Natur og overfladevand Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Transkript

1 Natur og overfladevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 9. september 2008

2

3 3 Natur og overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendespor i Roskilde. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af NIRAS som en del af Trafikstyrelsens København- Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Natur og overfladevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Naturforhold 11 Metode for undersøgelserne 11 Omfang 11 Eksisterende naturforhold 12 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 17 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger 18 Overfladevand 21 Metoder for undersøgelserne 21 Omfang 21 Eksisterende forhold 21 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 21 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varig påvirkning 22 0-alternativet 25 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 27 Referencer 29 Bilag 31 Bilag 1 33 Særlige naturområder 33 Bilag 2 35 Skov 35 Bilag 3 37 Forekomst af bilag IV-arter 37

6

7 7 Natur og overfladevand Indledning Indledning Nærværende fagnotat beskriver de naturområder, der findes inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, og som vil kunne blive påvirket ved etablering af et vendesporsanlæg i Roskilde. Desuden er der redegjort for konsekvenserne for naturområder, dyr og planter i forbindelse med projektet. Følgende løsninger behandles i fagnotatet: Grundløsning: Løsningsmulighed: Vende- og opstillingsspor til 180 m lange tog (forberedt for station, men uden station). Station ved vendesporet i Roskilde. Vende- og opstillingsspor til 180 m lange tog med perroner (Der etableres endvidere stationsbygning, parkerings- og vejanlæg samt spormæssig forbindelse til Roskilde Station i form af et ekstra spor mellem vendesporsanlægget og Roskilde Station). Løsningsmulighed: Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde. Vende- og opstillingsspor til 320 m lange tog med perroner og forbindelse til Lille Syd Banen. Løsningen går under Holbækmotorvejen, og der etableres stationsbygning, parkerings- og vejanlæg syd for Holbækmotorvejen samt spormæssig forbindelse til Roskilde Station. Påvirkninger fra Grundløsningen er beskrevet grundigt, mens påvirkninger fra løsningsmulighederne er kommenteret, såfremt det skønnes, at der er væsentlige ændringer i påvirkningerne i forhold til Grundløsningen. Fagnotatet vil indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse for udbygning af den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted.

8

9 9 Natur og overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Nærværende fagnotat beskriver de naturforhold, der forekommer inden for undersøgelseskorridoren, og som kan blive påvirket i forbindelse med etablering af et vendesporsanlæg i Roskilde. Herudover beskrives øvrige søer og vandhuller i området. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser et vendesporsanlæg vil få for naturforhold og overfladevand. Sammenfattende vurderes det, at det er muligt at etablere vendesporsanlæg i Roskilde uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter. Det vurderes, at etablering af vendesporsanlægget ikke vil påvirke beskyttede naturområder. Etablering af anlægget vil påvirke træbeplantninger omfattet af fredskov. Ved undersøgelser af strækningen er der fundet forekomst af dyrearter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Der er fundet markfirben, og der stilles forslag til afværgeforanstaltninger for påvirkninger af markfirbens yngle- og rasteområder. Ved afledning af overfladevand fra arealer med henstilling af materiel, vejareal og parkeringsareal vil vandet passere olieudskiller inden udledning til det kommunale kloaksystem.

10

11 11 Natur og overfladevand Naturforhold Naturforhold Metode for undersøgelserne Flora, fauna og de økologiske sammenhænge er beskrevet på grundlag af en række feltundersøgelser suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelserne omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i og omkring undersøgelsesområdet, som er vist på figur 1. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, herunder art og type af lokalitet ( 3-beskyttet natur, skovområder, mulig forekomst af bilag IV-arter), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved etablering af vendesporsanlægget. Notatet bygger på resultater fra flere feltundersøgelser: Undersøgelse udført af Amphi Consult i 2007 og 2008 /ref. 1, 2/. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /ref. 3/. Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd /ref. 4/. Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Videnskabelige publikationer, botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre. Omfang Dette kapitel fokuserer på de vigtigste naturområder og biotoper, som vil blive berørt af projektet. Det drejer sig om Natura 2000-områder, regionale spredningskorridorer og biologiske kerneområder samt områder beskyttet jf. naturbeskyttelsesloven /ref. 5/. Resultater af undersøgelser af forekomst af dyrearter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter) /ref. 6/ er gennemgået i afsnit Undersøgelserne har især fokuseret på spidssnudet frø, stor vandsalamander og markfirben. Ved feltundersøgelser i 2007 og 2008 er det kun lokaliteter nord for Holbækmotorvejen, som er undersøgt. Forekomst af padder er undersøgt ved besigtigelser i august-september 2007 samt i foråret For at kortlægge forekomster af markfirben er egnede lokaliteter undersøgt op til fire gange i perioden august-september 2007 på dage med solskin og temperaturer på o C. Der er udført undersøgelser i foråret og forsommeren 2008 for at klarlægge forekomsten af relevante ynglesteder og flyveruter for flagermus i området.

