Analyse af uddannelsesbehovet inden for særtransport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af uddannelsesbehovet inden for særtransport"

Transkript

1 2012 Analyse af uddannelsesbehovet inden for særtransport Udarbejdet af TUR I samarbejde med Henrik Helios EUC Lillebælt Transporterhvervets Uddannelser

2 Indhold 1. Indledning Formål med analysen Hvad kendetegner en særtransport? Hvilke typer af gods køres som særtransport? Hvilke arbejdsfunktioner indgår i en særtransport? Førere af ledsagebil Det administrative personale inden for særtransport Hvilke særlige tekniske hjælpemidler knytter sig til særstransport? Hvordan tilegner chauffører af særtransporter sig kompetencer? Hvilke muligheder for uddannelse/efteruddannelse findes i AMU? Metode i analysen Konklusion Idekatalog Bilag

3 Indledning Analyse af uddannelsesbehovet inden for særtransport Der er igennem den senere årrække kommet et stigende antal særtransporter på det danske vejnet. Tendensen er stigende da det i dag er meget anvendt at bygge konstruktionerne større og større hos producenten, i stedet for at udføre montagearbejdet hos modtageren. Branchen er kendetegnet ved at have nogle få store transportører med speciale i særtransport. De har hidtil brugt sidemandsoplæring i stor grad og ikke så meget uddannelse på skolen. I branchen har der hidtil ikke været de store krav eller ønske om uddannelse af chauffører der udfører særtransporter, hverken fra chauffører, branche eller via lovgivning. Udover specialisterne, udføres særtransport af alle andre vognmænd - bare de har materiellet og chauffører som har erhvervet lastbilkørekort. 1 Det skønnes at der er ca personer som er fast beskæftiget med særtransport, og derudover et ukendt antal som lejlighedsvis beskæftiger sig med særtransport i større eller mindre grad. Der er dog, i takt med det stigende antal særtransporter i stadig større dimensioner og vægte, kommet ønske om en bedre uddannelse af chauffører, som kører med særtransport og af de chauffører, som er førere af ledsagebil. Der har i 2010 været gennemført tilladelseskrævende transporter, og i 2011 var tallet I 2012 forventes antallet at ligge tæt på Udover dette tal, udføres der mange flere særtransporter. Da det ikke kan registreres hvor mange der er tale om, er et bud på antal særtransporter, udover tilladelseskrævende transporter, ca. 80 gange højere. Grunden til dette er, at mange transportører kan søge om generelle tilladelser/ strækningstilladelser for et ukendt antal transporter i op til 5 år, hvor man reelt ikke ved hvor mange transporter der bliver gennemført. Disse tilladelser kan gælde for transporter af op til 4,1 m. høj, 30 m. lang og en bredde helt op til 3,65 m. Udover disse generelle tilladelser, er det heller ikke påkrævet at have tilladelse hvis transporten ikke overskrider 4,1 m. i højden, op til 30 m. i længden og 3,3 m. i bredden - Altså transporter som i høj grad overskrider de almindelige dimensioner. Mange af medarbejderne er godschauffører med erfaring fra andre chaufførjob, og har derfor kørselserfaring med lastbil, men ikke med overdimensionerede transporter. Udførsel af disse meget store og omfangsrige transporter kræver en stor viden og erfaring for, at kunne udføre transporterne på en færdsels- og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde. En lille fejl i betjening af køretøj, manglende sikkerhedskontrol af udstyr og gods, fejlplacering af gods i forhold til aksletryk og dokumenter, kan have store konsekvenser ikke kun trafiksikkerhedsmæssigt, men også for hvorvidt chaufføren kan miste førerretten og dermed også sit job. 1 Chr. Møller Christensen, konsulent Tungvognssektionen og J.C. Nielsen, tidligere leder af tilladelseskontoret i Padborg 3

4 Formål med analysen Formålet med analysen er at have et grundlag for udvikling af uddannelser for chauffører inden for særtransport. Analysen skal medvirke til at belyse hvordan chauffører der udfører eller medvirker ved særtransport, bør være uddannet for at kunne løse de opgaver der er i dag, såvel som fremadrettet. Hvad kendetegner en særtransport? Kendetegnende for en særtransport er transport af udeleligt tungt, bredt, højt eller langt gods, som overskrider dimensions- og vægtgrænserne således, at det kan være nødvendigt at transportere godset på særlige køretøjer. Disse køretøjer kan i sig selv være omfattet af Bekendtgørelse om særtransport 2 pga. af deres dimensioner. Kørsel med mobilkraner og containertrucks anses også som særtransport. Dette kan medføre at transporten ikke kan gennemføres på det normale vejnet og derfor henvises til Tungvognsvejnettet, som findes på Vejdirektoratets hjemmeside Transporten skal derpå udføres i henhold til Bekendtgørelse om særtransport. Mange af transporterne bliver udført uden for normal arbejdstid, da de mange gange er til stor gene for den øvrige trafik. Desuden er der, til tider, spærretider pga. vejret. Når det f.eks. er meget varmt, ødelægger de store og tunge transporter vejene. Da transporten tit foregår om aftenen/natten er der derfor meget alenearbejde, og mange gange foregår læsningen om aftenen, efter mørkets frembrud. Især ved maskinflytning for entreprenører, hvorved maskinen skal være på nyt arbejdssted næste morgen. I og med at transporterne er overdimensionerede og tunge vil disse transporter ofte blive mødt med krav om tvangsruter og nedsatte hastighedsgrænser. Nogle transporter er helt nede på en hastighed af bare 15 km/t, hvilket kan skabe meget farlige situationer, hvis transporten ikke bliver udført korrekt. Særtransporter bliver typisk udført med en sættevognstrækker, som er godkendt som trækkraft for blokvogn. Oftest er sættevognstrækkeren udstyret med 4 aksler, med delvis eller helt træk på alle 4 hjul, samt styring på flere af akslerne. Efter denne, spændes en bloksættevogn. Der findes også blokpåhængsvogne, men dog ikke i samme antal. Bloksættevognen kan være bygget op med fast akselkonfiguration eller med variabel akselkonfiguration, som kan tilpasses den enkelte transport. De vil (hvis de er lovligt afmærket) være forsynet med skilt, for og bag, som angiver at det er en særtransport. Foto: Knud Erik Fabricius Foto: Knud Erik Fabricius Foto: Knud Erik Fabricius 2 Bilag 1 4

5 Hvilke typer af gods køres som særtransport? Næsten alle godstyper kan udføres som særtransport, men det vil typisk være store emner/elementer/maskiner til brug i industrien. Det som vi typisk kender og ser, er vindmølletransporter. Transport af en vindmølle kan kræve op til 11 lastbiler. Ellers er det typisk store mejerianlæg, kedler, elementer til byggeindustrien, militærmateriel, skibe, landbrugsmaskiner og ikke mindst maskiner til entreprenørbranchen. Disse transporter kan have endog meget store dimensioner og være meget tunge. Transport af dele til vindmøller eller andre maskiner kan nå op på 300 ton totalvægt. Vægten af blokvognstrækket kan, i ubelæsset tilstand, nå op på ton. Transport af møllevinger kan nå op på en længde af 87 m. og dele af tårnsæt kan være m. lange. Bredden på køretøjet kan nemt overstige 4 m., og udviklingen peger i retning af transporterne bliver større endnu. Hvilke arbejdsfunktioner indgår i en særtransport? Det administrative personale modtager ordren og begynder forarbejdet. Dette kan være en lang proces da der skal foretages mange beregninger af både gods, køretøj, kørselsrute og aflæsningssted. Nå dette arbejde er udført, så skal diverse attester udarbejdes. Det kan f.eks. være Klassificeringsattest ved tung transport 3 eller Blokvognsattest/Blokvognsdata 4 der angiver hastighed og hvilke moduler der kan indgå i vogntoget, og trækkraft for blokvogn. Der skal søges om Transporttilladelse 5. En såkaldt Risk Assesment og Metodebeskrivelse bruges ved transport af vindmøller, hvor der skal udarbejdes en risikovurdering af alle forhold som kan hindre en smidig gennemførelse af transporten, både med hensyn til smalle steder, tavler, lysreguleringer, bløde rabatter, rundkørsler, broer, motorveje og lignende, som kan have betydning for transporten. Sådanne dokumenter kan være op til sider lange, og kan være på andre sprog end dansk f.eks. engelsk og tysk, afhængig af destination. Det administrative personale arbejder med ovenstående opgaver og meget ofte i samarbejde med chaufførerne. Chaufføren skal, før transporten startes, sikre sig at det er det rigtige køretøj som benyttes, den korrekte akselkonfiguration, de korrekte dokumenter, det korrekte surringsudstyr samt at det er det korrekte afmærkningsudstyr som anvendes. Derfor er chaufføren også selv medvirkende til selve opbygningen af blokvognskøretøjet (opbygningen kan ændres fra transport til transport). Alt dette forudsætter at chaufføren har indgående viden og kendskab til blokvognens opbygning og virkemåde. Chaufføren skal endvidere deltage i møder med administrativt personale for drøftelse af transportens gennemførelse og gennemgang af diverse dokumenter, for at sikre at transporten kan gennemføres problemløst. 3 Bilag 2 4 Bilag 3 5 Bilag 4 5

