Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Transkript

1 Næstved Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010

2 2

3 Indholdsfortegnelse 0. Forord Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsnets rammebetingelser Vurering af de enkelte skolers niveau Resultater De enkelte skolers indberetninger inklusive profil... Selvstændig del 3

4 4

5 0. Forord Denne kvalitetsrapport er den fjerde, der udarbejdes for Næstved Skolevæsen. Rapporten er den tredje, hvor alle skoler i kommunen har fået tildelt resurser ud fra samme principper, og hvor de fælles vedtagne indsatsområder har været ens for alle til forskel fra den første rapport, som tog udgangspunkt i de 5 gamle kommuners beslutninger og planlægning. Processen med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne og gennemførelsen af feedbacksamtaler er igen i år placeret efter sommerferien dels for at få alle resultater af skoleåret med i rapporten og dels for at give skolerne arbejdsro i planlægningsperioden. Forvaltningen gennemfører feedbacksamtalerne fra september til november med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapporter. Det betyder, at vurdering af den enkelte skole vil blive indskrevet d. 22. november, når alle samtaler er afholdt, og skolerne har haft mulighed for at give deres kommentarer. Samtalerne har som tidligere været meget udbytterige for såvel skoler som forvaltning, men den meget sammenpressede proces, som er gennemført oven i budgetlægning og skolestrukturdebat m.m., har medført en stærk prioritering af forvaltningens øvrige opgaver for at kunne gennemføre feedbacksamtalerne med sædvanlig fokus og kvalitet. Efter samtalerne bliver skolernes forslag til handlinger på baggrund af egen kvalitetsrapport skrevet ind i 2. del af kvalitetsrapporten, som er skolernes bidrag, og medvirker således til, at Byrådet kan danne sig et kvalificeret billede af skolernes problemstillinger og handleforslag. Skoleafdelingen vil fortsat arbejde med at få præciseret proces, krav og beskrivelser til kvalitetsrapporten på baggrund af en evaluering af de tidligere kvalitetsrapporter i såvel skoleledergruppe som med politikere. Kvalitetsrapporten består af to dele. Første del er sammenfatninger og konklusioner, mens anden del er de enkelte skolers beskrivelser og bidrag til rapporten. 5

6 6

7 1. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Vurdering af skolevæsnet på baggrund af skolernes kvalitetsrapporter og feedbacksamtalerne Forvaltningen gennemfører feedbacksamtaler med den enkelte skole med det formål, at skolen får lejlighed til at præsentere såvel pædagogiske som driftsmæssige resultater samt besluttede fremtidige indsatser. Formålet er ligeledes, at forvaltningen får fornyet indsigt i skolens arbejde og vilkår m.h.p. bedst muligt at kunne vurdere skolens indsats og niveau og derudfra anbefale fremtidige indsatser. Ved feedbacksamtalerne på skolerne har der været en fast dagsorden, som har sikret, at de samme områder, er blevet drøftet på alle skoler. Dagsordenen har omfattet 1 Skolens opfølgning på forvaltningens vurdering af skolens niveau Skolens elevresultater efter skoleåret 09/10. Skolens vurdering af egne resultater, fælles drøftelse og forvaltningens feedback. Herunder en helhedsvurdering af skolens niveau, det faglige samt særlige udfordringer i forhold til undervisningens kvalitet, betydningen af lærer/pædagogsamarbejdet, elev, brug af vejledere og økonomi. 3 Partnerskabsanalysens resultater sammenlignet med Skolens redegørelse for de mest tilfredsstillende resultater og for områder, der ønskes videreudviklet. 4 Forvaltningens vurdering af skolens faglige niveau og behov for fremtidige indsatser. Opsummering på baggrund af samtalen og skolens kvalitetsrapport. Skolens umiddelbare vurdering af nødvendige indsatser. 5 Kort afrunding om udbyttet af feedbacksamtalen Fra forvaltningen deltager skolechefen og en til to konsulenter, mens skolerne som minimum deltager med deres ledelsesteam. På nogle skoler deltager skolebestyrelsesformand og TR. På enkelte skoler deltager skolesekretæren. Forvaltningens sammenfattende indtryk fra disse feedbacksamtaler vil blive skrevet d. 22. november, når alle samtaler er gennemførte. Vurdering af skolevæsnets faglige niveau Det er tredje år med 7-trins karakterskalaen, hvilket gør det muligt umiddelbart at sammenligne resultaterne for de sidste tre år. Skolernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver varierer for 9. klassernes vedkommende mellem 4,5 og 7,5 beregnet på de fag, hvor der er obligatorisk deltagelse, med et gennemsnit for hele kommunen på 6,3. Til sammenligning varierede sidste års resultater mellem 4,5 og 8,2 med et gennemsnit på 6,0 1 og tallene for 2008 var en variation mellem 4,9 og 7,7 med et gennemsnit på 6,4. Alt i alt kan man altså sige, at skolernes gennemsnit er nogenlunde stabilt svingende mellem 6,0 til 6,4 over de tre år. Afstanden mellem top og bund er generelt også den samme bortset fra, at en enkelt skole sidste år havde et højere gennemsnit end sædvanligt. 1 Af kvalitetsrapporten 2009 fremgik det, at gennemsnittet var 7,6. Dette beroede på en fejl i regnearket. 7

