1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 3 REMISER GENEREL BESKRIVELSE 6 4 SOLITÆRTRÆER GENEREL BESKRIVELSE 7

Transkript

1 St. Muregård Knudegård Krykkegård Degnegård September 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING NATURPLANENS INDHOLD MÅLSÆTNING GRUNDLÆGGENDE DATA BESKYTTELSER OG UDPEGNINGER TILSKUDSMULIGHEDER 5 3 REMISER GENEREL BESKRIVELSE 6 4 SOLITÆRTRÆER GENEREL BESKRIVELSE 7 5 GENNEMGANG AF EKSISTERENDE BIOTOPER KNUDEGÅRD DEN NORDLIGE REMISE SØEN OG NÆROMGIVELSER SOLITÆRE TRÆER SKOVEN 11 6 NYE BIOTOPER OG TILTAG PÅ KNUDEGAARD 12 7 GENNEMGANG AF EKSISTERENDE BIOTOPER ST. MUREGAARD 13 8 NYE BIOTOPER OG TILTAG PÅ ST. MUREGAARD TILTAG I DET ÅBNE AGERLAND OG SKOVENE 14 9 NYE BIOTOPER PÅ KRYKKEGAARD GÅRDENS NÆRMILJØ PÅ KRYKKEGAARD NYE BIOTOPER PÅ DEGNEGÅRD BILAG BESKYTTEDE NATURTYPER FREDNINGER OG BESKYTTELSESLINIER SKOVREJSNING 3

3 1 Sammenfatning Knudegaard og St Muregaard rummer begge meget store naturværdier. I planen er lagt særlig vægt på Knudegaard hvor hele eller dele af ejendommen på sigt vil kunne udlægges som en selvstændig naturejendom. Potentielle muligheder og anbefalinger: 20 ha med fredskovspligt kan frastykkes og herefter frit omsætteligt da landbrugspligten og dermed bopælspligten er hævet. Netop målet med de 20 ha vil give en velarrrondert ejendom hvor produktionsjorden skilles fra. Selve gården matriklen Knudegård bør købes, denne er en forudsætning for en høj handelsværdi af den samlede ejendom. Hvis naboskovstykket mod nord kan købes er det interessant Eksisterende tilskudsmuligheder bør udnyttes, Der er i alt foreslået 6,5 ha tilplantning. Hovedparten af arealet ligger i skovrejsningsområde. Lidt af de foreslåede 2 ha skovrejsning på Degnegård ligger i negativ område, kommune bør søges om dispensation Der er også tilskudsmulighed til remiser på Knudegård I planforslagene bør der kigges nærmere på solitære træer og deres potentiale. Forslag til videre arbejde: Endelig Skovrejsningsprojekt og ansøgning. Ansøgning om tilskud til grøn driftsplan for skoven Haveplan for st. Muregaard Side 1

4 2 Indledning 2.1 ens indhold I planen er der generelt fokuseret naturmæssigt for, at fremme både diversitet og naturlig bæreevne. Det er til gavn for såvel den vilde flora og fauna, som de arter som især fasaner, agerhøns og ænder. De enkelte afsnit er opbygget skematisk efter følgende koncept: Naturpotentiale: Der er her fokus på den vilde flora og fauna, hvor forekomsten af vand og ledelinier til andre biotoper er vigtige, for at få et højt potentiale. Størrelse og eksisterende sammensætning tæller dog også. Desto større desto bedre. Flere nicher og evt. gamle træer og artsdiversitet tæller også mod et højt potentiale. En remise på åben mark uden forbindelse til læhegn, brak eller andet vil således normalt have et lavt middel potentiale. Kun hvis den er ualmindeligt stor og rummer spændende nicher, kan biotopen opnå et højt naturpotentiale. Status og mål: Beskriver tekstmæssigt og i billeder nuværende situation. Nye tiltag: I nogle tilfælde, er der på luftfoto indtegnet foreslåede tiltag, som også fremgår af punktopstilling. Logbog: Denne er medtaget for at udførte tiltag kan skrives ind med blyant/kuglepen. 2.2 Målsætning Målet med denne naturplan er, at skabe det bedste sammenspil mellem markdriften og det åbne lands naturområder. De eksisterende biotoper skal til gode ses, før det overvejes at etablere nye naturområder. Tiltagene sigter mod, at øge ejendommens flora - og faunadiversitet. Med fauna, menes naturligvis også det jagtbare vildt, da ejendommens jagt er udlejet. Yderligere sigtes der mod, at genere landbrugsdriften mindst muligt, ved eksempelvis at placere biotoper på områder, der i forvejen er besværlige at dyrke. Sidst - men ikke mindst - er det målet at øge herlighedsværdien på ejendommen. Det gælder både i det åbne land, såvel som ejendommens nærmiljø. Side 2