12 12 Natur og overfladevand Naturforhold Eksisterende naturforhold Der er ingen biologiske interesseområder eller naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for det berørte areal ved vendesporsanlægget i Roskilde, se bilag 1. De øvrige naturområder inden for undersøgelseskorridoren, som er beskrevet i dette afsnit, er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Regionplanen foreskriver, at naturområder og småbiotoper uden for beskyttelsesområderne i videst muligt omfang skal bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Endvidere er områder med fredskov, naturmæssigt værdifuld skov /ref. 7/ og skovrejsningsområder i undersøgelseskorridoren beskrevet. Planlægningsmæssige forhold fremgår i øvrigt af fagnotatet om planforhold og lovgrundlag, landskab og rekreative interesser /ref. 8/. Der er vedlagt kortbilag med naturområder (bilag 1), skov (bilag 2) og forekomst af bilag IV-arter (bilag 3). Vandløb, potentielle vådområder eller lavbundsarealer forekommer ikke i eller nær området med vendesporsanlægget. Områdets dyreliv Dyrelivet i området omkring strækningen omfatter ifølge Dansk Pattedyr Atlas /ref. 9/ følgende arter: pindsvin, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, hare, egern, rødmus, mosegris, brun rotte, ræv, lækat, brud, ilder, skovmår, grævling, dådyr og rådyr. Ved kortlægning af padder og krybdyr i undersøgelseskorridoren er der registreret følgende arter: lille vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse og markfirben. Arealet med vendesporsanlægget Der er ingen naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for arealet, hvor vendesporsanlægget skal etableres (se bilag 1). Inden for området er der udlagt følgende arealer med fredskov: I den nordlige del af området mellem Vestbanen og Lille Syd Banen og beplantning langs sporene mod syd er der i alt m 2 fredskov (matr. nr. 173d Vestermarken, Roskilde Jorder, tilhører Banedanmark). Skoven på denne matrikel er udpeget som naturmæssig værdifuld skov med laveste kategori med 1-27 arter /ref. 7/. Beplantning langs sporene syd for Holbækmotorvejen er fredskov; m 2 fredskov (matr. nr. 173e Vestermarken, Roskilde Jorder, tilhører Banedanmark), m 2 fredskov (matr. nr. 173f Vestermarken, Roskilde Jorder, tilhører Banedanmark) og m 2 fredskov (matr. nr. 7d Vestermarken, Roskilde Jorder). Hyrdehøj Skov vest for området og nord for Holbækmotorvejen kaster skovbyggelinje ind over sporet til Ringsted lige syd for Holbækmotorvejen (se bilag 2). Hyrdehøj skov er naturmæssig værdifuld skov med laveste kategori med 1-27 arter /ref. 7/. Naturområder og skov nær vendesporsanlægget (lokalitet CR-28, CR-29, CR-30, CR-31) Nærmeste Natura 2000-områder er EF-Habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, som ligger 2 km nord for vendesporsanlægget i Roskilde. De to områder dækker tilsammen ca ha og er stort set sammenfaldende i afgrænsning. Området

