DJ på vej gennem forandringer

Transkript

1 DJ på vej gennem forandringer Hovedbestyrelsens skriftlige beretning til delegeretmødet 2015 Forandringerne af arbejdsmarkedet, forandringerne af arbejdsformerne, forandringerne af professionerne. Til sammen er de faglige organisationer udfordret på alle parametre det gælder også Dansk Journalistforbund (DJ). Som de fleste faglige organisationer er DJ til dels født ud af industrisamfundet. Det er nu erstattet af et videnssamfund med et totalt forandret arbejdsmarked. Der bliver stadig flere freelancere eller selvstændige, stempelurene er stort set afskaffet, og de daglige udfordringer omfatter alt fra etiske overvejelser til et arbejdsmiljø, der er godt presset af krav om mere produktivitet og flere nye forretningsmodeller. Alt sammen understreger det, at DJ i et stadigt højere forandringstempo skal kunne møde medlemmernes krav både fagpolitisk og i forhold til de mange professioner, som DJ dækker. En sådan løbende udvikling stiller store krav til en faglig organisation. DJ udvikler derfor i stadig højere grad politiske strategier, som bliver vedtaget af delegeretmøderne og dermed er forankret i medlemmernes behov og ønsker. Delegeretmødet 2009 vedtog en mediepolitisk strategi Diskussionen om offentlighedsloven førte i 2011 til en åbenhedsstrategi I 2013 blev tre nye strategier vedtaget, nemlig en freelance-, en globaliserings- og en ophavsretsstrategi. Resultaterne har været tydelige med klare fingeraftryk på eksempelvis den nye mediestøtte, forberedelsen til evalueringen af offentlighedsloven, udviklingen af en whistleblower-politik, overenskomstresultater på freelanceområdet, udviklingen af den nye DJ BIZ og oprettelsen af Forfatternes Forvaltningsselskab. Derfor vælger vi at fortsætte linjen med at fastlægge og forny strategier, så hele paletten af DJ s virkefelter bliver dækket af dette værktøj. Udfordringerne for freelancerne vokser Et af hovedpunkterne i freelancestrategien er at støtte den enkelte freelancer i at opbygge sin egen virksomhed. Det særlige uddannelsesprogram DJ BIZ er udviklet til dette formål. Støtten til de stadigt flere selvstændige er med til at vise DJ som en faglig organisation, der kan varetage medlemmernes interesser hele vejen gennem karrieren, både når det gælder det fagpolitiske, påvirkning af uddannelserne, mediepolitikken og fagenes udvikling. Når mere end 3000 medlemmer er freelancere eller selvstændige i en eller anden form, har vi også kimen til udviklingen af nye arbejdspladser. Freelancefællesskaber, iderigdom og nye arbejdsfelter inden for medier og kommunikation kan skabe nye job. Her skal DJ selvfølgelig være med helt fremme for at påvirke lovgivningen for selvstændige. Vi skal fremme en mediepolitik, hvor kreativiteten kan trives, eksempelvis i miljøer, hvor freelancere og selvstændige befinder sig i spændingsfeltet mellem journalistik, kunst og kultur. 1

2 Journalistik og kommunikation i et større fælles arbejdsmarked Der er masser af nytænkning både internt i medierne, i kommunikationsbranchen og i krydsfeltet mellem journalistik og kommunikation - se bare på udviklingen af de sociale medier. DJ skylder medlemmerne at være deres solide organisation i den udvikling, fordi DJ både skal være, hvor de nuværende job er, og hvor nye job vokser frem. DJ hverken kan eller skal ændre på den virkelighed, at journalistik og kommunikation bliver et stadig større fælles arbejdsmarked. Derimod har DJ en forpligtelse til at kunne give medlemmerne de bedste muligheder for service, råd og vejledning samt være med til at påvirke politikkerne på hele området. Det er der også markant opbakning til i den medlemsundersøgelse, som DJ gennemførte i efteråret Blandt andet derfor giver