Miljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 30. marts Specialistadvokat Jacob Brandt og Specialistadvokat Anne Sophie K.

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 30. marts 2016 Specialistadvokat Jacob Brandt og Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll

2 2 Program - formiddag Kl Kl Kl Ankomst og kaffe/the med rundstykker Velkomst Miljøgodkendelse Godkendelsespligt Betydningen af BAT-princippet Ændringer og udvidelser Revurdering eller tillæg? Kl Pause Kl Miljøgodkendelse fortsat... Særligt om IE-virksomheder, herunder reglerne om basistilstandsrapport Kl Frokost

3 3 Program - eftermiddag Kl Regulering af forurenende aktiviteter Miljøbeskyttelseslovens 42 Kommunale forskrifter Miljøhensyn i lokalplanlægning og landzonetilladelser Kl Kl Kaffe/the med brød Særlige grupper af forurenere og miljøkrav uden adressat Renseanlæg, forbrændings- og deponeringsanlæg Kraftværker Biler og anden landtransport Krav til miljøtilstanden, herunder vand, luft og støj Kl Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus

4 4 Velkommen & præsentation Hvem er vi? Hvem er I? Hvorfor er vi her? EnviNa & Bech-Bruun sætter fokus på jura i den kommunale natur-, plan- og miljøforvaltning. Dette modul er nr. 2 ud af i alt 8, hvor vi vil give jer en indføring i reguleringen af miljøgodkendelser og reglerne om godkendelsespligt, revurdering, retsbeskyttelse og indgrebsmuligheder mv. (Formiddag) Reguleringen af virksomheder, som ikke er godkendelsespligtige, vil også blive gennemgået.(eftermiddag)

5 5 Miljøgodkendelse Den overordnede retlige ramme, herunder godkendelsespligt og forholdet mellem MBL 19 og 33 Ændringer og udvidelser Betydningen af BAT-princippet Kort om godkendelsesproceduren Påbud - revurdering eller tillæg? Virksomhedens ophør, herunder om IE-virksomheder og reglerne om basistilstandsrapport Kort om miljøerstatningsloven

6 6 Miljøgodkendelse Den overordnede retlige ramme, herunder godkendelsespligt og forholdet mellem MBL 19 og 33

7 7 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelse ( 1): Stk. 1: Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk.2: Med denne lov tilsigtes særligt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelse af renere teknologi og at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.

8 8 Miljøbeskyttelsesloven Hovedaktører Listevirksomhed Brancher og anlæg 42-virksomheder Generelle miljøkrav Spildevand Jord og grundvand Affald

9 9 Miljøbeskyttelseslovens hovedaktører Miljøregulering af forurenende aktiviteter er MBL s kerneområde Virksomhederne opdeles i: Listevirksomhed Bilag 1: IE-virksomheder Bilag 2: Øvrige forurenende virksomheder Virksomheder omfattet af branchebek. eller anlægsbek. 42-virksomhed

10 10 Godkendelsesmyndighederne I sager om miljøgodkendelse er det enten kommunen eller Miljøstyrelsen, der er godkendelsesmyndighed. Kommunerne er godkendelsesmyndighed for langt de fleste virksomheder. Er virksomheden omfattet af et af listepunkterne på bilagene, som er mærket med "s", er Miljøstyrelsen godkendelsesmyndighed, og hvis ikke, er kommunen godkendelsesmyndighed for virksomheden. Uanset hvem der har myndighedskompetencen i en given sag skal ansøgning om godkendelse altid sendes til kommunalbestyrelsen (se godkendelsesbekendtgørelsens 7). Ansøgninger, der involverer et s-mærket listepunkt, sendes automatisk til Miljøstyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal dog som hovedregel afgive en udtalelse Myndighedskompetencen fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 5, jf. bilag 1 og bilag 2.

11 11 Listevirksomhed - bilag 1 og bilag 2-virksomheder Bilag 1: IE-virksomheder EU s direktiv vedrørende Industrielle Emissioner (IE-direktivet) udgør rammen for miljøreguleringen af de største danske virksomheder. Bilag 1 indeholder virksomheder med et mere betydeligt forureningspotentiale. Der er ca. 570 bilag 1 virksomheder i Danmark. Denne række af virksomheder skal leve op til alle krav i IED. Bl.a. er EU s BAT-konklusioner bindende, og de skal udarbejde en basistilstandsrapport, såfremt de bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, der kan forurene jord eller grundvand.

12 12 Introduktion til IE-direktivet IE-direktivet (Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) IE-Direktivet trådte i kraft i januar 2013, og det samler syv eksisterende direktiver på forureningsområdet. Målet med det nye direktiv er at samordne flere af de regelsæt, der hidtil har reguleret industrien. Derfor fokuserer direktivet både på forureningen af luft, vand og jord.

13 13 IE-direktivets væsentligste principper Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening En godkendelse skal tage højde for den samlede påvirkning af omgivelserne, herunder emissioner til luft, vand og jord, affaldsfrembringelse, råstofforbrug, energieffektivitet, støj, forebyggelse af ulykker og genopretning efter nedlukning BAT (Best available technique) Godkendelsens vilkår, herunder emissionsgrænseværdier, skal fastsættes på baggrund af BAT. BAT fastlægges på EU-niveau som såkaldte BAT-konklusioner i de såkaldte BREF-dokumenter En vis fleksibilitet Mindre strenge vilkår end BAT kan fastsættes, hvor dette fører til et uproportionalt forhold mellem omkostningerne forbundet med overholdelse af vilkårene set i forhold til de miljømæssige forbedringer Det forudsættes, at de høje omkostninger skyldes 1) geografisk placering, 2) lokale miljøforhold eller 3) anlæggets tekniske egenskaber

14 14 IE-direktivets væsentligste principper Krav til aktivt miljøtilsyn Krav om etablering af et tilsynssystem og udfærdige miljøtilsynsplaner, som skal revideres regelmæssigt Minimumskrav til tilsynsbesøg på 1-3 gange årligt, og tilsynsfrekvensen skal være risikobaseret Offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen Offentligheden skal sikres adgang til ansøgninger om miljøgodkendelser skal i høring godkendelserne resultatet af overvågning af emissioner til omgivelserne Det europæiske PRTR (Pollutant Release and Transfer Register)

15 15 Listevirksomhed - bilag 1 og bilag 2-virksomheder Bilag 2: I godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 findes listen over virksomheder, der kræver miljøgodkendelse efter nationale regler. De har ikke samme forureningspotentiale og kompleksitet som virksomhederne på bilag 1. For listevirksomheder på bilag 2 gælder et forenklet godkendelsessystem med reducerede oplysningskrav.

16 16 Standardvilkår 30 brancher/aktiviteter, hvoraf 8 figurerer på bilag 1 og 22 figurerer på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen er omfattet af standardvilkår. Standardvilkårene giver forudsigelighed og ensartede krav til virksomhederne og medvirker til at gøre sagsbehandlingen mere effektiv. Standardvilkårene omhandler virksomhedernes indretning og drift, emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samt vilkår om egenkontrol mv. Disse standardvilkår og de præcise oplysninger, der kræves for ansøgninger inden for den pågældende branche, fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Eksempler på virksomhed med standardvilkår: Biogasanlæg Udendørs skydebaner Kraftproducerende anlæg Køretekniske anlæg

17 17 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) MBL 33, stk. 1: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringer er godkendt Det er sjældent, at regulær produktionsvirksomhed kan påbegyndes uden miljøgodkendelse En vigtig undtagelse er, at der kan gives tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, før der foreligger en miljøgodkendelse.

18 18 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Definitionen på et anlæg: Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 6: En stationær teknisk enhed inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 og 2, eller i bilag 1 til bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen), og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter, og som kan påvirke emissionerne og forureningen.

19 19 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos mange af landets kommuner i forhold til, hvornår miljøbeskyttelseslovens 19 henholdsvis 33 bringes i anvendelse, når forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald anvendes i eksempelvis støjvolde, vejanlæg, fundamenter o.lign. Natur- og Miljøklagenævnet har afsagt en række afgørelser, hvoraf den første også har været genstand for behandling hos Østre Landsret og Højesteret

20 20 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 19: Stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse Stk. 4: 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Tilladelse efter stk. 1 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler.

21 21 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Eksempler på relevante listepunkter (bilag 1): 5.4 Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s). 5.6 Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s).

