UNDERSØGELSE BRUGEN AF KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER I DIREKTØRKONTRAKTER

Transkript

1 UNDERSØGELSE BRUGEN AF KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER I DIREKTØRKONTRAKTER METODE OG DATAGRUNDLAG Kromann Reumert har i perioden december januar 2016 gennemført en undersøgelse vedrørende den faktiske brug af konkurrence- og kundeklausuler i danske direktørkontrakter, herunder i hvilket omfang direktører kompenseres særskilt for at påtage sig klausuler. Undersøgelsens underliggende data baserer sig på et elektronisk spørgeskema, hvor der på anonym basis er indtastet oplysninger om konkrete direktørkontrakters vilkår i relation til opsigelsesvarsler, aftalte konkurrence- og/eller kundeklausuler, om der ydes kompensation herfor, og om direktøren efter kontrakten har krav på fratrædelsesgodtgørelse. Et antal direktører og bestyrelsesmedlemmer er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen, og herudover har vi på tilsvarende vis indtastet oplysninger fra et antal nyere konkrete direktørkontrakter, vi hos Kromann Reumert har været inde over. Det afgørende kriterium for deltagelse i undersøgelsen har været, at kun kontrakter vedrørende egentlige direktører (ikke funktionæransatte tillagt en direktørtitel), er indgået i undersøgelsen. Omvendt har vi ikke opsat kvantitative krav til selskabernes omsætning, antal ansatte eller lignende, og de kontrakter, der indgår i undersøgelsen, spænder derfor over mindre selskaber med få ansatte til nogle af landets største virksomheder. De gennemsnitstal, der beskrives nedenfor, bør læses med dette in mente. I alt indgår 237 direktørkontrakter i undersøgelsen. Deltagerne er blevet bedt om at oplyse branche, og om kontrakten angår en børsnoteret virksomhed. I resultatgennemgangen har vi i det følgende valgt at medtage delresultaterne fra de 7 mest besvarede brancher og for børsnoterede virksomheder. Ved gennemlæsning af rapporten bør man også være opmærksom på, at delresultaterne er baseret på en begrænset datamængde med heraf følgende statistisk usikkerhed. OVERORDNEDE KONKLUSIONER Det gennemsnitlige opsigelsesvarsel blandt alle kontrakterne udgør ved selskabets opsigelse af en direktør 8,9 måneder, mens direktøren i gennemsnit har et varsel på 5 måneder. For de selskaber, der benytter konkurrence- og/eller kundeklausul, er selskabets gennemsnitlige varsel øget til 9,3 måneder, mens direktørens gennemsnitlige varsel er øget til 5,4 måneder. Der kan således ikke spores noget tegn på, at selskaber, der undlader at benytte sig af klausuler, i stedet sikrer sig mod direktørens konkurrence gennem længere varsler. For så vidt angår den faktiske brug af konkurrence- og kundeklausuler, er fordelingen blandt de indkomne besvarelser, at 37 % af kontrakterne ikke har nogen form for klausul, 35 % benytter en kombineret konkurrence- og kundeklausul, 25 % benytter en konkurrenceklausul, og alene 3 % benytter en kundeklausul. For de, der er underlagt en klausul, er den gennemsnitlige løbetid 13,7 måneder, og 43,6 % af de, der har aftalt en klausul, modtager kompensation herfor, der i gennemsnit udgør 56 % af grundlønnen i løbetiden. For de, der modtager kompensation for en klausul, synes der således at være en overvejende del, der kompenseres i henhold til funktionærlovens tidligere krav om minimumskompensation. 21,1 % af direktørkontrakterne giver krav på fratrædelsesgodtgørelse, størrelsen svinger fra 1 til 24 måneder, og gennemsnittet er på 9 måneder. For de kontrakter, der er underlagt en klausul, og som har krav på fratrædelsesgodtgørelse, er gennemsnittet dog alene 8,4 måneder, og hvis klausulen kompenseres særskilt er gennemsnittet på 7,1 måneder. Der kan således heller ikke spores nogen sammenhæng mellem størrelsen af aftalte fratrædelsesgodtgørelser og de klausuler, en direktør er underlagt. 1/6