13 13 Natur og overfladevand Naturforhold er et af regionens vigtige biologiske kerneområder. Det vurderes, at påvirkningen af Natura 2000-området fra vendesporsanlægget vil være uden betydning /ref. 10/. Oversigt over lokaliteter nær vendesporsanlægget ses i figur 1. Figur 1. Lokalitetsoversigt Oversigt over lokaliteter ved vendesporsanlægget i Roskilde. Lille sø i parken Ved Ringen/Søndre Ringvej, lokalitet CR-28 Søen ligger i en park med græsarealer og træer (se figur 2). Søen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Søens biologiske tilstand vurderes at være udmærket, men der er begyndende tilgroning med rød-el. Vegetationen består af tagrør, knæbøjet rævehale, mos, rød-el, lodden dueurt, gråpil, strandkogleaks og vejbredskeblad. Der er fisk i vandet. Ved besigtigelse i april 2008 er der fundet mange æg af bilag IV-arten spidssnudet frø. Desuden er der fundet mange æg af butsnudet frø og en del æg af skrubtudse samt mange voksne dyr af skrubtudse. Figur 2. Lokalitet CR-28

14 14 Natur og overfladevand Naturforhold Lille sø i park, lokalitet CR-28. Lille sø i Æblehaven/Ejboparken, lokalitet CR-29 Søen ligger i grønt område med græsarealer og træer ved boligområde (se figur 3). Søen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Vegetationen består af sumpstrå, mos, blågrøn kogleaks, kær-snerre, kruset skræppe og lodden dueurt. Ved besigtigelser i 2007 og 2008 er der fundet lille vandsalamander i søen. Der er fisk i søen. Figur 3. Lokalitet CR-29 Lille sø i grønt område, lokalitet CR-29. Mose, lokalitet CR-30 Lokaliteten, der ligger mellem Ved Ringen og jernbanen (se figur 1), er en gammelt mergelgrav, der er under tilgroning med pil og opfyldning med sten. Den er registreret som moseområde beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Lokaliteten ligger lige nord for lokalitet CR-101 (se bilag 3), hvor der er fundet markfirben (se afsnit 3.3.3). Ved besigtigelse marts 2008 er der ikke registreret forekomst af padder, og lokaliteten vurderes at have ringe betydning for padder. Sø øst for Darupvej, lokalitet CR-31 Sø på ca. 4,5 ha beliggende sydøst for idrætspladsen og øst for Darupvej (se figur 1). Søen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Søen har søbeskyttelseslinje, som går ind i den sydlige del af undersøgelseskorridoren syd for Holbækmotorvejen (se bilag 1). Søen ligger syd for Holbækmotorvejen og er ikke besigtiget. Skov Der er registreret fredskov på flere matrikler i området: Ved Maglehøjen er der m 2 fredskov (del af matr. nr. 8aæ Vestermarken, Roskilde Jorder) og m 2 fredskov (del af matr. nr. 8av Vestermarken, Roskilde Jorder). Skoven er naturmæssig værdifuld skov med laveste kategori med 1-27 arter /ref. 7/. Syd for undersøgelsesområdet langs sporet til Køge er del af matr. nr. 19 Darup By, Vor Frue, fredskov i alt m 2. Matriklen tilhører Banedanmark. Syd for undersøgelsesområdet langs sporene til Ringsted er del af matr. nr. 37 Glim By, Glim, fredskov i alt m 2. Matriklen tilhører Banedanmark. Lille skov vest for Lille Syd Banen mellem Holbækmotorvejen og Darupvej er naturmæssig værdifuld skov med laveste kategori med 1-27 arter/ref. 7/. Skoven er ikke fredskov. På arealet syd for Holbækmotorvejen er skovrejsning uønsket (se bilag 2).

