AT FARE VILD SAMMEN Introduktion til community psykologi

Transkript

1

2 AT FARE VILD SAMMEN Introduktion til community psykologi

3 Tilegnet deltagerne i projekt MATU.

4 Peter Berliner Stephen Hakesberg Mirjam Høffding Refby AT FARE VILD SAMMEN Introduktion til community psykologi Science is organised knowlegde, wisdom is organised life. Kant The great end of life is not knowledge, but action. Thomas Huxley Frydenlund

5 At fare vild sammen Introduktion til community psykologi 1. udgave, 1. oplag, 2005 Forfatteren og Frydenlund grafisk ISBN Grafisk tilrettelæggelse og omslagslayout Marianne Burkhardt Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Grafisk Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax [email protected]

6 Indhold Forord...9 Indledning...12 Kap. 1: Hvad er community psykologi?...15 Indledning...17 Community psykologi som en kombination af teori og praksis Psykologi og livssammenhæng...20 Personen-i-konteksten...21 Livssammenhæng og social støtte...25 Social støtte...27 Den strukturelle synsvinkel...27 Den funktionelle synsvinkel...28 Livssammenhæng og ressourcer...33 Subjektivitet eller person(lighed)?...33 Økologi...34 Psykoterapi...36 Fra det mentale til community...38 Konstruktionisme...41 Foucaults magtbegreb...44 Aktør-netværkteori...45 Begrebernes brugsværdi...49 Antihændelse og social responsivitet...51 Politisk psykologi...55 Kap. 2 : Community psykologisk forskning...57 Formål i community psykologisk forskning...59 Ekspertmodellen og community psykologisk forskning...62 Mangfoldighed...64 Økologiske analyseniveauer...67 Community forskningens konstruktion af genstandsområde...69 Forskning som fælles praksis...71 Kap. 3 : Community psykologiske interventioner i Grønland...77 Fra community psykologi til diskurs og handling Indledning

7 Baggrund...80 MATU-projektets rammer og metode...82 Beskrivelse af dagen/aktiviteter i MATU...83 Udvikling af behandlingsmetoden...83 Sagnet om Kassassuk...88 Sagnets optik...88 Aktanternes dans en mulig analyse...92 At løbe ind i fællesskabet Den daglige træning Fællesskabets metaforer og den enkelte Fra belastning til omsorg Nuet Aggression som metafor MATU-projektets filosofi MATUs praksisfilosofi Den dominerende diskurs om aggressive drenge Ændring af fremstillingen af de voldelige drenge Kritik af den psykologiske og pædagogiske fornuft Hvis du kigger ned i afgrunden, ser du kun afgrunden stirre tilbage At rejse uden landkort men med GPS Positionering som mænd Selvopfattelse og undertrykkelse metaforernes magt Talking circle Behandling som en bred, åben proces Resultaterne af MATUs metode kan måles på forskellige måder Drengene: Nuka Nanoq Evaaq Ulloriaq Sila Kap. 4 : Handlinger og forandringer En matrix Integration: eksklusivt inklusivt Lokalisering: laboratorium miljø Genstand-middelrelationer: instrumentalitet kommunitaritet Ekspertisesystemer: professionalisering kvalificering Viskositet: lingvistisk-social sociomaterielt

8 Indholdsfortegnelse Et handlende fællesskab Tilstræbte mål i praksis At fremme livsglæde At fremme respekt for medmennesket i ligeværdige, gensidige relationer At handle sammen At værdsætte nuet At skabe en samfundsmæssig funktion At sætte også smerte i bevægelse En model for den communitybaserede indsats i MATU Kap. 5 : Community psykologiske perspektiver Tre positioner i psykologien Teoriers pragmatiske værdi Perspektiver i Danmark Dansk Røde Kors støtte til unge asylansøgere: Fra mentale skemaer til handling i fællesskaber Traumeteori og community psykologisk intervention En teori om traumatisk stress Subjektivitet Handlekraft Projektet Community psykologi Det dobbelte bevidningskredsløb en community psykologisk metode Fem community psykologiske akser Akse 1: Integration eksklusion inklusion Akse 2: Lokalisering laboratorium miljø Akse 3: Genstand-middelrelationer instrumentalitet kommunitaritet Akse 4: Ekspertisesystemer professionalisering kvalificering Akse 5: Viskositet lingvistisk-social sociomateriel Afslutning Epilog Litteraturliste