det god mening at fortsætte drøftelserne med Forbundet Kommunikation og Sprog (KS). Det er den organisation, der bedst komplementerer DJ. Sammen kan vi dække hele medie- og kommunikationsområdet og dermed være den faglige organisation, der varetager alle medlemmers interesser inden for det samlede område, hvor vi åbent skal kunne håndtere både muligheder og risici. Det vil føre til en fortsat udvikling af kommunikationsetiske debatter samt en bedre forståelse af og sammenhæng mellem de forskellige kommunikationsfaglige professioner. Vi skal tilbyde DJ-medlemmerne stærkere netværk på det brede arbejdsmarked. To års arbejde med forslaget om en fusion med KS viser, at der er masser af potentiale i at udvikle samarbejdet mellem de to organisationer. Arbejdet har også vist, at det skal ske i et lavere tempo, hvilket afspejles i den fusionsredegørelse med anbefalinger, som delegeretmødet 2015 skal tage stilling til. Endnu bedre til aftaler Medlemsundersøgelsen fra september 2014 viser, at det er en afgørende opgave for DJ at indgå aftaler. Her har DJ s styrke til alle tider været, at vi kan indgå nære overenskomster, hvor de enkelte medlemmer klart kan se betydningen for sig selv. Vi kvitterer med en aftalestrategi, som kan fastholde og øge aftaledækningen. På dagbladsområdet har vi med freelancestrategien i baghånden og med et stort mod hos tillidsfolk og medlemmer rykket ved orlovsordninger, fået aftaler på plads for freelancere, også med takster, samt skabt incitamenter, der animerer mediehusene til at udvikle nye produkter inde i husene uden at lade sig friste til mere outsourcing. Resultatet kom prompte på Jyllands-Posten, der kvitterede med Finans.dk. Tilsvarende er vi fuldt opmærksomme på de tiltag, der i øjeblikket ses i flere mediehuse, hvor nye medier opstår især på onlineplatforme. Et andet nybrud er på vej i DR, hvor to overenskomster dækker samme område, og det ofte er DJmedlemmernes uddannelse, der afgør, hvilken overenskomst de dækkes af. Det er efter DJ s 2

3 opfattelse forældet syn på overenskomstdækning. Men vi skal selv være med til at løse problemet, og det kan vi gøre ved sammen med Dansk Magisterforening at sammenlægge DJ s og AC s overenskomster. Også dette kræver både mod og tid, men det er et eksempel på, hvorfor forandringer er nødvendige, hvis vi skal bevare styrken. DJ Kan udvikle aftaleområdet gennem nytænkning og især ved udvikling af aftaler, der understøtter gode arbejdsmiljøer, hvor fagene trives. Det kan dreje sig om at indgå helt nye aftaler eller at udvikle en stærk kontraktrådgivning, der kan sikre vores medlemmer de bedste løn- og arbejdsvilkår. Især på kommunikationsområdet er det nødvendigt at finde de rette redskaber til at indgå sådanne aftaler. Det kræver tæt samarbejde med andre forbund, ikke mindst KS. Nye vækstmuligheder i DJ s organisationsområde Aftaledækning medfører også en mere detaljeret kortlægning af det samlede medie- og kommunikationsarbejdsmarked og dermed også et bedre billede af de jobmuligheder, DJ s medlemmer har. Lige nu er medierne inde i en udvikling, hvor nye job opstår i forbindelse med både den teknologiske udvikling og de nye forretningsmodeller, der nødvendigvis skabes af medieudviklingen. Flere streaming-tjenester kommer til, og vi begynder at se vækstmuligheder i medielandskabet med nye indtjeningsmuligheder og mønstre. Med disse erfaringer og DJ s overenskomstarbejde i øvrigt har det været oplagt at udarbejde og fremlægge en egentlig aftalestrategi til delegeretmødet i En strategi, som skal være et afsæt til kommende aftaleforhandlinger. Vi har ofte set, hvordan vores årelange krav om efteruddannelse, freelanceaftaler, bedre beskyttelse ved belastet arbejdsmiljø o.l. har ført til