Sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Ansøgning Trygfonden - sundhedssamtaler unge på ungdomsuddannelserne - udkast Sundhedsstrategi Sagsnr./Dok.nr / Sundheds- og Kulturforvaltningen Rantzausgade 4, Postboks Aalborg (Postboks) Init.: BBJ Ansøgning Trygfonden Sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen vil give de unge på ungdomsuddannelserne mulighed for en sundhedssamtale i deres uddannelsesforløb. Dette er en projektansøgning til Trygfonden om pilottestning af metode og samarbejdsmodel samt udvikling af monitoringssystem. Projektet foreslås afgrænset til en projektperiode i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Herefter vurderes i forvaltningen, om indsatsen skal fortsætte og på hvilket niveau. Baggrund Forvaltningen har siden forvaltningens opstart haft tradition for at samarbejde med ungdomsuddannelserne. I første omgang blev der etableret et erfarings- og vidensnetværk mellem sundhedsansvarlige på skolerne og konsulenter i Sundhedsafdelingen i Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Indenfor de seneste år er netværket nedlagt og erstattet af jævnlige møder mellem rektorerne/direktørerne og forvaltningens direktør og rådmand. Samarbejdet har udviklet sig til konkrete tiltag som røgfrie skoler, fælles rusmiddelpolitik, vandkølere mv. Forvaltningen har gode erfaringer med dette samarbejde. Forebyggelsespakkernes anbefalinger I løbet af 2012 og 2013 har Sundhedsstyrelsen udsendt en række forebyggelsespakker til kommunerne. Pakkerne indeholder anbefalinger baseret på bedste evidens på forebyggelsesområdet indenfor 11 forskellige indsatsområder. Der er anbefalinger på to niveauer. Anbefalinger på grundniveau er basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, mens anbefalinger på udviklingsniveau forudsætter udvikling af ny viden og kompetencer 1. Aalborg Kommune arbejder med implementeringen af anbefalingerne og har via en kortlægning identificeret anbefalinger på udviklingsniveau, som kommunen endnu ikke har udført herunder anbefalinger, som vedrører ungdomsuddannelserne. Aalborg Kommune er allerede langt i arbejdet med forebyggelsespakkerne, og ønsker derfor at gå skridtet videre med udviklingsopgaver. Dette projekt udspringer i ønsket om at implementere følgende anbefaling på udviklingsniveau fra Overvægtspakken: Sundhedssamtale på ungdomsuddannelser. Kommunen kan etablere et samarbejde med ungdomsuddannelser i kommunen med henblik på at udvikle en sundhedssamtale for de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Denne opgave kan fx gennemføres i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste og UU-vejledere i kommunen. De nationale mål for sundhed Regeringen har netop udsendt mål for danskernes sundhed over de næste 10 år. Der er i disse mål en forudsætning om, at det offentlige laver partnerskaber med andre instanser for at indfri målene. Dette projekt er et partnerskab mellem kommunen og de selvejende ungdomsuddannelser beliggende i kommunen. Regeringen har opsat syv mål for danskernes sundhed. Målene handler om ulighed i sundhed, mental sundhed, rygning, overvægt, fysisk aktivitet og alkohol. Dette projekt forventes at have fokus på alle af disse mål. 1 Forebyggelsespakke Overvægt, Sundhedsstyrelsen s. 18

