Et stærkt og grønt erhvervsliv

Transkript

1 Et stærkt og grønt erhvervsliv Erhvervspolitik for Furesø Kommune

2 1. Forord Vejen til en levende, attraktiv kommune går gennem et stærkt erhvervsliv. Virksomheder skaber grundlag for vækst og beskæftigelse. Formålet med denne politik er at styrke erhvervsudviklingen i Furesø Kommune. Politikken er resultatet af et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og kommune et samarbejde, der bygger på en fælles opfattelse af erhvervslivet som en af hjørnestenene i kommunens udviklingsmuligheder. Furesø Kommunes udvikling skal ske på en forsvarlig måde, og den grønne profil er helt central i erhvervspolitikken. Vi skal skabe økonomisk vækst og erhvervsudvikling, samtidig med at vi reducerer CO2-udledning, energiforbrug og miljøbelastning. Derfor har denne politik fået titlen Et stærkt og grønt erhvervsliv. Furesø Kommune vil arbejde for at give erhvervslivet de bedst mulige vilkår for at udvikle sig i en grøn retning, og for at klare sig på det globale arbejdsmarked, og det er min overbevisning, at vi sammen kan gøre en forskel. En forudsætning for at realisere gode ideer og konkrete initiativer til erhvervsfremme er et positivt erhvervsklima. En tæt dialog og et godt samarbejde om fælles mål mellem det lokale erhvervsliv og kommunens forvaltning er et væsentligt udgangspunkt for en vellykket erhvervsudvikling og et højt antal arbejdspladser. Det tætte samarbejde mellem kommune og erhvervsliv er afgørende for kommunens langsigtede udvikling og økonomiske fundament, og det danner grundlaget for, at vi også i fremtiden har råd til de velfærdsydelser, som i dag er under pres. Politikken er udarbejdet i et samarbejde mellem Furesø Byråd, Erhvervskontaktudvalget og i dialog med kommunens erhvervsliv, interesseorganisationer og andre interessenter. Den er vedtaget af Furesø Byråd den 24. november Rigtig god læselyst! Ole Bondo Christensen Borgmester Furesø Kommune ERHVERVSPOLITIK

3 2. Vision En attraktiv kommune for væksterhverv i Nordsjælland Furesø Kommune er den attraktive lokalitet for nye virksomheder, der skal etablere sig, og for virksomheder, der satser på udvikling og dynamik. Furesø Kommune tiltrækker grønne erhverv, dvs. virksomheder, som bidrager til at løse klima,- miljø-, og naturudfordringer. Furesø Kommune er et godt sted at drive virksomhed og skaber de bedst mulige vilkår for fremtidens innovation i såvel eksisterende som kommende virksomheder. Furesø Kommune er et godt sted at arbejde og yder en aktiv indsats for at udvikle et højt antal af arbejdspladser i kommunen. Mange har mulighed for at arbejde tæt på deres bopæl. Derfor har kommunen et levende og bæredygtigt nærmiljø/lokalsamfund. For at se om Furesø Kommune er på rette kurs i forhold til ovenstående vision, indeholder politikken tre overordnede mål som udviklingen kan måles på i Furesø Kommune. Overordnede mål Furesø Kommune vil forbedre sin konkurrenceevne i forhold til de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet på tre nøgleområder: Udvikling i antallet af arbejdspladser, vækst i virksomhederne og udviklingen i antallet af virksomheder. Målsætningen er, at Furesø kommune i 2014 ligger blandt de 5 bedst placerede kommuner i Region Hovedstaden på de tre områder. De 5 indsatsområder i erhvervspolitikken og de konkrete indsatser i handlingsplanen skal alle bidrage til at dette mål opnås. Erhvervspolitikken og handlingsplanen evalueres i 2012 på baggrund af udviklingen i Furesø Kommunes konkurrenceevne på disse tre områder. Afsæt for Erhvervspolitikken Erhvervspolitikken tager afsæt i de forslag som brede dele af Erhvervslivet i Furesø Kommune formulerede på en Erhvervskonference i maj 2010, i en Erhvervsanalyse fra 2008 udarbejdet af Copenhagen Economics, i Furesø Kommuneplan 2009, i Furesø Erhvervs- og beskæftigelsesplan samt i konklusioner fra Erhvervsanalyse for Jobcenter ERHVERVSPOLITIK

4 Nøgletal Antal arbejdspladser Samlet 2009 Andel private 2009 Gennemsnitlig årlig stigning i samlet antal Furesø kommune % - 1,5 % Allerød kommune % + 1,4 % Egedal kommune % + 2,5 % Ballerup kommune % + 1,5 % Rudersdal kommune % 0 % Gladsaxe kommune % 0 % Herlev kommune % + 1,9 % Lyngby-Taarbæk kommune % + 0,9 % Hovedstadsregionen % + 0,5 % Hele landet % + 0,6 % Kilde: Danmarks Statistik Antal virksomheder Samlet antal 2008 Med 2 eller flere ansatte 2008 Gennemsnitlig årlig stigning i samlet antal Furesø kommune / 53 % + 0,8 % Allerød kommune / 57 % + 1,4 % Egedal kommune / 51 % + 1,6 % Ballerup kommune / 63 % + 1,3 % Rudersdal kommune / 53 % + 1,2 % Gladsaxe kommune / 55 % + 1,8 % Herlev kommune / 66 % + 1,9 % Lyngby-Taarbæk kommune / 58 % + 2,1 % Hovedstadsregionen / 57 % + 1,8 % Hele landet / 58 % + 1,0 % Kilde: Danmarks Statistik ERHVERVSPOLITIK