5 2.3 Grundlæggende data Ejendom: St. Muregård Ejers adresse: Bedegadevej 44 Kommune: Bornholms Regionskommune Driftsform: Svin, og planteavl Arrondering: Arrondering af de 4 gårde planen omfatter: 1. St. Muregaard mod nord 2. Knudegaard center nord 3. Krykkegaard center syd 4. Degnegaard syd v. Klemensker Side 3

6 2.4 Beskyttelser og udpegninger Tabel 1. Tabellen viser, hvor beskyttelserne ligger og hvilken betydning de har. Eventuelle tilskud se afs Udpegning Område Betydning Beskyttede naturtyper - 3 SFL Skovrejsningsområde ønsket/uønsket Se bilag: Beskytter: Søer og vandhuller over 100m 2 Moser, eng, strandeng og overdrev hvis de hver for sig eller sammenhængende har et areal på mindst 2.500m 2. Her må der ikke foretages ændringer i tilstanden. LBK nr. 884 af 18/08/2004 SFL giver mulighed for 5 forskellige tilskudsformer jf. Se tabel vedr. tilskud. BEK nr. 187 af 20/03/2003 Se bilag Skovrejsning uønsket = kræver dispensation. Ønsket og neutral = mulighed for tilskud (se 1.5 Tilskudsmuligheder). BEK nr. 567 af 24/07/1991 LBK nr. 883 af 18/08/ Beskyttede diger Er beskyttet i henhold til Lov nr. 454 af 09/06/2004 stk. 8 29a, 29e, 29f Der må ikke ændres i disses tilstand, de må ikke beplantes eller fjernes, der må ikke jordbearbejdes indenfor en afstand af 2 meter. Målsatte vandløb Spildevandsrensning 2-meter bræmmer Åbeskyttelseslinier Langs amts- og kommunale vandløb Kravene til målsætningernes opfyldelse afhænger af målsætningen og fremgår af Regionplanen. For de ikke målsatte vandløb gælder det, at deres tilstand skal svare til vandløbenes baggrundstilstand. Lov nr. 325 af 14. maj Loven er en ændringslov, der indeholder ændringer af kapitel 4 i Miljøbeskyttelsesloven og af Loven om Betalingsregler for Spildevandsanlæg m.v. Der må ikke jordbearbejdes i en bræmme på 2 meter langs naturlige eller højt målsatte vandløb. Eng og Mark med vedvarende græs må gå helt ud til vandkanten. Undersøg ved vandløbsmyndigheden om der i vandløbsregulativet er fastsat andre bræmmer i forhold til vandløbsvedligeholdelse. LBK nr. 404 af 19/05/ Der må ikke ændres i terrænet eller plantes indenfor 150 meter fra vandløbslinien (normal vandstand). Driftsbygninger der er nødvendige for skov- og jordbrugt er undtaget. LBK nr. 884 af 18/08/ Side 4

