Supplerende skønserklæring vedr. Andelsboligforeningen Ankermedet Lønningen, 9990 Skagen

Transkript

1 Vedrørende: Supplerende Syn og Skøn ang Andelsboligforeningen Ankermedet Retten i Hjøring, sag BS 8-448/2013 og 8-691/2013 Søren Alstrup Nielsen Nordjylland Tlf Mobil san@planenergi.dk Skørping den 8. december 2015 Supplerende skønserklæring vedr. Andelsboligforeningen Ankermedet Lønningen, 9990 Skagen Skønsrekvirent: Andelsboligforeningen Ankermedet v/ advokat Ronny Wisholm Advokatfirmaet ARGUMENT Aalborgvej Skørping mod Skønsindstævnte Arne Andersen Vrå A/S v/ advokat Henriks Søndergaard Advokatfirmaet Vingaardhus Vingaardsgade Aalborg ctr. Skønsadciteret UT A/S v/ advokat Hans Mogensen Vestervold Advokater Vester Voldgade Købehavn V NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge 15 DK København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal DK-2450 København SV Tel planenergi@planenergi.dk CVR Nr.: Sags. Ref. 907 P:\Projekter Nordjylland\900\907 Syn & Skøn Lønningen 24, Skagen\Supplerende erklæring\supplerende erklæring.doc Side 1 af 14

2 Indholdsfortegnelse A. Sagens akter... 3 B. Skrivelser... 3 C. Skønsforretning... 3 D. Skønserklæring... 3 E. Honoraroverslag Bilag: C7: Notat fra ny skønsforretning C8: Registrering fra ny skønsforretning E2: Faktura fra Arne Anders Vrå A/S vedr. 1. skønsforretning Side 2 af 14

3 A. Sagens akter Som grundlag for ny skønsforretningen har skønsmanden modtaget flg. sagsakter: Udskrift af retsbogen den 27. februar 2015 Mailbrev af 3. marts 2015 fra advokat Henrik Søndergaard med flg. Bilag: o Supplerende syns- og skønstema fra skønsindstævnte af 3. marts o Faktura fra Arne Andersen Vrå vedr. håndværkerbistand til 1. skønsforretning. Brev af 16. marts 2015 fra advokat Ronny H. Wisholm med flg. Bilag: o Supplerende syns- og skønstema af 30. januar 2015 med spørgsmålene B. Skrivelser I forlængelse af ny skønsforretningen er skønsmanden tilsendt flg. supplerende materiale: Fra rekvirent: Ansøgning om byggetilladelse af 2. april 2007 med tilhørende bilag Byggetilladelse af 1. juni 2007 iht. BRS98 Skrivelse Fugt i Porebeton fra Xella Danmark, november 2008 Uddrag af bygningsreglement for småhuse 1998 Uddrag af SBI-anvisning 189 Småhuse 1998 (Udgået). Uddrag af Husbygningsmaterialer Jens Mollerup C. Skønsforretning Efter skønsmandens gennemgang af sagens akter er der afholdt ny skønsforretning den 3. juni I forlængelse af skønsforretning har skønsmanden udført besigtigelse af ejendommen. Notat fra skønsforretning og registreringer fra besigtigelse er vedhæftet skønserklæring som erklæringsbilag C7 og C8. D. Skønserklæring På baggrund af det foreliggende materiale og det ved skønsforretningen konstaterede, kan skønsmanden efter bedste evne, samvittighed og overbevisning besvare spørgsmålene i supplerende skønstema af 30. januar 2015 spørgsmål samt supplerende skønstema af 3. marts 2015 spørgsmål AAV26-AAV27 som angivet i efterfølgende. Side 3 af 14

