Overenskomstforhandlingerne 2012 LO/DA-området. Vurdering af aftalernes omkostning

Transkript

1 Overenskomstforhandlingerne 2012 LO/DA-området September 2012

2 Kolofon: Titel: Overenskomstforhandlingerne 2012 LO/DAområdet Undertitel: Udgivelsesdato: 31. juli 2012 Redaktion/forfatter: sjoe/llr/bla LO-sagsnr.: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse 1. HOVEDRESULTATER METODEN... 8 BILAG 1. BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN HÅNDVÆRKEROVERENSKOMSTERNE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN I ALT BILAG 2. FREMSTILLINGSVIRKSOMHED INDUSTRIOVERENSKOMSTEN MELLEM DI OG CO-I NNF S SLAGTERIOVERENSKOMST MED DANSK INDUSTRI TRÆETS OVERENSKOMST MELLEM TIB OG DI SAMLET FREMSTILLINGSVIRKSOMHED BILAG 3. SERVICEPRÆGEDE ERHVERV TRANSPORTOMRÅDET RENGØRINGSOMRÅDET MELLEM SBA/DI OG 3F/DFF HK S BUTIKSOVERENSKOMST MED DANSK ERHVERV SERVICEPRÆGEDE ERHVERV I ALT

4 1. Hovedresultater Lønstigninger i referenceforløbet på mellem 1 og 1½ pct. om året Lønrelaterede dele udgør knap 90 pct. af stigningen Overenskomsterne på LO/DA-området, der blev fornyet den 1. marts 2012, er beregnet til at have en samlet årlig omkostningsvirkning mellem 1 og 1½ pct. i de kommende to år, når der anvendes sædvanlige forudsætninger om gennemslaget på den lokale løndannelse, jf. figur 1.1. De beregnede stigninger i omkostningerne er dermed lidt lavere i den kommende overenskomstperiode, end i den foregående overenskomstperiode, hvilket selvfølgelig skal ses i forhold til den økonomiske krise. I gennemsnit udgør den årlige stigning i lønmodtagernes fortjeneste lidt over 1,3 pct. Lønstigninger bidrager til knap 1,3 pct., mens bidraget fra de ikkelønrelaterede dele ifølge aftalerne vil udgøre omkring 0,1 pct.- point De ikke-lønrelaterede elementer består primært af en udvidelse af pensionsdækningen til årige samt en nedsættelse af anciennitetskravet til løn under sygdom. Derudover er bidragene til uddannelsesfonde udvidet i de fleste af overenskomsterne. Figur 1.1. Udviklingen i branchefordelte referenceforløb på LO/DA-området Kilde: Egne beregninger. FIU-bidrag Hertil kommer omkostninger på 0,01 pct. pr. år i forbindelse med mæglingsforslaget i form af en forhøjelse af bidraget til LO/DA Udviklingsfonden på 4 øre, hvoraf tre fjerdedele tilfalder lønmodtagersiden. 4

5 Lidt højere lønstigninger i overenskomstens første år De beregnede stigninger i fortjenesten på LO/DA-området er samlet set vurderet til at have en årlig omkostningsvirkning på 1,34 pct. i første overenskomstår og 1,32 pct. i andet overenskomstår, jf. tabel 1.1. De fleste elementer af overenskomsterne falder enten fuldt ud eller i større omfang i første år. Tabel 1.1. Samlede stigninger i referenceforløbene på LO/DA-området Vægt 2012/ / Pct Fremstillingsvirksomhed 0,46 1,30 1,27 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,23 1,28 1,24 Serviceprægede erhverv 0,32 1,45 1,47 Hele LO/DA-området 1,00 1,34 1,32 Kilde: Egne beregninger. Anm.: dækker overenskomstperiodens første år. Altså stigningen fra perioden 2. kvartal kvartal 2012 til den efterfølgende årsperiode. Kraftigt fald i lønstigninger Efter en periode i 2008 med lønstigninger væsentligt over referenceforløbets lønstigninger faldt den samlede lønstigningstakt på DA-området kraftigt i starten af 2009 som følge af den økonomiske krise, jf. figur 1.2. I 2011 har lønstigningerne ligget stabilt på 2,0 pct., men de faldt i 1. halvår til 1,7 pct., hvilket i 1. kvartal var lidt under referenceforløbet og i 2. kvartal lidt over. Figur 1.2. Fortjeneste på DA-området og referenceforløbet på LO/DA-området Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Faktisk lønstigning ligger nogenlunde på referenceforløbet Den samlede faktiske lønstigning på DA-området har ligget nogenlunde på niveau med det, der har været beregnet på LO/DAområdet gennem sidste del af 2011, men i 1. kvartal faldt den lidt under. Fremadrettet forventes en lokal løndannelse, der vil ligge lidt over de beregnede omkostninger i referenceforløbet 5