resultater, når åbningerne har vist sig. Kravene til den enkelte om i højere grad at kunne tænke nyt og sætte i værk stiller også krav til uddannelserne. Her har medieområdet sammen med professionsbacheloruddannelsen i kommunikation et fortrin gennem et meget tæt samarbejde mellem uddannelse og virksomheder. Dette fortrin bør udnyttes til i langt højere grad at inddrage iværksættertankegangen i grunduddannelserne. Vi skal stille krav til hinanden Samfundets kompleksitet, de konstante forandringer og de øgede krav til journalisters og kommunikatørers kunnen fordrer grunduddannelser på et højere niveau. Vi skal selv turde stille flere krav til hinanden og dermed også kræve mere uddannelse. Det gælder både grunduddannelser, efteruddannelser og videreuddannelser. Samtidig må arbejdspladserne sikre det nødvendige grundlag i form af dels praktikpladser på ordentlige vilkår, hvor uddannelse er i centrum, dels den nødvendige oplæring samt efter/videreuddannelse for de uddannede. Netop dette har DJ sammen med arbejdsgiverne forberedt ved at videreudvikle Pressens Uddannelsesfond. Den nye ordning skal øge mulighederne for efteruddannelse og dermed også tiltrække flere fra mediebranchen til at tage del i og medansvar for ordningen. 3

4 På tilsvarende vis er det nødvendigt på kommunikationsområdet at forbedre både vilkår og muligheder for efteruddannelse. Dette kan gerne, hvis det er muligt, ske i samarbejde med PU, men kan også have andre former. På længere sigt må vi i DJ forberede os på, at udviklingen af uddannelserne i lagt højere grad vil ske på tværs af landegrænser i et skandinavisk eller snarere et nordeuropæisk regionalt uddannelsesmarked. Der er masser af grunde til, at DJ nu fremlægger en strategi på hele det samlede uddannelsesområde. Tilliden skal styre dagpenge- og beskæftigelsespolitik Hvis DJ og AJKS skal arbejde for bedre jobmuligheder til DJ s medlemmer, er vores bedste redskaber bedre uddannelser og en stor indsigt i det samlede mediearbejdsmarked. Det kræver så alt sammen et dagpengesystem, som er ubureaukratisk, renset for tåbeligheder og som til gengæld reflekterer den virkelighed, vores medlemmer i perioder uden job befinder sig i. Genoptjeningsperioden til dagpenge skal afspejle det reelle behov og derfor halveres til 26 uger. Dagpengemodtagerne skal mødes med respekt og i tillid til, at de er på vej til det næste job, men har brug for et sikkerhedsnet. De skal opleve, at de præcis som alle andre er mennesker med resurser. Vi har også en forventning om, at dagpengesystemet bliver forbedret, så det passer bedre til de nye arbejdsformer. Dette har DJ i tæt samarbejde med en række andre organisationer arbejdet for. Et tillidsskabende dagpengesystem skal først og fremmest kunne bære medlemmerne helskindede gennem en arbejdsløshedsperiode. Men det er også afgørende, at det slår til, når fyringerne rammer, eller når et pres på arbejdsmiljøet skaber usikkerheder. I takt med produktivitetsstigninger og kravene om, at den enkelte skal kunne gå på kompromis med indhold og kvalitet, opstår der alvorlige problemer med stress. Med den eksponering, der følger med i medie- og kommunikationsarbejdet, er arbejdet med kvalitet og troværdighed helt afgørende, og hvis det ikke bliver prioriteret på arbejdspladserne, øges usikkerheden. Fokus på kvalitet og troværdighed Op til delegeretmødet i 2013 satte DJ et massivt fokus på etik, kvalitet og troværdighed både i journalistikken og kommunikationen. Nye vejledende regler for god presseskik har stået sin prøve. DJ har fulgt op med endnu mere debat om vores etik, samtidig med at politikerne for tredje gang på tre år iværksatte en kampagne for at få medierne til at tage bedre vare på deres troværdighed. Tredje gang var