7 2.5 Tilskudsmuligheder Tabel 2. Aktuelle tilskud. Hvor skal der søges Amt Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger Direktoratet for FødevareErhverv Skov- og Naturstyrelsen Tilskudsordning SFL/MVJ - ordningen Naturgenopretningsmidler Lægivende og biotopforbedrende beplantninger Enkeltbetalings ordningen Skovrejsning Etablering af vådområde Vildtplantning Vandløbsrestaurering Betydning Der kan søges tilskud til Braklagte Randzoner. Tilskud: 750 kr/ha/år Ansøgningsfrist: ikke fastsat for 2006 (Offentliggøres i Landbonyt). Resten af tilskuddene indenfor SFL områder kræver at arealerne samtidig er udpeget som Natura 2000 område. Kontakt Amtet og hør om mulighederne, da området bliver individuelt vurderet. -Rydning af beplantning på stendiger -Hegning og græsning -Anlæg af sø -Vandløbsforbedring (rydning, snoning, indsnævring, udlægning af gydegrus)-m.m. Der gives tilskud til: -Læhegn på 1-7 rækkede el. 10m bredde. -Vildtplantning max.1/2 ha Tilskud: 40 el. 60 %, Ansøgningsfrist: 9. januar Non-food uden kontraktpligt Non.food med kontraktpligt Undersøg nærmere Der kan søges tilskud til skovrejsning hvor områder er udlagt som skovrejsning ønsket el. neutralområde. Arealet skal udgøre min. 5ha. Hvor skovrejsning er ønsket: Indkomstkompensation Ansøgningsfrist: 1. maj Der kan søges om tilskud til etablering af vådområde på over 600m 2 uden for 3 områder. Tilskud: kr, Ansøgningsfrist: 31. januar Der kan søges tilskud til plantning i det åbne land. Tilskud: 80% af planteprisen Ansøgningsfrist: 30. april og 31. oktober Vandløbsloven 37 åbner mulighed for at restaurerer vandløb. Tilskud: 10 55% af vandløbsmyndighedens udgifter, alm. vis udgør tilskudet 30-35% Ansøgningsfrist: 1. marts Side 5

8 3 Remiser generel beskrivelse Uanset om remiserne skal anvendes til jagt, eller alene skal tjene som biotop for den vilde fauna gælder de samme principper for, hvordan man optimerer værdien af en remise. Gennemgående skal remisen være lysåben, med minimum 1/3 af arealet utilplantet som ligger med græs eller lav urtevegetation. Faunaen skal her kunne finde læ, føde og solen skal lukkes ind. For vandhullernes vedkommende, må der ikke være skyggegivende vegetation mod syd og vest. Solen skal kunne varme vandet op, for at fremme vegetation og dyreliv i form af insekter og padder m.v. Vinden skal også kunne skabe røre i vandhullet, for at sikre iltningen. Brinkerne skal være svagt hældende og ikke stejle som i gamle mergelgrave. Der skal være godt med fødegivende buske, med bær og blomster, der kan udvikle sig frit. At der til remisen er tilknyttet vand og ledelinier i landskabet er vigtigt, for at sikre det størst mulig potentiale. I den gode remise, vil vildt og øvrig fauna ikke alene finde dække, men også yngle og fouragere. Remisen vil også bruges som tilholdssted, når afgrøderne på markerne står højt fra maj til august. Følgende generelle behov for pleje eller renovering kan forekomme i remiserne: 1. Oprensning af vandhuller, for organisk materiale. 2. Udjævning af brinker så de er svagt skrånende 1:4 eller bedre 1:5. 3. Vegetation syd og vest for vandhul ryddes. 4. Lysåbne arealer med græs og urtevegetation som slås, på 25-40% af arealet. 5. Tynding for eller plantning af træer der skal markere sig i landskabet. 6. Fodposen plejes ved tynding og indplantning af flere vildtvenlige arter. 7. Rydning af eksoter (bl.a. californiske gedeblad). 8. Der kan med fordel udlægges brak omkring remiserne. Denne udnyttelse af brakken giver supplerende fødemuligheder for vildtet. Alternativt kan der udlægges ekstensive randzoner med tilskud for SFL-ordningen. Brug af hjemmehørende arter: Danske arter passer landskabeligt bedst ind i det danske kulturlandskab. Avnbøg, lind og naur er naturligt hjemmehørende i Østdanmark og karaktertræer for regionen, mens rødgran mistrives og kan betragtes som et fremmedelement. Hjemmehørende arter har også den største tilknytning af flora og fauna, hvorfor biodiversiteten øges. De eneste hjemmehørende nåletræer, er skovfyr og taks, hvorfor disse anbefales. Ved renovering fjernes så vidt muligt eksoter uden at dette dog må være en religion, eksempelvis vil det være meningsløst at fjerne al ær. De lysåbne arealer i remiserne: Fra maj til august er agerlandet, for dyr og fugle, en tæt skov af afgrøder, hvor kun lysninger, herunder markveje, er fristeder når der skal findes sol og varme. De lysåbne arealer er vigtige. De skal derfor beholdes eller etableres i alle remiser. Udlægning af barjordsstriber har også meget stor værdi. Side 6

