Referat Bestyrelsesmøde i NT den 6. november 2015

Transkript

1 november 2015/OS Referat Bestyrelsesmøde i NT den 6. november 2015 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Lars Holt, Jammerbugt kommune Morten Lem, Rebild kommune Folmer Hjort Kristensen Jens Otto Størup, NT Ole Schleemann, NT Nicolai B. Sørensen, NT Peter Hvilshøj, Nordjyske Jernbaner (punkt 7) Afbud Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Godkendelse af referat fra den 10. september 2015 Referatet af bestyrelsesmødet den 10. september 2015 er tidligere udsendt og var vedlagt dagsorden som bilag. at referatet fra bestyrelsesmødet den 10. september 2015 godkendes. Referatet fra bestyrelsesmødet den 10. september 2015 blev godkendt.

2 Ensretning af takster i den kollektive trafik i Danmark Igennem flere år har trafikselskaberne i Danmark sammen med DSB og Arriva forsøgt at ensarte takster, således at kunderne - hvad enten de kører med bus eller tog - ikke oplever ulogiske og forskellige billetpriser. Det klassiske eksempel er, at prisen for at rejse 10 km i en retning langt fra er den samme, som prisen for at rejse 10 km i en anden retning med samme udgangspunkt. Bag disse prismæssige udfordringer for kunden ligger primært to forhold, som skaber problemer. Det ene forhold er, at Danmark historisk set er opdelt i et antal takstområder. Det andet er, at lovgivningen deler kompetencen til at fastsætte prissætningen mellem henholdsvis togoperatørerne (DSB og Arriva) og de regionale trafikselskaber. Lovgivningen opfordrer parterne til at blive enige om prissætningen, men fastsætter dog, at det er togoperatørerne som har det sidste ord i forhold til rejser, der krydser taksområder, og trafikselskaberne som afgør prissætningen inden for et takstområde. I Nordjylland er vi i den "heldige" situation, at vi kun har ét takstområde. Det betyder, at vores kunder som rejser internt i Nordjylland - hvilket langt hovedparten gør - ikke oplever en ulogisk prissætning på en rejse. Det er med andre ord NT, som fastsætter prisen for rejser med bus og tog internt i Nordjylland. Når vi hvert år fastsætter taksterne i NT's bestyrelse, er de naturligvis afstemt med DSB og Arriva. Rigsrevisionen har for nyligt offentliggjort en rapport, hvor de retter en skarp kritik mod trafikselskaber, DSB, Arriva og Transportministeriet. Kritikken går på, at aktørerne ikke har fået ensartet taksterne, således at kunderne oplever en gennemsigtig og forstålig prisstruktur i den kollektive trafik. Dette er intentionen i den lovgivning, som regulerer området, men parterne har ikke kunne levere en tilfredsstillende løsning. De helt grundlæggende problemstillinger i arbejdet med at ensarte priserne er, at de priser, som togoperatørerne ønsker at have som udgangspunkt, mange steder er markant højere end de priser, som trafikselskaberne har som udgangspunkt. Når disse to udgangspunkter skal nærme sig hinanden, har det enten en provenumæssig konsekvens (hvis togpriserne skal sænkes) eller en kundemæssig konsekvens (hvis buspriserne skal hæves). To modeller i spil for Vestdanmark Som opfølgning på rigsrevisionens rapport er Transportministeren og ministeriet for alvor gået ind i arbejdet omkring takster. Trafikselskabsforeningens bestyrelse har været til møde med ministeren den 9. september 2015, hvor han lagde et stort pres på selskaberne for at finde en løsning på problemet i samarbejde med DSB og Arriva. Der pågår nu et udredningsarbejde mellem parterne, som skal resultere i en tilbagemelding til Transportministeren - inden jul, Side 2 af 11