baggrunden den særlige Nets-skandale, hvor fortrolige dankortoplysninger førte til historier i Se og Hør. En historie, som medierne selv afslørede. Dermed satte de en tyk streg under den selvjustits, som netop er grundlag for pressens selvregulering, der skal holde al anden regulering væk. Christiansborg-politikerne var betænkeligt tæt på en overskridelse af armslængdeprincippet, og nogen vil mene, at flere trådte over grænsen. DJ s opgave var i den kontekst at holde hovedet koldt og fortsætte med at levere redskaber til, at medlemmer, redaktioner og andre kan tage de nødvendige debatter for både at højne kvaliteten og øge troværdigheden gennem dialog om etiske dilemmaer. Arbejdet med de reviderede vejledende regler for god presseskik, DJ s klare 4

5 afstandtagen til betalte kilder og konstruktiv deltagelse i debatten om mediernes troværdighed har medvirket til, at selvreguleringen i Danmark er intakt. Der har været maksimal fokus på journalistikken, men også kommunikationsfaget kan pludselig havne i store etiske debatter, som det skete under Waterfront-skandalen. DJ har med den vedtagne kommunikationsetik et godt grundlag for at deltage aktivt i sådanne debatter, men der venter stadig grundlæggende diskussioner, som DJ i de kommende år skal medvirke til at iværksætte. Stærkere fagligheder Kommunikationsfaget udvikler sig, ikke blot med nye stillingsbetegnelser, men også med flere indgange til faget og med flere gråzoner mellem journalistik og kommunikation. Det gør det påtrængende, at DJ får en større faglighed på dette område. Det vil også være en forberedelse til at få det nævn for faget, som er blevet efterlyst. Det er nemlig helt afgørende, at læsere, lyttere og seere aldrig er i tvivl om, hvornår de har uafhængige journalistiske produktioner foran sig, og hvornår der er tale om kommunikation og information. Dette opdeling vil til alle tider være grundlag for intense diskussioner på tværs af DJ s medlemssammensætning, men det er også i dette krydsfelt af meningsudvekslinger, at vi udvikler organisationen på det samlede arbejdsmarked. Et af de redskaber, der understøtter troværdigheden, er ophavsretten, for også i den sammenhæng er ret og pligt er tæt forbundne. Det er gennem kombinationen af den ideelle og den økonomiske ophavsret, at den enkelte kan sikre sig mod misbrug af det producerede stof og dermed også kvalitetsstemple det, når det bliver bragt i medierne. I den forløbne periode har DJ derfor arbejdet for og fået nye aftaler med både DR og TV2 Danmark, fordi indhold sendes og leveres på så mange måder, at det rækker langt ud over den normale udsendelsesvirksomhed. Teknologien og den eksplosive udvikling af medieplatforme er en stor udfordring for netop ophavsretten. DJ har bidraget til løsninger gennem aftalelicenser, rundsumsaftaler og internationale samarbejder i et sådant omfang, at det både er muligt at håndhæve rettighederne i et forandret medielandskab og at øge det samlede vederlag, som DJ-medlemmerne retmæssigt har krav på. Internationale udfordringer Netop de internationale udfordringer er store, fordi medierne for længst er blevet grænseløse. Sammen med en lang række rettighedsorganisationer og Kulturministeriet lykkedes det for eksempel at få EU-kommissionen til at skrue direktivet for kollektive forvaltningsselskaber sammen på en måde, der også tilgodeså de aftalelicenser, som vederlagssystemet i stor udstrækning bygger på i Danmark. I de kommende år gælder det så det samlede ophavsretssystem, som den nye EUkommission har sat på sit arbejdsprogram. På alle områder bliver DJ s og medlemmernes vilkår i en international kontekst således af stadig større betydning. Alt imens vi hæger om den danske model, bliver vi udfordret så kraftigt, ikke mindst fra Bruxelles, at vi bliver nødt til at løfte blikket og deltage i udviklingen af det internationale arbejdsmarked og den måde, som vores professioner udvikler sig på ude i verden. 5

