Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stenalt Stenaltvej 8, 8950 Ørsted Dato: Onsdag den 14. september 2016 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) Fraværende: Helle Plougmann (Løsgænger) John Saaby Jensen (A) Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Stenalt Gods Budgetopfølgning pr. ultimo august 2016 for erhvervsudvalget Turismesamarbejde og gæsteservice Bredbånds- og mobiltelefoni i Norddjurs Afrapportering del 2 fra mobilitetskommissionen Planlægning af større møder og morgenmøder Ansøgning om tilskud til Made By Djursland Projektansøgning Landdistriktspuljen - Høstfestival Lokale initiativer på FOOD Festival Dansk Industris lokale erhvervsklimaanalyse Arbejdsplan Siden sidst og meddelelser...26 Bilagsoversigt...27 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde med Stenalt Gods A00 15/10874 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets starter med dialogmøde på Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted, kl Stenalt Gods er beliggende ved Ørsted med tilhørende 470 hektar agerjord og 223 hektar skov. Siden 1998 har Stenalt Gods været økologisk. Stenalt Gods danner rammen om et husdyrhold på ca. 450 bukkekid og ca. 700 malke-geder. Agerjorden bruges til dyrkning af grovfoder og foderkorn til gederne. Stenalt Gods har formået at skabe en succesfuld og bæredygtig forretning med fokus på bæredygtige fødevareprodukter af høj kvalitet. Via sin succes på området kan Stenalt Gods bidrage til debat med erhvervsudvalget omkring emner som: 1. Samarbejde og dialog mellem Stenalt og Norddjurs Kommune Hvad fungerer, hvor er der udfordringer og hvor er der forbedringspotentiale? 2. Hvordan lokale kvalitetsfødevarer kan markedsføres i et globalt marked i forhold til eksportmuligheder og i forhold til tiltrækning af turister? 3. Hvordan synergi mellem lokale fødevarer kan udnyttes, så disse promoveres for turister der besøger Østjylland? 4. Hvordan lokale fødevarevirksomheder kan skalere deres virksomhed med fokus på vækst og udvikling? Fra Stenalt Gods deltager følgende: Dorte Mette Jensen 1

4 Erhvervsudvalget Niels Terp Hansen Hans Fynbo Lars B. Sørensen Mødet er berammet til 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at dialogmødet tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 2

5 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo august 2016 for erhvervsudvalget A00 16/6 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På erhvervsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo august 2016, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på overførte driftsmidler på 0,4 mio. kr. Anlæg I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet helholdsvis 0,1 mio. kr. og 0,7 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud vedrørende to anlægsprojekter fra tidligere år. Refusionen samt overførslen udgør i alt 0,8 mio. kr. Restbudgettet er tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen for juli. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet (Mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 8,8 8,8 0,0 Overførte driftsmidler 0,6 0,2-0,4 Drift i alt 9,4 9,0-0,4 Anlæg 0,0 0,0 0,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for august måned 2016 tages til efterretning. 3

6 Erhvervsudvalget Bilag: 1 Åben EU bilag august 2016 budgetopfølgning.pdf /16 2 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse pdf /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 4

7 Erhvervsudvalget Turismesamarbejde og gæsteservice Ø40 16/14734 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Destination Djursland har udarbejdet en plan for fremtidens gæsteservice på Djursland. Planerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer med gæste- og turismeservice og en faglig vurdering af en fremtidssikret gæste- og turismeservice. Uddybende notat fra Destination Djursland og fra konsulentfirmaet Experience Consult med anbefalinger på fremtidig gæsteservice vedlagt. Den nye plan for gæsteservice på Djursland har fokus på, at: 1. sikre en moderne og tidssvarende gæsteservice, der tager højde for gæstens behov og adfærd, 2. skabe så stort markedsføringstryk som muligt på relevante markeder overfor relevante målgrupper. Gæsteservice på Djursland vil fremadrettet ske på følgende fire niveauer: 1. 3 måneders bemandet turistinformation, 2. Mobil gæsteservice, som indsættes ved behov, fx ved events o.lign., 3. Gæsteservice leveret til gæsternes egne digitale platforme, 4. Digital gæsteservice på informationsskærme fordelt hvor turisterne er tilstede. Ad 1: Der vil være bemandet gæsteservice i Grenaa og i Ebeltoft i juli og august, samt i efterårsferie, påskeferie og i forbindelse med helligdage. Mail og telefon vil være bemandet hele året via destinationskontoret. Den fremtidig bemanding af turistkontorer vil ske i et partnerskabsforsøg med turistvirksomheder. Ad 2. Mobil gæsteservice vil indsættes efter behov på steder med mange gæster samlet, og vil kunne bruges på udvalgte tidspunkter på velbesøgte steder, f.eks. attraktioner og lignende. 5

8 Erhvervsudvalget Ad 3: Digital gæsteservice på gæstens egen platform vil inkluderer mobilløsning via visitdjursland.com, bookingmuligheder af pakker og naturoplevelser samt en app baseret på samme løsning som de digitale skærme. Ad 4: En udvidet digital gæsteservice til rådighed på op til informationsskærme fordelt på hele Djursland. Forslag til geografisk fordeling af disse er vedlagt. Der er for nuværende ikke indgået aftaler om samarbejde med de nævnte lokaliteter, men medarbejdere på disse tilbydes uddannelses- og kompetenceudvikling i gæsteservice. Formålet med at optimere den digitale gæsteservice er at tilgængeliggøre en optimal service tæt på hvor gæsterne opholder sig. I forbindelse med optimering af gæsteservicen ansøger Destination Djursland om tilskud til indkøb af informationsskærme, der skal tages i brug i den kommende turistsæson Der ansøges om et engangstilskud på 0,10 mio. kr. fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommune. I alt 0,20 mio. kr.. Den overordnede plan for modernisering og optimering af gæsteservice vil frigive midler, der vil blive brugt på tiltrækning af internationale gæster. Markedsføringskampagner vil blive gennemført i regi af Turisme Region Aarhus og således ske som fælleskampagner mellem Djursland og Aarhus, hvorved markedsføringstrykket vil kunne øges betragteligt. Kampagnerne vil ligeledes, i det omfang det er muligt, blive tilpasset de overordnede kampagner, der gennemføres i regi af Business Region Aarhus. En moderniseret og udvidet gæsteservice på Djursland inddrager i høj grad turisterhvervet og der arrangeres derfor stormøde den 4. november 2016, som et dialogmøde med præsentation af de udvidede muligheder for gæsteservice og international markedsføring. Økonomiske konsekvenser Såfremt der er positiv stemning for ydelse af tilskud på 0,1 mio. kr., kan det oplyses, at erhvervsudviklingspuljens restbudget for 2016 inden dette møde udgør 0,203 mio. kr., og at Erhvervsudviklingspuljens restbudget for 2017 inden dette møde udgør 0,414 mio. kr. 6

9 Erhvervsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. Destination Djurslands anbefalinger omkring den fremtidige gæsteservice drøftes, 2. det drøftes hvorvidt der skal iværksættes supplerende tiltag omkring gæsteservice, 3. lokalitet for den fysiske placering af gæsteservice i Grenaa drøftes, 4. orientering om stormøde med turisterhvervet tages til efterretning, 5. ansøgningen om tilskud på 0,1 mio. kr. til indkøb af digitale informationsskærme imødekommes. Bilag: 1 Åben NYT oversigtskort turistinfoskærme på Djursland /16 2 Åben Fremtidens gæsteservice /16 3 Åben Fremtidens gæsteservice notat2016.pdf /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1) Drøftet. Ad 2) Drøftet. Ad 3) Drøftet. Forvaltningen udarbejder oplæg til fremtidig fysisk placering og bemanding. Ad 4) Til efterretning. Ad 5) Godkendt. 7

10 Erhvervsudvalget Bredbånds- og mobiltelefoni i Norddjurs P20 16/3024 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune er i gang med et projekt vedrørende udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområder. Visionen er at efterleve regeringens målsætning om, at alle husstande kan tilgå højhastighedsbredbånd i Det samlede projekt har en række delprojekter under sig: Kortlægning af bredbåndsdækningen på Djursland Kortlægning af mobildækning på Djursland Vejlede borgere i forhold til bredbåndspuljen, hvor der har været mulighed for at søge midler Samle ambassadører i de lokalområder, som ønsker bedre bredbåndforbindelser. Projektets samlede budget er på 14,0 mio. kr., primært til anlæg af passiv infrastruktur, rådgivning, markedsføring, løn m.m. Projektet udløber som udgangspunkt ved udgangen af 2017 og er erhvervsrettet mod virksomheder. Med passiv infrastruktur menes, at der fx kan nedgraves tomrører eller etablering af mobilmast, men ikke eksempelvis etablering af aktivt udstyr som blæse fiber i tomrør eller sætte mobil- og bredbåndsantenner på en mast. Samtidig med det pågår, har Energistyrelsen en bredbåndspulje, hvor borgere med dårlig bredbåndsdækning kan søge midler til lokale bredbåndsprojekter. Energistyrelsen har sammen med udbydere kortlagt områder i Norddjurs for bredbåndshastigheder. Således er det kun borgere i områder hvor private udbydere ikke har planer om at levere forbedringer i de kommende 3 år, og hvor bredbåndsforbindelsen er 10Mbit download og 2Mbit upload eller dårligere, der kan søge. Ligeledes kan enkeltpersoner ikke ansøge. 8

11 Erhvervsudvalget Norddjurs Kommune har ansvaret for at få en bedre passiv infrastruktur samt at anlægsmidlerne bruges bedst muligt i forhold til de krav, der er stillet af Erhvervsstyrelsens erhvervsfremmepulje, hvorfra midlerne til projekter kommer. Norddjurs Kommune har således ikke ansvaret for bredbåndspuljen, da det er borgere i kommunen, der kan søge denne. Kommunen har derfor lagt ressourcer i at klæde interesserede borgere bedst muligt på til at søge puljen. På erhvervsudvalgsmødet vil IT- og digitaliseringschef Mads Kempel Sørensen deltage og give en mundtlig opdatering på projektet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Uddybende notat vedr. status omkring bredbånd og mobildæknings projektet i NDK /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. Uddybende notat vedr. status på projektet omkring bredbånd og mobildækning i Norddjurs kommune blev udleveret og vedlægges protokollen. 9

