Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Adlersvej 6, 7362 Hampen

Transkript

1 Silkeborg Kommune Att.: Grethe Larsen Søvej Silkeborg 1. februar 2010 AHP/hbs Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Adlersvej 6, 7362 Hampen Efter aftale med Grethe Larsen har Byggeri den 18. januar 2010 gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af ejendommen på adressen Adlersvej 6, Hampen. Til stede ved undersøgelsen var: Grethe Larsen, Silkeborg kommune. Delvis tilstede var: Låsby Svendsen (ejer af ejendommen) Erik Eriksen (Rådgiver for Låsby Svendsen) Undersøgelsen blev udført af Anders Halby Petersen, Byggeri. Baggrund Ejendommen har stået tomt i mindst 1 år uden varme. Ejendommen er blevet solgt, og Silkeborg kommune ønsker at få undersøgt ejendommen for skimmelforekomst, før der evt. flytter lejere ind i huset. Formål Undersøgelsen havde følgende formål: At undersøge art og omfang af eventuel skimmelvækst i huset. At vurdere årsag til skimmelvækstens opståen. At anbefale renoveringsomfang og -metoder. Data og informationer Rekvirenten har oplyst følgende: Huset har stået tomt i mindst 1 år Fyr virker ikke Trægulv vipper op flere steder Rekvirenten har udleveret følgende: Brev til Boligselskabet Kjellerupvej ApS, dateret den 11. jan 2010 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 1

2 Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag. Målemetoder er beskrevet i bilag 3, se venligst dette. Besigtigelse og målinger Figur 1 Grundplan (skitse) Generelt: Ingen varme i huset, temperatur - 1 C RF i huset 90 % Glas i yderdør mangler Der opbevares tøj i enkelte skabe og enkelte møbler i huset Træfugt i fodlister % Gann-måling på vægge (uden forsatsvæg) Troxlet vægge 6-12 Da der ikke er strøm i huset, er hultagning i konstruktionerne begrænset. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 2

3 Stue 2: Figur 2 Misfarvet tapet i stue 2 Betongulv Tapet på vægge er misfarvet Pladeloft Termoruder i vindue, et er revnet Træfugt i fodlister % Gann-måling på vægge Troxlet vægge 6-12 Udtaget Mycometer-prøve 5 på misfarvet puds bag tapet, se bilag 1 og 2. Stue 1: Trægulv med ventileret krybekælder Plader på ydervægge Vinduer er nedbrudt Troxlet ydervægge 6-12 Gann-målt på skillevægge Træfugt i fodlister % Træfugt i trægulv 16 % Figur 3 Hultagning i østgavl i stue 1 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 3

4 Boret hul i ydervæg (østgavl) Værelse: Ca. 20 mm massionitplade (blød plade) Træbeton Gann-måling på ydervæg 84 Udtaget Aftryks- og Mycometer-prøve 2 på træbeton, se bilag 1 og 2. Trægulv står op i en bue Radiator er utæt Forsatsvægge på vægge Figur 4 Utæt radiator, trægulv står i en bue Figur 5 Skimmel bag plader i false Troxlet ydervægge 6-12 Gann-målt på skillevægge Træfugt i fodlister % Træfugt i trægulv % \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 4

5 Børneværelse: Forsatsvægge på ydervægge Trægulv Boret hul i forsatsvæg mod nord: Gipsplade Ca. 5 cm isolering Ca. 20 mm blød plade som masonit Træbeton Udtaget aftryks- og Mycometer-prøve 1 på træbeton, se bilag 1 og 2. Boret hul i loft: Blød plade som massionit (lidt misfarvet) Forskallingsbræt Isolering Træfugt i forskallingsbræt 13 % Udtaget aftryks- og Mycometer-prøve 3 på massionitplade, se bilag 1 og 2. Boret hul i trægulv: Trægulv Ca. 30 cm luft Jord/byggeaffald Træfugt i trægulv på forsiden 16 % Træfugt i gulvbrædder på bagsiden 17 % Temperatur i hulrum 0,4 C RF i hulrum 86 % Udtaget aftryks- og Mycometer-prøve 4 på bagside af trægulv, se bilag 1 og 2. Badeværelse: Gang: Fliser på gulv og vægge til loft. Intet at se Trægulv \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 5