9 Billed 1. Billederne her illustrerer hvordan agerlandet er en tæt og mørk skov af afgrøder fra 1/5-1/8. Det betyder at agerlandets fugle og dyr har brug for andre fristeder med lys og varme. Remisen som landskabselement: I det danske agerland ses remiser typisk som firkantede plantninger på marken. I midten er der nåletræ med en fodpose omkring, bestående af lave buske. Signalet kan let læses, som her er jagten i centrum. Remisernes udformning har stor betydning for de landskabelige værdier. En remise vil ikke blive opfattet som en firkant, hvis der er asymmetrisk placerede grupper af løvtræer eller enkelte store solitærtræer. Der bør være en variation og for at sløre fodposens traditionelle udseende, indplantes arter af varierende størrelse. Der må således plantes grupper af træer helt ud til marken bestående af store buske og små træer som hvidtjørn. Billed 2. Eksempler på remiser som landskabselementer. 4 Solitærtræer generel beskrivelse Solitærtræer er i dag et sjældent syn på de danske marker. Af rationelle årsager nedprioriteres de landskabelige træer, men der er flere gode grunde til at bevare og plante solitærtræer. Med store marker kan landskabet let blive goldt, monotomt og med ringe herlighedsværdi. Solitærtræerne giver landskabet dybde og bryder de store åbne marker, hvormed der kan opnås meget stor landskabelig værdi. Placeres træerne i forbindelse med markvejene, vandløb og markskel, generer de ikke markdriften. Ydermere er træerne gavnlig for den omgivende natur. En del insekter holder til, i og omkring træerne og vildtet kan finde skygge om sommeren og skjul om vinteren. Solitærtræerne skaber varierede forhold mht. temperatur, fugtighed, soleksponering m.v., det giver gode vilkår for en anden type vegetation og fauna, hvormed. Solitærtræerne er reelt en lille biotop i det åbne land. Et markant solitærtræ tidlig forår, eksempel fra anden ejendom Side 7

10 5 Gennemgang af eksisterende biotoper Knudegård Den nordlige remise Naturpotentiale: Status & mål: Remisen rummer mange nicher vådbundsområde, pilekrat og granholm. Som det fremgår af billedet er remisen ved at lukke til. I højre hjørne af billedet ses et parti med kæmpe boghvede der hører til de invasive arter. Remisens placering Foto fra remisen Tiltag & pleje: 1. Der foretages en forsigtig oprensning 2. Pilekrat centralt i billedet ryddes 3. Boghvede sprøjtes m roundup 4. Granholm ved at være udlevet rydning bør overvejes og evt konvertering til skovfyr 5. Der plantes mod nord øst 50 tjørn og 2-3 solitære ege Logbog: Side 8

11 5.1.2 Søen og næromgivelser Naturpotentiale: Status & mål: Der er tale om en enestående rig biotop eller naturområde sammensat af flere enkeltelementer. Skovstykket rummer primært el, på bakken er lidt spredt beplantning samt et område med ung og mellemaldrende gran. Luftfoto Foto af søen med omgivelser Foto af søen med omgivelser Skovstykket Tiltag & pleje: 1. Som udgangspunkt er der ikke behov for tiltag området har alt der normalt vil være målet for et sådan areal Logbog: Side 9

12 5.1.3 Solitære træer Naturpotentiale: Status & mål: Der findes enkelte solitære træer og store buske på ejendommen. Deres naturmæssige og landskabelige værdi er af meget stor betydning. Skovfyr i den NØ skovtarm Højen med egetræer Fuglekirsebær v vejen Egetræer i det nordøstlige skel Tiltag & pleje: 1. Særlig fokus skal rettes på området med den nordøstlige skovtarm her skal tyndes meget kraftigt for at få fritstillet kønne gamle træer. 2. Der skal i øvrigt rettes fokus på skovbyn og områder hvor der allerede findes spændende træer Logbog: Side 10

13 5.1.4 Skoven Naturpotentiale: Status & mål: Skoven udgør et samlet areal på ca 10 ha. Det er en varieret skov med meget store naturværdier. Engdraget deler skoven i to dele en nordvestlig og en sydøstligdel. Skoven kan groft opdeles som følger: 10 % spændende gammel elle naturskov 10% ung birkeblandingsskov m syd 50 % eg og skovfyr 20 % gran 20% diverse løvtræsblandinger mv Markering af skoven og tiltag Ege/skovfyr stykket Ellestykket Skovengen Tiltag & pleje: 1. Det foreslås at etablere en gennemgående skovvej, som mangler i dag det vil give helt andre muligheder, oplevelsesmæssigt, jagtmæssigt og driftsmæssigt 2. Udarbejde en plan for skoven. Det rette ville være at søge tilskud til at lave en grøn driftsplan Side 11