9 Forord Ideen til denne bog udsprang en efterårsdag i 1999, hvor forfatterne mødtes i forbindelse med projektet MATU i Grønland. Mødet udsprang af, at nogle af os arbejdede på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og der igennem havde mødt lederen af MATU. Det førte til en række spændende møder med deltagerne i MATU. I år 2000 formaliseredes samarbejdet i form af en evaluering, der i 2002 blev givet til Socialdirektoratet ved Grønlands Hjemmestyre. Undervejs blev der udgivet en række artikler om projektet og det blev fremlagt på en række konferencer: 2000: Nunamed Konference i Nuuk, Grønland: Unge mænd med aggressiv adfærd. (Deltagelse finansieret af Institut for Psykologi, Københavns Universitet). 2000: Scandinavian Conference on Technology, København: The Use of Technology in the Treatment of Young Men in Greenland. 2000: The 3rd European Conference on Community Psychology, Bergen, Norway: Community Psychology: the Treatment of Young Men with Aggressive Behaviour. (Deltagelse finansieret af Institut for Psykologi, Københavns Universitet). 2000: The International Red Cross & Red Crescent Reference Centre; Conference on Psycho Social Support: Psychosocial Support for Young Men in Greenland. (Deltagelse finansieret af Institut for Psykologi, Københavns Universitet). 2001: The Winter Cities Conference on Children and Adolescents, Kiruna, Sweden: MATU a Community Based Programme for Delinquent Adolescents in Greenland. (Deltagelse finansieret af Nuup Kommunia). Endvidere blev der skrevet et mindre antal artikler: Peter Berliner, Stephen Hakesberg & Mirjam Høffding Refby (2001): MATU behandling af drenge med aggressiv adfærd. Psykologisk set. Vol Stephen Hakesberg & Peter Berliner (2001): En dør mod samfundet. Psykolog Nyt. Vol. 55, No. 5,

10 Peter Berliner (2001): Transkulturel psykologi. Fra tværkulturel psykologi til community psykologi. Psyke & Logos, Vol. 22, no. 1, Peter Berliner, Stephen Hakesberg, Malin Wiking & James Heimann (2001): Community psykologi. Socialpsykiatri 5, Peter Berliner (2001): MATU-projektet. Evalueringsrapport. Grønlands Hjemmestyre; Direktoratet for sociale anliggender. Peter Berliner & Anne Maj Nielsen (2005): Læringspsykologi. I Introduktion til psykologi 2. udgave. København, Frydenlund. Peter Berliner og Mirjam Høffding Refby (2004): Community psykologi, En introduktion. Kap. 1 i Fællesskaber En antologi om community psykologi. København, Frydenlund. Arbejdet med bogen har været knyttet til forskellige behandlings-, udviklings- og forskningsinstitutioner og -miljøer, som har haft et samarbejde med The University of Copenhagen Centre for Multi-Ethnic Traumatic Stress Research and Practice (MET), Institut for Psykologi, Københavns Universitet. I dette samarbejde er der foretaget en stadig udvikling af begreber og praktiske handlinger i community indsatsen. Samarbejdet omfatter Dansk Røde Kors, Det Internationale Røde Kors center for psykosocial støtte, Videnscenter for Socialpsykiatri og Forsknings- og Rehabiliteringscentret for torturofre (RCT). Der skal rettes en stor tak til vores samarbejdspartnere gennem de sidste mange års arbejde med community psykologi. Også en stor tak til lederne ved institutioner, der har muliggjort arbejdet med community psykologien: Grønlands Hjemmestyres Direktorat for sociale anliggender ved daværende landsstyremedlem for dette område, Jørgen Væver Johansen og nuværende, Asii Narup Chemnitz. En særlig tak skal også rettes til udviklingsøkonom Finn Kjærulf for konstruktivt samarbejde i udviklingen af community psykologien i forbindelse med kampen mod tortur og organiseret undertrykkelse i et globalt perspektiv. Forfatterne, Nuuk 10