6 Historisk ganske pæn sammenhæng Mere stabil økonomi Sammenhængen mellem overenskomsternes beregnede omkostningsvirkning og de faktiske lønstigninger har historisk været forholdsvis pæn, jf. figur 1.3. Kvartal for kvartal kan der være relativt store forskelle gående fra 1¼ pct.-point i 2. kvartal 2002 til -¾ pct.-point i 4. kvartal I sidste halvdel af 2009 lå de faktiske lønstigningstakter imidlertid omkring 1 pct.-point under overenskomsternes lønstigningstakter, mens de i 2010 lå omkring 1 pct over. I 2011 har de faktiske lønstigninger ligget pænt oven i de beregnede. Set over overenskomstperioderne er der imidlertid en god overensstemmelse. Der er således ikke nogen systematisk afvigelse mellem de faktiske lønstigninger og de beregnede omkostningsstigninger. Efter en periode med kraftig højkonjunktur, hvor beskæftigelsen steg til nye højder, og arbejdsløsheden nåede ned omkring niveauet fra 1970 erne, er det gået hastigt den modsatte vej de seneste par år. Dansk økonomi er ramt af finanskrisen, som har indebåret, at mange virksomheder er økonomisk trængte, og mange medarbejdere er blevet fyret. Den private beskæftigelse er faldet markant, især i bygge og anlægsbranchen og i fremstillingserhvervene, og arbejdsløsheden er steget betydeligt. Det gav sig udslag i, at lønstigningerne har været under de beregnede lønstigninger i referenceforløbet. De senere år har budt på mere stabilitet i beskæftigelsen og derfor ser man også en større sammenhæng mellem faktiske stigninger og referenceforløbet. 1 Forskellen på 1,6 pct.-point i 2. kvartal 2008 skyldes delvist, at de lokale forhandlinger i 2007 blev forsinkede og de faktiske årlige lønstigninger fra 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2008 derfor indeholdt to lønreguleringer. 6

7 Figur 1.3. Forskel mellem timefortjeneste på DA-området og referenceforløbet på LO/DA-området Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Beregnede omkostninger er forholdsvis usikre pejlemærker for den faktiske lønudvikling Beregninger baseret på overenskomsternes omkostningselementer er alene at opfatte som en indikator for den faktiske omkostningsudvikling. En væsentlig kilde til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og de beregnede lønstigninger vil således være, at der på størstedelen af overenskomstområderne alene bliver fastsat mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af konjunktur- og konkurrencesituationen samt muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. En anden årsag til eventuelle forskelle på udviklingen i aftaleomkostningerne og lønstigningstakterne i DA s KonjunkturStatistik er, at de beregnede aftaleomkostninger kun dækker LO-grupperne. Det betyder, at der særligt på funktionærsiden er grupper, der indgår i DA s opgørelse, men ikke er dækket af LO-overenskomster. De vigtigste grupper, som ikke er medtaget i beregningerne af aftaleomkostningerne, er personer, der udøver ledelse på øverste plan eller, som udfører arbejde, der kræver færdigheder på akademisk niveau. Dertil kommer, at der på funktionærområdet er en række overenskomster helt uden lønsats. Den største er funktionæroverenskomsten mellem Dansk Industri og CO-industri. Disse overenskomster indgår ikke i opgørelsen af aftaleomkostningerne, men de er medtaget i opgørelserne af den faktiske lønudvikling. 7

