Kvalitetsrapport. Vester Mariendal Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Vester Mariendal Skole 1

2 Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Børnehaveklasse 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 10. årgang Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Vi ser kvalitetsrapporten i et lærings- og udviklingsperspektiv, idet vi på alle plan ønsker at styrke evalueringskulturen med systematisk pædagogisk evaluering. Kvalitetsrapporten har vi således valgt at supplere med spørgsmål fra skoleplan Alle skolens team har brugt teammøder til fælles refleksioner over status. Evalueringsskemaer fra samtlige team ligger således til grund for svarene i rapporten. Det sikre dels høj grad af troværdighed i det øjebliksbillede, der fremkommer til refleksion og overvejelser om forbedringer, dels som afsæt for udvikling i teamene/afdelinger og skolen som helhed det kommende skoleår. Ud over test, prøver, elevplaner, evaluering i team, løbende evaluering m.v. er følgende fokusområder er anvendt som udgangspunkt for afklaring af det faglige niveau. De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets slut- og trinmål) Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Evalueringsmetoder som eksempelvis portefølje, logbøger, cirkeldiagrammer m.v. anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling 2

3 Folkeskolens afgangsprøver Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2003/04? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Begrund Resultaterne er forbedret siden da. Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2004/05? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Begrund Som det fremgår af beskrivelser af skolens praksis er det væsentlige for os, at alle elever får de rette udfordringer. Afdelingsorganisering, teamorganisering og udvikling af fagteam har givet haft en positiv betydning Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2005/06? I høj grad Begrund Udvikling af en evalueringskultur har været medvirkende til øgning af niveauet Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der har behov for specialpædagogisk bistand, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i specialklasser) Meget enig I nogen grad I mindre grad Slet ikke Enig Uenig Meget uenig Begrund svaret Teamenes svar ligger lige fra meget uenig til meget enig med halvdelen i hvert område. Følgende kommentarer giver et billede af hvordan behovet for den socialpædagogiske bistand opleves. - Da vi har mange timer sammen, har vi mulighed for, at den ene af os kan gå rundt og foregribe, at der opstår uro, mens den anden kan tage sig af selve undervisningen. Hvis der bliver for mange problemer med et enkelt barn, har vi også mulighed for at forlade lokalet med vedkommende, og derved opretholde roen i klassen. - Undervisningen tilrettelægges efter de elever, der har særlige behov. - De stærkest faglige elever bliver ikke påvirket i den daglige undervisning. Men de elever der har behov for socialpædagogisk bistand tager tiden fra de andre, så de andre i klassen når mindre. Samtidigt sætter de i nogen grad grænser for hvilke undervisningsformer, der kan gennemføres. - Høj klassekvotient gør det svært at tilgodese alle elever Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i modtageklasser) Meget enig Enig Uenig Meget uenig Begrund svaret De fleste team svarer uenig eller meget uenig. Spørgsmålet bliver forstået på den måde, at det er en gevinst at have elever i årgangen, der modtager dansk som andetsprog. Der er en generel oplevelse af, at eleverne vokser op i hjem med næsten ingen kulturel kommunikation. Det bliver blandt andet formuleret som: De fleste af dem er noget understimuleret og fattig på oplevelser i omverdenen eller De elever har mange faglige problemer, derfor trækker de ned i det samlede billede. Der er imidlertid også team, der giver positivt tilbagemelding eks: God arbejdsindsats og stærke fagligt og socialt eller God arbejdsmoral hos to-sprogede elever. 3

4 Rammebetingelser Elevtal Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever i modtageklasser Andel elever i SFO/DUS Bh.kl % 1. årgang % 2. årgang % 3. årgang % 4. årgang årgang årgang ,5 7. årgang årgang årgang ,6 10. årgang Total ,5 Ressourcer Antal timer Udgift i kr. Udgift til normalundervisning pr. elev ,0 Udgift til normalundervisning og kompetencecenter ,0 pr. elev Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, ,0 men uden modtageklasser pr. elev Udgift til normalundervisning, al specialundervisning ,0 og modtageklasser pr. elev Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. 1418,0 elev Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere Elever pr. lærer Antal elever pr. lærer Normalundervisning Normalundervisning og KC Normalundervisning, kompetencecenter og specialklasser Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser 16,4 13,8 8,8 8,8 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Normalundervisning Normalundervisning og KC Normalundervisning, kompetencecenter og specialklasser Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser Andel af lærernes 40,8 40,