6 Figur 6 Hultagning i gulv i dør mellem gang og køkken Brækket gulvbræt op i døråbning mellem gang og køkken: Gulvet står op i en lille bue Trægulv Krybekælder på ca. 1 m Træfugt i gulvbrædder % Temperatur i krybekælder 1 C RF i krybekælder 97 % Udtaget aftryks- og Mycometer-prøve 5 på bagside af trægulv, se bilag 1 og 2. Køkken: Figur 7 Misfarvet trægulv under køkkenvask Bryggers og værksted: Klinkegulv Der er skruet træplader direkte på ydervæg mod nord Gann-måling på vægge \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 6

7 Figur 8 Misfarvet gipsplade bag træloft i bryggers Figur 9 misfarvet ydervæg i bryggers Figur 10 Træbeklædning på vægge og loft i værksted Tagrum: Tagrum er ikke undersøgt, da der ikke var nogen stige Der er ventil i gavl til ventilering af tagrum (lukket?) Der kan ske ventilering fra tagudhæng (lukket?) \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 7

8 Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Ud fra resultaterne i bilag 1 og 2 fremgår det, at der er skimmelforekomst i: Forsatsvæg i stue 1 Forsatsvæg i børneværelse Loft/forskallingsbrædder i børneværelse Under gulvbrædder i børneværelse Under gulvbrædder i køkken/gang På vægge i stue 2 Visuelt er der konstateret misfarvning pga skimmel i: Bryggers på vægge og på gipsloft Køkkengulv under vask samt på skillevæg mod fyrrum Bag lysning i værelse Der vil med MEGET STOR sandsynlighed være skimmelforekomst bag træbeklædning i værksted Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser: Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger, version 1.1, udgivet december Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning, version 1.0, udgivet juni På grundlag af ovenstående, vurderes det at ejendommen ikke i den nuværende stand, er egnet som bolig. Forsatsvægge Forsatsvægkonstruktioner på ydervæggene udgør et risikoområde med hensyn til skimmelvækst. Isolering på den varme side af en ydervæg bevirker, at ydervægstemperaturen nedsættes betydeligt, og at opfugtnings- og kondenseringsrisikoen derved stiger tilsvarende. Derfor er det afgørende vigtigt, at varm, opfugtet indeluft effektivt hindres adgang til den kolde ydermur. Det kræver, at der er indbygget en dampspærre på den varme side af isoleringen, som har maksimal diffusionsmodstand og er ubrudt og helt lufttæt. Årsagen til skimmelforekomst på forskallingsbrædder og overside af loftplader er, at der uhindret kan trænge varm og fugtig indeluft op. Når den fugtige indeluft bliver afkølet, når den stiger op gennem isoleringen, vil den kondensere og opfugte træværk og loftplader, som over tid vil kunne medføre skimmelforekomst. Da lofter i huset ligner det undersøgte, vil der med stor sandsynlighed også være skimmelforekomst her. Årsagen til skimmelforekomst under/på gulvbrædder er, at der i perioder sker en opfugtning i krybekælderen på mere end 75 % RF. Opfugtningen kan skyldes flere ting, som f.eks. for lidt ventilation i krybekælder, at der løber vand ind i krybekælderen på grund af forkert fald på terræn, utæt tagnedløb mm. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 8