8 2. Metoden Opgørelse af omkostninger Ikke alle overenskomster indgår Omkostninger er indregnet på det aftalte tidspunkt Omkostningsbegreb er samlet fortjeneste inkl. genetillæg Fuld brug af barsel Lokale lønforhandlinger... kan forstyrre tidsbilledet Formålet med opgørelsen er ikke at lave en decideret lønprognose for den kommende overenskomstperiode. Metoden indebærer, at det alene er overenskomstaftalernes omkostningsvirkning, der bliver opgjort. Opgørelsen af de beregnede omkostninger tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 11 udvalgte områder. Ifølge DA s Overenskomststatistik 2010 indgår der således ca fuldtidsansatte i opgørelsen. Samtlige omkostningsvirkninger er placeret i den måned, de træder i kraft. Det indebærer en temmelig præcis placering af omkostningsvirkningen i de tilfælde, hvor der er tale om forøget betaling ved sygdom, barsel m.v. Samtidig vil det på områder med normalløn være en god tilnærmelse til den faktiske tidsmæssige placering af lønforhøjelsen. Omkostningsbegrebet er samlet fortjeneste inkl. genetillæg. Det vil sige, at alle betalinger vedrørende løn, pension, gene og fravær indgår i beregningerne. Dertil kommer omkostninger forbundet med introduktionen af fratrædelsesgodtgørelser, Det betyder, at der er elementer i overenskomstforligene, som ikke er medtaget i opgørelsen. Det gælder ret til selvvalgt uddannelse med lønkompensation, uddannelse i øvrigt, implementering af ligelønsloven, styrkelse af indsatsen mod social dumping og styrkelse af tillidsmandsinstitutionen, samt sundheds- og gruppelivsforsikringer. Eventuelle adfærdsændringer fx i forbindelse med forhøjelse af løn under sygdom eller ændret fleksibilitet er heller ikke medregnet. I vurderingen af omkostningerne er det forudsat, at mændene udnytter den fulde ret til at afholde den øremærkede barselsorlov på 4 uger. På områder med mindste- og minimalløn vil de lokale lønforhandlinger, der bestemmer de faktiske lønstigninger, typisk ligge i forlængelse af tidspunktet for stigningen i den overenskomstfastsatte minimalløn. Derfor vil den tidsmæssige placering af en stigning i mindste- og minimallønnen typisk ikke være sammenfaldende med den faktiske lønstigning for personer på mindste- eller minimalløn. Forskydningen af de faktiske lønstigninger i forhold til de beregnede kan også ses af opgørelserne, hvor der kvartal for kvartal kan være større afvigelser, jf. fx udviklingen i 2. kvartal Over hele overenskomstperioden er der imidlertid, som nævnt ovenfor, en 8

9 Fuldt relativt gennemslag Genetillæg Pension inkl. ændringer i anciennitetskrav m.v. Lønstigninger fordelt på akkord og timeløn Metoden viser overhæng og tidsmæssig placering pæn sammenhæng mellem de beregnede og de faktiske omkostninger. På mindstebetalings- og minimallønsområderne er der regnet med fuldt relativt gennemslag. Det antages således, at den gennemsnitlige løn (ekskl. gene- og overtidsbetalinger) stiger lige så meget som mindste- og minimallønnen. Det samme gør sig gældende på områder med normalløn, hvor det også er antaget, at den gennemsnitlige løn stiger lige så meget som normallønnen. I den udstrækning, der ydes individuelle tillæg, er de således antaget at vokse med samme procentsats som normallønnen. Der er med andre ord forudsat en uændret lønstruktur. Ved ændringer i betalinger for gene-, overtid og forskudt tid, vægtes ændringerne med den andel af fortjenesten, som disse løndele udgør. Nedsættelsen af anciennitetskravet til pensionsindbetalinger er indregnet i omkostningsvirkningen af pension. Ved eventuelle stigninger i pensionsbidraget er omkostningsvirkningerne korrigeret for anciennitetskravenes omkostningsdæmpende effekter. Endvidere indebærer pensionsordningernes størrelse efterhånden, at det har en vis betydning, at den hidtidige pensionsindbetaling optræder som dødvægt i forbindelse med beregning af den samlede omkostningsstigning ved udvidelse af pensionsindbetalingerne, idet der ikke betales pension af pensionsbidrag. Ved ændringer i akkordsatserne er den procentvise andel, som akkordarbejdet udgør, brugt som vægt i forhold til selve omkostningsberegningen. Den resterende andel af arbejdet antages udført på timeløn, og omkostningsvirkningen af stigninger i lønnen er derfor beregnet med baggrund i dette. I modsætning til en simpel beregning over overenskomstperioden tager denne metode højde for omkostningsforskydninger, der rækker ind over næste overenskomstperiode - det såkaldte overhæng. Samtidig kan tidsterminerne for omkostningsforøgende elementer betyde, at der i et enkelt kvartal sker det, at en stor del af omkostningsforøgelserne er bortfaldet, fordi der er gået et år. 9