15 15 Natur og overfladevand Naturforhold Særligt beskyttelseskrævende og truede arter Bilag IV-arter I tabel 1 ses krav til habitat, forekomst i Danmark og bevaringsstatus for de bilag IV-arter, som er fundet/sandsynligvis findes på strækningen. Tabel 1. Bevaringsstatus for bilag IV-arter på strækningen Art Habitatkrav Forekomst i Danmark Bevaringsstatus Spidssnudet frø Yngler oftest i solbeskinnede og lavvandede vandhuller Udbredt i Danmark undtagen Bornholm Usikker Markfirben Solåbne steder på heder, overdrev, vejkanter, jernbaneskråninger, i grusgrave, klitter o. lign. Udbredt i næsten hele landet, mest i små bestande Usikker Sydflagermus Bygninger, jager nær træer og skovkanter eller i helt åbent terræn Alm. i Danmark undtagen Nordøstsjælland, favoriseret af menneskers påvirkning Gunstig Skimmelflagermus Bygninger, jager i åbne luftrum, ofte højt over mark, skov og sø Almindelig i Nordøstsjælland, favoriseret af menneskers påvirkning Gunstig Beskrivelse af habitatkrav, forekomst og bevaringsstatus for udvalgte bilag IV-arter /ref. 11/. I forbindelse med feltundersøgelserne for bilag IV-arter: padder, markfirben og flagermus er det kun området nord for Holbækmotorvejen, som er undersøgt. Der kan derfor godt være forekomster af særligt beskyttede arter syd for Holbækmotorvejen, som ikke er beskrevet her. Forekomst af bilag IV-arter ses på bilag 3A (padder), bilag 3B (krybdyr) og bilag 3C (kun potentielle områder for flagermus). Padder På lokalitet CR-28 er der fundet mange æg af bilag IV-arten spidssnudet frø. Markfirben Vejskråninger, jernbaneskråninger og skinnearealerne ved Roskilde er et kerneområde for markfirben. Der er fundet markfirben på følgende lokaliteter (se figur 4): CR-101: Nyklækkede unger af markfirben på sydvestvendt vejskråning, som støder op til større græsklædt friareal CR-102: Nyklækkede unger af markfirben på sydvendt græsbevokset skråning ved Holbækmotorvejen CR-103: Nyklækkede unger af markfirben på sydøstvendt skråning med lav, tør bevoksning tæt ved skinnelegemet CR-104: Voksent markfirben set sole sig på sydvestvendt skråning tæt ved skinnelegemet CR-105: Adskillige observationer af unger af markfirben på græsklædte sydøstvendte skrænter nord og syd for vejbro. Også set her i CR-106: Markfirben angives set her i 2003 CR-109: En nyklækket unge af markfirben mellem skærverne tæt ved jernbaneskinne CR-110: På en smal kile bevokset med græs og urter mellem de to jernbaneforløb er set et rovdyrgylp, som efter alt at dømme indeholdt huden af et voksent markfirben Markfirben forekommer med stor sandsynlighed også findes på vej- og jernbaneskråninger syd for Holbækmotorvejen.

16 16 Natur og overfladevand Naturforhold Figur 4. Forekomst af krybdyr Figur 4. Forekomst af krybdyr (markfirben) ved Vendesporsanlægget i Roskilde /ref. 1/. Flagermus Undersøgelse af forekomst af flagermus er ikke foretaget i 2007 i dette område. Forekomst af syd- eller skimmelflagermus er meget sandsynlig. På bilag 3C ses potentielle områder for flagermus. Der er udført undersøgelser i foråret og forsommeren 2008 for at klarlægge forekomsten af relevante ynglesteder og flyveruter i detaljer. Resultatet af disse undersøgelser fremgår af særskilt notat af 20. august 2008 /ref. 12/. Tabel 2. Rødlistearter Der er ikke registreret fund af rødlistearter /ref. 13/ i området.

17 17 Natur og overfladevand Naturforhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger I dette afsnit beskrives påvirkning af og afværgeforanstaltninger i forhold til naturområder og særligt beskyttelseskrævende arter i anlægsfasen. Anlægsarbejdet vil være en markant forstyrrende begivenhed for dyr og planter, som lever i naturområder, der enten fjernes helt eller delvist eller ligger tæt på linjeføringen. Følgende generelle krav stilles til anlægsarbejdet: Egentlige naturområder 3-beskyttede naturområder, skove og småbiotoper tilstræbes friholdt for midlertidige køreveje, oplag af materialer, skurvogne, maskiner og lignende Sedimentspild og forurening skal modvirkes. Levende hegn og beplantninger retableres, hvis disse gennembrydes eller fjernes Midlertidig grundvandssænkning søges undgået ved 3-beskyttede naturområder. Generelt skal afværgeforanstaltninger som indsamling af særlige arter og anlæg af erstatningsbiotoper mv. foretages, inden anlægsarbejdet går i gang, således at påvirkninger i anlægsfasen minimeres Særligt beskyttelseskrævende og truede arter Markfirben I forbindelse med anlægsarbejde ved lokaliteter med markfirben skal der tages hensyn til denne særligt beskyttelseskrævende art. Markfirben ligger i dvale en stor del af året, så det er svært at undgå at komme til at grave markfirben op i forbindelse med anlægsarbejderne. Anlægsarbejder ved lokaliteter med markfirben søges udført i perioden fra midten af maj til primo september. I denne periode vil det kun være æg, som går til grunde, mens de voksne dyr og sidste års unger vil blive skånet, idet de vil kunne flygte til nærliggende lokaliteter og få bedre ynglesucces året efter.