3 De største problemstillinger omkring ulogiske prisforhold findes på Sjælland, herunder hovedstaden. Lang tid før Rigsrevisionen tog fat på sagen, var Trafikstyrelsen, DSB og Movia i gang med at finde en løsning for Sjælland. Modellen går under navnet Takst Sjælland. Den har mødt modstand hos DSB, som forsøger at forsvare en landsdækkende løsning, som ikke begrænser sig til Sjælland. Transportministeren har for nyligt givet opbakning til, at der arbejdes videre med Takst Sjælland, som han dermed bakker op omkring. Tilbage står nu arbejdet med at finde en løsning for Vestdanmark - Fyn og Jylland. Den udredning som er under udarbejdelse afdækker to mulige modeller: Den ene model - harmoniseringsmodellen - har det grundprincip, at taksterne for bus og tog fortsat skal være de samme, hvilket betyder, at parterne skal i gang med at harmonisere og påtage sig de provenu og kundemæssige konsekvenser, som dette måtte få. På kort sigt vil en sådan model ikke umiddelbart få nogle prismæssige konsekvenser for NT og vores kunder. Men modellen vil også indeholde ændringer på takstkompetencen, som i højere grad end i dag skal deles med DSB og Arriva. Dette vil indebære, at NT kommer til at afgive noget af sin taktkompetence, formentlig på de længere rejser, hvor togoperatørerne har størstedelen af deres rejsevolumen. Den anden model differentieringsmodellen bryder med det princip, som ligger til grund for den nuværende lovgivning om, at prisen på tog og bus skal være den samme. Grundprincippet i denne model er, at de regionale trafikselskaber fastsætter prisen på busrejser, mens DSB og Arriva bestemmer prisen på togrejser. Denne adskillelse af takster og takstkompetence mellem bus og tog vil løse en del af de udfordringer, som kunderne i dag oplever, men indebærer også, at kunderne skal vænne sig til, at det typisk vil være dyrere at køre i tog end i bus på samme rejselængde. For NT vil opmærksomhedspunktet i differentieringsmodellen være, at vi fra medio 2017 selv vil stå for størstedelen af togkørslen i Nordjylland. Dermed skal det også være NT, som bestemmer prisen på rejser med Nordjyske Jernbaners tog og ikke DSB/Arriva. Der kan være både tekniske og kundemæssige udfordringer ved dette, idet f.eks. rejsekortstanderne på stationerne i Nordjylland skal betjene tog fra både Nordjyske Jernbaner og DSB. Standerne kan ikke kende forskel på, hvilket tog der holder på perronen, og dermed er det administrationens vurdering, at der skal laves en aftale om fælles togtakster i Nordjylland. Udredningsarbejdet er som nævnt i fuld gang. NT's bestyrelse vil blive forelagt den model som administrationen anbefaler, når arbejdet er afsluttet. Forventeligt i december 2015 eller januar at orienteringen tages til efterretning. Orienteringen blev taget til efterretning. Side 3 af 11

4 Arbejdsklausuler i NT s Flextrafik På bestyrelsesmødet den 25. marts 2015 blev det besluttet, at NT skal indarbejde bestyrelsens intention om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i flextrafikken i de krav, der stilles til de vognmænd, som udfører flextrafik for NT. Dette opnås gennem indførelsen af arbejdsklausuler i NT s udbudsvilkår og kontrakter. Arbejdsklausuler er især kendt fra statslige myndigheder, som - jf. cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter - er forpligtigede til at anvende arbejdsklausuler i alle kontraktforhold om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester. Statens cirkulære tager udgangspunkt i ILO konvention og betyder, jvf. 3 i statens cirkulære, at ordregiver skal i kontrakten stille krav om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område Fynbus har allerede indført arbejdsklausuler i deres kontrakter. Fynbus har i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsklausulen indhentet advokatbistand fra advokatfirmaet Poul Schmidt. Derfor forslås, at NT lægger sig op af Fynbus, både hvad angår arbejdsklausul og kontrolgrundlag. NT har på denne baggrund udarbejdet et forslag til arbejdsklausul. Arbejdsklausulen forelægges bestyrelsen til beslutning og var vedlagt dagsorden som bilag. Kontrol og håndhævelse af arbejdsklausulen NT har i dag ikke de fornødne kompetencer til at sikre en tilstrækkelig kontrol af løn- og arbejdsvilkår. Hertil kommer at nogle områder kan kræve særlig ekspertise, ligesom det vil være nødvendigt at rådføre sig med overenskomstparterne. Det er vanskeligt at vurdere omfanget af opgaven på forhånd, men det forventes, at antal sager og frekvens vil være på et niveau, at hvert enkelt trafikselskab i Danmark, vil have vanskeligt at fastholde at tilpas højt fagligt niveau på opgaven. Derfor forslås, at NT indgår en samarbejdsaftale med Fynbus om varetagelse af den administrative kontrolopgave (kontrolenhed af løn- og arbejdsvilkår). Når der er opnået erfaring med opgave og ressourceforbrug, skal det evalueres hvordan NT s administration skal løfte opgaven på længere sigt. I første omgang vil NT vil afregne Fynbus på konsulentbasis. Uanset hvordan administrationspraksis indrettes, er kontrol af entreprenørernes overholdelse af arbejdsklausulen dog NT s ansvar. Det forslås, at kontrol af arbejdsklausulen tilrettelægges på følgende måde: 1. Entreprenører vil blive udtaget til kontrol, hvis NT finder, at der kan være tvivl om, hvorvidt firmaet overholder kravene i arbejdsklausulen. 2. NT indkalder dokumentation fra den/de vognmænd, som ønskes undersøgt. 3. NT overdrager dokumentationen til kontrolenheden Side 4 af 11