5 arbejdstid, der anvendes til undervisning i % Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt 141 Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev 0.27 Elevfravær Elever i alt Sygdom i alt Fordelt på antal pers Ek.ord. frihed Fordelt på antal pers. Ulovl. Fravær Fordelt på antal pers. Sygdom. bekymr. Fordelt på antal pers. Ulov. fravær bekymr. Fordelt på antal pers. Gens. Fravær pr. elev ,7 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Undervisningstid BHklasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Antal klokket. i alt Humanistiske fag: Dansk 300,00 270,00 240,00 180,00 180,00 180,00 180,00 180,00 180, ,0 Engelsk 60,00 60,00 90,00 90,00 90,00 90,00 90,00 570,000 Tysk 90,00 120,00 120,00 330,00 Fransk 120,00 120,00 Historie 30,00 30,00 30,00 60,00 60,00 60,00 30,00 300,00 Kristendomskundskab 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 60,00 30,00 30,00 270,00 Samfundsfag 60,00 60,00 120,00 Naturfag: Matematik 150,00 150,00 150,00 120,00 150,00 120,00 120,00 120,00 120, ,0 Natur/Teknik 30,00 30,00 60,00 60,00 60,00 60,00 300,000 Geografi 30,00 60,00 30,00 120,00 Biologi 60,00 60,00 30,00 150,00 Fysik/Kemi 60,00 60,00 90,00 210,00 Praktisk/musiske fag: Idræt 60,00 60,00 60,00 120,00 60,00 90,00 60,00 60,00 60,00 630,00 Musik 30,00 60,00 60,00 60,00 30,00 30,00 0,00 0,00 270,00 Billedkunst 30,00 60,00 60,00 60,00 30,00 240,00 Håndarbejde/Sløjd/ Hjemkundskab 90,00 180,00 120,00 90,00 480,00 Valgfag 60,00 90,00 90,00 240,00 Kristendomskundskab/ Religion 10.kl Klassens tid: Klassens tid 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 30,00 270,00 Børnehaveklasse: Børnehaveklasse - ikke fagdelt 1200,0 0 I alt minimumstimetal 2006/2007 I alt Basistimer 1200,0 660,00 690,00 780,00 840,00 870,00 840,00 930, ,0 960, ,0 0 5

6 I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Klas setrin Antal klasser på årgangen Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse Børn med særlige behov Dansk som 2. sprog Håndarbejde Billedkunst Musik Fransk Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/ kemi Natur/ teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Opsamling 1 Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved fagfordeling og teamdannelse for skoleåret 2007/2008 har vi i højere grad end tidligere prioriteret linjefag eller tilsvarende niveau. Desuden har vi det kommende skoleår lærere på uddannelse i linjefag. Opsamling 2 Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling, anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Muligheder for ekstra linjefag, diplomuddannelse og vejlederuddannelse er medvirkende til kvalitetssikring af undervisningen. 6

7 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse JA Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: NEJ Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. Evaluering er en naturlig del af skolens virksomhed. Evalueringskulturen udvikles såvel i team, i afdelinger som i skolen som helhed. Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk- Psykologisk Forlag Andre evalueringsmetoder (beskriv) Andre evalueringsmetoder (be- 7

8 skriv) Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Evalueringsmodeller Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Stjernemodellen (Pædagogisk Selvevaluering) SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Virkningsevaluering Egen konstruktion anvendes til skoleplan, årsplaner mv. Udviklingsdialog Coaching 8