6 Ved læsningen skal chaufføren kunne placere eller kunne anvise hvor godset skal være anbragt i forhold til akseltryk. Chaufføren skal kunne sikre godset mod at kunne falde af eller skride på køretøjet. Herved kræves stort kendskab til køretøjets opbygning, godstyper, surringsmetoder, samt valg af korrekt og lovligt anhugningsgrej. Efter læsning og inden kørsel påbegyndes, skal chaufføren igen sikre sig, at de relevante dokumenter er til stede i korrekt udførelse, samt at der er udskrevet en opdateret vejbeskrivelse over ruten. Under transporten skal chaufføren kende og overholde de for særtransport specifikke regler for ikke at være til fare for andre i trafikken, herunder være særligt opmærksom på vigtigheden af, at følge tungvognsvejnettet i forhold til at undgå ødelæggelser eller skader på skiltning, el-ledninger, broer, veje, kloakanlæg under vejnettet, mv.. Efter transporten er det vigtig at chaufføren kender reglerne for transport af kørsel med tom blokvogn, samt at chaufføren kan give en tilbagemelding om eventuelle hændelser undervejs, som kan have været problematiske eller givet anledning til at ændre i fremtidige forholdsregler. Foto: Henrik Helios 6

7 Førere af ledsagebil Særtransporter som overskrider 30 m. i længden og 3,65 m. i bredden, (motorvej dog 4 m.) skal, under transporten, være ledsaget af minimum én ledsagebil. Det vil fremgå af transporttilladelsen om der skal anvendes flere ledsagebiler. Chaufføren af ledsagebilens opgaver er, at hjælpe særtransporter til en sikker afvikling. Derfor skal der til stadighed være kontakt mellem føreren af særtransporten og føreren af ledsagebilen, hvilket foregår via radiokontakt. Dette forudsætter at førerne kan kommunikere med hinanden, herunder forstå og tale samme sprog. Ledsagebilen skal med sit udseende, hjælpemidler og placering på kørebanen, være med til at vejlede og advare øvrige trafikanter om særtransportens dimensioner. Ledsagebilen skal, ved fremkørsel mod vejkryds og rundkørsler, advare øvrig færdsel om særtransporten. Førere af ledsagebiler har, som lovgivningen er i Danmark, i dag, ingen lovhjemmel/kompetencer til at dirigere trafikken, og vil derfor i praksis kunne sigtes for overtrædelse af forskellig lovgivning i forbindelse med udførelse af deres job. Der har i de seneste 9 år været et stort ønske og behov for en formel og kompetencegivende uddannelse af chauffører af ledsagebiler, således at disse får lovhjemmel/kompetencer til at kunne regulere færdslen. Denne uddannelse ser nu ud til at blive godkendt i Trafikstyrelsen. Forventningerne til uddannelsen er store idet der er forhåbning om, at det vil give en hurtigere og smidigere gennemførelse af en særtransport 6. Der er i branchen et stort håb om at uddannelse af førere af ledsagebil, bl.a. vil blive et kvalitetsstempel som giver førere af ledsagebiler ret til, at dirigere trafikken uden at skulle overtræde færdselsloven. Yderligere oplysninger fra Virksomhedsforum 7 i I 2003 blev der i den daværende Færdselsstyrelse nedsat en arbejdsgruppe, der skulle tage stilling til, hvordan uddannelsen af chauffører i ledsagebiler til særtransporter skulle foregå. Arbejdsgruppen levererede dengang et færdigt koncept. Herefter lå sagen stille, mens myndighederne drøftede, om sagen hørte til under Justitsministeriet eller Transportministeriet. I 2005 samlede man arbejdsgruppen igen med nye folk og blev enige om konceptet om uddannelse af chauffører fra Her syv år senere er det desværre stadig ikke lykkedes at få igangsat det nødvendige lovarbejde, så uddannelsen kan komme i gang. Selv om det vil øge færdselssikkerheden i forbindelse med særtransporter og aflaste politiet at få gennemført en uddannelse af førere af ledsagerbilerne, så de kan få lov til at dirigere trafikken. Sagen er stadig ikke prioriteret i Justitsministeriet. Det vil forøge trafiksikkerheden ved alle de særtransporter, der ledsages af disse køretøjer. Og det vil aflaste politiet, der følger de største transporter, og derigennem frigøre ressourcer til andre opgaver. Afslutningsvis skal det bemærkes, at man i Sverige længe har haft en hjemmel til, at "vägtransportledere" kan dirigere trafikken, jf. Förordning (2004:1169) om vägtransportledare og Lag (2004:1167) om vägtransportledare. Det er det samme system, som ønskes indført i Danmark. 6 Trafikstyrelsen 7 Virksomhedsforum er nedsat af erhvervs- og vækstministeren og sammensættes af højniveau repræsentanter fra danske erhvervsorganisationer og danske virksomheder på direktørniveau. 7

8 Det administrative personale inden for særtransport Der er, i de forskellige virksomheder og tilladelseskontorer, ansat personale til varetagelse af papirgangen i forbindelse med en særtransports gennemførelse. De ansatte kan både være kontoruddannede uden erfaring fra branchen, eller tidligere chauffører med praktisk viden og kendskab til branchen. Dette personale må formodes at have et behov for at besidde en større viden om alle de forskellige transportdokumenter og tilladelser der er nødvendige, da det i de fleste tilfælde er dem som skal hjælpe og rådgive chaufføren. Hvilke særlige tekniske hjælpemidler knytter sig til særstransport? Til surring af godset bruges samme hjælpemidler som til almindelig godstransport, dog er hjælpemidlerne hertil af en kraftigere og stærkere dimension. Køretøjerne derimod adskiller sig væsentligt, da der til særtransporter mange gange er behov for specialdesignede køretøjer, som dækker hver deres specielle godstype. Blokvogne kan, til forskel for andre normale køretøjer, bygges op i moduler så de kan tilpasses til ændrede transportopgaver. Af særlige moduler til opbygning kan bl.a. nævnes pendelaksler og dollyer. På mange blokvogne er der også ramper til at køre op og ned af, svanehalse til afmontering, for at gøre læsning af maskiner nemmere, ligesom der findes forskellige muligheder for afmærkning af transporten. Af forskellige afmærkningsudstyr findes der tavler, reflekser, lygter og rotorlamper, som alle skal være placeret korrekt. Alle disse hjælpemidler kan være elektriske eller hydrauliske, hvorfor der kræves et godt kendskab til og viden om el og hydraulik. For chaufføren kræves der også IT kundskaber. Chaufførerne skal kunne betjene de forskellige apparater i bilerne, såsom GPS og evt. comlog eller andet styringssystem. De skal kunne betjene tachograf samt kunne gå på internettet for at finde tungvognsvejnettet og det såkaldte fremkommelighedsvejnet, og printe disse. Foto: Knud Erik Fabricius Foto: Knud Erik Fabricius 8

9 Hvordan tilegner chauffører af særtransporter sig kompetencer? De fleste chauffører har blot erhvervet et kørekort til lastbil (kategori C) samt et kørekort til lastbil med påhængskøretøj (kategori C/D), enten hos privat kørelærer eller på et AMU center. I forbindelse med erhvervelse af kørerkort til lastbil og lastbil med påhængskøretøj, er der ingen undervisning som omhandler særtransport eller regler herfor. Der findes ikke et særligt kørekort eller køreprøve for kørsel med blokvogn. Den typiske chauffør på en særtransport har nogle års erfaring fra anden godskørsel, f.eks. distributionskørsel med stykgods i form af gods på paller. I enkelte tilfælde er chaufføren uddannet inden for EUD-Vejgodstransport med specialet Godschauffør eller Kranfører, men har, under sin uddannelse, ikke nødvendigvis været hos en virksomhed som beskæftiger sig med særtransport. Det vil sige, at langt de fleste chauffører som kører de store særtransporter, har opnået deres kompetencer ved kørsel med traditionelt gods i en periode, og har derefter alene modtaget sidemandsoplæring i virksomheden. Sidemandsoplæringen består ofte i at lære virksomhedens køretøjer og kunder at kende. En stor del af tiden går også med at lære nyansatte chauffører om virksomhedens struktur og hvordan arbejdet bliver tilrettelagt i den enkelte virksomhed. Sidemandoplæring i virksomheder, inden for særtransport, har sjælden en formel struktur. Hos de mest professionelle af transportørerne foregår sidemandsoplæringen i minimum 2-3 uger, hvorefter chaufføren kører i egen bil, men ofte sammen med andre chauffører fra virksomheden, således at der hele tiden er mulighed for hjælp. De fleste virksomheder udtaler, at det tager rigtigt lang tid før de lader nye chauffører bestride de svære opgaver. Dét at en chauffør har kørt i mange år, er ikke ensbetydende at man behersker særtransporter. Det kræver meget tid og erfaring for at blive en god chauffør af særtransport. Hvilke muligheder for uddannelse/efteruddannelse findes i AMU? FKB 2227 for særtransport 8 indeholder 3 uddannelsesmål der knytter sig specielt til særtransport. Reelt er der kun 2 forskellige uddannelsesmål, som retter sig specifikt mod særtransport, idet EU-efteruddannelse for godschauffører obligatorisk del, der er på 3 dage og målet indeholder alene den obligatoriske del fra uddannelsesmålet EU- efteruddannelse for sværgodschauffører, der er på 5 dage Kørsel med blokvogn, som er på 5 dage, er dybest set det eneste mål, der giver kursisterne en større viden idet de to øvrige mål er ajourføringskurser af allerede erhvervet viden og kunnen EU-efteruddannelse for godschauffører obligatorisk del Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse og suppleret med yderligere 2 dages uddannelse, der er godkendt af Trafikstyrelsen, på lovlig vis bestride jobbet som godstransportchauffør jf. bekg. nr. 337 af 28. april 2008, 21 og 22, stk. 1 nr. 1-4, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, på grundlag af sin viden om færdselsregler, regler for arbejdstid, køre- og hviletid, transportlovgivning samt kendskab til trafiksikker, defensiv og energirigtig kørsel. 8 Bilag 5 9