8 Udsvingene vurderes at være udtryk for almindelige udsving fra år til år. I den samlede Partnerskabs-analyse Næstved Kommune er endnu ikke udarbejdet, men resultaterne indsættes her, så snart analysen foreligger. Nedenstående tabeller viser læsetestresultaterne for de kommunale læsetest. Ordstillelæseprøven for 1.kl.: OS64 OS 64 Hurtig og sikker Langsom og sikker Usikker Næstved % 11 % 13 % Næstved % 11 % 10 % Næstved % 11 % 9 % Andelen af hurtige og sikre læsere er øget fra 78 % i 2009 til 79 % i Andelen af sikre, men langsomme læsere er uændret på 11 %. Andelen af usikre læsere er mindsket fra 10 % i 2009 til 9 % i Det er i denne gruppe elever med læsehandicap oftest befinder sig. Der er statistisk ca. 5 % elever med læsehandicap. Derfor vurderes det, at en del af de usikre læsere gennem en målrettet pædagogisk indsats kan forbedre deres læsestandpunkt Sætningslæseprøven for 3.kl.: SL60 SL60 Hurtig og sikker Langsom og sikker Hurtig og usikker Langsom og usikker Næstved % 11 % 2 % 3 % Næstved % 9 % 2 % 4 % Næstved % 10 % 1 % 5 % Andelen af sikre (hurtige og langsomme) læsere er nogenlunde stabilt på 94 % i Det er et tilfredsstillende resultat. Andelen af usikre læsere er stabilt på 6 %. Det må vurderes at være en stabil tilstand, idet beregningernes decimaler kan være afgørende for en enkelt procent. Det er ikke realistisk at mindske andelen af usikre læsere markant. Særlige kommunalt besluttede indsatsområder Der har i skoleåret 2009/10 været 3 fælles indsatområder for skolerne i Næstved Kommune: Partnerskab om folkeskolen, Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering og, Sundhed og bevægelse. Alle skoler har arbejdet med indsatsområderne i forskelligt omgang, endvidere har de fleste skoler arbejdet med egne lokale indsatsområder. Der er et stigende samarbejde om indsatsområderne mellem skolens undervisnings- og fritidsdel, selvom det stadig kan udvikles yderligere. Dette er særlig tydeligt for Sundhed og bevægelse, hvor begge dele af skolen supplerer hinanden rigtig godt. Arbejdsmiljø og trivsel har været et vigtigt fokus efter kommunalreform og i forberedelse af 4 skolefusioner i 2008/09 med endelig sammenlægning af 8 skoler til 4 pr. 1/ Specielt disse 4 skoler har i 2009/10 haft speciel fokus på trivsel i arbejdet med at skabe en ny fælles kultur på skolen. Samarbejdet om Partnerskab om folkeskolen med 33 andre kommuner sluttede i efteråret 2009 men Næstved Kommune valgt, at fortsætte arbejdet med partnerskabets fokusområder i skoleåret 2009/10. Alle skoler har skullet arbejde med to overordnede mål i Partnerskabet: Øge elevernes udbytte af undervisningen Samarbejde om at videreudvikle kvaliteten i folkeskolen 8