10 Bilag 1. Bygge- og anlægssektoren Omfatter samlet personer Overenskomsterne, der indgår i opgørelsen inden for bygge- og anlægssektoren, omfatter i alt omkring fuldtidspersoner. Det drejer sig om fire overenskomster, der involverer 3F, Malerforbundet, El-forbundet samt Blik- og Rørarbejderforbundet Håndværkeroverenskomsterne Omfatter personer Håndværkernes lønstigninger følger næsten samme mønster Mere fleksibel forældreorlov Reduceret aldersgrænse for pension Kun små udsving i overenskomstperioden På håndværkerområdet er medtaget i alt ca fuldtidsbeskæftigede i opgørelsen fordelt på tre overenskomster. Det drejer sig om Malerforbundet, El-Forbundet samt Blik- og Rørarbejderforbundet. Der bliver også foretaget beregninger for murer og tømrere, men det foregår i sammenhæng med beregningen af 3F s fælles forhandlinger med dansk byggeri, jf. nedenfor. Minimallønssatserne bliver i alle overenskomsterne hævet hver den 1. marts 2011 med 1,35 kr. og den 1. marts 2012 med 1,35 kr. Samtlige satser for forskudt tid og skiftehold forhøjes 1. marts 2011 og 1. marts 2012 med 1,4 pct. Akkordpriserne er overvejende aftalt til at stige med 1,2 pct. pr. 1. marts eller 1. juli 2012 og med 1,3 pct. den 1. marts VVSoverenskomsten er dog reguleret i mæglingsforslaget, og der er derfor ikke sket noget løft i prislisterne. Reglerne for afholdelse af forældreorlov er gjort mere fleksible, samtidig er der også sket et løft i den maksimale betaling på nogle af håndværkeroverenskomsterne.. Rettigheder for pension er blevet udvidet til at gælde for årige på alle overenskomster. Samtidig er der sikret en højere pensionsindbetaling for kvinder under barsel. Håndværkeroverenskomsterne er kendetegnet ved meget beskedne udsving hen over overenskomstperioden. De samlede lønninger er også blevet relativt lave. Det skyldes dels den forholdsvis høje mindsteløn, der er på mange af overenskomsterne, og samtidig trækker den manglende regulering af prislisterne i VVS-overenskomsten ned, jf. figur B

11 Figur B1.1. Stigninger i referenceforløb, håndværkeroverenskomster Anm.: Opgørelsen af de beregnede omkostninger er baseret på fire overenskomstmæssigt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid, fratrædelsesgodtgørelse samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien Øvrige. Dermed er der elementer i overenskomstforligene fx ret til selvvalgt uddannelse med løn og styrkelse af tillidsmandsinstitutionen som ikke er medtaget i beregningerne. Kilde: Egne beregninger Bygge- og anlægsarbejdere Omfatter personer Lønstigning på i alt 2,70 kr. Mere fleksibel forældreorlov Reduceret aldersgrænse for pension På dette område er der medtaget flere overenskomster mellem 3F og Dansk Byggeri samt den overenskomst der tidligere blev indgået mellem TIB og dansk byggeri samt murere. Der er ca fuldtidsbeskæftigede inden for dette overenskomstområde. Der er aftalt stigning i mindstebetalingen på 1,35 kr. den 1. marts 2012 og den 1. marts Herefter udgør mindstebetalingen 115,20 kr. pr. time. Akkordsatserne forhøjes med 1,2 pct. 1. marts 2012 og med yderligere 1,3 pct. den 1. marts Minutfaktorerne forhøjes med i alt 6 øre fordelt på 3 øre den 1. marts 2012 og 3 øre den 1. marts Samtlige satser for genetillæg, forskudt tid og skiftehold forhøjes med 1,4 pct. den 1. marts 2012 og den 1. marts Reglerne for afholdelse af forældreorlov er også her gjort mere fleksibel, samtidig er der også sket et løft i den maksimale betaling på nogle af håndværkeroverenskomsterne.. Rettigheder for pension er blevet udvidet til at gælde for årige på alle overenskomster. Samtidig er der sikret en højere pensionsindbetaling for kvinder under barsel. 11