10 Deltageren kan endvidere udføre hjerte-lunge-redning EU- efteruddannelse for sværgodschauffører Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, bestride jobbet som sværgodschauffør jf. bekg. nr. 337 af 28. april 2008, 21 og 22, stk. 1 nr. 1-4, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, på grundlag af sin viden om færdselsregler, regler for arbejdstid, køre- og hviletid, transportlovgivning samt kendskab til trafiksikker, defensiv og energirigtig kørsel. Sværgodschaufføren kan endvidere udføre sit chaufførarbejde på grundlag af sit kendskab til arbejdsmiljø- og branchemæssige forhold ved sværgodstransport, herunder gældende bestemmelser for blokvognstransporter, betjening af hjælpeudstyr og særlige forhold vedr. læsning/surring og opklodsning af gods. Deltageren kan endvidere udføre hjerte-lunge-redning Kørsel med blokvogn Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, på baggrund af kendskab til færdselslovens regler og bestemmelser om blokvognstransport, gennem teori om blokvognsopbygninger, anhugning, vejkort med signaturforklaringer, herunder det særlige vejnet, som ofte skal anvendes ved blokvognstransporter, udføre læsning/surring/opklodsning af maskingods ved hjælp af spil, planlægge og gennemføre maskintransport med blokvogn ad fastlagt rute, således at blokvognens akseltryk og tilladte totalvægt ikke overskrides. Arbejdet omfatter betjening af forskellige former for hydrauliske læsseramper og manuelt betjente ramper, korrekt understøtning af blokvogn og afmærkning af udragende godstyper. Endelig kan deltageren udfylde en ansøgning om transporttilladelse og udføre eftersyn af blokvognstog før transport samt udvise særligt hensyn over for andre trafikanter under kørsel. Metode i analysen Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos de fem største transportører indenfor særtransport samt to af de største transportkøbere af særtransportydelser: BMS, Kolding Torben Rafn, Sommersted BMT, Brande Frank Nørager, Fjerritslev Give Sværgods, Give Siemens Windpower, Brande Vestas, Ringkøbing Efter besvarelse af spørgeskemaet blev virksomhederne kontaktet for uddybning af deres svar. Transportfirmaerne beskæftiger tilsammen ca. 500 medarbejdere, hvoraf hovedparten er chauffører. Transportkøberne er multinationale virksomheder som beskæftiger sig med udvikling, salg og opstilling af vindmøller. De operere på verdensplan og har flere tusinde medarbejdere. 10

11 Tre andre virksomheder blev spurgt, men har ikke responderet. Udover disse virksomheder, er den tidligere leder af tilladelseskontoret i Padborg, JC Nielsen, samt Christian Møller Christensen, Tungvognsektionen, blevet spurgt om erfaringer fra deres arbejde med særtransport. Udover spørgeskemaundersøgelsen har EUC Lillebælt, gennem evalueringer og samtaler med kursister, fået en god viden om hvordan chaufførerne ser behovet for uddannelse. TUR mener derpå at analysen rimelig retningsgivende for branchen. Spørgeskemaet består af 13 spørgsmål og en opsummering af respondenternes svar ses nedenfor hvert spørgsmål, på næste side. 11

12 1. Dækker de nuværende uddannelser/kurser branchens behov? Alle fem transportører siger nej. Transportkøbere udfører ikke den fysiske transport og kender derfor ikke mulighederne. 2. Er der behov for en særlig uddannelse for førere af særtransporter? Der er bred enighed hos alle om der er et behov. Som en enkelt virksomhed udtaler; er der stor forskel på at være almindelig godschauffør og chauffør på en særtransport. Nogle mener at det kan klares via arbejdsmarkedsuddannelser, og to virksomheder mener at der skal laves et speciale i særtransport i lærlingeuddannelserne. 3. Føler du chauffører kan komme på relevante kurser i forhold til jobfunktion? Tre transportvirksomheder svarer ja, dog bruger de kun almindelige kurser som ADR (kurser til kørsel med farligt gods), gaffeltruck og kran. To transportvirksomheder benytter, udover de almindelige, også brancherettede kurser, dog ikke i stor udstrækning. Transportkøbere ingen svar. 4. Kender I hvilke muligheder der findes for relevant uddannelse i forhold til branchen? Transportkøberne svarer her nej eller for lidt. De mener ikke transportørerne gør, eller også vil/ eller kan de ikke betale for relevante kurser der har en høj pris, da det forudsættes der er relevant udstyr og eksperter på til undervisningen. Alle transportører svarer ja, men en enkelt svarer at niveauet er for lavt i forhold til erfarne chauffører. Her foreslås en trindeling i form af et begynderkursus for nye der allerede er i branchen, eller vil ind i branchen, og videregående kurser for de erfarne. 5. Hvilke opgaver løser chauffører der kører særtransport- som er specifik for denne branche? Transportkøbere svarer; vindmøller der består af flere forskellige dele. Naceller, tårne og vinger med vægte fra ton og længder op til 75 meter. Transportører svarer; kørsel med blokvogne der laster fra ton, stor bredde, højde og længde. Chauffører behersker stort overblik og køreteknik. Chauffører står for lastsikring og surring af specialgods. Chaufføren arbejder med blokvognes opbygning samt virkemåde ( hydraulik ) Udfyldelse af og kontrol af dokumenter der er meget omfattende til en særtransport. 6. Hvilke generelle/specifikke kompetencer oplæres chaufføren i på virksomheden for at kunne løse de opgaver der knytter sig til en særtransport? Stor kranvirksomhed svarer; kørsel med mobil og lastbilmonteret kran, baksning. Andre svarer; oplæring i virksomhedskultur da de primært ansætter erfarne chauffører ellers foretages sidemandsoplæring i nævnte opgaver under punkt 5. 12

13 7. Er der kompetencer som i særlig grad med fordel kunne bibringes chauffører i særtransport via uddannelse/kurser? Alle svarer; Lastsikring, surring og afmærkning af tungt, bredt, langt og højt gods. Have viden om transportdokumenter, både generelle og branchespecifikke. Blokvognens opbygning og virkemåde, forståelse af hydrauliksystem og virkemåde. Procesforståelse/risikovurdering ved læsning/losning herunder korrekt brug af sikkerhedsudstyr, løft. Kommunikation/konflikthåndtering, andre trafikanter. Køreteknik energirigtig kørsel med sværgods. Bekendtgørelse om særtransport. 8. Hvilke uddannelser/kurser ser du der er behov for i fremtiden? Som nævnt under punkt 7; målrettet branchen. Samarbejde mellem og særtransport, trafikkultur. Grundlæggende kursus i hydrauliksystem, udvidet kursus i blokvognens opbygning og virkemåde. Arbejde med metodebeskrivelse og risk assesment. Specifikke for vindmølletransporter. 9. Hårde faglige kurser? Allerede nævnt. 10. Kurser med bløde værdier? Kommunikation/konflikthåndtering trafikkultur Førstehjælp/brand og forebyggelse af ulykkessituationer Manøvrering kommunikation 11. En kombination af bøde og hårde kurser? Da chauffører er udprægede praktisk anlagte, vil størst udbytte opnås ved at kombinere begge. 12. Er der behov for sprog? Ja i små korte moduler branche specifikt. 13. I givet fald hvilke sprog? Tysk og engelsk. Der var endda forslag om udvikling af fælles sprog for førere af ledsagebiler og førere af særtransporter. 13

14 Konklusion Analyse af uddannelsesbehovet inden for særtransport Flere udtaler at der mangler branchetilpassede kurser, hvor fokus er på deres branche og de specielle problemstillinger der kendetegner særtransport. Der er i dag ikke mulighed for at vælge to dage, som er brancherettede i forhold til særtransport, som supplement til EU-efteruddannelse for godschauffører obligatorisk del.der findes i dag ingen EUD-Vejgodstransport med speciale i Særtransport. Undersøgelsen af behovet for uddannelse/efteruddannelse af chauffører på særtransporter, har givet svar på nogle allerede kendte problemstillinger/områder, men samtidig har spørgeskemaet og interviewene også givet anledning til nogle overraskende opdagelser. At der er et behov for uddannelse/efteruddannelse af chaufførerne er ikke overraskende, heller ikke at niveauerne bliver trindelt fra begynder til videregående for de mere erfarne chauffører. De kurser som findes nu, dækker behovet for nye og uerfarne chauffører, men der mangler uddannelses-/efteruddannelsesmuligheder for de chauffører som har været i branchen i nogle år, og derfor har praktisk erfaring, men mangler den teoretiske baggrund. Dette behov af uddannelse af chauffører er ikke kun et ønske fra transportvirksomhederne, men også virksomhederne der køber transportydelsen. Samtidig er det kommet frem, at der også gerne må være et kursus for administrativt personale, omhandlende bekendtgørelse om særtransport samt papirer/dokumenter/tilladelser indenfor særtransport. Dette kursus kan benyttes af både ansatte hos transportører og transportkøbere. Endvidere vil det også være relevant for ansatte på tilladelseskontorer. Overraskende er det heller ikke, at uddannelsen af førere af ledsagebiler blev omtalt som værende meget påkrævet, og at det er vigtigt at denne uddannelse giver føreren rettigheder til at dirigere trafikken. Overraskende er det heller ikke, at ønske om kurser i lastsikring og surring, blokvognsopbygning og virkemåde, samt dokumenter, gik igen i stort set alle besvarelser. Overraskende er dog ønsket om mere bløde kurser, såsom kommunikation, konflikthåndtering, trafikkultur og sprog, som blev nævnt af stort set alle respondenter. Vigtigst af alt, for at få anerkendelse og succes hos branchen og dertil relaterede beskæftigede, er dog at uddannelserne/kurserne har en kvalitet og et indhold som kan anvendes i det daglige arbejde. Derfor vil der blive stillet store krav, til både brug af relevant og tidssvarende udstyr, samt at lærerkvalifikationerne kan matche de opstillede forventninger. Da branchen er kendetegnet ved at være meget specialiseret, og kræver en meget stor viden om særtransport, vil det være umuligt for den almindelige faglærer at undervise på tilstrækkeligt højt niveau. Forudsætningen er at faglæreren har mange års praktisk erfaring med diverse transport indenfor forskellige områder af branchen. Ingen teoretisk oplæring/uddannelse kan løfte den opgave til chaufførernes og virksomhedernes tilfredshed. Hertil kræves stor viden som ikke kun er generel, men også branchespecifikt. 14