12 Erhvervsudvalget Afrapportering del 2 fra mobilitetskommissionen P00 16/14271 Åben sag Sagsgang: EU, MTU Sagsfremstilling Business Region Aarhus nedsatte i 2015 en mobilitetskommission, der har haft til opgave at udarbejde en samlet strategi for den overordnede mobilitet i den østjyske byregion og komme med anbefalinger til udvikling af det sammenhængende trafiksystem og til den overordnede trafikale infrastruktur på kortere og længere sigt. Kommissionens 2. og endelige afrapportering blev offentliggjort i juli Rapportens hovedkonklusion er, at høj mobilitet er helt afgørende for, at Østjylland kan fortsætte den positive udvikling. Derfor må man se mobilitetssystemet under ét og ikke fokusere på, om det er statsligt eller kommunalt finansieret og drevet eller om det er individuelt eller kollektivt. Kommissionen anbefaler, at man skaber et langt bedre samarbejde mellem alle aktører med henblik på at kunne planlægge det samlede mobilitetssystem i sammenhæng. Når man skal prioritere mellem anlægsprojekter, er det efter mobilitetskommissionens opfattelse, vigtigt at inkludere de samfundsøkonomiske effekter af investeringerne og herunder bl.a. vurdere, hvilke investeringer, der giver det største afkast i form af vækst og udvikling i de berørte områder. Djurslandskommunerne og Djurs Mobilitetsstrategi har indsendt 2 fælles svar i hhv. maj og juni 2016 til mobilitetskommissionen (vedlagt som bilag). Det er herigennem lykkedes at få indarbejdet, at den igangsatte opgradering af rute 15 til 2+1 motortrafikvej frem til Tirstrup Lufthavn bliver prioriteret på mellemlang sigt (frem til 2025) frem for på lang sigt (efter 2025) som først foreslået. Der er desuden kommet fokus på, at rute 16 mellem Grenå og Randers er en vigtig tværgående forbindelse i regionen, mens Grenaa Havn nu bliver nævnt som transportåre til Sverige og Norge ift. passagerer og gods. Borgmestrene i Business Region Aarhus blev præsenteret for anbefalingerne i juni 2016 forud for offentliggørelsen i juli. Borgmestrene besluttede i den forbindelse, at mobilitetskommissionens anbefalinger skal drøftes mere indgående på mødet i den politiske 10

13 Erhvervsudvalget styregruppe i Business Region Aarhus den 28. oktober Et eventuelt videre forløb besluttes på mødet den 28. oktober Den samlede afrapportering kan findes via dette link, et resume er desuden vedlagt som bilag: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Mobilitetskommissionens - resume af afrapportering.pdf /16 2 Åben Høringssvar fra Djursland, maj 2016.docx /16 3 Åben Høringssvar mobilitetskommissionen BRAA, juni 2016.docx /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 11

14 Erhvervsudvalget Planlægning af større møder og morgenmøder A00 16/4295 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Med baggrund i Norddjurs Kommunes ønske om at styrke dialogen med erhvervslivet, har forvaltningen udarbejdet forslag til plan for større møder med erhvervslivet frem til sommeren Arrangementerne er baseret på den hidtidige dialog med erhvervslivet, hvor temaerne styrket dialog og information omkring kommunen som kunde har været ønsket. Udover disse to arrangementer vil forvaltningen, i forlængelse af arbejdet omkring genanvendese, indbyde aktører inden for dette emne til et fællesmøde. For at sikre størst mulig deltagelse til de planlagte stormøder og konferencer, har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til arrangementer og tidspunkt for afholdelse: Genanvendelse som forretningsområde På baggrund af Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske satsning på området, Grenaa Havns forretningsplan, Reno Djurs og erhvervslivets forretningsmuligheder på området. Forslag til afholdelsesdato: Mandag den 14. november 2016 kl. 16:00 19:00 Kommunen som kunde Åben invitation til erhvervslivet omkring hvilke typer udbud og licitationer Norddjurs Kommune udbyder, som lokale erhvervsdrivende kan byde på. Forslag til afholdelsesdato: Onsdag den 1. februar 2017 kl. 16:00 19:00 Årligt dialogmøde med erhvervslivet Det årlige dialogmøde, hvor Norddjurs Kommune og virksomheder mødes til dialog om fremtidens Norddjurs og de muligheder og udfordringer der findes. 12

15 Erhvervsudvalget Forslag til afholdelsesdato: Onsdag den 8. marts 2017 kl. 16:00 19:00 Udover disse større arrangementer, skal der i efteråret 2016 fastlægges to morgenmøder som del af den samlet dialogpakke med erhvervslivet. Disse to morgenmøder foreslår forvaltningen, på baggrund af udvalgets bemærkninger på seneste udvalgsmøde, bliver: Morgenmøde med virksomheder inden for primær produktion med direkte salg til kunder, som eksempelvis gårdbutikker og generelle fødevarevirksomheder. Forslag til afholdelsesdato: 24. oktober 2016 kl. 08:00 10:00 Morgenmøde med metalindustrien. Forslag til afholdelsesdato: 5. december 2016 kl. 08:00 10:00 Forslag til morgenmøder i 2017 vil på et senere tidspunkt blive fremlagt for udvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget godkender planen for større møder og morgenmøder med erhvervslivet. Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 13

16 Erhvervsudvalget Ansøgning om tilskud til Made By Djursland P20 16/13954 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har den 16. august 2016 modtaget en ansøgning om tilskud til afholdelse af arrangementet Made By Djursland Bag ansøgningen står Djurslands Erhvervsråd, Syddjurs Erhvervsforening og Viden Djurs. Made By Djursland er et årligt arrangement, der afholdes på Djursland med det formål at sætte fokus på lokal vækst og virksomhedsudvikling. Arrangementet afholdes i uge 46, som er den nationale vækstuge, hvor der på landsplan afholdes en lang række arrangementer med fokus på vækst og iværksætteri. Made By Djursland blev første gang afholdt i 2015 med deltagelse af ca. 150 lokale virksomhedsledere, iværksættere, ambassadører og lokalpolitikere fra Djursland. Årets event afholdes i 2016 på Sostrup Slot, og et gennemgående fokusområde for dagen er digitaliseringsprocesser. Planlægning og gennemførelse af arrangementet sker i samarbejde med Norddjurs Kommunes IT og digitaliseringsafdeling. Made By Djursland søger tilskud i henholdsvis Nord- og Syddjurs Kommune for afvikling af arrangementet. Ansøgning og program for dagen kan ses i bilag. Økonomiske konsekvenser Såfremt der er positiv stemning for ydelse af tilskud på 0,1 mio. kr., kan det oplyses, at erhvervsudviklingspuljens restbudget for 2016 inden dette møde udgør 0,203 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter, om der skal gives tilskud via erhvervsudviklingspuljen. 14

17 Erhvervsudvalget Bilag: 1 Åben Tidsrejsen_grovskitse_program.pdf /16 2 Åben Ansøgning om midler til Made By Djursland 2016.docx /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget imødekommer ansøgningen med et tilskud via erhvervsudviklingspuljen på 0,055 mio. kr. 15

18 Erhvervsudvalget Projektansøgning Landdistriktspuljen - Høstfestival P20 16/4448 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget besluttede på møde den 20. april 2016, at Norddjurs Kommune aktivt engagerer sig i arbejdet med Gastronomisk Region 2017 med det formål at få Norddjurs styrkeposition inden for fødevarer cementeret nationalt såvel som internationalt. Der arbejdes i forvaltningen med 2 hovedindsatser: Aktiviteter med Havets Muligheder, hvor kysten og tang er hovedtema Høstfestival hvor både kystens-, skovens-, markens- og havens ressourcer kommer i fokus. Øvrige aktiviteter i Norddjurs kan følges via Danish Food Regions hjemmeside: For profilering af Norddjurs internationalt såvel som nationalt er der truffet aftale med 2 Ambassadører: Bettina Buhl, madhistoriker Gl. Estrup landbrugsmuseum og Per Mandrup, teamleder for det danske kokkelandshold og anerkendt dommer i internationale gastronomiske konkurrencer. Ambassadørerne vil i løbet af 2017 blive brugt i medier, lokale såvel som landsdækkende med historier om lokale råvarer og produkter. Høstfestivallen vil blive afholdt omkring Gl. Estrup Landbrugsmuseums høstmarked den 12. og 13. august Høstfestivallen består af flere elementer: En weekendfestival for børnefamilier på pladsen ved museet En kollektiv høstfest der foregår over hele kommunen lørdag aften Det traditionelle høstmarked søndag eftermiddag på Gl. Estrup Landbrugsmuseum 16

19 Erhvervsudvalget Udvikling af signaturprodukter eller signaturretter ved det danske kokkelandshold. Produkter der efterfølgende kan kommercialiseres. Fokus for festivalen og for høstfesten er på områdets mange lokale råvarer fra havet, skoven, markerne og haverne. Ønsket er, at så mange som muligt holder sommerhøstfest rundt omkring i Norddjurs lørdag den 12. august Det kan ske i forsamlingshuse, på sportspladser, i beboerhuse eller hvor lokale sommer- eller høstfester afholdes. Festerne kan bindes sammen ved hjælp af digitale medier med hjælp fra elever fra IT-uddannelserne under VidDjurs. Madkurven og de ternede duge skal på bordet igen, men på en ny gentænkt måde, da Rethink er temaet for Europæisk Gastronomiregion I den anledning er der truffet aftale med det danske kokkelandshold for udvikling af nogle signaturprodukter eller signaturretter med udgangspunkt i lokale råvarer. En af de mange høstfester under høstfestivalen afholdes i Sostrup Slots gamle lade, hvor kokkelandsholdet i samarbejde med lokale kokke og elever fra erhvervsskolen hold Mad til mennesker vil forvandle djurslandske råvarer fra havet, skoven, marken og haven til en moderne, gentænkt høstfestmadkurv. En madkurv, som også kan bestilles til de lokale høstfester. Høstfestivalen vil samlet kunne skabe opmærksomhed omkring Norddjurs Kommune og områdets styrker på fødevareområdet. Forvaltningen vurderer, at delelementer under afvikling af Høstfestivalen vil kunne danne grundlang for en ansøgning til et forsøgsprojekt under Landdistriktspuljen. Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med ansøgninger om midler prioritere projekter indenfor temaet Turisme som drivkraft for vækst og udvikling. Midlerne kan søges til initiativer, der fx skaber gode madoplevelser for turisterne, underbygger nye kommercielle naturbaserede aktivitetstilbud og faciliteter til turisterne eller styrker tiltrækningen af turister til lokale events. 17

20 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget bevilgede på møde den 20. april ,09 mio. kr. fra erhvervsudviklingspuljen for 2017, til Norddjurs Kommunes deltagelse i den Gastronomiske Region Dette beløb sammen med forvaltningens timeforbrug, kan muligvis medfinansiere et delprojekt i Høstfestivalen. I udarbejdelsen af projektansøgningen kan der opstår behov for yderligere kommunal medfinansiering. I så fald vil dette forelægges erhvervsudvalget som en yderligere ansøgning om tilskud. Medfinansiering er ikke et krav for en ansøgning, men vil blive vægtet positivt i behandlingen af projektansøgningen. Ansøgningsfristen er mandag den 26. september 2016 kl Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der udarbejdes en ansøgning til Landdistriktspuljen om tilskud til Høstfestival Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 18