11

12 Indledning Denne bog udspringer af et ønske om at vise, hvorledes en community psykologisk respons kan bidrage til forandringsskabende dialog og handling. Dette perspektiv omfatter en form for social handling, der overskrider en opdeling mellem læringspsykologiske, klinisk psykologiske og organisationspsykologiske synsvinkler. Det er en pragmatisk erkendelsesteori, der vurderer teorier og handlinger ud fra deres potentiale til at forandre verden snarere end ud fra deres muligheder for at forklare verden. I bogen beskrives community psykologien, og hvorledes forskning og forandring udgør en helhed inden for denne. Den praktiske betydning af dette vises gennem en beskrivelse af det community psykologiske projekt MATU i Grønland. Dette projekt er ikke en anvendelse af en på forhånd udviklet community psykologisk metode, men en levende og igangværende skabelse og udvikling af en social forandringsproces. Den teoretiske forståelse udvikles i praksis og måles ud fra dens mulighed for at skabe forandring, der opleves som konstruktiv af de deltagere, der netop skaber forandringen. Det er en proces, der søger at gøre det, den stræber efter, her og nu. Efter beskrivelsen af MATU viser vi, hvordan en community psykologisk indsats kan se ud andre steder, såvel i udviklingslande i forbindelse med modvirkning af undertrykkelse og organiseret vold som i Danmark. Der er igen tale om projekter, der udvikles lokalt og responderer på de konkrete handlinger og sproghandlinger, som deltagerne producerer i dialogen. Med denne bog vil vi gerne argumentere for en form for psykologi, der ikke finder det at forklare verden tilstrækkeligt, men som er socialt og politisk deltagende og ansvarlig for at bidrage til en forandring af verden, der reelt giver socialt udstødte grupper større mulighed for deltagelse i udformningen af vores fælles liv. En psykologi, der bryder med individualisering og patologisering af sociale problemer og i stedet for blot ser disse som udtryk for én position i en diskurs kamp, hvor teorierne befæster bestemte sociale positioner, også for forskeren og behandlerne. Bogen er et argument for at arbejde med socialpsykologiske perspektiver i forandringen fra 12

13 Indledning social udstødelse til social deltagelse i stedet for individualpsykologiske teorier, der blot kategoriserer det enkelte menneskes livsudfoldelse ind i på forhånd givne begreber og teorier. Netop derved kan der lyttes med respekt til den enkeltes bidrag til den fælles udvikling som en åben proces, der i et historisk perspektiv er med til at forme vores fælles verden nu og i et perspektiv, der handler om, hvilken verden vi vil give videre til kommende generationer. I et postmodernistisk og poststrukturalistisk perspektiv må vi netop handle etisk ansvarsfuldt i et menneskerettighedsperspektiv og lade dette være en væsentlig del af dialogen med andre teoretikere, praktikere og deltagere i forandringsprocessen. En respekt for hvert enkelt individs værdi som menneske fører ikke til en humanistisk model, hvor individualpsykologien bliver den endelige forklaring på sociale processer, men til en aktiv deltagelse i at skabe sociale vilkår, der giver det enkelte individ mulighed for at leve aktivt medbestemmende og produktivt deltagende i udformningen af det fælles liv. Herved fremmes mangfoldighed uden, at dette fører til social udstødelse. Det er en stor opgave, som community psykologien søger at bidrage til varetagelsen af. I denne bog ønsker vi at beskrive, hvorledes det konkret er blevet udført i praksis i projekt MATU i Grønland. Vi ønsker også at vise, hvorledes det udføres andre steder og hvilke forståelser og synsvinkler, der udspringer af disse produktive udførelser i praksis. 13