22 22 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Eksempler på relevante listepunkter (bilag 2): K 201: Anlæg. Der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2c i bilag 1 K 205: Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald K 208: Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald

23 23 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? Hvis et anlæg mv. kan henføres under et listepunkt, skal der ansøges om en godkendelse efter MBL 33 Spektret af miljøhensyn, som skal varetages ved meddelelse af tilladelse 19 er placeret i kap. 3 beskyttelse af jord og grundvand 33 er placeret i kap. 5 forurenende virksomhed Vilkårsfastsættelsen efter 19 skal alene tage sigte på at beskytte jord og grundvand, mens vilkårsfastsættelse efter 33 skal varetage enhver relevant miljøpåvirkning som følge af anlæggets etablering og drift

24 24 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? En tilladelse efter 19 skal tage stilling til et konkret jordparti, mens en godkendelse efter 33 indeholder generelle vilkår En listevirksomhed udløser ved sin blotte etablering godkendelsespligt, mens 19- tilladelse kun skal meddeles, hvis der er en risiko for jord eller grundvand Der er forskellige krav til ansøgningen om tilladelse: Der er ikke specifikke krav til ansøgning om tilladelse efter 19 Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 indeholder omfattende krav til indholdet af ansøgningen om miljøgodkendelse Redegørelse for anvendelse af BAT Tegninger over indretning Luftforurening, støj mv. Forslag til vilkår og egenkontrolvilkår

25 25 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) En kommune meddelte i oktober 2007 tilladelse efter 19 til at udvide en eksisterende motorvej mellem et boligområde og motorvejen Tilladelsen gav adgang til at anvende ca m3 lettere forurenet klasse 2-jord Der blev tilvejebragt lokalplan, og Juelsberg Gods arealer blev eksproprieret. Godset påklagede kommunens afgørelse med hovedargumenterne: Der er ikke tale om nyttiggørelse Der er tale om en aktivitet, som selv hvis det er nyttiggørelse skulle have haft godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33

26 26 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Nævnet pointerede indledningsvis, at Nyborg Kommune gav tilladelse i sin egenskab af myndighed til sig selv i kommunens egenskab af bygherre. Kommunen skal som myndighed påse, at kommunen som bygherre overholder vilkårene i tilladelse, og kommunen er ansvarlig for at meddele den korrekte afgørelse, med rette hjemmel og vilkår

27 27 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Nævnet tilsluttede sig synspunktet om, at der var tale om en aktivitet, som skulle have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 Nævnet bemærkede, at en aktivitet omfattet af et listepunkt ikke kan tillades med hjemmel i MBL 19 Nævnet bemærkede desuden, at en 19-tilladelse ikke kan være generel. Nævnet vurderede herefter, at der var tale om et nyttiggørelsesanlæg: Indledningsvist fastslår nævnet, at der er tale om overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, som kommer fra ikke på forhånd kendte lokaliteter. Der er derfor tale om affald. (Sidestensdommen (Sag C-9/00))

28 28 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Det bærende argument i forhold til sondringen nyttiggørelse/bortskaffelse er, at der er et dokumenteret behov for støjafskærmning, og at der foreligger beregninger, som anlæggets effektivitet og dimensionering som støjdæmpende i forhold til støjforureningen. I forhold til at anse støjvolden som et anlæg i MBL 33 s forstand lægger nævnet vægt på: Udføres over en periode på 2-3 år Forskellige jordpartier fra forskellige lokaliteter Krav om løbende dokumentation for forureningsgrad, egenkontrol, driftsjournal Krav om signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning

29 29 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Sagen blev indbragt for Østre Landsret: Der var på dette tidspunkt meddelt miljøgodkendelse efter MBL 33, listepunkt K 206 (nyttiggørelsesanlæg for ikke-farligt affald) Landsretten stadfæstede nævnets afgørelse Sagen blev indbragt for Højesteret, som stadfæstede nævnets afgørelse i maj sidste år

30 30 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord ca m3 lettere forurenet type 2 jord Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte lokationer behov for vilkår der varetager andre hensyn end til jord, undergrund og grundvand => godkendelsespligt FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige Forurenet jord, som er affald Ca m3 forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på grunden => godkendelsespligt

31 31 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse jord som vejfyld tons forurenet klasse 4-jord, som er affald behov for vilkår om signalnet over, under, ved siden af behov for vilkår om varig fast belægning vejen anlægges med henblik på varig forbliven => godkendelsespligt Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => godkendelsespligt

32 32 Betydningen af om et projekt anses som nyttiggørelse eller bortskaffelse Godkendelsesbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsen MBL 50, stk. 1 Affalds- og råstofafgiftsloven Import- og eksport af affald VVM Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsens (og affaldsdirektivets) definition Natur- og Miljøklagenævnets praksis

33 33 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikkeudtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Affaldsdirektivets art. 3, nr. 15: enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag II indeholder en ikkeudtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer

34 34 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsen indeholder to ikke-udtømmende lister over bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer (Bilag 5A og 5B): Eksempler på bortskaffelsesoperationer: D 1: Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg) D 5: Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø) D 12: Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine) Eksempler på nyttiggørelsesoperationer: R 5: Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer *** ***Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af uorganiske byggematerialer. R 10: Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø R 11: Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10

35 35 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolens dom i Sag C-6/00: Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og aske Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum dvs. opfyldning af minen ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse

36 36 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet Der var herefter to hovedspørgsmål: 1. Kunne østrigerne overhovedet forhindre overførslen, når tyskerne mente, at det var nyttiggørelse? 2. Hvilke kriterier skulle lægges til grund for vurderingen af, hvornår en behandlingsform skulle anses som nyttiggørelse I forhold til det første spørgsmål fastslog EU-domstolen, at østrigerne var berettigede til at gøre indsigelse, hvis de anså oplysningerne i anmeldelsen for fejlbehæftede

37 37 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse) Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering EU-domstolen fastslog herefter, at den det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelse operation er: at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed

38 38 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald

39 39 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord Dokumenteret behov for forbedret støjdæmpning som følge af øget trafik på motorvejen Beregninger påviser støjdæmpende effekt som følge af projektet Den lettere forurenede jord erstatter anvendelse af rene materialer => Nyttiggørelse FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige med forurenet jord Dokumentation for forhøjet vandstand og øget risiko for oversvømmelse => Nyttiggørelse

40 40 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse af klasse 4-jord som vejfyld Det lægges til grund, at der ville være anvendt rene materialer, hvis det forurenede jord ikke kunne anvendes => Nyttiggørelse Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord Byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) Anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => Nyttiggørelse

41 41 Miljøgodkendelse Ændringer og udvidelser

42 42 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Ændringer eller udvidelser: Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder ændre affaldsfrembringelsen, på en måde som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Ændringer og udvidelser kan volde problemer: Gamle maskiner erstattes af nye => ikke godkendelsespligt Toholdsskift i stedet for etholdsskift => godkendelsespligt Arealudvidelser => godkendelsespligt

43 43 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Teknisk og forureningsmæssigt forbundet Godkendelsespligten omfatter alle bilag 1 og 2-aktiviteter samt alle aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. Biaktiviteter Hvis der udføres biaktiviteter på en listevirksomhed, som ikke er godkendelsespligtige, omfatter godkendelsespligten også disse Hvis en godkendelsespligtig biaktivitet udføres på en virksomhed, som ikke er godkendelsespligtig, er alene biaktiviteten og aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed, godkendelsespligtige

44 44 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Gælder der en bagatelgrænse? KFE : Selv om miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, nr. 2 ikke fastsætter nogen nedre grænse for den forureningsforøgelse, der kan begrunde en godkendelsespligt, finder nævnet ikke, at det i nærværende sag oplyste forøgede paraffinforbrug medfører en sådan forureningsforøgelse, at den efter sin karakter og omfang i sig selv kan bevirke godkendelsespligt. Miljøbeskyttelseslovens 85, stk. 1: Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.

45 45 Hvornår skal der søges om miljøgodkendelse (listevirksomhed) Gælder der en bagatelgrænse? MKN afgørelse af 14. september 2009: Kommunen vurderede, at ændring/udvidelsen ikke medførte forøget forurening. Efter gennemførelsen viste der sig problemer med lavfrekventstøj. Hjørring Kommune har meddelt varmeværket, at den nye gasmotor ikke kræver fornyet miljøgodkendelse. Udtalelsen er i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt for afgørelser og spørgsmål om godkendelsespligt i forbindelse med reparation/udskiftning hvorefter sådanne tiltag i almindelighed ikke anses for godkendelsespligtige, under forudsætning af, at disse ikke giver anledning til forøget forurening. Nævnet har ikke bemærkninger til, at Hjørring Kommune, da det efterfølgende har vist sig, at denne forudsætning ikke er opfyldt, har søgt forholdet reguleret ved udstedelse af påbud og ikke ved krav om gennemførelse af en egentlig godkendelsesbehandling.