21 Erhvervsudvalget Lokale initiativer på FOOD Festival P20 16/727 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget behandlede på møde den 15. juni 2016 en orienteringssag om Norddjurs Kommunes deltagelse i etableringen af en lokal udviklingsplatform for fødevarer. Regionsrådet for Region Midtjylland bevilligede den 25. maj ,0 mio. kr. til projektet og i den anledning blev udviklingsplatformen navngivet til Engagefood. Engagefood har fokus på at kompetence- og markedsudvikle små og mellemstore fødevarevirksomheder med vækstvilje og vækstpotentiale. En af hovedaktiviteterne er at få virksomhedernes produkter profileret overfor indkøbere og forbrugere bl.a. på årets Food Festival på Tangkrogen i Aarhus. Virksomheder i Engagefood har op mod festivalen fået vejledning og sparring for at kunne arbejde professionelt med kontakt til nye kunder og nye markeder. Notat over lokale virksomheders deltagelse på årets Food Festival ses i bilag Indsatsen har desuden betydet opstart af en ny gren på festivalen med særligt fokus på forretningsudvikling og afsætning - Food Festival Business. Også her har virksomheder fra Djursland været rigtig godt repræsenteret. På dette års festival i september har der været fokuseret på forretningsudvikling, eksport og produktudvikling mellem fødevarevirksomheder og eksempelvis turisterhvervet. Dette arbejde vil blive intensiveret frem mod næste festival. Der vil løbende være netværksaktiviteter eksempelvis med fokus på eksport eller salg til det offentlige. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup spiller som samarbejdspartneren en væsentlig rolle i initiativet. Der er afsat i alt 9,0 mio. kr. årligt som en del af Region Midtjyllands fødevaresatsning over en treårig periode. Det forventes, at 400 virksomheder i Østjylland over en 3-årig periode vil benytte sig af tilbud og aktiviteter i Engagefood, i arbejdet med nye afsætningskanaler, nye markedsføringssamarbejder, eksport og innovative værdikæder. 19

22 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Djurslands Aktivitetsprogram FOOD Festival /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 20

23 Erhvervsudvalget Dansk Industris lokale erhvervsklimaanalyse A50 16/13959 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Dansk Industri har foretaget sin årlige måling af det lokale erhvervsklima i 96 af landets 98 kommuner, og derefter rangeret kommunerne på baggrund af i alt 44 indikatorer. Analysen er baseret dels på statistisk materiale, dels på spørgeskema blandt medlemmer. I analysen er 113 virksomheder i Norddjurs Kommune blevet spurgt, hvoraf 50 har deltaget. Tallene i analysen er relative, hvilket betyder at Norddjurs måles i forhold til andre kommuners placering. Dette betyder, at Norddjurs Kommune på specifikke områder kan have forbedret sig, men at kommunen falder i placeringer relativt i forhold til andre kommuner. I årets erhvervsklimaanalyse, er Norddjurs Kommunes samlede placering nummer 68, hvilket er samme placering som i sidste års analyse. På trods af placeringen forbliver den samme, er der dog på væsentlige områder sket nogle forskydninger på de enkelte indikatorer. Analysen er opbygget i 3 dele, som hver tæller 1/3 til kommunernes samlede placering: 1. Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen 2. Rammevilkår belyst ved kommunernes gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer 3. Spørgeskema til virksomheder på 21 indsatsområder, fordelt på 9 forskellige fagområder. Ad 1: På virksomhedernes overordnede vurdering er Norddjurs Kommune gået 9 pladser frem i forhold til sidste års analyse, til en placering som nummer 54. De adspurgte virksomheder er således mere tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet i dette års analyse. Ad 2: I analysen af de kommunale rammevilkår, går Norddjurs Kommune samlet set tilbage til en placering som nummer 95, fra en placering som nummer 86 i sidste års analyse. 21

24 Erhvervsudvalget Tilbagegangen skyldes en generel svag tilbagegang på en række områder. Specifikt for rammevilkår kan nævnes følgende: Delt 1. plads på dækningsafgift Rammevilkår, hvor Norddjurs placerer sig bedst og fastholder sin placering. Udskrivning af personskatter de seneste 3 år, er Norddjurs Kommune faldet til en placering som nummer 91, fra en placering som nummer 19 sidste år Under antal nystartede virksomheder per 1000 indbygger, falder Norddjurs Kommune til nummer 80, fra en placering som nummer 69 sidste år. Ad 3: Analysens spørgeskema omhandler, udover den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed, i alt 9 fagområder, bl.a. infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling og information og dialog. Her klarer Norddjurs Kommune sig godt på fagområderne sagsbehandling og skatter samt afgifter og gebyrer, mens kommunen er udfordret på især infrastruktur og transport, kommunens image og velfærdsservice. Adgang til kvalificeret arbejdskraft er også et område, hvor Norddjurs Kommune er udfordret. Norddjurs Kommune går frem på en række af disse indikatorer: Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 20 pladser frem til placering som nummer 20, mod nummer 40 sidste år Dialog mellem erhvervsliv og politikere 24 pladser frem til placering som nummer 37, mod nummer 61 sidste år Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 16 pladser frem til placering som nummer 40, mod nummer 56 sidste år. Norddjurs Kommune oplever størst fald på følgende indikatorer: Lokal planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling 25 pladser tilbage til placering som nummer 60, mod nummer 35 sidste år 22

25 Erhvervsudvalget Kommunens formidling af væsentlige informationer til virksomheden 16 pladser tilbage til placering som nummer 63, mod nummer 47 sidste år Niveauet for kommunens personskatter Placering som nummer 39, fra nummer 20 sidste år. Et fald på 19 placeringer. I vedlagt bilag kommer Dansk Industri Randers-Norddjurs kommer med en række anbefalinger til Norddjurs Kommune: Ban vejen for bedre trafik økonomisk prioritering af vejnettet, forsætte samarbejde omkring E45 og lokal infrastruktur med nabokommuner, og styrke den kollektive trafik Skab flere dygtige hænder øget opkvalificering af ledige og styrke indsatsen for tiltrækning af kommende medarbejdere til virksomhederne Fokus på private leverandører fri konkurrence om offentlige serviceopgaver sikrer kommunen den bedste og billigste løsning. I 2015 konkurrenceudsatte Norddjurs Kommune 23,6% af udbudsegnede opgaver, hvilket er betragteligt lavere end Best Practice på 38,3% I forlængelse af analysen, anbefaler forvaltningen, at udvalget drøfter den videre proces for behandling af Dansk Industris erhvervsklimaanalyse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Dansk Industris analyse og videre proces drøftes. Bilag: 1 Åben DI Lokalt Erhvervsklima analyse.pdf /16 23

26 Erhvervsudvalget Åben Norddjurs - placeringer og værdier pdf /16 3 Åben Kommuneark Norddjurs.pdf /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. Forvaltningen planlægger dialogmøde mellem Dansk Industri og udvalget. 24

27 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 15/19168 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På arbejdsplanen 2016 fremgår de sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen drøftes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan /15 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 25

28 Erhvervsudvalget Siden sidst og meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets formand: Opfølgning på udvalgets brev til Dansk Byggeri Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 26

29 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo august 2016 for erhvervsudvalget 1. EU bilag august 2016 budgetopfølgning.pdf (120414/16) 2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse pdf (120678/16) 3. Turismesamarbejde og gæsteservice 1. NYT oversigtskort turistinfoskærme på Djursland (119988/16) 2. Fremtidens gæsteservice (119986/16) 3. Fremtidens gæsteservice notat2016.pdf (119985/16) 4. Bredbånds- og mobiltelefoni i Norddjurs 1. Uddybende notat vedr. status omkring bredbånd og mobildæknings projektet i NDK (120865/16) 5. Afrapportering del 2 fra mobilitetskommissionen 1. Mobilitetskommissionens - resume af afrapportering.pdf (114979/16) 2. Høringssvar fra Djursland, maj 2016.docx (118903/16) 3. Høringssvar mobilitetskommissionen BRAA, juni 2016.docx (118906/16) 7. Ansøgning om tilskud til Made By Djursland Tidsrejsen_grovskitse_program.pdf (112594/16) 2. Ansøgning om midler til Made By Djursland 2016.docx (112592/16) 9. Lokale initiativer på FOOD Festival Djurslands Aktivitetsprogram FOOD Festival (112572/16) 10. Dansk Industris lokale erhvervsklimaanalyse DI Lokalt Erhvervsklima analyse.pdf (117613/16) 2. Norddjurs - placeringer og værdier pdf (117619/16) 3. Kommuneark Norddjurs.pdf (117774/16) 11. Arbejdsplan 1. Arbejdsplan 2016 (165476/15) 27

30 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) 28

31 Bilag: 2.1. EU bilag august 2016 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

32 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2016 for erhvervsudvalget Samlet oversigt Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 8,8 8,8 0,0 Overførte driftsmidler 0,6 0,2-0,4 Drift i alt 9,4 9,0-0,4 Anlæg 0,0 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 9,4-0,6 8,8 Anlæg 0,0 0,0 0,0 Der er ved budgetvedtagelsen af 2016 budgetlagt med en ramme på 9,4 mio. kr., mens der senere er givet negative tillægsbevillinger for 0,6 mio. kr. samt overført 0,6 mio. kr. fra 2015, således det nuværende budget udgør 9,4 mio. kr. De negative tillægsbevillinger kan henføres til kommunalbestyrelsesbeslutning den 8. december 2015 vedrørende markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune, hvor der er overført budgetbeløb på 0,1 mio. kr. til økonomiudvalget samt kommunalbestyrelsesbeslutning den 21. januar 2016, hvor der er overført budgetbeløb til kultur- og udviklingsudvalget på 0,5 mio. kr. vedrørende fremtidens turistservice på Djursland. Budgetopfølgningen pr. ultimo august 2016 viser et forbrug på 8,0 mio. kr. svarende til 85,3 % af det korrigerede budget incl. overførsler. Forbruget kan primært tilskrives udbetaling af en række tilskud for 2016 til bl.a. Business Region Aarhus, Væksthus Midtjylland, Kattegatcenteret og Destination Djursland.

33 Budgetopfølgningen for august måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 9,0 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2015 udgør 9,4 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til næste år. Det forventede mindreforbrug på driften skyldes, at Erhvervsudviklingsindsats har modtaget 0,7 mio. kr. i overførsler fra tidligere år. Her forventes det, at 0,4 mio. kr. ikke vil blive brugt i indeværende år og derfor overføres til I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet helholdsvis 0,1 mio. kr. og 0,7 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud vedrørende to anlægsprojekter fra tidligere år. Refusionen samt overførslen udgør i alt 0,8 mio. kr. Restbudgettet er tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen for juli. Drift Erhvervsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler Forbrug ultimo august 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* (Mio. kr.) 2016 Turisme 5,7 5,6 5,7 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 2,9 2,4 2,9 0,0 Erhvervsudviklingspulje 0,2 0,0 0,2 0,0 I alt 8,8 8,0 8,8 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalgets forbrug af overførsler (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Bemærk: Uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 0,2 0,2 0,0 0,3-0,1-0,4 0,1 0,1 0,0 0,6 0,2-0,4 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 5,6 mio. kr. Forbruget skyldes, at der bl.a. er bogført og udbetalt tilskud til Kattegatcentret, Havets Hus og Destination Djursland. På nuværende tidspunkt forventes det korrigerede budget anvendt.