5 4. Hvis dokumentation ikke er fyldestgørende eller indsendt rettidigt, kan NT idømme entreprenøren en bod/dagbøde. 5. Når dokumentationen foreligger, foretager NT med hjælp fra kontrolenheden en indledende vurdering. I tvivlstilfælde kan der indhentes ekstern konsulentbistand ved eksempelvis revisionsfirma eller de parter på arbejdsmarkedet, hvis overenskomst entreprenøren har angivet som den overenskomst, vognmanden tager udgangspunkt i. 6. Parterne afgiver en skriftlig vurdering til NT. 7. NT træffer beslutning om det videre forløb. NT har indhentet udtalelse for kontrol af arbejdsklausulen fra de overenskomstparter, der har repræsentative overenskomster, som gælder på hele det danske område. Det drejer sig efter administrationens vurdering om ATAX, 3F, Krifa og Kristelig arbejdsgiverforening. Tilbagemeldingen fra alle organisationer er, at man er positivt indstillet på at deltage i arbejdet. Det fremhæves fra flere organisationer, at det er centralt, at de høringsparter, der indhentes høringssvar fra, har repræsentative overenskomster, som gælder på hele det danske arbejdsmarked. Der henvises også til vigtigheden af at fokusere kontrolindsatsen over for de virksomheder, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, idet virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, vedtægtsmæssigt er forpligtet til at følge arbejdsgiverforeningens kollektive overenskomst. Der er i den foreliggende arbejdsklausul og i indstillingen til udførelse af kontrolarbejdet taget højde for ovenstående ønsker og input. Herudover skal det nævnes, at Krifa forbeholder sig ret til at kræve, at NT dækker de meromkostninger, som er forbundet med Krifa's arbejde i forbindelse med kontrolarbejdet. På bestyrelsesmødet blev arbejdsklausul, procedure for kontrol, samt forretningsgang for kontrolarbejdet gennemgået. at bestyrelsen godkender arbejdsklausul og kontrolgrundlag, og at arbejdsklausulen ligges til grund for udbudsvilkår og kontrakter for flextrafik. Bestyrelsen godkendte arbejdsklausul og kontrolgrundlag, og at arbejdsklausulen ligges til grund for udbudsvilkår og kontrakter for flextrafik NT's 24. udbud af flextrafik - godkendelse af udbudsbetingelser NT's 24. udbud af flextrafik omfatter knap ture årligt som variabel kørsel samt udførelse af fast kørsel for kommuner. Den faste kørsel er dels genudbud af eksisterende kontrakter, dels kørsel for Morsø Kommune. Side 5 af 11

6 NT's udbudsbetingelser og vilkår i kontrakterne justeres hvert år i forhold til den almindelige udvikling på området og de erfaringer, der har været. Udover redaktionelle ændringer er der generelt tale om, at NT løbende skal sikre, at aftalebetingelserne er i tråd med den almindelige udvikling, driftsmæssige udfordringer og typisk skærpede krav til f.eks. kvalitet og dokumentation. I forhold til 24. udbud er der særligt tre forhold, der justeres: Fastsættelse af udvælgelseskriterium i tilfælde af at NT modtager tilbud fra mere end 200 leverandører på variabel kørsel (jf. klagesagen i Klagenævn for Udbud). Stramning af krav i forhold til ejerskab og brugsret til vogne, der udfører Flextrafik Indførelse af arbejdsklausuler (behandles på dagsordenens punkt 3) Herudover er der i 24. udbud i forhold til tidligere udbud kun tale om mindre ændringer, præciseringer mv., bl.a. som konsekvens af et nyt udbudsdirektiv, der skal være implementeret i EU senest 17. april 2016 De enkelte forslag blev præsenteret nærmere på mødet. De reviderede udbudsvilkår og kontrakter vil indgå i de forestående 24. udbud af Flextrafik, som afvikles i vinteren/foråret 2015/2016. Følgende tidsplan foreslås: Offentliggørelse af udbudsmateriale: Uge 49, 2015 Tilbudsfrist: 14. januar 2016 Orientering af NT's bestyrelse: 18. marts 2016 Kørselsstart: Juli/august 2016 at de foreslåede justeringer i udbudsvilkår og kontrakter samt tidsplanen for NT's 24. udbud af Flextrafik godkendes. De foreslåede justeringer i udbudsvilkår og kontrakter samt tidsplanen for NT's 24. udbud af Flextrafik blev godkendt. Side 6 af 11