46 46 Miljøgodkendelse Betydningen af BAT-princippet

47 47 Det overordnede udgangspunkt - BAT Lovens udgangspunkt er, at miljøkrav (godkendelser, påbud, regulering) skal være BAT. Hvad er BAT? MBL 3, definition: Stk. 1. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og 2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt. Som udgangspunkt anses Miljøstyrelsens vejledninger generelt for BAT

48 48 Det overordnede udgangspunkt - BAT Skal/kan myndigheden kræve anvendelse af bestemt teknik, når myndigheden eksempelvis fastsætter vilkår om BAT? NEJ, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 24, stk. 3. Emissionsgrænseværdierne fastsættes på grundlag af BAT uden, det kræves, at der anvendes en bestemt teknik eller teknologi. Et af de af væsentligste formål med BAT er at kunne tjene som grundlag for fastsættelse af emissionsgrænseværdier for relevante forureningsparametre. Ved fastsættelsen af emissionsgrænseværdier kan kommunen ikke stille krav om, at ansøger anvender en bestemt teknik eller teknologi. Det er befordrende for den teknologiske udvikling, at der ikke lægges unødige begrænsninger på ansøgers manøvrerum og innovationspotentialet indenfor miljøteknologi. Herved sikres smidiggørelse og udvikling af BAT.

49 49 Det overordnede udgangspunkt - BAT Særligt om bilag 1 og 2-virksomheder: EU-Kommissionen har i en række BREF-dokumenter (BAT reference documents) fastsat, hvad der betragtes som den bedste tilgængelige teknik. Konklusionerne offentliggøres som BAT-konklusioner. For bilag 1-virksomheder er EU's BAT-konklusioner bindende. For bilag 2-virksomheder ligger udspillet hos virksomheden. For standardvilkårene er de i vidt omfang integreret i vilkårene. Standardvilkår anses som BAT, medmindre de er lempeligere end en BATkonklusion. Hvis der ikke er BAT-konklusioner eller standardvilkår for virksomhedstypen eller dele af virksomheden, skal kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 bruges ved redegørelse for BAT. Som udgangspunkt i øvrigt anses Miljøstyrelsens vejledninger generelt for BAT

50 50 IE-regler særligt om BAT-konklusioner En af hjørnestenen i IE-direktivet er BAT EU-Kommissionen vedtager BAT-konklusionerne (i BREF-dokumenterne) BAT-konklusioner bliver bindende, når de offentliggøres i EU-tidende. Dvs. de emissionsgrænseværdier, der kan opnås i henhold til en BAT-konklusion, skal nås. Det er Kommissionens hensigt, at alle BREF-dokumenter skal revideres hvert 8. år, jf. præamblen til IE-direktivet betragtning 13. Der er begrænset lempelsesmulighed, hvis det er uforholdsmæssigt dyrt for virksomheden at efterleve BAT-niveauet. Det er muligt at skærpe i forhold til BAT-konklusionerne.

51 51 IE-regler særligt om BAT-konklusioner Godkendelsesbekendtgørelsens 2, nr. 8: BAT-konklusioner: Et dokument, der indeholder EU-Kommissionens afgørelse om de dele af et BAT-referencedokument, der er vedtaget efter artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, og som fastsætter konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik med beskrivelse af teknikken, oplysninger til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt foranstaltninger til begrænsning af skader fra forurening fra virksomheden.

52 52 Indholdet af BAT-konklusioner BAT-konklusioner omfatter ikke alle forhold Den digitale vejledning: BAT-konklusionerne er ikke dækkende for alle forhold, der reguleres af miljøgodkendelsen. Myndigheden skal fastsætte supplerende og strengere vilkår, hvis omgivelsernes sårbarhed påkræver dette, eller det følger af anden lovgivning, som myndigheden skal varetage i godkendelsen.

53 53 BAT-konklusioner frist for revideret godkendelse for bilag 1-virksomheder Frist: 4 år fra offentliggørelse i EU-tidende Dato for opdatering af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 7 om BATkonklusioner og BAT-referencedokumenter er ikke afgørende.

54 54 Miljøgodkendelse Kort om godkendelsesproceduren

55 55 Godkendelsesproceduren Udarbejdelse af ansøgning Bilag 1-virksomheder: Ansøgningen skal indeholde oplysningerne i bilag 3 Bilag 2-virksomheder: Ansøgningen skal indeholde oplysningerne i bilag 4 Hvis der er standardvilkår skal ansøgningen indeholde de mere målrettede oplysninger, der kræves under de relevante afsnit i bekendtgørelsen om standardvilkår Generelt kan både virksomhed og myndighed have glæde af en dialog i fasen forud for indleveringen af ansøgningen

56 56 Godkendelsesproceduren Udarbejdelse af ansøgning Ansøgningen skal beskrive, hvordan virksomheden vil: Etablere et effektivt energi- og råvareforbrug Benytte de mindst skadelige stoffer Optimere produktionsprocesserne Iagttage affaldshierarkiet Anvende den bedst tilgængelige rensningsteknik, hvis forurening ikke kan undgås Forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf

57 57 Godkendelsesproceduren Godkendelse kommer derefter til kommentering hos ansøgeren og relevante parter Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om røg, støj og møg (eksempler): Emissionsgrænseværdier til luft og vand Støjgrænser Krav til egenkontrol Krav til beskyttelse af jord og grundvand Krav til håndtering af affald Krav til begrænsning af lugtgener Øvrige krav til begrænsning af forurening af omgivelserne

58 58 Godkendelsesproceduren Godkendelse kan kun meddeles, hvis De nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved BAT er til stede Virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 1. BAT kan dog fraviges: Proportionalitet (uforholdsmæssigt store omkostninger smh. miljøfordele under hensyntagen til beliggenhed mv.) Lempelsen forårsager ikke væsentlig forurening, og Der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed Der skal tages stilling til gener forbundet med til- og frakørsel for de omboende.

59 59 Miljøgodkendelse Påbud - revurdering eller tillæg?

60 60 Påbud til listevirksomheder Miljøbeskyttelseslovens 41 Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening, herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger. MBL 41: Udgangspunktet er 8 års retsbeskyttelse, medmindre der er tale om en situation omfattet af MBL 41, stk. 2, nr. 1-7

61 61 Påbud til listevirksomheder MBL 41a: Udgangspunktet er 8 års retsbeskyttelse, medmindre der er tale om en situation omfattet af MBL 41, stk. 2, nr. 1-7: 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, 6) der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer mv. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder, eller 7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger om behovet for afgitringer på ferskvandsdambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.

62 62 Hvad er en revurdering? Hvad er en revurdering? er det en ny godkendelse? en midlertidig tilladelse? et påbud, der erstatter den eksisterende godkendelse? et påbud, der supplerer den eksisterende godkendelse?

63 63 Hvad er revurdering? NMK af 22. maj 2013: Jordrenseanlæg Revurderingen er ikke en ny, selvstændig godkendelseshandling, hvilket understreges af, at afgørelser om revurdering træffes som påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41. Det følger også heraf, at der ikke er knyttet en ny retsbeskyttelsesperiode til afgørelser om revurdering.

64 64 Sondering mellem godkendelse og revurdering MKN af 26. oktober 2010: Skydebane, udvidelse af aktivitet: Vilkårsændringen er meddelt som påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41 b. Efter nævnets opfattelse har afgørelsen karakter af en godkendelse til forøgede aktiviteter, og afgørelsen burde således have været meddelt som en tillægsgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33.

65 65 Sondring mellem godkendelse og revurdering NMK af 16. maj 2013: ændret aktivitet: [X] Kommune har valgt at give godkendelse til håndtering af en anden fraktion affald end tidligere og har samtidig ændret på flere generelle vilkår. Nævnet finder på den baggrund, at afgørelsen dels er en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, dels en revurdering efter 41.

66 66 Sondring mellem godkendelse og revurdering TENDENS: NMKN indleder prøvelser om revurdering med en vurdering af, om der sker udvidelser eller ændringer, der medfører forøget forurening, i forhold til den oprindelige godkendelse. NMK af 12. marts 2012: Udvidelse og ændring i forbindelse med revurdering: Da der i forbindelse med [X] Kommunes afgørelse sker udvidelse og ændring af den oprindelige godkendelse på en måde, der medfører øget forurening, kunne kommunen ikke træffe afgørelse om revurdering efter husdyrbruglovens 39. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel.