15 Det betyder også at det må anbefales skolen at samarbejde med erhvervets medarbejdere, når der skal undervises og uddannes nye chauffører. Endvidere udtales, at specialudstyr ikke forefindes på skolerne, og derfor skal udstyr og undervisere enten flyttes ud i til virksomheder, som har udstyret og besidder den fornødne viden, eller alternativt lejes af skolen, hvilket ofte er forbundet med store udgifter. Idekatalog Idekataloget kan bruges som inspiration til nye uddannelsesmål fremadrettet som branchen udtrykker behov for og som kan bruges for at højne uddannelsesniveauet. Idekataloget er udarbejdet med inspiration fra spørgeskemaundersøgelsen fra de medvirkende virksomheder, både transportører og transportkøbere. Derudover har chauffører der har deltaget i kurser på EUC Lillebælt, den tidligere leder af tilladelseskontoret i Padborg og konsulent hos Tungvognssektionen kommet med deres input. Mål og varighed for chaufførkurser i særtransport: Grundlæggende hydrauliksystem, opbygning og virkemåde Blokvognes opbygning og virkemåde, lovkrav etc. Bekendtgørelse om Særtransport, herunder afmærkning Manøvrering med blokvogn under vanskelige forhold Lastsikring og surring for særtransport, risikovurdering, procesforståelse af og pålæsningssted Transportdokumenter, tilladelser, klassifikationsattester Ledsagebil, afventer lov om Kommunikation/konflikthåndtering/trafikkultur Sprog, engelsk og tysk hver med en varighed af 1 uge Metodebeskrivelser, risk assesment, vindmøller Kommunikation særtransport/ledsager Førstehjælp/brand Energirigtig kørsel særtransport 1 dag 2 dage 1 dag 1 dag 2 dage 1 dag ca. 5-7 dage 2 dage 5 dage 1 dag 1 dag 1 dag 2 dage Ovenstående kurser kan også benyttes af dette personale, men nok med en mere teoretisk tilgang. For det administrativt personale: Administrativt personale kan være både ansatte i transportvirksomheder, tilladelseskontorer og politi. Men særlig vægt på: Transportdokumenter, tilladelser, klassifikationsattester 1 dag Lastsikring og surring for særtransport 2 dage Blokvognes opbygning og virkemåde, lovkrav etc. 2 dage 15

16 Bilag Bilag 1 Bekendtgørelse om særtransport 003 /w EPDw UJNTI0N Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Oversigt (indholdsfortegnelse) Definitioner Godkendelser særtransporttilladelse Udførelse af særtransporter Ledsagebil Klageadgang Digital kommunikation Straf og ikrafttrædelse m.v. ALMINDELIGE BETINGELSER FOR SÆRTRANSPORT Indholdsfortegnelse Den fulde tekst Bekendtgørelse om særtransport 1) I medfør af 43, stk. 7, 68, stk. 1, 69, stk. 2, 70, stk. 3, 82, stk. 4, 84, stk. 1, 85, stk. 1, 86, stk. 2, og 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. november 2006, samt 2 i bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om henlæggelse af beføjelser til Færdselsstyrelsen, fastsættes: 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for særtransport, hvorved, med mindre andet er bestemt, forstås transport af udeleligt gods, der nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen), samt kørsel med ubelæsset blokvogn. Stk. 2. Bekendtgørelsen fastlægger også regler om mobilkraner og containertrucks. Kørsel med disse køretøjer anses også som særtransport. Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder også særtransporter, der gennemføres med udenlandske køretøjer. Kapitel 1 Definitioner Blokvogn 2. Ved blokvogn forstås, jf. færdselslovens 2, nr. 3, et motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods. Stk. 2. Blokvogn inddeles i: 1) Motordrevet blokvogn. 2) Bloksættevogn, hvorved forstås blokvogn, der er udformet som sættevogn. Blokvogn, hvori der indgår en blokvognsdolly, som er indskudt mellem det trækkende køretøj og sættevogn/bloksættevogn, anses som en bloksættevogn, hvis blokvognsdollyen er forsynet med hovedbolt. 3) Blokpåhængsvogn, hvorved forstås blokvogn, der er udformet som påhængsvogn. Blokvogn, hvori der indgår en blokvognsdolly, som er indskudt mellem det trækkende køretøj og sættevogn/bloksættevogn, anses som en blokpåhængsvogn, hvis blokvognsdollyen er forsynet med prodsøje. Stk. 3. Blokvogn kan sammensættes af en eller flere af følgende enheder: 1) Sættevogn, bloksættevogn eller blokpåhængsvogn. 2) Blokvognsdolly. 16

17 3) Blokvognsmoduler, hvorved forstås chassisenheder, der ud fra typebetegnelser og identifikationsnumre kan sammensættes i forskellige kombinationer efter fabrikantens anvisninger til en blokvogn uden anvendelse af tilkoblingsanordninger. 4) Bærende gods, der udgør chassisforbindelsen, og hvor der foreligger anvisning fra blokvognsfabrikant eller anerkendt prøvningslaboratorium om fastgørelse af godset. Stk. 4. Blokvogn, der er samlet jf. stk. 3, behandles i forbindelse med ansøgning om særtransporttilladelse som ét køretøj. Det samme gælder en lastbil eller sættevogn med et typegodkendt ekstra akselmodul, der forlænger køretøjet. Stk. 5. I forbindelse med syn behandles blokvognsdolly samt hvert blokvognsmodul med aksel eller tilkoblingsanordning som en selvstændig blokvogn. Stk. 6. I forbindelse med tildeling af blokvognsnummerplader behandles blokvognsdolly og blokvognsmodul med aksel som en selvstændig blokvogn. Mobilkran 3. Ved mobilkran 2) forstås et motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab (kran, betonpumpe eller mandskabslift), og som ikke opfylder bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen. Stk. 2. Mobilkraner må anvendes efter de for motordrevne blokvogne gældende regler i denne bekendtgørelse, såfremt de opfylder kravene til indretning og udstyr for motordrevne blokvogne. Stk. 3. En mobilkran kan være indrettet med integreret påhængskøretøj, hvorved forstås, at den fastmonterede kran på det trækkende køretøj hviler på et påhængskøretøj. Et sådant vogntog anses i forbindelse med syn, godkendelse og tildeling af blokvognsnummerplade som ét køretøj. Stk. 4. Lastbil, der i en udførelse hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab (kran eller mandskabslift), og hvis teknisk tilladte vægte og eventuelt akseltryk overstiger de for lastbil tilladte vægte og akseltryk, kan tillige godkendes som mobilkran med forskellige, på typegodkendelsen eller godkendelseserklæringen anførte, sammenhørende værdier af lavere tilladelige hastigheder, større tilladte vægte, større tilladte akseltryk og lavere bremsepræstationer efter reglerne for mobilkran. Containertruck 4. Ved containertruck 2) forstås et motordrevet køretøj, der er indrettet til at løfte og transportere containere, og hvis egenvægt fungerer som kontravægt for lasten, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km/t, og som ikke opfylder bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen. En containertruck anses for at være et motorredskab, jf. færdselslovens 2, nr. 14. Pendelaksel 5. Ved en pendelaksel forstås i denne bekendtgørelse en aksellinie med mindst fire hjul, der er ophængt således, at en forøget belastning på et vilkårligt hjul automatisk fordeles til mindst ét andet af pendelakslens hjul. Kapitel 2 Godkendelser Syn og godkendelse af blokvogn 6. Blokvogn skal være synet og godkendt af en synsvirksomhed. Foretages der i godkendelsesperioden konstruktive ændringer på blokvognen med hensyn til styretøj, bremser, bærende elementer eller tilkoblingsanordning, skal den på ny synes og godkendes. Godkendelse meddeles for en periode på 14 måneder. Stk. 2. Blokvogne og blokvognsmoduler/-dollyer kan godkendes med forskellige sammenhørende værdier af hastigheder, tilladte vægte, tilladte akseltryk og bremsepræstationer. Stk. 3. Synsvirksomheden udsteder en blokvognsattest for hver blokvogn. Hvis blokvognen består af blokvognsdolly og/eller flere blokvognsmoduler, jf. 2, stk. 3, skal hver blokvognsdolly og hvert blokvognsmodul med aksel eller tilkoblingsanordning synes og godkendes, jf. stk. 1, og synsvirksomheden udsteder blokvognsattest for hver af disse. Øvrige modultyper, der kan indgå i blokvognen, kan forlanges medbragt til syn, såfremt synsvirksomheden skønner det nødvendigt. Stk. 4. Synsvirksomheden kan som vilkår for godkendelsen stille særlige krav til blokvognens konstruktion og indretning, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden. Ved godkendelsen kan der fastsættes begrænsninger vedrørende blokvognens anvendelse. 7. Anmeldelse til syn sker på anmeldelsesblanket. Synsvirksomheden udsteder en blokvognsattest med tekniske køretøjsdata. Oplysninger om tildelt blokvognsnummer og eventuel forsikring påføres efterfølgende af politiet. Stk. 2. Ved fremstilling til syn skal der betales, jf. bestemmelserne herom i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Stk. 3. I øvrigt finder bestemmelserne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer tilsvarende anvendelse ved syn af blokvogn. 8. Trækkraft for blokvogn skal være synet og godkendt af en synsvirksomhed. Som trækkraft for blokvogn kan godkendes lastbil, registreret traktor eller registreret motorredskab, samt mobilkran, jf. 11, stk. 3. Stk. 2. Enhver sammenkobling med tilkoblingsanordning skal være godkendt af synsvirksomheden, jf. dog stk

