indblandet i uheldet. Uheld med bløde trafikanter Gruppen af fodgængere, cyklister og knallertkørere benævnes ofte bløde trafikanter. De bløde trafikanter er involveret i en betydelig del af uheldene, særligt uheldene med personskade. De bløde trafikanter udgør halvdelen af de trafikanter, der kommer til skade i trafikken. Manglende sele og hjelm Sele og hjelm har ikke været brugt hos flere af de trafikanter, der er kommet alvorligt til skade i trafikken. Blandt de trafikanter, der har brugt sele og hjelm, er det en mindre del, som er kommet til skade i uheldene. Øget sele- og hjelmbrug viser således at være en enkel, effektiv og billig måde til at mindske antallet af alvorlige personskader i trafikken. Uheld med unge og ældre Personer i aldersgrupperne år og over 64 år er betydeligt overrepræsenteret i uheldsstatistikken blandt de tilskadekomne. Mødeuheld på lige vej Mødeuheld på lige vej er blandt de hyppigst forekommende uheldssituationer i forbindelse med personskadeuheldene. På vejstrækningerne sker de alvorligste af uheldene - seks ud af syv dødsulykker og knap tre fjerdedele af de alvorlige personskader. Personskadeuheld opgjort i forhold til vejudformningen for det sted, hvor uheldet er sket. 9

10 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 De mest uheldsbelastede steder Trafikuheldene i Kommune sker meget spredt rundt på vejnettet. Der er således kun få steder med større uheldskoncentrationer, og disse steder er alle i by. Der er udpeget seks kryds og fem strækninger som de mest uheldsbelastede. Disse steder omfatter cirka hvert femte uheld og personskadeuheld på kommunevejene i Kommune. Det betyder, at en indsats på disse steder vil være rettet mod en stor del af alle uheld og personskader. Kryds og strækninger er udpeget som særligt uheldsbelastede steder, hvis der i analyseperioden er registreret: mindst fem uheld i et kryds mindst fem uheld på en strækning inden for 500 meter De mest uheldsbelastede kryds og strækninger i Kommune. 10

11 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Utryghed i trafikken Utryghed i trafikken Nogle steder oplever borgerne utryghed ved at færdes i trafikken. Der er mange årsager til utrygheden, og årsagerne varierer fra person til person. Utrygheden afhænger endvidere af, om personen er cyklist, fodgænger eller fører af et motorkøretøj. Derfor er det forskelligt, hvor den enkelte borger oplever utrygheden i trafikken. For at give et indtryk af, hvor borgerne oftest oplever utryghed, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen har kortlagt kryds og vejstrækninger, hvor mange borgere føler utryghed, og det er derfor et godt grundlag for at afdække, hvor der kan være behov for forbedringer af veje og stier. Borgerundersøgelsen: Spørgeskema på Internettet i august-septem ber personer har deltaget i undersøgelsen 884 markeringer af utrygge steder (flere knytter sig til de samme steder) 43 % af deltagerne i undersøgelsen bor i Deltagere fra 26 forskellige byområder er repræsenteret, byområderne nord for motorvejen er bedst repræsenteret Besvarelserne peger på, at høj fart, meget trafik og dårlige forhold for bløde trafikanter oftest medfører utryghed. Cyklisterne og fodgængere angiver desuden, at det er utrygt, at bilerne passerer tæt forbi, hvilket især opleves som et problem på de mindre veje ude i landområderne. Kryds og strækninger hvor der har været flest markeringer af utryghed. 11