67 67 Sondring mellem revurdering og håndhævelse Den kommenterede miljøbeskyttelseslov: I almindelighed må det antages, at 41 ikke kan finde anvendelse på ulovlige forhold, jf. 69. Med andre ord er anvendelsesområdet for 41 som udgangspunkt forureningsforholdene på lovligt bestående virksomheder.

68 68 Sondring mellem revurdering og håndhævelse NMK af 3. december 2012: Ikke håndhævelse i en revurdering. Kommunen havde konstateret en overskridelse af støjvilkårene i forhold til flere nabobeboelser. Kommunen har som følge heraf pålagt virksomheden at redegøre for, hvorledes virksomheden vil overholde støjvilkårene (vilkår 30), og har samtidig pålagt virksomheden at gennemføre de foranstaltninger, som virksomheden er blevet bedt om at redegøre for (vilkår 31). Disse krav er meddelt som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke korrekt. Det påhviler kommunen som tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 1, at gribe ind overfor ulovlige forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. 68 og 69. Miljøbeskyttelseslovens 68 omfatter såvel ulovlige tilstande som ulovlige handlinger, herunder overtrædelser af generelle regler og konkrete afgørelser (vilkårsovertrædelser). Foreligger der et ulovligt forhold, jf. 68, skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, jf. miljøbeskyttelseslovens 69.

69 69 En godkendelses gyldighed Gælder miljøgodkendelsen stadig, hvis en virksomhed ikke længere er en listevirksomhed? Miljøstyrelsens FAQ: Godkendelserne bevarer fortsat deres gyldighed og retsbeskyttelsen efter miljøbeskyttelseslovens 41a, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 60, stk. 1. Dette gælder, indtil tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 60, stk. 3, for eksempel som følge af ændringer eller udvidelser. Bestemmelsen findes i 65 i den gældende godkendelssesbekendtgørelse

70 70 Revurdering - Skeletterne vælter ud af skabet Kan man reparere på en gammel godkendelse ved revurdering? OK at sanere ud i gamle vilkår uden betydning. OK at berigtige gamle vilkår, OK at præcisere vilkåret, hvis et vilkår er upræcist.

71 71 Hvad er en revurdering? Opsummering: En revurdering er et påbud. En revurdering er et supplement til den oprindelige godkendelse. Udvidelser og ændringer kan ikke foretages ved revurdering, det kræver en godkendelsesbehandling eller en lovliggørelsesproces, fx via et tillæg. En revurdering kan ikke anvendes til håndhævelse, men må ske separat Der udløses ikke ny retsbeskyttelsesperiode ved revurdering.

72 72 Revurdering godkendelsesmyndighedens initiativ Bilag 1-virksomheder: For bilag 1-virksomheder skal en miljøgodkendelse revurderes, når der foreligger BAT konklusioner, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Såfremt der ikke foreligger BAT-konklusioner, som vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, revurderes virksomheden mindst hvert 10 år, dog 8 år efter første udstedte miljøgodkendelse. Krav om revurdering efter offentliggørelse af en BAT-konklusion gælder også biaktiviteter omfattet af bilag 1 på en 42-virksomhed samt de aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

73 73 Revurdering godkendelsesmyndighedens initiativ Bilag 2-virksomheder: For bilag 2-virksomheder gælder, at godkendelsen kan tages op til revision 8 år efter, at godkendelsen er modtaget. For bilag 2-virksomheder vil en miljøgodkendelse typisk tages op til revurdering, hvis den eksisterende miljøgodkendelse ikke er tidssvarende eller uaktuel. En eksisterende godkendelse kan være uaktuel på flere områder. Der kan eksempelvis være dele af miljøgodkendelsen, der ikke længere udnyttes. Hvis revurderingen vedrører en virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, finder standardvilkårene anvendelse.

74 74 Revurdering godkendelsesmyndighedens initiativ Bilag 2-virksomheder: Der gælder en almindelig forpligtelse til at opdatere utidssvarende miljøgodkendelser, jf. forudsætningerne for miljøbeskyttelseslovens 41b, men hvis en miljøgodkendelse af en bilag 2-virksomhed ikke er utidssvarende, gælder der ikke de samme krav om revurdering som for revurdering af bilag 1- virksomheder. Ved tilsynsmyndighedens vurdering af behovet for at revurdere en virksomheds miljøgodkendelse indgår oplysninger fra tilsyn, fra virksomhedens egenkontrol og indberetninger. Det indgår også i vurderingen, i hvilket omfang virksomhedens gældende afgørelser, herunder vilkår, forudsætninger m.v., fortsat er relevante, dækkende og tilstrækkelige til at regulere virksomhedens miljøforhold.

75 75 Ændring eller revurdering? Retsbeskyttelse De vilkår, herunder eventuelle standardvilkår, som fastsættes som led i en revurdering, meddeles som påbud og er ikke omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Hvis der fastsættes vilkår til miljøgodkendelsespligtige udvidelser eller ændringer, som ikke tidligere har været godkendt, vil disse nye vilkår blive meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 33 og få 8 års retsbeskyttelse. Det er således alene vilkår, der meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 33, som opnår 8 års retsbeskyttelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 41a

76 76 Retsvirkningerne for miljøgodkendelsen ved ny driftsherre En miljøgodkendelse regulerer aktiviteten på en given placering En miljøgodkendelse kan derfor ikke flyttes geografisk Hvis en virksomhed overdrages til en ny ejer, vil den nye ejer uden videre kunne fortsætte virksomheden på det tilsvarende niveau samt i de eksisterende fysiske rammer og omgivelser En miljøgodkendelse kan således ikke i sig selv overdrages. Den følger de aktiviteter, som er omfattet af miljøgodkendelsen

77 77 Miljøgodkendelse Virksomhedens ophør, herunder om IE-virksomheder og reglerne om basistilstandsrapport

78 78 Virksomhedens ophør Mange miljøgodkendelser for bilag 2-virksomheder indeholder vilkår om driftens ophør Dette var et krav efter godkendelsesbekendtgørelsen fra 2003 til 7. januar 2013 Frem til og med godkendelsesbekendtgørelse nr. 486/2012 skulle godkendelsesmyndigheden: Fastsætte krav om, at der ved ophør af driften skal træffes nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Formuleringen trækker i retning af en forpligtelse til at gennemføre oprydning.

79 79 Virksomhedens ophør Eksempelvis indeholdt den tidligere bekendtgørelse om standardvilkår følgende for så vidt angår skydebaner: Ved ophør af banens drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører Skydebanen skal ved ophør af anvendelse til skydebane foranledige, at endevolde på skiveskydningsbaner samt primære nedfaldsområder på flugtskydningsområde undersøges for forurening med henholdsvis bly og organiske stoffer. Flugtskydningsbaner, der har anvendt blyhagl efter dispensation skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden iværksætte en undersøgelse af skydebanearealet. På baggrund af undersøgelserne skal skydebanen i samråd med tilsynsmyndigheden iværksætte en oprydning af den jordforurening, som skydningen har medført.

80 80 Virksomhedens ophør U H I december 1998 meddelte miljømyndighederne en virksomhed, der drev savværk og trælasthandel, påbud om oprensning, i anledning af at der var konstateret forurening af jorden. Påbuddet blev meddelt i medfør af 41, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, og af påbuddet fremgik desuden, at der tillige var hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, til at forlange foranstaltninger til nedbringelse af forureningen gennemført. Højesteret udtalte, at miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1, måtte forstås således, at den tog sigte på foranstaltninger til nedbringelse af den fremtidige forurening fra en virksomhed og ikke indeholdt hjemmel for et påbud om at foretage oprensning eller andre foranstaltninger i anledning af en jordforurening, der allerede havde fundet sted.

81 81 Virksomhedens ophør Hvordan skal vilkår om driftsophør i miljøgodkendelser så forstås? U H fastslår, at 41 ikke kan anvendes til at kræve foranstaltninger til stedfundne forureninger Eftersom 33 og 41 regulerer de samme forhold, må det lægges til grund, at 33 ligeledes tager sigte på fremadrettede driftsforhold Vilkår om virksomhedens ophør kan således ikke tage sigte på at undersøge eller fjerne en stedfunden forurening Vilkårene må i stedet fortolkes derhen, at virksomheden er forpligtet til at afslutte sine aktiviteter på en måde, som sikrer, at der ikke efter driftsophør består en forureningsfare Eksempel må man være forpligtet til fjerne affaldsoplag eller andet oplag af farlige stoffer, herunder hvis disse stammer fra tidligere driftsherrer.