2 Aalborg Kommune har samlet set en række tilbud til de unge på ungdomsuddannelserne. Vi har derfor et rigtig godt grundlag for at tilbyde sundhedssamtaler til de unge, idet der er rig mulighed for viderehenvisning, hvis der skønnes behov herfor. Sundheds- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen en indsats omkring seksuel sundhed for unge, som naturligt skal kobles sammen med dette projekt. Hvorfor en sundhedssamtale på ungdomsuddannelserne? Det er en velkendt problematik, at når unge går fra folkeskole til ungdomsuddannelse er der risiko for en stigning i alkoholforbruget, eksperimenter med rusmidler, erfaringer med tobak måske mindre tid til fysisk aktivitet. I folkeskolen er børn og unge i kontakt med en sundhedsplejerske, som har fokus på sundhed og trivsel. Når de unge forlader folkeskolen, er der ikke længere en systematisk personlig opfølgning på de unges sundhedstilstand. Det er i børne- og ungdomsårene kimen til voksnes sundhed og livsstil bliver lagt. Det er derfor vigtigt, at der også i ungdomsårene, hvor forældrenes og folkeskolens rolle fylder mindre, er fokus på sundhed, tilbud og rammer til de unge. Sundheds- og Kulturforvaltningen har ansvaret for udskolingsundersøgelserne i folkeskolen. Udskolingsundersøgelserne forventes fremadrettet foretaget i 9. Klasse. Denne beslutning hænger godt sammen med tilbuddet om en sundhedssamtale på ungdomsuddannelserne. På denne måde kan tråden fra folkeskolen tages op umiddelbart efter start på en ny skole og forhåbentlig være med til at gøre overgangen lettere. Samtidig giver det god mening, at udskolingsundersøgelsen i 9. Klasse og sundhedssamtalen på ungdomsuddannelsen varetages i samme organisation. Det vil gøre det nemt at spotte tendenser og generelle problemstillinger. De unges sundhedstilstand Sundhedstilstanden blandt unge er belyst i Sundhedsprofil for unge, Region Nordjylland Nedenstående oversigt tager udgangspunkt i de årige, som er den primære målgruppe for en indsats på ungdomsuddannelser. Tallene er primært fra Sundhedsprofilen Den nye Sundhedsprofil 2013 offentliggøres 5. marts og de nye tal vil naturligvis danne baggrund for arbejdet. Sundhedstilstand i Nordjylland blandt unge i alderen år 16 % er rygere, heraf er 7 % storryger 24 % har et højrisikoforbrug af alkohol 12 % er fysisk inaktive 21 % har usunde kostvaner 70 % er normalvægtig, mens 15 % er moderat overvægtig 42 % har inden for de seneste 14 dage været lidt eller meget generet af smerter i ryg og lænd 36 % har inden for de seneste 14 dage været lidt eller meget generet af hovedpine 27 % har inden for de seneste 14 dage været lidt eller meget generet af søvnbesvær Psykisk trivsel i Nordjylland blandt unge i alderen år 20 % har oplevet ikke at kunne overkomme alt det, de skulle 24 % har følt sig lidt eller meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage 18 % har følt sig lidt eller meget ængstelig, nervøs eller urolig inden for de seneste 14 dage 16 % har ofte eller meget ofte følt sig nervøs eller stresset indenfor den seneste måned 31 % er ofte eller engang imellem uønsket alene Ovenstående viser, at der er en række udfordringer forbundet med de unges sundhedstilstand - den psykiske trivsel og de unges kropsfokus. Der er således et potentiale i forhold til at styrke indsatsen på ungdomsuddannelser og bidrage til, at de unges trivsel fortsat er i fokus. 2 Sundhedsprofil 2010, Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, Region Nordjylland, s /9

3 Inspiration I udarbejdelsen af konceptet vil vi hente inspiration fra projekter mv. både internt i Danmark og i Norden. Erfaringer fra Norge Det nærmeste, vi kommer erfaringer med sundhedssamtaler på ungdomsuddannelsen, er erfaringer fra Norge. Skolehelsetjenesten i Norge er i kontakt med alle børn og unge i alderen 0-20 år. Det betyder, at skolesundhedsplejersker også er til stede på ungdomsuddannelser. Tjenesten arbejder ud fra et koncept om, at det er de unge, der skal opsøge tjenesten og få hjælp. Der er således meget vægt på, at tilbuddet