Aarhus Kommunes internationale samarbejder

Transkript

1 Aarhus Kommunes internationale samarbejder Til drøftelse på temamødet mellem Internationaliseringsudvalget og Magistraten 2. maj 2016 Side 1 af 6 1. Baggrund Aarhus Kommune indgår i en lang række internationale forbindelser og samarbejdsrelationer. Disse omfatter foruden internationale besøg og modtagelser på Rådhuset, EU-kontoret i Bruxelles, deltagelse i internationale bynetværk (Nordic City Network, Union of the Baltic Cities, Eurocities, SmartCities) m.v. Endvidere foregår der på de forskellige magistratsafdelingers fagområder fagligt samarbejde, studierejser, inspiration og erfaringsudveksling. Formålet med de internationale samarbejder og relationer er typisk at udveksle erfaringer og hente inspiration til Aarhus Kommunes opgaveløsning, eller de har et strategisk erhvervsmæssigt sigte. De seneste fire år har Aarhus Kommune haft kontakt til eller samarbejde med mindst 144 forskellige byer 100 i Europa, 14 i Nordamerika og 30 i resten af verden, herunder Kina og Sydøstasien. Senest har antiradikaliseringsindsatsen i MBU og MSB og den store internationale omtale af Aarhus-modellen været medvirkende til, at Aarhus har fået internationale kontakter til byer i hele verden. BORGMESTERENS AFDELING Sekretariat og HR Aarhus Kommune Byråds- og Ledelsessekretariatet Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte [email protected] Sag: 15/ Sagsbehandler: Peter Marker/Jørn Nim Jensen Blandt kommunens officielle venskabsbyer er det især Harbin i Kina og de nordiske venskabsbyer (Bergen, Göteborg, Turku/Åbo) der samarbejdes med, mens samarbejdet med Rostock i Tyskland, Skt. Petersborg i Rusland og Novi Sad i Serbien er begrænset. Med henblik på at understøtte kommunens mål om vækst, udvikling og Aarhus som en international by foreslås, at Internationaliseringsudvalget og Magistraten drøfter Aarhus Kommunes internationale samarbejdsrelationer. 2. Venskabsbyerne De traditionelle venskabsbysamarbejder opstod i forlængelse af afslutningen af 2. verdenskrig. Formålet var at fremme kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og mellemfolkelige bånd, og dermed bidrage til forståelse og fredelig sameksistens.

2 Efterfølgende har de formelle venskabsbyaftaler også været anvendt ud fra et strategisk erhvervsmæssigt sigte til at åbne døre for erhvervslivet i forhold til lande med andre politiske systemer, og til fremme af demokrati og udvikling. Side 2 af 6 Aarhus har siden 1946 haft officielle venskabsbyaftaler med de næststørste byer i Norge (Bergen), Sverige (Göteborg) og Finland (Turku/Åbo). Siden først i 1960 erne har Aarhus ligeledes haft venskabsbyaftaler med Qaqortoq/Julianehåb (Kujalleg) i Grønland, og Rostock som den vigtigste havneby i det daværende Østtyskland (DDR). I 1984 underskrev Aarhus en venskabsby- og erhvervsmæssig samarbejdsaftale med Harbin, som er provinshovedstad i Heilongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina. Aftalen kom i stand efter ønske fra udenrigsministerierne i både Beijing og København, samt efter tilskyndelse fra flere østjyske virksomheder. Efter afslutningen af Den Kolde Krig blev der i 1989 indgået venskabsbyaftale mellem Aarhus og Skt. Petersborg i Rusland. Formålet var at styrke de kulturelle og forretningsmæssige relationer. Efter opløsningen af Jugoslavien blev endvidere i 2000 på opfordring fra Udenrigsministeriet og KL indgået aftale om venskabelig dialog mellem Aarhus Kommune og den næststørste by i Serbien, Novi Sad. Endelig er der i 2007 underskrevet en hensigtserklæring om samarbejde mellem Aarhus Kommune og byen Lviv i det vestlige Ukraine. Venskabsbysamarbejdet er hovedsageligt fokuseret på områderne skole, kultur og fritid (skoleudveksling, kulturelle arrangementer m.v.) samt erhverv. De fire nordiske venskabsbyer mødes hvert andet år til et venskabsbyseminar, hvor der sættes fokus på byudvikling, velfærdsteknologi, ligestilling m.v. Samarbejdet med de nordiske venskabsbyer har værdi først og fremmest i form af videndeling og gensidig inspiration i forhold til løsning af de kommunale kerneopgaver. Det skyldes de historiske, sproglige og kulturelle bånd, samt at landenes politiske systemer og velfærdssamfund ligner det danske. Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og Aarhus Kommune har eksempelvis på socialområdet hjulpet Kujalleq Kommune ved udlån/udstationering af medarbejdere.