82 82 Virksomhedens ophør Bilag 1-virksomheder (IE-virksomheder) I IE-direktivet er der fastsat særlige regler om den sidste driftsherres forpligtelser ved virksomhedsophør Alle IE-virksomheder skal ved definitivt virksomhedsophør sikre, at virksomheden ikke efterlader forurening, der frembyder en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet Kravet påhviler den sidste driftsherre

83 83 Virksomhedens ophør Basistilstandsrapport Nye IE-virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, skal ved virksomhedens etablering udarbejde en basistilstandsrapport Eksisterende IE-virksomheder skal lave basistilstandsrapport ved første ajourføring af miljøgodkendelse efter 7. januar 2013 Dette modsvares af et krav om, at den sidste driftsherre (definitivt driftsophør) skal sikre, at ejendommen undersøges nærmere og som minimum bringes tilbage til den tilstand, som fremgår af basistilstandsrapporten

84 84 IE-regler - Basistilstandsrapport Krav om basistilstandsrapport (MBL 35 c og godkendelsesbekendtgørelsen) udarbejdes af driftsherren. Formål: at bestemme jordbundes og grundvandet forureningstilstand mhp. kvantificeret sammenligning med ophørstilstanden. Indhold: oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvands tilstand. (Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6) Indholdet besluttes af myndighederne, (kan påklages særskilt i forbindelse m. revurdering).

85 85 IE-regler - Basistilstandsrapport Hvornår? Ved godkendelse/tillæg/ophør og ved revurdering efter 7. januar 2013 Eksisterende data kan anvendes Hvem bliver omfattet? IE-aktiviteter med relevante farlige stoffer, der bruges, fremstilles eller frigives og indebærer risiko for forurening af jord eller grundvand. De stoffer - der er klassificeret som "farlige" i forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger - skal anvendes, fremstilles eller frigives af virksomhederne for at udløse krav om basistilstandsrapport.

86 86 IE-regler - ophørsforanstaltninger Krav om foranstaltninger ved ophør (JFL kap. 4 b): i forhold til efterladt forurening, der har fundet sted efter 7. januar 2013 Når der foreligger basistilstandsrapport: JFL 38 l, stk. 1: oprensning af væsentlig forurening Ingen basistilstandsrapport JFL 38 l, stk. 2: afværge væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljøet som følge af de godkendte aktiviteter. OBS. Forurening opstået før 7. januar 2013: MBL og JFL, men skytset er skaffet

87 87 IE-regler - ophørsforanstaltninger Ophør er defineret i godkendelsesbekendtgørelsens 49: Total ophør af aktiviteter omfattet af bilag 1 Delvist driftsophør, nedsættelse af kapacitet til under tærskelværdierne i bilag 1 Kontinuitetsbrud (3 år) MBL 78 a og 78 b. OBS driftsherren har anmeldepligt i forhold til ophør, 4 ugers frist. Ansvarlig: den, der driver virksomheden på ophørstidspunktet, driftsherren, Nyskabelse!

88 88 IE-regler - Løbende forpligtigelse Krav om overvågning af jord og grundvand - monitering Frekvens: for grundvand hvert 5. år og for jord mindst hvert 10. år Hyppighed kan nedsættes

89 89 Miljøgodkendelse Kort om miljøerstatningsloven

90 90 Kort om miljøerstatningsloven Den glemte lov Virksomheder omfattet af lovens bilag er objektivt ansvarlige for skader forvoldt som led i en erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet Loven dækker alene erstatning for tab lidt som følge af den skade, som virksomheden har forvoldt Hvis en godkendelsespligtig virksomhed har forårsaget en skade, er loven værd at tjekke.

91 91 Regulering af forurenende aktiviteter Miljøbeskyttelseslovens 42 Kommunale forskrifter Miljøhensyn i lokalplanlægning og landzonetilladelser

92 92 Ikke-liste virksomheder Hvordan reguleres de virksomheder, der ikke står på listen over godkendelsespligtige virksomheder? Virksomheden kan etableres uden godkendelse efter 33 Men forud for etableringen skal der hvis det er relevant - søges om tilladelse efter lovens øvrige bestemmelser, jf. fx 19 (om udledning eller nedgravning af muligt forurenende stoffer/produkter) eller 28 (udledning af spildevand) Hvis virksomheden står på listen i 2 i bkg om miljøregulering af visse aktiviteter, må aktiviteten først påbegyndes efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen Virksomheden skal overholde gældende regler for emissioner og miljøpåvirkninger, herunder bekendtgørelser fastsat med hjemmel i MBL 7 Generelt lovkrav i MBL 42 til virksomheder om ikke at medføre uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse.

93 93 Regulering af forurenende aktiviteter Miljøbeskyttelseslovens 42

94 94 MBL 42 hvad siger loven? 42 Stk. 1 Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Gælder også, hvis der er en nærliggende risiko, jf. stk. 2 Erhvervsvirksomheder skal forstås bredt. Også virksomheder, der drives af det offentlige og af private organisationer. Ex 1 udlejer af musikøvelokale, der blev anvendt af forskellige rockbands. Ex 2 kirsebærplantage, der anvendte anvendte gaskanon som skræmmemiddel imod stære Bygge og anlægsarbejder skal have karakter af erhvervsvirksomhed omfatter ikke privat selvbyggeri Væsentlig forurening konkret vurdering, men omfattede fx ikke forbigående lugtgener ved udspredning af gylle fra en minkfarm

95 95 MBL 42 hvad siger loven? (fortsat) 42 Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Støj fra børnehaver og fritidsklubber er omfattet lignende fritidsaktiviteter Men ikke støj fra skoler!

96 96 MBL 42 hvad siger loven? (fortsat) 42 Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten. Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden Specielt udtryk for den almindelige vejledningspligt, der påhviler offentlige myndigheder efter forvaltningsloven Typisk aktuel i forbindelse med byggesagsbehandling, hvor det er nyttigt for virksomheden at blive gjort opmærksom på forventede miljøkrav, der kan få betydning for fx krav om skorstenshøjde, afstand til skel eller støjniveau. SPØRGSMÅL: Kan det afskære kommunen fra efterfølgende at give et påbud til virksomheden, hvis kommunen har undladt at give en tilkendegivelse om et miljøkrav?

97 97 MBL 42 klage over afgørelser Kommunalbestyrelsens afgørelser efter MBL 42 kan som udgangspunkt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger. Visse afgørelser kan imidlertid ikke påklages, jf. nærmere 22 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 639/2012). Det gælder afgørelser om forebyggelse og afhjælpning af forurening og støj fra ikke kommunalt ejede eller drevne: Restauranter, diskoteker, grillbarer mv. Supermarkeder, detailhandelsbutikker mv. Idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter Faste, ikke erhvervsmæssige energianlæg.

98 98 Praksis om 42 NOMO 10 (afgørelse af 26. april 2011) Hvordan skal myndigheden håndtere en virksomhed, der har været godkendelsespligtig men ikke længere er på listen? - Virksomheden er stadig i drift og har forskellige støj- og luftemissioner, som der klages over - Egen-målinger (efter påbud) viste ingen væsentlig forurening afgørelse om ikke-påbud NMKN: Da den oprindelige godkendelse bortfaldt, kunne kommunen med fordel have meddelt virksomheden relevante vilkår for den ændrede produktion med hjemmel i 42. Overfor virksomheder, der anvender farlige stoffer i produktionen, som kan give anledning til luftforurening, kan der således med fordel stilles krav om overholdelse af de relevante grænseværdier, afkasthøjde og egenkontrol. Er der nogen betænkeligheder ved dette?

