NOTAT. Merudgiftsberegninger ved gruppevise omklassificeringer. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 NOTAT Merudgiftsberegninger ved gruppevise omklassificeringer Den 4. november 2010 Indholdsfortegnelse Generelt Grundlønsforbedring med fuldt gennemslag Grundlønsforbedring uden fuldt gennemslag Indførelse eller forhøjelse af kvalifikationsløn med fuldt gennemslag Indførelse eller forhøjelse af kvalifikationsløn uden fuldt gennemslag Afkortning af kvalifikationslønsforløb Indførelse eller forhøjelse af garantiløn Afkortning af garantilønsforløb Omlægning fra garanti- til kvalifikationslønsforløb Trinforhøjelser i model med fri grundlønsindplacering Forhøjelse af lønsats Forhøjelse af pensionsprocent Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse Anciennitetsbestemte tillæg Indførelse af centralt aftalte skal-tillæg Afskaffelse af kvalifikations- eller garantiløn...29 Flere samtidige lønændringer...30 Info nr 0 0 Sagsid.: 06.40/8909 Ref HFA hfa@fldnet.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /31

2 Generelt Ved forhandlingerne i 2002 aftaltes en række modeller for, hvordan der skulle beregnes merudgifter ved gruppevise omklassificeringer for personale på Ny løn. Ved overenskomstfornyelserne i 2005 og 2008 blev disse modeller også brugt, dog med en række ændringer, ligesom der kom nye modeller til, hvor der blev brugt principper svarende til 2002 aftalen. Dette notat er en teknisk beskrivelse af merudgiftsberegningen i de modeller, der blev brugt ved OK.08 og tidligere. Som udgangspunktet for beregning af merudgifter ved gruppevise omklassificeringer fastholdes principperne i den lille grå dvs. at målet er, at beregne den fulde omkostning af den varige ændring omklassificeringen medfører i lønniveauet. I tilfælde, hvor det kan antages, at den varige merudgift ikke slår helt igennem, eller ikke slår igennem straks, indeholder modellerne mulighed for rabatter. F.eks. bliver der ved omklassificeringer med fuldt gennemslag beregnet 10% rabat, idet det antages, at der ved direkte omklassificeringer vil ske en vis modregning i lokale løndele. I tilfælde, hvor der foretages ændringer, som skævvriderstrukturen i lønforløbet, f. eks hvor ændringen ikke vedrører alle (uden gennemslag) eller medfører afkortede lønforløb, antages det, at lønændringen vil have afsmittende virkning på andre i samme stillingsgruppe. I disse tilfælde beregnes der en ekstra merudgift (afledt virkning) for ansatte som ikke omfattes af ændringen. Merudgiften (eller puljebelastningen) ved en omklassificering beregnes som den umiddelbare virkning af ændringen (straksudgiften) minus evt. rabat plus evt. afledte virkninger. Modellerne er som udgangspunkt formuleret i forhold til skalaen for løntrinaflønnede, men ændringer i AC s, og Sundhedskartellets skalaer beregnes efter samme principper Lønsummen i SBG en er baseret på grundløn (løn i forhold til grundlønstrinnet), grundlønstillæg, trintillæg og kronetillæg. Derudover består lønsummen af overarbejde, lønafhængige og ikke lønafhængige særydelser (arbejdstidsbestemte og andre særydelser), særlig feriegodtgørelse, gruppeliv samt pensionsbidrag. Pensionsbidraget består af den aftalte arbejdsmarkedspension samt 2