9 Derudover har skolerne kunnet vælge, hvilke dele af Partnerskabets fokusområder de ville arbejde specielt intenst med. Seks skoler valgte at have fokus på ledelse, 12 skoler valgte evalueringskultur, 3 skoler valgt faglighed i inklusion og to skoler valgte it. Den enkelte skoles arbejde og resultater fremgår af skolernes indberetninger jf. rapportens anden del. Evalueringskulturen styrkes til stadighed på alle niveauer i skolen. Ledelserne arbejder mere systematisk med styring og dokumentation af indsatser, og flere lærere har i højere grad fokus på, hvad eleverne skal lære, i stedet for hvad de skal lave. Næsten samtlige skoler har udviklet deres egne elevplansmodeller og videreudvikler dem løbende, ligesom elevplanen som dialogværktøj nu spiller mere positivt sammen med skolens øvrige evalueringskultur. Der har igen i år været meget fokus på sikker drift, men konklusionen generelt er, at der har været mange problemer med overgangen til et nyt fælles skolevæsen for en del skoler. Disse skoler har oplevet overgangen til selvforvaltning med den ændrede praksis det fordrer som en stor opgave. Specialpædagogisk bistand Af skolernes indberetninger fremgår det, at der er mellem 3,9 % og 16,9 % af eleverne på skolen, der modtager specialundervisning. Til sammenligning var der i 2009 mellem 0,7 % og 16,7 % og i 2008 mellem 3,7 % og 26,6 %. Til trods for at tallene skal tages med forbehold, da indberetningerne kan være sket ud fra forskellige præmisser, er det positivt, at gennemsnittet de sidste to år er stabilt på 8 %. Ser man på den gennemsnitlige udgift til specialundervisning varierer den mellem kr. og kr. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da fx en stor forebyggende indsats kan koste meget men også samtidig føre til, at færre elever efterfølgende vil have behov for almindelig specialundervisning, hvis indsatsen lykkes. Ligeledes betyder den meget store variation i børnenes behov for specialpædagogisk bistand, at enkelte børn får omfattende bistand, mens andre har behov for mindre. Det er fortsat ikke muligt at lave en reel vurdering af, hvordan specialklasseelever klarer sig i forhold til almindelige elever. Stort set alle de elever, der modtager vidtgående specialpædagogisk bistand i en almindelig klasse aflægger folkeskolens afgangsprøver, mens der er forholdsvis få specialklasselever, der aflægger prøverne. Årsagen er, at der typisk er en væsentlig forskel i de problemstillinger, der gør sig gældende for børn i de forskellige foranstaltninger. Undervisning i dansk som andetsprog Gennemsnitskarakteren for tosprogede afgangselever er 5,1, mens gennemsnit for alle afgangselever er 6,3. Til sammenligning kan man se på sidste års karakterer, som var 5,5 og 6,0 og 4,8 og 6,4 i Der er altså stadig tale om, at tosprogede elevers karaktergennemsnit ligger under kommunens samlede gennemsnit. Variationen skolerne imellem på tosprogede elevers afgangskarakterer er fra 2,63 til 7,04. Det er dog ikke muligt at sige noget generelt om disse udsving, idet det dækker over meget forskellige baggrunde hos eleverne, der går til afgangsprøve. Nogle af eleverne er født og opvokset i Danmark, mens andre først er kommet til Danmark for få år siden. Den enkelte skoles resultat for tosprogede elever offentliggøres ikke, da antallet af tosprogede afgangselever på de fleste skoler er så lille, at de vil være genkendelige. 9