34 Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,4 mio. kr. Forbruget skyldes hovedsagelig udbetaling af til Væksthus Midtjylland, Midtjyllands EU-kontor, Djurs Wind Power og Business Region Aarhus. Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 0,574 mio. kr. og der er overført 0,089 mio. kr. fra sidste år. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 0,460 mio. kr., hvorfor puljen nu udgør 0,203 mio. kr. Puljens restbudget forventes anvendt i Opmærksomhedspunkter Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg Erhvervsudvalget anlæg (Mio. kr.) Korrigeret budget 2016 Forbrug ultimo august måned 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse* Turismeområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet Der er på erhvervsudvalget ikke afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten for Fra 2015 er der overført restbudget på to anlægsprojekter vedrørende Kattegatcentret på helholdsvis 0,7 mio. kr. og 0,1 mio. kr. Restbudgettet er tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen for juli, hvorfor der i alt er tilført medfinansieringspuljen 0,8 mio. kr. Medfinansieringspuljen er en pulje, som opsamler mindreforbrug på anlæg, der efterfølgende kan anvendes til finansiering af nye anlægsformål.

35 Bilag: 2.2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

36 Erhvervsudviklingspuljen Anvendelse Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus Vedtaget Budget 2015, puljens størrelse EU 19/ Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs KB 9/ Sag 24. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd EU 8/ Sag 7. testprojekt tangdyrkning EU 29/4-15 Sag 14. Fortsat indsats - Games R US Vedtaget budget 2016, puljens størrelse EU 4/11-15 Sag 3. Vintersikring Thomasminde EU 25/11-15 Sag 7. Projekt Anholt, Småøernes LAG KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer KB 19/4-16 Sag 2. Overført uforbrugt puljebeløb fra EU 20/ Sag 9. Europæisk Gastronomiregion EU 10/8-16 Tilskud til belysning i Auning Nuværende restbudget Kommende sager: Made by Djursland Turismesamarbejde og gæsteservice Forventet restbudget

37 Bilag: 3.1. NYT oversigtskort turistinfoskærme på Djursland Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

38 Udrulning af infoskærme på Djursland Eksisterende infoskærme Meny, Rønde Novasol, Ebeltoft DCU-Camping Gjerrild Nordstrand Kattegatcentret, Grenaa Danland, Bønnerup Djursland for fuld Damp, Allingåbro Djursland Nye infoskærme Kvickly, Ebeltoft Føtex, Ebeltoft Ebeltoft Skudehavn Ebeltoft Feriehusudlejning Fregatten Jylland, Ebeltoft Ebeltoft Strand Camping Dayz Ebeltoft Øer Maritime Ferieby Sletterhage Fyr, Helgenæs Dagli Brugsen, Kongsgaarde Fuglsøcentret, Fuglsø Daglibrugsen, Vrinners Skødshoved Badehotel Superbrugsen, Hornslet Superbrugsen, Ryomgaard Superbrugsen, Kolind Djurs Sommerland, Nimtofte Ree Park Safari, Draaby Skandinavisk Dyrepark, Kolind Dagli'brugsen, Tirstrup Dansk Landbrugsmuseum, Auning Kyst- og Fjordcentret, Voer Dalgård Camping, Fjellerup Hestehaven Camping, Fjellerup Albertinelund Camping, Bønnerup Superbrugsen, Glesborg Sostrup Slot & Kloster, Gjerrild Torvet, Grenaa Grenaa Lystbådehavn Kvickly, Grenå Hotel Marina, Grenå Dronningens Ferieby, Grenå Grenaa Strand Camping Museum Østjylland, Grenå Grenå-Anholt Færge Grenå Ebeltoft

39 Bilag: 3.2. Fremtidens gæsteservice Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

40 Destination Djursland Notat med anbefalinger til fremtidens gæsteservice 01. september 2016 Dette ekspertnotat har til formål at: Præcisere tendenser inden for gæsteservice Give faglige, branchefunderede anbefalinger til, hvilke gæsteserviceaktiviteter der i særlig grad bør fokuseres på i de kommende 2-3 år hos Destination Djursland Notatet er udarbejdet på baggrund af gennemlæsning af notatet Fremtidens gæsteservice og øget markedsføring af Djursland af 11. november 2015 samt konsulentens observationer i forbindelse med et udviklingsforløb hos Destination Djursland i 1. halvår af Det nylige foreningssamarbejde med VisitAarhus og samarbejde med Business Region Aarhus er ligeledes taget til indtægt. Målet er kommerciel succes hos erhvervet Djursland er en destination med gode perspektiver for fortsat udvikling og vækst i turismen. Nøgletal viser, at turismen er blevet styrket siden Konkurrencen om turisters tid, opmærksomhed og penge er dog fortsat meget hård. Ingen destination kan se sig fri for hele tiden at skulle optimere sin turismeindsats for at sikre: Vækst i tilstrømning af gæster Øget indtjening hos erhvervet Målet er med andre ord kommerciel succes hos områdets erhverv og attraktioner store som små. Det skal sikre investeringslyst og udviklingsmuligheder hos erhvervet og dermed smitte af på erhvervsudvikling og det lokale arbejdsmarked. 1

41 Midlet er en modernisering Et vigtigt middel til målet er dygtig og fokuseret markedsføring og optimeret gæsteservice. Det handler i første omgang om at nå flest mulige gæster med markedsføringsaktiviteter, så de kan inspireres til at vælge Djursland som deres næste besøgsmål og dernæst at sørge for at inspirere og lede dem godt rundt til besøg hos erhverv og attraktioner for at sikre større sandsynlighed for, at gæsterne får en god oplevelse, bruger penge og sikrer omsætning i området. God gæsteservice har som sit fineste formål at sikre flest mulige gæsters loyalitet, så de kommer tilbage til destinationen af sig selv og samtidig anbefaler den til andre. Det bidrager til, at pengene i markedsføringsindsatsen kan få endnu større rækkevidde. Fokus skal konkret være på at: 1) Skabe så stort markedsføringstryk som muligt på relevante markeder over for relevante målgrupper 2) Sikre en moderne, tidssvarende gæsteservice, der tager højde for turistens behov og adfærd De destinationer, der forstår at tilpasse sig gæsternes behov og adfærd, vinder gæsterne i kampen om deres opmærksomhed og købsvillighed. Hvis en destination vil være med i kampen om gæsterne, skal man derfor: 1) Allokere økonomi der sikrer muligheden for klog, effektfuld markedsføring med en vis volumen 2) Forstå at lede gæsten rundt på destinationen effektivt og med en oplevelse af stor service for gæsten Destination Djursland har påbegyndt en tilpasning af sin gæsteservice i 2016, men der er behov for fortsat modernisering og fremtidssikring af turismeindsatsen på Djursland dels for at sikre flere midler til markedsføring, som er nødvendigt for at kunne tiltrække gæster, dels for at sikre rettidig gæsteservice det vil sige, give informationer og inspiration, der designer gæsternes oplevelse og medvirker til, at de synes, et besøg på Djursland er alt det, de håbede på og mere til. Der er også behov for at sikre endnu større synergi til perspektiverne i det større destinationssamarbejde med VisitAarhus og Business Region Aarhus. Det betyder, at der på Djursland fortsat skal arbejdes på en omstillingsproces, der sikrer, at gæsteservicen moderniseres. Tendensen er klart både i Danmark og på verdensplan, at turistbureauer i den form de har været kendt de seneste år lukkes ned og ressourcerne bruges på markedsføring og information på digitale platforme kombineret med mobile servicemedarbejdere, der sættes ind på udvalgte tidspunkter i løbet af sæsonen. Det er derfor generelt i dag en utidssvarende opfattelse, at gæster fysisk skal komme til et turistbureau for at få serviceinformationer. En fremtidssikret tilgang er, at gæsteservice skal foregå lige dér, hvor gæsten har brug for den og opholder sig om det er på mobiltelefonen eller i receptionen på campingpladsen. Denne udviklingstendens bør Djursland være med til at forme og sætte nye standarder for, hvor målet altid vil være at give en endnu større oplevelse af gæsteservice blandt turisterne, som kan måles i 2

42 gæstetilfredshedsundersøgelser, og endnu større rækkevidde, som i sidste ende kan måles på erhvervets omsætningstal. Den personlige service, som er en kvalitet i turistbureauerne, skal ikke glemmes i et nyt set-up, men skal foregå med lige dele engagement: 1) Hos de forskellige virksomheder og attraktioner, som typisk har kontakt med gæsten flere gange om dagen, og som skal være endnu dygtigere til at yde service og lede gæsten rundt til de for gæsten rigtige oplevelser. 2) Hos gæsteservicemedarbejdere, som på strategisk vigtige tidspunkter enten bemander en fast lokation, har en mobil stand eller bevæger sig rundt i bybilledet med synlig påklædning og er direkte tilgængelige for turister. Gæsteservice handler om at: 1) Få kontakt til flest mulige gæster, mens de er på destinationen jo flere der inspireres, jo flere kan præges til besøg og køb hos erhvervet under opholdet. 2) Skabe oplevelsen af vedkommende service og information til gæsten, så personen bliver begejstret for sit besøg, kommer igen og anbefaler Djursland til potentielle nye gæster. Anbefalinger Vær den bedste! Anbefalingen er til Djursland ikke blot at følge med tendensen inden for turistmarkedsføring og gæsteservice, men at blive den absolut bedste destination og en af frontløberne inden for fremtidens gæsteserviceaktiviteter, som andre destinationer higer efter at blive lige så dygtig som. Det vil give uvurderlige konkurrencefordele i den hårde konkurrencesituation. Vær fortsat dygtige til at samarbejde Destinationsudvikling er betinget af et fortsat godt, udviklingsorienteret samarbejde mellem Destination Djursland og Norddjurs og Syddjurs kommuner for at sikre, at den samlede feriedestination fremstår så indbydende og attraktiv som mulig. Vær fortsat dygtige til at lave relevante strategiske samarbejder som tilfører destinationen en gennemslagskraft på turismemarkedet, som man ellers ikke vil være i stand til alene. Samarbejdet med VisitAarhus er et godt eksempel herpå, som bør styrkes og dyrkes endnu mere i de kommende år. Varetag rollerne korrekt Destination Djursland bør fortsat fokusere sine kræfter på at skabe øget markedstryk med fokuseret markedsføring, optimere forretnings- og produktudvikling i samarbejde med erhvervet samt udvikle videre på en fremtidssikret gæsteservice. 3