12 Uddannelse og samarbejde Lave lønstigninger Der er endvidere aftalt en forøgelse af bidraget til samarbejds- og uddannelsesfonden på 5 øre. På samme vis som for håndværkeroverenskomsterne er der relativt lave omkostningsbidrag fra lønningerne i den kommende overenskomstperiode. Figur B1.2. Stigninger i referenceforløb for ikke-faglærte bygge- og anlægsarbejdere Anm.: Se anm. til figur B1.1. Kilde: Egne beregninger Bygge- og anlægssektoren i alt Stigningstakt er højst i andet år De samlede beregnede omkostninger i bygge- og anlægssektoren er i første overenskomstår beregnet til 1,28 pct. I overenskomstperiodens sidste år er omkostningsvirkningen opgjort til 1,24 pct., jf. tabel B1.1. Tabel B1.1. Bygge- og anlægssektoren, overenskomstperioden Vægt 2012/ / Pct Maler 0,08 1,27 1,25 VVS 0,08 0,95 0,95 El 0,18 1,22 1,21 Ikke-faglært 0,66 1,33 1,28 I alt 1,00 1,28 1,24 Kilde: DA og egne beregninger. 12

13 Faktisk lønstigning under de beregnede stigninger Gennem hele 2011 og i 1. kvartal 2012 har lønstigningerne i byggeriet ligget under de beregnede stigninger, mens de i 2. kvartal lå lige under de beregnede lønstigninger i den nuværende overenskomstperiode, jf. figur B1.3. Figur B1.3. Beregnet og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Kilde: DA og egne beregninger. 13

14 Bilag 2. Fremstillingsvirksomhed Omfatter i alt personer med industriens overenskomst som den største Overenskomsterne, der indgår i opgørelsen inden for fremstillingsvirksomhed, omfatter i alt omkring fuldtidsbeskæftigede. Det drejer sig først og fremmest om den store industrioverenskomst, der alene omfatter omkring personer. Derudover har NNF en overenskomst med Dansk Industri på slagteriområdet omfattende omkring fuldtidspersoner. Endeligt er der ca fuldtidsbeskæftigede på overenskomsten mellem Træets Arbejdsgiverforening organiseret under Dansk Industri og 3F Industrioverenskomsten mellem DI og CO-industri DI og COindustri traditionen tro det første forlig Arbejderforliget førte til stigning i mindstesatsen Pension til årige Anciennitet til løn under sygdom reduceres Stigning på 1,3 pct. Det store industriområde var traditionen tro det første forlig, der blev indgået på LO/DA-området ved fornyelsen i Forliget fastlagde hermed nogle økonomiske retningslinjer i forhold til de øvrige områder samt overenskomstens løbetid på to år. Industrien fik derudover betydning for de øvrige områder i relation til i nedsættelsen af aldersgrænsen ved pensionsindbetalinger og fleksibiliteten i barselsorloven. Mindstebetalingssatsen hæves med 1,35 kr. den 1. marts 2012 og yderligere 1,35 kr. den 1. marts 2013 således, at niveauet for mindstebetalingen ender på 108,70 kr. pr. time. Samtlige satser for forskudt tid og skiftehold bliver forhøjet med 1,4 pct. den 1. marts 2012 og den 1. marts Aftalen sikrede en udvidelse af rettighederne til pension til nu også at gælde for årige. Derudover blev forældreorloven gjort mere fleksibel, og der skete et løft i kvinders pensionsindbetaling under barselsorlov. Anciennitetskravet til løn under sygdom reduceres fra de nuværende 9 mdr. til 6 mdr., mens der indføres en genindtræden i ancienniteten, hvis man genansættes på samme virksomhed inden for 9 måneder, der er her tale om en udvidelse i en tidligere bestemmelse om genansættelse inden for 6 måneder. Derudover blev det aftalt at hæve bidraget til uddannelses- og samarbejdsfonden med 5 øre pr. time. Generelt ligger referenceforløbets omkostningsstigninger på omkring 1,3 pct., jf. figur B