12 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Skolevejene Skolevejene Skoleelever er mindre erfarne i trafikken end voksne trafikanter, og de kan derfor opleve nogle andre problemer og utryghed i trafikken. Elevernes eller deres forældres utryghed resulterer i nogle tilfælde i, at eleverne køres til skole i bil. Det skaber problemer foran skolerne. I en skolevejsundersøgelse har eleverne markeret steder, hvor de føler sig utrygge i trafikken. De steder, som flest elever har peget på, er vist på kortet. Årsagerne er typisk, at bilerne kører hurtigt, eller at vejen er meget trafikeret. Det medfører samtidig, at eleverne har svært ved at krydse vejen. Flere elever har oplevet, at bilerne ikke holder tilbage, når eleverne vil krydse vejen - heller ikke selvom der er fodgængerfelt. Trafikken ved skolerne om morgenen Om morgenen er der ofte kaos ved skolerne, fordi der er mange biler og mange bløde trafikanter samtidig. En del elever bliver kørt til skole i bil, og bilerne - som nogle gange parkerer uhensigtsmæssigt - gør cyklister og fodgængere utrygge. Skolevejsundersøgelsen har vist, at omkring 50 % af de adspurgte elever cykler til skole, mens yderligere 10 % går til skole. Omkring hver fjerde elev i undersøgelsen bliver kørt i bil. Elever som svarer, at de ikke må færdes alene til skole, bliver oftest transporteret i bil til skole. Blandt disse elever/forældre svarer lidt over halvdelen, at de vil foretrække, at transporten til skole kunne foregå på cykel. Der må således være et potentiale for at få flere elever til at cykle til skole, hvis de rette virkemidler introduceres, og skolevejene gøres trygge. Skolevejsundersøgelsen Spørgeskema på Internettet i septemberoktober Alle elever i klasse var inviteret, forældrene har svaret på vegne af eleverne i klasse elever/forældre har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 39 % markeringer af utrygge steder (flere knytter sig til de samme steder) 12

13 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Kryds og strækninger hvor der har været flest markeringer af utryghed i skolevejsundersøgelsen. 13

14 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Målsætninger og indsatsområder Målsætninger og indsatsområder I 2007 overtog kommunen ansvaret for flere vejstrækninger. Samtidig satte Færdselssikkerhedskommissionen nye nationale mål, hvor målsætningen er, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % i udgangen af 2012 baseret på ulykkestallet fra Denne målsætning tager Kommune udgangspunkt i. Kommunen har desuden en vision om, at ingen borgere føler sig utrygge i trafikken. Med udgangspunkt i undersøgelserne af borgernes og skoleelevernes tryghed i trafikken er der derfor opstillet en målsætning for tryghed i trafikken. I dag svarer 14 % af eleverne, at de er utrygge ved at færdes i trafikken på vej til skole. I undersøgelsen blandt borgerne svarede 28 %, at de føler sig utrygge ved at færdes i trafikken. Målsætning for trafiksikkerhed Målsætningen for kommunevejene er at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med mindst 50 % i 2014 i forhold til Konkret svarer det til 0 dræbte, højst 3 alvorligt tilskadekomne og 5 lettere tilskadekomne i Målsætning for tryghed Målsætningen er, at: maksimalt 10 % af alle skoleelever føler sig utrygge ved at færdes i trafikken til og fra skole i 2014, maksimalt 15 % af alle borgere føler sig utrygge ved at færdes i trafikken i

15 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Indsatsområde: Trafiksikkerhed Indsatsen for at nedbringe antallet af trafikuheld vil ske gennem fysiske ombygninger af de mest uheldsbelastede steder samt ved at gennemføre kampagner og politikontrol inden for de temaer, som oftest indgår i ulykkerne. De mest uheldsbelastede steder omfatter 20 % af alle de uheld med personskade, der sker på kommunevejene i. Derfor er det muligt at nå et godt stykke mod kommunens målsætning ved en indsats her. På de lange lige vejstrækninger sker rigtig mange af de alvorlige uheld, blandt andet mødeuheldene. En indsats her vil derfor også være et vigtigt element for at nå målsætningen. På disse veje kan tiltag som rumleriller i vejmidten og vejsiderne have en uheldsbesparende effekt. Kampagner og adfærdsregulerende tiltag rettet mod unge og ældre trafikanter, spirituskørsel, hastighed samt brugen af hjelm og sele er også vigtigt for at nedbringe nogle af de uheld, som er mest dominerende i uheldsstatistikken. Indsatsområde: Tryghed i trafikken Trafikanternes følelse af tryghed i kommunen kan primært blive forbedret gennem fartdæmpende foranstaltninger på lokalvejene, der samtidig kan begrænse den gennemkørende trafik. Udover fartdæmpning vil kommunen arbejde for at etablere bedre cykelruter, som adskiller cyklisterne fra biltrafikken på veje med meget trafik. Midterheller på befærdede veje skal sikre, at bløde trafikanter kan krydse vejen i to omgange, én køreretning ad gangen. Bump og indsnævringer på lokale veje i større byer skal dæmpe bilernes fart og minimere gennemkørende trafik. Ved indgangen til landsbyerne kan der etableres byporte med indsnævringer af vejen. Opsætning af flytbare fartmålere kan også medvirke til at dæmpe bilernes fart i kortere perioder. De fysiske tiltag kan yderligere suppleres med hastighedskampagner mod høj fart. 15