er drevet af de unges behov og vigtighed af at skabe nem tilgængelighed for de unge. Skolehelsetjenesten er ved skolestart på besøg i alle klasser, således eleverne bliver bekendte med, de tilbud helsetjenesten tilbyder. Der er mange forskellige grunde til, at eleverne opsøger sundhedsplejerskerne. Følgende problematikker nævnes som eksempler: psykiske lidelser (angst, depression, spiseforstyrrelser), seksualitet, rusproblemer, somatiske problematikker, mobning og søvnbesvær. Helsetjenesten har et tæt samarbejde med det øvrige sundhedssystem, det kommunale børne- og ungeområde og skolens elevråd. På den enkelte ungdomsuddannelse er der et tæt samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og skolen både via rådgivere og lærere, som henviser elever til en samtale hos sundhedsplejerskerne eller informerer om muligheden. Desuden er sundhedsplejerskerne bidragsydere til skolens planer inden for fx rusmidler, mobning og kriser. Sundhedsplejerskerne har adgang til elevoplysninger og kan derfor sende en sms til elever med tilbud om en samtale. Desuden har sundhedsplejerskerne adgang til skolens mailsystem, så det er nemt for de unge at kommunikere med tjenesten. Erfaringer fra Sundhedsstyrelsens satspulje-projekt Sundhedsstyrelsen havde i perioden et satspuljeprojekt til kommunerne, som handlede om at skabe sundhed på ungdomsuddannelserne. 13 kommuner har indsamlet erfaringer fra projektet og har indsamlet erfaringer med brug af dialogværktøj. Disse samtalemetoder og erfaringer vil blive vurderet i opbygningen af sundhedssamtalen. Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed Center for Innovationsforskning er netop bevilliget forskningsmidler fra Trygfonden. Centret skal forske i, hvordan ungdomsuddannelserne kan skabe rammer, som kan fremme de unges sundhed. Det er forventningen, at Aalborg Kommune kan kvalificere tilbuddet og få løbende inspiration gennem dette forskningsarbejde. Formål Det langsigtede formål med en sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne er at styrke de unges fysiske og mentale sundhed. Dette projekt skal indfri tre delformål, som tilsammen skal danne grundlag for at udvikle en metode, der skal danne grundlag for en fremtidig drift: 1. Afsøge behovet for en sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne og afprøve sundhedssamtalen som metode til at nå de unge. 2. Udvikle et system til indsamling af viden om sundhedstilstand og sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser. 3. Indsamle erfaringer om indgåelse af partnerskaber mellem kommunen og ungdomsuddannelser. Sundhedssamtalens indhold og forløb Sundhedssamtalen varetages af en sundhedsfaglig og skal være et tilbud til de unge, hvor de kan få en kvalificeret og motiverende snak om, hvad der optager dem inden for sundhed og trivselsemner. Samtalen kan have fokus på KRAM-faktorerne, seksuel sundhed, stress, søvnvaner, mental sundhed, fysiske smerter mv. Hensigten er således at støtte og motivere de unge til at fastholde/styrke deres fysiske og psykiske sundhed. Tilgangen til samtalerne skal være bred og have fokus på, at der er en sammenhæng mellem sundhedstilstand og elevens sociale og psykiske velbefindende. Den sundhedsfaglige medarbejder kan udover samtaleforløbet: 3/9