14 6 Nye biotoper og tiltag på Knudegaard Forslag til plantning på Torpevej 5, bemærk placering af solitære træer Arealer: Eg: 1,6 ha Eng 0,4 ha Bøg 0,63 ha Bøg 0,5 ha Eg & Skovfyr 3,3 ha Det foreslås at plante knap ca. 5 ha skov ved gården, og ca 1,5-2 ha på brakarealerne ved skoven. Hetil foreslås plantet 2 remiser på de åbne bakker. Ellers foreslås ingen plantning på bakkerne dels er der tale om nogle udsyn der er afgørende for ejendommens naturværdier, dels er der søgt om tilladelse til grusgravning. Side 12

15 7 Gennemgang af eksisterende biotoper St. Muregaard Af nedenstående oversigtskort kan biotoperne identificeres og beskrives summarisk, der skal derimod henvises til afsnittet om nye biotoper på St Muregaard. St. Muregård Bedegadevej 44, afgrænsning matr nr 11a Biotoper:: 1. Skovlund i sydskel 2. Mergelgrav ved indkørsel til gård 3. Det centrale skovstykke 4. Det nordlige skovområde incl juletræerne 5. Skoven live nord for gården Side 13

16 8 Nye Biotoper og tiltag på St. Muregaard. 8.1 Tiltag i det åbne agerland og skovene De foreslåede tiltag vil fremme, ejendommens naturværdier, de jagtmæssige muligheder. Men havde der af ejer måske på kort sigt har størst betydning er at de vil give et kønnere landskabsbillede, de vil øve den daglige glæde v støre oplevelsesværdi når man exempelvis kører en aftentur. Etablering af bøgekulturen og skovsøen mod nord kan laves med tilskud. Forslag til tiltag 1. Alle op til gården Bornholmsk røn eller lind 2. Solitære træer v vej til skov, egetræer 3. Skoveng i det centrale stykke hvor der i forvejen er lysninger 4. Sø på juletræsarealet kombineret m eng 5. Juletræskulturer mv omlægges til bøg m tilskud 6. Anlæg af skovej i det nordvestlige skovstykke, det er pt omtrent ufremkommeligt 7. 2 strategisk fint placerede skovenge syd for bøgestykket St Muregaard nord tiltag 8. Plantning af 7-11 solitære egetræer langs den ene vejside 9. Mergelgraven ved gårdens indkørsel bør omlægges til en spændende remise. St. Muregaard syd tiltag Side 14

17 9 Nye Biotoper på Krykkegaard 9.1 Gårdens nærmiljø på Krykkegaard Status: Krykke gård er en stor og spændende gård med mange muligheder. Haven er pt delt i to meget indeklemte rum med en tilgroet sø for enden med et stort poppeltræ. Målet er at lave en stor åben have der er venlig og let at passe. Med en sø for enden af plænerne har man skabt de optimale herlighedsværdier. Den nuværende hovedhave østlige rum Det vestlige rum Forslag Forslag til tiltag: Bemærk et udvidet læbælte mod vest, sen stor sø og et par af de gamle træer i den centrale del af haven bevares, et flot rhododendronbed og en lystskov der består af tynding af det eksisterende. Der vil blive tale om en lys og venlig have med kig mod syd over markerne. Der er også foreslået en indkørsel Bornholmsk røn plantet tæt ku være en god ide. Side 15

18 10 Nye Biotoper på Degnegård. Status: Skrænten ned mod præsteskoven ligger brak og er meget stejl. Den er pt ved at springe i skov. Arealet er umuligt at dyrke landbrugsmæssigt og foreslås plantet med skov. Forslag til plantning. Tiltag: Det foreslås at plante 2 ha da der da vil kunne søges skovrejsningstilskud hertil. Der foreslås plantet blandet løvtræ evt. et par grupper af thuja af hensyn til jagten og dække for vildtet. Den renholdelse der skal laves af arealet skal foretages før plantning, da terænnet ikke levner mulighed for løbende renholdelse. Side 16

19 11 Bilag 11.1Beskyttede naturtyper

20 11.2Fredninger og beskyttelseslinier

21 11.3 Skovrejsning