99 99 Praksis om 42 NoMo 127 (afgørelse af 19. december 2013) Kommunalt idrætsanlæg med bl.a. fodboldbaner, hvoraf én blev omdannet til kunstgræsbane, hvorefter anlægget kunne bruges dagligt året rundt fra kl Kommunen ville ikke meddele påbud om nedbringelse af støjen, selv om der var registreret et støjniveau over de vejledende grænser for virksomhedsstøj, bandt andet fordi kommunen mente, at støj fra idrætsaktiviteter ikke var sammenlignelig med virksomhedsstøj eller støj fra skyde- eller motorbaner. NMKN: Uagtet, at støj fra idrætsudøvelse er anderledes, burde kommunen på baggrund af de konstaterede gener fra anlægget have vurderet mulighederne for at gennemføre støjdæmpende tiltag. Det ville efter Nævnets opfattelse være muligt at inddrage eksisterende erfaringer i en sådan vurdering, evt. suppleret med støjmålinger. Sagen hjemvist.

100 100 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) - 1 Regulering af støj fra metrobyggeriet ved Marmorkirken i København. Sagen kort: Arbejdet med etablering af metrostationerne i København var indtil en særlig bekendtgørelse blev udsted i juli 2014 reguleret ved støjpåbud med vilkår i henhold til MBL 42. Da anlægget af stationen ved Marmorkirken var bagud for tidsplanen, bad Metroselskabet Københavns Kommune om en ændring af støjpåbuddet med mulighed for udvidet arbejdstid (aften og lørdag) og vilkår, der kunne rumme aktiviteterne. Københavns Kommune fastsatte herefter støjgrænser gældende ved mest støjbelastede nabo på 95 Db i dagtimerne, 80 db om aftenen (til kl 22) og 77 db lørdage (kl 9-15). Påbuddet blev påklaget af naboerne, som gjorde gældende; at kommunen ikke havde foretaget en korrekt afvejning af hensyn ved det meddelte påbud, at kommunen havde inddraget uhjemlede hensyn i form af den omstændighed, at naboerne kunne få økonomisk kompensation på naboretligt grundlag, og endelig at kommunen burde have bevilget naboerne aktindsigt, inden kommunen traf sin afgørelse.

101 101 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) - 2 Overordnet om retsgrundlaget for afgørelser om støjpåbud efter 42: Ved afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven er det lovligt at inddrage en række miljøbeskyttelseshensyn, der er opregnet i MBL 3 og 4. Disse hensyn skal afbalanceres overfor modstående hensyn ud fra proportionalitetsbetragtninger. Der er således i miljøbeskyttelseslovens 42 indeholdt en afvejning af miljøbeskyttelseshensyn overfor samfunds- og virksomhedssynspunkter. Dette gælder også ved fastsættelsen af høje støjgrænser. De afvejninger, der foretages i henhold til miljøbeskyttelsesloven, kan efter lovens forarbejder og tilblivelseshistorie ikke tage højde for økonomisk kompensation af dem, som udsættes for forurening. Afvejningen i afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven sker mellem på den ene side de forurenings- og sundhedsmæssige risici en virksomhed giver anledning til, og på den anden side virksomhedens og samfundets interesse i, at virksomheden kan udøve sine aktiviteter. Det er således ikke muligt for miljømyndigheden at tillade betydelig forurening med den begrundelse, at de udsatte personer kompenseres økonomisk af forureneren.

102 102 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) - 3 De samfundsmæssige interesser knyttet til anlægget af Cityringen: Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere afgørelser taget stilling til betydningen af cityringanlægget: Forsinkelse af anlægget af Cityringen kan få omfattende negative konsekvenser for bl.a. udviklingen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Til rettidig færdiggørelse er der således knyttet store samfundsmæssige interesser, som efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse skal tillægges betydelig vægt i en afvejning overfor modstående miljøbeskyttelseshensyn. Hvordan skal nævnet på det grundlag forholde sig til de tre klagepunkter?

103 103 Praksis om 42 MAD (afgørelse af 23. juni 2014) 4 Afgørelsen: 1. Nævnet finder ikke anledning til nærmere at tage stilling til klagepunktet om, at der muligvis er lagt vægt på erstatning til naboerne, idet kommunen efter nævnets opfattelse har inddraget andre nødvendige og tilstrækkelige hensyn ved afvejningen. 2. Det, Nævnet herefter skal tage stilling til, er hvorvidt Københavns Kommunes skønsmæssige afvejning mellem på den ene side de samfundsmæssige interesser i metrobyggeriets færdiggørelse inden for den lovmæssigt forudsatte tidsramme og på den anden side de sundhedsmæssige gener som byggeriets giver anledning til for naboerne, er foretaget korrekt. 1. Det anerkendes, at støjgrænseværdierne fra midlertidige byggepladser generelt kan være anderledes (højere), end de sædvanlige grænseværdier for virksomhedsstøj. I almindelighed må der ved midlertidige byggeanlægsarbejder accepteres 70 db i dagtimer og 80 db aften/nat. Spørgsmålet er derefter, om samfundsmæssige hensyn til Cityringen kan begrunde en forhøjelse af dette udgangspunkt. 2. Enigt nævn: Nej til 80 db i aftentimer (sundhedsmæssigt skadeligt, påvirker mulighed for restitution). Nævnets flertal: Ja til 95 db i dagtimer henset til de helt særlige omstændigheder knyttet til anlægget af Cityringen

104 104 Case: Drøft i grupper En virksomhed, der solgte frugt og grønt engros, drev forretningen fra et lejemål (bygninger og grund). Der lå også andre virksomheder på grunden, og der var en fælles intern adgangsvej, hvor der bl.a. blev fragtet varer til og fra grøntvirksomheden, også om natten. Nogle naboer klagede til kommunen over støj. Støjmålinger viste bl.a. en overskridelse af de vejledende støjgrænser om natten ved ind- og udkørsel fra den fælles adgangsvej. Virksomheden fik på det grundlag udarbejdet nogle alternative løsningsforslag, bl.a. om opstilling af støjskærme ved virksomheden og langs adgangsvejen. Hvilke overvejelser kan kommunen gøre sig i forbindelse med et eventuelt påbud efter 42? NoMo 126 (afgørelse af 17. december 2013)

105 105 Regulering af forurenende aktiviteter Kommunale forskrifter

106 106 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter mm Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr 639/2012) Bekendtgørelsen giver kommunen en række beføjelser, fx i forhold til: ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i både by- og landzone skadedyr Motorstøj, fx fra plæneklippere og andre motordrevne maskiner Støjgener fra ventilationsanlæg på private og offentlige ejendomme Fastsættelse af lokale forskrifter om ikke-listevirksomheder

107 107 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter mm Anmeldeordning for visse midlertidige aktiviteter, bekendtgørelsen kapitel 2 Nogle forurenende aktiviteter skal forud anmeldes til kommunalbestyrelsen med minimum 14 dages varsel, og anmeldelsen skal indeholde oplysning om driftsperiodens længe samt forebyggende foranstaltninger. Det gælder fx: Anlæg til behandling af forurenet jord Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår eller nedlægge forbud. Hvis kommunalbestyrelsen ikke reagerer indenfor fristen, må aktiviteten lovligt iværksættes. Oplysningerne om driftsperiodens længde mv. udgør i så fald rammerne for aktiviteten.

108 108 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter mm Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, bekendtgørelsen kapitel 4 Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er defineret ved størrelsesgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsens 7. Udgangspunktet er et forbud mod dyrehold i beboelsesområder (byzone, sommerhusområder og landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål). Herfra gælder følgende undtagelser: Høns (op til 30 stk.) og hunde (op til 4 voksne med hvalpe) er uden videre tilladt Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod øvrigt ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, navnlig til ejendomme med bestående stalde mv. Endvidere kan kommunalbestyrelsen fastsætte særlige forskrifter vedr. hønse- og hundehold, fx om forbud i bestemte områder, 20, stk. 1, nr. 2.