10 Nationale test Der har i foråret været gennemført Nationale test i de fag og på de klassetrin, som lovgivningen foreskriver. Testresultater er fortrolige jf. folkeskoleloven 55 b og indgår derfor ikke i kvalitetsrapporten, men forelægges Byrådet i en særlig sag på den lukkede dagsorden. Klagesager I skoleåret 2009/10 er der fremsendt 21 klager til Byrådet/ Forvaltningen fordelt på 10 skoler, heraf 1 klage til Folketingets Ombudsmand. Af de 21 klager har der været 1 klage over klassedannelse i forbindelse med sammenlægning af skoler, 1 klage over SFO en, 3 manglende svar og information fra skoler, 2 klager over flytning af elever til anden skole, 8 klager over elevers trivsel, 5 klager over personale (2 lærere/ 3 ledere), 1 klage over manglende bevilling af støtte. Til sammenligning blev der i skoleåret 2008/09 fremsendt 36 klager fordelt på 21 skoler og i skoleåret 2007/08 fremsendt 11 klager fordelt på 7 skoler. Derudover har der i skoleåret 2009/10 været 9 foranstaltningsbeslutninger, truffet af Skoleafdelingen i forhold til vidtgående specialpædagogisk bistand, anket til Klagenævnet for. Af disse 9 klager er 4 afgørelser endt til fordel for forældrene og 5 er faldet ud til kommunens side. Til sammenligning var der i skoleåret 2008/09 15 klager over foranstaltningsbeslutninger. Af disse 15 klager er 10 endt til fordel for forældrene, 5 er faldet ud til kommunens side. I skoleåret 2007/08 var der 12 foranstaltningsbeslutninger. Af disse 12 klager er 3 endt til fordel for forældrene, 8 er faldet ud til kommunens side, og 1 endte med forlig mellem forældrene og kommunen. Opfølgning på handleplaner Der blev i forlængelse af Byrådets behandling af kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 ikke truffet beslutning om særlig opfølgning på enkelte skoler. 2. Skolevæsnets rammebetingelser Skolevæsnet har i år haft ensartede rammebetingelser, idet også ledelses- og administrationsområdet fra dette skoleår er harmoniseret. Skolepolitiske mål Der er udarbejdet forslag til skolestrategi, som er i høring til oktober Udlægning af den vidtgående specialundervisning Næstved kommune besluttede at udlægge økonomi og ansvar for den vidtgående specialundervisning til de enkelte skoler fra 1. august 2009 således, at skolen fremover har det fulde faglige og økonomiske ansvar for alle skolepligtige børn bosiddende i skoledistriktet. Næstved Kommune er den første kommune i landet, som gennemfører denne udlægning konsekvent, derfor følges arbejdet med projektet tæt og bliver jævnligt evalueret og tilrettet. 10

11 Alle midler til den vidtgående specialundervisning er således udlagt til de enkelte skoler. Det første skoleår har skolerne fået tildelt midler til de visiterede, konkrete foranstaltninger. Det første år har været et indkøringsår, hvor alle parter har fåret øvet sig og er blevet indstillet på den nye opgave. Efter en overgangsperiode vil skolerne få tildelt midlerne efter en nærmere udregnet socialfaktor, som fuldt ud iværksættes i skoleåret 2013/14. Arbejdet med udlægningen har været en ny og meget tidskrævende opgave for skolerne. Skolevæsnets indsatsområder Alle skoler har arbejdet med 3 fælles indsatområder: Partnerskab for folkeskolen, Arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering og Sundhed og bevægelse, jf. tidligere beskrivelse Skolestruktur i skoleåret 2009/10 Med virkning fra august 2009 er 8 skoler fusioneret til 4. Det betyder, at: Glumsø Skole og Suså Skole er sammenlagt til Susålandets Skole Herlufmagle Skole og Tybjerg Skole er sammenlagt til Capionskolen Mogenstrupskolen og Hammer Skole er sammenlagt til Fladsåskolen Nøddeskovskolen og Uglebroskolen er sammenlagt til Sydbyskolen De fusionerede skoler har erfaret, at nedlæggelse af to skoler og oprette en ny fælles skole reelt er tre opgaver, der har krævet en meget stor lindsats af både ledelsen og alle medarbejdere. Denne opgave samtidig med udlægningen af den vidtgående specialundervisning har været en endog meget stor opgave for de pågældende skoler. Det giver følgende skolestruktur: Skoler med klasse Grønbroskolen og Rønnebæk Skole. Skoler med klasse Holsted Skole (er fuldt udbygget klasse fra august 2010) Skoler med klasse Fuglebjerg Skole, Susålandets Skole, Capionskolen, Holmegaardskolen, Hyllinge Skole, Kalbyrisskolen, Karrebæk Skole, Kildemarkskolen, Korskildeskolen, Lindebjergskolen, Ll. Næstved Skole, Lundebakkeskolen, Margretheskolen, Fladsåskolen, Sydbyskolen og Sct. Jørgens Skole. Øvrige skoler 10 eren (10. klassecenter) Heldagsskolen (specialskole). 11