16 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Indsatsområde: Skoleveje Hvis flere elever går eller cykler til skole, vil det give mindre kaos foran skolerne om morgenen, og det vil øge oplevelsen af tryghed på skolevejene. Derfor vil Kommune i samarbejde med skolerne arbejde for at forbedre trygheden på de mest benyttede skoleveje. Samtidig vil kommunen opfordre elever og forældre til at overveje, om det er nødvendigt at køre eleverne til skole i bil. Projektlisten sidst i denne plan indeholder flere krydsningspunkter mellem veje og stier, hvor der færdes mange skoleelever, som foreslås forbedret. Der er desuden flere projekter, som har til formål at forbedre stinettet, fx ved hjælp af bedre stiruter, hvor disse kan være med til at realisere et sammenhængende hovedstinet. Udover de fysiske forbedringer vil kommunen opfordre til, at hver skole udarbejder en trafikpolitik. Politikken, som bør udarbejdes i fællesskab mellem skoleledelse, forældre, elever og kommune, kan omfatte retningslinjer for adfærden foran skolen samt opfordringer til at cykle og gå til skole så ofte som muligt. Endvidere vil kommunen gennemføre kampagner i forbindelse med skolestart. 16

17 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Handlingsplan Handlingsplan Trafiksikkerhedsplanen skal fungere som grundlag for kommunens indsats for et sikkert og trygt trafikmiljø i de kommende år. I skemaet er en række temaer opstillet, hvor der er behov for at gennemføre kampagner. Disse temaer indgår ofte i trafikuheldene på kommunens vejnet. Indsatsen er delt op i: Holdningsbearbejdende tiltag generelt på hele vejnettet Organisatoriske tiltag Fysiske ombygninger af specifikke steder på vejnettet Holdningsbearbejdende tiltag, som fx er kampagner, er målrettet trafikanter på hele vejnettet, men fokuseret på særlige problemstillinger. Organisatoriske tiltag er rettet mod at sikre hensynet til trafiksikkerhed i det løbende arbejde. Fysiske ombygninger er målrettet specifikke steder, hvor der er konstateret problemer. Holdningsbearbejdning I de fleste uheld på vejene generelt er menneskelige fejl eller forkerte valg en del af årsagen. Derfor er der behov for, at nogle trafikanter ændrer deres adfærd i trafikken. Det gælder fx bilister, der skal overholde gældende fartgrænser eller cyklister, der skal huske at bruge cykelhjelm. Tema Forslag til indsats Spiriturkørsel Kampagner Unge trafikanter (18-24 år) Kampagner, undervisning Ældre trafikanter (over 64 år) Kampagner, undervisning Høj fart Kampagner Bløde trafikanter Kampagner, fx ved skolestart Sele og hjelm Kampagner Forslag til holdningsbearbejdende tiltag for at forbedre trafiksikkerhed og tryghed De kampagner, som bliver gennemført i kommunen, vil have størst effekt, hvis politiet samtidig gennemfører kontroller. Det kan fx være fartkontrol, selekontrol eller kontrol af spirituskørsel. Kommunen vil sammen med politiet udpege de steder, hvor der er behov for fartkontrol. Det er blandt andet steder, hvor der sker mange uheld, eller hvor der færdes mange skolebørn. Det kan også være steder, hvor kommunens borgere har peget på, at bilerne kører for stærkt. Trafikanternes adfærd i trafikken kan påvirkes gennem forskellige kampagner og undervisning. Formålet med kampagnerne og undervisningen kan være at oplyse trafikanterne om ulykkesrisikoen eller vejlede dem i at færdes mest hensigtsmæssigt. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne viser større hensyn i trafikken. I trafikuheldene i Kommune er der nogle temaer, som ofte indgår. Derfor er der foreslået kampagner, som er målrettet disse temaer. Som udgangspunkt har kommunen mulighed for at deltage i landsdækkende kampagner. Hvis der viser sig behov for det, kan kommunen desuden udarbejde egne kampagner. Det er dog forbundet med større omkostninger. 17

