Grundvand og drikkevand Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Transkript

1 Grundvand og drikkevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 11. juni 2008

2

3 3 Grundvand og drikkevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand for 5. sporløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg i Roskilde. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af NIRAS som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Grundvand og drikkevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke teknisk resumé 9 Metoder for undersøgelserne 11 Eksisterende forhold 13 Geologi 13 Drikkevandsinteresser 14 Indsatsområder 14 Grundvandsmagasiner 15 Dæklag/sårbarhed 15 Vandindvinding/vandværker 16 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 17 Grundløsning inkl. løsningsmuligheder 17 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 19 Grundløsning inkl. løsningsmuligheder 19 0-alternativet 21 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 23 Referencer 25 Bilag 27

6

7 7 Grundvand og drikkevand Indledning Indledning Nærværende notat omhandler resultaterne af en undersøgelse af grundvands- og drikkevandsforhold i forbindelse med etablering af et vendesporsanlæg i Roskilde. I notatet er der foretaget en beskrivelse af områdets geologiske opbygning, drikkevandsinteresserne i området, indsatsområder og grundvandsmagasiner samt deres sårbarhed over for forurening. Der er desuden lavet en oversigt over vandværker og vandindvinding i området. Herefter er der foretaget vurderinger af de mulige miljøkonsekvenser for grundvandet i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. Endelig er der stillet forslag til forebyggende foranstaltninger og til dels også afværgeforanstaltninger mod jordog grundvandsforurening. Følgende løsninger behandles i fagnotatet: Grundløsning: Løsningsmulighed: Vende- og opstillingsspor til 180 m lange tog (forberedt for station, men uden station). Station ved vendesporet i Roskilde. Vende- og opstillingsspor til 180 m lange tog med perroner (Der etableres endvidere stationsbygning, parkerings- og vejanlæg samt spormæssig forbindelse til Roskilde Station i form af et ekstra spor mellem vendesporsanlægget og Roskilde Station). Løsningsmulighed: Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde. Vende- og opstillingsspor til 320 m lange tog med perroner og forbindelse til Lille Syd Banen. Løsningen går under Holbækmotorvejen, og der etableres stationsbygning, parkerings- og vejanlæg syd for Holbækmotorvejen samt spormæssig forbindelse til Roskilde Station. Påvirkninger fra grundløsningen er vurderet grundigt, mens påvirkninger fra løsningsmulighederne er kommenteret, såfremt det skønnes, at der er væsentlige ændringer i påvirkningerne i forhold til grundløsningen. Fagnotatet vil indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse for udbygning af den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted, der forventes i offentlig høring i efteråret 2008.

8

9 9 Grundvand og drikkevand Ikke teknisk resumé Ikke teknisk resumé Undersøgelsen er gennemført med henblik på at vurdere risikoen over for grundvand og vandindvindingsinteresser ved anlæg og drift af et nyt vendesporsanlæg ved Roskilde. Den vestlige del af undersøgelsesområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens den østlige del af undersøgelsesområdet ligger i et område med drikkevandsinteresse. I OSDområder gælder det, at alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Kildepladszoner er områder omkring større vandindvindinger, som er særlig højt prioriterede med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Der er ingen kildepladszoner inden for undersøgelseskorridoren. I området findes et nedre, sammenhængende primært grundvandsmagasin i bryozokalk af danien alder. Den naturlige beskyttelse af grundvandet i bryozokalken er generel god. I de overliggende kvartære istidsaflejringer findes et sammenhængende regionalt sandmagasin. Den naturlige beskyttelse af dette grundvandsmagasin er mindre god, da dæklaget over sandlaget har begrænset tykkelse. Generelt sker der ingen større vandindvinding fra de to grundvandsmagasiner inden for undersøgelsesområdet. Drikkevandsindvinding Undersøgelsesområdet skærer indvindingsoplandet til Sct. Hans Hospitals indvinding. Der er ingen private enkeltindvindinger inden for undersøgelsesområdet. Projektet vurderes ikke at medføre behov for sløjfning indvindingsboringer. Spild I forbindelse med anlægsprojektet afgraves en stor del af det beskyttende dæklag, hvorved områdets grundvandsmagasiner bliver mere sårbare. For at beskytte grundvandsressourcen vil der blive stillet krav til entreprenøren om placering af midlertidige arbejdsområder samt særlige foranstaltninger for at undgå spild med olie og lignende. For drift af banen skal der udarbejdes en beredskabsplan, der skal anvendes ved spildhændelser og ulykker. Det vurderes, at den almindelige drift af jernbanen ikke har indflydelse på grundvandsforholdene eller grundvandsindvindingen, da påvirkningen fra det diffuse oliespild samt renholdelse med pesticider vurderes at være begrænset. Grundvandssænkning Anlægsteknisk vurderes projektet ikke at give anledning til problemer i forhold til grundvandet i kalkmagasinet. Vendesporsanlægget vurderes at kunne påvirke grundvandsmagasinet i det kvartære sandlag, da store dele af anlægget skal ligge 4-7 m under terræn. Noget af de beskyttende dæklag skal således afgraves, hvilket betyder, at sandmagasinet bliver mere sårbart. Der er relativt stor usikkerhed omkring koten for grundvandsspejlet i sandmagasinet, og der bør derfor i forbindelse med den videre projektering gennemføres en detailundersøgelse af grundvandsforholdene, herunder en vurdering af, om der skal gennemføres grundvandssænkninger i hhv. anlæg- og