6 Forbedringerne af vilkårene for deltidsansatte og tidsbegrænsede ansatte er ikke sket på baggrund af den danske model, men fordi EU-direktiver har krævet det. Skridt for skridt bliver vi i Danmark indhentet af den europæiske tankegang. Det gælder eksempelvis også spørgsmålet om, hvorvidt der skal være lovbestemte mindstelønninger, hvilket i Danmark ses som en stor udfordring. DJ ikke bare kan, vi skal i samarbejde med relevante organisationer og dermed være med til at påvirke den internationale udvikling. Gennem Europæisk Journalist Forbund (EFJ) forsøger vi eksempelvis lige nu at få EUkommissionen og Europa-Parlamentet til at skabe et grundlag for, at freelancere ikke skal kunne tvinges til at afskrive sig deres rettigheder, når de skriver kontrakter. Gennem samarbejdet med Akademikernes Centralorganisation sikrer vi dansk indflydelse på påvirkningsarbejdet af arbejdsmarkedslovgivningen i Bruxelles. Medielandskabet kender ikke længere grænser På medieområdet har DJ gennem EFJ gode muligheder for at sætte dagsorden internationalt. EFJ har en tæt dialog med centrale aktører i både EU i Bruxelles, Europarådet i Strasbourg, UNESCO i Paris og OSCE i Wien. Gennem denne vifte af internationalt arbejde har DJ de seneste år deltaget i arbejdet for at sikre pluralismen i det europæiske medielandskab, fremme selvreguleringen, understrege betydningen af public service-radio og -tv samt skabe forståelse for, at der kan etableres mediestøtteordninger, som fuldt ud respekterer armslængdeprincippet. Den nye mediestøtte eller demokratistøtte, som DJ har været med til at bane vejen for, er med til at sikre, at både eksisterende og nyopståede medier har en grundlæggende økonomi til at levere unikt indhold til et mangfoldigt medielandskab. De første innovationsprojekter har også fået tilskud; en nyskabelse, som DJ skal følge tæt og gerne være med til at styrke i en tidlig evaluering, så vi sikrer den nødvendige løbende fornyelse af de danske medier. På samme måde er det vigtigt at forstå, at mediebilledet i Danmark ikke er en lukket enhed, men en del af et langt større marked. Derfor er det i dag mere relevant at betragte danske medier som en del af en international konkurrence, hvor det giver god mening at understøtte udviklingen af flere store og stærke danske medier, hvad enten det er public service eller private mediehuse. Udfordringen ligger i konkurrencen med de helt store aktører, der især styrer online-markedet. Safety er også en dansk udfordring Verden kommer tæt på, også når det gælder sikkerhed eller safety. Overgreb på og gidseltagning af danske journalister blev et helt aktuelt tema, og stadig flere oplever at komme i farezonen. Ytringsfriheden og dermed demokratiet blev angrebet frontalt den 7. januar 2015, da bladtegnere og journalister på det franske satiremagasin Charlie Hebdo var direkte mål i en terrorhandling. Det trak øjeblikkeligt spor tilbage til karikaturkrisen i Danmark for ti år siden og de efterfølgende trusler mod danske bladtegnere og JP/Politikens Hus. Angrebet havde en sådan karakter, at hele Europa omgående og meget stærkt viste sammenhold for ytringsfriheden og demokratiet. Risikoen for mediearbejdere også i Danmark rykkede tættere på, da en politisk motiveret mand begik et attentat mod henholdvis et offentligt møde og synagoen i Krystalgade. I begge tilfælde har journalister - 6