18 Stk. 3. Ved godkendelse af sammenkobling angiver synsvirksomheden i attest om trækkraft for blokvogn, hvilke blokvogne, der må kobles efter køretøjet. Der kan angives konkrete blokvogne eller bestemte typer/modeller. Stk. 4. Lastbil og blokvogn, herunder blokvognsdolly og blokvognsmodul med tilkoblingsanordning, samt blokvognsdolly og bloksættevogn, kan dog sammenkobles uden synsvirksomhedens godkendelse af den specifikke sammenkobling, såfremt køretøjerne kan sammenkobles uden at forudsætte anden tilkoblingsanordning, bremse- og el-tilslutning end krævet for synsfri sammenkobling. Synsvirksomheden kan dog godkende køretøjerne med 3,5 hovedbolt/skammel. Det skal fremgå af blokvognsattesten og af attest for trækkraft for blokvogn, hvis køretøjerne kan sammenkobles synsfrit. Stk. 5. Blokvognsmoduler må sammensættes uden synsvirksomhedens godkendelse af sammensætningen. Sammensætningen skal ske efter blokvognsfabrikantens anvisninger. Anvisningerne skal medbringes til synsvirksomheden ved første godkendelse af blokvognsmodulet. Betingelserne for sammensætningen, fx i form af henvisning til identificerbare anvisninger, skal fremgå af blokvognsattesten. For blokvognsmoduler, der er godkendt før 1. februar 2005, kan alternativt accepteres et anerkendt prøvningslaboratoriums anvisninger for sammensætningen. Stk. 6. For blokvogn, hvor godset udgør forbindelsen mellem blokvognsmodulet bagest og hovedbolten, skal lastbilens sammenkobling med det ubelæssede blokvognsmodul være godkendt af en synsvirksomhed, medmindre blokvognsmodulet kan sammenkobles synsfrit med lastbilen, jf. stk Lastbil, der godkendes som trækkraft for blokvogn, skal opfylde de almindelige for lastbil gældende bestemmelser. Lastbil, der godkendes som trækkraft for bloksættevogn, kan endvidere godkendes med forskellige, på typegodkendelsen eller godkendelseserklæringen anførte, sammenhørende værdier af lavere tilladelige hastigheder, større tilladte vægte, større tilladte akseltryk og lavere bremsepræstationer. Forhøjelse af lastbilens tilladte vogntogsvægt og største tilladte vægt af påhængskøretøj kan dog godkendes ved syn, uanset disse vægte ikke fremgår af typegodkendelsen eller godkendelseserklæringen, forudsat der fremlægges dokumentation fra lastbilfabrikanten. Ved tjenestevægt skal lastbilen opfylde dimensionsbekendtgørelsens regler om vægte og akseltryk. Stk. 2. En to-akslet lastbil, der godkendes som trækkraft for bloksættevogn, kan ikke godkendes med højere tilladte akseltryk end de i dimensionsbekendtgørelsen tilladte. En tre-akslet lastbil, der godkendes som trækkraft for bloksættevogn, kan ikke godkendes med højere tilladte akseltryk end 14 tons. Stk. 3. Påhængs-/sættevogn, hvis teknisk tilladte vægte og eventuelt akseltryk overstiger de for påhængs-/sættevogne tilladte vægte og akseltryk, kan tillige godkendes som art blokpåhængs-/sættevogne med forskellige, på typegodkendelsen eller godkendelseserklæringen anførte, sammenhørende værdier af lavere tilladelige hastigheder, større tilladte vægte, større tilladte akseltryk og lavere bremsepræstationer efter de for blokvogne gældende regler. Stk. 4. Lastbilens og påhængs-/sættevognens typegodkendelse eller godkendelseserklæring kan omfatte et ekstra akselmodul, som forlænger køretøjet og kun må anvendes i forbindelse med blokvognskørsel eller i tom tilstand. I ubelæsset stand skal køretøjet opfylde dimensionsbekendtgørelsens regler om vægte og akseltryk. Stk. 5. Køretøjerne registreres med de til almindelig godstransport maksimalt tilladte vægte og akseltryk. De større vægte, akseltryk og et eventuelt forøget akselantal tilladt ved brug i forbindelse med blokvognskørsel, anføres af synsvirksomheden alene på attest om trækkraft for blokvogn eller blokvognsattest. Ændring af art påhængs-/sættevogn til art blokpåhængs- /sættevogne anføres alene på blokvognsattest. Stk. 6. Køretøjer, der er godkendt til blokvognskørsel i henhold til tidligere gældende regler med større tilladte vægte og akseltryk, kan fortsat godkendes med disse uændrede vægte, uanset de ikke er nævnt på køretøjets typegodkendelse eller godkendelseserklæring. For lastbil, der er godkendt som trækkraft for blokvogn med tilladelig hastighed på 60 km/t, i henhold til de før 1. februar 2005 gældende regler, kan akseltrykkene sættes op i forbindelse med syn, uanset de højere akseltryk ikke, som anført i 10, stk. 3, nr. 2, fremgår af køretøjets typegodkendelse eller godkendelseserklæring. Forøgelsen forudsætter, at attesten for trækkraft for blokvogn er udstedt inden 1. februar 2005, at der for de berørte aksler ved synet fremlægges dokumentation fra bilfabrikanten eller dennes repræsentant for de tekniske tilladte akseltryk ved 60 km/t, og at det ved synet kontrolleres, at dækkene på de berørte aksler har en tilstrækkelig bæreevne ved en hastighed på 80 km/t. 10. Blokvognsattesten og attest om trækkraft for blokvogn skal ved synsvirksomhedens godkendelse påføres oplysning om de tekniske køretøjsdata og om størst tilladelig hastighed i belæsset og ubelæsset stand, samt eventuelle fastsatte begrænsninger vedrørende køretøjets anvendelse, jf. 6, stk. 4. Stk. 2. Den størst tilladelige hastighed i belæsset stand fastsættes til den for almindelig lastbil gældende hastighedsgrænse, såfremt køretøjets vægt og akseltryk opfylder bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen, og såfremt køretøjet opfylder udstyrskravene til bil henholdsvis påhængs-/sættevogn til bil, og er forsynet med blokeringsfri bremser. Stk. 3. Den størst tilladelige hastighed i belæsset stand fastsættes til 60 km/t, såfremt 1) ingen af køretøjets tilladte akseltryk overstiger 10 t for aksler med enkeltmonterede dæk, 12 t for aksler med tvillingmonterede dæk, eller storvolumendæk med et oppumpningstryk på højst 9 bar målt med kolde dæk, og 14 t for pendelaksler, 2) køretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 150 t, 3) køretøjets bremsepræstation ved de tilladte vægte er minimum 45 %, 4) køretøjet er forsynet med blokeringsfri bremser (gælder dog ikke lastbil, registreret første gang før den 1. februar 2005), 5) alle aksler er forsynet med affjedring, og 6) affjedring og udligning foretages ved hjælp af luft eller luft og hydraulik på de af blokvognens aksler, hvis tilladte akseltryk overstiger 10 t. Stk. 4. Den størst tilladelige hastighed i belæsset stand fastsættes til 45 km/t, såfremt 1) ingen af køretøjets tilladte akseltryk overstiger 10 t for aksler med enkeltmonterede dæk, 14 t for aksler med tvillingmonterede dæk, eller storvolumendæk med et oppumpningstryk på højst 9 bar målt med kolde dæk, og 16 t for pendelaksler, 2) køretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 250 t, 18