5 Omsætning pr. ansat i private virksomheder Omsætning kr. - Gennemsnit kr. - Gennemsnitlig årlig stigning Furesø kommune % Allerød kommune % Egedal kommune % Ballerup kommune % Rudersdal kommune % Gladsaxe kommune % Herlev kommune % Lyngby-Taarbæk kommune % Hovedstadsregionen % Hele landet % Kilde: Danmarks Statistik Erhvervskontaktudvalget spiller en vigtig rolle Udvalget består af repræsentanter for kommunens fire erhvervsforeninger, for forskellige erhvervsbrancher og virksomhedsstørrelser, arbejdsmarkedsparter samt en erhvervsorganisation i Hovedstadsområdet. Erhvervskontaktudvalget har en stærk rolle som dialogpartner i realiseringen af de fem indsatsområder, der er beskrevet i Erhvervspolitikken. Grundlæggende erhvervsservice Furesø Kommune vil i 2011 prioritere at skabe en mere velfungerende grundlæggende erhvervsservice. Grundlæggende erhvervsservice er selve fundamentet for erhvervsudvikling og omfatter en række generelle ydelser, der henvender sig til alle brancher indenfor både nye og etablerede virksomheder. Den grundlæggende erhvervsservice omfatter dels den kommunale sagsbehandling, iværksættervejledning samt information og rådgivning. Virksomheder skal have et hurtigt svar på deres henvendelser og opleve en kort og smidig sagsbehandling. Første skridt er at styrke den grundlæggende erhvervsservice, så alle virksomheder oplever at få en god sagsbehandling og rådgivning. Herefter vil kommunen udvikle en mere fokuseret erhvervsservice og erhvervsudvikling med bredere projekter og mere snævre målgrupper, der fremmer innovation og løsning af større samfundsudfordringer indenfor klima, miljø og fornyelse af velfærdssamfundet. ERHVERVSPOLITIK

6 3. Fem prioriterede indsatsområder Med afsæt i visionen om Furesø Kommune som både bosætnings- og erhvervskommune, udstikker erhvervspolitikken de overordnede rammer og målsætninger for de næste fire års erhvervspolitiske prioriteringer. Omdrejningspunktet er fem indsatsområder, som vil blive uddybet i senere afsnit: Bedre rammer for vækst Flere grønne erhverv Tiltrækningsstrategi og markedsføring Uddannet arbejdskraft Netværk og samarbejde Politikken følger en konkret handlingsplan, som omfatter de konkrete initiativer, der skal til for at nå målsætningerne. Initiativerne baserer sig på de indsatser, som blev formuleret på kommunens Erhvervskonference i maj Handlingsplanen vil blive opdateret hvert 2. år, mens politikken skal revideres og vedtages på ny i ERHVERVSPOLITIK

7 4. Erhvervspolitiske styrker Furesø Kommune har gode forudsætninger for at gøre det attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen. God tilgængelighed og tæthed til hovedstaden Med sin beliggenhed og tilgængelighed har Furesø Kommune potentiale til at tiltrække flere virksomheder. Kommunen har motorvej og S-togsstationer, afstanden er kort til såvel København som Kastrup, der er Skandinaviens største lufthavn. Furesø Kommune er en integreret i del af Storkøbenhavn og Øresundsregionens med et stort arbejdskraftopland. En bred vifte af virksomheder og brancher I Furesø Kommune er der i forhold til resten af Danmark mange arbejdspladser inden for brancherne medico udstyr, finansiel service og forretningsservice. Samtidig er erhvervsstrukturen karakteriseret ved at rumme traditionelle globale erhverv inden for bl.a. maskiner og plast. Det er i begge tilfælde erhverv, som skaber en høj værditilvækst og dermed indkomst pr. beskæftiget medarbejder. Plads og arealer til udvikling og vækst Kommunen har fire større udbyggede erhvervsområder: Farum Erhvervsområde, erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej, erhvervsområdet ved Lejrvej i Kirke Værløse og Walgerholm i Jonstrup. To af områderne har en stationsnær placering, der muliggør etablering af større kontorarbejdspladser. Udenfor erhverv i erhvervsområder dominerer de lokale erhverv, der omfatter forretningsservice, detailhandel og kommunens største arbejdsplads Furesø Kommune. Kommunen planlægger en række større byudviklingsprojekter med indflydelse på rammer for erhvervslivet. Projekterne omfatter udvikling af de eksisterende byområder: Farum Erhvervsområde, Farum Bytorv og Bybækgrunden i Farum samt et nyt område på Flyvestationen. I Farum Erhvervsområde planlægges øgede muligheder for kontorerhverv. På Farum Bytorv vil et udvidet detailhandelsareal betyde flere arbejdspladser, og Bybækgrunden kan muligvis udnyttes til bl.a. liberale erhverv og arbejdspladser indenfor sundhedssektoren. Flyvestation Værløse Sydlejren Flyvestationen er planlagt som et område for filmproduktion og andre erhverv inden for oplevelsesøkonomien. Området omfatter bygninger, som tidligere blev brugt til militære formål, herunder meget store flyhangarer med højt til loftet. Disse bygninger rummer helt særlige erhvervsmuligheder. Der er i dag filmstudier i nogle af bygningerne, men de fleste af bygningerne og erhvervsarealerne er ledige. Veluddannede borgere og kvalificeret arbejdskraft Furesø Kommune har en arbejdsstyrke i særklasse. Andelen af erhvervsaktive og andelen af højtuddannede i beskæftigelse, er højere end i hele Østdanmark. Virksomheder i Furesø Kommune har potentielt adgang til en arbejdskraft af både højtuddannede fra lokalområdet og det regionale opland, og til arbejdskraft af kortuddannede, som hovedsageligt er lokal. ERHVERVSPOLITIK