109 109 Kommunale forskrifter om forskellige aktiviteter mm Kommunale regulativer med henblik på at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold, bekendtgørelsen kapitel 10 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler (regulativer) om indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomheder. Reglerne kan fastsættes for hele kommunen eller for bestemte geografiske områder. Regulativer skal bekendtgøres i de lokale aviser Skal sendes til Miljøstyrelsen til orientering Regulativerne er ikke til hinder for, at kommunen ikke også kan træffe afgørelser efter MBL 42

110 110 Regulering af forurenende aktiviteter Miljøregulering efter planloven

111 111 Miljøregulering efter planloven Planlægning gælder fremadrettet Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uanset overensstemmelse med planer Dette er modsat miljølovgivningen i MBL er der hjemmel for myndigheden til at gribe ind over for igangværende lovlige forhold, hvis der er et påbudsgrundlag i form af forurening. Planlægning udgør et administrationsgrundlag for sagsbehandlingen Kommuneplaner og lokalplaner indgår i grundlaget og er styrende for sagsbehandlingen efter anden lovgivning fx påser kommunen i forbindelse med ansøgninger efter byggeloven, at det ansøgte er i overensstemmelse med plangrundlaget Lokalplaner er også direkte bindende og rettighedsskabende for borgerne (en borger må lovligt bruge sin ejendom til det, der fremgår af lokalplanen, med mindre det er i strid med andre regler)

112 112 Miljøregulering efter planloven Planlovens formål jf. 1 Stk. 1 Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen Stk. 2 Loven tilsigter særligt at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

113 113 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Hensyn til klimatilpasning og forureningsforebyggelse i lokalplanlægningen: 15, stk. 1 En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Ny bestemmelse indsat i 2012 Præciserer, at klimatilpasning og forebyggelse af forurening også kan udgøre (dele af) den planlægningsmæssige begrundelse. Emnekataloget i PL 15, stk. 2, nr opregner udtømmende, hvad der kan reguleres i en lokalplan. Hvis en lokalplan indeholder bestemmelser om emner, der ikke er med i kataloget (ikke er hjemlet), kan de ikke håndhæves. Manglende hjemmel for én bestemmelse fører derimod normalt ikke til ugyldighed for hele planen.

114 114 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Eksempler på miljørelaterede forhold, der er med i kataloget og altså kan reguleres i en lokalplan: Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer. Bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse. Foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal. Isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj. Isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

115 115 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Eksempler på uhjemlede lokalplanbestemmelser: NKO 51 Om lokalplan for to ejendomme, der var kortlagt som muligt forurenede: På disse ejendomme må der ikke ske ændret benyttelse eller opføres ny bebyggelse, førend det ved undersøgelser og evt. oprydning findes godtgjort, at ændret anvendelse/bebyggelse er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt NKN: Ikke hjemmel i PL 15, stk. 2 bestemmelsen ingen retsvirkning NKO 80 Om lokalplan for en losseplads Der må på pladsen ikke deponeres genanvendeligt eller brændbart materiale NKN: Bestemmelsen var ugyldig - ingen særlig planmæssig begrundelse. Nævnet henviste derudover til, at der i MBL er detaljeret grundlag for regulering af lossepladsers drift (specialitetsprincippet)

116 116 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Hvad med lokalplanregulering af pesticidanvendelse? Brev af 26. jan fra Miljøministeren til Århus og Favrskov Kommuner: Pesticidanvendelsen er reguleret af EU-regler, der er implementeret i dansk ret. Danmark har en meget restriktiv godkendelsesordning for pesticider. Til gengæld er Danmark som alle andre EU-medlemslande underlagt bestemmelserne om varernes frie bevægelighed mv. ( ) Hertil kommer, at der efter planlovens 15, stk. 2 lokalplankataloget ikke er hjemmel til i en lokalplan at fastsætte forbud mod pesticidanvendelse. Endvidere antages det, at en kommune ikke kan udvide lokalplankataloget, ved fx i stedet at fastsætte de ønskede bestemmelser i en servitut. Kommunen kan heller ikke som privat grundejer vælge at fastsætte bestemmelser om forbud mod pesticidanvendelse i servitutter, da denne rolle ligger så tæt op af kommunens planlægningsmæssige myndighedsrolle, at det vil kunne opfattes som omgåelse ( )

117 117 Regulering af klima- og miljøforhold i lokalplaner Planlægning af byudvikling i støjbelastede områder 15 a, stk. 1 En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf. 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21,kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Reglen indebærer, at: 1. Der skal indsættes bestemmelser i lokalplanen om støjdæmpende foranstaltninger. (Ikke hjemmel til krav over for eksisterende virksomheder) 2. Der skal indsættes bestemmelse om, at etablering af de støjdæmpende foranstaltninger er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, jf. NMK af 12. feb (NMK ) 3. Betingelsen om etableringen af støjdæmpende foranstaltninger som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse skal håndhæves, jf. NMK

118 118 Zonering/ brug af virksomhedsklasser Hjemmel i 15, stk. 2, nr., 2 til detaljeret regulering af anvendelsesmulighederne inden for et lokalplanområde herunder differentierede anvendelsesmuligheder for delområder Forebyggelse af miljøkonflikter har altid været et væsentligt motiv i byplanlægningen, og i det omfang planlægningsforhold taler for det, kan der i en lokalplan fastsættes detaljerede bestemmelser om, hvilke typer erhvervsvirksomheder, der må etableres i forskellige områder, og hvilke typer erhvervsvirksomheder, der må etableres inden for forskellige dele af et erhvervsområde. Differentieringen kan anvendes som zonering og skabe overgange fra følsomme områder til mere miljøtunge områder Miljøklasserne 1-7 (fra Håndbog om Miljø og Planlægning) kan bruges i anvendelsesbestemmelserne Miljøklasserne udgør ikke en entydig anvendelsesbeskrivelse og bør derfor ikke stå alene kan fx suppleres med eksempler

119 119 Regulering af virksomhedsstøj ved lokalplan? (1) Den traditionelle arbejdsdeling mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven er: I (kommune- og) lokalplaner fastsættes bestemmelser om, hvilke typer erhvervsvirksomheder (karakteriseret ved graden af støj, støv og rystelser mv.), der må etableres inden for området. Det er som minimum nødvendigt, at lokalplanen beskriver den planlagte anvendelse af området så præcist, at det kan henføres til en af kategorierne i støjvejledningerne. De konkrete grænser for støj og luftemissioner (partikler/støv og lugt mv.) fastsættes i miljøgodkendelse eller reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven for den pågældende områdetype.

120 120 Regulering af virksomhedsstøj ved lokalplan? (2) Støjgrænser kan dog også fastsættes i lokalplanens bestemmelser: Udtalelse fra Statsamtet i tilsynssag (MAD ): Der kan i en lokalplan for et område til støjende virksomheder optages bestemmelser med maksimumgrænser for den tilladelige støj fra de enkelte virksomheder. Disse bestemmelser kan ikke regulere støjen fra de enkelte virksomheder, men vil skulle lægges til grund ved reguleringen af virksomhedernes støj i medfør af MBL.

121 121 Miljøhensyn i landzonetilladelser? Efter planlovens 35 må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen ( landzonetilladelse ) opføres nye bygninger eller ske ændringer i anvendelsen af eksisterende bygninger eller arealer. Ved vurderingen af, om der skal meddeles landzonetilladelse foretages afvejning mellem en række hensyn. Også miljøhensyn kan efter praksis være udslaggivende: MAD NKN meddelte afslag til et imprægneringsanlæg på 35 m2 til eksisterende virksomhed under henvisning til faren for forurening af et særligt drikkevandsområde og en bestående vandinvinding. Regionplanen henviste sådanne anlæg til industriområder i byzone. NKO 232 Tilladelse til paintball-bane i område, hvor landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn konkret ikke var tilsidesat, blev gjort midlertidig under hensyn til omboende, der var generet af støjen.

122 122 Miljøhensyn i landzonetilladelser? Sommerhuse og naturbeskyttelseshensyn mm. MAD H afslag på landzonetilladelse til sommerhus på Mandø internationalt naturbeskyttelsesområde Ribe Kommune havde meddelt landzonetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus inden for kystnærhedszonen i et værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. Endvidere udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde Kommunen anførte som begrundelse, at kommunen vurderede, at byggeriet ikke medførte en sådan forringelse af områdets naturtyper eller levesteder for de arter, området er udpeget for. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af en omboende. Nævnet omgjorde afgørelsen, bl.a. med den begrundelse, at der ikke fandtes at gøre sig sådanne særlige forhold gældende, at der i strid med administrationen af planlovens bestemmelser burde gives landzonetilladelse. Naturbeskyttelsesinteresserne indgik som et blandt flere hensyn, idet nævnet dog primært lagde vægt på de planlægningsmæssige hensyn (undgå bebyggelse uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning) Nævnets afgørelse blev stadfæstet hele vejen til Højesteret.

123 123 Miljøhensyn i landzonetilladelser? Udvidelse af sommerhuse i landzone NOMO 47 oversigt over nævnets praksis om udvidelse af sommerhuse Ansøgninger om udvidelse af sommerhuse beliggende i meget værdifulde områder (fx Natura 2000-områder, 3-områder eller områder, der i planlægningen er særligt højt prioriteret til rekreative formål mm) her gives normalt ikke tilladelse. I områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn tillades sommerhuse normalt udvidet til i alt m2 I områder præget af bebyggelse, med faktisk karakter af sommerhusområde (om end ikke udlagt til sådant) tilladels udvidelser op til det, der svarer til de omkringliggende huse eller i alt ca. 100 m2. Større sommerhuse må henvises til udlagte sommerhusområder!