12 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen I alt Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren I alt Antal spor pr. klassetrin pr. 5/ Antal spor pr. årgang pr. 5/ Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin Klassetrin I alt alm. Klasser Specialklasser Antal elever pr. klassetrin pr. 5/ Elevtal pr. årgang 0 kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin kl.trin I alt Specialkl

13 43% 67% 100% 38% 70% 54% 47% 52% 75% 37% 6 40% 25% 100% 46% Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen I alt Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. 5/ samt den procentvise andel af skolernes tosprogede elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Antal elver der får dansk som andetsprog bh. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 I alt % af tosprogede der modtager undervisning i dansk som andetsprog 13

14 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole I alt Antal elever der går i SFO pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO. Antal børn i SFO 1 pr. 5/9-09 bh I alt Procent af børn i SFO 1 pr. 5/9-09 bh. 100% 94% 88% 93% 100% 98% 94% 8 96% 87% 85% 100% 92% 98% 95% 93% 97% 96% 97% % 96% % 90% 79% 9 94% 9 100% 97% 88% 98% 100% 88% 100% 92% 96% 2. 68% 87% 90% 89% 100% 85% 79% 86% 94% 86% 85% 98% 83% 85% 100% 89% 80% 100% 88% 3. 83% 79% 62% 84% 69% 69% 60% 84% 89% 59% 69% 89% 79% 65% 9 45% 74% 83% 90% 14

15 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole I alt Antal elever der går i SFO II pr. 5/ samt den procentvise andel af eleverne på hvert klassetrin, som går i SFO II. Antal børn i SFO 2 pr. 5/ I alt Procent af børn i SFO 2 pr. 5/ % 26% 13% 29% 3 52% 54% % 17% 4% 37% 14% 2% 6. 24% 5% 2% 33% 5% 15

16 Udgiftsniveau ECO-nøgletal FOLKESKOLEN 6.11 REGNSKAB 2009 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Hst. Region Sj. Hele landet I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 98,2 113,4 100,1 105,6 93,1 102,1 112,0 100,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 95,9 116,7 100,2 102,9 95,1 102,2 103,4 100,1 100,0 FOLKESKOLEN 6.10 BUDGET 2010 Køge Roskilde Holbæk Slagelse Næstved Gns. for 5 Region Hst. Region Sj. Hele landet I alt kr årig Udgiftsniveau, indeks 99,0 113,4 99,7 103,1 94,1 101,9 111,7 99,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2008), indeks 102,3 97,2 99,9 102,6 97,9 100,0 108,5 99,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 96,8 116,7 99,8 100,4 96,2 102,0 103,0 99,9 100,0 ECO-nøgletal udarbejdes af ECO-analyse, som er en del af NIRAS-konsulenterne. ECO-tallene skal primært ses som et sammenligningsgrundlag mellem kommuner. Grunden til at ECO-tallene er væsentlig større end tallene i de nedenstående tabeller er, at ECOtallene bl.a. indeholder udgifter til privat- og efterskoler, ledelse og drift af bygninger, mens tallene fra Næstved herunder er dele af de tal der indgår i de samlede udgifter. ECO-tallene viser, at Næstved ligger lavest i sammenligningsgruppen med et udgiftsniveau, der for regnskabsåret 2009 ligger henholdsvis 4829 kr. og 4823 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnit og for budgettallene for 2010 ligger henholdsvis 3987 kr. og 4115 kr. lavere i forhold til regions- og landsgennemsnittet. Det beregnede serviceniveauindeks er på 96,2 i budget 2010, hvor det i budget 2009 var 93,7 og i budget 2008 var 93. Udsving i index kan skyldes andre kommuners dispositioner såvel som egne. 16