3 de supplerende pensionsordninger. Arbejdsgiverens ATP-bidrag indgår dermed ikke i lønsummen, og der indgår ingen værdi af tjenestemandspension. Den ovenfor listede lønsum var den, som blev benyttet til beregningen af puljebelastningen ved overenskomstfornyelsen i 2008 samt ved afsættelsen af puljemidlerne. Merudgifter beregnes i det samme lønniveau, som er brugt ved afsætning af midler til finansiering af omklassificeringerne, uanset hvornår omklassificeringen træder i kraft. I beregningen indgår den konkrete forbedring samt virkning på pensionsbidrag, særlig feriegodtgørelse, lønafhængige særydelser og overarbejde. Datagrundlaget er en konstrueret fordeling, der så vidt muligt giver et øjebliksbillede af personalefordeling og lønniveau ved udløbet af overenskomstperioden. Principielt antages det, at stillingsstruktur, anciennitetsfordeling osv. i datagrundlaget er varig, så der er overensstemmelse mellem lønsummen og merudgiftsberegningerne. I tilfælde, hvor et arbejdsområde fremover overtages af en ny aftale (f. eks. ved etablering af uddannelse), og hvor der i den forbindelse etableres en lukket gruppe, bør der i overgangsperioden etableres et beregningsgrundlag, der afspejler den varige fordeling. Da tjenestemandspensioner ikke indgår i lønsummen, beregnes der ikke en merudgift for, at tjenestemandspension forbedres ved trinforbedringer. Det skal dog bemærkes, at for grupper, hvor man i fremtiden kan forvente, at tjenestemænd erstattes af overenskomstansatte, skal der ved pensionsforbedringer tages højde for dette, f. eks ved konstruerede varige fordelinger. Ekstraordinært ansatte (jobtræning, puljejob, serviceloven, skånejob og beskyttede stillinger) indgår i lønsummen, men da deres aflønning ikke er overenskomstbestemt, indgår de ikke i beregningerne, undtagen ved pensionsforbedringer og ændringer i særlig feriegodtgørelse. Ansatte i fleksjob indgår i statistikken med deres fulde (udbetalte) løn og med beskæftigelsesgrad i forhold til aflønning. Der beregnes fuld merudgift ved omklassificeringer. Ansatte, som er på personlige ordninger, optræder på selvstændige stillingskategorier i datagrundlaget. Hvis sådan en gruppe skal omfattes af en omklassificering, skal merudgiften for denne gruppe beregnes særskilt. 3

4 I det følgende beskrives en række modeller for centralt aftalte lønændringer. Modellerne baserer sig på principperne i 2002 aftalen. Både grundlønsforbedringer og kvalifikations- og garantiløn kan gives som trin eller kronetillæg eller en kombination af disse. I beskrivelserne vil tillæg dække over både krone- og trintillæg. I tilfælde, hvor der skal skelnes mellem de to typer, vil det fremgå. Der er vist et eksempel til hver af modellerne. Eksemplerne er konstruerede og har til formål at vise, hvordan merudgiftsberegningen foregår. Grafikken viser dermed ikke nødvendigvis, hvordan den nye lønindplacering foretages. Eksempelvis vil lokale tillæg, der modregnes i nye aftaler, fremgå af grafikken, men vil naturligvis forsvinde fra lønseddelen. I grafikken i eksemplerne er der indsat værdier for lokale trin- og kronetillæg. Disse er valgt tilfældigt, og når de i flere tilfælde stiger med ancienniteten, er det gjort udelukkende af grafiske årsager, ikke for at postulere en sammenhæng mellem anciennitet og lokale tillæg. Ved trinforbedringer med fuldt gennemslag sker der ingen oprykning for ansatte på lønskalaens højeste trin (dvs. trin 56 på kto-skalaen, 8/9 på shk-basis, 16 på shk-leder og 8 på ac-skalaen). 4

5 1. Grundlønsforbedring med fuldt gennemslag Modellens indhold Ved en grundlønsforbedring med fuldt gennemslag hæves grundlønnen enten med et antal trin eller med et pensionsgivende grundlønstillæg eller en kombination at disse. Alle nuværende ansatte får en lønforbedring svarende til grundlønsforbedringen, medmindre der lokalt er aftalt modregning. Gives forbedringen som oprykning til et højere trin, rykkes alle i forhold til det trin de aktuelt aflønnes fra, inkl. alle centrale og lokale tillæg givet som trinforbedringer. I dette tilfælde vil forbedringen altså have forskellig værdi, alt efter hvilket trin man befinder sig på. Hvis lønforløbet i forvejen indeholder kvalifikations- eller garantitillæg, ændres disse tilsvarende som grundlønnen. Merudgiftsberegning Merudgiften ved en grundlønsforbedring med fuldt gennemslag beregnes som forskellen mellem den nuværende løn og lønnen, hvor alle er hævet med det antal trin, der er aftalt og tillagt evt. grundlønstillæg. Der beregnes 10% rabat på straksudgiften, idet det antages, at ikke alle får del i lønstigningen, fordi der i henhold til lokale lønaftaler foretages reduktion i lønnen for de pågældende. Bemærk Da trinforskellen stiger markant over trin 47, kan der evt. i forhold til indplacering aftales et max-trin, hvorved lønforbedringen i stedet for oprykning til et højere løntrin gives som et pensionsgivende tillæg, f. eks. svarende til forskellen på trin 46 og 47. Dette vil afspejles i merudgiftsberegningen. Trinprojektet ved OK.05 blev aftalt, så der ikke måtte modregnes i lokale tillæg, uanset om der var lokal aftale om det. ( helt og fuldt gennemslag ). Der blev derfor ikke beregnet 10% rabat. 5