124 124 Særlige grupper af forurenere og generelle miljøkrav Renseanlæg Affaldsforbrænding og deponier Biler og anden transport Miljøkrav uden adressat

125 Særlige grupper af forurenere 125

126 126 Særlige grupper af forurenere Kommunal forsyningsvirksomhed: Vand Spildevand Renovation Bortskaffelse af spildevand og affald er meget forurenende aktiviteter Forureneren er typisk offentligt (kommunalt) ejede interessent- eller aktieselskaber

127 127 Særlige grupper af forurenere Renseanlæg (1) Fakta: Ca små og store renseanlæg Producerer i alt ca tons slam årligt Ikke-listevirksomhed Reguleres først og fremmest ved udledningstilladelse efter MBL 28 Delt myndighedsbeføjelse: Kommunen meddeler udledningstilladelse Staten fører tilsyn, jf. MBL 66, stk. 4

128 128 Særlige grupper af forurenere Renseanlæg (2) Udledningstilladelse efter MBL 28 fastsætter vilkår og krav til spildevandsrensningen, bl.a.: Mængden af spildevand, anlægget er godkendt til (personekvivalenter) Kvalitetskrav til det vand, der udledes til recipient (indhold af farlige stoffer) grænseværdier følger i vidt omfang af vandmiljøplan I Regler for administration af 28 er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen (Bek ) Genanvendelse af slam fra spildevandsanlæg er reguleret i slambekendtgørelsen (Bek ) Staten kan meddele påbud efter MBL 30 til renseanlæg, der ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylde vilkår i udledningstilladelsen Kan bl.a. anvendes ved lugt- eller støjgener fra et renseanlæg

129 129 Særlige grupper af forurenere Affaldsforbrænding og deponier Listevirksomheder med staten som tilsynsmyndighed Forbrændingsanlæg Danmark ligger i top i EU mht affaldsforbrænding og produktion af varme og el fra affald Luftforurening er det primære miljøproblem ved forbrændingsanlæg, og miljøgodkendelser indeholder derfor krav til forbrændingsteknik og røggasrensning, bl.a. baseret på EU krav, herunder IE-direktivet. Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg (eller udvidelser), hvis energi-, forsynings- og klimaministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er tilstede i området, jf. MBL 50b

130 130 Særlige grupper af forurenere Affaldsforbrænding og deponier Deponier (Lossepladser) Miljøkrav til godkendelsen af et deponi omfatter hele deponiets levetid, dvs. typisk en periode på efter at affaldspåfyldning er ophørt Miljøproblemer er typisk jord- og grundvandsforurening (utæt membran) og lossepladsgas fra ældre deponier Nye deponeringsanlæg (efter 1/1 1992) skal være offentligt ejede, jf. MBL 50. Dog kan der meddeles dispensation til virksomheder med særligt deponeringsbehov, jf. 50, stk. 3 fx tilladelse til A/S Øresundsforbindelsen til deponering af forurenet jord. Der skal stilles sikkerhed, jf. MBL 39b, for omkostningerne forbundet med nedlukning og efterbehandling af deponiet gælder både nye og eksisterende anlæg. Siden 2009 er en del deponier blevet lukket som følge af de krav til bl.a. membran, perkolatopsamling og risikovurdering, der følger af deponeringsbekendtgørelsen (Bek ), der gennemfører EU s lossepladsdirektiv (99/31)

131 131 Særlige grupper af forurenere Biler og anden transport Væsentlige kilder til luft- og støjforurening Regulering via krav til det enkelte køretøj EU-krav til motorkøretøjer transformeret til dansk ret via Trafikministeriets typegodkendelse Hjemmel for kommunerne til at indføre miljøzoner (Bek ) med særlige krav til udstødningen fra varebiler og tunge køretøjer (busser og lastbiler) skal mærkes med et miljøzonemærke Støj fra biler/veje udgør det største støjproblem i forhold til boliger (større en støj fra fx listevirksomheder) Kan navnlig imødegås ved trafikplanlægning (etablering af omkørselsveje mv.) og boligplanlægning (placering af fremtidigt byggeri) Støjramte, eksisterende boliger har ikke retskrav på afhjælpning (afskærmning mv.)

132 Miljøkrav uden adressat 132

133 133 Miljøkrav uden adressat Krav til miljøtilstanden En særlig type miljøregulering, der ikke retter sig mod en bestemt forurener men derimod mod miljømyndighederne Det er op til miljømyndighederne at omsætte tilstandskravene til egentlige miljøkrav, der kan håndhæves Fx EU s Vandrammedirektiv (2000/60) og Støjkortlægningsdirektivet (2002/49)

134 134 Miljøkrav uden adressat Vandkvalitet Vandrammedirektivet vil: forbedre overfladevandskvalitet i hele EU og bevare drikkevandsforekomster Dansk implementering : Miljømålsloven og Vandplanloven (fremadrettet) forkludret proces med vedtagelsen af de første vandplaner. Danmark dømt ved EU-domstolen i 2014 for manglende rettidig implementering af reglerne! For perioden skal vedtages vandområdeplaner, mens indsatsprogrammer og miljømål for vandløbene mv. nu er løftet op i en række bekendtgørelser. Kvalteten af overfladevandet i Danmark lever pt. generelt ikke op til EU s krav! Forbedringen af vandkvaliteten forudsættes at ske ved indsats fra dels kommunerne (krav til de kommunale forsyningsvirksomheder), dels landbruget.

135 135 Miljøkrav uden adressat Vandplanlægningsloven (1) Hovedindhold: Henholdsvis 3, 2 og 1 år før planperiodes begyndelse offentliggør ministeren et arbejdsprogram, en basisanalyse, en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver samt en vandområdeplan for regeringens planer om forbedring af vandmiljøet for den kommende planperiode, herunder bl.a. en gengivelse af mål og resumé af indsatsprogrammer. Målene og indsatsprogrammer fastlægges i bekendtgørelser, som sendes i offentlig høring inden vedtagelse. Kommunerne og vandrådene kan i den forbindelse bidrage med forslag til indsatsprogrammerne fsva vandløbsindsatser. Efter høringen og eventuelle justeringer af bekendtgørelsesudkast og vandområdeplan vedtages bekendtgørelserne og vandområdeplanen offentliggøres senest på dagen for planperiodens begyndelse Loven styrker lokal inddragelse i vandplanlægningen ved at lade kommunerne udarbejde forslag til hele eller dele af indsatsprogrammerne. Kommunerne skal inddrage lokale vandråd bestående af interesseorganisationer, hvis der blandt disse er et ønske herom. Vandområdeplanen får karakter af et kommunikationsværktøj, der ikke i sig selv er bindende

136 136 Miljøkrav uden adressat Vandplanlægningsloven (2) Konkrete miljømål for vandområdedistrikternes overfladevand og grundvand fastlægges i bekendtgørelser (Bek om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand) Alle overfladevande og alle grundvandsforekomster opnår senest den 22. december 2015 god tilstand, jf 7, stk. 2, pkt. 2. Fristen kan forlænges, hvis særligt behov herfor, jf. 10, stk. 2 Miljøministeren kan for specifikke vandforekomster fastlægge mindre strenge miljømål, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet, jf. 11 Miljøministeren kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, jf. 9. Konkret vurdering.

137 137 Miljøkrav uden adressat Støjbelastning EU har ved direktiv 2002/49 pålagt medlemsstaterne en omfattende støjkortlægningsopgave, gældende for alle større byer, større veje, lufthavne og jernbaner Indeholder ikke krav angående acceptabelt støjniveau Danmark: Bek om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner En del kommune har i dag udarbejdet støjhandlingsplaner: Sammenhængende plan, der beskriver, hvilke handlinger, kommunen vil gennemføre enden for en bestemt periode for at nedbringe støjen. Kan have sammenhæng med kommunens trafik- og miljøplan og/eller med kommuneplanen Kan omfatte hele kommunen eller bare et område med særlige støjproblemer Se Miljøministeriets pjece Styr på støjen

138 Afrunding og spørgsmål 138

139 139 Tak for i dag! Jacob Brandt Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E jab@bechbruun.com Anne Sofie K. Vilsbøll Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E ask@bechbruun.com