17 Gennemsnitlig udgift pr. elev beregnet pr. 5/ Alm. undervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole eren I alt Tildelingen af resurser til skolerne sker efter en kombineret klasse- og elevtildelingsmodel, idet der tildeles vejledende timetal til alle klasser (undtagen 7. og 9. klasse) uanset størrelse og dertil holddannelsestimer til alle klasser ud fra elevtallet i klassen. Resursen til holddannelse er yderst begrænset, og rækker i mange tilfælde kun til, at selv store klasser har haft holddelingstimer et par gange om ugen. 7. og 9. klassetrin tildeles det vejledende timetal minus 2 timer i alt på de to årgange. Tildelingsmodellen er den væsentligste årsag til variationen i gennemsnitsudgifter, da store og små klasser tildeles samme grundtimetal. Det skal dog bemærkes, at skoler uden overbygning ( klasse) har en laveregennemsnitsudgift end øvrige, idet ældre klasser er væsentlig dyrere end yngre p.g.a. antallet af undervisningstimer. Ovenstående tal er udelukkende for den almene undervisning uden specialpædagogisk bistand. 17

18 Kommunens udgifter til specialpædagogisk bistand beregnet pr. 5/ Alm specialundervisning Elevtal Udgift Gns udgift. Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole eren I alt Det er ikke muligt direkte at foretage sammenligninger på baggrund af gennemsnitstallene pr. elev. Dette skyldes, at fx forebyggende indsats, hvor der ikke registreres konkrete børn for indsatsen og variation i de enkelte børns behov for specialpædagogisk bistand, kan medføre meget store udsving i udgiften pr. elev. Kommunens udgifter til dansk som andetsprog Udgifterne til undervisning i dansk som andetsprog udgør 7099 kr. pr elev med anden etnisk baggrund, svarende til 4,3 mio. kr. i alt. Opgøres udgiften pr. elev, der modtager dansk som andetsprog, er beløbet kr. 18

19 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Nøgletal for de enkelte skoler Gennemsnitlig klassekvotient pr. 5/ Klassekvotient årgangsvis pr. 5/ Klassetrin 27,0 18,0 16,0 19,0 23,3 21,3 18,0 18,0 23,0 18,3 19,5 24,5 18,5 21,0 21,0 22,5 20,0 24,0 21,3 1 Klassetrin 25,0 22,3 16,0 19,0 19,0 23,3 14,0 17,5 18,0 19,3 22,5 21,6 22,5 22,0 20,0 18,7 21,0 26,0 18,0 2 Klassetrin 19,0 22,7 20,0 17,7 20,0 22,3 14,0 22,0 17,0 17,0 20,0 23,0 24,0 23,5 17,0 18,3 16,3 24,0 22,0 3 Klassetrin 23,0 19,3 21,0 19,0 24,0 18,3 10,0 12,5 27,0 21,0 14,5 20,6 24,0 13,0 23,0 20,0 19,0 24,0 22,7 4 Klassetrin 20,0 25,7 24,0 20,7 21,3 25,3 17,0 21,5 21,0 23,0 21,0 23,0 23,5 20,5 24,0 18,0 16,7 18,5 22,0 5 Klassetrin 21,5 19,7 22,0 22,5 21,0 24,0 9,0 21,0 25,0 19,0 15,0 22,6 23,0 21,5 20,0 21,5 18,0 25,0 24,3 6 Klassetrin 17,0 19,0 23,0 24,0 22,3 21,0 19,0 20,5 25,0 23,0 16,5 22,8 23,0 18,5 20,0 21,0 15,7 23,0 22,7 7 Klassetrin 21,7 23,0 19,0 19,0 21,5 12,0 20,5 24,0 24,5 21,5 22,3 24,0 14,5 22,0 22,3 19,0 23,3 8 Klassetrin 20,3 23,0 19,3 19,3 22,3 16,0 21,0 19,0 25,5 20,5 21,8 19,5 19,5 22,0 17,0 18,0 21,0 9 Klassetrin 22,0 18,3 13,0 23,5 21,0 23,0 23,0 21,0 21,0 22,5 21,8 22,0 24,0 19,5 15,0 19,7 10 Klassetrin 22,3 Gennemsnit alm. klasser 21,5 21,0 19,8 19,3 21,1 22,2 15,0 19,9 22,2 20,8 19,2 22,4 22,2 19,6 21,3 19,7 17,8 22,9 21,2 22,3 Gennemsnit specialklasser 6,0 11,0 7,0 10,1 9,0 0,0 7,3 6,7 0,0 6,0 2,5 0,0 7,2 0,0 7,0 0,0 Kvotient på 24 og derover kvotient mellem 18 og 24 Kvotient under 18