10 10 Grundvand og drikkevand Ikke teknisk resumé driftsfasen. I forbindelse med den videre projektering vil det blive undersøgt, om anlægget kan udføres i en tæt betonkonstruktion, således at en eventuel permanent grundvandssænkning ikke bliver nødvendig.

11 11 Grundvand og drikkevand Metoder for undersøgelserne Metoder for undersøgelserne Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på eksisterende geologiske og hydrogeologiske modeller /ref. 1/ og /ref. 2/ samt på baggrund af andre tilgængelige data som Danmarks Miljøportal /ref. 4/, boringer i GEUS boringsdatabase PC-Jupiter /ref. 5/ samt geotekniske boringer udleveret af Trafikstyrelsen. Grundvands- og drikkevandsforholdene er beskrevet på baggrund af indsatsplankortlægninger, regionplaner, kortdata samt tilgængelige skriftlige kilder og rapporter /ref. 1-5/ samt filtersatte geotekniske boringer udleveret af Trafikstyrelsen. Koter er angivet i DVR 90.

12

13 13 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Geologi Geologien udgøres i området overordnet af prækvartære aflejringer (bryozokalk, mergel og grønsandskalk) og herover kvartære aflejringer (istidsaflejringer) opbygget af ler, sand og grus, som skitseret i figur 1. Prækvartæret Bryozokalken, af Danien alder, som er den dybeste registrerede geologiske enhed, findes i området ved Roskilde fra omkring 100 meters dybde og nedefter. Bryozokalken overlejres af marine lerede og sandede mergelaflejringer og grønsandskalk af palæocæn alder. Aflejringerne påtræffes omkring kote -10 til -60 og har en mægtighed på omkring 45 meter. Figur 1: Geologisk skitseprofil. Kvartæret De prækvartære aflejringer er overlejret af istidsaflejringer hovedsageligt dannet under den seneste istid. Under denne istid har der været omkring fire hovedisfremstød, som hver har aflejret moræneler i forskelligt omfang i forskellige geografiske områder. I de isfrie perioder er der stedvist afsat smeltevandsaflejringer i form af sand og grus. Mægtigheden af de kvartære aflejringer i undersøgelsesområdet er omkring 55 meter. Aflejringerne består nederst af et morænelerslag på omkring 25 meters tykkelse. Herover findes et smeltevandssandlag med en mægtighed på omkring meter /ref. 1, 2 og 5/, der er overlejret af et morænedæklag (moræneler og morænesand) med en mægtighed på omkring 7-20 meter. I det nederste morænelerslag kan der forekomme yderligere et smeltevandssandlag, dog med mindre mægtighed samt begrænset udbredelse.