18 18 Natur og overfladevand Naturforhold Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger I dette afsnit beskrives påvirkningen af de enkelte naturområder og særligt beskyttelseskrævende arter, som ved etablering af vendesporsanlægget helt eller delvist kan blive påvirket ved: Fjernelse eller indskrænkning af levested Fragmentering af spredningsøkologiske sammenhænge Permanent grundvandssænkning, som påvirker vådområders naturværdier. Inddragelse af arealer med fredskov sker efter nærmere aftale med Skov- og Naturstyrelsen. Ved ophævelse af fredskovspligten vurderer styrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Erstatningsskoven skal som udgangspunkt være mindst 110 % og højst 200 % af det areal, den skal erstatte /ref. 14/. Etablering af vendesporsanlægget vurderes ikke at medføre øget barrierevirkning for dyrs og planters spredning, idet der ikke er beskyttede naturområder inden for arealet, hvor vendesporsanlægget skal etableres. Der stilles derfor ikke forslag til etablering af faunapassager /ref. 15/ Arealet med vendesporsanlægget Grundløsning I Grundløsningen vurderes etablering af vendesporsanlæg med opstillingsspor til 180 m lange tog ikke at medføre påvirkning af beskyttede naturtyper eller øget barrierevirkning for dyrs og planters spredning, idet der ikke er beskyttede naturområder inden for arealet for etablering af vendesporsanlægget. Der stilles derfor ikke forslag til etablering af faunapassager. Der er fredskov på en del af det berørte areal, som vil blive ryddet i forbindelse med etablering af vendesporsanlægget. Lokaliteterne CR-109 og CR-110 med markfirben vurderes at blive påvirket af etablering af sporet som krydser under sporene til Ringsted. Afværgeforanstaltninger for markfirben er beskrevet i afsnit og Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde I løsningsmuligheden etableres foruden vendesporsanlæg også station inkl. perroner, stationsbygning, parkeringsanlæg og vejanlæg. Etableringen vurderes som i Grundløsningen ikke at påvirke beskyttede naturtyper. Løsningsmuligheden vil påvirke et større areal med fredskov. Ved anlæg af station mv. skal der etableres adgangsvej. Projekteringen af Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde er dog på nuværende tidspunkt kun på skitseniveau, og det er derfor ikke muligt at fastslå udformningen af disse nye vejanlæg. Hvis adgangsvejen bliver etableret ad Darupvang fra vest, kan der ske påvirkning af lokaliteterne CR-104 og CR-105 med markfirben. Afværgeforanstaltninger for markfirben vil blive gennemført som beskrevet i afsnit og Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde medfører, at et stort område til parkeringsanlæg og vejanlæg bliver befæstet. Se afsnit 4.5 for vurdering af afledning af overfladevand. Forslag til afværgeforanstaltninger i driftsfasen Der skal etableres erstatningsskov for fældet fredskov. Genplantning af øvrige levende hegn og beplantninger langs banen. I Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde vil der skulle etableres større areal med erstatningsskov for fældet fredskov end i Grundløsningen.