20 Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolenkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionkolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolenskolen Nøddeskovskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Fuglebjerg Skole Susålandets Skole Grønbroskolen Capionskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lindebjergskolen Lundebakkeskolen Margretheskolen Fladsåskolenskolen Sydbyskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole 10 eren Heldagsskolen Gennemsnitligt elev på baggrund af slister opgjort som gennemsnitligt pr. elev på klassetrinnet Sygdom opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 6,0 7,0 6,6 6,9 6,3 6,6 6,9 8,2 5,8 7,3 6,3 6,9 6,3 7,3 8,1 8,1 11,2 0,3 8,3 1. klasse 9,1 6,4 9,0 6,5 6,8 7,1 7,7 6,7 5,3 8,4 10,7 7,4 7,5 7,1 7,4 7,1 6,3 0,0 9,4 2. klasse 8,6 6,5 6,9 6,2 7,0 5,0 5,3 6,3 4,6 5,9 10,0 7,1 6,8 8,1 3,4 6,6 11,9 0,0 8,2 3. klasse 12,0 4,6 10,6 5,0 5,9 7,1 5,9 6,6 3,1 5,9 8,5 5,9 7,3 7,4 5,5 7,8 11,2 0,0 7,7 4. klasse 11,3 6,3 8,1 8,6 7,4 9,1 7,4 9,8 7,1 8,6 5,0 7,2 8,3 6,9 7,9 7,9 7,4 0,1 6,7 5. klasse 9,5 9,0 8,5 7,7 7,8 6,3 5,9 7,2 5,5 8,3 10,2 9,2 7,3 7,1 7,8 8,9 9,2 0,0 7,2 6. klasse 6,1 9,5 9,2 11,7 11,7 11,5 5,1 9,4 5,0 6,2 8,0 6,9 7,9 8,9 6,9 4,2 9,7 0,0 8,7 7. klasse 12,5 7,9 10,6 9,5 14,6 12,4 2,7 9,8 9,5 11,5 9,7 10,5 9,7 10,3 4,4 12,1 8. klasse 9,4 10,9 8,8 9,0 6,7 6,7 7,8 8,3 13,5 12,8 10,6 9,8 11,1 7,2 6,1 11,7 9. klasse 3,4 3,5 3,7 11,0 6,0 12,5 5,9 7,4 10,1 10,3 8,5 5,5 11,7 9,0 2,9 11,0 10. klasse 7,9 Spec.kl. 8,6 7,3 0,0 10,0 10,0 0,0 0,0 9,3 4,5 3,0 6,6 10,4 0,0 5,3 0,0 8,1 7,3 0,0 12,6 7,7 Gul mellem 7 og 10 Rød over 10 Lovligt opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 4,5 3,1 4,6 3,5 2,5 3,2 2,9 1,4 1,5 3,9 5,4 3,2 1,7 2,5 2,9 2,8 11,2 0,0 1,0 1. klasse 2,1 3,0 4,4 2,6 2,8 6,8 3,2 1,4 1,5 2,2 2,1 3,1 2,3 2,7 