18 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Organisatoriske tiltag De organisatoriske tiltag er en del af kommunens daglige arbejde med trafiksikkerhed. Det er vigtigt, at kommunen indarbejder hensynet til trafiksikkerhed i alle projekter, men indsatsen for et trygt og sikkert trafikmiljø afhænger også af, at kommunen samarbejder med andre aktører. Kommunen kan selv sørge for en trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af nye projekter samt en kritisk gennemgang af trafiksikkerheden på udvalgte eksisterende strækninger. Det drejer sig om trafiksikkerhedsrevision af alle nye vejprojekter samt trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte eksisterende veje. Desuden vil teknisk forvaltning samarbejde med skolerne om at forbedre den trafikale adfærd på skolevejene. Forvaltningen vil tilbyde skolerne hjælp og sparring til at udarbejde en trafikpolitik. Kommunen vil bidrage til processen med fagligt input og sørge for, at skolerne får et tværgående netværk, hvor de kan udnytte erfaringerne fra hinanden. Hvis skolerne har brug for det, vil kommunen give input til trafiksikkerhedsmæssig fokus i undervisningen. Det kan fx være undervisning i hensigtsmæssig adfærd i forhold til højresvingende lastbiler. Staten har et ansvar på statsvejene i kommunen, og det er Vejdirektoratet, der administrerer disse veje. Kommune kan derfor ikke gennemføre ændringer her. I stedet vil kommunen føre en dialog med Vejdirektoratet om mulige projekter. Kommune har ligeledes et løbende samarbejde med nabokommunerne om at forbedre trafiksikkerhed og tryghed på tværs af kommunegrænserne. Tema Skoleveje Nye vej- og stiprojekter Eksisterende veje Andre vejmyndigheder Forslag til indsats Trafikpolitik skolerne Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion Løbende samarbejde med Vejdirektoraret Vejdirektoratet og og nabokommuner om f fysiske om fx fysiske projekter projekter og kampagner og kampagner Forslag til organisatoriske tiltag for at forbedre trafiksikkerhed og tryghed. 18

19 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Tekst til skema: Forslag til organisatoriske tiltag for at forbedre trafiksikkerhed og tryghed. Fysiske ombygninger På baggrund af de analyser af trafikuheld og utryghed, der er gennemført, er der udpeget en række steder på vej- og stinettet, hvor der er behov for forbedringer. En oversigt over disse steder samt ideer til løsningsforslag er vist i den efterfølgende projektliste. Projektlisten indeholder projektforslag for i størrelsesorden mio. kr. Det betyder, at ikke alle projekter kan gennemføres med det samme, og det er derfor nødvendigt at prioritere projekterne. Projekterne er prioriteret ved at vurdere projektets effekt på henholdsvis trafiksikkerhed og tryghed. Trafiksikkerhed vægtes i den forbindelse med 75 % og tryghed med 25 %. Udførelse Det næste skridt i den overordnede proces er, at der afsættes midler til anlægsbudgettet til de enkelte projekter. Herudover skal de enkelte projekter godkendes af politiet. For at lette vedtagelsen af anlægsbudgetterne kan det blive nødvendigt at opdele større projekter i mindre etaper. I nogle tilfælde hænger projekterne sammen og skal således afvente vedtagelse af andre, før de kan vedtages. Hvert år forhandles et nyt budget for det kommende år. Hvert projekt i trafiksikkerhedsplanen vil således først blive udført, når der er afsat midler til projektet i budgettet. Udførelse af projekterne vil blive spredt ud over en årrække, således at anlægsbudgetterne kan hænge sammen. Holdningsbearbejdende og organisatoriske tiltag indgår ikke i prioriteringen. Det skyldes, at disse tiltag skal gentages år for år for at have en vedvarende effekt. x 19