43 Kommunerne bør fortsat allokere midler til turismeudviklingen og markedsføring og sideløbende varetage den store opgave, det er, at sikre området, herunder fx Ebeltoft og Grenå byer som attraktioner og naturligt trækplaster, så atmosfære, kulturarv og de rette funktioner i form af skiltning, p-pladser, stier, ruter, toiletter m.m. samlet set giver gæsten den bedste totaloplevelse. Det betyder, at forskellige forvaltninger hele tiden skal optimere deres samarbejde og koordinering imellem hinanden og forstå de markedsvilkår turismeudvikling må foreholde sig til for, at destinationen samlet set kan være et godt turistprodukt, som bliver valgt til af turister, så ambitionen om at øge gæstetal og omsætning hos erhvervet kan indfris. Iværksæt en ambitiøs strategi Slaget om gæsternes gunst foregår på de digitale medier og platforme og næres af erhvervets evne til at levere service og venlig, rettidig opmærksomhed til gæsterne. Elementerne i moderne gæsteservice skal derfor fuldstændig være tilpasset gæstens behov, interesser og adfærd. Intet kan være overladt til tilfældighederne i markedsføringen og gæsteservicen før, under og efter besøget. Iværksæt i en ambitiøs gæsteservice-udviklingsstrategi, hvor fokus er på løsninger, der sikrer berøring med langt flere gæster, end det er muligt i dag. Sørg samtidigt for, at de nye gæsteserviceaktiviteter hænger sammen med og skaber synergi til gæsteservicetiltag, som udvikles med VisitAarhus i foreningsarbejdet mellem de to destinationer. De to destinationer Djursland og Aarhus vil opnå større gennemslagskraft til sammen, end de kan hver for sig på markedet om turisterne. Det gør sig også gældende i arbejdet med gæsteservice, hvor det handler om at lede turisterne rundt mellem de to destinationer for at sikre gæsterne bliver endnu mere tilfreds med oplevelsesmulighederne i deres ferie. Konkrete arbejdspunkter for Destination Djursland bør være: 1) Udvidet digital gæsteserviceløsning a. Øg antallet markant og lav løbende kvalitetsoptimering af digitale skærme b. Lav fortsat optimering af og c. Optimer call-center for booking-henvendelser d. Vær løbende åben for nye digitale løsninger, som appellerer positivt til gæsterne og deres mobil-, tablet- og ipadforbrug 2) Mobil gæsteservice a. Lav on-site turistservice med mobile gæsteservicemedarbejdere på udvalgte hotspots i peak-perioder, fx i industriferie, helligdage og ved events b. Suppler med turistmagasin og brochuremateriale 3) Partneraftaler med erhvervet a. Iværksæt strategiske samarbejdsaftaler med fx caféer, detailhandel, overnatningssteder og attraktioner om udvidet gæsteservice og opstilling af turistmateriale (shop-in-shop-koncept) b. Iværksæt uddannelsesprogram i samarbejde med partnerne for at sikre deres personales serviceniveau og forståelse af vigtigheden og forretningsmulighederne i gæsteservice. 4

44 Med venlig hilsen Johanne Bugge Direktør og turismerådgiver Johanne Bugge Experience Consult ApS Cvr nr.:

45 Bilag: 3.3. Fremtidens gæsteservice notat2016.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

46 Djursland, 5. september 2016 Fremtidens gæsteservice på Djursland På baggrund af notat fra november 2015 vedr. fremtidens gæsteservice, samt notat med anbefalinger fra Johanne Bugge (vedlagt), er nedenstående planer for udvikling af gæsteserviceområdet udarbejdet. Fokus i udviklingen af fremtidens gæsteservice på Djursland er på følgende to punkter: 1. At sikre en moderne og tidssvarende gæsteservice, der tager højde for gæstens behov og adfærd. 2. At skabe så stort markedsføringstryk som muligt på relevante markeder overfor relevante målgrupper Gæsteservice på Djursland vil fremadrettet ske på følgende fire niveauer: - 3 måneders bemandet turistinformation. - Mobil gæsteservice, som kan indsættes hvor der er behov, f.x ved events o.lign. - Digital gæsteservice fordelt over området og tilpasset gæsternes behov. - Gæsteservice leveret til gæsternes egen digitale platform Bemandet gæsteservice: Der vil være bemandet gæsteservice i Ebeltoft og Grenaa i sammenlagt 3 måneder om året. Der vil som udgangspunkt være bemandet i juli og august, samt i efterårsferie, påskeferie og i forbindelse med helligdage. Mail og telefon vil være bemandet hele året via destinationskontoret. Mobil gæsteservice - Vil kunne indsættes efter behov på steder med mange gæster samlet. - Vil kunne bruges på udvalgte tidspunkter på velbesøgte steder, f.eks. attraktioner eller lign. Digital gæsteservice - Der vil blive opsat ca. 30 skærme fordelt på hele Djursland. - Alle skærme opsættes indendørs og på steder, hvor der allerede er ekspedition eller lign. - Skærmene opsættes på steder, hvor koncentrationen af gæster er størst eller ud fra et geografisk hensyn. - Medarbejdere på steder med digital turistinformation serviceres med uddannelse og materiale via destinationskontoret. - Den enkelte skærm optimeres til det sted, den er placeret. Digital gæsteservice på gæstens egen platform - Mobilløsning via visitdjursland.com vil til stadighed holdes up-to-date - Bookingmuligheder vedr. pakker og naturoplevelser vil fortsat blive prioriteret - Der tilknyttes en app., som baserer sig på samme løsning, som de digitale skærme. Destination Djursland, Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind Tlf mail: djursland@visitdjursland.com Bank: Djurslands Bank kontonr.: CVR-nr

47 I forbindelse med den digitale gæsteservice er formålet at tilgængeliggøre en optimal service tæt på hvor gæster opholder sig. Der er derfor udarbejdet et bud på udrulning af skærmløsninger på Djursland, som er så dækkende som muligt. Dette er vedlagt som bilag. Der er ikke indgået aftaler med de nævnte lokaliteter på nuværende tidspunkt. Øget markedsføringstryk De frigivne midler i forbindelse med optimering af gæsteservice, vil blive brugt på tiltrækning af internationale gæster. Kampagnerne vil blive gennemført i regi af Turisme Region Aarhus og således ske som fælleskampagner mellem Djursland og Aarhus, hvorved markedsførings-trykket vil kunne øges betragteligt. Kampagnerne vil ligeledes, i det omfang det er muligt, blive tilpasset de overordnede kampagner, der gennemføres i regi af Business Region Aarhus. Ovenstående gæsteservicetiltag vil skulle være tilgængelige fra den kommende turistsæson 2017, hvorfor der i den kommende periode vil være fokus på udrulning af digitale skærmløsninger. Destination Djursland, Ny Lufthavnsvej 21, 8560 Kolind Tlf mail: djursland@visitdjursland.com Bank: Djurslands Bank kontonr.: CVR-nr

48 Bilag: 4.1. Uddybende notat vedr. status omkring bredbånd og mobildæknings projektet i NDK Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

49 Notat Dato: Reference: Maiken Bjerre Sørensen Tlf.: Uddybende notat vedr. status på projektet omkring bredbånd og mobildækningen i Journalnr.: mbs@norddjurs.dk /16 Norddjurs Kommune status primo september 2016 Projektgruppen arbejder forsat med at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i kommunen. Lige nu er temaet den statslige bredbåndspulje, hvor der er ansøgningsfrist d Derudover arbejdes der med kortlægning af mobildækningen, muligheden for kommunal finasieret passiv infrastruktur ift. højhastighedsbredbånd (fx tomrør) og mobildækningen (master). Mobildækning: Den 17. maj 2016 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der skal opstilles en mast ved Tranehuse. Teleindustriens rejsehold er informeret, og er i dialog med alle teleoperatørerne om etablering af antenner. Det forventes, at masten er etableret medio januar 2017, som er lidt senere end først antaget. Herefter kan teleoperatørerne etablere antenner (det aktive udstyr), som forventes af være færdigt i ultimo marts Projektgruppen er stadig i dialog med teleoperatørerne om yderligere master i Projektgruppen har lavet en vejmåling af mobildækningen, som viser den reelle mobildækning i kommunen. Målingen er foretaget på kommunes veje, med udstyr som kan måle den reelle dækning. Målingen er lavet i samarbejde med RenoDjurs, og de renovationsselskaber som kører i Norddjurs (Meldgaard, Brdr. Fisker og renovationen på Anholt). Dokumentation fra vejmålingen skal bruges til yderligere dialog med teleoperatørerne og som baggrundsviden i forhold til placering af yderligere master. Målingen er foretaget på hele Djursland, og er nu ved at blive afdækket på Anholt. Det forventes, at målingen er færdig på Anholt ultimo september. Projektgruppen har adgang til data fra målingerne og er lige nu i dialog med teleindustrien om, hvordan der samarbejdes bedst med brug af det nye data. Teleindustrien er positiv for et samarbejde, og der allerede er nedsat en arbejdsgruppe sammen med projektgruppen til gennemgang af data, samt dialog om hvordan informationen skal udleveres til borgerne på Djursland. Målingen sker i samarbejde med virksomheden IQTMEL, som har lavet målinger i mere end 100 kommuner i Sverige. Målingen laves i samarbejde med Varde, Esbjerg og Syddjurs Kommune, så udgifterne til udstyr til målingen minimeres. 1

50 Bredbåndsdækning: Projektgruppen arbejder ud fra regeringens målsætning om, at alle virksomheder og husstande i 2020 skal have adgang til højhastighedsbredbånd med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Implementeringen af højhastighedsnetværket sker efter Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra Erhverv og Vækstministeriet (31. januar 2014). Projektgruppen har nu kortlægt, hvor det er muligt at modtage højhastighedsbredbånd i kommunen, samt hvor udbyderne har udbygningsplaner. Derudfra kan projektgruppen nu planlægge, hvor det ville være muligt for at kommunen etablere passiv infrastruktur. Projektgruppen har derfor inddelt kommunen i ti arbejdsområder, hvor der nu fokuseres på den vestlige del af kommunen (arbejdsområde a, b, c): Arbejdsområderne ses her: Status på arbejdsområde Sydvest, a): Der er nu etableret højhastighedsbredbånd til borgere og erhvervsliv i byerne samt på landstræk mellem Øster Alling, Auning, Tårup, Tøjstrup og Allingbro. Etableringen er sket på kommerciel vis, og er etableret af forsyningsselskabet eniig (tidligere EnergiMidt). Status på arbejdsområde Vest, b): Pr besluttede projektgruppen, som 1. testmodel at etablere en passiv infrastruktur mellem Allingåbro og Ørsted. eniig tilsluttede sig en samgravning, og projektgruppen er orienteret om, at eniig nu er fortsat udrulning af højhastighedsnet til Ørsted, Vivild, Gjesing, Nørager, Hevring og på landstræk mellem disse byer. Status på arbejdsområde Nordvest, c): Projektgruppen har fra marts frem til og med den 15. august været dialog med alle kendte bredbåndsudbydere vedrørende 2