9 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Principper Elevplaner JA NEJ 1. Alle elever skal to gange årligt som optakt til skolehjemsamtalerne have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal være en dynamisk udviklingsplan på et etisk grundlag. 2. Elevplanen er et redskab til at kvalificere samarbejde mellem elev, forældre og personale. Elevplanen skal tydeliggøre aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål bindende trin- og slutmål for alle fag, status, evaluering og opfølgning derpå. Resultater af test og prøver skal indgå med beskrivelse af, hvordan der følges op derpå. 3. Sociale og personlige statusbeskrivelser og mål, der understøtter den faglige udvikling medtages. Herunder relevante observationer og mål i relation til fritidspædagogikken (DUS) 4. Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. 5. Udgangspunktet er elevens styrkesider og potentialer 6. Eleven skal i forhold til egen udviklingszone inddrages aktivt. 7. Der indgås aftaler/kontrakter mellem elev, forældre og lærere med mål og indsats, disse indskrives i planen. Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling Mellemtrin Udskoling Evt. bemærkninger: Det er meget tydeligt, at elevplaner er en stor gevinst som dynamisk udviklings- og samarbejdsredskab om og med den enkelte elev. At udarbejde elevplaner for alle elever er en særdeles velegnet redskab og en professionel tilgang til at se det enkelte barn som unik. Elevhandleplaner giver for os mulighed for: at eleven kender sin faglige status og at eleven bedre kan være medvirkende til at opstille mål for egen indsats i relation til de faglige mål, der skal arbejdes med. at understøtte og skaber sammenhæng mellem daglig undervisning, de to årlige elevsamtaler, teamets samarbejde om udvikling af et godt undervisningsmiljø og skole-hjemsamarbejdet. at justere elevens faglige, personlig og sociale mål Formålet med evalueringen er at informere lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventet resultat og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Evalueringen danner således grundlag for vejledning af den enkelte elev og dennes forældre og er samtidig 9

10 nødvendig for en kvalificeret tilrettelæggelse og sikring af undervisningsdifferentiering, ligesom evalueringen skal indgå som forudsætning for teamsamarbejdet omkring såvel den enkelte elev som klassen som helhed. Den løbende evaluering rummer også forventning om, en aktiv inddragelse af eleverne som medansvarlige for egen undervisning, læringssituation og for klassens arbejde. Alle elever har haft elevudviklingssamtaler med deres lærere inden skolehjem-samtalerne. I nogle klasser/årgange anvendes samtaleark til hjemmet til yderligere kvalificering, ligesom målcirkler er en anvendt metode. Vi anvender mange forskellige skabeloner ligesom indholdssiden gribes forskelligt an. Lærere og pædagogers professionalitet kommer tydeligt til udtryk såvel i valg af proces som resultat. Vi får dokumenteret den særlige pædagogiske professionalitet, der kendetegner det pædagogiske personales kompetencer og kvalifikationer. Vi ser modellen eller skabelonen som et pædagogisk redskab, der justeres og ændres som en del af udviklingsprocessen. Teamets metodefrihed eller nærmere metodeansvar og faglige pædagogiske professionalitet kommer i spil, man sætter selv dagsorden Hvordan. Det væsentlige er at få skabt en ramme, der opleves som en gevinst i samarbejdet. Den professionelle autonomi man som lærer har det så godt med og frihed under ansvar gør, at planer ses som et dynamisk udviklingsredskab, hvor vi konstant reflekterer over, hvordan praksis kan forbedres. Altid med den enkelte elev og hans udvikling, læring og undervisningen for øje. Forældre og elever har med stor interesse læst planerne inden samtalen. Det gør, at samtalerne ændrer karakter. De kommer til at dreje sig om det mest væsentlige af betydning for eleven for den næste periode. Der er respekt for forskellighed og at ting tager tid. Nogle team har valgt at lægge et meget stort arbejde i opsætning, skriftlighed, indhold og nye samarbejdsmetoder i form af anvendelse af personaleintra. Andre tager mindre udviklingsskridt, fordi de for tiden bruger meget energi på mange andre pædagogiske og didaktiske tiltag. Vi sikrer videndeling og erfaringsudveksling internt på skolen. Afdelingsmøder anvendes til fortælling om de gode erfaringer, det der lykkes, så det kan sprede sig til organisationen. To årlige elevplaner i alle fag er en del af helhedsaftalen for skoleåret 2007/2008. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer: JA NEJ Som princip prioriteres timer til blokdage for at opnå optimale betingelser for teamsamarbejde, holddannelse, undervisningsdifferentiering og tværfagligt samarbejde. Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt 10

11 Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske forhold Sociale fællesskaber Læringsstile Evt. andre holddelingskriterier Evt. andre holddelingskriterier Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjemsamarbejdet? Beskriv kort principper/procedurer JA NEJ Form, ramme, tid m.m. bør vælges ud fra forældre-, elev- og lærer-ønsker/behov i de enkelte klasser (lærerne tildeles en samlet akkord til skole-hjem-samarbejdet). Skole-hjemsamtaler 1. Der afvikles samtaler mellem skole og hjem to gange om årligt. 2. Ved samtalen opstilles mål og indgås aftaler/ kontrakter for den kommende periode. Ved den efterfølgende samtale følges op på de opsatte mål. 3. I første årgang tilbydes hjemmebesøg. 4. Standpunktsmeddelelser skal gives mundtligt under samtalerne to gange årligt i bh. kl. 7. årgang 5. Teamet anvender individuelle udviklingsplaner til at kvalificere samtalen. 6. Der afholdes et formøde mellem alle klassens lærere samt andet tilknyttet personale. 7. Eleverne kan inviteres med igennem hele skoleforløbet. Gensidig forventning om informationsniveauet afklares på skoleårets første forældre-møde. Daglig information Som udgangspunkt henvender man sig til rette vedkommende. Det er af afgørende vigtighed for et velfungerende samarbejde, at man som forældre henvender sig til skolens personale, ligesom personalet henvender sig, når der er bekymringer eller spørgsmål. Gerne i form af mundtlig kommunikation. Såvel hjem som skole kontakter hinanden ved uregelmæssigheder i forbindelse med skolegangen. Det kan dreje sig om personlige, sociale eller arbejdsmæssige forhold. Hver elev har en kontaktbog til praktiske meddelelser vedr. eleven. 11

12 Information om årgangen/klassen Målet med information er at skabe vilkår for et trygt og velfungerende samarbejde, der bygger på gensidig respekt og ansvarlighed. Årgangsteamet/klasseteamet informerer løbende skriftligt om klassens arbejde, faglige og sociale mål og aktiviteter. Ligeledes informeres om fordybelsesugerne. Forældreintra bruges som supplement til de løbende nyhedsbreve. Årsplanen, herunder Fælles Mål fremsendes skriftligt, ligesom man kan vælge at informere mundtligt ved forældremødet. Kontaktforældre Der vælges kontaktforældre blandt klassens/årgangens forældre på et møde i august/ september. Kontaktforældrenes opgave er at tage initiativ, planlægge og afvikle arrangementer for klassen i samarbejde med klasselæreren. Disse arrangementer har til formål at fremme klassens sociale liv, såvel blandt elever som blandt forældre. Kontaktforældre samarbejder med klasselæreren om møder og aktiviteter i klassen. Kontaktforældre deltager i møder, planlagt af skolebestyrelsen. Bestyrelsen udpeger kontaktperson til alle årgange. Hvert af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer er fast tilknyttet en årgangs forældregruppe og kan deltage i forældremøderne. Skolebestyrelsen forestår udarbejdelse af en folder til kontaktforældre, der ajourføres årligt. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? alle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?* 2 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Indskoling Mellemtrin Udskoling Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Ca. 40 min samt efter behov Ca. 40 min samt efter behov Ca. 40 min samt efter behov * Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet. 12

13 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? Beskriv principper/procedurer: JA NEJ Skolens Kompetencecenter varetager undervisningen af elever med særlige behov: elever med faglige indlæringsvanskeligheder tosprogede elever - i dansk som andetsprog og i andre fag elever med adfærd, kontakt og trivselsproblemer Formålet er at hjælpe de elever, der har brug for en særlig støtte eller hensyntagen, personligt, fagligt, socialt eller emotionelt. 1. Kompetencecenterteamet skal bestå af lærere og pædagoger med særlig faglighed inden for området, idet det tilstræbes, at undervisningen varetages af lærere med særlige faglige og personlige kvalifikationer 2. Teamets opgave er primært at rådgive, vejlede og supervisere kolleger 3. Undervisningen tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer, idet opgaven er at give det enkelte barn udfordringer svarende til nærmeste udviklingszone 4. Test i matematik og dansk anvendes som udgangspunkt for holddeling og undervisningsdifferentiering (herunder lektie som metode) 5. Der udarbejdes en individuel undervisnings- og udviklingsplan for alle elever, der modtager undervisning i Kompetencecenteret 6. Undervisningen bør være karakteriseret ved nærhed, mindsteindgreb, helhed, effektivitet og empati 7. Undervisningen foregår primært i klassen/ på årgangen 8. Undervisningen kan være forebyggende, foregribende eller indgribende 9. For elever i Kompetencecenteret er der et udvidet samarbejde mellem elev forældre og skole 10. I Kompetencecenteret oprettes lektiecafe Specialpædagogisk bistand 1. Vi skal skabe vilkår for, at så få elever som muligt bliver nødt til at modtage specialpædagogisk bistand. Forebyggende specialpædagogisk bistand skal tilgodese de svageste elever med det mål at give dem de ekstra faglige og sociale tilbud, der gør, at så mange elever som muligt kan følge undervisningen. 2. Forebyggende specialpædagogisk bistand sættes ind i indskolingen ved at tildele ekstra timer til årgangsteamet til bl.a. holddeling. 3. Specialpædagogisk bistanden bør gives i en periode primært i kursusform og evt. som individuel undervisning, idet kursustilbudene gives på baggrund af årlige eller individuelle test. 4. Der skal foreligge beskrivelse af forventninger til forløbet, ligesom opfølgende test og andre former for 13