2 BRANCHEFORDELING Nedenfor kan man se en oversigt over besvarelserne fordelt på de enkelte brancher. Hvilken branche vedrører direktørkontrakten? Service; 34; 14% Transport; 18; 8% Andet; 19; 8% Automotive; 0; 0% Byggeri; 16; 7% Design; 2; 1% Energi; 9; 4% Medicin; 5; 2% Materialer; 3; 1% Finans; 20; 9% IT; 27; 11% Fødevare; 8; 3% Industri; 28; 12% Handel; 48; 20% Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre hovedkategorier - varsling, klausuler og fratrædelsesgodtgørelse. Dette vil være med til at give et større overblik over de væsentligste vilkår i direktørkontrakten og hvilken betydning en aftale om en klausul har for disse. VARSLING I spørgeskemaet har den enkelte direktør besvaret, hvilke opsigelsesvarsler der er aftalt for både selskabet og direktøren. Vi har undersøgt længden af opsigelsesvarslerne og om denne er afhængig af, om man er omfattet af en konkurrence- eller kundeklausul, om man er ansat som direktør i et børsnoteret selskab og inden for hvilken branche virksomheden opererer. Vi er kommet frem til følgende resultater: Opsigelsesvarslets længde Selskabets varsel Direktørens varsel Alle besvarelser 8,9 mdr. 5,0 mdr. Med konkurrence- og/eller kundeklausul 9,3 mdr. 5,4 mdr. Handel 8,5 mdr. 5,5 mdr. Service 7,5 mdr. 4,6 mdr. Industri 9,2 mdr. 4,9 mdr. IT 7,5 mdr. 3,9 mdr. Finans 9,2 mdr. 5,5 mdr. Transport 10,2 mdr. 5,9 mdr. Byggeri 7,3 mdr. 5,1 mdr. Børsnoteret selskab 13,3 mdr. 7,8 mdr. 2/6

3 VARSEL VED KLAUSULER Ud fra resultaterne ovenfor kan det konstateres, at direktører, som er omfattet af en klausul, i gennemsnit har et længere opsigelsesvarsel end direktører uden klausuler. Dette gælder både selskabet og direktørens opsigelsesvarsel. Billedet viser, at de selskaber, der i forvejen er opmærksomme på at beskytte sig ved brug af klausuler, i gennemsnit også beskytter sig yderligere ved brug af længere opsigelsesvarsler, end selskaber der ikke gør brug af klausuler. VARSEL FOR BØRSNOTEREDE SELSKABER De kontrakter, der vedrører børsnoterede virksomheder, viser et billede i retning af, at børsnoterede selskaber i gennemsnit benytter sig af noget længere opsigelsesvarsler, end selskaber der ikke er børsnoterede. VARSEL FORDELT PÅ BRANCHER Også fordelingen på brancher tegner et billede af, at der navnlig inden for service og IT benyttes kortere varsler end i de øvrige brancher. KLAUSULER Vi har undersøgt, hvor mange direktører der er omfattet af en konkurrence- og/eller en kundeklausul, herunder hvordan billedet ser ud inden for de enkelte brancher og for direktører i børsnoterede selskaber. Hvilken klausul har direktørkontrakten? 37% 35% 3% 25% Både konkurrence- og kundeklausul Konkurrenceklausul Kundeklausul Ingen Ud af de 237 direktører er 63 % omfattet af en klausul. Hovedparten - 35 % - af direktørerne er omfattet af en kombineret klausul, altså både en konkurrence- og kundeklausul, 25 % er alene omfattet af en konkurrenceklausul, mens kun 3 % er omfattet af alene en kundeklausul. KLAUSULTYPERNE OPDELT I BRANCHER I nedenstående skema kan man se, hvilke klausultyper der benyttes inden for de forskellige brancher, samt hvordan fordelingen er for direktører i børsnoterede selskaber. 3/6

4 Hvem har hvilke klausuler? Børsnoterede Byggeri Finans Handel Industri IT Service Transport 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kombineret Konkurrence Kunde Ingen KLAUSULENS LØBETID OG KOMPENSATION Endvidere har vi undersøgt, hvor lang tid en klausul i gennemsnit løber og hvor meget kompensationen udgør. Den gennemsnitlige kompensation er alene beregnet på baggrund af de direktører, der modtager kompensation og er hovedsageligt beregnet på baggrund af direktørens grundløn. Af de direktører, der er omfattet af en klausul, modtager 43,6 % kompensation herfor. Blandt disse er billede følgende: Branche Gennemsnitlig løbetid Gennemsnitlig kompensation Alle besvarelser 13,7 mdr. 56% Handel 13,8 mdr. 59% Service 16,2 mdr. 44,6% Industri 18,6 mdr. 62,5% IT 13,9 mdr. 62,2% Finans 16 mdr. 75% Transport 13,6 mdr. 52,7% Byggeri 20 mdr. 50% Børsnoteret selskab 13,3 mdr. 85% Ovenstående viser, at man benytter de længste klausuler inden for byggeri og industri, mens de øvrige store brancher bevæger sig tættere på den gennemsnitlige løbetid på 13,7 måneder. De børsnoterede selskaber, der indgår i undersøgelsen, yder den højeste kompensation, mens klausulen løber, med et gennemsnit på 85 %. Branchemæssigt er kompensationen højest inden for finans, mens den laveste kompensationsgrad gives i servicebranchen. 4/6