14 14 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Generelt er der meget få dybe boringer ved undersøgelsesområdet, og da de kvartære enheder kan variere meget i tykkelse og dybde over korte afstande, er den geologiske beskrivelse behæftet med en vis usikkerhed. Drikkevandsinteresser Den østlige halvdel af undersøgelsesområdet ligger inden for et område med almindelige drikkevandsinteresser (OD), mens den vestlige halvdel er beliggende i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) /ref. 4/. På kortbilag 1 er OSD identisk med området udlagt til indsatsområde, mens den resterende del af kortet er beliggende i OD. OD-områder er områder, hvor den generelle grundvandsbeskyttelse skal opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource. I disse områder kan særlige grundvandstruende aktiviteter og anlæg kun etableres på skærpede vilkår. OSD-områder er områder, hvor alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen kan føre til forringet grundvandskvalitet. Da de fleste områder i Midt- og Østsjælland er udpeget som OSD-områder, betyder det principielt, at grundvandet alle steder skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen vil medføre forringet grundvandskvalitet. Myndighederne har dog vurderet, at det ikke er realistisk at håndhæve dette inden for så stort et område, hvorfor der er foretaget en graduering af OSD-områderne ved udpegning af kildepladszoner. Kildepladszoner er områder, som er højt prioriterede med hensyn til grundvandsbeskyttelse og er udpeget omkring større vandindvindinger. Kildepladszonerne har til formål at beskytte nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening. Inden for kildepladszoner må der som hovedregel hverken placeres grundvandstruende eller særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg. Myndighederne kan kun tillade særligt grundvandstruende og/eller grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszoner, hvis det på baggrund af en konkret, lokalspecifik risikovurdering kan godtgøres, at der ikke vil være risiko for forurening af grundvandet. Der er ingen kildepladszoner inden for undersøgelseskorridoren, men kildepladszonen til Vestermark Vandværk ligger tæt herpå, jf. kortbilag 2. Indsatsområder For at sikre drikkevandskvaliteten i fremtiden blev der i 1999 blandt andet udpeget særligt prioriterede indsatsområder. Begrebet indsatsområder omfatter de områder, der vurderes at være de vigtigste nuværende og fremtidige vandindvindingsområder, hvori der skal iværksættes en særlig indsats for beskyttelse af grundvand. Indsatsplaner er et centralt værkstøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. I en indsatsplan beskrives alle de nødvendige tiltag, som bør gennemføres for at sikre grundvandsressourcen, herunder hvem der skal gennemføre de enkelte tiltag, og hvornår de skal gennemføres. De fleste tiltag i en indsatsplan bygger på frivillighed fra de involverede parter som bl.a. er vandværkerne, landbrugsorganisationer og andre interessenter. Undersøgelsesområdet skæres af indsatsområde Lejre Nord (kortbilag 1). Kortlægningen i dette indsatsområde er endnu ikke tilendebragt, og der er derfor ikke udarbejdet indsatsplaner.

15 15 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Når der foreligger en indsatsplan, skal det vurderes, om planen omfatter indsatser, som har betydning for baneanlægget. Grundvandsmagasiner Primære grundvandsmagasiner I området udgøres det primære grundvandsmagasin af bryozokalken. Generelt sker der dog ingen større vandindvinding fra magasinet inden for undersøgelsesområdet. Det primære kalkmagasin er spændt, og det kvartære magasin er frit. Strømningsretningen i det primære kalkmagasin er i nordlig retning, og jf. det eksisterende potentialkort findes grundvandspotentialet i kote +25 til +28 (se kortbilag 2). Potentialekortet er dog behæftet med nogen usikkerhed, da der ikke foreligger oplysninger om hvilke filtre der danner grundlaget for potentialekortet /ref. 2/, dvs. om filtersætningen er sket i bryozokalken eller i det regionale kvartære sandmagasin (se under sekundære grundvandsmagasiner). Sekundære grundvandsmagasiner I området findes et regionalt sammenhængende kvartært sandmagasin. Der er ingen hydraulisk kontakt mellem dette magasin og det primære kalkmagasin. Generelt sker der ingen større vandindvinding fra sandmagasinet inden for undersøgelsesområdet. På baggrund af filtersatte boringer placeret uden for undersøgelsesområdet samt filtersatte geotekniske boringer inden for undersøgelsesområdet forventes koten for grundvandspotentialet for det kvartære sandmagasin at ligge noget højere end det primære kalkmagasin, omkring kote +30 til +35. Potentialeforholdene indikerer således, at der generelt er nedadrettet vandtryk i det kvartære magasin. Herudover findes generelt meget få oplysninger om tilstedeværelse af sekundære grundvandsmagasiner i undersøgelsesområdet. Banedanmark har tidligere udført en del geotekniske boringer langs de eksisterende spor i området, og der er kun påtruffet terrænnært grundvand i et fåtal af disse. I enkelte boringer er der påvist et terrænnært grundvandsspejl omkring kote På baggrund af det foreliggende datagrundlag (i.e. geotekniske boringer og PC- Jupiter boringer) kan det ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes grundvand. Dæklag/sårbarhed Områder, hvor der er mindre end 15 meter kumuleret ikke-iltet ler over det underliggende grundvandsmagasin, anses generelt for at være sårbare over for nedsivning af forurenede stoffer. Lerlagenes beskyttende effekt over for nedsivning af forurenende stoffer til grundvandsmagasinet afhænger dog af de tilstedeværende lerlags hydrauliske ledningsevne som f.eks. er højere, hvis der er sprækker i leret. Definitionen af sårbarheden er derfor noget mere kompleks. I området er kalkmagasinet spændt. Et spændt magasin er ikke så sårbart over for nedsivning som et frit magasin. Der er dog en nedadrettet gradient imellem det primære kalkmagasin og det regionale sekundære sandmagasin. Dæklagstykkelsen over grundvandsmagasinet i bryozokalken varierer meget inden for undersøgelsesområdet, men vurderes at være mere end 25 m, hvilket betyder, at der er en generel god beskyttelse af dette magasin. Dæklaget over det kvartære sandmagasin er på baggrund af boringer i områder bestemt til 7-20 meter. Det vurderes på dette grundlag, at der er en ringe til god beskyttelse af sandmagasinet over for forurening med miljøfremmede stoffer og