6 Eksempel Grundlønsforbedring med fuldt gennemslag 2 grundlønstrin med fuldt gennemslag. Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 24 efter 4 år 26 efter 4 år Kvalifikationstrin 27 efter 8 år 29 efter 8 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Merudgift 2 trin med 10% rabat for evt. modregning i lokale tillæg (hvidt) Trin/tillæg Anciennitet 6

7 2. Grundlønsforbedring uden fuldt gennemslag Modellens indhold Ved en grundlønsforbedring uden fuldt gennemslag hæves grundlønnen enten med et antal trin eller med et pensionsgivende grundlønstillæg eller en kombination at disse. Nuværende ansatte som ikke har opnået den nye grundløn oprykkes til denne, idet der modregnes i evt. lokale tillæg. Der beregnes en afledt virkning, for alle der ikke direkte berøres af grundlønsforbedringen. Hvis lønforløbet i forvejen indeholder kvalifikations- eller garanti-tillæg, ændres disse ikke som følge af grundlønsforbedringen. Merudgiftsberegning Straksudgiften ved en grundlønsforbedring uden fuldt gennemslag beregnes som forskellen mellem den nuværende løn og den nye grundløn for alle som direkte berøres af ændringen. Den afledte virkning beregnes som 40% af værdien af grundlønsforbedringen ganget med antallet af ansatte, som ikke direkte berøres af ændringen. 7

8 Eksempel Grundlønsforbedring uden fuldt gennemslag 2 grundlønstrin uden fuldt gennemslag. Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 24 efter 4 år 24 efter 4 år Kvalifikationstrin 27 efter 8 år 27 efter 8 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Straksudgift 2 trin med modregning i lokale tillæg (hvidt) Afledte virkninger 40% af trin 23 trin 21 (gult) trin/tillæg Anciennitet 8

9 3. Indførelse eller forhøjelse af kvalifikationsløn med fuldt gennemslag Modellens indhold Modellen anvendes, hvor der ikke i forvejen er kvalifikationstrin eller, hvor det nye kvalifikationstrin ligger senere end alle eksisterende kvalifikationstrin, eller der er tale om forhøjelse af eksisterende kvalifikationstrin med fuldt gennemslag for evt. højere kvalifikationstrin. Kvalifikationsløn opnås efter et antal års ansættelse og kan gives enten som et antal trin, et pensionsgivende kvalifikationstillæg eller en kombination af disse. Kvalifikationslønnen lægges oven i evt. tidligere opnåede lokale trin- eller kronetillæg, med mindre der lokalt er aftalt modregning i disse. Ved indførelse (forhøjelse) af kvalifikationsløn hæves alle nuværende ansatte med anciennitet større end eller lig med den nye kvalifikationsløn. Alle ansatte som omfattes får en forbedring svarende til den nye kvalifikationsløn. Gives forbedringen som oprykning til et højere trin, rykkes alle, som er omfattet, i forhold til det trin de aktuelt aflønnes fra inkl. alle centrale og lokale tillæg givet som trinforbedringer. I dette tilfælde vil forbedringen altså have forskellig værdi, alt efter hvilket trin man befinder sig på. Merudgiftsberegning Merudgiften ved indførelse eller forhøjelse af kvalifikationsløn beregnes efter samme princip som en grundlønsforbedring med fuldt gennemslag, dvs. som forskellen mellem den nuværende løn og lønnen hvor alle, som er omfattet, er hævet med det antal trin, der er aftalt og tillagt evt. tillæg. Der beregnes 10% rabat på straksudgiften, idet det antages, at ikke alle får del i lønstigningen, fordi der i henhold til lokale lønaftaler foretages reduktion i lønnen for de pågældende. Bemærk Da trinforskellen stiger markant over trin 47, kan der evt. i forhold til indplacering aftales et max-trin, hvorved lønforbedringen i stedet for oprykning til et højere løntrin gives som et pensionsgivende tillæg, f. eks. svarende til forskellen på trin 46 og 47. Dette vil afspejles i merudgiftsberegningen. 9