4 SUPPLERENDE SYNS-OG SKØNSTEMA AF. 30. JANUAR 2015 FRA ARGUMENT ADVOKATFIRMA Delsvar 1 omhandlende fugt/vandindtrængen og skimmelvækst: Spørgsmål 15: Med henvisning til skønsmandens delsvar 1, hvor skønsmanden udtaler: dog anbefaler skønsmanden, at ny sokkelpuds ikke afsluttes med skråsnit mod tegl men føres i tæt forbindelse med tegl. Med henvisning til BYG erfablad (21) afsnit: fugtspærre ved fundamenter citat: Bemærk, at sokkelpudsen ikke må føres op over fugtspærre, men skal afsluttes i en skrå vinkel ind mod forkant af fugtspærre (figur 8). Og SBI anvisning 224 kap. 4.7 side 82 citat: I fundamenter skal det f.eks. sikres, at pudsen afbrydes ud for fundamentspappen., der ellers kan fungere som en væge, der kan trække fugt op forbi fugtspærren. bedes skønsmanden redegøre for, hvilken norm eller anvisning der ligger til grund for skønsmandens anbefaling om ikke at afslutte sokkelpuds med skråsnit, herunder forholde sig til/oplyse, hvorvidt der er risiko for tilførelse af fugt gennem sokkelpuds i tæt forbindelse med teglsten. Skønsmanden bedes med henvisning til skønsrapportens bilag B2 og de af skønsmanden udførte undersøgelser oplyse, om sokkelpudsen faktuelt er udført med skråsnit og om den etablerede fugtspærre over den udvendige sokkel er ført frem eller kan føres frem, så den afbryder sokkelpudsen, således som det anvises i ovennævnte SBI anvisning og BYG erfa blad. Svar 15: Skønsmandens anbefaling om ikke at afslutte sokkelpunds med skråsnit mod tegl er ikke med baggrund i BYG-erfablad (21) (udgivet 2013), SBI-anvisning 224 (udgivet 2009) eller andre nutidige normer eller anvisninger, men er baseret almindelig byggeskik og skønmandens registreringer. Skønsmanden har i 1. skønserklæring vurderet, at fugt i sokler skyldes vandindtrængning via sokkelpuds og overgang mellem sokkelpuds og murværk. Skønsmanden vurderer, der er større risiko for fugtindtrængning ved murpap, såfremt sokkelpuds og murværk ikke er udført i tæt forbindelse. Skønsmanden kan tilslutte sig, der kan ske fugtopstigning via sokkelpuds til teglstensmur idet pudsen ikke er afbrudt af murpap. Denne fugtopstigning vil dog være minimal og vil naturligt udtørre igen og kan ikke forårsage indvendig fugtophobning i letbeton bagmure. Skønsmanden henviser endvidere til anbefaling omkring dræn i nederste studsfuger. Såfremt sokkelpuds og mørtelfuge under nederste teglsten eftergås omhyggeligt, således ovegang mellem sokkel og tegl lukker tæt for slagregn, ser skønsmanden ingen problemer med at afslutte sokkelpuds med skråsnit i overensstemmelse med nugældende anvisninger. Skønsmanden har ved sine undersøgelser (bilag C5) registreret at sokkelpunds ikke er afsluttet med skråsnit, og overgang mellem sokkelpuds og murværk er mangelfuld og ikke lukker tæt for vandindtrængning under murpap. Murpap er ført frem til forkant af sokkelsten og kan ikke føres frem så den afbryder sokkelpuds. Side 4 af 14

5 Spørgsmål 16: Skønsmanden bedes undersøge og oplyse, hvorvidt bagmur af porebeton vil kunne blive opfugtet ved vandindtrængen i regnskærm, (formur/sokkel) i bunden og danne grobund for skimmel på indvendige side, såfremt der ved overkant sokkel ved bagmur (i gulvniveau) havde været etableret tæt murpap op ad bagvæg og ud under sokkel, som det er anvist på figur 45 i SBI anvisning nr Med henvisning til BYG erfablad (21) bedes skønsmanden bekræfte, om der under afsnittet: Reparation og udbedring erfaringsmæssigt er vist andre udbedringsmetoder end: Åbning af murværk og udbedre fejl i fugtspærre. Skønsmanden bedes be-/afkræfte, at vandsugningsevnen (minutsugning = sugning af g vand pr. dm2 af en tør sten pr. minut) for teglsten (normalsten T 1600 er g/dm2 og for porebeton er variabel mellem 20 og 100 g/dm2 og herefter redegøre for hvilken norm eller anvisning der gør, at skønsmanden finder det forsvarligt at undlade murpap mellem støbt terrændæk og bagmur. Skønsmanden bedes desuden svare på, hvilken norm, anvisning, BYG-erfablad eller lignende almen teknisk fælleseje, der anviser, at man på forsvarlig vis kan undvære fugtspærring mod og under bagmur i en, som den i bebyggelsen udførte sokkelløsning, hvor underkant bagmur er cm under (i gulvniveau) overkant udvendig vandtætnet sokkel. Svar 16: Såfremt murpap var udført som angivet på fig. 45 i SBI anvisning nr. 45, ville den med korrekt udførelse danne tæt fugtspærre mellem overside sokkel og porebetonbagvæg og mellem udvendig side af porebetonbagvæg og hulmursisolering. Der ville således ikke kunne ske opfugtning i bunden af porebetonbagvæg fra vandindtrængning i formur/sokkel. BYG-erfablad (21) angiver under afsnittet Reparation og Udbedring med overskriften Ved fundamenter : Der er typisk ikke andre muligheder end at åbne murværket og udbedre fejl i fugtspærren ( figur 2,4 og 5). Skønsmanden kan bekræfte, at vandsugningsevnen (minutsugning = sugning af g vand pr. dm2 af en tør sten pr. minut) for teglsten (normalsten T 1600 er g/dm2 og for porebeton er variabel mellem 20 og 100 g/dm2. Kilde: Jens Mollerup Husbygningsmaterialer. Skønsmanden har ikke anbefalet, der etableres fugtspærre mellem sokkel og porebetonbagvæg. Undladelse af murpap er ikke i overensstemmelse med anvisninger, men manglende murpap er if. Skønsmandens vurdering ikke årsag til forhøjet fugtindhold i bagvægge og skønsmanden vurderer ikke, den betragtelige merudgift til etablering af pap under vægge vil give nogen væsentlig større sikkerhed mod fugtskader. Som anført i tidligere erklæring, opfatter skønsmanden utæt sokkelkontruktion som den direkte årsag til fugtophobning i sokler, som i visse boliger viser sig som forøget fugtindhold i bund af porebetonbagvæg. Problemstilling forværres ved, at hulmursisolering mellem murpap og overkant lecablokke er udført med mineraluld, der kan holde på fugten. (tegning, bilag AAV12). Side 5 af 14