8 Velfærdsservice og fritidsfaciliteter af meget høj kvalitet Naturen er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune med mange friluftsaktiviteter og i særlig grad mange sports- og fritidsfaciliteter i høj kvalitet. Derudover har Furesø Kommune gode basisydelser overfor børnefamilier med nem adgang til børneinstitutioner og folkeskole. ERHVERVSPOLITIK

9 5. Indsatsområder Indsatsområde 1: Bedre rammer for vækst Udfordringer Der skal skabes bedre rammer for vækst i Furesø Kommune. Kommunen har gennem de sidste 10 år oplevet et fald i antallet af virksomheder og arbejdspladser. Antallet af arbejdspladser er faldet med knap Og antallet af virksomheder er reduceret med knap 40 i samme periode. Udviklingen skyldes bl.a. erhvervslivets generelle omstilling fra industrivirksomheder til mere vidensbaserede erhverv og den øgede globale konkurrence om viden, kompetencer og forbrugere. Generelt er erhvervslivet i Furesø Kommune præget af en bred vifte af brancher. Der er mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder. Set i forhold til resten af Region Hovedstaden har Furesø Kommune særlige styrker, specialisering og arbejdspladser indenfor brancherne it service, medicoudstyr og finansiel service. Faktabox I 2009 var der arbejdspladser i Furesø Kommune. I 1999 var der arbejdspladser i Furesø Kommune. I 2008 var der virksomheder i Furesø kommune. I 1998 var der virksomheder i Furesø kommune. Kilde: Danmarks Statistik Indsatser Høj standard i grundlæggende erhvervsservice Furesø kommune vil styrke erhvervsudviklingen gennem høj standard i sin grundlæggende erhvervsservice. Den grundlæggende erhvervsservice er afgørende for virksomhedernes vækstvilkår og understøtter både de eksisterende virksomheders behov samt muligheden for at tiltrække nye virksomheder. Jo bedre erhvervsservice, jo flere nye virksomheder og iværksættere kommer i gang. De grundlæggende erhvervsserviceydelser skal være synlige og tilgængelige for erhvervslivet. Furesø Kommune vil i 2011 prioritere at skabe en mere velfungerende grundlæggende erhvervsservice. Kort og smidig sagsbehandling Furesø kommune vil videreudvikle sin erhvervsservice til at blive endnu mere kompetent og synlig. En effektiv erhvervsservice skal bl.a. omfatte en kort sagsbehandlingstid. Der skal være en kompetent og hurtig behandling af byggesager. Det vil sige, at 80 % af alle byggesager skal være afgjort inden for 10 ERHVERVSPOLITIK