10 Eksempel Indførelse af kvalifikationsløn med fuldt gennemslag 4 kvalifikationstrin efter 4 år. Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 25 efter 4 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Merudgift 4 trin for ansatte over 4 års anciennitet med 10% rabat (hvidt) trin/tillæg Anciennitet 10

11 4. Indførelse eller forhøjelse af kvalifikationsløn uden fuldt gennemslag Modellens indhold Kvalifikationsløn opnås efter et antal års ansættelse og kan gives enten som et antal trin, et pensionsgivende kvalifikationstillæg eller en kombination at disse. Når forbedringen er uden gennemslag modregnes direkte i evt. tidligere opnåede lokale trin- eller kronetillæg. For ansatte, som har lavere anciennitet end tidspunktet for den ændrede kvalifikationsløn, sker modregningen når kvalifikationslønnen opnås. Der modregnes ikke i lokale tillæg, der aftales efter aftalens ikrafttræden, med mindre det er aftalt i den lokale lønaftale. Der beregnes afledte virkninger for dem, som ikke berøres af forbedringen, og som anciennitetsmæssigt ligger over tidspunktet, hvor kvalifikationslønnen opnås. Der gives en rabat for den fremtidige modregning i allerede aftalte lokale tillæg. Merudgiftsberegning Straksudgiften beregnes som udgiften ved at flytte alle med den nødvendige anciennitet op på den nye kvalifikationsløn, idet der modregnes i eventuelle lokale tillæg. Den afledte virkning beregnes som 40% af forhøjelsen af kvalifikationslønnen ganget med antallet af ansatte, som ikke direkte berøres af ændringen, og som anciennitetsmæssigt ligger over tidspunktet for det nye kvalifikationstrin/tillæg. For ansatte med lavere anciennitet end tidspunktet for den nye kvalifikationsløn beregnes et provenu på 10% af tillægssummen, der skal modregnes. Bemærk De 10% provenu beregnes ud fra samme argumentation som i model 15. De lokale tillæg bortfalder ikke for nuværende ansatte (men erstattes af kvalifikationsløn), og det antages, at også fremtidige ansatte vil få lokale tillæg på de første trin, men at kvalifikationstrinnet vil have en vis indflydelse på disse. 11

12 Eksempel Indførelse af kvalifikationsløn uden fuldt gennemslag 4 kvalifikationstrin efter 4 år, hvor der modregnes i lokale tillæg Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 25 efter 4 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trin- og kronetillæg Lokale tillæg der ikke berøres (rødt) Lokale tillæg der modregnes straks (orange) Lokale tillæg der modregnes når 4 års anciennitet opnås (stribede) Straksudgift 4 trin ved 4 års anciennitet modregnet i lokale tillæg (hvidt) Afledte virkninger (gult) trin/tillæg Anciennitet 12

13 5. Afkortning af kvalifikationslønsforløb Modellens indhold Modellen anvendes i lønforløb, hvor der i forvejen er aftalt kvalifikationsløn, og hvor lønforløbet ændres, så en kvalifikationsløn opnås tidligere. Evt. kan blot en del af en eksisterende kvalifikationsløn fremrykkes. Virkningen er, at der bliver indført et nyt kvalifikationslønniveau tidligere end det, hvor der afkortes og ændrer ikke principielt på beregningsmetoden. Ved en afkortning af et kvalifikationstrin tillægges alle, som har den fornødne anciennitet, og som endnu ikke har opnået den nye kvalifikationsløn, et antal trin svarende til kvalifikationslønnen, som fremrykkes. Der beregnes en afledt virkning for alle, der ikke direkte berøres af forbedringen, dvs. som har en anciennitet, så de allerede har opnået kvalifikationstrinnet. Merudgiftsberegning Straksudgiften ved fremrykning af kvalifikationslønnen beregnes ved, at alle med anciennitet mellem det oprindelige og nye tidspunkt for kvalifikationstrinnet får tillagt et antal trin (og evt. kr.-tillæg) svarende til kvalifikationslønnen, som fremrykkes. Der gives 10% rabat på straksudgiften, svarende til grundlønsforbedring med fuldt gennemslag. Den afledte virkning beregnes som 20% af værdien af den fremrykkede kvalifikationsløn ganget med antallet af ansatte med anciennitet højere end det oprindelige tidspunkt for kvalifikationslønnen. Bemærk Der er ikke tale om en afkortning af lønforløbet i traditionel forstand. Hvis der er flere kvalifikationstillæg, og det første fremrykkes, ændrer det ikke på tidspunktet for det/de følgende kvalifikationstillæg. 13