19 19 Natur og overfladevand Naturforhold Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde I løsningsmuligheden etableres et vendesporsanlæg med opstilling for 320 m lange tog samt station med perroner, stationsbygninger, parkeringsanlæg, vejanlæg mv. syd for Holbækmotorvejen. Opstillingssporene føres under motorvejen. Det vurderes at etablering af løsningsmuligheden ikke vil påvirke beskyttede naturtyper. I Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde vil et større areal med fredskov blive påvirket end i Grundløsningen. Løsningsmuligheden vil medføre rydning af fredskovsarealer både nord og syd for Holbækmotorvejen. Ved anlæg af station mv. skal der etableres adgangsvej. Projekteringen af løsningsmuligheden er dog på nuværende tidspunkt kun på skitseniveau, og det er derfor ikke muligt at fastslå udformningen af disse nye vejanlæg. Der vil være opmærksomhed på, at der kan der ske påvirkning af lokaliteter med markfirben. Forslag til afværgeforanstaltninger i driftsfasen Der skal etableres erstatningsskov for fældet fredskov samt genplantning af øvrige levende hegn og beplantninger langs banen. Afværgeforanstaltninger for markfirben vil blive gennemført som beskrevet i afsnit og Naturområder og skov nær areal med vendesporsanlæg (lokalitet CR- 28, CR-29, CR-30) Nærliggende 3-beskyttede lokaliteter vurderes ikke at blive påvirket. Særlige beskyttelseskrævende arter Habitatdirektivets artikel 12 forbyder forringelser af yngle- og rasteområder for de beskyttede arter. I den nuværende praksis for håndhævelse af artikel 12 accepteres normalt specifikke indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det kan sandsynliggøres, at områdets sammenhængende økologiske funktionalitet opretholdes uden tidsmæssige afbrydelser. Derfor bør alle afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter så vidt muligt etableres, før anlægsarbejdet udføres. Der er udført undersøgelser i foråret og forsommeren 2008 for at klarlægge forekomsten af relevante ynglesteder og flyveruter for flagermus. Resultatet af disse undersøgelser fremgår af særskilt notat af 20. august 2008 /ref. 12/. Padder Der er fundet bilag IV-arten spidssnudet frø i lokalitet CR-28. Der vurderes, at lokaliteten ikke vil blive påvirket af projektet, og der stilles ikke forslag til afværgeforanstaltninger. Krybdyr På skinneterrænet i Roskilde og i umiddelbar nærhed af dette findes markfirben flere steder. Denne bestand er en del af en større sammenhængende bestand, og indsamling af markfirben vurderes derfor ikke at være relevant på dette sted. I forbindelse med gennemførelse af anlægsarbejder vil kompenserende foranstaltninger blive gennemført med udgangspunkt i nedenstående oversigt: Busk- og kratrydning langs skinnelegemet Slåning af græsrabatter Etablering af soleksponerede grusflader. Flagermus Forekomst af dværgflagermus og skimmelflagermus er registreret i området. De berørte bevoksninger i den nordlige del af området må anses som potentielle opholdssteder. Det samme må skure og andre bygninger, der berøres. Inden rydning af bevoksninger og bygninger undersøges det, om der findes yngleforekomster af flagermus i det berørte område. Bevoksningerne i

20 20 Natur og overfladevand Naturforhold projektområdet udgør sammen med nærliggende læbeplantninger og parkbevoksninger velegnede fødesøgningsområder for flagermus. Hvis der konstateres forekomst af flagermus i de berørte bygninger eller bevoksninger, kan der kompenseres ved at sikre flagermusenes adgang til andre, egnede bygninger. Langsigtet kan det overvejes, om ældre løvtræer bevares gennem driften af de resterende banenære bevoksninger, så mængden af egnede rasteområder for flagermus øges. I en overgangsperiode kan der som afværgende foranstaltning opsættes flagermusskjul.

21 21 Natur og overfladevand Overfladevand Overfladevand Metoder for undersøgelserne Vandløb og søer er beskrevet på grundlag af en række feltundersøgelser suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelserne omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i og omkring undersøgelsesområdet som er vist på figur 1. Notatet bygger på resultater fra flere feltundersøgelser: Undersøgelser udført af Amphi Consult i 2007 og 2008 /ref. 1, 2/. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /ref. 3/ Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd /ref. 4/ Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade Vandløbsregulativer og spildevandsplaner. Omfang Dette afsnit fokuserer på afledning af overfladevand fra området, hvor vendesporsanlægget skal etableres. Søer og vandhuller er beskrevet i afsnit Eksisterende forhold Vandløb Der findes ingen vandløb inden for undersøgelsesområdet. Søer Der findes ingen søer inden for eller nær undersøgelsesområdet, udover de vandhuller som er nævnt i afsnit Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Grundløsning inkl. løsningsmuligheder Der vurderes ikke at være midlertidige påvirkninger af vandløb og søer. Forslag til afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der stilles ingen forslag til afværgeforanstaltninger.