10 uger og 4 ud af 5 sager afgøres inden for 4 uger. Behandling af andre erhvervsrelaterede sager på bl.a. plan- og miljøområdet skal ligeledes være kompetent og hurtigt. Erhvervskontaktpunktet - én indgang til kommunen Furesø Kommune har oprettet et Erhvervskontaktpunkt, der fungerer som virksomhedernes indgang til forvaltningen, og som koordinerer mellem de relevante afdelinger. De forskellige afdelinger, der yder erhvervsservice, omfatter især Byudvikling og Erhverv, Natur og Miljø. Derudover yder Jobcenter Furesø serviceydelser. Jobcenteret Furesø understøtter virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse. Iværksættere og synlig rådgivning Iværksættere kan i særlig grad bidrage positivt til beskæftigelsen og værditilvæksten i kommunen. De udgør underskoven af nye virksomheder, der potentielt kan udvikle sig til at blive globale vækstvirksomheder. Iværksætterrådgivning er derfor en vigtig service. Iværksætterrådgivningen varetages af Erhverv.net for Furesø Kommune. Erhverv.net rådgiver om alt det praktiske i forbindelse med etableringen af egen virksomhed. Erhverv.net har i 2009 rådgivet 79 virksomheder i Furesø Kommune. Hver fjerde af disse iværksættere har etableret sig i Furesø Kommune. Væksthus Hovedstadsregionen varetager den specialiserede virksomhedsrådgivning til etablerede virksomheder, som ønsker at skabe vækst. Væksthus Hovedstadsregionen rådgiver bl.a. om finansiering, eksport og produktudvikling. Furesø Kommune vil arbejde for, at Erhverv.net og Væksthus Hovedstadsregionen bliver endnu mere synlige for iværksættere i Furesø Kommune og at vejledningen har en høj kvalitet. Furesø Kommune vil understøtte iværksætteres mulighed for at lokalisere sig lokalt i et iværksætterhus/kontorfællesskab for iværksættere i kommunen. Fokuseret erhvervsservice På længere sigt vil kommunen udvikle sin erhvervsservice til en mere fokuseret indsats rettet mod de brancher og klynger, som kommunen ønsker at styrke og som understøtter erhvervspolitikkens vision om at være attraktiv kommune for væksterhverv, og om at tiltrække grønne erhverv. Indsatsen omfatter en tæt dialog med de eksisterende virksomheder og en identificering af virksomheders behov og en efterfølgende henvendelse til relevante virksomheder, der kan understøtte disse klynger. Denne indsats understøtter de eksisterende virksomheders behov, tillige med muligheden for at tiltrække internationale virksomheder. Udvikle erhvervsområderne og områder med erhverv Der skal ske en planlægning, der understøtter udvikling af erhvervsområder og byområder. Planlægningen omfatter primært omdannelse af eksisterende og udbyggede områder. Det er både erhvervsområder og bymidter med detailhandel. Kommunen vil planlægge og udvikle Farum Bytorv til et tidssvarende center med et endnu større butiksudbud. Kommunen vil udnytte potentialet på Flyvestationen, der omfatter ledige erhvervsarealer og bygninger. Erhvervsarealerne på Flyvestation Værløse skal udvikles til et kreativt og levende vækst- og vidensmiljø. Der er plads til at teste og afprøve grøn teknologi med fysisk, håndgribelige modeller og udvikle prototypefremstilling. Her vil iværksættere kunne etablere utraditionelle lokalefællesskaber på økonomisk fordelagtige vilkår. Der skal etableres plangrundlag i samarbejde med erhvervslivet, der giver muligheder for virksomhederne og deres udvikling. Eksisterende planer skal opdateres og give klare rammer og ERHVERVSPOLITIK

11 investeringssikkerhed for virksomheder. Planerne skal give mulighed for, at mange forskellige virksomhedstyper kan finde egnede lokaliteter og funktionelle bygninger i kommunen. Målgruppen er primært små og mellemstore virksomheder, der har en begrænset miljøpåvirkning og som kan udnytte erhvervsgrunde mellem til ca m 2. Reglerne om miljørigtig lokalisering og stationsnærhed betyder, at der ved lokalplanplanlægning af nye erhvervsområder på Flyvestationen, skal tages højde for en øvre grænse for kontorerhverv på op til max m 2. Grønne offentlige indkøb Som et led i at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune, vil Furesø Kommune fremme de lokale virksomheders muligheder for at give konkurrencedygtige bud på kommunens indkøb. Kommunen vil udarbejde retningslinjer for udformning af tilbud på indkøb af varer og ydelser i kommunen og kommunikere dem på en gennemsigtig måde til lokale virksomheder. Indkøbspolitikkens regler for udbud, retningslinjer for udformning af tilbud og fastlæggelse af prioriteter ved udvælgelse af kontrakter skal være synlige på kommunens hjemmeside. Sådan måler vi vækst i erhverv Pejlemærke 1: Bedre rammer for vækst Antallet af arbejdspladser i Furesø Kommune skal være forøget med 500 i I 2009 var der i alt arbejdspladser i Furesø Kommune. Antallet af virksomheder Furesø Kommune med mindst 2 ansatte skal være forøget med 20 i 2014 Antallet af virksomheder i Furesø Kommune med mindst 2 ansatte var 812 i Sammen med erhvervslivet vil vi: -Lokalplanlægge erhvervsområdet på Flyvestationen, Farum erhvervsområde og Kirke Værløsevej Erhvervsområde. -Udarbejde materiale til kommunens hjemmeside om kommunens udbuds- og indkøbspolitik og retningslinjer for ansøgningsmateriale. ERHVERVSPOLITIK