51 arbejdsområde Nordvest, og har måttet konstatere, at der ved denne kortlægning af deres eksisterende samt planlagte infrastruktur, ikke er kommercielle investeringer i højhastighedsinfrastruktur i området. Projektgruppen har sammen med Vandsamarbejde Vest og deres rådgivere NIRAS lavet optioner på tomrør til passiv infrastruktur. Planen for kommunalt finansieret passiv infrastruktur til Erhvervsfremme i samarbejde med vandsamarbejde Vest, vil omfatte følgende byer: Ørsted, Lille Sjørup, Kare, Holbæk, Udby, Udbyhøj, Tørslev, St. Sjørup, Ingerslev, Bode, Hollandsbjerg, Stenalt, Voer samt fjordcenterområdet. Status for de resterende arbejdsområder: Projektgruppen arbejder nu på den vestlige del af kommunen, da der ikke er udbydere, som har indgivet yderlige udbygningsplaner i området. I den østlige del af kommunen er forsyningsselskabet Fibia ved at se, om de kan etablere højhastighedsbredbånd på kommercielle vilkår. Projektgruppen må ikke stå i vejen for den mulige kommercielle udbredelse og kan først komme med oplæg til yderlig kommunal udbygning, når Fibia har fastsat hvilke byer der etableres højhastighedsbredbånd i. Projektgruppen arbejder med arbejdsområder, som blev testet ved etableringen af kommunal passiv infrastruktur mellem Allingåbro og Ørsted, hvor Konkurrencestyrelsen efterfølgende har udmeldt: "Udover at fremme bredbåndsdækning via kommunale udbud giver erhvervsfremmeloven, som beskrevet, også kommunerne mulighed for at fremme udbygning ved selv at etablere passiv infrastruktur fx i form af tomrør. På Djursland har Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune valgt denne tilgang. Fra et konkurrencemæssigt perspektiv er fordelen ved denne tilgang, at der i højere grad er sikkerhed for en effektiv engrosadgang, da kommunen, som ejer infrastrukturen, ikke konkurrerer på detailmarkedet med de selskaber, der skal have adgang til infrastrukturen. Netejeren har derfor incitament til at give bred adgang på rimelige vilkår og ikke begrænse adgangen til nettet. Hvis man vil støtte udrulningen af backbonenet, er det bedre for konkurrencen, at det ikke er et selskab med klare interesser på detailmarkedet, der ejer den støttede infrastruktur. Denne tilgang vil dog ikke sikre så bred en udbygning for støttemidlerne, da der ikke i samme omfang sker medfinansiering fra bredbåndsselskaberne." Citat er fra Konkurrencestyrelsens udmelding d. 30. juni 2016 om bredbåndsudruldning på Djursland. Status ift. den statslige bredbåndspulje: Lige før sommerferien (primo juli 2016), åbnede Energistyrelsen for muligheden for at søge statsligt tilskud til bedre bredbåndsforbindelser i gennem bredbåndspuljen. Dette tilskud skal borgerne selv søge i sammenslutninger (min. 2 husstande). Bredbåndspuljen kan kun søges hvis max. hastigheden der kan modtages i ens husstand er 10 mbit download og 2 mbit upload. Energistyrelsen har kortlagt de tilskudsberettigede, hvor i 3

52 Norddjurs Kommune der er opgivet 930 adresser, som kan ansøge puljen om midler. Puljen er i alt på 200 mio. kr., hvor 80 mio. kr. er afsat i Pr er der på landsplan annonceret 167 projekter, hvoraf 60 projekter er fra Djursland. Projektgruppen har arbejdet på at ergagere borgerne på Djursland til at søge puljen, ved at udsende et brev til alle tilskudsberettigede, annoncere i lokalaviserne og har afholdt to workshops hvor borgerne har kunnet få hjælp til ansøgningsprocessen. Til de to workshops mødte godt 200 borgere op, fordelt på 82 forskellige projekter. Der afholdes endnu en workshop d. 28. september. Energistyrelsen har udarbejdet kortlægning til hvilke adresser, som er tilskudsberettigede. Denne kortlægning er ikke retvisende, og projektgruppen er i dialog med Energistyrelsen og de lokale udbydere om dette. Det har været muligt for borgerne at klage, hvis deres adresse ikke har været opgivet som tilskudsberettigede, men burde være det. Denne frist var d , hvor projektgruppen har arbejdet på at få borgerne til at klage. Det skønnes, at der er op til adresser i Norddjurs kommune, som burde være tilskudsberettigede, men kortlægningen viser kun 930 adresser. Energistyrelsen har udmeldt, at de senest medio september 2016 vil komme med afgørelser på klagerne, hvorefter vil en ny kortlægning forelægge på deres hjemmeside. Økonomi: Projektet har i alt 14 mio. kr. på anlægsbudgettet, hvor 11,5 mio. kr. er afsat udelukkende til etablering af passiv infrastruktur. De resterende midler går til løn, vejmåling af mobildækning, markedsføring m.m. 4

53 Bilag: 5.1. Mobilitetskommissionens - resume af afrapportering.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

54 MOBILITETSKOMMISSION FOR BUSINESS REGION AARHUS MARTS 2016 RESUME

55 Business Region Aarhus Business Region Aarhus er et politisk interessefællesskab om vækst og udvikling, Samarbejdet er begrundet i, at området er en funktionel byregion. Der er en naturlig sammenhængskraft mellem de 12 østjyske kommuner. Pendlingen viser det med al tydelighed - dagligt pendler næsten en fjerdedel af befolkningen på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet i Business Region Aarhus omhandler ikke mindst mobilitet og den trafikale infrastruktur imellem kommunerne. Business Region Aarhus omfatter 12 kommuner i Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus kommuner.* Tilsammen har Business Region Aarhus indbyggere og arbejdspladser en region i fortsat vækst. Business Region Aarhus nedsatte i 2015 en Mobilitetskommission, der har haft til opgave at udarbejde en samlet strategi for den overordnede mobilitet i den østjyske byregion og komme med anbefalinger til udvikling af det sammenhængende trafiksystem og til den overordnede trafikale infrastruktur på kortere og længere sigt. Kommissionens arbejde skal understøtte beslutninger om initiativer, der fremmer mobilitet på alle niveauer lokalt, regionalt og nationalt og sikre samspil mellem initiativerne. * Pr. 24. februar 2016 er Business Region Aarhus udvidet med Viborg Kommune. Mobilitetskommissionens arbejde er gennemført inden Viborg Kommunes indtræden i Business Region Aarhus og afrapporteringens analyser og anbefalinger inkluderer derfor ikke Viborg Kommune. 2

56 Mobilitetskommissionen Kommunale medlemmer af kommissionen Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune og formand for mobilitetskommissionen Erik Jespersen, direktør for teknik og Miljø, Aarhus Kommune Hans Nikolaisen, kommunaldirektør, Randers Kommune Poul Møller, direktør, Syddjurs Kommune Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur, Favrskov Kommune Tom Heron, direktør for Teknik og Miljø, Horsens Kommune Gregers Pilgaard, udviklingschef, Silkeborg Kommune Bente Hornbæk, stabschef, Skanderborg Kommune Marianne Gjerløv, chef for erhverv, by og viden, Aarhus Kommune Eksterne eksperter, der har været tilknyttet kommissionen, men som ikke har ansvar for rapportens anbefalinger Michael Svane, branchedirektør, DI Transport Niels Buus Kristensen, institutdirektør, DTU Transport Susanne Krawack, chefkonsulent, CONCITO 3

57 Kommissionens tilgang En høj mobilitet er vigtig for, at Business Region Aarhus kan fortsætte den positive udvikling. Der forventes et stigende pendlingsbehov og fortsat vækst i godstransporten. Udviklingen betyder, at der alt andet lige vil være behov for at kunne håndtere en øget transportefterspørgsel inden for den østjyske byregion. Visionen for mobilitet i Business Region Aarhus er at tage ansvaret for et sammenhængende og velfungerende mobilitetssystem, der sikrer borgere og erhverv den bedst mulige mobilitet. Initiativerne er at: Koordinere byudviklingen, der begrænser efterspørgsel efter transport Optimere brugen af infrastrukturen Samtænke kollektiv og individuel transport med dele- og samkørselstjenester Udvikle realtidsinformation på tværs af transportformerne Udbygge infrastruktur i god koordinering mellem det kommunale og statslige niveau Mobilitetskommissionen arbejder ud fra en mobilitetsstrategi med flere trin, hvor man først søger at begrænse transportbehovet gennem fysisk planlægning, dernæst arbejder for at ændre folks transportvaner og valg af transportmiddel, endvidere at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre og endeligt at udbygge infrastrukturen. Det er vigtigt for Mobilitetskommissionen at inddrage en række fremtidstrends i vurderingerne. Det gælder bl.a. udviklingen af selvkørende biler samt trends i retning af at opfatte mobilitet som en service frem for om ejerskab til køretøjer. Sidstnævnte vil kunne påvirke efterspørgslen efter et samlet mobilitetssystem, der fleksibelt kan håndtere brugen af flere transportmidler afhængigt af de aktuelle behov. Kernen i den samlede strategi er derfor, at se på det samlede mobilitetssystem. Det betyder bl.a. at man skal styrke brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), så det også for borgerne bliver 4

58 et sammenhængende system på tværs af individuel og kollektiv trafik samt dele- og flowordninger. Det kan eksempelvis være gennem udvikling af en on-line platform, hvor alle rejsende kan få informationer om, hvilke konkrete muligheder, der er i det samlede mobilitetssystem. Desuden kan IKT anvendes til at øge udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur. De nævnte initiativer forventes at betyde at færre vil køre alene i bil, og dermed vil trængselsproblemer kunne begrænses trods den voksende efterspørgsel. Det vil imidlertid også være nødvendigt at udbygge infrastrukturen, såvel veje som baner. Det er mobilitetskommissionens opfattelse, at det er vigtigt, at det sker i en velkoordineret indsats, hvor kommunale og statslige investeringer koodineres, så man opnår den optimale effekt. Mobilitetskommissionen finder, at der skal satses på forskelige løsninger i forskellige dele af Business Region Aarhus. I de store transportkorridorer og i de større byer skal man undgå at biltrafikken vokser, og den kollektive trafik skal udbygges som et energi- og trængselsreducerende system. I de spredt bebyggede områder vil den individuelle trafik spille hovedrollen, og den kollektive trafik og deleordninger vil primært skabe tilgængelighed for de dele af befolkningen, der ikke råder over bil. 5

59 Analyse af trafikken i Business Region Aarhus Trafikken til og fra regionen Trafikken i Business Region Aarhus svarer i store træk til gennemsnittet for hele Danmark. Der er sket en mindre stigning i pendlertrafikken, på trods af at antallet af beskæftigede er fastholdt, så pendlingsafstanden er blevet lidt længere i de seneste år. Analyse af trafikstrømme til og fra regionen viser at relationerne til andre jyske regioner er stærkest og at strømmene til både København og Hamborg er ganske små. Det skyldes at trafikstrømme er sammensat af mange korte ture, og at lange afstande er en barriere for turrelationer. Desuden er betaling til Sjælland og København, naturligvis også en barriere. 90% af turene til og fra regionen sker med bil. Det skyldes både at mange ture som nævnt ikke er så lange, men kvaliteten af den kollektive trafik har også betydning. Størst er kollektiv andelen til København og Sjælland, mens den er meget lav til Hamborg. Dog spiller kollektiv trafik med fly en rolle når det gælder meget lange ture, fx. til de øvrige nordiske lande. Gods Bil Koll Fly Personture ind og ud af Buisness Region Aarhus (Kilde: COWI på baggrund af landstrafikmodellen) Personture og trafikarter Gods Koll Bil Bil Gods Koll Fly Bil Gods Koll Gods Koll Bil daglige ture Gods Koll Bil Gods Koll Bil Gods Fly Bil Koll Gods Fly Bil Koll Øvrige Europa Gods Fly Koll Bil 6 Bil Gods Fly Koll God