22 22 Natur og overfladevand Overfladevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varig påvirkning Grundløsning inkl. løsningsmuligheder Det vurderes, at etablering af vendesporsanlægget ikke vil påvirke vandløb, søer eller vandhuller. Ved anlæg af nye spor etableres der banegrøfter til afvanding af overfladevand. Inden for kildepladszoner vil baneanlæg og tilhørende afvandingssystem blive opbygget på en sådan måde, at nedsivning undgås, f.eks. med en lermembran. Drænvandet vil blive nedsivet eller afledt til Roskilde Kommunes kloaksystem. Nedsivning eller udledning af drænvand vil ske efter nærmere aftale med vandløbsmyndigheden. I denne forbindelse foretages en nærmere vurdering af vandets indhold af miljøfremmede stoffer, og hvor hurtigt vandet må udledes (l/sek.). Ved beregning, jf. Banenorm om vejledning til miljø- og vandløbssager i forbindelse med afvandingsanlæg /ref. 16/, anslås det, at der vil blive afledt ca m 3 vand pr. km banegrøft pr. år ved et anlæg med sporoverflade 4 m over terræn. Dette tal er formodentlig et overestimat, da en del af vandet sandsynligvis vil nedsive lokalt i banegrøfterne. Der foreligger meget få undersøgelser af eventuelt indhold af miljøfremmede stoffer i vand afledt fra banegrøfter. Drænvand er analyseret for indhold af olie ved Eskilstrup på Falster og ved Godsbanegården i København, hvor der på grund af forurening var forventning om indhold af olie i drænvandet. I begge tilfælde kunne der ikke påvises olie (over detektionsgrænsen) i drænvandet. Det vurderes, at hvis olieindholdet i drænvand er på niveau med grænseværdien for indhold i drikkevand /ref. 17/. Jf. banenorm BN /ref. 16/, skal det overvejes, om der skal etableres olieudskiller på stationsanlæg med depotspor og rangeraktiviteter ud fra en vurdering af forureningsrisikoen og grundvandsinteresserne. I fagnotat om grundvand og drikkevand /ref. 18/ konkluderes det, at vendesporsanlægget kan påvirke grundvandsmagasinet i det kvartære sandlag, da store dele af anlægget er beliggende 4-7 m under terræn. På baggrund heraf vil udledning af vand fra vendesporsanlægget ske via olieudskiller. Banedanmark bruger herbicidet Roundup til ukrudtsbekæmpelse på spor. Ifølge Banedanmarks Årsrapport 2006 blev der brugt kg Roundup til ukrudtsbekæmpelse i Forbruget af Roundup har de sidste 5 år varieret mellem 950 kg og kg. I 2006 svarer det til, at der pr. km spor er blevet brugt 0,8 kg Roundup /ref. 19/. Roundup er godkendt af Miljøstyrelsen til ukrudtbekæmpelse bl.a. på jernbaner. Midlet må dog ikke anvendes nærmere end 2 m fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.). Roundup er mærket med risiko-sætningen R52/53 skadelig for organismer, der lever i vand, kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Områder, hvor der anvendes Roundup bør derfor ikke være tilknyttet afstrømningsområder, der står i forbindelse med følsomme natur- og vandområder. Aktivstoffet i roundup er glyphosat. Ifølge fabrikantens oplysninger binder glyphosat sig kraftigt til de øverste jordlag og nedbrydes her. Nedbrydningen sker ved hjælp af almindeligt forekommende jordbakterier. Herunder danner glyphosat nedbrydningsstoffet AMPA. Halveringstiden (tiden der går, før halvdelen af stoffet er nedbrudt fuldstændigt) for glyphosat og AMPA er ca. 2 måneder. Ifølge ovenstående udredning vurderes drænvand fra frie banestrækninger ikke at indeholde miljøfremmede stoffer i kritiske koncentrationer i forhold til overfladevand. Der vil blive afledt overfladevand fra vendesporsanlægget i Roskilde. Ifølge Roskilde Kommunes Spildevandsplan /ref. 20/ er status for området, hvor vendesporsanlægget ligger, fælleskloakeret område. Spildevand fra området ledes til Bjergmarken Renseanlæg. Bjergmarken Renseanlæg er et mekanisk-biologiskkemisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand udledes til Roskilde Fjord.