7 Plan for bestyrelsesmøder i 2016 Med henblik på at forberede bestyrelses arbejde i 2016 fremlægges en mødeplan til godkendelse (møder afholdes som udgangspunkt hos NT): 19. januar, kl , Forretningsplan Kick-off 2. februar kl (status for kundevendte IT-systemer, godkendelse af udbudsvilkår for 22. busudbud) 18. marts kl (godkendelse af køreplaner, godkendelse af regnskab 2015 til revision) 20. april kl (godkendelse af regnskab 2015, valg af tilbud ifm. bus- og flextrafikudbud, status for kundevendte IT-systemer) 27. maj kl (økonomirapport 1, forudsætninger for budget 2017) 14. juni kl (repræsentantskabsmøde, budgetforslag 2017) 8. september kl (godkendelse af budget 2017, økonomirapport 2) 4. november kl (status for kundevendte IT-systemer, mødeplan for 2017) 9. december kl (udbudsvilkår for flextrafik, økonomirapport 3) at mødeplanen for 2016 godkendes. Mødeplanen for 2016 blev godkendt Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner A/S Nordjyllands Trafikselskab (NT) ejer 89 % af aktierne i Nordjyske Jernbaner (NJBA) og er dermed selskabets absolutte hovedaktionær. Formålet med at lave en ejerstrategi for NJBA er at sikre, at NT's interesser som ejer varetages bedst muligt af NJBA gennem selskabets aktiviteter og prioriteringer. Udover at være hovedaktionær i NJBA er NT også selskabets eneste kunde idet NT på vegne af Region Nordjylland køber den togtrafik, som NJBA leverer. Fokus for ejerstrategien er de forventninger, som NT har til NJBA som ejer og ikke som trafikkøber. NT's krav og forventnin- Side 7 af 11

8 ger som trafikkøber reguleres i en særskilt driftsaftale, der er forhandlet og indgået mellem NT og NJBA. NT ønsker, at NJBA som landsdelens togselskab, skal bidrage til at fremme de resultater og værdier, som NT arbejder for at realisere på vegne af Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Som det nordjyske trafikselskab arbejder NT for at varetage både den enkelte ejers interesser, men i høj grad også kundernes og fællesskabets. I denne strategi udtrykkes NT's forventninger som ejer. Det er NT's forventning, at NJBAs styrende organer; generalforsamling, bestyrelse og direktion, tager hensyn til disse forventninger, når der udarbejdes og vedtages en virksomhedsstrategi. De forventninger, som beskrives i ejerstrategien afspejler, at NT er hovedaktionær i NJBA og, at NT ønsker at styrke dette med et mere aktivt ejerskab. Ejerstrategien har været i høring hos Region Nordjylland og NJBA's bestyrelse, og begge steder er strategien taget til efterretning uden kommentarer. Ejerstrategien for Nordjyske Jernbaner forelægges hermed til godkendelse. at ejerstrategien for Nordjyske Jernbaner godkendes. Ejerstrategien for Nordjyske Jernbaner blev godkendt Status for letbane i Aalborg og overtagelse af regionaltog Overtagelse af regionaltogstrafik Der er indgået aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om, at Regionen overtager ansvaret for den regionale togbetjening på den statslige jernbanestrækning fra Skørping til Frederikshavn. Kørslen skal varetages af Nordjyske Jernbaner (NJBA), der i dag betjener lokalbanerne Skagensbanen og Hirtshalsbanen, og togkørslen på lokalbanerne integreres med kørslen på den statslige strækning. Dermed bliver togdriften i Nordjylland udvidet markant, idet der indføres timesdrift mellem Skørping og Hirtshals samt Skørping og Skagen, og dermed bliver der halvtimesdrift mellem Hjørring og Skørping. Udvidelsen vil betyde markant flere afgange Aalborg- Hjørring og også en flere afgange Hjørring-Frederikshavn samt på lokalbanerne Frederikshavn- Skagen og Hjørring-Hirtshals. Med det kommende regionale togsystem får Regionen, NT og NJBA mulighed for at skabe endnu bedre sammenhæng mellem busser og tog. Det vil sammen med de mange nye togaf- Side 8 af 11