19 3) køretøjets bremsepræstation ved de tilladte vægte er minimum 45 %, 4) alle aksler er forsynet med affjedring, og 5) affjedring og udligning foretages ved hjælp af luft eller luft og hydraulik på de af blokvognens aksler, hvis tilladte akseltryk overstiger 10 t. Stk. 5. I øvrige tilfælde fastsættes den størst tilladelige hastighed for belæssede blokvogne til 30 km/t, hvis køretøjets bremsepræstation ved de tilladte vægte er minimum 30 %, og 15 km/t, forudsat at køretøjets bremsepræstation ved de tilladte vægte er minimum 18 %. Stk. 6. Den størst tilladelige hastighed i ubelæsset stand fastsættes til den for almindelig lastbil gældende hastighedsgrænse, såfremt køretøjets vægt og akseltryk opfylder bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen, og såfremt køretøjet er forsynet med blokeringsfri bremser. (Kravet om blokeringsfri bremser gælder ikke lastbil, der er registreret første gang før den 1. februar 2005). I øvrige tilfælde fastsættes den størst tilladelige hastighed i ubelæsset stand til 60 km/t, såfremt blokvognen er godkendt hertil i belæsset stand, og ellers 45 km/t, dog 15 km/t, hvis blokvognen er uden affjedring eller har massiv hjulbeklædning. Stk. 7. Uanset bestemmelserne i stk. 2-6 kan synsvirksomheden fastsætte en størst tilladelig hastighed, der er lavere, hvis blokvognens konstruktion tilsiger det. Syn og godkendelse af mobilkran 11. Mobilkraner skal synes og godkendes efter reglerne for motordrevne blokvogne, medmindre mobilkranen alene skal benyttes på nærmere afgrænset område, jf. 35. Stk. 2. Den størst tilladelige hastighed for mobilkranen fastsættes efter reglerne for belæssede blokvogne i 10. Kravet om blokeringsfri bremser i 10, stk. 3, nr. 4, gælder dog ikke for mobilkran med mere end fire aksler. Stk. 3. Mobilkran kan godkendes til sammenkobling med en påhængsvogn eller blokpåhængsvogn, såfremt vogntogets længde ikke overstiger 23,0 m. Blokpåhængsvognen må ikke være bredere end mobilkranen. Stk. 4. Sammenkoblingen af mobilkran og påhængskøretøj skal være godkendt af en synsvirksomhed. Ved godkendelsen angiver synsvirksomheden i mobilkranens blokvognsattest, hvilke påhængskøretøjer, der kan kobles efter mobilkranen. Der kan angives konkrete påhængskøretøj(er) eller bestemte typer/modeller. Stk. 5. Mobilkran og påhængskøretøj kan dog sammenkobles uden synsvirksomhedens godkendelse af den specifikke sammenkobling, såfremt mobilkranen kan sammenkobles med påhængskøretøjet uden at forudsætte anden tilkoblingsanordning, bremse- og el-tilslutning end krævet for lastbil til synsfri sammenkobling. Det skal fremgå af blokvognsattesterne, hvis køretøjerne kan sammenkobles synsfrit. Stk. 6. Påhængsvogn til mobilkran, hvis tilladte hastighed er 60 km/t eller 45 km/t, skal opfylde gældende udstyrskrav til påhængsvogn til bil. Påhængsvogn til mobilkran, hvis tilladte hastighed er højst 30 km/t, skal opfylde gældende udstyrskrav til påhængsvogn til motorredskab. Stk. 7. Ved fastsættelse af størst tilladelig hastighed for mobilkran med integreret påhængskøretøj, jf. stk. 3, gælder bestemmelserne i 10 for det samlede vogntog. Stk. 8. Ved synsvirksomhedens godkendelse af mobilkran og ikke-integrerede påhængskøretøjer påføres oplysning om sammenkoblingsmuligheder på mobilkranens blokvognsattest, jf. 8, stk. 3, og synsvirksomheden udfærdiger ligeledes en blokvognsattest for påhængskøretøjet. Hvis mobilkranen indeholder et integreret påhængskøretøj, påføres det samlede vogntogs data på én blokvognsattest. Blokvognsnummerplade til blokvogn 12. Blokvognsnummerplade udleveres af politiet (motorkontoret) på det sted, hvor blokvognens ejer (bruger) har bopæl eller fast forretningssted, eller hvor blokvognen hovedsageligt benyttes. Der udleveres én blokvognsnummerplade pr. blokvogn. Hvis blokvognen består af flere blokvognsmoduler, udleveres dog en blokvognsnummerplade pr. blokvognsmodul med aksler. Stk. 2. Anmodning om udlevering af blokvognsnummerplade skal være ledsaget af anmeldelsesblanket og blokvognsattest, der begge skal være forsynet med synsvirksomhedens godkendelse. For motordrevet blokvogn skal endvidere medbringes dokumentation for, at der er tegnet lovpligtig ansvarsforsikring (forsikringsbevis), der dækker den ønskede udleveringsperiode, jf. bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer m.v. Hvis en blokvogn skifter ejer/bruger, skal blokvognsnummerpladerne afleveres på motorkontoret, med mindre den ny ejer har bopæl eller fast forretningssted eller hovedsageligt benytter blokvognen i samme politikreds (jf. stk. 1), og den ny ejer afleverer anmeldelsesblanket om ejerskifte til samme motorkontor. Er blokvognen ved ejerskifte registreret med blokvognsnummerplader, har den nye ejer pligt til at meddele ejerskiftet til det udstedende motorkontor snarest muligt og inden tre uger efter ejerskiftet, medmindre blokvognsnummerpladerne afleveres forinden. For motordrevet blokvogn skal den ny ejer/bruger tillige medbringe blokvognsattesten og dokumentation for, at der er tegnet lovpligtig ansvarsforsikring (forsikringsbevis), der dækker den ønskede udleveringsperiode. Stk. 3. Blokvognsnummerplade udleveres i perioder på højst 14 måneder. Udleveringsperioden kan dog ikke overstige det tidsrum, hvori synsvirksomhedens godkendelse endnu er gyldig. Udleveringsperioden kan forlænges, såfremt der fremvises dokumentation for, at synsvirksomheden har foretaget en fornyet godkendelse af blokvognen. For motordrevet blokvogn skal forsikringsbetingelserne i stk. 2 tillige være opfyldt. Blokvognsnummerpladen skal afleveres på udleveringsstedet senest, når godkendelsesperioden udløber. Politiet kan inddrage blokvognsnummerplader, når 1) disse ikke er afleveret til motorkontoret efter gyldighedsperiodens udløb, eller 2) politiet ved kontrol i henhold til Færdselslovens 77, stk. 1, konstaterer, at køretøjet er til fare for færdselssikkerheden. Stk. 4. Blokvognsnummerpladen til blokvognen, eller, hvis blokvognen består af flere blokvognsmoduler, blokvognsnummerpladen til det bageste blokvognsmodul, skal anbringes bag på blokvognen, eventuelt på dennes lygtebom. 19

Bekendtgørelse om særtransport 1)

Bekendtgørelse om særtransport 1) BEK nr 1328 af 10/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2060602-51 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særtransport 1

UDKAST. Bekendtgørelse om særtransport 1 1 Færdselsstyrelsen 15. februar 2007 UDKAST Bekendtgørelse om særtransport 1 I medfør af 43, stk. 7, 68, stk. 1, 69, stk. 2, 70, stk. 3, 82, stk. 4, 84, stk. 1, 85, stk. 1, 86, stk. 2, og 118, stk. 8,

Læs mere

Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015.

Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Nr.: 1987 Dato: 18.12.2014 Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Baggrund. Den 1. januar 2015 træder ny bekendtgørelse om særtransport i kraft.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særtransport

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særtransport BEK nr 567 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2060602-119 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog BEK nr 1076 af 07/11/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Færdselsstyrelsen, j.nr. FS302-12 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer 1)

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer 1) BEK nr 485 af 25/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS2060604-8

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: J. nr.: 11. juni 2007 FS302-12 Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog I medfør af 68, 70a og 118, stk. 8, samt i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer UDKAST af 9. november 2015 J.nr.TS2060604-8 Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer I medfør af 70, stk. 4, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1386 af 11. december 2013, fastsættes

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 07.11.08 1923 FS302-12 Godkendelse af køretøjer til brug i modulvogntog Ved bekendtgørelse af 7. november 2008

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk UDKAST FS302-502 22. december 2010 Nr. xxx af yy. januar 2010 Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk I medfør af 51, stk. 7, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 8,

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer, påhængskøretøjer og motorredskaber 1)

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer, påhængskøretøjer og motorredskaber 1) BEK nr 1573 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr.