5,2 3,0 2,5 0,0 0,1 2. klasse 2,8 3,4 4,2 2,8 4,6 2,9 2,5 3,4 1,1 2,5 3,7 3,2 2,5 2,2 5,6 3,9 3,6 0,0 1,0 3. klasse 1,9 4,4 4,5 2,8 3,5 3,0 1,6 3,0 0,2 2,5 2,6 2,8 2,4 3,7 4,2 3,5 3,0 0,2 0,3 4. klasse 2,4 3,9 2,8 3,3 4,4 4,7 3,6 1,0 0,3 2,7 2,1 2,7 3,2 2,3 2,2 3,0 2,2 0,0 0,4 5. klasse 3,3 4,2 4,2 2,4 2,1 6,0 5,7 4,0 1,6 2,8 3,7 2,1 3,2 3,2 4,4 3,3 2,4 0,0 0,2 6. klasse 2,3 5,3 1,8 3,8 2,4 3,3 2,1 2,4 0,0 2,0 3,7 2,7 2,6 3,4 7,5 2,6 3,2 0,0 1,3 7. klasse 2,0 6,1 2,3 2,3 3,8 1,4 0,4 1,0 2,8 2,4 2,8 1,9 4,6 2,0 1,6 3,3 8. klasse 0,8 6,9 5,7 3,3 2,3 2,6 2,0 1,0 5,1 2,4 1,8 3,5 3,3 2,8 2,2 8,8 9. klasse 1,2 6,9 1,3 2,7 0,7 1,2 4,2 1,1 2,4 4,8 2,2 2,7 1,6 1,7 1,9 3,0 10. klasse 3,1 Spec.kl. 2,8 4,2 0,0 9,0 4,9 0,0 0,0 4,5 2,1 1,0 3,7 0,0 0,0 5,3 0,0 3,8 4,8 0,0 0,0 0,0 5,2 Gul mellem 3,0 og 5,0 Rød over 5,0 Ulovligt opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev på årgangen 0. klasse 2,9 0,8 0,4 0,4 0,1 0,8 0,1 1,4 0,0 0,9 1,7 0,2 2,0 0,3 0,0 0,5 11,2 0,0 2,7 1. klasse 0,1 2,4 0,2 0,1 1,3 0,7 0,4 2,1 0,9 3,1 0,0 0,6 0,4 0,1 1,0 1,7 9,5 0,0 2,5 2. klasse 1,3 3,4 0,0 0,4 0,9 0,0 4,9 1,7 0,0 1,5 0,7 0,3 1,8 0,4 0,4 1,3 3,8 0,0 2,4 3. klasse 2,2 2,2 0,0 0,4 1,5 0,1 1,2 0,7 5,1 1,5 1,0 0,4 0,5 1,4 1,9 0,2 2,0 0,1 1,1 4. klasse 5,1 2,5 0,0 0,8 0,1 0,7 0,9 0,5 1,7 0,3 0,3 0,4 0,9 1,8 0,7 0,0 13,5 0,0 2,5 5. klasse 2,0 1,0 0,0 0,3 0,2 0,8 2,3 1,5 0,2 0,3 0,0 0,9 0,1 2,6 2,0 1,8 6,5 0,0 2,9 6. klasse 0,7 3,1 0,2 1,0 0,0 1,6 0,9 3,8 3,5 4,0 0,1 1,5 1,6 2,5 3,2 1,9 9,3 0,0 2,5 7. klasse 6,1 7,1 0,6 1,9 1,4 4,9 0,8 1,0 2,0 1,9 0,8 2,6 1,7 1,4 10,0 1,8 8. klasse 6,0 6,9 0,6 0,4 9,9 8,3 0,3 2,0 0,6 1,0 4,8 2,7 4,8 2,8 8,3 2,8 9. klasse 5,2 9,7 0,8 0,7 4,5 4,4 0,3 4,0 0,1 0,6 0,9 7,8 1,2 1,5 8,3 5,0 10. klasse 10,6 Spec.kl. 1,8 0,7 0,0 0,9 0,1 0,0 0,0 4,8 3,1 1,0 1,6 0,0 0,0 0,9 0,0 1,8 4,5 0,0 2,1 7,1 Gul mellem 0,2 og 1,0 Rød over 1,0 20