9 gange, kortere rejsetider, færre togskift og moderne materiel give et meget attraktivt kollektivt transportsystem, der kan være et reelt alternativ til bilen. Selv om der kommer langt flere tog på den enkelsporede strækning i Vendsyssel, vil der fortsat dagligt være plads til seks lyntog mellem København og Frederikshavn uden togskifte. Oprindeligt var overtagelsen planlagt til december Da det i processen stod klart, at NJBA ikke som forventet kunne overtage brugte tog fra DSB, blev idriftssættelsestidspunktet ændret til efteråret 2017, idet NJBA skal have leveret nye tog. En anden forudsætning for at kunne udføre den planlagte, udvidede kørsel, er, at fornyelsen af det forældede signalsystem i Nordjylland er gennemført inden kørslen overtages. Ifølge den tidsplan, der var gældende, da aftalen med ministeriet blev indgået, skulle signalsystemet være udskiftet i hele Nordjylland inden oktober Der var således en god sikkerhedsmargien inden kørselsstart i efteråret Nu har Banedanmark efter henvendelse fra Region Nordjylland meddelt, at tidsplanen er ændret, så sikkerhedssystemet først forventes at være på plads ved årsskiftet 2017/18 nord for Lindholm, og først i april 2018 for strækningen mellem Skørping og Lindholm. Der er således tale om bristede forudsætninger, såvel for kørslens udførelse, som for aftalen med ministeriet. I samarbejde med Region Nordjylland og NJBA undersøger administrationen i øjeblikket hvilke konsekvenser, dette vil have for igangsættelsen af det regionale togsystem, herunder evt. muligheder for en trinvis igangsættelse af den udvidede kørsel i Nordjylland. Det forventes, at konsekvenser og mulige scenarier forelægges til politisk drøftelse i Region Nordjylland inden udgangen af 2015, og efterfølgende vil der blive orienteret om status for projektet i NT's bestyrelse. Peter Hvilshøj, der er direktør for Nordjyske Jernbaner, redegjorde nærmere for projektet på mødet. Aalborg Letbane Letbaneprojektet i Aalborg blev i november 2014 tildelt statslige midler, idet der i aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015 blev afsat 830 mio. kr. til et statsligt tilskud til etablering af en letbane i Aalborg. Af den nuværende regerings finanslovsforslag fremgår i midlertidigt, at "det statslige tilskud til Aalborg Letbane er som følge af regeringens forslag til finanslov for 2016 annulleret." Der blev givet en status på mødet for arbejdet med at få letbaneprojektet tilbage på finansloven. I henhold til projektplanen har der fortsat været arbejdet med VVM-redegørelsen, hvor der var offentlighedsfase fra begyndelsen af juni til begyndelsen af september På et fællesmøde den 7. oktober 2015 besluttede Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning samt Side 9 af 11

10 Sundheds- og Kulturforvaltning at indstille, at Aalborg Byrådet den 9. november 2015 godkender kommuneplantillæg og miljørapport (VVM) endeligt. Aalborg Kommune er ansvarlig for etablering af Aalborg Letbane, og kommunen står for stiftelsen af et letbaneselskab (anlægsselskab) med en bestyrelse. Kommunen har ansat en direktør for projektet. Letbaneselskabet vil være ejet af Aalborg Kommune og vil stå for administration, projekterings- og udbudsopgaver samt anlæg af letbanen. at orienteringen tages til efterretning. Orienteringen blev taget til efterretning Meddelelser Der blev på mødet orienteret om: Premiere på NT's brandfilm Samarbejde med GoMore, taxa mv. Fortsat IC-stop i Støvring foreløbig frem til ultimo 2018 Møde i bestyrelsen for Trafikselskaberne i Danmark den 5. november 2015 Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Omkring samarbejde med Gomore og taxi bakkede bestyrelsen op om det videre arbejde, herunder udviklingen af en "multi-modal" rejseplan, der foreslår offentlige og private transporttilbud samt kombinationer af disse, sorteret på pris og rejsetid Eventuelt Ingen punkter. Side 10 af 11

11 Kommende sager Økonomirapport 3/2015 Godkendelse af revision af aftalekompleks i Bus Tog samarbejdet Side 11 af 11