20 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Projektliste Anlægsoverslag [kr.] By Sted Løsningsforslag Trafiksikkerhed Utryghed Point i alt Under mio. 1-3 mio. Over 3 mio. Dagmarsgade/Anlægsvej Fjernelse af den eksisterende indsnævring med tilhørende beplantning i krydset. I stedet etableres et bump til dobbeltrettet trafik, eventuelt mindre indsnævring af vejprofilet ved hjælp af steler på bumpet (der skal dog være tilstrækkelig bredde til cykelsluser bag stelerne, 1,2m) X Næstvedvej (Rønnedevej-Jernbanevej) Opstramning af vejprofilet så vejen tilpasses hastighedsgrænsen. Eventuelt anlæggelse af en midterhelle på hele strækningen, så køresporet indsnævres. Fjernelse af faste genstande, hvis de står for tæt på kørebanen X Nørregade/Sct. Knudsgade/Sct. Bendtsgade Minirundkørsel (forslag fra Trafikplan for bymidten) X Sorøvej/Jyllandsgade Bundet venstresving på Sorøvej, forlængelse af grøntid for fodgængere på tværs af Sorøvej, hastighedsbegrænsning på 60 km/t på Sorøvej (Trafikplan for bymidten indeholder forslag om at øge kapaciteten i krydset) X Køgevej/Næstvedvej Nyt signalanlæg med nye standere og placering. Det bør undersøges, om cyklister kan sikres bedre på Køgevej op mod krydset (Trafikplan for bymidten indeholder forslag om at øge kapaciteten i krydset) X Nørregade (Bøllingsvej-Sct. Knudsgade) Ombygning af Nørregade til en dobbeltrettet, fartdæmpet trafikvej (Forslag fra Trafikplan for bymidten). Hastighedszone med lokal hastighedsbegrænsning på 30 eller 40 km/t kan etableres (eventuelt i hele bymidten) X Køgevej (Søndergade- Fuglebakken) Opstramning af vejprofilet så vejen tilpasses hastighedsgrænsen. Anlæggelse af punktvise midterheller ved steder med krydsningsbehov for bløde trafikanter X Nørregade/Bøllingsvej Minirundkørsel (Skal ses i sammenhæng med, at Trafikplan for bymidten indeholder forslag om ombygning af Nørregade til en dobbeltrettet, fartdæmpet trafikvej) X Jyllandsgade/Brogade Rundkørsel. Indsnævring af Jyllandsgade, så vejens profil passer til en hastighedsbegrænsning på 50 km/t X Køgevej øst (kolonihaverne -øst for Kildemarken) Opstramning af vejprofilet så vejen tilpasses hastighedsgrænsen X Bøllingsvej Nedgradering af vejen til en fartdæmpet lokalvej, etablering af mere effektiv fartdæmpning, eventuelt hastighedszone med lokal hastighedsbegrænsning som på Dagmarsgade-Valdemarsgade (Forslag fra Trafikplan for bymidten, som skal ses i sammenhæng med ombygning af de centrale bygader og øget kapacitet på ringgaden) X Vestervej (Jyllandsgade-Fynsgade) Opstramning af vejprofilet så vejen tilpasses hastighedsgrænsen. Anlæggelse af en bred midterhelle i stedet for den signalregulerede fodgængerkrydsning X Teglovnsvej Delt sti i stedet for cykelbaner, således der også bliver plads til parkering. Hævede flader i kryds (fx i krydset Teglovnsvej/Garnisionen eller Teglovnsvej/Valdemarsgade samt krydset Teglovnsvej/Tværalle). Desuden bump på strækningerne mellem krydsene, eventuelt busvenlige pudebump. Eventuelt hastighedszone med lokal hastighedsbegrænsning som på Dagmarsgade-Valdemarsgade X Sct. Bendtsgade/Sti ved Ole Hansensvej Bred midterhelle med sikret stikrydsning X Benløse Fredensvej (Roskildevej-Ludvig Holbergs Vej) Fjerne eksisterende indsnævringer og i stedet anlægge bump i vejens fulde bredde. Fjernelse af faste genstande, hvis de står for tæt på kørebanen X Næstvedvej/Jernbanevej Bundet venstresving på Næstvedvej (Trafikplan for bymidten indeholder forslag om at øge kapaciteten i krydset) X Udenfor by Udenfor by Knud Lavardsvej - Skjoldenæsvej (Skeevej- Søholmskolen) Bringstrupvej (Sorøvej- Ny Friskole) Dobbeltrettet cykelsti (2,5 km) X Dobbeltrettet cykelsti (850 m) X 20