3 Det erhvervsrettede samarbejde gælder måske især i relation til kommunens kinesiske venskabsby, Harbin, hvor der siden januar 2010 er foregået et intensivt samarbejde inden for især energi-, miljø- og landbrugsområdet med involvering af danske og kinesiske virksomheder. Side 3 af 6 Samarbejdet med Harbin har bidraget til at åbne døre for dansk erhvervsliv, samt at øge den mellemkulturelle forståelse. Aktuelt er det ved at blive undersøgt om det asiatiske perspektiv evt. kan udvides til også at omfatte Pudong New Area i Shanghai samt den kinesiske by Nanjing. I forhold til Rostock i Tyskland er der på fritids- og kulturområdet et løbende samarbejde med Aarhus (sejlsport, besøg af orkestre m.v.). Samarbejdet med Skt. Petersborg i Rusland og Novi Sad i Serbien er begrænset. 3. Faglige samarbejder og erfaringsudveksling Vilkårene og behovet for faste venskabsbyaftaler har ændret sig over årene. På erhvervsområdet har internationaliseringen betydet, at der i dag indgås mange samarbejdsrelationer med byer i hele verden uden kommunens aktive medvirken. Såfremt virksomhederne har behov for etablering på nye eksportmarkeder vil kontakten typisk gå via Udenrigsministeriet, Dansk Eksportråd, brancheorganisationer, private rådgivningsfirmaer el.lign. Tilsvarende har uddannelsesinstitutionerne (Aarhus Universitet, VIA University College etc.) selv omfattende internationale kontakter. I konsekvens heraf besluttede Aarhus Byråd allerede i 1991, at Aarhus Kommune ikke skal indgå flere traditionelle venskabsbyaftaler. I stedet tilstræbes målrettede, tidsbegrænsede partnerskabsaftaler med kommuner, myndigheder, og samarbejdspartnere i andre lande inden for konkrete områder, som kan styrke den kommunale opgavevaretagelse eller styrke den erhvervsmæssige udvikling i Aarhus. Dette princip er også fastlagt i den Internationale Strategi for Aarhus Kommune vedtaget i Aarhus Byråd i 2009, hvoraf det fremgår, at det internationale arbejde er decentralt forankret i de enkelte magistratsafdelinger i sammenhæng med kerneopgaverne.