Læs mere

Gennemgang af: Fører. Dokumentation. Køretøj. Fører. Kørekort Chaufføruddannelsesbevis Ansættelsesforhold Køre- og hviletid

Gennemgang af: Fører. Dokumentation. Køretøj. Fører. Kørekort Chaufføruddannelsesbevis Ansættelsesforhold Køre- og hviletid Gennemgang af: Fører Kørekort Chaufføruddannelsesbevis Ansættelsesforhold Køre- og hviletid Kørselsform Fællesskabstilladelse Kontroldokumenter Attester Synsrapporter Registreringsgrundlag Indretning/Teknisk

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E)

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E) Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E) I medfør af 56, stk. 5, 64, stk. 5, og 134a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992

Læs mere

Færdsel - Befordring, belæsning, vægt, dimensioner mv. (fl 82-86)

Færdsel - Befordring, belæsning, vægt, dimensioner mv. (fl 82-86) Færdsel - Befordring, belæsning, vægt, dimensioner mv. (fl 82-86) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 9.12.2014 Status: Gældende Udskrevet: 9.1.2017 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1 I medfør af 43, stk. 11, og 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE. Driftsudbud Administration af Særtransporter

September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE. Driftsudbud Administration af Særtransporter September 2012 DELAFTALE 2 SÆRTRANSPORTER YDELSESBESKRIVELSE Driftsudbud Administration af Særtransporter 1. Oversigt I dette bilag gives en samlet fremstilling af de væsentligste regler i forbindelse

Læs mere

Vejledning om betingelser for tilladelsesfri og tilladelseskrævende særtransport

Vejledning om betingelser for tilladelsesfri og tilladelseskrævende særtransport Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Sagsnr.: TS2060602-00230 Sagsbehandler: ANVM Dato: 15-05-2018 Vejledning om betingelser for tilladelsesfri og tilladelseskrævende

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport

Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport I bekendtgørelse nr. 1327 af 29. november 2017 om kvalifikationskrav til visse

Læs mere

Få styr på de TUNGE VOGNTOG

Få styr på de TUNGE VOGNTOG Få styr på de TUNGE VOGNTOG Sådan udnytter du bedst de nye totalvægte find dine muligheder i oversigten Oversigten er udarbejdet af Finn Bjerremand 18 T 11,5 T Max 10 T 11,5 T/ 18 T 42 T/EU 40 T 11,5 T

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 L 101, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 1. marts 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1)

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1) BEK nr 458 af 12/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS20000-00068

Læs mere

Udkast. til. bekendtgørelse om trafikofficials, race marshalls og visse myndighedspersoners regulering af færdslen

Udkast. til. bekendtgørelse om trafikofficials, race marshalls og visse myndighedspersoners regulering af færdslen Udkast til bekendtgørelse om trafikofficials, race marshalls og visse myndighedspersoners regulering af færdslen I medfør af 68, stk. 1, 89, stk. 2, 1. pkt. og 118, stk. 9, 1. pkt., i færdselsloven, jf.

Læs mere

Til høringsparterne. Høring over udkast til ny dimensionsbekendtgørelse

Til høringsparterne. Høring over udkast til ny dimensionsbekendtgørelse Til høringsparterne Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Høring over udkast til ny dimensionsbekendtgørelse J.nr.: TS2060103-413 Dato 23. september 2016 Hermed

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og lov om vægtafgift af motorkøretøjer 1)

Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og lov om vægtafgift af motorkøretøjer 1) Skatteministeriet J. nr. 16-0623007 Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og lov om vægtafgift af motorkøretøjer 1) (Ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr I bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Læs mere

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven 1 TS2060103-201 8. juli 2014 UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort) I færdselsloven,

Læs mere

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Side 1 af 5 Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

AGENDA. om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support

AGENDA. om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support AGENDA om turteori.dk & turforlag kurserne på turteori.dk kursernes opbygning og indhold markedsføring support TUR FORLAG udgiver primært bøger og e-læringskurser etableret 1980, har udgivet e-lærings

Læs mere

Bekendtgørelse om trafikofficials, race marshals og visse myndighedspersoners regulering af færdslen

Bekendtgørelse om trafikofficials, race marshals og visse myndighedspersoners regulering af færdslen BEK nr 295 af 23/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (Dimensionsbekendtgørelsen) 1

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (Dimensionsbekendtgørelsen) 1 1 UDKAST Øverst på formularen 23. september 2016 Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (Dimensionsbekendtgørelsen) 1 I medfør af 51, stk. 8, 84, stk. 1, 85, stk.

Læs mere

Faktuelt notat om modulvogntog

Faktuelt notat om modulvogntog Trafikudvalget L 35 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Færdselsstyrelsen Dato: 7. november 2006 J. nr.: 2006-5020-33 Faktuelt notat om modulvogntog og om foreslåede krav til modulvogntog Modulvogntog er

Læs mere

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk Sendt pr.

Læs mere

KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2018

KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2018 KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 0 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk S YD Lastbils- og godschauffør (Krav ved kørekorts-kurser;

Læs mere

FÅ DEN NYESTE VIDEN AMU-KURSER FOKUS PÅ SERVICE SIKKERHED MILJØ KURSER MÅLRETTET GODS- CHAUFFØRER LEARNMARK.DK/KURSER

FÅ DEN NYESTE VIDEN AMU-KURSER FOKUS PÅ SERVICE SIKKERHED MILJØ KURSER MÅLRETTET GODS- CHAUFFØRER LEARNMARK.DK/KURSER AMU-KURSER FÅ DEN NYESTE VIDEN KURSER MÅLRETTET GODS- CHAUFFØRER FOKUS PÅ SERVICE SIKKERHED MILJØ LEARNMARK.DK/KURSER KURSER MÅLRETTET GODSCHAUFFØRER GAFFELTRUCK CERTIFIKATKURSUS B Efter kurset er du i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Dato 29. juni 2017 Sagsbehandler Søren Madsen Mail snm@vd.dk Telefon Dokument 17/09032 Side 1/7 Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer Krav til oplysninger der skal indgå i en

Læs mere

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil Efteruddannelse for lastbilchauffører Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil 3F Tr a n s p o r t g r u p p e n November 2008 2 Bedre grund- og efteruddannelse

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 10.10.08 1922 FS350-000004 Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer Færdselsstyrelsen har den 9. oktober 2008

Læs mere

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2017

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2017 KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2017 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 0 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk SYD Buschauffør/Rutebil- og turistbuschauffør Kørekort Bus

Læs mere

1. Ved en bus med 2 aksler, må tilladte totalvægt ikke overskride 16 tons. 2. Ved en bus med 2 aksler, må tilladte totalvægt ikke overskride 18 tons

1. Ved en bus med 2 aksler, må tilladte totalvægt ikke overskride 16 tons. 2. Ved en bus med 2 aksler, må tilladte totalvægt ikke overskride 18 tons Spørgsmål 1 Hvilke(n) af følgende lovbestemmelser om bus skal eleven have kendskab til? 1. Ved en bus med 2 aksler, må tilladte totalvægt ikke overskride 16 tons 2. Ved en bus med 2 aksler, må tilladte

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

Regler om kørsel med trailer

Regler om kørsel med trailer Regler om kørsel med trailer Med de nye kørekortsregler pr. 19/1-2013 bortfaldt reglen om, at hvis påhængskøretøjets tilladte totalvægt overstiger bilens egenvægt med mere end 50 kg, så skal man have kørekort

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1) BEK nr 1563 af 20/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-802-0039 Senere ændringer til forskriften BEK nr 957 af 26/09/2012

Læs mere

Bredde, længde og højde mv (Uddrag fra dimensionsbekendtgørelse nr. 577 af 6. juni 2011).

Bredde, længde og højde mv (Uddrag fra dimensionsbekendtgørelse nr. 577 af 6. juni 2011). Færdselslovens regler vedr. kørsel og transport med landbrugskøretøjer Omkring lygter, reflekser mv. på traktorer, motorredskaber, påhængskøretøjer henvises til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 530

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Forum om den nye model til lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører

Forum om den nye model til lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører Forum om den nye model til lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører Hvordan ser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens nye model ud, for den obligatoriske efteruddannelse for erhvervschauffører? Hvilke

Læs mere

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte

Læs mere

De indkomne høringssvar er alle indsat nedenfor: Dansk Bilbrancheråd: Dansk Bilbrancheråd frafalder bemærkninger.

De indkomne høringssvar er alle indsat nedenfor: Dansk Bilbrancheråd: Dansk Bilbrancheråd frafalder bemærkninger. Alle indkomne høringssvar fra høring over forslag til forsøgsordning med brede landbrugskøretøjers kørsel til og fra dyrskuer efter reglerne for særtransport De indkomne høringssvar er alle indsat nedenfor:

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSEN KRANFØRER. Uddannelsesbog. for. Version 02. juli 2015

ERHVERVSUDDANNELSEN KRANFØRER. Uddannelsesbog. for. Version 02. juli 2015 ERHVERVSUDDANNELSEN KRANFØRER Uddannelsesbog for Lærling: Ansat i virksomheden: Uddannelsesaftalen starter d. / - 20 Uddannelsen afsluttes d. / 20 Version 02. juli 2015 Denne uddannelsesbog tilhører lærlingen.

Læs mere

KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2019

KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2019 KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2019 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 50 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk Efteruddannelse er billetten til fremtidens job. Når du efteruddanner

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSE. som CHAUFFØR. Uddannelsesjournal. for

ERHVERVSUDDANNELSE. som CHAUFFØR. Uddannelsesjournal. for ERHVERVSUDDANNELSE som CHAUFFØR Uddannelsesjournal for lærling: ansat i virksomheden: Uddannelsesaftalen starter d. / - 20 Uddannelsen afsluttes d. / - 20 Denne Uddannelsesjournal tilhører lærlingen. Virksomheden

Læs mere

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ. Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte ikke godkendte ikke registrerede)

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ. Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte ikke godkendte ikke registrerede) Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte

Læs mere

Teoribog til Trailer. - En praktisk håndbog til kørsel med trailer. Trailer guide www.sparet-er-tjent.dk

Teoribog til Trailer. - En praktisk håndbog til kørsel med trailer. Trailer guide www.sparet-er-tjent.dk Teoribog til Trailer - En praktisk håndbog til kørsel med trailer Her er alt det du skal vide for at køre trailer, såkaldt B/E. Når du vil tage trailerkørekort er der 2 forskellige typer af kort efter

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods Bekendtgørelse nr. xx af xx 2012 UDKAST Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods I medfør af 2, stk. 3, og 17, stk. 2-3, i lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

Læs mere

3. Vægt og dimensioner

3. Vægt og dimensioner 76 3.01.001 Generelle bestemmelser 76 3.01.010 Motordrevet køretøj 77 3.02 Højde, bredde og længde 97 3.02.001 Generelle bestemmelser 97 3.02.010 Motordrevet køretøj 101 Januar 2018 Side 75 3.01.001 Generelle

Læs mere

Færdsel - Forsøgsordning med kørekort til 17-årige

Færdsel - Forsøgsordning med kørekort til 17-årige Færdsel - Forsøgsordning med kørekort til 17-årige Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.1.2017 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

TOTAL- OG VOGNTOGSVÆGTE I DK

TOTAL- OG VOGNTOGSVÆGTE I DK TOTAL- OG VOGNTOGSVÆGTE I DK - PR. MAJ 2018 På de efterfølgende sider finder du en række eksempler på køretøjstyper og vogntogskombinationer, i forbindelse de aktuelle totalvægte der er gældende pr. 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr I medfør af 68, stk. 1, og 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, samt efter bemyndigelse

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej 28. juni 213 I medfør af 43, stk. 10 og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som ændret ved lov

Læs mere

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve.