6 Spørgsmål 17: Skønsmanden bedes be- eller afkræfte, at der ved den supplerende besigtigelse blev foretaget fugtmålinger af Goritas invendigt i bagmure alle de steder, hvor der blev foretaget destruktive undersøgelser i sokler udvendigt. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt beslutningen om den eksakte placering af de destruktive undersøgelser i sokkel blev foretaget 1) Af skønsmanden. 2) Ud for de steder, hvor der i bagmure af Goritas var blevet målt forhøjede fugtkoncentrationer. Specielt med reference til bolig nr. 7 og 8, hvor der af skønsindstævnte tidligere er forsøgt foretaget udbedring/udtørring med sokkelventiler og varmestave. Skønsmanden bedes foretage fugtmålinger i bagmure ved gulvniveau pr. 0,5 m i alle ydervægge i alle boliger, der tidligere er forsøgt udbedret af skønsindstævnte med henblik på, at skønsmanden kan be-/afkræfte udbedringsmetodens virkningsgrad. Skønsmanden bedes oplyse, om det med rimelig sikkerhed kan forventes, at der ikke over tid igen vil ophobe sig fugt under murpap, isolering og porebeton og i porebeton bagmure. Ovennævnte fugtmålinger bedes påført plantegninger for de enkelte boliger, således at det entydigt kan fastslås, hvilken fugtmåling, der er taget hvor og i hvilken bolig. Svar 17: Der er i forbindelse med 1. skønserklæring foretaget fugtmålinger i boligerne nr. 7,8,12,30 og 44 ved ydervægge jf. bilag C6. Der er i forbindelse med 1. skønserklæring udført destruktive indgreb ved sokler i boligerne nr. 7, 8, 12 og 30. jf. Bilag C5 Der er if. Sagsbilag nr. 10 tidligere udført destruktive indgreb i sokler ved bolig nr. 44. Skønsmanden kan bekræfte, der er foretaget fugtmålinger af Goritas indvendigt i bagmure alle de steder, hvor der blev foretaget destruktive undersøgelser i sokler udvendigt. Plan for gennemførelse af destruktive undersøgelser og fugt- og skimmeundersøgelser blev gennemgået med sagens parter forud for supplerende undersøgelser. Eksakt placering af destruktive indgreb, fugtmålinger og skimmeundersøgelser blev fastlagt på stedet af skønsmanden i samråd med Goritas. Sagens parter deltog i supplerende undersøgelser og blev løbende orienteret omkring undersøgelser. Skønsmanden fik ingen bemærkninger til sine valg vedr. destruktive indgreb, og der blev ikke udtrykt ønske omkring yderligere undersøgelser. Skønsmanden har udført supplerende fugtmålinger ved gulvniveau og kontrolmålinger i ca. 1,5m. højde. Lokalisering og resultater af fugtmålinger fremgår af bilag C7 og C8. Skønsmanden kan i overensstemmelse med 1. skønserklæring delsvar 1, og svar AAV1.1-AAV1.3 konstatere en positiv effekt af den foretagede udvendig sokkeltætning på gavle af boligerne 30 og 32. Fugtindhold i disse boliger er væsentlig lavere end øvrige boliger, hvor der tidligere er konstateret fugtproblemer. Skønsmanden kan ikke se en positiv effekt af udbedringsarbejder med sokkelventilering og varmetråde, hvor dette ikke er kombineret med en udvendig tætning af sokkel. Side 6 af 14