4 Efter Byrådets beslutning i 1991 har de respektive magistratsafdelinger i Aarhus Kommune indgået i et omfattende internationalt og mere målrettet samarbejde med byer i hele verden. Side 4 af 6 Der blev i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt Aarhus Kommunes forvaltninger, Aarhus Vand A/S og Aarhus Havn. Undersøgelsen viste, at Aarhus de seneste fire år har haft kontakt til mindst 144 forskellige byer 100 i Europa, 14 i Nordamerika og 30 i resten af resten af verden, herunder Kina og Sydøstasien. De konkrete samarbejdsrelationer på de forskellige fagområder de seneste fire år omfatter bl.a. Beskæftigelsesforvaltningen (jobcenter i Serbien), MSO om velfærdsteknologi, MKB på biblioteksområdet med Chicago i USA, kontakter om samarbejder med Tyrkiet, Indonesien etc. Desuden foregår der konkrete internationale samarbejder i forhold til en række forskellige tværgående emner (digitalisering, integration, udsatte boligområder etc.). Det gælder særligt den omfattende kontakt som MBU, MSB og BA har haft med over 200 medier fra lande i hele verden om antiradikalisering, som følge af den store internationale omtale af Aarhus-modellen. 4. Bynetværk Sideløbende med venskabsbysamarbejderne og de konkrete faglige samarbejder er Aarhus Kommune sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland repræsenteret i EU-kontoret i Bruxelles (Central Denmark EU-Office). Herudover er Aarhus Kommune medlem af en række forskellige bynetværk (Nordic City Network, Union of the Baltic Cities, Eurocities, SmartCities m.v.). Senest har Aarhus som følge af antiradikaliseringsarbejdet fået en fremtrædende plads i Strong Cities Network. 5. Til drøftelse Med baggrund i den faktiske anvendelse af venskabsbyaftalerne i Aarhus Kommune og henblik på at understøtte kommunens mål om vækst, udvikling og Aarhus som en international by foreslås, at Aarhus Kommunes internationale samarbejdsrelationer drøftes. Af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse i 2015 fremgår det, at magistratsafdelingerne i forhold til fremtidige internationale samarbejdsrelationer

5 især ønsker at samarbejde med byer i England/Irland, Vesteuropa/EU-lande og Nordamerika. Side 5 af 6 Dette billede ses også i den seneste KL-opgørelse (fra 2009) af de danske kommuners venskabsbysamarbejder, som viser, at kommunerne især har venskabsbyer i de nordiske lande og i Danmarks øvrige nærmeste EU-nabolande. Desuden er ønsket om samarbejde drevet af et fagligt, målrettet behov, som kan bidrage til at udvikle den kommunale opgavevaretagelse eller styrke den erhvervsmæssige udvikling i Aarhus Kommune. Det kunne på baggrund heraf overvejes, om Aarhus Kommune evt. bør søge at indgå i tættere samarbejdsrelationer på konkrete områder med de næststørste byer eller havnebyer i de nærmeste EU-nabolande Tyskland (Hamborg), England (f.eks. Manchester) og Polen (f.eks. Gdansk). Herudover kunne det ligeledes overvejes, om det på baggrund af de aktuelle undersøgelserne og ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv, vil være relevant for virksomhederne i Aarhus området at søge at etablere tættere relationer i forhold til større byer i USA (f.eks. Chicago), samt om det asiatiske perspektiv kan udvides til også at omfatte Pudong New Area i Shanghai og Nanjing. Det kunne i sammenhæng hermed overvejes, hvordan Aarhus Kommunes byrelationer kan kobles med nationale strategier og indsatser på erhvervsområdet m.v. Tidligere beslutninger Aarhus Byråd besluttede i september 1991 i Indstilling om eventuel etablering af venskabsbyforbindelse med en by i et EF-land, at Aarhus ikke skal indgå flere traditionelle venskabsbyaftaler. Indstilling om Handlingsplan for det internationale arbejde blev vedtaget i Magistraten marts Indstilling om Fremme af demokrati i Forbundsrepublikken Jugoslavien ved etablering af kommunepartnerskaber blev vedtaget i Byrådet november I marts 2004 vedtog Byrådet en International strategi for Århus Kommune. Venskabsbysamarbejdet indgik som ét af de 8 indsatsområder. Den internationale strategi blev fulgt op af indstilling om International handlingsplan for Århus Kommune, 2005.

6 Revision af Århus Kommunes internationale strategi blev vedtaget i Byrådet marts Side 6 af 6 I december 2014 besluttede Byrådet i forlængelse af budgetforliget for B2015 at nedsætte et Internationaliseringsudvalg, som et midlertidigt ad hoc-udvalg efter styrelseslovens 17, stk. 4. Indstilling om Erhvervslivets deltagelse i de faste udvalgs studieture til udlandet vedtaget i Byrådet juni 2015.