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Teoribog b/e kørekort I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Du er velkommen til at udskrive teoribogen. Køreprøven: Inden køreprøven starter, har

Læs mere

TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2008 den april Færdselsstyrelsens opgaver i forbindelse med uddannelsesdirektivet

TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2008 den april Færdselsstyrelsens opgaver i forbindelse med uddannelsesdirektivet TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2008 den 28.-29. april Færdselsstyrelsens opgaver i forbindelse med uddannelsesdirektivet Uddannelsesdirektivet Gennemført i Danmark ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 880 af 8.

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej BEK nr 986 af 07/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS20000-00019 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Best practice håndbog til de individuelle køretimer

Best practice håndbog til de individuelle køretimer Best practice håndbog til de individuelle køretimer Undervisningsministeriet 2009. Materialet er udviklet af Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af

Læs mere

Til høringsparterne. Høring over udkast til bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Til høringsparterne. Høring over udkast til bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Til høringsparterne Sagsnr.:TS2060100-00070 Dato: 15-04-2019 Sagsbehandler: SAJF Høring over udkast til bekendtgørelse om

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1)

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Hjemmel Denne bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt med hjemmel i 68, stk. 1, og

Læs mere

Nordisk Lastsäkringskonferens Stockholmsmässen 19. okt. 2005. Nordisk Lastsäkringskonferens

Nordisk Lastsäkringskonferens Stockholmsmässen 19. okt. 2005. Nordisk Lastsäkringskonferens Stockholmsmässen 19. okt. 2005 Hans Christiansen hc@tur.dk Seniorkonsulent for Vejgodstransport og Redning Stockholmsmässen 19. okt. 2005 Uddannelse til lastbilchauffører Uddannelse til kranførere Uddannelse

Læs mere

Automatisk tilkoblingssystem, fabrikat VBG, type MFC

Automatisk tilkoblingssystem, fabrikat VBG, type MFC Nr.: 2003 Dato: 29.06.2017 Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Automatisk tilkoblingssystem, fabrikat VBG, type MFC Færdselsstyrelsen dispenserer hermed for følgende bestemmelser i Detailforskrifter

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. (* 1)

Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. (* 1) Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. (* 1) I henhold til 33 a, stk. 2, 35, stk. 1, 2 og 4, 68, stk. 1, 83 og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2019 TRANSPORT- OG LAGERKURSER. EUC Syd Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon Mere info på

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2019 TRANSPORT- OG LAGERKURSER. EUC Syd Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon Mere info på KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2019 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 50 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk Efteruddannelse er billetten til fremtidens job. Når du efteruddanner

Læs mere

Fører. Dokumentation. Køretøj. Fører. Kørselsform Fællesskabstilladelse Kontroldokumenter Attester Synsrapporter

Fører. Dokumentation. Køretøj. Fører. Kørselsform Fællesskabstilladelse Kontroldokumenter Attester Synsrapporter Gennemgang af: Kørekort Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring Chaufføruddannelsesbevis Handicapbevidstgørende uddannelse Ansættelsesforhold Køre- og hviletid Kørselsform Fællesskabstilladelse Kontroldokumenter

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) LOV nr 565 af 18/06/2012 Udskriftsdato: 16. februar 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0004 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1055

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre påhængskøretøjer, traktorer

Læs mere

Kørehvile-tid. Regler og vejledning april 2007

Kørehvile-tid. Regler og vejledning april 2007 Kørehvile-tid Regler og vejledning april 2007 Køre-hvile-tid, regler og vejledning. 1. udgave april 2007. International Transport Danmark (ITD). Alle rettigheder forbeholdes. Enhver gengivelse eller kopiering

Læs mere

Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 Alder: 18 år, uddannelsen kan begyndes 3 måneder før. Krav om lægeerklæring og 8 timers færdselsrelateret

Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 Alder: 18 år, uddannelsen kan begyndes 3 måneder før. Krav om lægeerklæring og 8 timers færdselsrelateret Nu og i fremtiden Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 Alder: 18 år, uddannelsen kan begyndes 3 måneder før. Krav om lægeerklæring og 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus Mindst 29 lektioner

Læs mere

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER. EUC Syd Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon Mere info på

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER. EUC Syd Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon Mere info på KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 0 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk EUC Syd står klar til at hjælpe jer Synes du kurser og efteruddannelse

Læs mere

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER. EUC Syd Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon Mere info på

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER. EUC Syd Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon Mere info på KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 0 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk EUC Syd står klar til at hjælpe jer Synes du kurser og efteruddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1)

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Hjemmel Denne bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt med hjemmel i 68, stk. 1, og

Læs mere

Lovstof til B/E. Vægt betegnelser: Bremser på traileren: Krav til bremsen: Teoristof til Køreprøve

Lovstof til B/E. Vægt betegnelser: Bremser på traileren: Krav til bremsen: Teoristof til Køreprøve Lovstof til B/E Teoristof til Køreprøve Vægt betegnelser: Egenvægt er køretøjets vægt når den køre fra fabrikken uden drivmidler. Tjenestevægt er køretøjets egenvægt + værktøj og reservehjul samt fører

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Efteruddannelse for rute- og bybus chauffører. Undervisningsplan Uddannelses nummer 40527

Efteruddannelse for rute- og bybus chauffører. Undervisningsplan Uddannelses nummer 40527 Undervisningsplan Uddannelses nummer 40527 Efteruddannelseskursus, for rute- og bybuschauffører Varighed 5 dage, uden mulighed for merit eller afkortning af de 37 lektioner. Nedennævnte undervisningsplan

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 265 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 265 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 265 Offentligt Bilag 1 til TRU Alm. del svar på spørgsmål 265. Kommunernes Landsforenings Høringssvar. Fra: Nikolaj Sveistrup [mailto:nis@kl.dk]

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 62 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sikkerhed ved reparation af havarerede køretøjer

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Total- og vogntogsvægte i DK - pr. 1. august 2014

Total- og vogntogsvægte i DK - pr. 1. august 2014 Total- og vogntogsvægte i DK - pr. 1. august 2014 På de efterfølgende sider finder du en række eksempler på mulige køretøj- og vogntogstyper i forbindelse med de forhøjede totalvægte der er gældende pr.

Læs mere

Færdsel - Kørsel uden kørekort (fl 56)

Færdsel - Kørsel uden kørekort (fl 56) Færdsel - Kørsel uden kørekort (fl 56) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: kørsel uden kørekort; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 15.12.2017 Status: Gældende Udskrevet: 2.12.2018 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Udkast. til. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Udkast. til. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 29. juni 2016 og bekendtgørelse nr.

Læs mere

SKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI C, D og E

SKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI C, D og E SKRIFTLIG FORPRØVE TIL KØRELÆRERKATEGORI C, D og E Som hjælpemiddel må anvendes Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori C1 og C Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori D1 og D Undervisningsplan

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

TUR Truckkonference 2018

TUR Truckkonference 2018 TUR Truckkonference 2018 Beatrice Fogh Larsen, jurist og Dorte Harning, specialkonsulent Kontor for Social dumping, Byggeri og Teknik Arbejdstilsynet Indhold Nye kranførercertifikatregler Gamle certifikaters

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer OMTRYK

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer OMTRYK Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2015-16 OMTRYK Rettelse af parallelteksten til 2, nr. 3 Fremsat den 10. december 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSE VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN SPECIALET GODSCHAUFFØR. Uddannelsesbog. for. Version 02. juli 2015

ERHVERVSUDDANNELSE VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN SPECIALET GODSCHAUFFØR. Uddannelsesbog. for. Version 02. juli 2015 ERHVERVSUDDANNELSE VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN SPECIALET GODSCHAUFFØR Uddannelsesbog for Lærling: Ansat i virksomheden: Uddannelsesaftalen starter d. / - 20 Uddannelsen afsluttes d. / 20 Version 02. juli

Læs mere

Færdsel - Hastighed (fl a) ( )

Færdsel - Hastighed (fl a) ( ) Færdsel - Hastighed (fl 41-43 a) (13.05.2016) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 13.5.2016 Status: Historisk Udskrevet: 1.2.2017 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

Udkast. til. bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med bus 1

Udkast. til. bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med bus 1 Udkast til bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med bus 1 I medfør af 43, stk. 10, og 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, fastsættes efter

Læs mere

Branchepakker: Transport

Branchepakker: Transport Branchepakker: Transport Titel på branchepakken gruppe Kør bus og lær dansk Primært for ledige tosprogede, der ønsker job som buschauffør. Dansksproglige krav: Bestået prøve i danskuddannelse 1 eller tilsvarende

Læs mere