14 Eksempel Afkortning af kvalifikationslønsforløb 4 kvalifikationstrin efter 8 år fremrykkes til 4 år Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 25 efter 8 år 25 efter 4 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Straksudgift 4 trin for ansatte med 4-7 års anciennitet med 10% rabat (hvidt) Afledte virkninger 20% af 4 trin (gult) trin/tillæg Anciennitet 14

15 Eksempel Afkortning af kvalifikationslønsforløb II 2 af 4 kvalifikationstrin efter 8 år fremrykkes til 4 år Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 25 efter 8 år 23 efter 4 år Kvalifikationstrin 25 efter 4 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Straksudgift 2 trin for ansatte med 4-7 års anciennitet med 10% rabat (hvidt) Afledte virkninger 20% af 2 trin (gult) trin/tillæg Anciennitet 15

16 6. Indførelse eller forhøjelse af garantiløn Modellens indhold Garantiløn opnås efter et antal års ansættelse og kan gives enten som et antal trin, et pensionsgivende kvalifikationstillæg eller en kombination at disse. Ansatte, som ikke via lokale tillæg har opnået en løn svarende til garantiniveauet, rykkes op på dette niveau. Ved indførelse/forhøjelse af garantiløn beregnes afledte virkninger for alle, der ikke direkte berøres af forbedringen, og som anciennitetsmæssigt ligger over tidspunktet for garantilønnen. Merudgiftsberegning Straksudgiften ved indførelse eller forhøjelse af garantiløn beregnes som forskellen mellem den nuværende løn og den nye garantiløn for alle, som direkte berøres af ændringen. Den afledte virkning beregnes som 20% af værdien af (forhøjelsen af) garantitrinnet ganget med antallet af ansatte, som ikke direkte berøres af ændringen, og som har en anciennitet, der ligger over tidspunktet for garantilønnen. 16

17 Eksempel Forhøjelse af garantilønsforløb 4 garantitrin efter 4 år forhøjes til 6 trin Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Garantitrin 25 efter 4 år 27 efter 4 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Straksudgift 2 trin for ansatte over 4 års anciennitet med modregning i lokale tillæg (hvidt) Afledte virkninger 20% af 2 trin (gult) trin/tillæg Anciennitet 17

18 7. Afkortning af garantilønsforløb Modellens indhold Modellen anvendes i lønforløb, hvor der i forvejen er aftalt garantiløn, og hvor lønforløbet ændres, så en garantiløn opnås tidligere. Evt. kan blot en del af en eksisterende garantiløn fremrykkes. Det svarer til at indføre et nyt garantilønniveau tidligere end det, der afkortes og ændrer ikke principielt på beregningsmetoden. Ved en afkortning rykkes alle, som har den fornødne anciennitet, og som endnu ikke har opnået den nye garantiløn op på denne. Merudgiftsberegning Straksudgiften ved afkortning af garantilønforløb beregnes som forskellen mellem den nuværende løn og den nye garantiløn for alle, som direkte berøres af ændringen. Den afledte virkning beregnes som 20% af værdien af den fremrykkede garantiløn ganget med antallet af ansatte, som ikke direkte berøres af ændringen, og som anciennitetsmæssigt ligger over tidspunktet, som garantilønnen fremrykkes til. 18

19 Eksempel Afkortning af garantilønsforløb 4 garantitrin efter 8 år fremrykkes til 4 år Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Garantitrin 25 efter 8 år 25 efter 4 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale trintillæg (rødt) Lokale kronetillæg (orange) Straksudgift 2 trin for ansatte med 4-7 års anciennitet med modregning i lokale tillæg (hvidt) Afledte virkninger 20% af 4 trin (gult) trin/tillæg Anciennitet 19