21 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Anlægsoverslag [kr.] By Sted Løsningsforslag Trafiksikkerhed Utryghed Point i alt Under mio. 1-3 mio. Over 3 mio. Dagmarsgade/Valdemarsgade (kryds) Fjernelse af indsnævring. Ny fartdæmpende foranstaltning, fx en hævet flade med sikret stikrydsning og mulighed for dobbeltrettet biltrafik X Udenfor by Gyrstingevej (Bondebjergvej-Holbækvej) Dobbeltrettet cykelsti (ca. 3,2 km). Hastighedsbegrænsning på 60 km/t af hensyn til vejens udformning med vejtræer på hele strækningen X Udenfor by Allindelillevej Dobbeltrettet cykelsti (ca. 2 km) X Udenfor by Bakkegårdsvej (Høvestensvej- Gyrstingevej) Dobbeltrettet cykelsti (ca. 1,7 km). Byport, eventuelt suppleret med bump, på Bakkegårdsvej ved byzoneskiltet X Anlægsvej Ny asfalt på den separate sti, der forløber langs vejen X Vestervej/Fynsgade (rundkørsel) Opstramning af rundkørsel, evt. udvidelse af midterø X Dagmarsgade-Valdemarsgade (Anlægsvej- Teglovnsvej) Fartdæmpende foranstaltninger. Hastighedszone med lokal hastighedsbegrænsning på 30 eller 40 km/t på hele Dagmarsgade-Valdemarsgade (forslag fra Trafikplan for bymidten) X Sct. Knudsgade/Bøllingsvej Hævet flade i krydset, eventuelt suppleret med midterhelle på Sct. Knudgsade med sikret stikrydsning. Forbedre oversigtsforhold (fjern fx 1-2 p-båse på Sct. Knudsgade) X Mellem Broerne Cykelbaner eller brede kantbaner (opstramning af vejprofilet) X Udenfor by Egemosevej Dobbeltrettet cykelsti. Suppler strækningen med bump eller hævede flader, fjern eventuelt i den forbindelse eksisterende indsnævringer/forsætninger X Jyllandsgade/Vermehrendsvej Midterhelle på Jyllandsgade X Jystrup Jystrup Bygade Suppler de eksisterende forsætninger/indsnævringer med bump X Skolegade Udarbejdelse af en trafikpolitik på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen. Eventuelt ensretning af Skolegade og etablering af flere afsætningspladser X Benløse Ahorn Allé ved Ahorn Hallen Roskildevej/Smålodsvej Midterhelle på Ahorn Allé med sikret stikrydsning X Bred midterhelle med sikret stikrydsning X Kaserne Parkvej Hastighedsmåling er foretaget i 2007, og på det tidspunkt var der en hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Så noget tyder på, at bumpene ikke er effektive nok. Det bør kontrolleres, om bumpene er korrekt udført til 40 km/t. Desuden bør bumpene markeres tydeligere, enten med skiltning eller afmærkning i form af skaktern X Anden by Haraldstedvej Byport på Haraldstedvej ved den vestlige indkørsel til Haraldsted. Den eksisterende forsætning kan suppleres med bump X Anden by Nordrupvej Byport og bump i Mulstrup X Rønnedevej Cykelbaner X Søndergade (Køgevejseparat sti) Cykelbaner X Benløse Fluebæksvej Opstramning af vejprofil med ny afmærkning X Benløse Mellem Broerne/ Rønnedevej/ Haslevvej Roskildevej/Fredensvej Kaserne Allé/Sti ved Anlægsvej Midterhelle på Haslevvej-Mellem Broerne med sikret stikrydsning X Bred midterhelle med sikret stikrydsning X Bred midterhelle med sikret stikrydsning X Anden by Hjelmsømaglevej Byport og bump i Hjelmsømagle X Fuglebakken (Køgevej-separat sti) Cykelbaner X Nørregade/Nordre Ringvej (rundkørsel) Opstramning af rundkørslen i den nordlige frafart. Skiltning med forbud mod cyklister i rundkørslen X Anden by Tvindelstrupvej Byport i Tvindelstrup X 21

22 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Projektliste Indsæt Vil tabellen du med vide projekterne. mere? Vil du vide mere? Spørgsmål og kommentarer til trafiksikkerhedsplanen kan rettes til: Kommune Drift og Forsyning Rønnedevej tf@ringsted.dk Telefon: