Plan for risikobaseret redningsberedskab

Transkript

1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Kolding Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL FORLØB FOR ARBEJDET DISPOSITION KOLDING KOMMUNES RISIKOPROFIL RISIKOOBJEKTER GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER OMFANGET OG TYPEN AF UDRYKNINGER OPBYGNING AF DET KOMMUNALE REDNINGSBEREDSKAB OPBYGNING AF DET OPERATIVE BEREDSKAB... 7 A. Stationer og udrykningstider... 7 B. Indsatslederfunktionen C. Bemandingsniveau D. Køretøjer og materiel E. Vandforsyning F. Uddannelse og øvelse G. Det frivillige beredskab H. Indkvartering og forplejning I. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab OPBYGNING AF VARETAGELSE AF DE FOREBYGGENDE AKTIVITETER A. Forebyggende myndighedsopgaver B. Risikobaserede forebyggelsestiltag SAMLET ADMINISTRATIVT RESSOURCEBEHOV SERVICEOPGAVER, SOM LØSES OG KUNNE LØSES AF REDNINGSBEREDSKABET Nødbehandlerenhed OPSUMMERING AF HANDLINGSPLANER Bilag: 1) Delrapport 1: Risikoidentifikation med tilhørende bilag ) Delrapport 2: Risikoanalyse med tilhørende bilag ) Strategi for vandforsyning til brandslukning 2

3 1. Baggrund og formål Baggrunden for udarbejdelse af en plan for risikobaseret dimensionering i Kolding Kommune er den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor et enigt Folketing fastlagde, at redningsberedskabet i den enkelte kommune skal opbygges ud fra en vurdering af de lokale risici samt at redningsberedskabets forebyggende aktiviteter skal styrkes. Konkret indebærer det, at kommunens redningsberedskab skal identificere og analysere risici i kommunen. På basis af denne analyse skal Byrådet fastlægge et serviceniveau for redningsberedskabet samt dets organisation, virksomhed mv. omfattende forebyggende aktiviteter såvel som det operative beredskab, jf. bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 2. Forløb for arbejdet Kolding Brandvæsen arbejdede fra oktober 2010 intensivt med en revision af den gældende plan for redningsberedskabet vedtaget af Sammenlægningsudvalget i Ny Kolding Kommune med ikrafttrædelse 1. januar Beredskabschefen, beredskabspersonalet og en ekstern rådgiver indgik i projektet. Fra oktober til november 2010 blev der arbejdet med en risikoidentifikation, dvs. kortlægning, dokumentation og kategorisering af risici i Kolding Kommune. Bl.a. blev der indsamlet information om risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregister, virksomhedsregister, kommune- og lokalplaner. Fra december 2010 til januar 2011 blev der arbejdet med en risikoanalyse, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Resultaterne af dette arbejde er dokumenteret i Delrapport 1: Risikoidentifikation og Delrapport 2: Risikoanalyse, som er vedlagt som bilag. Disse rapporter danner grundlag for den fremtidige organisering af Kolding Kommunes redningsberedskab. Beredskabskommissionen satte formelt processen for revision af den risikobaserede dimensionering i gang på møde den 8. september På møde den 9. februar 2011 drøftede Beredskabskommissionen risikoidentifikationen og analysen, mens idéer til serviceniveauet for den fremtidige dimensionering af redningsberedskabet i Kolding Kommune drøftedes på møde den 13. april Oplæg til serviceniveau vedtoges på møde i Beredskabskommissionen den 18. maj Beredskabskommissionen behandlede på møder den 5. september 2011, den 16. november 2011 og den 29. februar 2012 Beredskabsstyrelsens udtalelse og uafklarede forhold vedr. dimensioneringen. Planen blev endeligt vedtaget af Byrådet på møde den 26. marts Disposition Planen er opbygget af følgende overordnede afsnit: Kolding Kommunes risikoprofil Opbygning af det kommunale redningsberedskab i form af: a. Opbygning af det operative beredskab b. Opbygning af de forebyggende aktiviteter c. Forslag til serviceopgaver, som løses og kunne løses af redningsberedskabet. 3

4 Opsummering af handlingsplaner 4. Kolding Kommunes risikoprofil 4.1 Risikoobjekter De største risikoobjekter i Kolding Kommune er: Virksomheder i form af risikovirksomheder som Novadan, Rockwool og H. Daugaard lagerhotel. Derudover er der virksomheder som Würth højlager, Dachser lagerhotel og Promens plastvarefabrik Uddannelsesinstitutioner i form af Designskolen og pædagogseminarium Kulturelle værdier i form af Koldinghus og Trapholt Større forsamlingssteder i form af diskoteker i Kolding By, Koldinghus, TREFOR Arena og Arena Syd Trafikinfrastruktur i form af IC-togstrækning, motorvej og Kolding Havn med godstransport og -oplag Steder med mange dyr i form af rideskoler Oversvømmelsestruede trafikale knudepunkter og boligområder, som bliver oversvømmet ved store mængder af regn. Derudover er der boligområder i form af parcelhusområder, etagebyggeri, heri blandt bygninger på over 3. sal samt landområder med stråtækte ejendomme. En mere uddybende beskrivelse af kommunen fremgår af Kommuneplan ( 4.2 Geografisk placering af udrykninger Udrykningerne (analyseret for perioden halvår 2010) har været i det meste af kommunen, dog med flest udrykninger i Kolding by og opland. Hertil kommer især udrykninger i Lunderskov, Vamdrup, Christiansfeld samt i tilknytning til motorvejsnettet. Kort 1 viser udrykninger i halvår 2010 kategoriseret i følgende alarmtyper: Rød = brand Orange = redning Grøn = miljø Grå = blinde og falske alarmer Blå = diverse Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Kort 1: Udrykninger halvår 2010 Brandopgaver forekommer i hele området, men en stor del af brandopgaverne ligger i og omkring Kolding by, samt i tilknytning til byerne i øvrigt. 4

5 Udrykninger Miljøopgaver forekommer i og omkring Kolding by. Derudover ligger miljøopgaverne primært i tilknytning til de øvrige byer i området, samt motorvejsnettet. Redningsopgaverne er primært færdselsuheld i tilknytning til indfaldsveje og veje i Kolding, samt i tilknytning til motorvejsnettet og større veje i oplandet. Herudover ligger der et mindre antal redningsopgaver omkring drukneulykker, herunder primært ved Kolding Fjord. Blinde alarmer forekommer med størstedelen i Kolding by. Der er endvidere nogle blinde alarmer i Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld. Diverse opgaver ligger primært i tilknytning til Kolding by og Vamdrup. Det store antal af diverse opgaver i Vamdrup vedrører en nødbehandlerenhed. 4.3 Omfanget og typen af udrykninger Der har i perioden halvår 2010 været 694 udrykninger pr. år i snit i Kolding Kommune svarende til 1,9 udrykning pr. døgn. Det svarer til 7,83 alarmer pr indbygger pr år svarende til en alarm for hver 128. indbygger pr. år. Landsgennemsnittet er 7,23 alarmer pr indbygger pr. år svarende til en alarm pr. år for hver 139. indbygger. Kolding Kommune ligger således 8 % over landsgennemsnittet. Fordeling på reelle, blinde og falske alarmer Udrykningerne i Kolding Kommune fordeler sig på 3/4 som reelle alarmer (75 %) og 1/4 på blinde og falske (25 %). Det er en højere andel af reelle alarmer end landsgennemsnittet for samme periode, hvor 2/3 (67 %) er reelle alarmer og 1/3 (33 %) er blinde og falske alarmer, men tæt på resten af Region Syddanmark, hvor 73 % er reelle alarmer og 27 % er blinde og falske alarmer Udrykninger halvår 2010 fordelt på blinde, falske og reelle Falsk alarm Blind alarm halvår Årstal Reel alarm Tabel 1: Udrykninger halvår 2010 fordelt på alarmtype 5

6 Fordeling på opgavetype De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Reelle alarmer 2008 til 2010, 1. halvår fordelt på opgavetyper Diverse; 25; 2% Redning; 142; 10% Miljø; 285; 19% Brand; 1026; 69% Det svarer til, at der er en brandopgave 34 gange om måneden, en miljøopgave 10 gange om måneden og en redningsopgave 5 gange om måneden. Fordeling på meldingsgrupper De største meldingsgrupper i perioden 2008 til og med 1. halvår 2010 er: 1. ABA-alarmer: 22,5 % 2. Andet: 15,1 % som primært består af indsatslederopgaver i form af serviceopgaver og forespørgsler fra borgere, presse mv. 3. Bygningsbrand: 14,6 %, hvoraf de største grupper er villa/rækkehus (4,0 %), industribygning (2,5 %), etageejendomme (1,9 %), udhus fritliggende (1,3 %), mindre brande (0,9 % ), gård (0,7 %) og lejlighed (0,7 %), mens resten fordeler sig på øvrige underkategorier. 4. Mindre forurening: 12,2 %, som primært er mindre spild (7,0 %) og mindre forurening ved færdselsuheld (3,2 %) 5. Transportmidler (brand): 7.8 %., som primært udgøres af brand-bil i det fri (5,1 %) og brand- MC/Knallert (1,2 %) 6. Indsatslederudkald: 5,9 %, der overvejende er ISL-Eftersyn (4,1 %) 7. Færdselsuheld: 5,7 %, som primært er færdselsuheld med fastklemte (4,3 %) 8. Container/affald (brand): 4,6 %, som primært er container i det fri (1,7 %) og mindre brand (1,1 %) 9. Naturbrand: 4,5 %, som primært er mindre brand (1,6 %) og Skråning/Grøft (1,2 %) 10. Skorstensbrand: 2,8 %, som primært er hårdt tag (2,5 %) Fordeling på måneder Antal udrykninger svinger fra 32 op til 91 udrykninger pr. måned pr. år og topper i november og december og bunder i januar, maj og oktober pga. antallet af reelle alarmer. Kigger man på de enkelte år er der dog ikke en generel tendens for, hvornår antallet af udrykninger topper og bunder. 6

7 Fordeling på ugedage Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på fredage pga. et højt niveau af reelle alarmer og lavt om søndagen, hvilket primært skyldes et lavere niveau for alle typer af alarmer. Fordeling på tid på døgnet Antallet af udrykninger er højest fra kl undtaget kl og og lavest fra kl. 0 til kl. 7. Fra kl. 7 8, kl. 9-10, kl og fra kl. 19 til kl. 0 er niveauet gennemsnitligt. Udrykninger i Station Koldings område alene følger næsten samme tendens. Dog er der top i en længere periode, fra kl undtaget kl , kl og 21-22, men stadig bund fra kl. 0 til kl. 7. Jul og nytår I julen er der et lidt forhøjet niveau af udrykninger i forhold til normaldøgn, mens der i nytårsdøgnet (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12) er seks gange så mange udrykninger som på et normaldøgn. Samtidige hændelser Der er i alt 143 gange, hvor der har været samtidige hændelser, svarende til et snit på 57 gang pr. år eller 4,8 gange pr. måned. Det er typisk forskellige stationer, der får hændelser samtidigt. Dog har Station Kolding haft 40 samtidige hændelser og Vamdrup har haft én samtidig hændelse i perioden. Resten af stationerne har ikke haft samtidige udrykninger. Tilkaldte assistancer Der har i perioden halvår 2010 været 19 hændelser, hvortil der er kaldt assistance. Af disse hændelser har der været tilkaldt henholdsvis niveau 1 (andre kommunale redningsberedskaber) 0 gange, niveau 2 (regionale statslige støttepunkter) 11 gange og niveau 3 (statslige beredskabscentre) 10 gange. Assistancerne har været i forbindelse med 15 brande, 2 miljøopgaver, 1 redningsopgave og 1 sneberedskabsopgave. 5. Opbygning af det kommunale redningsberedskab Beskrivelsen af opbygningen af det kommunale redningsberedskab i Kolding Kommune består af et afsnit om opbygningen af det operative beredskab og dernæst et afsnit om opbygningen af de forebyggende aktiviteter. 5.1 Opbygning af det operative beredskab A. Stationer og udrykningstider Udrykningstider Ud fra de nuværende seks stationers placering i henholdsvis Kolding, Lunderskov, Vamdrup, Tyrstrup, Stepping og Aller kan de største byer Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld nås inden for 10 minutter (grøn zone) og det meste af kommunen inden for 15 minutter (gul zone) og hele kommunen inden for 20 minutter (rød zone). Kolding Kommunes naboberedskaber (Vejle, Fredericia, Vejen, Haderslev, Støttepunkt Fredericia og BRS Sydjylland) kan tilsammen nå Kolding By inden for ca. 30 minutter. 7

8 Udrykningstid registreres som tiden fra alarmmodtagelse på vagtcentral til første udrykningskøretøjs fremmøde på skadestedet. Der er to områder, hvor udrykningstiden er i fokus: 1. Området omkring Jordrup/Knudsbøl indeholdende Jordrup Skole og Hal, hvor udrykningstiden er over 15 minutter og op til 19 minutter. Til gengæld er der næsten ingen udrykninger i området. 2. Yderste spids af Stenderup Hage, hvor udrykningstiden er 16 minutter. Der er to ferielejre med plads til henholdsvis 55 og 75 overnattende gæster i området. Det foreslås, at krav til udrykningstid bliver som følgende: Kolding by: 5 minutter for 1- minutsberedskabet, 10 minutter for 5-minutsberedskabet Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld: 10 minutter Uden for Kolding og centerbyerne: 15 minutter, dog undtaget Jordrup/Knudsbøl og yderste spids af Stenderup Hage. 98 % af udrykningerne skal overholde disse krav. Fremtidige stationer I dag kører Station Kolding, Vamdrup, Tyrstrup og Lunderskov henholdsvis pr. år ca. 470 udrykninger, ca. 150 udrykninger, ca. 90 udrykninger og ca. 45 udrykninger. Station Aller derimod kører kun knap 14 udrykninger om året og Station Stepping knap 13 om året. I flere tilfælde er der konstateret et utilstrækkeligt fremmøde af holdledere og brandmænd i dagtimerne på hverdage og i ferieperioder; især på stationerne i Lunderskov, Vamdrup og Aller. Af akutte, ikke-aflyste udrykninger i perioden 1. januar 2010 til 30. april 2011 havde st. Lunderskov 27 ud af 46 udrykninger svarende til 59 % og st. Vamdrup 35 ud af 77 udrykninger svarende til 45 %, hvor afgangstiden på 5 minutter ikke kunne overholdes for sprøjte og tankvogn. I fremtiden må det forventes, at samme tendens viser sig på øvrige stationer med tilkaldebrandfolk. Især st. Aller er svær at bemande. I dag rykker st. Tyrstrup således med ud på alle de udrykninger, som st. Aller har, mens st. Tyrstrup assisterer st. Stepping ved udrykninger, der kræver miljø- og redningsmateriel. Det lave antal udrykninger betyder, at det er vanskeligt at opretholde kompetencer og rutiner blandt tilkaldebrandfolk på stationer, hvor der er få eller et begrænset antal udrykninger på trods af øvelsesaktivitet. Byudviklingen omkring st. Kolding, der medfører øget trafik, medfører også ringere fremkommelighed for tilkaldebrandfolk. Dertil kommer, at rekrutteringsgrundlaget ændres i nærområdet, når typen af boliger og arbejdspladser skifter. Udrykningstidszonerne (op til 10 minutter: grøn zone, minutter: gul zone minutter: rød zone) i kommunen vil se ud som vist på kort 1 (nuværende udrykningstidszoner vist på kort 2) nedenfor, hvis ikke der rykkes ud fra Aller og Stepping. Hvis ikke der køres fra Aller 8

9 (kort 3), vil det ikke give større ændringer i udrykningstiderne, mens hvis der ikke køres fra Stepping (kort 4), vil det forøge udrykningstiderne i Steppingområdet med ca. 5 minutter. Kort 1: Uden Stepping og Aller Kort 2: Som pt. Kort 3: Uden Aller Kort 4: Uden Stepping 9

10 Drift og vedligeholdelse af stationer Redningsberedskabet i Kolding Kommune er kendetegnet ved en decentral struktur med mange lokaliteter til følge. Adresse Funktion Beskrivelse Funktion og vedligeholdelse Nytorv 11, 6000 Administration og ledelse Ejes af Kolding Nyindrettet i Kolding Kommune. Rømøvej 4, 6000 Kolding Kommandocentral Ejes af Kolding Kommune. Anvendes pt. ikke af redningsberedskabet. Vedligeholdes kun nødtørftigt. Ændrer anvendelse til museum og lign. i Caspar Müllers Gade 4, 6000 Kolding Smedegade 10, 6000 Kolding Smedegade 14, 6000 Kolding Metalvej 2, Lunderskov Kobbelvænget 3, Lunderskov Jernbanegade 3, 6580 Vamdrup Nygade 5, Stepping, 6070 Chr.feld Industrivej 1, 6070 Chr.feld Lindegade 58, 6070 Chr.feld (del af ejendommen) Aller Møllevej, Aller, 6070 Chr.feld St. Kolding (Falck) Beredskabsdepot, garager og undervisningslokaler Det friv. beredskab St. Lunderskov Kommandocentral St. Vamdrup St. Stepping St. Tyrstrup Tidl. det friv. beredskab St. Aller Ejes af Falck Danmark A/S. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Kolding Kommune. Ejes af Aller Friv. Brandværn og er beliggende på lejet grund. Kommunen har tegnet bygnings- og løsøreforsikring og dækker udgifter til el, vand - Gode forhold. Undervisnings- og mødelokaler kan udnyttes mere effektivt gennem udlejning til eksterne. God beliggenhed. Rummelige lokaler. God beliggenhed. Forholdsvis ny bygning med ideelle forhold. God beliggenhed. Anvendes pt. ikke af redningsberedskabet. Bygningsmassen er utidssvarende. Beliggenheden i centrum af byen er ikke hensigtsmæssig. Der bør findes en anden beliggenhed, fx i industriområdet. Bygningsmassen er nedslidt og utidssvarende. Snævre forhold giver ikke mulighed for nødvendig udvidelse af vognhal og opholdsfaciliteter. Der bør findes en anden beliggenhed. Rummelige lokaler. God beliggenhed. Anvendes pt. ikke af redningsberedskabet. - 10

11 Betondækningsgrave Branddamme og varme. Kan være beliggende på kommunal eller privat grund. Kan være beliggende på kommunal eller privat grund. Begrænset vedligeholdelse i form af sikring mod uvedkommendes indtrængning. Derudover vedligeholdes evt. beplantning. Indgår ikke længere aktivt i vandforsyningen. Vedligeholdes kun nødtørftigt. Stationerne i Kolding (ejes og drives af Falck), Lunderskov, Tyrstrup og Aller er tidssvarende og vedligeholdte. Derimod er stationerne i Vamdrup og Stepping utidssvarende, og deres nuværende placeringer er ikke hensigtsmæssige. En relokalisering af st. Vamdrup til eksempelvis et erhvervsområde i Vamdrup kunne frigøre et bynært areal til centerformål. Brandstationen i Stepping er beliggende på en grund i et boligområde, og de snævre rammer kombineret med en dårlig bygningsmasse giver ikke mulighed for en tilrådelig ud- eller ombygning for at opgradere de nedslidte lokaler og udvide vognhallen. Der bør findes en anden beliggenhed for begge stationer. Udrykningsområder Udrykningsområderne er stort set identiske med de tidligere kommuner og de daværende udrykningsområder. I forbindelse med kommunalreformen pr blev Vester Nebel dog tillagt st. Koldings udrykningsområde, og der blev foretaget en justering af grænsen mellem st. Vamdrup og st. Steppings udrykningsområder gældende Ødis-Bramdrup. Der er foretaget analyser af de nuværende udrykningsområder i forhold til, hvilken station der har korteste udrykningstid. Analyserne peger på, at justeringer af udrykningsområderne bør drøftes for så vidt angår nedenstående to tættere bebyggede områder: Området omkring Frørup er i dag beliggende i st. Tyrstrups udrykningsområde, dog har st. Stepping en kortere udrykningstid. En evt. justering af udrykningsområderne er udgiftsneutral. St. Stepping inden for 10 minutter (grøn zone) St. Stepping inden for 15 minutter (gul zone) St. Stepping inden for 20 minutter (rød zone) St. Tyrstrup inden for 10 minutter (grøn zone) St. Tyrstrup inden for 15 minutter (gul zone) St. Tyrstrup inden for 20 minutter (rød zone) 11

12 Området omkring Hjarup er i dag beliggende i st. Vamdrups udrykningsområde, dog har st. Kolding en kortere udrykningstid. En evt. justering af udrykningsområderne vil alt andet lige medføre en fast, ekstra udgift til kontrakten med Falck. St. Kolding inden for 10 minutter (grøn zone) St. Kolding inden for 15 minutter (gul zone) St. Kolding inden for 20 minutter (rød zone) St. Vamdrup inden for 10 minutter (grøn zone) St. Vamdrup inden for 15 minutter (gul zone) St. Vamdrup inden for 20 minutter (rød zone) Handlingsplan Det fastlagte mål for udrykningstiden overholdes i 98% af tilfældene. I 2011 udarbejdes der en oversigt over muligheder for en relokalisering af stationerne i Vamdrup og Stepping. Der sker en løbende monitorering af byudviklingen omkring st. Kolding, herunder o afdækning af tilkaldebrandfolks udfordringer med fremmøde. o opfølgning på køretøjers udrykningstider. o dialog med vejmyndighed om trafikregulerende muligheder. o løbende opfølgning på den fysiske ud- og ombygning af området. Der rettes fokus på tilkaldebrandfolks kompetencer og rutiner. Området omkring Frørup overgår til st. Steppings udrykningsområde. Området omkring Hjarup fastholdes i st. Vamdrups udrykningsområde. B. Indsatslederfunktionen Indsatslederen er Kolding Kommunes repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunen, som er vigtig viden i forhold til varetagelse af kommunens forebyggende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. På den anden side opbygges der viden om disse risikoobjekter gennem varetagelsen af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det tilrådes derfor, at der er overlap mellem en del af dem, der varetager indsatslederfunktionen og dem, der varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i kommunen med 12

13 henblik på at sikre videndeling mellem og styrke begge områder. Det opnås ved at lade medarbejdere, som varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i Kolding Kommunes område indgå i indsatsledervagten. Der er pt. én indsatsledervagt i hele kommunen, dvs. at indsatslederfunktionen ikke kan varetage to samtidige hændelser. Til gengæld er holdlederne uddannet til at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet i en førsteindsats, indtil indsatslederen er fremme på skadestedet. Indsatslederen alarmeres og afgår i dag til alle udrykninger i Kolding Kommune. Dermed garanteres koordineringen af indsatser i samarbejde med øvrige beredskabsmyndigheder så som politiet og det præhospitale beredskab, jf. gældende retningslinjer for indsatsledelse. Ved mindre hændelser, typisk mindre forureninger eller mindre brande, kvalitetssikrer indsatslederen opgaveløsningen og sørger for den nødvendige afslutning af og opfølgning på indsatsen, herunder at der ikke efterlades en forurening på stedet og, at der sikres oplysninger om evt. skadevolder. Disse mindre hændelser varetages fremover af holdlederen som teknisk leder. Indsatsledervagten varetages af fem personer på skift, heraf fire fastansatte og en timelønnet. Generelt bistår redningsberedskabets døgnbemandede vagtcentral indsatslederen med bl.a. tilkald af ressourcer, indhentning af supplerende oplysninger, kommunikation med og overblik over indsatte styrker samt registrering af udrykningsdata. Ved større hændelser fungerer redningsberedskabets kommandovogn bemandet af det frivillige beredskab som støtte til indsatslederen. Derudover har redningsberedskabet mulighed for at etablere en kommandostation i redningsberedskabets stabsrum med deltagelse af f.eks. beredskabschefen eller en vagtfri indsatsleder, så indsatslederen på skadestedet kan støttes med eksempelvis forslag om fremadrettet indsatstaktik ved længerevarende og/eller komplicerede hændelser. C. Bemandingsniveau Stigende problemer med bemanding på hverdage i dagtimerne Kolding Kommunes operative beredskab er hovedsageligt baseret på 5-minutsberedskab, dvs. brandfolk på tilkald, som skal kunne møde på station og afgå derfra i brandkøretøjerne inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. Det indebærer, at brandfolkene skal rekrutteres blandt folk, der bor eller arbejder tæt på stationen. Som nævnt i afsnit 5.1.A underpunkt Fremtidige stationer er der problemer med utilstrækkeligt fremmøde af holdledere og brandmænd i dagtimerne på hverdage og i ferieperioder og det bliver generelt sværere og sværere at rekruttere brandfolk på tilkald i Danmark som helhed, især brandfolk, som kan være på tilkald i dagtimerne på hverdage. Det forstærkes af, at der er en tendens til, at tilknyttede tilkaldebrandfolk ændrer hovedarbejdssted enten midlertidigt eller permanent, hvilket forstærker udfordringerne med svingende bemandingsniveau på stationerne hovedsageligt i dagtimerne på hverdage. Derudover har en del af brandfolkene oplevet problemer i forhold til deres hovedarbejdsgiver, idet arbejdsgiverne helst ikke ser, at medarbejderen skal af sted i forbindelse med en alarm i arbejdstiden. Der er således behov for, at der sker en bearbejdelse af de lokale virksomheder i de forskellige stationers rekrutteringsområde. Det skal understreges, at denne udfordring selvsagt også omfatter holdledere, der ifølge gældende regler skal afgå sammen med førsteudrykningen af hensyn til ledelse af brandmandskabet og den tekniske ledelse på skadestedet i tilfælde af, at indsatslederen ikke møder på skadestedet som den første. 13

14 Der pågår overvejelser om at tænke personale på de nuværende driftsafdelinger i Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld ind som ressource på hverdage i dagtimerne, men en sådan løsning øger antallet af brandmænd, der skal vedligeholde uddannelsen og opretholde en rutine, der er svær at opnå som følge af, at antallet af udrykninger kan være lavt. Nuværende model Den nuværende bemandingsmodel bygger overordnet på det operative beredskabs struktur dels fra før kommunesammenlægningen i 2007 og dels fra før, der kom nye regler for dimensionering af kommunale redningsberedskaber i Det indebærer, at der i høj grad køres med standardiserede udrykningssammensætninger frem for udrykningssammensætninger, der er tilpasset den enkelte alarmmelding, og at alle brandfolk i tilkaldemandskabet alarmeres ved alle alarmer frem for den del af styrken, der er behov for. Derudover kører hver station nogenlunde selvstændigt i deres eget udrykningsområde og der assisteres næsten udelukkende på tværs af stationerne ved særligt store eller komplekse hændelser. Dog får st. Aller altid og st. Stepping i tilfælde af forurenings- eller redningsopgaver assistance fra st. Tyrstrup. Denne model forudsætter stor styrke/normering på hver station, så der er tilstrækkeligt med mandskab i tilkaldestyrken og det er som nævnt et stigende problem at skaffe brandmandskab på tilkald, især i dagtimerne på hverdage. Fremtidig model Alternativet til den nuværende model for bemanding bygger overordnet på, at det operative beredskab tænkes som et samlet beredskab med seks baser, der rykker ud sammen på tværs af udrykningsområderne. Det bygges op med en hovedstation i Kolding og lokalstationer i de andre byer. Hovedstationen vil som i dag rumme hurtig udrykning på 1+3 samt 1+9 i tilkaldeberedskab døgnet rundt og lokalstationerne vil rumme 1+3 i tilkaldeberedskab undtaget st. Vamdrup og st. Tyrstrup, der vil rumme 1+5 i tilkaldeberedskab, og st. Aller med 0+2 i tilkaldeberedskab. Ud over assistance fra hovedstationen skal de andre stationer i højere grad rykke ud sammen, så f.eks. en udrykning i Lunderskov, der kræver mere end 1+3, automatisk vil medføre, at der pr. automatik afsendes det fornødne mandskab fra den anden station, der er nærmest skadestedet. Ved at organisere beredskab på denne måde med bl.a. fast assistance på tværs af stationerne, kan beredskabet håndtere mindst en lige så stor andel af udrykningerne som med den nuværende model. Normeringen på st. Tyrstrup fastholdes, idet stationen fortsat har ansvaret for at bemande redningsvognen, der dels løser rednings- og forureningsopgaver i st. Stepping og st. Allers udrykningsområder, og dels rykker ud med specialmateriel til frigørelsesopgaver i hele kommunen. Brandfolkene på stationen har igennem mange år haft specialopgaven med at frigøre fastklemte i forbindelse med trafikuheld, hvor der er impliceret større køretøjer. Stationen råder derfor over en svær redningsvogn med specialmateriel, kran og spil. Derudover har brandfolkene gennemgået særlige uddannelser og øvelser for at opretholde de nødvendige kompetencer. Placeringen af redningsvognen på st. Tyrstrup er således valgt ud fra nøje overvejelser. Holdleder som teknisk leder indføres i følgende 9 indsatssituationer for at frigøre ressourcer blandt det fastansatte personel: Affaldsoplag i det fri Brand Brand-Bil i det fri Brand-MC/Knallert 14

15 Container i det fri-brand Container-Mindre brand Min. forurening-mindre spild Min. forurening-v/fuh Skorst.brand-Hårdt tag Skraldespand i det fri-brand Den fremtidige model medfører af fordele: o o o Større fleksibilitet og robusthed i beredskabet, idet det samlede beredskab er mindre sårbart over for de stigende problemer med at rekruttere mandskab til tilkaldeberedskabet, da stationerne supplerer hinanden. Bedre udnyttelse af ressourcerne, idet der i højere grad køres med udrykningssammensætninger, der er tilpasset den enkelte alarmmelding frem for standard udrykningssammensætninger, og at der kun alarmeres den del af styrken, der er behov for frem for hele mandskabet samt at de forskellige stationers ressourcer benyttes på tværs af udrykningsområderne i højere grad. Flere udrykninger pr. brandmand, da der rykkes ud i andre udrykningsområder, hvilket øger rutinen og forbedrer den enkelte brandmands kompetencer. Sammenligning af nuværende og fremtidig model for bemanding Tabel 3 skematiserer den nuværende model og den fremtidige model (ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt). Som pt. Fremtidig model Station Styrke Bemanding* Bemanding* Kolding 1-minut minut minutsberedskaber Egne Supplement Lunderskov Vamdrup Tyrstrup (+ 1+5 redningsvogn) 1+5 (+ 1+5 redningsvogn) 1+3 Stepping Aller Assistancebehov udefra 7-8 gange om året 7-8 gange om året * Den styrke, som skal kunne afgå inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. Tabel 3: Fremtidige bemandingsniveauer for det operative beredskab i Kolding Kommune Ud over de nævnte ressourcer råder Kolding Brandvæsen over såkaldte stedlige beredskabsstyrker, som er lokale borgere i landzonen udstyret med personlig udrustning til indsats og en håndslukker og som er instrueret i elementær brandslukning, førstehjælp mv. De er tænkt som supplement ved f.eks. gård- og markbrande. De stedlige beredskabsstyrker har i de senere år kun været aktiveret i ganske få tilfælde og udgør ikke længere et nødvendigt element i brandsikkerheden på landet. Redningsberedskabets ressourceforbrug står ikke længere mål med udbyttet. 15

16 Handlingsplan Bemandingsniveauet og udrykningssammensætningen ændres på lokalstationerne med undtagelse af st. Aller. Den nye model evalueres efter 6 og 12 måneder. En evalueringsrapport sendes til Beredskabsstyrelsen. Normeringen bevares. Holdleder som teknisk leder indføres i 9 indsatssituationer. De stedlige beredskabsstyrker nedlægges ultimo 2011, og der takkes for indsatsen i forbindelse med det årlige møde. Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Ud over Kolding Kommunes eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærvedliggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der er aftale om gensidig vederlagsfri assistance med Fredericia, Vejle, Vejen og Haderslev. Overordnet set har Kolding Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Niveau 1: Det daglige beredskab Det daglige beredskab i Kolding Kommune, evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærvedliggende kommuner Nærmeste kommuner: Vejle, Vejen, Haderslev og Fredericia minutter Niveau 2: Støttepunkter Assisterer ved større brand-, rednings- og forureningsopgaver end hvad det daglige beredskab kan håndtere. Nærmeste støttepunkt: Fredericia 45 minutter Assistance ydes vederlagsfrit. Niveau 3: De statslige beredskabscentre Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Haderslev) maks. 45 minutter Assistance ydes vederlagsfrit. Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser Den opstillede model for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Kolding Kommune. 16

17 D. Køretøjer og materiel Tabel 5 viser de køretøjer og det materiel, som Kolding Brandvæsen pt. råder over, samt en oversigt over den fremtidige model. Ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt. Stationer Pt. Fremtidig model Kolding 2 autosprøjter med og L, 1 sæt frigørelse og 4 kemikaliedragter Lunderskov Vamdrup Tyrstrup 2 tankvogne med og L X Redningslift Miljøtrailer Båd Autosprøjte med L, 1 sæt frigørelse og hjertestarter Tankvogn med L Miljøtrailer Materielvogn Autosprøjte med L, 1 sæt frigørelse og hjertestarter Tankvogn med L og 2 kemikaliedragter Materielvogn X + ekstra sæt frigørelse + 2 hjertestartere + 1 termisk kamera X X X X Renoveres/udskiftes X X X + 1 termisk kamera X X X + 1 termisk kamera Tankvogn med L Udskiftes med ny tankvogn med L Redningsvogn med 2 sæt frigørelse Materielvogn Materieltrailer Stepping Autosprøjte med L Erstattes af tanksprøjte med L Tankvogn med L og hjertestarter. Tankvogn bibeholdes indtil større reparation er påkrævet Aller Autosprøjte med L X Autosprøjte med L og hjertestarter Redningsberedskabet Vandkapacitet I alt HSE med 200 L 4 indsatsleder/-tjenestevogne med 2 termiske kameraer X X X + 1 hjertestarter 1 indsatsleder-/tjenestevogn udgår L L ( L efter udfasning af tankvogn på st. Stepping) 7 autosprøjter og 1 HSE 6 tankvogne 1 redningslift 1 redningsvogn 3 materielvogne 1 materieltrailer 6 autosprøjter, 1 tanksprøjte og 1 HSE 5 tankvogne efter udfasning i Stepping 1 redningslift 1 redningsvogn 3 materielvogne 1 materieltrailer 17

18 Det friv. beredskab 2 miljøtrailere 1 båd 4 indsatsleder-/tjenestevogne 4 sæt frigørelse 6 kemikaliedragter 3 hjertestartere 2 termiske kameraer 3 mandskabsvogne og 1 kommandovogn 1 tender med frigørelse og 1 slangetender 6 trailere med henh. venteplads, pumpe-/belysning, materiel, generator, feltkomfur og kørestel 2 miljøtrailere 1 båd 3 indsatsleder-/tjenestevogne 5 sæt frigørelse 10 kemikaliedragter 7 hjertestartere 5 termiske kameraer - 1 sæt frigørelse Hver ændring uddybes i det nedenstående. Tankvogn på Station Lunderskov renoveres/udskiftes Tankvognen på Station Lunderskov står til udfasning i 2012 pga. alder og slitage. Chassiset forventes udskiftet til nyere brugt eller nyt, eller tankvognen udskiftes til en ny eller brugt tankvogn. Tankvogn på Station Tyrstrup udskiftes med ny tankvogn Tankvognen på st. Tyrstrup står til udfasning i 2012 pga. alder og slitage. Tankvognen udskiftes til en ny tankvogn; dels ud fra det samlede behov for tankvognskapacitet og dels ud fra et lokalt behov i kommunens syd/sydøstlige del. Autosprøjte og tankvogn på Station Stepping erstattes af tanksprøjte Begge køretøjer står til udfasning i hhv og 2011 pga. alder og slitage. I stedet for at erstatte køretøjerne med køretøjer magen til, erstattes de med én tanksprøjte, der er slukningskøretøj og tankvogn samlet i et køretøj. Tankvognen bibeholdes dog indtil en større reparation er påkrævet. Ekstra sæt frigørelse på Station Kolding Det ekstra sæt frigørelsesværktøj placeres på 2. sprøjten på Station Kolding med det formål at kunne garantere hurtig førsteindsats ved færdselsuheld med fastklemte i tilfælde af, at 1. sprøjten er optaget. Det ekstra sæt frigørelsesværktøj er i dag placeret ved det frivillige beredskab. Hjertestartere på autosprøjter på Station Kolding (2 stk.), Stepping (1 stk.) og Aller (1 stk.) Ved at have hjertestartere på de brandkøretøjer, der afgår først, vil der kunne ydes ekstra livreddende førstehjælp under indsats. 2 hjertestartere på st. Koldings autosprøjter medtages ved konkurrenceudsættelse af st. Kolding. Termiske kameraer på autosprøjter på Station Kolding, Vamdrup og Tyrstrup, i alt 3 ekstra Et termisk kamera er med til at optimere indsatser, hvor der skal foretages personeftersøgning eller indvendig brandslukning, da kameraet er med til, at man hurtigere kan lokalisere personen og brandstedet. Det vil således muliggøre en hurtig målrettet indsats. 18

19 1 termisk kamera på st. Koldings førstesprøjte medtages ved konkurrenceudsættelse af st. Kolding. Redningsberedskabet En indsatsleder-/tjenestevogn benyttes som udrykningskøretøj af vagthavende indsatsleder og som tjenestevogn af beredskabsinspektørerne i forbindelse med brandsyn og øvrige tilsyn, møder, kurser osv. Udskiftningsbehovet for indsatsleder-/tjenestevogne baserer sig på erfaringstal for maks. levetid under hensyntagen til drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Ud fra det nuværende aktivitetsniveau og den nødvendige driftssikkerhed bør antallet af indsatsleder-/tjenestevogne fastholdes, dog kan en tjenestevogn udgå i forbindelse med udskiftning af nedennævnte terrængående mandskabsvogn. Det frivillige beredskab Det frivillige beredskab råder over mandskabsvogne til transportopgaver i forbindelse med indsatser, øvrig opgaveløsning og uddannelsesaktiviteter. Den ene mandskabsvogn er firehjulstrukket/terrængående og står i beredskab til kørsel i ekstreme vejrsituationer og til fremførsel af nødgeneratoren og andre trailere med specialmateriel. Dette køretøj kan ved udskiftning indrettes og udstyres således, at køretøjet både kan stå til rådighed for det frivillige beredskab og indgå i vognparken til tjenestekørsel i forbindelse med brandsyn m.m. Drifts- og udviklingsplan for redningsberedskabets køretøjer Den eksisterende drifts- og udviklingsplan for redningsberedskabets køretøjer beskriver rækkefølgen for udskiftning af køretøjerne over de næste 20 år. Efter en konsekvensrettelse af planen på baggrund af ovenstående er der følgende planlagte udskiftninger inden for den kommende, 4-årige budgetlægningsperiode: Stationer Udskiftning Lunderskov Tankvogn (afklares i 2012) Tyrstrup Tankvogn i 2012 Stepping Tanksprøjte i 2012 Redningsberedskabet Indsatsleder-/tjenestevogn i 2013 Indsatsleder-/tjenestevogn i 2014 Det frivillige beredskab Mandskabsvogn 4x4 i 2012 Mandskabsvogn i 2015 Udskiftning af indsatsleder-/tjenestevogne og mandskabsvogn forventes alt andet lige at kunne finansieres over brandvæsnets driftsbudget, hvis der udskiftes ét køretøj om året. Gennemføres udskiftningerne ikke som planlagt, kompromitteres udrykningsparatheden og driftssikkerheden, og driftsudgifterne til vedligeholdelse af køretøjerne vil alt andet lige stige. Handlingsplan Køretøjerne udskiftes i overensstemmelse med den konsekvensrettede drifts- og udviklingsplan for redningsberedskabets køretøjer. Omplacering af specialmateriel iværksættes som beskrevet. Indkøb af specialmateriel iværksættes som beskrevet. Der udarbejdes en redegørelse af udnyttelsen af redningsvognen. 19

20 E. Vandforsyning Vandforsyningen til de operative opgaver er baseret på tankvognskapacitet (min. 4 tankvogne) og enkelte taktisk vigtige brandhaner med høj ydelseskapacitet. Den nødvendige tankvognskapacitet i kommunens redningsberedskab er fastlagt på baggrund af scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser beskrevet i bilag 2.3. Det fremgår af oplæg til kapacitetsniveauer (bilag 2.4), at 3 tankvogne som udgangspunkt er tilstrækkelige for vandforsyningen på brandstedet. Konklusionen er derfor, at det kommunale redningsberedskab i Kolding Kommune bør råde over mindst 4 tankvogne til håndtering af indsatserne, herunder større brande, og samtidige hændelser. Branddamme indgår ikke mere i vandforsyningskapaciteten. Brandhaner med lav ydelseskapacitet nedlægges efterhånden, som de slides ned og der vedligeholdes kun på enkelte taktisk vigtige brandhaner med høj ydelseskapacitet. Ved behov for yderligere vandforsyning end vandmængden medbragt på brandvæsenets egne køretøjer er det muligt at trække på kommunens egen slangetender og ekstra bæresprøjter, nabokommuners tankvognskapacitet og slangetendere (aftaler om gensidig, vederlagsfri assistance) samt niveau-2 og niveau-3 beredskaberne, jf. strategi for vandforsyning (bilag). F. Uddannelse og øvelse Brandmandskab Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængige af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En brandmand skal have gennemgået: Grundkursus i førstehjælp (12 timer) Grunduddannelse Indsats (74 timer), herunder håndtering af tilskadekomne og fællesuddannelse, og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus Ud over disse kurser skal en holdleder have gennemgået: Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer) Holdlederuddannelse Brand (185 timer) I alt ud over brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får vedligeholdt hele deres brandmandsuddannelse hen over en periode på fem år. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Indsatsledere Indsatsledere skal udover brandmands- og holdlederuddannelsen have gennemgået indsatslederuddannelsen (35 dage) og skal ligesom brandmandskabet og holdlederne deltage i de 12 årlige øvelser. Som beskrevet i afsnit 5.1.B om indsatslederfunktionen er indsatslederen ansvarlig for den tekniske ledelse af en indsats og er bemyndiget til at forvalte kommunens myndighedsansvar på skadestedet, bl.a. i forbindelse med forureningssager, hvor den kommunale miljømyndig- 20

21 hed ikke er til stede. Derudover skal vedkommende kunne vejlede i brand- og personsikkerhedsmæssige sager samt syne arrangementer og lign. For at kunne varetage disse opgaver bør en indsatsleder i Kolding Kommune ud over den lovpligtige uddannelse i indsatsledelse have gennemført følgende uddannelsesforløb eller tilsvarende: Brandteknisk byggesagsbehandling (20 dage) Kursus i forvaltningslov og offentlighedslov Kursus i samfundets beredskab (3 dage) Medietræning (0,5 dage) Kursus i udrykningskørsel (3 dage) Kursus i bådberedskab (2 dage) G. Det frivillige beredskab Der er ca. 40 aktive tilknyttet det frivillige beredskab i Kolding Kommune. Det frivillige beredskab udgør et supplement til udrykningsberedskabet inden for opgaver som: pumpeopgaver belysningsopgaver rensepunkt kommunikationsopgaver indkvartering og forplejning nøddrikkevandsforsyning nødstrømsforsyning af bl.a. kommunens plejecentre og IT-afdeling samarittervagt ved større arrangementer i kommunen kørsel for hjemmeplejen i ekstreme vejrsituationer Det frivillige beredskab er organiseret i følgende tjenestegrene: Samarittertjeneste Pionértjeneste Logistiktjeneste Kommunikationstjeneste Det frivillige beredskab har i 2010 deltaget i 10 indsatser og ageret samarittervagt fx ved koncerter så som Opera på Skamlingen samt deltaget i samarbejdsøvelser, kampagner, arrangementer og lign. svarende til i alt knap mandetimer og udgør således en integreret del af redningsberedskabet i Kolding Kommune. For at kunne medvirke i opgaveløsningen har de aktive medlemmer i det frivillige beredskab i løbet af 2010 dygtiggjort sig igennem lokale uddannelser svarende til knap mandetimer. Kommunen modtager refusion fra staten til gennemførelse af aktiviteter lokalt. Derudover dækker statslige midler udgifterne til kursusophold på Beredskabsstyrelsens uddannelsessteder. Kommunen har udgifter til stationen i Smedegade, køretøjer, materiel, uniformer, uddannelser m.m. Dertil kommer et ikke ubetydeligt ressourceforbrug blandt den fastansatte styrke til administration og servicering af det frivillige beredskab. Til gengæld supplerer det frivillige beredskab de primære udrykningsstyrker og leverer en slagkraftig styrke i forbindelse med længevarende og personaletunge indsatser. Det frivillige beredskab bidrager dermed til opretholdelse af et robust beredskab i kommunen. 21

22 Det er vurderet mere hensigtsmæssigt at placere kemikalieindsatsdragter og rensepunkt ved en af de andre stationer. Derfor overdrages udstyret til station Tyrstrup. Normeringen af det frivillige beredskab bør med de nuværende opgaver fastholdes. En del af ressourcerne bør fremover allokeres til forebyggende opgaver. Der oprettes derfor en forebyggelsestjeneste, der deltager i kampagner og andre forebyggende aktiviteter. H. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Kolding Brandvæsen håndterer primært dette gennem det frivillige beredskab og ved brug af skoler og haller som logi. I. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab Ressourcebehovet forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab er beskrevet i tabel 6. Opgaver relateret til det operative beredskab Ressourceforbrug i timer pr. år Ledelse af operativt personale, herunder HR-opgaver, vagtplanlægning mv. 490 Dataregistrering i ODIN 500 Indsatslederopgaver inden for almindelig arbejdstid 880 Administration af brandhaner mv. 370 Drift af radiokommunikation 300 IT og telefoni 180 Kursusaktivitet 490 Krisestyring i forbindelse med pludselig opståede hændelser 10 Administration af det frivillige beredskab 210 Øvelser 125 Samarbejde med øvrige 230 Arbejdsmiljø og sikkerhed 330 Pressekontakt, Pressemeddelelser 50 Vedligeholdelse af bygninger, køretøjer, materiel mv Behov i alt t = 4, 22 årsværk Tabel 6: Ressourcebehov forbundet med ledelse og administration af det operative beredskab Ressourcebehovet er opgjort ved først at opliste alle typer af opgaver, der løses i relation til det operative beredskab. Dernæst er ressourcebehov for hver enkelt type af opgave estimeret ved at opgøre det nuværende ressourceforbrug forbundet med håndtering af den pågældende opgave. Herefter er det samlede ressourceforbrug i timer opsummeret og omregnet til årsværk. 22

23 Handlingsplan Se under punkt Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter A. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. Igangsætning af aktiviteter og koordineret sagsbehandling sker i samarbejde med øvrige myndigheder. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen inden for redningsberedskabets område i Kolding Kommune gennem følgende aktiviteter: Opgave Ressourceforbrug i timer pr. år Lovpligtige brandsyn (846 i 2011) Brandpræventive tilsyn (55 i 2011) 135 Tematiserede brandsyn 0 Brandteknisk byggesagsbehandling 800 ABA-administration 115 Sagsbehandling iht. byggeloven 400 Fyrværkeritilladelser/anmeldelser 120 Anmeldelser af overnatninger mv. 100 Myndighedstilladelser af arrangementer 235 Beredskabsplan 85 Temaberedskabsplanlægning, herunder oversvømmelser og store vandmængder (spildevandsområdet og rådgiver), drikkevandsforsyning i samarbejde med milljøområdet (vandforsyningsplan) 60 Sikringsrum og dækningsgrave 60 Løbende opdatering af hjemmeside 100 Beredskabskommissionsmøder/forberedelse 200 Administration, herunder budgetlægning, økonomistyring, lønadministration, bogholderi Journalisering og arkivering 380 Afholdelse af interne møder i forvaltningen Revision af risikobaseret dimensionering 125 Risikovirksomheder 140 Instruktion, undervisning og uddannelse 150 Øvelser 80 Information og kampagner 30 Råd og vejledning fx om afbrænding 20 Behov i alt t = 5,26 årsværk Tabel 7: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver 23

24 Ressourcebehovet er opgjort ved først at opliste alle typer af opgaver, der løses i relation til de forebyggende myndighedsopgaver. Dernæst er ressourcebehov for hver enkelt type af opgave estimeret ved at opgøre det nuværende ressourceforbrug forbundet med håndtering af den pågældende opgave. Herefter er det samlede ressourceforbrug i timer opsummeret og omregnet til årsværk. Handlingsplan Se under punkt 5.3. B. Risikobaserede forebyggelsestiltag Blandt de risikokategorier, som risikoanalysen viste, at det kan være relevant at sætte yderligere fokus på forebyggelse indenfor, er det følgende kategorier, som skal prioriteres højest grundet den risiko, som kategorien udgør: Risikokategori i fokus Nuværende forebyggelses-tiltag Forslag til yderligere forebyggelsestiltag Virksomheder i forhold til ABAalarmer og bygningsbrande Bemandede pleje- og døgninstitutioner i forhold til ABAalarmer og bygningsbrande Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn på: Højlagre Brandfarlige virksomheder Uddannelse af hjælperøgdykkere på særlige virksomheder (sygehuset, Rockwool, Trapholt mv.) Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Skabelon til ordensregler for institutionen Yderligere målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn på: Kantiner Butikker Ved blinde alarmer gives skriftlig forklaring på årsag samt forslag til forebyggelse af blinde alarmer Skabelon til håndværkerinstrukser Information og uddannelse af driftsansvarlige Uddannelse af hjælperøgdykkere på flere af de særlige virksomheder Beredskabsplaner Evakueringsøvelser på virksomheden Yderligere målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Ved blinde alarmer gives skriftlig forklaring på årsag samt forslag til forebyggelse af blinde alarmer Brand- og evakueringsinstrukser og øvelser for personale Brandsyn og beredskabsplaner som bliver kombineret med øvelser Øget samarbejde med kommunens risikostyringsafdeling Undervisning i brandbekæmpelse og førstehjælp Snak med institutionsledere om brandsikker adfærd Trygfondens kampagne målrettet pleje- og døgninstitutioner 24

25 Belastede boligområder og skoler i forhold til bygnings- og containerbrande Afholdelse af evakueringsøvelser Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn på skoler Kampagne gennem boligforeninger vedr. hensigtsmæssig adfærd i forhold til at forebygge og begrænse brand Anbefaling om brandslukningsmateriel på hver etage Forebyggelsesaftener for beboerne gennem foreningen Yderligere målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn på skoler Holdningsbearbejdelse af ældre elever i samarbejde med SSP Afholdelse af evakueringsøvelser struktureres yderligere Kursus for skolepedellerne i brandsikker adfærd Snak med alle skoleledere om deres beredskabsplan Øget samarbejde med kommunens risikostyringsafdeling Indsats over for skoler i forhold til placering af containere Myndighedsbehandling af fyrværkerisalg/- affyring Tabel 8: Fokusområder for forebyggelsestiltag Risikobaserede forebyggelsestiltag skal tematiseres, så der gennemføres tiltag ud fra eksempelvis følgende prioritering: 1) Fokus på udvalgte virksomheder 2) Fokus på udvalgte skoler: brand- og evakueringsøvelser på udvalgte skoler i kommunen, som udgør særlig risiko 3) Fokus på institutioner: brand- og evakueringsøvelser på udvalgte institutioner, som udgør særlig risiko 4) Fokus på boligforeninger: kampagne i udvalgte belastede boligforeninger Denne prioritering skal løbende sammenholdes med og naturligt indgå i prioriteringen af de forebyggende myndighedsopgaver, idet den nuværende normering som udgangspunkt ikke levner mulighed for iværksættelse af de risikobaserede forebyggelsestiltag uden tilsidesættelse af andre opgaver. Handlingsplan Se under punkt Samlet administrativt ressourcebehov Redningsberedskabet er i dag normeret til følgende stillinger: 1 beredskabschef (37 timer) 4 beredskabsinspektører (4 x 37 timer) 1 assistent (37 timer) 25

26 1 beredskabsmester (37 timer) 2 fleksjobmedarbejdere (37 timer og 32,5 timer) Der er således ansat i alt 7 årsværk + to fleksjobbere. Her gælder det forbehold, at de to fleksjobmedarbejdere er ansat på særlige vilkår og derfor ikke bør medregnes 100%. Kolding Brandvæsen løser øvrige, administrative opgaver ud over opgaver, der relaterer sig til beredskabslovgivningen. Adm. skorstensfejervæsen 60 Administration Gudsø 60 Administration lufthavn 120 Fleet Management 130 Behov i alt 370 t = 0,23 årsværk Ansatte i kommunens centrale telefonomstilling, i den døgnbemandede vagtcentral, på kørselskontoret, i skorstensfejervæsenet, på Koldingegnens Lufthavn og i Beredskabssamvirke Gudsø er ikke medtaget i opgørelsen, da de ikke er omfattet af det, der skal fastlægges som del af det risikobaserede redningsberedskab. Det nuværende behov er: Opgaveområde Ressourceforbrug pt. Ressourcer til drift, administration og ledelse af det operative beredskab t = 4,22 årsværk Ressourcer til varetagelse af de forebyggende aktiviteter t = 5,26 årsværk Ressourcer til varetagelse af øvrige, administrative opgaver 370 t = 0,23 årsværk I alt t = 9,71 årsværk Der er således en forskel på (9,71 7 årsværk) = 2,71 årsværk mellem de nuværende ressourcer og det reelle ressourcebehov. Ved beregning af forskellen er de to fleksjobmedarbejdere ikke regnet med. Som led i revisionen af den risikobaserede dimensionering har Beredskabskommissionen vurderet det hensigtsmæssige i at ansætte en beredskabsmanager for at skabe balance mellem opgaver og ressourcer. Beredskabskommissionen har besluttet ikke at ansætte en beredskabsmanager. Til gengæld er det besluttet at allokere ressourcer til forvaltningen til varetagelse af de øvrige, administrative opgaver og at indføre holdleder som teknisk leder for at frigøre ressourcer blandt det fastansatte personel. 5.4 Serviceopgaver, som løses og kunne løses af redningsberedskabet Udover organisering af det operative og forebyggende beredskab skal serviceopgaver, som løses og som kunne løses af redningsberedskabet, tænkes ind i valget af model for beredskabet. Det operative beredskab løser ud over de akutte udrykninger til brand, miljø og redning, øvelser mv., i dag en række serviceopgaver, som er: 26

27 1. Vagtcentral døgnet rundt for Kolding kommune 2. Telefonomstilling for Kolding Kommune 3. Nødbehandlerenhed på Station Vamdrup (udkald til hjertestop og tilskadekomst samt assistance til tunge løft for hjemmeplejen) 4. Kørselskontor for Seniorforvaltningen og Socialforvaltningen 5. Administration af kommunens vognpark (fleet management) 6. Administration af Beredskabssamvirke Gudsø på vegne af Vejle, Fredericia og Kolding Kommuner 7. Administration af Koldingegnens Lufthavn 8. Administration af skorstensfejervæsen Derudover kunne det operative beredskab løse en række opgaver i dagtimerne, hvis normeringen afspejlede de nedennævnte ekstra opgaver. Der er således tale om opgaver, som heltidsansatte brandfolk ville kunne løse, når de ikke var på udrykning. Det skulle være opgaver, som Kolding Brandvæsen løste i samarbejde med den øvrige kommunale organisation i de tilfælde, hvor en sådan opgaveløsning skaber synergier og hvor der er kommunal interesse herfor samtidigt med, at der kan skabes et højere beredskab for samlet set færre midler. Det kunne være opgaver som: Intern post Eftersyn af brandmateriel på kommunale ejendomme Eftersyn af tyverialarmanlæg og automatiske brandsikringsanlæg på kommunale ejendomme Assistance til tunge løft for hjemmeplejen i hele kommunen Madudbringning for Seniorforvaltningen Auto- og cykelværksted for kommunale forvaltninger Vægteropgaver på kommunale bygninger Kollegastøtte for alle i kommunen Lagerarbejde, fx på Hjælpemiddeldepot Brand- og førstehjælpskurser for kommunale institutioner mv Nødbehandlerenhed Station Vamdrup har en nødbehandlerenhed, som kører ud til hjertestop og tilskadekomst samt til assistance til tunge løft for hjemmeplejen i et område, der nogenlunde svarer til udrykningsområdet. På et år kører enheden til ca. 80 tilskadekomster og tilfælde af hjertestop. Enheden assisterer hjemmeplejen ca. 50 gange om året mod betaling på godt 1.100,- kr. pr. gang. I resten af kommunen håndterer Falck assistance til tunge løft. Enheden udgøres af en mandskabsvogn med det nødvendige udstyr og bemandes af 2 nødbehandleruddannede brandmænd. Enheden kan ofte være hurtigere fremme end regionens ambulancer og dermed yde hurtigere, udvidet førstehjælp. Den supplerer det præhospitale beredskab og forudsætter pga. udrykning til hjertestop regionens tilladelse. Region Syddanmark har dog oplyst ikke at ville finansiere nødbehandlerenheden hverken helt eller delvist som en del af det præhospitale beredskab. 27

28 Ulemperne ved enheden er, at den er med til at forringe det operative beredskab, idet den bemandes af brandmandskabet, som så er optaget, når nødbehandlerenheden er rykket ud. Derudover medfører enheden en udgift for kommunen til køretøj, materiel, uniformering, uddannelse og vagtordning samt udkaldstimer. Årlig drift Udgifter (kr.) Vagtplan ,- Indtægter (kr.) Udkald , ,- Uddannelse (årlig vedligeholdelse af 15 brandmænd) ,- Materiel og uniform (løbende vedligeholdelse og udskiftning) ,- Køretøj ,- I alt , ,- Handlingsplan Den nuværende nødbehandlerordning i Vamdrup bevares. 28

29 6. Opsummering af handlingsplaner Det fastlagte mål for udrykningstiden overholdes i 98% af tilfældene. I 2011 udarbejdes der en oversigt over muligheder for en relokalisering af stationerne i Vamdrup og Stepping. Der sker en løbende monitorering af byudviklingen omkring st. Kolding, herunder o afdækning af tilkaldebrandfolks udfordringer med fremmøde. o opfølgning på køretøjers udrykningstider. o dialog med vejmyndighed om trafikregulerende muligheder. o løbende opfølgning på den fysiske ud- og ombygning af området. Der rettes fokus på tilkaldebrandfolks kompetencer og rutiner. Området omkring Frørup overgår til st. Steppings udrykningsområde. Området omkring Hjarup fastholdes i st. Vamdrups udrykningsområde. Bemandingsniveauet og udrykningssammensætningen ændres på lokalstationerne med undtagelse af st. Aller. Den nye model evalueres efter 6 og 12 måneder. En evalueringsrapport sendes til Beredskabsstyrelsen. Normeringen bevares. Holdleder som teknisk leder indføres i 9 indsatssituationer. De stedlige beredskabsstyrker nedlægges ultimo 2011, og der takkes for indsatsen i forbindelse med det årlige møde. Køretøjerne udskiftes i overensstemmelse med den konsekvensrettede drifts- og udviklingsplan for redningsberedskabets køretøjer. Omplacering af specialmateriel iværksættes som beskrevet. Indkøb af specialmateriel iværksættes som beskrevet. Der udarbejdes en redegørelse af udnyttelsen af redningsvognen. Den nuværende nødbehandlerordning i Vamdrup bevares. 29