60 Trafikken internt i regionen Analysen fokuserer på de regionale strømme og alle ture der starter og slutter i samme kommune er ikke med. Trods det er turene korte. Analysen viser at alle kommuner har størst trafikstrømme til nabokommunerne. Herudover er det klart at Aarhus er en stærk magnet og 6 ud af 10 ture, der krydser en kommunegrænse, har start eller mål i Aarhus. Internt i Business Region Aarhus er der stor forskel på hvilken rolle den kollektive trafik spiller. Det er primært ture med mål i Aarhus, der har en stor kollektiv trafikandel, hvilket naturligvis skyldes den måde den kollektive trafik er indrettet på. Men der er forskelle, som ikke lige lader sig forklare ved at se på transportsystemet: 35% af rejser mellem Aarhus og Randers kommuner er kollektiv trafik, mens det er 22% af rejser mellem Horsens og Aarhus og 15% af rejser mellem Skanderborg og Aarhus. Cykeltrafik er stort set ude af billedet, når vi kun ser på ture der krydser kommunegrænsen. Etablering af mange arbejdspladser både nord og syd for Aarhus betyder, at en stor del af turene til Aarhus ikke skal til Aarhus C, men fx til Aarhus N, hvor den kollektive trafik er ringere indtil Letbanen kører. 7

61 En robust vejstruktur Mobilitetskommissionen har set på vejnettet i regionen og konstateret, at der er et relativt godt vejnet, bestående af regionale og nationale veje, der understøtter det rejsemønster, der er i Business Region Aarhus. Der er dog allerede trængselsproblemer, og der forventes et større pres på vejnettet, som følge af vækst i befolkning og arbejdspladser. Presset vil langt fra være ligeligt fordelt på hele vejnettet. Udfordringerne vil primært findes på motorvejsnettet og indfaldsveje til byer, hvor der er arbejdspladskoncentrationer og presset vil primært være i myldretiden. Den trængsel der er på vejnettet i dag opleves i et ret begrænset tidsrum, men erfaringer fra andre storbyregioner er, at myldretiden bliver længere og længere. Og der er allerede sket en betydelig forøgelse af trængslen. I løbet af de sidste 20 år er antallet af biler i den største time på E45 ved Stilling blevet tredoblet. Trængselsproblemer på det overordnede vejnet i Buisness Region Aarhus HOBRO (Kilde: Vejdirektoratet Speedmap data) SKIVE RANDERS VIBORG GRENÅ RYOMGÅRD HADSTEN HORNSLET KJELLERUP HAMMEL HERNING IKAST SILKEBORG AARHUS EBELTOFT RY SKANDERBORG BRÆDSTRUP ODDER HORSENS SAMSØ VEJLE HEDENSTED 8

62 Mobilitetskommissionen har drøftet hvilke typer af udfordringer, der findes på vejnettet og identificeret følgende: Fremkommelighed: Mobilitetskommissionen har set på, hvor på vejnettet man kan forvente de største fremkommelighedsproblemer. Der er særligt to strækninger, der skiller sig ud. Det er E45, som på kort sigt bør udbygges mellem Skanderborg og Aarhus, og på længere sigt bør udbygges på det meste af strækningen fra Vejle til Randers, for at skabe tilstrækkelig fremkommelighed. Desuden bør der på Rute 26 - hvor der er fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsmæssige problemer - ske en forlægning og udbygning af vejen, så den kommer uden om en række mindre byer. Disse projekter skal primært etableres af staten, men Aarhus Kommune har påbegyndt forbedringer af den del af Rute 26, er ligger inden for kommunegrænsen. Opkobling til motorvejsnettet: Der opstår trængsel og køkørsel på steder hvor der ikke er tilstrækkeligt godt samspil mellem det nationale og det kommunale vejnet. Her er behov for et tæt samarbejde mellem vejmyndighederne for at få løst udfordringerne. Det er ofte mindre investeringer, der kan skabe betydelige forbedringer Trængsel i myldretider på indfaldsveje: Både i Randers, Silkeborg, Horsens og Aarhus arbejdes der på at udbygge og skabe mere kapacitet på de bynære dele af det overordnede vejnet. Erfaringen viser dog, at man kun i begrænset omfang kan bygge sig ud af nævnte problemer, og derfor må indsatsen også bestå af andre tiltag. Incitamenter til at arbejde hjemmefra, køre sammen, bruge den kollektive transport eller at køre uden for myldretiden kan begrænse trængslen. Hvad enten det drejer sig om udbygning af vejnettet eller at forandre transportvanerne, er det vigtigt at tiltagene ses i sammenhæng og kommunikeres klart til trafikanterne, så de forstår hvordan de bedst agerer i det samlede system - både så de selv kommer hurtigt frem, og så de bidrage til at løse de samlede mobilitetsproblemer. 9

63 Et sammenhængende kollektivt udbud Kvaliteten af det kollektive tilbud Mobilitetskommissionen har taget temperaturen på det kollektive trafiktilbud i regionen. Der er det statslige banenet, der betjener de større byer, med en station i hver by. Der er desuden Odderbanen og Grenåbanen, som snart bliver en del af den første etape af letbanen. I 2015 var der i alt passagerer, der står på eller af toget i Business Region Aarhus på de statslige baner og 2/3 af disse ture var indenfor byregionen. Der var derudover passagerer på de regionale baner. Togsystemet suppleres af regionale busser og disse har i alt passagerer, så tog og bus har passagermængder i samme størrelsesordener i den regionale trafik. Bybusserne transporterer langt flere passagerer, i alt knap passagerer i Business Region Aarhus, men de kører naturligvis kortere ture. Konkurrence mellem bil og kollektiv Mobilitetskommissionen har set på den kollektive trafiks konkurrencemæssige situation i forhold til bilen i Business Region Aarhus. Der er sammenlignet rejsetid i kollektiv trafik og i bil og dette er sammenholdt med frekvens i den kollektive trafik og hvor stor andel af de rejsende der vælger den kollektive trafik. Analysen er lavet med udgangspunkt i tre arbejdspladskoncentrationer i Aarhus: centrum, Aarhus N (Skejby området) og Aarhus S (Viby området). Resultatet viser, at hvis man skal fra bycentrum til bycentrum er den kollektive trafik konkurrencedygtig og relativt mange anvender kollektiv trafik. Fra centrum af Randers og Hadsten til Aarhus er den kollektive andel meget høj og skyldes givetvis, at der både er tog og busser på strækningen, og de servicerer forskellige dele af de rejsende. Andelen af kollektivt rejsende ligger til gengæld væsentligt lavere fra Odder og Skanderborg, hvor togforbindelserne er gode. Det kan skyldes skift og lange rejsetider, men det kræver yderligere analyser at fastlægge de præcise årsager. Business Region Aarhus vil arbejde videre med disse analyser, så problemerne kan afhjælpes. 10

64 Så snart man ikke skal til centrum af Aarhus, men til arbejdspladskoncentrationerne uden for Ringvejen i Aarhus, bliver rejsetiderne med kollektiv trafik langt mindre konkurrencedygtige, og andelen af kollektiv rejser falder tilsvarende. Der er dog stadigt store forskelle i kollektivandele fra forskellige destinationer, men det kræver nærmere analyser at finde de konkrete årsager, så disse kan afhjælpes. Analysen viser, at sammenhængen i hele rejsen fra dør til dør er helt afgørende for, hvor mange der anvender den kollektive transport. Når der skal etableres et godt sammenhængende mobilitetssystem, er det derfor væsentligt at etablere et godt samarbejde mellem alle aktører, så man kan skabe den effektive sammenhængende rejse. Og hvis det skal lykkes - også i rejserelationer, der ikke er fra centrum til centrum - finder Mobilitetskommissionen det vigtigt at inddrage dele- og samkørselsordninger i det samlede mobilitetssystem. Sådanne ordninger vil øge mobiliteten for befolkningen i områder med spredt bosætning. Der er i den østjyske byregion allerede en vision i Samspil 2025 for hvordan det sammenhængende kollektive trafiksystem skal udvikles. Det er i realiseringen heraf helt essentielt, at alle aktører med en rolle i det kollektive trafiksystem spiller sammen, så der skabes et system, der svarer på borgernes efterspørgsel. Ellers kan der ikke konkurreres med bilen - selv ikke i de store trafikkorridorer. Udover at udbygge den kollektive trafik, som må gennemføres i et tæt samarbejde mellem stat, region og kommuner,er kommunerne enige om, at der skal gennemføres en række initiativer for at sikre, at der også skabes bedre grundlag for den kollektive trafik. Der er i kommissionen enighed om, at byudvikling, der understøtter den kollektive trafik ved at satse på at fortætte omkring stationerne, er væsentligt. Desuden skal man i alle kommuner arbejde på at skabe god tilgængelighed til stationerne for alle transportformer. Det kan være mindre initiativer som stier og gode parkeringsforhold for både bil og cykler. Der peges endvidere på, at man bør udvikle stationerne til attraktive knudepunkter for hele oplandet. Det sidste vigtige initiativ, som Mobilitetskommissionen peger på, er at understøtte hele transportsystemet med god kommunikation om transportmulighederne, så man som passager i den kollektive trafik er velinformeret om rejsemulighederne også i situationer, hvor der er driftsforstyrrelser i systemet. Det bliver endvidere anbefalet at inkludere dele- og samkørselsordninger i det samme system, så alle muligheder findes på samme platform. 11

65 Mobilitetskommissionens samlede anbefalinger Mobilitetskommissionens arbejde udgør et første grundlag for at øge samarbejde og koordinering på tværs af kommunerne i Business Region Aarhus - og ikke mindst et stærkt samarbejde med andre aktører, som har et ansvar for mobilitetssystemet, som Staten, Regionen, trafikselskaber og private aktører. Samarbejdet vil nødvendiggøre yderligere udvikling af initiativer og indsatser, og Business Region Aarhus vil arbejde på et bedre datagrundlag og en kommunikationsplatform, så det bliver lettere at samarbejde om det sammenhængende mobilitetssystem. Men det kræver, at de øvrige aktører vil spille med. Således er der forskelligartede anbefalinger fra Mobilitetskommissionen. Der er en række anlægsprojekter, som stat, eller kommuner har det direkte ansvar for. Der er også anbefalinger der går på et øget samarbejde mellem kommunerne i regionen og som omhandler andre typer af initiativer, der er vigtigt for det samlede mobilitetssystem. Når man skal prioritere mellem anlægsprojekter er det efter Mobilitetskommissionens opfattelse vigtigt at inkludere de samfundsøkonomiske effekter af investeringerne og herunder bl.a. vurdere, hvilke investeringer der giver det største afkast i form af vækst og udvikling i de berørte områder. I tabellen nedenfor ses de samlede anbefalinger fra kommissionen: 12