14 evaluering skal sikre, at indsatsen har haft den tilsigtede effekt. Socialpædagogisk indsats og socialpædagogisk bistand Der skal tænkes og arbejdes ud fra elevens helhedssituation, idet alle faktorer omkring en problemstilling såvel hjemlige, fritidsmæssige og skolemæssige bør indgå i en helhed. 1. Et AKT-team varetager opgaver af socialpædagogisk art. AKT-teamet er lærere og pædagoger med faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, som afhjælper problemer vedr. adfærd, kontakt og trivsel. AKT-teamet er en del af skolens Kompetencecenterteam. 2. AKT-teamets opgave er at samarbejde med skolens selvstyrende team om metoder til løsning af aktuelle problemfelter for enkelte børn, hold, klasser og årgange i form af eksempelvis klassearbejde, supervision, forældrevejledning, differentieret undervisning mv. 3. AKT-team udvikler strategier for, hvorledes skolen kan tilpasses elever med adfærds-, kontakt og trivselsproblemer samtidig med, at eleverne lærer at tilpasse sig til skolen. 4. Kontaktpædagogens opgave er som en del af selvstyrende årgangsteam at yde socialpædagogik støtte til de børn, der har specifikke behov. Har skolen fået tildelt ressourcer til specialpædagogisk bistand som rummelighedspulje? JA NEJ Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ressourcerne anvendes til forebyggende indsats i forhold til klasserne på skolen. ressourcerne anvendes til foregribende indsats i forhold til ud- valgte elever med særlige behov, der ikke er indstillet til PPR. Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke eleverne får specialpædagogisk bistand uden for klassens skema. den specialpædagogiske bistand primært gives på skolens kompetencecenter. den specialpædagogiske bistand primært gives som støtte i normalklassen. indhold og mål for den speci- 14

15 alpædagogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem speciallæreren og faglærer(e). der er udarbejdet en individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand. Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne? Beskriv principper/procedurer: JA NEJ Skolens principper er for alle klasser såvel special- som normalklasser Centerklasser inddrages i høj grad i afdelingens undervisning og aktiviteter. For at sikre indsigt i normalundervisningens faglige niveau skal centerlærere også undervise i normalundervisningen. Det tilstræbes, at lærere i normalundervisningen over tid for indsigt i centerundervisningen. Hvilke(n) specialklasse(r) har skolen? Specialklasser for elever med handicap og specifikke indlæringsvanskeligheder" Den specialpædagogiske bistand organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke hele fagrækken tilgodeses. eleverne i perioder kan deltage i undervisningen i normal- klassen. specialklassen deltager i samarbejde med andre klasser på skolen. der lægges vægt på forældresamarbejdet. der er en kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen. der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. 15

16 Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi ) Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af basis- / modtageklasseundervisningen Beskriv principper/procedurer: JA NEJ Basisundervisningen organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke undervisningen i dansk som andetsprog inddrages i hele fagrækken på elevernes alderstrin. eleverne udover modtageklasseundervisningen deltager i undervisning i eller sammen med alderssvarende normalklasser. eleverne oftest udsluses efter ca. 2 år til almenundervisning eller uddannelse. der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for dansk som andetsprog i modtageklasse. 16

17 Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats) Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? Beskriv principper/procedurer: JA NEJ Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke denne primært gives som støtte i klassen. denne primært foregår i skolens kompetencecenter parallelt med klassens undervisning. denne primært placeres uden for klassens skema. denne primært gives i form af kursusforløb på tværs af klasser/årgange. indhold og mål for undervisningen i dansk som andetsprog koordineres med indhold og mål for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem lærer i dansk som andetsprog og faglærer(e). der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling i dansk som andetsprog 17