16 16 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold nitrat. Dæklagstykkelsen over det regionale sekundære sandmagasin fremgår af kortbilag 3. Vandindvinding/vandværker Undersøgelsesområdet skærer indvindingsoplandet til Sct. Hans Hospitals indvinding og ligger tæt ved kildepladszonen til Vestermark Vandværk (se kortbilag 2). Det fremgår af kortbilag 2, at der er nogen usikkerhed omkring placeringen af indvindingsoplandet til Sct. Hans Hospital, da dette ikke stemmer overens med det målte potentiale. Der er ingen private enkeltindvindinger inden for undersøgelsesområdet. Større indvindinger er placeret syd for området.

17 17 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundløsning inkl. løsningsmuligheder Spild Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke samt tankning sker uden risiko for spild til jorden og i henhold til Roskilde Kommunes regler herfor. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbaner viser, at den største kilde til kraftige olieforureninger i jorden stammer fra mobile entreprenørtanke og tankning fra disse. Overjorden i områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler mv. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. Ved anlæg af vendesporet skal der afgraves en stor jordmængde. Er dæklaget af moræneler meget tyndt, hvor der foretages afgravninger, er der øget risiko for, at der kan ske en forurening af de underliggende grundvandsmagasiner i tilfælde af oliespild. På baggrund af en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske data vurderes det, at der ved anlæg af vendesporsanlægget i Roskilde er en risiko for, at spild kan give anledning til miljøpåvirkninger af grundvandet i det primære kvartære sandmagasin. Baggrunden er, at de øverste 4-7 meter af morænedæklaget fjernes, hvilket betyder at sårbarheden over for nedsivning af stoffer til det kvartære grundvandsmagasin øges. Dette er specielt kritisk i den vestlige del af undersøgelsesområdet, som ligger i et OSD-område. Det primære kalkmagasin, der ligger dybere nede, er godt beskyttet. Forurening af grundvandsressourcen med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved: Så vidt det er muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i områder, som ikke er udlagt som sårbare. At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede. Så vidt muligt at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke. At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Grundvandssænkning I det kvartære sandmagasin er grundvandsspejlet i 2001 målt til kote +34. Anlægget forventes at have laveste bundkote på +36. Grundvandsspejlet i magasinerne fluktuerer ofte en del med årstiden og fra det ene år til det andet. Da datagrundlaget er sparsomt, og der derfor er stor usikkerhed omkring trykniveauet i det primære kvartære sandvandsmagasin. Der bør derfor i forbindelse med den videre projektering gennemføres en detailundersøgelse af grundvandsforholdene. Detailundersøgelsen vil have til formål at afklare, om grundvandspejlet ligger højere end bundkoten for anlægget, samt om tykkelsen af dæklagene er så ringe, at der kan ske optrængning af grundvand. På dette