9 En forstærkende faktor kan være, at der måske har været vandskader i huset fra radiatorer og evt. fra køkkenvask, som har fået gulvet til at rejse sig. Hvis gulvet er lagt uden den foreskrevne luft langs kanterne, vil lukning for varmen i vinterperioden være nok til, at gulvet kan rejse sig. Skimmelforekomsten under gulvbrædder vil med stor sandsynlighed være generel for alle trægulve. Udbedringsforslag Forsatsvægge på ydervægge: Alle forsatsvægge, lysninger mv. demonteres Alt løst, misfarvet og nedbrudt puds borthugges Det blotlagte murværk afrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden Der udtages kvalitetskontrol på afrensningen, dette udføres gerne af Teknologisk Institut. Pudsen retableres Males med f.eks. silikatmaling, cementbaseret maling eller pudses med indfarvet mørtel. Såfremt der ønskes en efterisolering bør dette udføres udvendigt Alternativt løsningsforslag: Er ydermurene massive, kan indvendig efterisolering udføres, såfremt følgende forudsætninger er tilfredsstillet: Der må ikke foregå fugtopstigning eller -indtrængning i ydervæggene. Alt organisk materiale i form af tapet, tapetklister o.l. fjernes grundigt. Det sikres, at murens udvendige side er tæt, det vil sige uden åbne gennembrydninger, dårlige fuger o.l. Forsatsvægge opbygget på stedet skal, for at undgå kuldebroer, være uden direkte kontakt med ydermuren, skal have en dampspærre med høj diffusionstæthed (alufolie eller PE-folie), og dampspærren skal være lufttæt. Der må således ikke kunne trænge luft ind i konstruktionen via gulv-, væg- eller loftkonstruktioner eller via gennembrydninger omkring installationer o.l. Det kan derfor være nødvendigt at udføre dampspærre vandret under eller over forsatsvægge for at undgå udtrængning af indeluft, f.eks. via samlinger i gulvbrædder eller nedefra gennem etageadskillelsen. Der ventileres på den kolde side af isoleringen Loft, generelt: Pladeloft demonteres Alt misfarvet træværk afrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden Der udtages kvalitetskontrol på afrensningen, dette udføres gerne af Teknologisk Institut. Der opsættes ny tæt dampspærre og gips-/træoverflade iht. gældende regler. Loft isoleres iht. gældende regler \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 9

10 Trægulve, generelt: Trægulve demonteres Alt misfarvet træværk afrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden Der udtages kvalitetskontrol på afrensningen, dette udføres gerne af Teknologisk Institut Krybekælder isoleres iht, gældende regler og vejledninger. Ventilation i hulrum mellem terræn og isolering må ikke blændes af, og isoleringen tilpasses isoleringsgraden Der udlægges dampspærre og nye gulvbrædder Misfarvet ydervægge i stue 2: Alt tapet fjernes og løst, misfarvet og nedbrudt puds borthugges Det blotlagte murværk afrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden Der udtages kvalitetskontrol på afrensningen, dette udføres gerne af Teknologisk Institut Pudsen retableres Males med f.eks. silikatmaling, cementbaseret maling eller pudses med indfarvet mørtel Såfremt der ønskes en efterisolering bør dette udføres udvendigt Bryggers og værksted: Træbeklædning, glasvæv og bagvedliggende gipsplader på vægge og loft demonteres Alt løst, misfarvet og nedbrudt puds på vægge borthugges Det blotlagte murværk og træværk afrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden Der udtages kvalitetskontrol på afrensningen, dette udføres gerne af Teknologisk Institut Pudsen retableres og males med f.eks. silikatmaling, cementbaseret maling eller pudses med indfarvet mørtel. Loft retableres med isolering, tæt dampspærre og gips-/træoverflade iht. gældende regler. Generelle anvisninger ved skimmelrenovering I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af skimmelsvampesporer, er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet. Der henvises til vedlagte anvisning, Renovering efter skimmelangreb Råd til håndværkere, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 10

11 I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført. Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange med timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen. Herefter kan rummene tages i brug. Se i øvrigt By og Byg Anvisning 205, Renovering af bygninger med skimmelvækst. Venlig hilsen Byggeri Anders Halby Petersen Seniorkonsulent Direkte telefon Direkte telefax [email protected] Bilag: Standardbilag \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 11