20 8. Omlægning fra garanti- til kvalifikationslønsforløb Modellens indhold Udgangspunktet for modellen er, at den valgte kvalifikationslønsmodel som indføres, har samme profil som den eksisterende garantilønsmodel. Indførelse af en kvalifikationslønsmodel kan skævvride de lokale lønrelationer. Hvis man blot gennemfører ændringen, vil man få den situation, at en medarbejder med 5 års anciennitet netop har fået modregnet sine lokale tillæg, mens en medarbejder med 4 år og 11 måneders anciennitet ikke får modregnet. Derfor er det afgørende at tage stilling til, hvad der sker med de lokale tillæg for allerede ansatte. Modellen sigter på, at det dels sikres, at lønrelationerne ikke tager skade og dels, at der beregnes en rimelig omkostning ved indførelse af modellen. Omlægning til kvalifikationslønsmodel har en række konsekvenser for lønsammensætningen for de nuværende ansatte. Det vil helt overordnet betyde, at der lokalt vil ske omdefinering af lønnen. Disse konsekvenser beskrives i de følgende. Merudgiftsberegning Omkostningen beregnes som summen af decentrale tillæg inklusive pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse, for ansatte, som har kortere anciennitet end den anciennitet, som berettiger til det højeste garantitrin. Da ændringen ikke slår igennem straks gives en rabat på 2 pct. pr. år, før ændringen er slået fuldt igennem. (Dvs. 2*antallet af år for højeste garantitrin). Da det antages, at tillægsstrukturen i de lokalt aftalte tillæg vil blive påvirket af, at forløbet ændres fra garantitrin til kvalifikationstrin reduceres omkostningen også med 50%. For de personer, der har mindst den anciennitet, der berettiger til det højeste garantitrin, beregnes forventede afledte decentrale konsekvenser med 20% af stykprisen, hvor stykprisen er den fulde gennemsnitlige omkostning for ansatte, som har kortere anciennitet end den anciennitet, som berettiger til det højeste garantitrin. 20

21 Bemærk Der er forskellige konsekvenser for: Nyansatte Nuværende ansatte med anciennitet der berettiger til højeste garantitrin Nuværende ansatte med anciennitet under højeste garantitrin Nyansatte Medarbejdere som ansættes efter modellens ikrafttræden pr. den 1. april 2009 følger rent kvalifikationslønsmodellen. Lokale tillæg flyder ovenpå grundlønnen og de centralt fastsatte kvalifikationsstigninger. Nuværende ansatte med anciennitet der berettiger til højeste garantitrin Ved indførelse af modellen er medarbejderne sikret det lønniveau, de har. Garantitillæg samt lokale tillæg op til garantitrinnet omdefineres til kvalifikationsløn. Har medarbejderen løn som ligger over garantitrinnet, beholdes disse løndele. Ingen går ned i løn. De forventede afledte decentrale konsekvenser på 20% af stykprisen, skal ses i lyset af, at de afledte virkninger i garantilønsmodellerne er på 20% og på 40% i kvalifikationslønsmodellerne, hvorved differencen på de 2 modeller netop er 20%. Nuværende ansatte med anciennitet under højeste garantitrin Ved indførelse af modellen omdefineres lønnen lokalt. Hvis medarbejderen har et garantitrin (lavere end højeste garantitrin), omdefineres garantitillæg samt lokale tillæg op til garantitrinnet til kvalifikationsløn. Alle yderligere tillæg over grundløn eller garantitrin omdefineres til lokale tillæg, som modregnes i kommende centralt aftalte kvalifikationstillæg. Tillæg som nuværende ansatte får efter at omlægningen er trådt i kraft modregnes ikke i kommende kvalifikationstrin. Det er derfor vigtigt at kunne skelne mellem tillæg, der er giver før, og efter at omlægningen er trådt i kraft. Beregning af rabatten. Hvis højeste garantitrin ligger efter 8 år reduceres merudgiften med 8*2 = 16%, og reduceres yderligere med 50%. I dette tilfælde altså en samlet reduktion på 58% 21

22 9. Trinforhøjelser i model med fri grundlønsindplacering Modellens indhold Modellen er anvendt på områder, hvor der i overenskomsten angives en mindste indplacering, men hvor der derudover er fri trinindplacering, og hvor mindsteindplaceringen hæves. Merudgiftsberegning I princippet beregnes denne model som en grundlønsforbedring uden gennemslag, dvs. med afledte virkninger for alle, der ligger over mindsteindplaceringen. Evt. kan der findes begrundelser for, at gruppen beregningsmæssigt opdeles i grundtrin-intervaller, og de afledte virkninger begrænses til kun at gælde inden for disse. Bemærk Opdelingen på grundlønsintervaller kan f. eks. ske ud fra overvejelser over hvilke grupper, der naturligt hører sammen. Eller grupper som lønmæssigt ikke ligger langt fra hinanden, hvorved man kan forvente afsmittende virkninger. 22