15 Figur B2.1. Stigninger i referenceforløb, CO-industri og DI Overenskomstforhandlingerne 2012 LO/DA-området Anm.: Se anm. til figur B1.1. Kilde: Egne beregninger NNF s slagterioverenskomst med Dansk Industri Normalløn på slagterierne Fleksibel barselsorlov og højere betaling Højere bidrag til uddannelse Omkostninger stiger med 1½ til 1¾ pct. Denne overenskomst har i modsætning til overenskomsten under CO-industri normalløn. Normallønssatserne forhøjes med 1,60 kr. pr. time den 1. marts 2012, og med yderligere 1,85 kr. den 1. marts 2013, mens alle satser for genebetaling øges med 1,4 pct. den 1. marts 2012 og den første marts Løn under barsel er udvidet til maksimalt 140 kr., og samtidig er reglerne gjort mere fleksible. I barselsorloven er der også indført et højere pensionsbidrag for kvinder. På slagterierne er der ligesom i industrien sket en reduktion i anciennitetskravet til løn under sygdom. Det reduceres fra 12 måneder til 9 måneder, og der indføres en ny bestemmelse om generhvervelse af anciennitet ved genansættelse inden for 9 måneder. Bidraget til Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond hæves fra 20 øre til 25 øre pr. time. Samlet er der tale om omkostningsforøgelser på ca. 1 pct. i første år af overenskomstperioden og med ca. 1,1 pct. i det andet år af perioden. Den forholdsvis lave procentvise stigning er et resultat af den forholdsvis høje grundløn, der er på slagterierne, jf. figur B

16 Figur B2.2. Stigninger i referenceforløb, slagteriområdet Anm.: Kilde: Se anm. til figur B1.1. Egne beregninger Træets overenskomst mellem TIB og DI Minimalløn stiger 2,85 kr. Fleksibel forældreorlov pension øget løn under sygdom... forbedrede anciennitesbestemmelser og højere bidrag Træets Overenskomst følger i store træk arbejderforliget mellem DI og CO-industri. Minimallønnen hæves med 1,35 kr. den 1. marts 2012 og med yderligere 1,35 kr. den 1. marts Satsen er dermed på 108,70 kr. pr. time i overenskomstperiodens sidste år. Akkordsatserne følger byggeriet og hæves med 1,2 pct. den 1. marts 2012 og med yderligere 1,3 pct. den 1. marts Samtlige satser for forskudt tid og skiftehold forhøjes med 1,4 pct. den 1. marts 2012 og den 1. marts Forældreorloven gøres mere fleksibel, maksimumsbetalingen hæves til 140 kr. og der bliver indført et højere pensionsbidrag til kvinder på barselsorlov. Endelig bliver pension udvidet til at dække årige. Den maksimale betaling under sygdom øges med i alt 1,10 kr. pr. time den 1. marts 2012 og med yderligere 1,25 kr. den 1. marts Herefter er den maksimale betaling pr. time 139,85 kr. Ligesom for industriens arbejdere nedsættes kravet til anciennitet ved løn under sygdom til 6 måneder mod tidligere 9 måneder, mens tidligere optjent anciennitet bliver bibeholdt ved genansættelse inden for 15 måneder, hvor det tidligere var 12 måneder. Der er aftalt et ekstra bidrag til Træets Uddannelses- og udviklingsfond. Det hæves med 5 øre 1. marts