7 Skønsmanden vurderer, der med rimelig sikkerhed kan forventes, at der ikke over tid igen vil ophobe sig fugt under murpap, i isolering og porebeton, såfremt kilden til fugtpåvirkning standses jf. delsvar 1. Skønsmanden vurder jf. delsvar 1, det er nødvendigt at udskifte våd mineraluldsisolering ved meget fugtige sokler/bagvægge. Skønsmanden anbefaler, våd mineraluldsisolering udskiftes med polystyren isolering. Spørgsmål 18: Skønsmanden bedes be- eller afkræfte, om porebeton er et hygroskopisk materiale med kapilarsugende egenskaber, hvorvidt porebeton som en følge af materialets egenskaber ved en give relativ luftfugtighed og i ligevægt med luft indeholder mere vand end tegl og hvorvidt fugtindholdet i et givent hygroskopisk materiale har en sammenhæng med risikoen for skimmeldannelser i vækstlag som filt/tapet pålimet dette materiale. Skønsmanden bedes med henvisning til relevant dokumentationsmateriale oplyse, om materialeegenskaberne vedrørende fugtoptagelse og afgivelse for henholdsvis tegl og porebeton skærper eller letter behovet for fugtspærring/fugtsikring ved anvendelse af de 2 materialer som bagmur i fugtrisikomiljø som ved en sokkel (med reference til skønserklæringens bilag 2 samt SBI anvisning 224, figur 45). Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt producenter af porebeton normalt anviser brug af fugtspærre mellem og op ad bagmur og sokkel specielt med henvisning til, at der ved den udførte sokkelløsning (som i nærværende sag) ikke er drænmulighed eller diffusionsmulighed for indtrængende vand/fugtophobning i den fugtsugende mineraluldisolering, der er anvendt mellem bagmur og udvendig sokkelsten. Skønsmanden bedes besvare, hvorvidt almen tilgængeligt, teknisk fælleseje, normer og SBIanvisninger, BYG erfablade og udførelseshåndbøger i forbindelse med projektering og udførelse af bygningsdele, anviser, at der SKAL udføres fugtspærre op ad bagmurens nederste stykke samt under bagmure, når bagmure udføres af hygroskopisk og kapilarsugende materialer som eksempelvis tegl eller porebeton. Svar 18: Porebeton har i lighed med de fleste andre byggematerialer, herunder tegl, kapillarsugende egenskaber og hygroskopiske egenskaber (evne til at optage og afgive fugt), hvilket er en fordel for indeklimaet, idet hygroskobiske overflader kan optage fugt, når luftfugtigheden er høj og afgive den igen, når den er lav. Porebeton har mindre vægtfylde/større luftindhold end tegl, og kan dermed indeholde mere vand end tegl, porebeton vil således ved en given relativ luftfugtighed og i ligevægt med luft indeholde mere vand end tegl. Skimmelvækst kræver høj fugtkoncentration samt tilstedeværelse at organisk materiale (eksempelvis tapet og tapetklister) og der er således en direkte sammenhæng mellem fugtindhold i tapet/filt og risiko for skimmelvækst, men ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem skimmelvækst og bagvæggens hygroskobiske egenskaber. Side 7 af 14