66 Højt prioriterede initiativer på kort, mellemlangt og langt sigt Tid Kommuner Business Region Aarhus Staten Øvrige aktører Kort sigt Stationsnær fortætning og byudvikling Udbygning af Viborgvej i Aarhus (rute 26) Udbygning af indfaldsveje i Silkeborg Omfartsvej syd om Horsens Strategisk samarbejde om mobilitet Udarbejdelse af digitale løsninger for sammenhængende transport og deleøkonomiske virkemidler Udvidelse af E45 til 6 spor fra Skanderborg S til Aarhus S, opgradering af visse tilslutningsanlæg og en samlet plan for udvidelse af den resterende del af E45 Forbedre den kollektive trafiks konkurrenceevne ift. særlige rejserelationer (Regionen/Midttrafik) Optimering af køreplaner og øget frekvens for tog mellem Aarhus og Hamborg (DSB/DB) Mellemlangt sigt (frem til 2025) Letbane etape 2, Aarhus Ø - Brabrand og Lisbjerg-Hinnerup Havnetunnel i Aarhus Ny østlig vejforbindelse over Randers Fjord Opkoblinger til motorvej i Silkeborg Grundlag for øget brug af kollektiv trafik og kombinationsrejser Initiativer, der understøtter brug af fremtidig teknologi, herunder selvkørende biler Udvidelse af E45 til 6 spor på yderligere strækninger Udbygning af Rute 26, Aarhus-Søbyvad og Viborg-Rødkærsbro Elektrificering af hovedbanen Påbegyndelse af ny bane Hovedgård-Hasselager Udvikling af stationer på hovedbanen (DSB og kommuner) Havneforbindelse i Randers Udbygning af rute 15 Langt sigt (efter 2025) Yderligere udbygning af letbanen Ny ringvejsforbindelse -Bering-Beder vejen i Aarhus Ny bane Aarhus-Silkeborg Hurtigere togforbindelser Aarhus-Hamborg Fast forbindelse over Kattegat 13

67 Bilag: 5.2. Høringssvar fra Djursland, maj 2016.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 14. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

68 Høringssvar fra Syddjurs og Norddjurs Kommune til udkast til den samlede afrapportering på mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Overordnet ønsker Djurslands-kommunerne at anbefalingerne i højere grad indeholder en anerkendelse af, at der i BRA Høringssvar fra Djursland på udkastet til den samlede afrapportering på også eksisterer østvestforbindelser, der involverer Djursland, at dette har betydning for byregionen og at dette også er strategisk vigtigt. Vi finder generelt Mobilitetskommissionens arbejde og afrapportering vigtigt og spændende og et væsentligt bidrag til udvikling af byregionens mobilitet. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at Djurs Mobilitetsstrategi i øjeblikket er til høring og forventes vedtaget af de to kommuners kommunalbestyrelser inden sommerferien. Det ville være relevant om denne nyskabende strategi i oplandet til byregionens center, i afrapporteringen kunne ses i sammenhæng med Mobilitetskommissionens afrapportering. Strategisk er det interessant, at der indenfor rammerne af byregionen, arbejdes med delstrategier, der passer i helheden. Djurs Mobilitetsstrategi har et sådant indhold, hvorfor vi nedenfor referer strategien indholdsmæssigt mere detaljeret. Som nævnt indledningsvis mener vi øst-vestforbindelserne skal gøres tydeligere og på enkelte punkter have direkte betydning for anbefalingerne. Kommunerne på Djursland vil i fællesskab opfordre til, at Rute 15 mellem Løgten og Feldballe i kommissionens anbefalinger prioriteres på mellemlang sigt i stedet for lang sigt. Side 69 i udkastet. Denne rute er en vigtig transportkorridor med i den østlige del af byregionen via havnene i Grenaa og Ebeltoft samt Aarhus Lufthavn. Rute 15 er sammen med letbanen de vigtigste drivkræfter for udviklingen på Djursland og sammenhængen mellem Djursland og resten af Business Region Aarhus. I afrapporteringen omtales infrastruktur i forbindelse med Aarhus og Randers Havn. Grenaa Havn rummer som bekendt færgerute til Sverige og dermed byregionens egen port til Sverige og Norge. Desuden er Grenaa Havn som byregionens næststørste havn godkendt til modulvogntog og sværgodstransport og erhvervsarealerne i tilknytning til havnen, rummer vækstpotentialer for erhvervsaktivitet, som vanskeligt kan placeres i andre dele af byregionen. Der vil således blive indviet en omfartsvej, der skal betjene Grenaa havn i Rute 16 har også betydning for Grenaa Havn, idet der her er forbindelse til Nord- og Midtjylland via Randers og en nyligt afsluttet forundersøgelse foretaget af Transportministeriet vedrørende en omfartsvej ved Auning, skal også ses i sammenhæng med de strategiske forventninger til Grenaa Havn i fremtiden. Den afsluttede forundersøgelse viser en høj samfundsøkonomisk effekt. Ebeltoft Færgehavn giver sammen med Aarhus Havn adgang mellem Jylland og Sjælland for færgerne. Djurslands havne er således vigtige for Danmarks alternative korridor til Fyn og Storebælt. Rute 15 fungerer samtidig som hovedtrafikåren for pendlere til og fra Djursland samt internt på Djursland. Den er samtidig vigtig for de mange turister fra ind- og udland, som besøger Djursland rekreativt. F.eks. til de mange sommerhusområder, Nationalpark Mols Bjerge, Djurs Sommerland, Kattegatcentret og Fregatten Jylland. Side 1 af 3

69 Fremkommelighed til byregionens største rekreative område er således væsentlig for byregionens borgere og turister fra ind- og udland. Trafikken på Rute 15 er steget med 40% siden 2004 og en stigende pendling på hverdage internt på Djursland og mellem Djursland og Aarhus suppleres med fremkommelighedsproblemer, især når der samtidig er en omfattende ferietrafik. Det er Djurslands Kommunernes vision, at Djurslandsmotorvejen på sigt videreføres til Grenaa og at A15 gradvist opgraderes til motortrafikvej. Dette er vores første prioritet, men det gælder også de øvrige statsveje på Djursland. Djurslandskommunerne vil derfor i fællesskab arbejde direkte for, at den etapevise opgradering af A15 til fortsætter. I 2016 udvides A15 øst om Hornslet. Desuden har vejdirektoratet udarbejdet en forundersøgelse med en yderligere forlængelse til Feldballe. På den baggrund ønsker vi følgende ændringer: 4. pind på s. 33 (statslige planer) ændres fra Udbygning af rute 15, til følgende: Der foreligger forundersøgelse af en forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Tirstrup (Rapport 421, vejdirektoratet 2012). Opgradering frem til rute 21 er finansieret og igangsat. For den samlede strækning har Folketinget vedtaget en principbeslutning pm pletvis opgradering. 5. pind side 33 ændres, således 2. sætning formuleres som følgende: En forundersøgelse er færdiggjort og viser en høj samfundsøkonomisk effekt. 6. pind side 33 ændres indhold til Omfartsvej nord om Grenaa på rute 15/16 (Rapport 372 Vejdirektoratet 2011). Igangsat og forventes indviet i oktober Side 68 (projekter på mellemlang sigt staten) indføjes Rute 15, som i udkastet står på 69 (projekter på lang sigt Staten). Det foreslås, at der skrives: Udbygning af rute 15 Løgten- Feldballe (krydset ved Aarhus Lufthavn): Djurs Mobilitetsstrategi På Djursland er vi i gang med at udforme Djurs Mobilitetsstrategi i samarbejde med Midttrafik og Region Midtjylland. Djurs Mobilitetsstrategi tager sit afsæt i de fælles prioriteringer, som er truffet i Business Region Aarhus og i samarbejdet mellem de 17 kommuner i Region Midtjylland. E45 og adgangen til den via hængslerne ved Randers og Aarhus er afgørende for Djurslands udviklingsmuligheder som en del af den østjyske byregion. Derfor støtter Djursland med Djurs Mobilitetsstrategi op om udvidelsen af E45 fra Kolding til Randers. Djursland bakker ligeledes med Djurs Mobilitetsstrategi op om Timemodellen og Kattegatforbindelsen, fordi Djursland vil have gavn af en stærk Aarhus-København akse ift. bosætning, uddannelse og erhvervspotentiale. Mobilitetsstrategien bryder med den typiske måde at tænkte transportplaner ved, at der hverken er en ny plan for gods- eller varetransport eller for bilister og brugere af kollektiv transport. Det er en strategi for, hvordan vi skaber sammenhængskraft mellem boliger, virksomheder, oplevelser og hverdagsliv. Målet med strategien er at styrke sammenhængen mellem transportformer, mellem byer og mellem og by og land med udgangspunkt i den enkelte mobilists hverdag. Måden vi vil gøre det på, er bl.a. at udvikle centrale trafikknudepunkter, hvor de nationale og regionale korridorer, letbanekorridoren og cykelkorridorerne krydser hinanden, hvor vi gør nemt og attraktivt at skifte mellem transportformer og dermed skaber sammenhæng mellem dem. Således planlægger begge kommuner opgraderinger af samtlige letbanestationer med f.eks. pendlerparkeringspladser, Side 2 af 3

70 busholdepladser samt ventefaciliteter ved letbanestationen, og bedre sammenhænge mellem byer og stationer. Med Djurs Mobilitetsstrategi arbejder vi for, at kollektiv transport når helt ud i yderområderne ved at samtænke transportformerne. Helt konkret vil vi tilpasse busnettet, så det koordineret med letbanen. På tidspunkter og områder, hvor busser ikke kan dække behovet, vil vi udvikle flexture som tilbringerruter til bus og letbane. Vi arbejder med delebils- og elcykelordninger som supplement til kollektiv transport. Vi udvikler letbane på gummihjul, forstået ved hurtige og direkte busruter mellem trafikknudepunkterne via korridorerne. Uden for korridorerne skal den kollektive transport, som i dag, give en bred adgang til service, indkøb og uddannelse. Ressourcerne skal bruges bedst muligt ved at optimere flexture, skolebusser, lokale ruter og de regionale busser som ét sammenhængende tilbud for borgerne. Med Djurs Mobilitetsstrategi vil vi opfordre til mere samarbejde på tværs af kommunegrænserne på mobilitetsområdet mellem Djursland, Business Region Aarhus og de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Med venlig hilsen Jan Petersen Borgmester, Norddjurs Kommune Med venlig hilsen Claus Wistoft Borgmester, Syddjurs Kommune Side 3 af 3