4 1. år på uddannelsen Op til afsluttendeeksamen henvise den unge til specialiseret rådgivning og informere om øvrige tilbud i relation til den unges konkrete udfordring, organisere og gennemføre gruppesamtaler, hvis der er grundlag herfor, tage relevante temaer op på klasseniveau, give generel vejledning samt Igangsætte kampagner mv. Desuden kan de fagpersoner, som udfører sundhedssamtalerne give sparring og rådgivning til skolernes ledelse om strukturelle tiltag, som understøtter elevernes trivsel og sundhed eller give konkret sparring til lærere om elevernes sundhedsproblematikker. Aalborg Kommune har i forbindelse med udmøntningen af forebyggelsespakken på seksuel sundhed ansat en koordinator, som skal undervise og give rådgivning til unge på ungdomsuddannelserne. Denne indsats vil være et supplement til sundhedssamtalerne. Der tilbydes som udgangspunkt 2 samtaler i løbet af uddannelsen. Første samtale tilbydes i løbet af det første studieår på ungdomsuddannelsen. Samtalen er lagt på dette tidspunkt for at sikre en god overgang fra folkeskolen til ny skole. På den måde vil unge i Aalborg Kommune - via udskolingssamtalen i 9. klasse og via sundhedssamtalen i det første af på ungdomsuddannelsen - blive fulgt tæt i en periode i deres liv, hvor de er sårbare pga. overgangen til ny uddannelse. Samtalen tilbydes igen indenfor det sidste halve år af elevens studietid. Den sidste samtale er placeret på dette tidspunkt for at give eleverne råd og vejledning i forhold til fysisk og mental sundhed, når eksamen står for døren. Tilbud om sundhedssamtale - fokus på fastholde/styrke fysisk/psykisk trivsel Tilbud om sundhedssamtale - fokus på fysisk og psykisk sundhed i relation til eksamen Der vil selvfølgelig også være mulighed for samtale undervejs, hvis eleven ønsker det. Den sundhedsfaglige skal have overblik over alle de tilbud, som de unge kan henvises videre til både internt i kommunen, i Region Nordjylland, i frivillige organisationer mv. I Aalborg er der et rigt og varieret udbud af tilbud til unge. Her ses et udsnit af tilbud: 4/9

5 Åben rådgivning om ungdomsproblemer - Ungerådgivningen Sport2go Rådgivning om seksuel sundhed - ungerådgivningn Coach og psykologisk rådgivning på ungdomsuddannels erne Rådgivning om misbrug - Rusmiddelteamet Sundhedssamtalen Baglandet UU-vejledningen Barnets Blå Hus Ung Aalborg TUBA Headspace Information og rekruttering Med inspiration fra skolehelsetjenesten i Norge forslås, at den sundhedsfaglige ved skolestart er på besøg i alle de klasser, som får tilbud om sundhedssamtale. Derudover er der i opstarten information til lærere og andet relevant personale. Der skal laves aftaler om at benytte skolens intranet, elevernes telefonnumre, laves møder med elevrådet, events mv. Måling af elevernes sundhedstilstand skolesundhed.dk Som led i implementeringen af sundhedssamtalen på ungdomsuddannelserne forslås, at eleverne får målt deres sundhedstilstand. Vi kender sundhedstilstanden på årige gennem sundhedsprofilen, men det er kun hver 4. år, og deltagelsen blandt de unge er stadig ikke stor. Forvaltningen har været i dialog med skolesundhed.dk, som er opstået i et samarbejde mellem sundhedstjenesten i en række kommuner og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed på Århus Universitet ud fra et fælles ønske om at udvikle den praktiske indsats for børnesundheden i skolealderen. Skolesundhed.dk er udviklet med henblik på løbende og systematisk at indsamle viden om skoleelevers sundhed. Denne viden kan bruges til at udpege fokusområder på skolen og igangsætte tidlige og forebyggende sundhedsindsatser samt indsatser til forbedring af elevernes trivsel, læring og undervisningsmiljø. Ligeledes giver den indsamlede viden mulighed for at nytænke indsatser og, i højere grad end hidtil, målrette ressourcerne til børn og unge med særlige behov. 3 Skolesundhed.dk samarbejder med flere af landets store kommuner. Indtil nu er der kun udviklet moduler til brug i folkeskolen både ind- og udskoling. Forvaltningen har forespurgt Skolesundhed.dk om interessen for at udvikle et modul, der passer til unge mellem år. Et sådan modul skal også indeholde spørgsmål om røg, alkohol, seksualitet, stress og andre sund /9