18 Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats) JA Har skolen tokulturelle klasser (hvis nej, gå videre til afsnittet Øvrige oplysninger ) Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejderes indsats Beskriv principper/procedurer: NEJ De tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke den tosprogede medarbejder primært indgår som ressource i hele klassens undervisning. den tosprogede medarbejder primært giver individuel støtte til enkelte elever. den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser grupper af elever med samme modersmål parallelt med klassens undervisning. den tosprogede medarbejder underviser de tosprogede elever uden for klassens skema. undervisningens mål og indhold planlægges i samarbejde mellem den tosprogede medarbejder og klassens (fag)lærer 18

19 Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for skoleårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07 Skole: Vester Mariendal Skole, kl: 9.klasse, karaktergennemsnit Fysik/kemi. Fransk. Mundtlig. Tysk. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Matematik. Mundtlig. Matematik. Orden. Matematik. Skriftlig. Dansk. Mundtlig. Dansk. Orden. Dansk. Skriftlig. Dansk. Retstavning Standpunkt 8,5 8,5 8,8 8,2 8,3 8,4 8,2 8,1 8,1 8, Afgangsprøve (FSA) 8,3 8,1 8,2 8,5 8,3 8,2 8,5 8,7 8,5 7,8 Skole: Vester Mariendal Skole, kl: 9.klasse, karaktergennemsnit Biologi/fysik/kemi. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Biologi. Skriftlig. Biologi. Fransk. Mundtlig. Tysk. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Matematik. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Dansk. Mundtlig. Dansk. Orden. Dansk. Skriftlig. Dansk. Retstavning Standpunkt 8,4 8,2 8,2 8,2 7,9 7,8 7,9 7,1 8,4 8,1 8, Afgangsprøve (FSA) 8,1 8,5 8,2 8,7 8,2 8,3 8,8 7,6 8 7,8 8,3 7,9 Skole: Vester Mariendal Skole, kl: 9.klasse, karaktergennemsnit Kristendomskundskab Samfundsfag Historie Geografi Biologi. Fransk. Tysk. Fysik/kemi. Engelsk. Matematik. Dansk. Mundtlig. Dansk. Skriftlig fremstilling. Dansk. Læsning og retskrivning 2007 Standpunkt 2007 Afgangsprøve (FSA) 19

20 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Skole: Vester Mariendal Skole, kl: 9. klasse, uddannelse: Antal afgangselever mdr s overgang til uddannelse i alt (pct.) 92,1 96, mdr s overgang til 10. klasse (pct.) 49,2 46,8 52,1 3 mdr s overgang til gymnasial uddannelse (pct.) 33,3 30,6 29,6 3 mdr s overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct.) 7,9 14,5 5,6 Skole: Vester Mariendal Skole, kl: 10. klasse, uddannelse: Antal afgangselever 3 3 mdr s overgang til uddannelse i alt (pct.) 3 mdr s overgang til 10. klasse (pct.) 3 mdr s overgang til gymnasial uddannelse (pct.) 3 mdr s overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct.) Tal fra UU vedrørende afgangselever fra 2006: Hvilken uddannelsesmæssig status har eleverne pr. 1. marts 2007? V. Mariendal skole - 52 elever udskr. af 9.kl aktuel status og plac. 3 elever er i arbejde, øvrige er i uddannelse Efterskole 10.Folkeskole Privatskole Bygge- og anlæg - grundforløb Deltidsarbejde Fuldtidsarbejde HG - grundforløb HHX HTX Mekanik, transport og logistik - 13 STX I alt 31 elever = ca. 60 % af de registrerede er fortsat i 10. klasse. 15 elever = ca. 29 % er i gymnasial uddannelse, 3 elever = ca. 6 % er i erhvervsuddannelse. I gang 20