18 18 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen grundlag skal det vurderes, om der skal gennemføres en grundvandssænkning i anlægsfasen. I forbindelse med anlægsarbejdet er der desuden en risiko for, at der fra lokale overfladenære vandførende lag kan strømme vand til en udgravning, som skal bortledes eller oppumpes. Disse eventuelle lokale magasiner er ikke kortlagt, men på baggrund af de foreliggende data vurderes der ikke at være større sammenhængende terrænnære magasiner. Da en stor del af vendesporsanlægget vil ligge under terræn, anbefales det, at risikoen for tilstrømning af grundvand fra lokale magasiner til udgravningerne belyses ved detailundersøgelser i forbindelse med den videre projektering. Grundvandssænkninger kan give anledning til øget forureningsspredning ved spild. Ved grundvandssænkning skabes en større hydraulisk gradient i dæklaget. Det betyder, at et evt. spild vil spredes hurtigere vertikalt igennem dæklagene. Den forøgede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med spild i områder med grundvandssænkning kan først vurderes, når omfanget af en evt. grundvandssænkning er nærmere belyst. Ved midlertidige grundvandssænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter aftales med de lokale miljømyndigheder, og de fastlagte krav til vandkvaliteten skal overholdes. Terrænnært grundvand vil ofte være oxideret og vil derfor som regel ikke udgøre et problem i forhold til udfældning af okker. Hvis grundvandet er reduceret, kan problemer ved udfældning af okker undgås ved at etablere et midlertidigt beluftnings- og filtreringsanlæg. Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde Muligheden for påvirkning af grundvand og drikkevand vurderes at være den samme som for grundløsningen. Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde Muligheden for påvirkning af grundvand og drikkevand vurderes at være den samme som for grundløsningen.

19 19 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundløsning inkl. løsningsmuligheder Konsekvenser for indvindinger Projektet vurderes ikke at påvirke den eksisterende vandindvinding i området. Det bliver ikke nødvendigt at sløjfe indvindingsboringer til vandværker eller private indvindingsboringer. Hvis man sløjfer en indvindingsboring f.eks. pga. forurening vil grundvandsstanden stige mere eller minde afhængig af, hvor stor indvindingen har været. Da der ikke er udarbejdet et potentialkort for specifikt det primære kvartære sandmagasin, er det usikkert, hvor meget højere vandstanden var før i tiden i forhold til nu. Desuden er området hydraulisk meget komplekst pga. store variationer i nedsivning og i den geologiske opbygning, hvorfor det kan være svært at sammenligne med data langt fra området. Spild I driftsfasen kan der ske oliespild fra togmateriel. Spildet kan dels være af diffus karakter (dryp), men kan også ske ved uheld med større spild. Større spildhændelser registreres normalt af Banedanmark og afhængig af spildets omfang, vil der blive iværksat en eller anden form for afværgeforanstaltning som f.eks. afgravning eller oppumpning. Da hele strækningen ligger inden for et OSDområde, skal der udarbejdes en beredskabsplan, som skal følges ved større spildhændelser og ulykker. Beredskabsplanen skal foreligge, inden banen tages i drift. Da anlægget ikke er beliggende inden for en kildepladszone, vurderes det, at miljømyndighederne ikke vil stille skærpede krav om særlige byggetekniske foranstaltninger (f.eks. lermembraner) for at sikre mod nedsivning af drænvand fra banen, sådan som det er tilfældet for baneanlæg inden for kildepladszoner. Til renholdelse af banelegemer anvendes bl.a. pesticider, herunder produktet Roundup, der indeholder aktivstoffet glyphosat. Glyphosat nedbrydes i jorden, men ved de rette hydrogeologiske forhold er der en lille risiko for nedsivning til grundvandsmagasinet. Kvalitetskriteriet for pesticider i drikkevandet er på 0,1 µg/l for enkeltstoffer. Specielt i nærheden af indvindingsboringer og i kildepladszoner kan der ved brug af store mængder af pesticider være risiko for forurening af drikkevandet. Ved almindeligt brug af pesticider vurderes risikoen for væsentlig grundvandsforurening dog at være meget lille. Umiddelbart vurderes det, at den almindelige drift af jernbanen ikke har indflydelse på grundvandsforholdene eller grundvandsindvindingen, da påvirkningen fra det diffuse oliespild samt renholdelse med pesticider vurderes at være begrænset. Der foreligger dog ikke umiddelbart en konkret undersøgelse af, hvor store koncentrationer af miljøfremmede stoffer man finder i drænvand fra jernbaner. Grundvandssænkning Med hensyn til det kvartære sandmagasin er vandspejlskoten i 2001 målt til kote +34. Anlægget forventes at have en maksimal bundkote på +36. Grundvandsspejlet i magasinerne fluktuerer ofte en del med årstiden og fra år til år, og i forbindelse med klimaændringerne kan man forvente at det bliver mere udpræget. Da datagrundlaget er sparsomt, og der derfor er stor usikkerhed omkring koten af det primære (kvartære) grundvand, bør der i forbindelse med den videre projektering gennemføres en detailundersøgelse af grundvandsforholdene. Detailundersøgelsen har til formål at afklare, om grundvandspejlet ligger højere