17 Omkostninger omkring 1,3 til 1,4 pct. De årlige beregnede omkostningsstigninger udgør omkring 1,4 pct. i overenskomstperiodens første år, og falder til ca. 1,3 pct. i periodens andet år, jf. figur B2.3. Figur B2.3. Beregnede omkostninger, Træindustrien Anm.: Se anm. til figur B1.1. Kilde: Egne beregninger Samlet fremstillingsvirksomhed Domineret af industrioverenskomsten Overenskomsten mellem CO-industri og DI udgør over 90 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede inden for fremstillingsvirksomhed, jf. tabel B.2.1. Hele sektoren er således kraftigt påvirket af industriens overenskomst. Inden for fremstillingsvirksomhed er de årlige omkostnings-stigninger beregnet til ca. 1,3 i begge år. Tabel B2.1. Fremstillingsvirksomhed, overenskomstperioden, Vægt 2012/ / Pct Industrien 0,91 1,31 1,27 NNF/DI 0,03 0,98 1,10 TIB/DI 0,06 1,38 1,32 I alt 1,00 1,30 1,27 Kilde: DA og egne beregninger. Faktisk lønstigning ligger lavere Inden for fremstillingsvirksomhed viste lønstigningstakten en markant faldende tendens efter 2. kvartal 2008, og lønstigningerne faldt til et niveau lavere, end de i referenceforløbet beregnede, jf. figur 2.4. Gennem 2010 lykkedes det ved de lokal lønforhandlingerne at få større stigninger igennem, men i 1. kvartal 2012 lå løn- 17

18 stigningen igen under referenceforløbet, mens den i 2. kvartal 2012 lå lidt over. Figur B2.4. Beregnet og faktisk lønudvikling, fremstillingsvirksomhed Kilde: DA og egne beregninger. 18

19 Bilag 3. Serviceprægede erhverv Omfatter ca personer I opgørelsen af aftaleomkostningerne er der medtaget i alt ca fuldtidsbeskæftigede fordelt med ca inden for to overenskomster på transportområdet, omkring inden for rengøring og i butikssektoren Transportområdet på normalløn reguleres med 3,85 kr. Tillæg for forskudt tid stiger Pension til årige Anciennitet til løn under sygdom redueres Omkostninger er opgjort til omkring 1½ pct. pr. år Fællesoverenskomsten på transportområdet mellem 3F og DI omfatter i alt ca fuldtidsbeskæftigede, mens overenskomsten mellem 3F og ATL omfatter fuldtidsbeskæftigede. Der er tale om normallønsoverenskomster. De to overenskomstfornyelser er relativt identiske og i det følgende gennemgås primært fællesoverenskomsten. Hvor overenskomsten mellem 3F og ATL afviger, nævnes dette. Normallønnen hæves med 1,60 kr. den 1. marts 2012 samt med 1,85 kr. den 1. marts Tillæg for holddrift øges med 1,4 pct. den 1. marts 2012 og den 1. marts Herudover sker der i fællesoverenskomsten en forøgelse af morgensatsen med 1,05 kr. Aftensatsen øges med 0,90 kr. og natsatsen med 2,05 kr. I ATL-overenskomsten øges aftensatsen med 1,00 kr., mens natsatsen hæves med 1,10 kr. Aftalen sikrede en udvidelse af rettighederne til pension til nu også at gælde for årige. Derudover blev forældreorloven gjort mere fleksibel, og der skete et løft i kvinders pensionsindbetaling under barselsorlov. Anciennitetskravet til løn under sygdom reduceres fra de nuværende 9 mdr. til 6 mdr., mens der indføres en genindtræden i ancienniteten, hvis man genansættes på samme virksomhed inden for 9 måneder; der er her tale om en udvidelse i en tidligere bestemmelse om genansættelse inden for 6 måneder. Derudover blev det aftalt at hæve bidraget til uddannelses- og samarbejdsfonden med 260 kr. De årlige omkostningsstigninger er beregnet til omkring 1½ pct. i begge år i overenskomstperioden. Der er dermed tale om en reduktion i de beregnede omkostningsstigninger i forhold til sidste del af forrige overenskomstperiode, jf. figur B