21 Konkluderende vurderinger Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Vi vil vurdere skolens faglige niveau samlet set som værende middel/over middel. Det er vigtigt for os at skabe vilkår for, at alle skolens elever får de rette faglige, sociale og personlige udforinger. I skoleplan 2006 sættes blandt andet fokus på at gøre eleverne ansvarlige i forhold til at opsætte egne mål og succeskriterier. Ud af planen skal man gerne kunne læse vore læringsgrundlag og læringssyn. Vi anlægger samtidig en anerkendende tilgang til såvel den enkelte elev, hans forældre og til hinanden. På barneniveau understøtter vi den enkeltes udvikling af sine talenter og styrkesider ved at agere med mangfoldigheden. Vi værdsætter forskellighed i en mangfoldighedskultur, hvor alle har ret til at udvikle sig. På voksen-niveau kommer det til udtryk i en mangfoldighedsledelse. Vi oplever vores skolekultur som værende god og som et godt afsæt for udvikling af en evalueringskultur. Vi er bevidste om, at formålet med systematisk evaluering er at blive klogere og forbedre skolens virksomhed samt at løfte en skoles selvbevidsthed og identitet ved at give skolens interessenter indsigt i, hvad der sker. På hjemmesiden kan man se sammenhænge mellem helhedsaftale, skoleplan, kvalitetsrapport og skolebestyrelsens principper. Det professionelle miljø handler om kvaliteten og udbyttet af samarbejdsrelationerne på skolen. Lærerne er opsat på at levere den bedste undervisning og føler et stort ansvar for alle elevers succes. Mål, evaluering og dokumentation er en selvfølge. Der udarbejdes årsplaner for teamets samarbejde og for alle fag. En teamledelsesopfordring til de selvstyrende team for skoleåret 2005/2006 var blandt andet: Hvordan vil teamet udvikle en evalueringskultur hvor: - Evalueringen af undervisningen anvendes som udgangspunkt for opfølgning og planlægning af det næste undervisningsforløb? - MI og læringsstile naturligt indgår i det daglige pædagogiske samarbejde - Test som middel til at sikre målene nås - Forældrene inddrages og involveres aktivt eks. individuelle udviklingsplaner, aftaler/ kontrakter kommunikation via hjemmesider, mv - Hvordan sikres elever og forældre viden om de læringsmål rettet mod trinmål og slutmål man arbejder hen imod i alle fag? - Udvikling af skole-hjemsamarbejde; hjemmebesøg, gruppe-samtaler, fordeling af samtaler over året, andet? - Hvordan vil teamet internt støtte hinanden i at skabe et rigtig godt undervisningsmiljø - Hvilke udviklingsområder finder teamet vigtigt at arbejde med i det kommende skoleår, eks som en del af teamudviklingssamtaler med ledelsen? Opfordringen har, som det fremgår af rapporten her, medført, at evalueringskulturen er præget af en mangfoldighed af metoder, skabeloner og perspektiver. Høj grad af skriftlighed gør, at der er sammenhæng mellem niveauerne. Alle interne forventningsafklaringer og årsplaner lægges ud på vores interne personaleintra. På den måde kan alle team læse, hvordan andre team prioriterer, ligesom faglærere kan lade sig inspirere af kollegers beskrivelser. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Skolen bærer præg af, at bygningerne er 30 år gamle. Lokalerne er ikke optimale til en moderne skole, hvor elevernes individuelle læringsstile er i højsædet og hvor mulighed for integration af specialklasseelever er vigtigt. Generelt mangler vi plads til lærerarbejdsrum, grupperum, skolebod og fleksible læringsmiljøer. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? Vi vurderer samlet set skolens pædagogiske processer meget højt. Skolen kan kendetegnes som en ambitiøs udviklings aktiv lærende organisation. Vi har fokus på praksis og reflekterer konstant over, hvordan praksis kan forbedres. Møder og personaleintra anvendes til videndeling og inspiration. Som en helhedsorienteret organisation skaber teamledelsen og den øvrige ledelse vilkår for mangfoldighed af udvikling og understøtter forskellighed. Den værdsætter individet, tillader fejl og fremskynder og belønner hver persons kreativitet, innovation og risikovillighed. Ledelsen opgave er at tilbyde udfordringer samt læring i form af kompetenceudvikling, mesterlæring, videndelingsfora, udviklingssamtaler, støtte til nye udviklingtiltag, coaching og mentorship samtidig med at vi har øje for den enkeltes overskud og balance. Arbejdet med vores bidrag til en kommunal kvalitetsrapport har haft en stor værdi som systematisk evaluering og opfølgning i vores fortsatte udvikling af evalueringskulturen. Vores kommune får de tilbagemeldinger, som den kommunale rapport skal rumme, og vi får et afsæt fokus på kvalitet i undervisningen og evaluering deraf, som vi nu vil sætte ind i forhold til. Vores interne kvalitetsrapport kan læses på skolens hjemmeside 21

22 Endelig er det gang på gang en stor tilfredshed at få sammenskrevet et øjebliksbillede af skolens samlede virksomhed, der er meget at være stolt af. Det er et godt afsæt for og giver god energi til fortsat at forbedre de områder, hvor det er nødvendigt og som vi netop får øje på, når vi evaluerer. 22