5 KONVENTIONALBOD En række af direktørerne er omfattet af en konventionalbod, som skal betales, såfremt direktøren overtræder den aftalte klausul. Her skal det bemærkes, at nogle af besvarelserne har angivet konventionalboden i et fast beløb, mens andre har angivet det i antal månedslønninger. Vi har derfor valgt at opdele resultaterne. I de kontrakter, hvor konventionalboden er angivet i månedslønninger, svarer konventionalboden i gennemsnit til 7,5 måneders løn og i de enkelte besvarelser spænder konventionalbodens størrelse fra 1 månedsløn til 50 måneders løn. FRATRÆDELSESGODTGØRELSE I spørgeskemaet har de enkelte direktører skullet angive, om de har ret til fratrædelsesgodtgørelse og hvis ja, størrelsen på fratrædelsesgodtgørelsen. Vi har nedenfor undersøgt, hvor mange der har ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvad fratrædelsesgodtgørelsen i gennemsnit udgør, og om der er en sammenhæng mellem en direktør omfattet af en klausul og størrelsen på direktørens fratrædelsesgodtgørelse. Ud af de 237 direktører har 50 (21,1 %) af direktørerne krav på en fratrædelsesgodtgørelse. Nedenfor er udarbejdet en oversigt over fordelingen af de 21,1 % inden for de 7 brancher og om selskabet er børsnoteret. Hvor mange procent modtager fratrædelsesgodtgørelse? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Transport Service IT Industri Handel Finans Byggeri Børsnoteret Nej Ja Ja Nej Som det fremgår af oversigten ovenfor, har 41 % af direktørerne i børsnoterede selskaber krav på fratrædelsesgodtgørelse, altså en væsentligt større andel end den samlede procent for alle direktører på 21,1 %. Inden for finans har 40 % af direktørerne krav på fratrædelsesgodtgørelse, hvilket er den højeste andel i forhold til de øvrige brancher, mens det inden for handel alene er 14 % af direktørerne, der modtager fratrædelsesgodtgørelse. FRATRÆDELSESGODTGØRELSENS STØRRELSE Af de 21,1 %, der har ret til fratrædelsesgodtgørelse, udgør godtgørelsen i gennemsnit 9 måneders løn (hovedsageligt beregnet på baggrund af grundlønnen), og de enkelte fratrædelsesgodtgørelser spænder over 1-24 måneders løn. Nedenfor fremgår det, hvordan størrelsen på fratrædelsesgodtgørelsen varierer inden for de forskellige brancher og afhængig af selskabets børsnotering. 5/6

6 Alle fratrædelsesgodtgørelser Transport Service IT Industri Handel Finans Byggeri Børsnoteret Måneder 9,0 10,3 9,0 7,0 12,0 4,3 12,0 6,7 9,8 Det er væsentligt at bemærke, at man inden for brancherne finans, industri og transport har en højere fratrædelsesgodtgørelse end den, som alene beregnes ud fra selskabets børsnotering. Så selvom der er flest inden for de børsnoterede selskaber, der modtager fratrædelsesgodtgørelse, så er dette ikke ensbetydende med, at de modtager den største godtgørelse beregnet i månedslønninger. FRATRÆDELSESGODTGØRELSE OG KLAUSUL Når en direktør er omfattet af en klausul og modtager fratrædelsesgodtgørelse, modtager han i gennemsnit en godtgørelse svarende til 8,4 måneders løn. Dette tal er opgjort uafhængigt af, om direktøren modtager kompensation for påtagelse af klausulen. Har direktøren ret til fratrædelsesgodtgørelse og er direktøren omfattet af en klausul uden ret til kompensation, udgør fratrædelsesgodtgørelsen i gennemsnit 7,1 månedslønninger. Der kan således ikke spores nogen tendens i retning af, at en aftalt fratrædelsesgodtgørelse øges, hvis direktøren underlægges en klausul uden tilhørende kompensation. Dermed er fratrædelsesgodtgørelsen i gennemsnit lavere, når direktøren er omfattet af en klausul, da den gennemsnitlige størrelse er 9 måneder beregnet på baggrund af alle direktører, som har ret til fratrædelsesgodtgørelse. 6/6