8 Skønsmanden har ikke i faglitteratur eller ved kontakt til Teknologisk Institut kunnet finde belæg for at konkludere, hvorvidt anvendelse af tegl eller porebeton som bagmur skærper eller letter behovet for fugtspærring/fugtsikring. Leverandørtegninger fra producenter af porebeton samt lærebøger, SBI-anvisninger, udførelseshåndbøger mv. angiver samstemmende, at der skal udlægges pap under bagmur til hindring af fugtopstigning samt pap i bunden af hulmur, der sikrer at vand i hulmur kan ledes ud gennem formur. Spørgsmål 19: Skønsmanden bedes anføre, hvorvidt der er teknisk belæg for/almen kendt erfaringsgrundlag, der tilsiger, at det er muligt at tætne en regnskærm bestående af murværk/sikre mod fugt og vandgennemtrængning i murværk ved vedvarende slagregn, alene ved overfladebehandling eller imprægnering udvendigt fra, jf. Byg erfa blad nr. (21) afsnittet: Imprægnering og overfladebehandling. Skønsmanden bedes svare på, hvorvidt der er risiko for, at der efter udbedring efter skønserklæringens anvisninger kan trænge fugt gennem nederste liggefuge grundet revnedannelse med baggrund i forskellige temperatur udvidelses koefficienter for henholdsvis tegl og lecasten samt studsfuger og utætheder i samlinger af murpap, hvorefter der ophobes fugt på ny i sokkelisolering og bagmur med risiko for opblomstring af skimmelsvamp på indvendig side af bagmure efter en periode på indtil 5 år eller længere tid. Skønsmanden bedes vurdere, om der vil være større eller mindre risiko for genopfugtning af bagmur og skimmeldannelser på ny, såfremt der foretages en udbedring, der etablerer tæt fugtspærre, som det er anvist i SBI anvendelse nr. 224, jf. figur 45. Svar 19: Der er ikke teknisk belæg for/erfaringsgrundlag der tilsiger at det er muligt at tætne utæt murværk ved imprægnering. Utæt murværks skyldes oftest utætte mørtelfuger eller revner i murværk og jf. byg erfa blad (21) trænger der erfaringsmæssigt kun meget små regnmængder gennem en korrekt opmuret ½- stens teglvæg. Ved skønsmandens registrering er der ikke konstateret svigt i opmuringen og den udvendige vandskuring med Skalcem 200 har minimeret risikoen for indtrængende regnvand yderligere. Skønsmanden vurderer, der er risiko for, at der kan trænge fugt ind i sokkelkonstruktionen ved overgang mellem sokkelsten og murværk, såfremt eftergåelse af sokkelpuds og dennes afslutning mod murpap ikke udføres omhyggeligt og i overensstemmelse med skønsmandens anvisninger. Fugt og temperaturbevægelser kan ligeledes over tid medføres små revnedannelser i nederste liggefuge, der kan medføre en risiko for vandindtrængning i sokkelkonstruktion. Fugtindtrængning over murpap forventes at bortdræne naturligt igen via åbniger i nederste studsfuger, eller ventileret væk. Fugt under murpap kan ophobes i mineraluldsisoleringen og i særlige ugunstige situationer medføre en forøget fugtophobning i bunden af porebetonbagvægge. Fugt i porebetonbagvægge medfører en forøget risiko for skimmelvækst. Såfremt der foretages en udbedring, der etablerer tæt fugtspærre mellem overkant sokkel og bagmur og mellem bagmur og hulmursisolering i sokkel jf. fig. 45 i SBI anvisning 224, er bunden af bagmur fugtteknisk adskilt fra sokkel og hulmur, og der vil derfor være mindre risiko for genopfugtning og skimmelvækst. Side 8 af 14

9 Spørgsmål 20: Skønsmanden bedes detaljeret redegøre for, hvorledes den anslåede udbedringsøkonomi fremkommer, herunder den med udbedringen medgåede tid, normal fagmæssig timeløn samt materialeforbrug, byggepladsomkostninger, nødvendig reetablering indvendigt og udvendigt samt mængder og omfang m.v. og oplyse, om skønsmanden har indregnet udførelse af udbedringsprojekt/specifikke anvisninger. Svar 20: Sokler: Reparation af sokkelpuds og etablering af sokkelventilering skønnes at andrage kr. 100 pr. løbende meter sokkel. Skønsmanden har ikke opmålt sokkellængder. Som tillæg til ovenstående skal hulmursisolering udskiftes, hvor der er særlig fugtophobning. Skønsmanden har afsat ca. kr ,- til dette arbejde. Fugt og skimmel indvendig: Afrensning af skimmel og følgearbejder til tømrer- og malerarbejde i boliger med konstateret skimmevækst er vurderet til: Materialeudgifter: kr Arbejdsløn, mandetimer a. kr. 395: kr Der er i ovenstående udgifter ikke indregnet særlige byggepladsomkostninger eller projekteringsomkostninger. Alle priser er excl. moms Spørgsmål 21: Skønsmanden bedes tillige specificere og anslå de samlede udbedringsomkostninger pr. bolig ved at udbedre sokler, således at der etableres fugtspærre som anvist i SBI anvisning nr. 224, figur 45. Svar 21: Eftergåelse af sokler med etablering af fugtspærre under bagmur iht. Fig. 45 i SBI anvisning nr. 224 kan udføres på flg. måde: 2 skifter i letklinkesten under murpap i sokler nedbrydes etapevis i længder af ca.1m. Mineraluldsisolering i hulmur under murpap fjernes. Fuge mellem råbeton og bagvæg i porebeton opskæres med bajonetsav. Murpap indlægges mellem råbeton og bagvæg og fuge lukkes med klæb. Murpap føres op langs bagmur og ud til forkant af teglstensmur. Ny polystyren hulmursisolering etableres og sokkelsten genopmures. Næste sektion udføres efter samme princip. Murpap udføres med klæbede overlæg. Ny sokkelpuds i top af sokkel og reparation af sokkelpuds i øvrigt. Sokkelpuds afsluttes med skråsnit mod murpap. Ovenstående udbedring vurderes at kunne udføres af en murersvend på 5 arbejdstimer a. kr. 395 pr. løbende meter sokkel. Materialeudgifter skønnes at andrage kr. 500,- pr. løbende meter sokkel. Priser er excl. Moms. Skønsmanden har ikke opmålt sokkellængder for de forskellige boligtyper. Side 9 af 14