12 Indsatsområde 2: Bedre muligheder for grønne erhverv Udfordringer Der skal i de kommende år findes løsninger på globalt plan, som kan føre til reduktion af CO 2 udledning, udnyttelse af alternative energikilder, sundere fødevarer, adgang til rent vand og bæredygtig affaldshåndtering. Det forventes, at der vil udvikle sig et stort nationalt og internationalt marked for virksomheder, der producerer og udvikler miljø- og energiteknologier. Furesø Kommune ønsker at øge antallet af virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv. Furesø Kommune satser på klimaet og med den veluddannede arbejdskraft, samt nærheden til store vidensinstitutioner og lufthavnen bør erhvervslivet i kommunen kunne få andel i det kommende vækstpotentiale. Indsatser Flere grønne virksomheder i kommunen Furesø Kommune vil udnytte dette potentiale dels ved at tiltrække grønne erhverv og dels ved at hjælpe de eksisterende virksomheder. Der er i dag 14 grønne virksomheder med mere end 174 beskæftigede i Furesø Kommune. Fysisk og rumligt er der ledige erhvervsarealer og bygninger med plads til udvikling og innovation på Flyvestationen, og inden for de øvrige erhvervs- og byområder. Kommunen vil først og fremmest styrke erhvervslivet og de grønne erhverv gennem en grundlæggende erhvervsservice af høj kvalitet. Dernæst vil kommunen udvikle en fokuseret indsats, der skal rettes mod de grønne erhvervsbrancher og klynger, der er i kommunen, og som understøtter erhvervspolitikkens vision om at tiltrække grønne erhverv. Identificere behov hos grønne erhverv Kommunen vil udvikle et overblik over og et kendskab til, de grønne erhverv i kommunen. I en tæt dialog med de grønne erhverv, skal der ske en identificering af behov og mangler i deres værdikæde. Hvilke virksomheder kunne de grønne erhverv godt tænke sig lå i Furesø Kommune? På den baggrund skal der tages kontakt til relevante virksomheder, der kan bidrage til den grønne klynge og til kommunen i form af vækst og beskæftigelse. Udvikle kommunen til grønt laboratorium Furesø Kommune vil tage initiativ til et offentligt-privat samarbejdsprojekt om afprøvning af grønne løsninger på offentlige bygninger og institutioner. Samarbejdet skal bl.a. handle om, hvad der skal til for at reducere energiforbruget og udledningen af CO2, og om f.eks. at afprøve ny teknologi til energibesparelser på kommunens bygninger. Et initiativ der kan skabe efterspørgsel hos lokale håndværkere i forbindelse med energirigtig renovering og nye energirigtige bygninger. Vidensdele og samarbejde Furesø Kommune er medlem af Copenhagen Cleantech Cluster kaldet CCC. Copenhagen Cleantech Cluster er et netværk for fremtidens grønne løsninger. Netværket finansieres af 25 offentlige og private aktører. Blandt dem er flere førende virksomheder, herunder Haldor Topsøe, DONG, Novozymes, ERHVERVSPOLITIK

13 Vestas og Siemens. Netværket samler og koordinerer de mange initiativer, net, forskningsprogrammer, testfaciliteter og internationale afsætningsmuligheder, der er i Danmark. Furesø Kommune vil undersøge muligheden for at etablere et samarbejde om et konkret projekt mellem virksomheder i Furesø Kommune og Copenhagen Cleantech Cluster. Furesø Kommune vil endvidere, i samarbejde med CCC, oparbejde viden om hvilke krav de grønne erhverv i Nordsjælland og Hovedstadsområdet har, når de skal vælge lokalisering. Kommunen vil samarbejde med virksomheder om at formidle viden om energibesparelser og om forskellige redskaber som fx Klimakompasset. Kommunen vil også samarbejde om udvikling af grøn teknologi med andre klimakommuner, med medlemmer af Green Cities og medlemmer af netværket Gate 21, der bl.a. har til formål at skabe markante projekter på energi-, klima- og miljøområdet. Gate 21 er et samarbejdsforum som indeholder strategiske partnerskaber mellem det offentlige og det private erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Medlemmer i Gate 21 er en lang række af firmaer, kommuner, boligselskaber, tegnestuer, mfl. Udvikle ny grøn erhvervsklynge på Flyvestationen På flyvestationen skal der udvikles en ny erhvervsklynge for test og afprøvning af grønne teknologier, fx indenfor vedvarende energiteknologi og energieffektivt byggeri, transportområdet, oprensning af jordforurening på Flyvestationen m.m. I de øvrige større byudviklingsprojekter for Farum Erhvervsområde, og Bybækgrunden i Farum skal grønne erhverv tænkes ind i udvikling af byområderne og i plangrundlagene. Hjælp til at søge offentlige fonde Erhvervs- og byggestyrelsen har er etableret en samlet fond på 760 mio. kroner som skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Furesø Kommune vil hjælpe og facilitere virksomheder der vil søge støtte i Fornyelsesfonden og andre fonde, der støtter udvikling af bl.a. grønne erhverv. Hvad er grønne erhverv? I Økonomi- og erhvervsministeriets definition af Grønne væksterhverv skelnes der mellem direkte og indirekte grønne væksterhverv. De direkte grønne væksterhverv: Virksomheder, der producerer og udvikler miljø- og energiteknologier, som ved deres anvendelse enten er - miljøforbedrende, fx katalysatorer, partikelfiltre, vandrensning (spildevand) - er mere ressourceeffektive end sammenlignelige produkter, fx A++ køleskabe, energieffektive pumper, vindmøller, isolerede rør -afbøder effekterne af klimaforandringerne og anden miljøbelastning, fx desalination, vandrensning (drikkevand), mv. De indirekte grønne væksterhverv: Det brede erhvervsliv, der øger ressourceudnyttelsen ud fra et bundlinjeperspektiv. Det er virksomheder, der implementerer ressourceeffektiviserende tiltag eller som på anden vis reducerer deres ressourcespild. Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet ERHVERVSPOLITIK