23 23 Natur og overfladevand Overfladevand Forslag til afværgeforanstaltninger i driftsfasen Overfladevand fra arealer med henstilling af materiel, vejareal og parkeringsareal vil passere olieudskiller inden udledning til det kommunale kloaksystem.

24

25 25 Natur og overfladevand 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted ved 5. sporsløsningen, herunder et vendesporsanlæg i Roskilde, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med et gennemført KØR-projekt. I KØR-projektet etableres to nye banespor fra Københavns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg Station samt et overhalingsspor i Ringsted. De to nye spor kan formentlig tages i brug i slutningen af 2011.

26

27 27 Natur og overfladevand Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets bestemmelser /ref. 21/ indeholde en oversigt over evt. punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter. Der er ikke umiddelbart konstateret mangler i kortlægning og vurdering af naturforhold.

28

29 29 Natur og overfladevand Referencer Referencer /Ref. 1/ Naturundersøgelser sensommer 2007 af kapacitetsudvidelse Kbh. Ringsted. Etape A2 og CR. Amphi Consult. November /Ref. 2/ /Ref. 3/ /Ref. 4/ /Ref. 5/ /Ref. 6/ Naturundersøgelser forår 2008 af kapacitetsudvidelse Kbh. Ringsted. Etape A2 og CR. Amphi Consult. Maj Danmarks Miljøportal Regionplan 2005: Hovedstadens Udviklingsråd. Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse. EU-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). /Ref. 7/ Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser, 5. sporsløsningen,, København-Ringsted projektet, 16. maj /Ref. 8/ /Ref. 9/ /Ref. 10/ /Ref. 11/ /Ref. 12/ /Ref. 13/ /Ref. 14/ /Ref. 15/ /Ref. 16/ /Ref. 17/ /Ref. 18/ Foreløbig udpegning af naturmæssigt særligt værdifulde skove af Byog Landskabsstyrelsen jf. 25 i skovloven. Registreringen er foretaget på baggrund af landsdækkende data for 592 specielt udvalgte skovarter. Kortmateriale leveret af Trafikstyrelsen. Dansk Pattedyr Atlas. Red Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen. Gyldendal KØBENHAVN-RINGSTED, DELPROJEKT CR. Notat XX.0. Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder. NIRAS. April Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Pihl et al. Faglig rapport fra DMU, nr. 322, Afværgeforanstaltninger. Ny jernbanen København-Ringsted. Etape CR: Flagermus. Amphi Consult, 20. august Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: Vejledning om skovloven. Skov- og Naturstyrelsen. Miljøministeriet. Menneske- og faunapassager. En vejledning. Vejdirektoratet. Vejregelrådet. Oktober Vejledning til miljø- og vandløbssager i forbindelse med afvandingsanlæg. BN Banenorm. Banestyrelsen, Jon Sandreid, Banedanmark, personlig kommentar. Grundvand og drikkevand, 5. sporsløsningen, Vendesporsanlæg i Roskilde, København-Ringsted projektet, 21. maj /Ref. 19/ Årsrapport Banedanmark. 10. april /Ref. 20/ Roskilde Kommunes Spildevandsplan , Tegning 1.2.

30 30 Natur og overfladevand Referencer /Ref. 21/ Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

31 31 Natur og overfladevand Bilag Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Særlige naturområder: biologiske interesseområder, kerneområder og spredningskorridorer, beskyttede naturtyper og søbeskyttelseslinjer Skov: eksisterende skov, skovrejsningsområder og skovrejsning uønsket Forekomst af bilag IV-arter

32

33 33 Natur og overfladevand Bilag 1 Bilag 1 Særlige naturområder

34

35 35 Natur og overfladevand Bilag 2 Bilag 2 Skov

36

37 37 Natur og overfladevand Bilag 3 Bilag 3 Forekomst af bilag IV-arter

38

39 39 Natur og overfladevand Bilag 3

40

41 41 Natur og overfladevand Bilag 3

42

43 43 Natur og overfladevand Bilag 3 Natur og overfladevand Udgiver: Trafikstyrelsen Rådgiver: NIRAS

44 44 Natur og overfladevand Bilag 3 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. info@trafikstyrelsen.dk København-Ringsted projektet