10 Spørgsmål 22: Skønsmanden bedes undersøge og oplyse, om den faktuelt udførte detailløsning ved formur, sokkel og bagmur, herunder for så vidt angår etablering af fugtspærre og murpap er udført i overensstemmelse med byggeansøgning og byggetilladelse. Svar 22: Skønsmanden er forelagt 3 tegninger vedr. sokkel med forskellige udførelsesprincipper. Sokkeldetalje som grudlag for ansøgning om byggetilladelse (materiale fremsendt af rekvirent, tegning (99)4.01, nummereret side 54): Detaljen angiver udstøbt råbetonlag med terrændækisolering. Råbeton afbrudt med kuldebrosisolering mod sokkel. Pap er udlagt som radonspærre under råbeton og før op på indvendig side af bagmur til overkant gulv. I hulmur er der indlagt murpap over mineraluldsisolering og øverste sokkelsten, klæbet til bagmur. Sokkeldetalje udleveret af skønsindstævnte til første 1. skønsforretning (Bilag B3 i oprindelig skønserklæring): Sokkeldetalje er identisk med detalje fra ansøgning om byggetilladelse med den afvigelse, at pap som radonspærre ikke er ført op på indvendig side af bagmur, men i stedet er ført hen over nederste sokkelsten og fungerer som fugtspærre mellem sokkel og bagmur. Den faktuelt udførte sokkelløsning (Bilag B2 i oprindelig skønserklæring): Der er ikke udført pap som radonspærre, terrændæk er i stedet udstøbt hen over sokkel som erstatning for sokkelsten. Terrændæk udgør radonspærre. Bagmur er således ikke beskyttet med pap mod fugt fra mineraluldsisolering i sokkel under de to øverste sokkelsten eller beskyttet med pap mod fugtopstigning i bagmur, hverken i tegninger som grundlag for byggeansøgning eller i tegninger som faktisk udført. Delsvar 2 omhandlende facader, træbeklædning - fugt: Spørgsmål 23: Skønsmanden bedes oplyse, om det fremgår af en norm eller anvisning, at det ikke er nødvendigt at ventilere bagved træbeklædning med fer og not. Der henvises til TRÆ 55-træfacader-udvendige bræddebeklædninger. Endvidere bedes skønsmanden oplyse, om det ved udbedring som foreslået af skønsmanden, er nødvendigt at demontere træbeklædning for at kunne sikre mod fugtindtrængen og i bekræftende fald oplyse, hvorvidt demontering og genmontering af træbeklædning samt nødvendig malerbehandling er indeholdt i de af skønsmanden estimerede udbedringsomkostninger. Svar 23: Skønsmandens delsvar 2 tager udgangspunkt i TRÆ 55-facader, side 7, citat: Nye undersøgelser af træfacaders fugtindhold viser, at det normalt er unødvendigt at ventilere hulrummet, hvilket kan forenkle udførelsen, f.eks. ved vinduer, døre og tagfod. Samtidig opnås en bedre beskyttelse mod dobbeltsidig brand, se Brandkrav. Ventilation af hulrummet kan undlades for sædvanlige bræddebeklædninger, forudsat at hulrummet er mindst 20 mm dyb, se figur 4, at ydervæggen er udført med en tæt dampspærre iht. Kravene i bygningsreglementet og udført med Side 10 af 14