14 Sådan måler vi grønne erhverv Pejlemærke 2: Flere grønne erhverv Antallet af virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv i Furesø Kommune skal øges. I 2010 er der 14 virksomheder med 174 beskæftigede i grønne erhverv i Furesø Kommune. I 2014 skal der være mindst 20 virksomheder med 250 beskæftigede i grønne erhverv i Furesø Kommune. Kilde: Copenhagen Economics v. Claus Frelle-Petersen Sammen med erhvervslivet vil vi: - Gennemføre et offentligt/privat samarbejdsprojekt om afprøvning af grønne løsninger på offentlige bygninger og institutioner. - Etablere et samarbejde om et konkret projekt mellem virksomheder i Furesø Kommune og Copenhagen Cleantech Cluster. - Udvikle et overblik over og kendskab til de grønne erhverv i kommunen og identificere hvilke behov, de grønne erhverv i kommunen har. ERHVERVSPOLITIK

15 Indsatsområde 3: Tiltrækningsstrategi og markedsføring Udfordringer Der er gode muligheder for at tiltrække nye virksomheder til Furesø Kommune. Markedsføringen skal baseres på kommunens styrkepositioner. Styrkepositionerne omfatter beliggenhed i et unikt landskab præget af de to store søer og skovområder. Naturen er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune med mange friluftsaktiviteter og i særlig grad mange sports- og fritidsfaciliteter af høj kvalitet. Furesø Kommune har en god placering i hovedstadsområdet med muligheder for udvikling og vækst. Især på Flyvestation Værløse er unikke muligheder med bl.a. bygninger af særligt store dimensioner. Indsatser Udarbejdelse af en tiltrækningsstrategi Virksomhederne skal vide, hvad kommunen kan tilbyde. Derfor skal der udarbejdes en tiltrækningsstrategi og markedsføringsplan, som baserer sig på kommunens styrker. Der skal i særlig grad ske en sammentænkning af tiltag inden for sport, kultur og byudvikling, hvor indflydelsen på tiltrækning af virksomheder og arbejdskraft er størst. Markedsføring kan eksempelvis knytte an til større arrangementer som fx en WTA-turnering. Samarbejde om markedsføring Kommunen skal have en proaktiv markedsføring, der skal udvikles i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen. Samarbejdet med Væksthuset skal omfatte klare aftaler om hvordan målgrupper bedst nås og samarbejdet skal sikre en sammenhæng i det opsøgende arbejde. Samarbejdet skal omfatte en afstemning af snitflader mellem Furesø Kommune og Væksthuset. Fælles identitet og brand Et stort antal kommuner konkurrerer om at tiltrække virksomheder inden de samme brancher. Derfor er det ekstra vigtigt, at Furesø Kommune arbejder målrettet på at finde sin profil og styrker. De forhold, som kommunen vil differentiere sig på, skal identificeres og kommunikeres, og markedsføringen skal ske på baggrund af en fælles identitet og et brand. Fokus på tiltrækning af vækstorienterede virksomheder Furesø Kommune vil have særligt fokus på at tiltrække vækstorienterede virksomheder, som kan bidrage positivt til at skabe vækst og arbejdspladser. Kommunen vil samarbejde med Copenhagen Capacity om at tiltrække denne målgruppe. Markedsføring vil skulle målrettes forskellige grupper, fx 1. Virksomheder, der allerede er lokaliseret i Nordsjælland og/eller hovedstaden, men i mindre velbeliggende kommuner i forhold til arbejdskraft og adgang til København. 2. Internationale virksomheder, der leder efter lokaliseringsmuligheder i Hovedstadsområdet. ERHVERVSPOLITIK

16 3. Specifikke typer eller størrelser af virksomheder, fx grønne virksomheder, vækstvirksomheder m.v. 4. En bredere markedsføring, som også omfatter fx natur og rekreative faciliteter i Hareskoven og kommende brugere af Flyvestation Værløses rekreative områder. Sammen med erhvervslivet vil vi: - Udarbejde en markedsføringsstrategi for Furesø Kommune. - Oprette en proaktiv markedsføringsfunktion i kommunen. - Udvikle en velkomstpakke til virksomheder, der etablerer sig i kommunen. - Holde en erhvervsmesse hvor virksomheder indbydes til at holde oplæg og præsentere produkter, som blandt andet relaterer til kommunens klimastrategi. ERHVERVSPOLITIK