20 Figur B3.1. Beregnede omkostninger, 3F/DI (Fællesoverenskomsten for transport) Anm.: Se anm. til figur B1.1. Kilde: Egne beregninger Rengøringsområdet mellem SBA/DI og 3F/DFF Normalløn på rengøring Normal- og præstationsløn hæves Bedre forældreorlov Ny sundhedsordning Omkostninger vokser 1,4 pct. om året Overenskomsten mellem på den ene side 3F og Dansk Funktionærforbund samt Servicebranchens Arbejdsgiverforening og Dansk Industri på den anden side er normallønsområde. Normal- og præstationslønnen stiger med 1,60 kr. den 1. marts 2012 og med yderligere 1,85 kr. den 1. marts Endvidere forhøjes aftentillægget med i alt 2,79 pct. og nattillægget med 2,84 pct. Det sker i to omgange den 1. marts 2012 og den 1. marts Forældreorloven bliver gjort mere fleksibel og betalingen hæves til maksimalt 140 kr., og der sker et løft i kvinders pensionsindbetaling under barselsorlov. Der indføres en sundhedsordning, hvor arbejdsgiver indbetaler 0,15 pct., mens bidraget til udviklingsfonden hæves med 4 øre. Samlet er de gennemsnitlige årlige lønstigninger på ca. 1,4 pct. i de to år, jf. figur B3.2. Med lidt højere stigninger i andet år af overenskomstperioden. 20

21 Figur B3.2. Referenceforløb, rengøringsområdet Overenskomstforhandlingerne 2012 LO/DA-området Anm.: Se anm. til figur B1.1. Kilde: Egne beregninger HK s butiksoverenskomst med Dansk Erhverv Mindsteløn i butik stiger 433 kr. i alt Anciennitetstillæg forhøjes Bedre barsel Højere pension Højere bidrag HK s landsoverenskomst med Dansk Erhverv for butiksområdet er et mindstelønsområde. Mindstelønnen for både ufaglærte og faglærte bliver hævet med 216,45 kr. den 1. marts 2012 og med yderligere 216,45 kr. den 1. marts Minimallønssatsen udgør dermed kr. pr. måned for faglærte og kr. pr. måned for ufaglærte. Samtidig forhøjes satserne for forskudt tid med 1,4 pct. den 1. marts 2012 og den 1. marts Anciennitetstillægget til alle ansatte med 1 års anciennitet øges med 0,20 kr. pr. time den 1. marts 2012 og med yderligere 0,20 kr. pr. time 1. marts Den maksimale betaling under forældreorlov hæves fra 135 kr. til 140 kr., mens reglerne bliver gjort mere fleksible og kvindernes bidrag til pension under barsel løftes. Arbejdsgivers bidrag til pension løftes med 0,1 pct. for alle og beregningsgrundlaget for pensionen udvides til at omfatte blandt andet overarbejdstillæg og fritvalgskonto. Bidraget til uddannelses- og samarbejdsfonden øges med 83 kr. pr. år., svarende til 5 øre pr. time. 21

22 Samlet 1,5 pct. pr. år De beregnede årlige omkostningsforøgelser over de to overenskomstår er gennemsnitligt 1,5 pct. med en svagt stigende profil igennem det første år af perioden. Figur B3.3. Referenceforløb, Dansk Erhverv og HK (butiksoverenskomst) Anm.: Se anm. til figur B1.1. Kilde: Egne beregninger Serviceprægede erhverv i alt Små udsving i de omkostningsstigninger De beregnede omkostninger inden for de serviceprægede erhverv er historisk set mindre svingende sammenlignet med udviklingen fx inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I den kommende overenskomstperiode er de beregnede omkostninger for hele sektoren dog meget lig de øvrige hovedbrancher, men de ligger en smule over, jf. tabel B3.1. Tabel B3.1. Stigninger i referenceforløb inden for serviceprægede erhverv, Vægt 2012/ /2014 Transport 0,27 1,46 1,45 Rengøring 0,18 1,34 1,50 Butiksområdet 0,56 1,48 1,48 I alt 1,00 1,45 1,47 Kilde: DA og egne beregninger. Faktisk lønstigning følger beregnede stigninger Ligesom det er tilfældet for de øvrige hovedbrancher, har lønstigningstakten inden for de serviceprægede erhverv været præget af en stærk højkonjunktur efterfulgt af en meget kraftig krise. I 2009 lå lønstigningerne noget under de beregnede, mens de i 2010 lå en 22

23 del over. I det seneste år har de faktiske lønstigninger ligget tæt på de beregnede, jf. figur B.3.4. Figur B3.4. Faktiske og beregnede omkostninger, serviceprægede erhverv Kilde: DA og egne beregninger. 23