11 diffusionsåben vindspærre med en Z-værdi, afpasset efter den anvendte dampspærre, ofte under 10 GPa s m 2 /kg. Træ 55 angiver dog, der bør udføres lodrette afstandslister bag vandret forskallingsunderlag ved bræddebeklædninger med fer- og not, således evt. vandindtrængning ikke kan samle sig ved forskallingsunderlag. Skønsmanden vurderer ikke, der er sammenhæng mellem manglede afstandslister og fugt i ydervægskonstruktioner. Skønsmandens udbedringsforslag i delsvar 2 omhandler en fugning mellem murværk og forskallingsunderlag bag afdækningsprofil som sikring mod, at slagregn kan presses ind i hulmur. Skønsmanden vurderer ikke, der er behov for demontering af træbeklædning eller afdækningsprofil for at udføre fugning. Øvrige svar: Spørgsmål 24: Med henvisning til skønsmandens svar på spørgsmål 11, hvor skønsmanden konstaterer: Der kan i hovedparten af badeværelserne konstateres skrukke gulvklinker (gulvklinker, der mangler vedhæftning til underlag) og at skønsmanden antager, at årsagen til den manglende vedhæftning er hidrørende fra temperaturbevægelser i underlagt grundet varmeslager langs vægge, bedes skønsmanden ved destruktive indgreb i en eller to boliger under skrukke klinker undersøge, hvorvidt skønsmandens ovennævnte antagelse faktuelt er tilfældet og efterfølgende besvare følgende: Der henvises til: Gulvbranchens samarbejde- og oplysningsråd kap lægning, hvori der står: flisegulve skal understøttes i fuld flade af et bærende undergulv. Da fliser er uelastiske må undergulvet ikke få nævneværdige deformationer og det skal derfor have stor stivhed og dimensionsstabilitet for at hindre revnedannelser. Skønsmanden bedes svare på, om det er i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik, at der forekommer skrukke klinker i flisegulvet i hovedparten af badeværelserne. Skønsmanden bedes tillige undersøge og svare på, hvorvidt der kan konstateres skrukke fliser i baggange og gangarealer med flisebelægning i 5 tilfældigt udvalgte boliger, herunder i ejendommen Lønningen 44. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det er sædvanligt, at flisegulve, hvor der i undergulve ligger varmerør eller gulvvarmerør forekommer skrukke klinker på grund af varmeslangernes temperatur og om det i øvrigt er i overensstemmelse med gældende krav til underlag og flisebelægning, at der må fremkomme skrukke klinker/fliser ved sådanne gulve. Skønsmanden bedes undersøge, hvorvidt 3 tilfældige af skønsmanden udvalgte fliseproducenter/leverandører, opretholder produktgarantidækning, når der er tale om fliser, er der lagt uden tilstrækkelig vedhæftning eller understøtning af fliser i fuld flade. Side 11 af 14

12 Skønsmanden bedes oplyse, hvad en normal timeløn for en faguddannet murer er og herefter anslå det antal timer, der vil medgå til at udbedre 1 stk. skruk flise, inkl. kørsel, undersøgelse afog fremskaffelse af eksakt matchende flisetype, ophugning, oprensning, reparation af vådrumsmembran, nylægning samt fugning og efterfølgende rengøring. Endvidere bedes skønsmanden anslå omkostningerne til materialer, ligeledes til udbedring af 1 stk. skruk flise. Svar 24: Skønsmanden har udført destruktive indgreb ved fliser med skruk i 4 stk. badeværelser jf. bilag C7 og C8. I alle badeværelser blev der registreret intakt plant betonunderlag uden frilagte varmeslanger. I alle badeværelser er skrukke fliser registrerede som tilskårne fliser langs vægafgrænsninger med manglende eller ringe vedhæftning af fliseklæb til gulvklinker. Skønsmanden vurderer på baggrund af de destruktive indgreb, at skruk på gulvklinker ikke kan tilskrives temperaturbevægelser fra varmeslanger eller ukorrekt underlag. Skønsmanden vurderer, der er svigt ved udlægningen af gulvklinker, idet fliseklæb langs afgrænsende vægge er afbundet (danner hinde) inden tilskårne gulvklinker er nedlagt. Fliseklæb er således ikke masseret mod gulvklinke og danner ikke korrekt vedhæftning til klinke. Det er ikke i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik, eller leverandørernes anvisninger, at nedlægge gulvklinker således at fliseklæb ikke har vedhæftning til klinker. Skønsmanden har undersøgt 5 tilfældige boliger for skrukke fliser i gange og baggange. Resultatet af undersøgelser fremgår af bilag C7 og C8. Der er registeret fra 2 til 8 stk. skrukke gulvklinker pr. bolig. Skønsmanden har ikke kendskab til fliseproducenter, eller producenter i øvrigt, hvor produktgaranti opretholdes, såfremt en skade kan tilskrives ikke korrekt udførelse. Skønsmanden vurderer normal timeløn for en faguddannet murer til kr. 395 excl. Moms. Udskiftning af gulvklinke skal udføres i flere arbejdsomgange, idet der skal tages hensyn til tørretid på vådrumsmembran, fliseklæber og klinkefuge. Flg. arbejdsgange skal påregnes: 1. Ophugning af gulvklinke og reparation af vådrumsmembran. 2. Udlægning af ny gulvklinke 3. Fugning af gulvklinke 4. Rengøring og elastisk fugning mellem gulvklinke og sokkelklinke. Hver aktivitet er kortvarig, hvorfor det er køretid og antal af gulvklinker der bestemmer prisen pr. gulvklinke. If. Skønsmandens oplysninger er der reserveklinker i nødvendig omfang deponeret i loftrum ved alle boliger, hvorfor der ikke skal påregnes tid til fremskaffelse af eksakt matchende flisetyper. Spørgsmål 25: Med henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, 3, 6, 7, 10 og 11 bedes skønsmanden oplyse, om de udbedringsomkostninger, der estimeres af skønsmanden omhandler en enkelt ejendom eller alle de ejendomme, hvor de pågældende forhold er konstateret/registreret. Side 12 af 14