17 Indsatsområde 4: Uddannet arbejdskraft Udfordringer I dag gennemfører ca. 87,5 pct. af en årgang i Furesø Kommune en ungdomsuddannelse. Regeringens uddannelsespolitiske målsætning er 95 pct.. Rekruttering og kompetencer krav I dag oplever de fleste virksomheder ikke rekrutteringsproblemer. Men Furesø Kommune vil i fremtiden - i lighed med mange andre kommuner - opleve et naturligt fald i arbejdsstyrken på grund af en aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I de kommende år vil særligt de virksomheder, der efterspørger højtuddannede medarbejdere indenfor it, tele samt kontor, administration, regnskab og finans få sværere ved at besætte stillinger, og det bliver vanskeligere for dem at erstatte de kompetencer, kvalifikationer og erfaringer, der forsvinder i takt med, at de ældre forlader arbejdsmarkedet. En undersøgelse af virksomheder i Furesø Kommune og deres forventninger til, hvor mange medarbejdere der vil være behov for i fremtiden viser, at der vil være et markant behov for rekruttering i virksomhederne. Samme undersøgelse af virksomhederne i Furesø kommune og deres forventede behov for kompetencer og ansatte i fremtiden viser, at der vil blive stillet stadigt stigende kompetencekrav til medarbejderne. Det er oplevelsen, at det bliver stadigt sværere for ufaglærte at få fodfæste i virksomhederne. Markedet for ufaglært arbejdskraft bliver stadig mindre i takt med stigende kompetencekrav og nedlægning af ufaglærte job som følge af bl.a. nye produktionsudflytninger mv. Analysen viser, at virksomheder der primært beskæftiger ufaglærte medarbejdere, herunder fx virksomheder inden for rengøring, ejendomsservice og renovation, stort set ikke forventer, at der vil ske ændringer i de stillede kompetencekrav. Indsatser Flere skal ind på arbejdsmarkedet For at sikre virksomhederne arbejdskraft på sigt, vil Furesø Kommune arbejde for at øge udbuddet af arbejdskraft og få flere i beskæftigelse, og her skal der sættes ind især i forhold til de unge. Det bliver en udfordring at få flere unge i uddannelse eller job Furesø Kommune vil have flest muligt unge i gang med en ungdomsuddannelse eller et job med uddannelsesperspektiv. For at andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse i Furesø Kommune, kan øges fra de nuværende 87,5 pct. skal der igangsættes initiativer, som kan skabe endnu bedre vilkår for gruppen af unge med særlige behov. Undervisere og uddannelsesvejledere i folkeskolen, gymnasiet og på erhvervsskolerne har et godt kendskab til erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Et stærkt samspil mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen er en styrke for erhvervsudviklingen. Forpligtigende samarbejde I forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse spiller organisationen Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU-Sjælsø - en central rolle. Furesø Kommune vil præcisere kravene til samarbejdet med UU-Sjælsø i forhold til unge og uddannelsessektoren. I dag bruger UU- ERHVERVSPOLITIK

18 Sjælsø størstedelen af deres ressourcer på at vejlede unge med særlige behov. Samarbejde på tværs mellem UU-Sjælsø og Furesø Kommune, herunder skoler, Rådgivningscenter, Voksenhandicap, Jobcenter m.fl. er udbredt på en lang række områder, og er forudsætningen for, at der kan skabes gode rammer for de unge. Praktikpladser i samarbejde med virksomhederne Furesø Kommune vil styrke arbejdskraftens kvalifikationer gennem bl.a. folkeskoleundervisning og undervisningstilbud til voksne. De uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer skal løses i et forpligtende samarbejde med virksomhederne, bl.a. ved at der oprettes praktikpladser, deltagelse i jobkaruseller og virksomhedscentre. Der skal skabes flere lærepladser og elevpladser på virksomhederne og i kommunen som arbejdsplads. Der skal ske et øget samarbejde med virksomheder og forvaltninger i kommunen om jobmuligheder efter endt opkvalificering som led i aktivering m.v. Sådan måler vi uddannet arbejdskraft Pejlemærke 4: Uddannet arbejdskraft Andelen af årige uden erhvervsuddannelse ifht det samlede antal årige i kommunen skal være under 14 pct Andelen af årige med videregående uddannelse ifht det samlede antal årige i kommunen skal være over 42,5 pct. i Andelen af årige uden erhvervsuddannelse ifht det samlede antal årige i kommunen var 14,3 pct. i 2009 Andelen af årige med videregående uddannelse ifht det samlede antal årige i kommunen var 41,8 i Kilde: Kommunale nøgletal/danmarks statistik Sammen med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i Regionen vil vi: -Undersøge potentialet for at udvikle flere praktikpladser, elevpladser, praktikpladser for seniorer mm. i private virksomheder og offentlige institutioner i Furesø Kommune. -Etablere et netværk med repræsentanter fra Jobcenter Furesø, lokale uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv. Etablere netværk for unge, der gerne vil vide noget om det lokale erhvervsliv. -Udvide samarbejds- og partnerskabsaftaler med lokale virksomheder med et beskæftigelsespotentiale fra Club 100 til Club Undersøge mulighederne for at udvide Club 100/200 til også at handle om virksomhedernes fremtidige behov for fx kvalificeret arbejdskraft, behov i forbindelse med lokalisering og andre erhvervspolitiske tiltag. ERHVERVSPOLITIK