12 Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladen indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladen inkuberet i 1 uge ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 18. januar 2010 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 1 Værelse ved bad, forsatsvæg, træbeton 4 Aspergillus versicolor 1 Chkaetomium sp. 1 Mucor sp. 8 Penicillium sp. 2 Stue I, forsatsvæg, træbeton ~50 Aspergillus versicolor ~30 Chaetomium sp. 10 Penicillium sp. 3 Værelse ved bad, loft, masonit 1 Mucor spinosus 15 Penicillium sp. 4 Værelse ved bad, gulv, træ 50 Gær 1 Chaetomium sp. 15 Penicillium sp. 5 Køkken/gang, gulv, træ ~50 Acremonium sp. ~20 Aspergillus versicolor ~30 Chrysosporium lign. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 12

13 Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe MycoMeter-test MycoMeter-testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier: A: MycoMeter-værdi 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. B: 25 < MycoMeter-værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe. C: MycoMeter-værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Analyseresultat, MycoMeter-test udtaget den 18. januar 2010 Prøvenr. Prøveudtagningssted MycoMeter-værdi Niveau 1 Værelse ved bad, forsatsvæg, træbeton 93 B 2 Stue I, forsatsvæg, træbeton 723 C 3 Værelse ved bad, loft, masonit 185 B 4 Værelse ved bad, gulv, træ 31 B 5 Køkken/gang, gulv, træ 926 C 6 Stue II, ydervæg, puds 1836 C \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 13

14 Bilag 3. Målemetoder Træfugt Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Luftfugtighed Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210 fugtmåler. Fugt i støbte og murede materialer Fugtmåling med GANN-systemet Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1. Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen. Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen. Fugtmåling med TROXLER-systemet Måleprincip Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand. Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 14

15 Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til mm's dybde i de fleste emner. Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet. Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 15

16 Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb Råd til håndværkere Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje! Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe. Forholdsregler Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelt sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003). Vil du vide mere Kontakt Fugt og Indeklima på tlf.: Senest opdateret april 2007 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 16

17 Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering (By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003) Areal med skimmelvækst * ) < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Personale kvalifikationer. Instruktion. Instruktion. Professionelle. Personlige værnemidler. Handsker og briller. Åndedrætsværn. Handsker og briller. Beskyttelsesdragt. Friskluftforsyning. Afskærmning af arbejdsområde. Ingen tiltag, dog lukkes alle døre. Afskærmning kan være nødvendig. Evt. lukning af døre med tape. Komplet afskærmning. Undertryk ** ). Sluse. Rømning af arbejdsområde. Rømning af nærmeste omgivelser. Ja. Ja. Ja. Nej. Nej. Ja. Støvdæmpende foranstaltninger under renovering. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter*** ) og opstilling af luftrenser. Bortskaffelse af forurenet materiale. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. Deponering af forurenet materiale. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. * ) I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca m 2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring. ** ) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet. *** ) Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 %. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 17

18 Har du interesse i at vide mere om fugt og indeklima, kan du finde følgende kurser i foråret 2010 på vores hjemmeside: under Energi og byggeri Dato Kursusnr. Emne Sted 2. marts Skimmel i nybyggeri - byggeskadeforsikring, jura og byggeteknik Taastrup 11. marts Renovering af bygninger med skimmelvækst Århus 23. marts Udtørring og affugtning af vandskadede bygninger Taastrup 24. marts Skimmelsanering og afrensning af bygninger og bygningskonstruktioner (ledende medarbejdere) Taastrup 25. marts Skimmelsanering og afrensning af bygninger og bygningskonstruktioner (udførende) Taastrup 25. marts OBS på skimmelvækst i lejeboliger Taastrup 7. april Skimmelstrategi for boligselskaber jura og byggeteknik Taastrup 14. april Undgå skimmelsvampe og dårligt indeklima Århus 15. april skimmelvækst i boliger Den kommunale tilsynspligt Århus 20. april Skimmel i nybyggeri - byggeskadeforsikring, jura og byggeteknik Århus 4. maj skimmelvækst i boliger Den kommunale tilsynspligt Taastrup 19. maj Trænedbrydende svampe og insekter Århus 25. maj Skimmelstrategi for boligselskaber jura og byggeteknik Århus Tilmelding til vores Call Center på telefon \\dmwclus\dmw_docs\ \ _345511_ahp10_021.doc 18