13 Svar 25: Udbedringsomkostninger ved besvarelse af spørgsmålene 2,3,6,7,10 og 11 er samlede skønnede udbedringsomkostninger excl. Moms. Skadsomfang er vurderet ud fra skønsmandens registreringer og rekvirentens skadesopgørelser. SUPPLERENDE SYNS-OG SKØNSTEMA AF. 3. MARTS 2015 FRA ADVOKATFIRMAET VINGAARDS- HUS Spørgsmål AAV 26 Såfremt skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 15 vurderer, at der er risiko for tilførelse af fugt gennem sokkelpuds i tæt forbindelse med teglsten, bedes skønsmanden nærmere redegøre for graden af en sådan risiko, herunder hvorvidt dette giver skønsmanden anledning til at foreslå en anden udbedringsmetode i forhold til besvarelsen af spørgsmål 1. Svar AAV 26: Skønsmanden vurderer ikke, der er risiko for tilførsel af fugt til hulmur gennem sokkelpuds i tæt forbindelse med teglsten. Skønsmanden vurderer der er risiko for fugtophobning i skalmur og evt. afskalninger af udvendig vandskuring af murværk ved sokkelpuds i tæt forbindelse med teglsten. Alternativ udbedring med skråsnit mod murpap er angivet i besvarelse af spørgsmål 15. Spørgsmål AAV 27 I forlængelse af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 21 bedes skønsmanden vurdere og oplyse, hvorvidt en sådan udbedring medfører en forbedring af byggeriet sammenholdt med den udbedringsløsning, skønsmanden har anbefalet i svaret på spørgsmål 1. Forbedringen bedes nærmere beskrevet og værdisat. Skønsmanden bedes be- eller afkræfte, at SBI-anvisning nr. 224 ikke er gældende for byggeriet. Svar AAV27: Udbedringsomkostninger i svar 21 angiver omkostninger til udbedring af fugtskader og sikring mod nye fugtskader. Udbedringsomkostninger vurderes ikke som en forbedring i forhold til skønsmandens udbedringsforslag. SBI anvisning nr udgave er udkommet i 2009 og var således først gældende efter afslutningen af byggeriet. PlanEnergi den 8. december 2015 Søren Alstrup Nielsen Side 13 af 14

14 E. Honoraroverslag Honorar skønsmand:50 timer a. kr. 975 kr ,00 Udlæg, AAV bistand til 1. skønsforretning jf. bilag E2 kr ,00 Udlæg, kørsel: 276 km. a. kr. 3,70 kr ,20 I alt ekskl. Moms kr ,20 Skønsmanden gør opmærksom på, omkostninger til skønsindstævntes medvirken til destruktive indgreb ved ny skønsforretning ikke er faktureret til skønsmanden og dermed ikke indgår i skønsmandens honoraropgørelse. Skønserklæring er fremsendt pr. mail til: - Retten i Hjørring, mail: ret.hjo@domstol.dk - Advokat Ronny H. Wisholm, mail: rhw@argument.dk - Advokat Henrik Søndergaard, mail: hso@vingaardshus.dk - Advokat Hans Mogensen, mail: hm@vestervoldadvokater.dk Side 14 af 14