19 Indsatsområde 5: Netværk og samarbejde Udfordringer Virksomheders samarbejdspartnere, leverandører og kunder befinder sig ofte ikke i kommunen, men i regionen, i andre dele af landet eller i udlandet. Derfor er det vigtigt, at de velfungerende netværk, som findes fx i form af de eksisterende erhvervsforeninger og FCN, suppleres med regionale og nationale netværk og samarbejder. Furesø Kommune ligger i et stort opland for innovation og vækst. Inden for en kort afstand findes tre regionale og specialiserede innovationsmiljøer som DTU i Lyngby, CAT-Symbion innovation i Roskilde og København og Teknologisk Innovation i Høje Taastrup. Hertil kommer universiteter, Væksthus Hovedstadsregionen, Copenhagen Capacity og en række andre potentielle videns- og samarbejdspartnere. Det giver mulighed for synergi og vidensdeling. Dertil kommer at Furesø har syv nabokommuner, som er potentielle samarbejdspartnere om erhvervsfremme. Furesø Kommune er i dag medlem af følgende netværk der arbejder med fremme af innovation og grønne erhverv: Erhverv.net, Væksthus Hovedstadsregionen, Gate 21 samarbejdet og foreningen Copenhagen Cleantech Cluster. Indsatser Aktiv medspiller i regionale og tværkommunale fora Furesø Kommune vil udvikle og styrke sine samarbejdsrelationer ved at blive en mere aktiv medspiller i de regionale fora, og ved at indgå i regionalt erhvervssamarbejde om mere langsigtede projekter om fx infrastruktur. Samarbejdet med Væksthuset skal omfatte en afstemning af snitflader og arbejdsdeling mellem kommunens og Væksthusets erhvervsservice omkring vejledning og markedsføring. Furesø Kommune vil følge op på Erhverv. nets vejledning og ydelse overfor virksomheder og iværksættere med henblik på at opnå en optimal service. Furesø Kommune vil udvikle netværk med de kommuner, der arbejder med grønne erhverv som en del af deres erhvervsstrategier og med relevante nabokommuner om tværkommunale projekter indenfor fx plan-, miljø- og kulturområdet Medlem i flere netværk Furesø Kommune vil melde sig ind i Copenhagen Capacity, der hjælper udenlandske virksomheder med at lokalisere sig i Storkøbenhavn. Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle udenlandske investeringsagentur og har som formål at fremme regionen internationalt ved at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder. Sidste år blev Copenhagen Capacity kåret af Verdensbanken som verdens bedste regionale organisation for investeringsfremme. ERHVERVSPOLITIK

20 Lokal erhvervsfremme og vidensdeling Furesø Kommune vil gå ind i, understøtte, udvikle og udbygge de eksisterende netværk i kommunen i hvor det er relevant i forhold til arbejdet med erhvervsfremme. Furesø Kommune vil også fortsætte et tæt samarbejde med de lokale erhvervsejendomsmæglere om at udvikle og sælge erhvervsgrunde og virksomheder. Furesø Kommune vil understøtte virksomhedernes videndeling og samarbejde bl.a. ved at bygge videre på Club 100 projektet. Club 100: Projektet blev etableret i april 2008 af det Lokale Beskæftigelsesråd med det formål, at intensivere samarbejdet og understøtte virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse. Der er udpeget 100 lokale virksomheder med et beskæftigelsespotentiale. Med disse lokale virksomheder er der etableret samarbejds- og partnerskabsaftaler, og en tæt kontakt med den enkelte virksomhed skal give en større viden om virksomhedernes aktuelle behov. Målet er at gøre kommunen til virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner når det handler om rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse af medarbejdere. I forlængelse af Club 100 er Erhvervsnetværk Club 100 blevet etableret. Dette tiltag skal skabe mere netværksdannelse imellem virksomhederne. Netværket kan være med til at hjælpe virksomhederne til at hjælpe hinanden med arbejdsfastholdelse af gode stabile medarbejdere. Furesø Kommune vil afholde gå hjem møder om relevante emner i samarbejde med erhvervsorganisationer og Erhvervskontaktudvalget. Sammen med erhvervslivet vil vi: -Samarbejde i de 5 vigtigste netværk indenfor erhvervsudvikling i Hovedstadsregionen: Copenhagen Cleantech Cluster, Copenhagen Capacity, Gate 21, erhverv.net og Væksthus Hovedstadsregionen. -Styrke samarbejde og dialog med virksomheder internt i kommunen, og styrke og deltage i lokale netværk. -Afholde mindst 4 informationsmøder/ gå hjem møder årligt om relevante emner i samarbejde med erhvervsforeninger. ERHVERVSPOLITIK

21 Furesø Kommune Stiager Værløse Udgivet: November 2010 Redaktion: By, Erhverv og Natur ERHVERVSPOLITIK