23 Eksempel Trinforhøjelser i model med fri grundlønsindplacering En gruppe med grundlønsindplacering på trinene 31,35,37,39,43,45 og 47 får forhøjet indplaceringen på trin 31 til 33. Det vurderes, at grupper der er indplaceret på trin 31, 35, 37 hører naturligt sammen, så der kun skal regnes afledte virkninger til og med trin 37. Oprindelig indplacering (grønt) Lokale kronetillæg (rødt) Straksudgift (hvidt) Afledte virkninger op til trin 37 Sats trin 23

24 10. Forhøjelse af lønsats Modellens indhold Der ændres i lønsatsen på et eller flere trin i lønskalaen. Modellen har været brugt på Sundhedskartellets skala og på AC-skalaen. Hvis der er trin, der procentuelt stiger mere end højere trin, kan modellens virkning sammenlignes med en grundlønsforbedring uden gennemslag eller en forbedring af garantiløn. Der beregnes afledte virkninger for dem, der ligger på højere trin i skalaen. Merudgiftsberegning Straksudgiften beregnes som den direkte effekt ved at hæve satserne på de enkelte trin. De afledte virkninger beregnes for ansatte, som er indplaceret højere end det trin, der har den højeste stigning, og hvor trinnet har en mindre stigning end det højeste. De afledte virkninger beregnes som 40% af forskellen på højeste stigning og stigningen på det aktuelle trin. Afgrænsningen af hvem, der skal beregnes afledte virkninger for, er forskellig alt efter, om der er tale om en skala med (delvis) fri grundlønsindplacering eller en skala med faste lønforløb. a. Uden fri grundlønsindplacering: Der beregnes afledte virkninger for alle, hvor trinnet med højeste stigning indgår i lønforløbet. b. Fri eller delvis fri grundlønsindplacering: Der foretages en konkret vurdering af hvilke trin, der skal beregnes afledte virkninger for. Jvf. model 9 Bemærk Denne type lønændring vil have indflydelse på alle andre omklassificeringer hvor det/de trin, der ændres, indgår. (F.eks. blev fodterapeuterne ved OK.08 omklassificeret til trin 3, hvor der samtidig skete en stigning på 2000 kr.). Skal det sikres, at den fulde virkning indregnes, bør satsforhøjelsen gennemføres først, hvorefter alle andre omklassificeringer beregnes på det nye grundlag. 24

25 Eksempel Forhøjelse af lønsats fast grundlønsindplacering Sundhedskartellets basisskala KL. Trin 3 forhøjes med 5000 kr. For alle ansatte som står på trin 3, beregnes den direkte virkning af forbedringen, dvs kr. reguleret til sbg-niveau plus pension og virkning på særydelser og overarbejde. Grupper hvori trin 3 indgår i lønforløbet udvælges. Det drejer sig pt. om ernæringsassistenter, kostfaglige eneansvarlige og fodterapeuter. Der beregnes afledte virkninger på 40% af satsforbedringen for alle som over trin 3: Oprindeligt forløb (grønt) (alle ansatte) Sats Lokale trintillæg (rødt) (alle på lønforløb, hvori trin 3 indgår) Straksudgift 5000 kr, omregnet til dagkr (hvidt) (alle ansatte) Afledte virkninger på højere indplacerede (gult) (alle på lønforløb, hvori trin 3 indgår) Trin 25

26 Eksempel II Forhøjelse af lønsats fri grundlønsindplacering Sundhedskartellets lederskala i regionerne. Skalaens trin forhøjes med forskellig procentsats. Stigende forhøjelser fra trin L1 til L5, derefter faldende frem til L9 og fra L10 ingen forhøjelser. Ud fra betragtninger omkring, at skalaens høje trin bliver benyttet i tilfælde, som adskiller sig fra de grupper, som primært står på trin 5 og 6, der løftes mest, vurderes, at der kun skal beregnes afledte virkninger til og med trin L10. Oprindelig indplacering (grønt) Straksudgift forskellig %-stigning (hvidt) Afledte virkninger på højere indplacerede (gult) Sats Trin 26

27 11. Forhøjelse af pensionsprocent Modellens indhold Pensionsprocenten forhøjes. Der modregnes ikke i pensionsforbedringer, der er givet som lokale ordninger eller fritvalgsordninger. Merudgiftsberegning Merudgiften beregnes som straksvirkningen af at forhøje de aktuelle pensionsprocenter med forhøjelsen af pensionsprocenten. Bemærk Er der tale om en gruppe, der indeholder tjenestemænd, som antages at blive erstattet af overenskomstansatte over tid, skal disse indregnes i beregningen. Enten ved etablering af en varig fordeling og rabat for gruppen, eller ved at beregne en tilsvarende merudgift for tjenestemændene og reducere den med 2% for hvert år det antages at tage, før tjenestemandsgruppen er (næsten) forsvundet. 12 Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse Modellens indhold Procenten for særlig feriegodtgørelse forhøjes. Der sker ikke ændring i procenten for feriepenge. Merudgiftsberegning Merudgiften beregnes som straksvirkningen af ændringen af procenten for særlig feriegodtgørelse for månedslønnede. 27