6 hedsproblematikker. Vi vil drøfte med skolesundhed.dk muligheden for data både på individ, klasse og skoleniveau. Skolesundhed.dk er positive overfor sådant et samarbejde med Aalborg Kommune og har udregnet en pris for en videreudvikling af ny alderssvarende funktionalitet. Det vil være af stor værdi, hvis Aalborg Kommune kan lave årlige rapporter om unges sundhedstilstand. Det vil give mulighed for at rette tilbud om sundhedssamtaler præcis til de unge, som har de største sundhedsudfordringer og mulighed for både skoler og kommune at sætte fokus på de temaer, som rører sig hos de unge. Samtidig forventes det, at andre kommuner på sigt vil kunne drage nytte af dette modul. Som udgangspunkt forventes, at alle unge på ungdomsuddannelserne hvert år udfylder spørgeskema. Organisering Der er i alt ca elever i målgruppen. Nedenstående er en oversigt over skoler beliggende i Aalborg Kommune og antallet af elever. Antal elever, skoleåret 2013/ klasser 563 Kommunale skoler 371 Løvvangskolen 156 Seminarieskolen 215 Privatskoler 152 Klostermarksskolen 55 Østskolen/Rudolf Steiner Skolen 2 Sct. Mariæ skole 23 Skipper Clement skolen 69 Bisnapgård Efterskole 40 Produktionsskolen, Aalborg 199 Aalborg Studenterkursus 200 Aalborgs Gymnasier Aalborg Katedral skole 996 Aalborghus Gymnasium Nørresundby Gymnasium 906 Hasseris Gymnasium *) 903 *Eksl. International studentereksamen. Aalborg Handelsskole Handelsgymnasiet (HHX) Erhvervsuddannelser (HG) 997 Tech College Aalborg Tech College Aalborg (Aalborg Tekniske Gymnasium) 717 Nordjyllands Landbrugsskole 887 SOSU Nord uddannelse** 2.383*** I målgruppen i alt Metoden og samarbejdsmodellen med ungdomsuddannelserne er endnu ikke afprøvet. Og vi ved ikke hvor mange elever, der vil tage imod en sundhedssamtale. Derfor er det nødvendigt at pilotteste metoden og samarbejdet med skolerne blandt en afgrænset gruppe af elever og skoler. 6/9

7 Ungdomsuddannelserne er fordelt på mange matrikler. Af hensyn til at kunne lave en ordentlig logistik, ønsker vi at afgrænse pilotprojektet til få matrikler. Samtidig ønsker vi, at pilotprojektet giver os viden om forskellige typer af unge og organisatoriske muligheder/udfordringer. Derfor foreslås, at pilotprojektet omfatter både gymnasium, Aalborg Handelsskole og Tech College. 10. klassecentrene har elever i samme aldersgruppe som ungdomsuddannelserne. De er dog i første omgang ikke tænkt ind i pilotprojektet, i det de unge i 10. klasse har mulighed for at kontakte sundhedsplejersken på skolen efter behov. SOSU er heller ikke tænkt ind, da skolen dels har mange matrikler fordelt i hele landsdelen og dels har mange elever over 20 år. Gennemsnitsalderen varierer fra år afhængig af uddannelsestype. Aalborg Produktionsskole er heller ikke tænkt ind, da Aalborg Kommune i forvejen har samarbejde omkring trivsel med skolen. Fase 1 Vi ønsker at ansætte to sundhedsfaglige medarbejdere, som i skoleåret 2014/2015 og 2015/2016 skal pilotteste sundhedssamtaler på udvalgte uddannelsessteder. Udvælgelsen af skoler til pilotfasen, skal ske i tæt samarbejde med rektorerne og direktørerne fra gymnasierne, Aalborg Handelsskole og Aalborg Tech College. Som udgangspunkt ønsker vi, at der i pilotfasen laves aftale med alle tre typer af ungdomsuddannelser. Det kan være et enkelt gymnasium og udvalgte linjer på både handelsskolen og Tech College. Ud over afholdelse af samtalerne skal medarbejderne lave intensivt opsøgende arbejde på skolen, holde