20 20 Grundvand og drikkevand Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen end bundkoten for anlægget, samt om tykkelsen af dæklagene er så ringe, at man kan få optrængning af grundvand, og på baggrund heraf vurdere, om der skal gennemføres en grundvandssænkning. På baggrund af de foreliggende oplysninger kan det ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at foretage en permanent grundvandssænkning. Det skal i forbindelse med den videre projektering undersøges, om anlægget kan udføres i en tæt betonkonstruktion, således at en eventuel permanent grundvandssænkning ikke bliver nødvendig. Umiddelbart vurderes en permanent grundvandssænkning ikke at have direkte indflydelse på grundvandsressourcen i området. En permanent grundvandssænkning vil dog kunne trække eventuelle forureninger hurtigere ned i grundvandsmagasinet. Den heraf følgende, forøgede risiko for grundvandsforurening kan først vurderes, når omfanget af en evt. grundvandssænkning er nærmere belyst. Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde Muligheden for påvirkning af grundvand og drikkevand vurderes at være den samme som for grundløsningen. Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde Muligheden for påvirkning af grundvand og drikkevand vurderes at være den samme som for grundløsningen.

21 21 Grundvand og drikkevand 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted ved 5. Sporsløsningen, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med et gennemført KØR-projekt. I KØR-projektet etableres to nye banespor fra Københavns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg Station samt et overhalingsspor i Ringsted. De to nye spor vil give mulighed for at køre to tog mere i timen i hver retning mellem København og Roskilde. Dette giver større robusthed i køreplanen, og eventuelle forsinkelser kan derfor indhentes. De to nye spor kan formentlig tages i brug i slutningen af alternativet vil ikke få indflydelse på grundvandsforholdene i området for vendesporsanlægget.

22

23 23 Grundvand og drikkevand Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over evt. punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter. Vurderingen i dette notat af påvirkningen fra anlæg og drift af banen i forhold til grundvandsinteressen og grundvandsindvindingen er foretaget på et stadie, hvor anlægsarbejdet ikke er planlagt i detaljer. Ved de enkelte anlæg bør man udarbejde en konkret plan for dokumentation i forhold til påvirkningen af grundvandet, specielt hvor der eventuelt skal udføres grundvandssænkninger.

24

25 25 Grundvand og drikkevand Referencer Referencer /ref. 1/ /ref. 2/ /ref. 3/ /ref. 4/ Roskilde Amt, 2006: Konceptuel geologisk model for Roskilde Amt. Udarbejdet af Watertech, marts Roskilde Amt, 2006: Opstilling af regional hydrostratigrafisk model for Roskilde Amt. Udarbejdet af Watertech, december Roskilde Amt, 2001: Nikkelproblemer i Roskilde Amt. Udarbejdet af NIRAS, Danmarks Miljøportal ( /ref. 5/ GEUS PC-Jupiter.

26

27 27 Grundvand og drikkevand Bilag Bilag Kortbilag 1. Sårbarhed Kortbilag 2. Grundvandskort Kortbilag 3. Dæklagstykkelse

28

29 29 Grundvand og drikkevand Bilag

30

31 31 Grundvand og drikkevand Bilag

32 32 Grundvand og drikkevand Bilag

33 Grundvand og drikkevand Udgiver: Trafikstyrelsen Rådgiver: NIRAS

34 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. København-Ringsted projektet