28 13. Anciennitetsbestemte tillæg Modellens indhold Der indføres et tillæg, som bortfalder (eller formindskes) efter et givet anciennitetsår. Da modellens virkning kan sammenlignes med garantiløn, beregnes afledte virkninger for dem, der ligger på højere trin i skalaen. Merudgiftsberegning Ved indførelse af et anciennitetsbestemt tillæg beregnes merudgiften som den direkte virkning for dem, der omfattes af tillægget. Den afledte virkning beregnes som 40% af tillægget ganget med antallet af ansatte, der har anciennitet over det tidspunkt, hvor tillægget bortfalder. 14. Indførelse af centralt aftalte skal-tillæg Modellens Indhold Der indføres et tillæg, som gives af anden årsag end anciennitet. Merudgiftsberegning Der foretages et skøn over, hvor stor en del af personalegruppen der vil få det pågældende tillæg, og straksudgiften beregnes efter sædvanlige principper. 28

29 15. Afskaffelse af kvalifikations- eller garantiløn Modellens Indhold Et garanti- eller kvalifikationstrin/tillæg bortfalder. Der sker ingen lønændring for allerede ansatte, der har opnået kvalifikations- eller garantilønnen. Provenu beregning Ved bortfald af et garanti- eller kvalifikationstrin beregnes et provenu på 10% af værdien af trinnet ved kvalifikationstrin og 5% ved garantitrin. Bemærk Ved afskaffelse af centralt aftalt garanti- eller kvalifikationsløn sker der ingen ændring for allerede ansatte, det er kun garantien for fremtidige ansatte, der bortfalder. Da det antages, at det ikke vil have markant virkning på gennemsnitslønnen for gruppen i fremtiden er provenuet forholdsvis beskedent. 29

30 Flere samtidige lønændringer Der findes ingen modeller der beskriver den samlede virkning af flere samtidige ændringer af et kvalifikations- eller garantiforløb. Den oprindelige praksis har været, at beregne de enkelte ændringer separat, startende med den anciennitetsmæssigt højeste ændring. Det har den ulempe, at for medarbejdere, der ligger over det øverste trin, beregnes afledte virkninger flere gange. Da antallet af år i en afkortning ikke spiller ind på de afledte virkninger kun antallet af trin forekommer det ikke i overensstemmelse med principperne, at de afledte virkninger akkumuleres, blot fordi ændringen ikke ligger i samme niveau i hele skalaen. Derfor indførtes ved OK.08 det princip, at hvis en samlet omlægning af et lønforløb kræver, at enkelte elementer regnes hver for sig, sker der ved beregning af afledte virkninger, modregning i allerede beregnede afledte virkninger. Dog således, at modregningen sker pr. anciennitetsår, således at der ikke modregnes i anciennitetsintervaller, hvor der ikke i forvejen er beregnet afledte virkninger. Princippet anvendes kun når alle lønændringer sker samtidig. Princippet gælder afkortninger af garanti- og kvalifikationstrin, forhøjelse af garantitrin, forhøjelse af kvalifikationstrin med lokal modregning samt grundlønsforbedring uden fuldt gennemslag. 30

31 Eksempel To samtidige afkortninger 3 kvalifikationstrin efter 8 år fremrykkes til 6 år og 1 kvalifikationstrin efter 4 år fremrykkes til 2 år Oprindeligt forløb Nyt forløb Grundtrin Kvalifikationstrin 22 efter 4 år 22 efter 2 år Kvalifikationstrin 25 efter 8 år 25 efter 6 år Oprindeligt forløb (grønt) Lokale kronetillæg (orange) Straksudgift ansatte med 6-7 års anciennitet hæves 3 trin (hvidt) Afledte virkninger 20% af 3 trin (gult) Straksudgift ansatte med 2-3 års anciennitet hæves 1 trin (gråt) Afledte virkninger 20% af 1 trin, frem til 8 år (blåt) trin/tillæg Anciennitet 31