workshops, foredrag, gruppesamtaler, events mv. Det er nødvendigt, at der i starten er afsat tid til organisering og logistik. Medarbejderne bliver ansat i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Sundhedsstrategisk team. Medarbejderne skal tilknyttes vores team, der laver udskolingsundersøgelser i 9. klasser. Fase 2 Efter pilotfasen i de kommende to skoleår, vil Sundheds- og Kulturforvaltningen evaluere indsatsen og politisk beslutte, hvordan tilbuddet fremadrettet skal køre i drift. Sundheds- og Kulturudvalget vil - i god tid inden pilotfasens ophør drøfte: Hvilke uddannelser og hvilke unge på uddannelsen skal have tilbuddet? Skal det være individuelle samtaler, gruppe samtaler eller andet? Hvordan skal tilbuddet organiseres? Evaluering Alle aktiviteter i pilotprojektet vil blive registreret i Aalborg Kommunes registreringssystem for borgerrettede sundhedsydelser. Det primære formål med registreringerne vil være at måle antallet af aktiviteter, og således synliggøre om de unge benytter sig af tilbuddene. Indholdet i den konkrete sundhedssamtale beskrives ligeledes herunder om den unge er blevet viderehenvist. Registreringerne skal give os et overblik over, hvor mange og hvem der benytter tilbuddet samt overblik over, hvad der optager de unge. Via samarbejdet med Skolesundhed.dk vil det være muligt at indsamle sundhedsdata og følge udviklingen over tid. Desuden vil spørgeskemaundersøgelsen udgøre et solidt datagrundlag for at målrette indsatsen på ungdomsuddannelserne og give skolerne de bedste vejledninger. Partnerskabet med ungdomsuddannelserne vil blive evalueret, så der kan tages udgangspunkt i disse erfaringer, når samarbejdet skal udvides til flere ungdomsuddannelser. Evalueringen vil således synliggøre vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til at etablere et konstruktivt samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser. 7/9

8 Økonomi Nedenfor fremgår budget for pilotprojektet (fra 1/6) (til 31/7) Løn 2 sundhedsmedarbejdere Kurser, events, kampagner mv Udvikling af ungemodul til skolesundhed.dk (ITopsætning, alderssvarende funktionalitet mv.) Drift af nyt modul skolesundhed.dk Afregning skolesundhed.dk pr. spørgeskema á 5 kr ca besvarelser forventes Evaluering Kontorhold Budget pr. år Der ansøges om i alt kr. Tidsplan 2014 Primo - samarbejdsaftale med ungdomsuddannelserne om udvælgelse af skoler og monitorering af de unges sundhedstilstand Primo - drøftelse og aftale med skolesundhed.dk om udvikling af særlig modul til ungdomsuddannelserne Medio - Ansættelse af medarbejdere Medio - Planlægning af indsatsen i samarbejde med skolerne (praktiske foranstaltninger, adgang til intranet, mv.) Medio Praktisk omkring opsætning af skolesundhed.dk samt udførsel af spørgeskema Medio Udarbejdelse af sundhedsstatus på baggrund af skolesundhed.dk Medio information om og rekruttering til sundhedssamtalerne til første års studerende. Medio/ultimo afholdelse af samtaler for første års studerende Primo - Information om og rekruttering til sundhedssamtalerne til sidste års eleverne. Primo/medio afholdelse af samtaler for sidste års studerende Medio status på skoleåret 2014/2015 8/9

9 Medio udarbejdelse af sundhedsstatus Medio information om og rekruttering til sundhedssamtalerne til første års studerende. Medio/ultimo afholdelse af samtaler for første års studerende Primo - Information om og rekruttering til sundhedssamtalerne til sidste års eleverne. Primo/medio afholdelse af samtaler for sidste års studerende Medio status på skoleåret 2015/2016 og evaluering Medio udarbejdelse af anbefalinger til projektets fremtid samt politisk indstilling 9/9