7 viser det sig været i potentiel livsfare, lige som de to episoder har givet anledning til nye vurderinger af trusselbilledet på de danske redaktioner. Det har alt sammen ført til, at DJ er fuld gang med at udvikle de redskaber, medlemmerne har brug for, når de enten selv rejser ud eller bliver sendt ud til krigs- og konfliktområder eller på anden måde bevæger sig ind i farefulde områder. Alle parter har en forpligtelse til at sørge for den bedst mulige sikkerhed. Det begynder på uddannelserne, og dernæst skal både arbejdspladser og organisationer kunne tilbyde de rette redskaber. I DJ har vi styrket indsatsen, så vi kan give medlemmerne en bedre vejledning, når de rejser til områder i konflikter, færdes i kriminelle miljøer eller kommer tæt på katastrofeområder. Derfor og fordi journalister har et fællesskab, der kræver solidaritet på verdensplan - skal vi i DJ fortsætte arbejdet med at hjælpe kolleger, der bliver forfulgt. Vi skal samtidig øge presset på regeringer og internationale organisationer for at komme af med straffrihed for at begå overgreb på journalister. Kun 7 procent af drab på journalister bliver ifølge UNESCO i dag opklaret. Det er beskæmmende og den alvorligste udfordring for pressefriheden. Også i dette arbejde er DJ stærkt engageret. Organiseringsarbejdet op i et højere gear Et stærkt DJ med den nødvendige fagpolitiske styrke stiller krav om en bred og tæt organisering af alle, der arbejder inden for vores samlede organisationsområde, samt af alle dem, der gennem deres studier forbereder sig til det. For at opnå en fortsat høj organiseringsprocent investerer DJ massivt i rekrutteringen. Konkurrencen om især at organisere de studerende er nemlig benhård, hvilket i sig selv er en god udvikling, for den viser, at der er et stort medlemspotentiale forude for de faglige organisationer. Det lover godt for fremtiden. DJ har gennem mange år haft markante studenterorganisationer, som har placeret os blandt de mest parate til den massive rekruttering af nye medlemmer, som finder sted i disse år i alle faglige organisationer. Vi kan ikke tilbyde lige så billige kontingenter som andre, skønt vi har tilpasset os. Men DJ kan tilbyde de bedste studenterorganisationer med den største indflydelse på det fag- og professionspolitiske arbejde. Det er en kombination, som er helt unik for DJ. Det har nu også ført til etableringen af Danske Mediestuderende som en paraplyorganisation af alle studenterforeningerne og dermed en yderligere styrkelse af deres arbejde. Nærhedsprincippet som DJ s styrke DJ s mange medarbejderforeninger, specialgrupper og specialforeninger er sammen med de geografiske kredse med til at skabe nærhed til medlemmerne. De skal gerne opleve DJ som et godt og naturligt ståsted, fagpolitisk som professionspolitisk. På baggrund af DJ s udvikling har de medlemmer, der til dagligt arbejder med uafhængig journalistik, etableret en interesseforening. Den er nu under omdannelse til en specialforening på linje med Pressefotografforbundet og Danske Bladtegnere, som begge har været dygtige til at tale deres fag. Når forskellene i faglighederne trives sammen med det fællesskab, der gør os stærke som forbund, udvikler vi bedst Dansk Journalistforbund. Derfor bliver arbejdet med DJ s mange grupper, kredse 7

8 og foreninger også et helt centralt grundlag i det organiserings- og rekrutteringsarbejde, der sikrer DJ s fortsatte udvikling. Det handler ikke kun om at blive større. Forbundets sammenhængskraft er lige så vigtig. Vi skal sørge for at fællesskabet er intakt, at alle oplever og identificerer sig med stærke fællesnævnere. Gi det lige en tanke, er en diskret DJ-kampagne, som med en række forskellige budskaber i interne medier og i Journalisten med jævne mellemrum minder os om, hvad vi er fælles om på tværs af fagene. DJ er rustet til fremtiden, vi kommer til at se ændringer af organisationer, og vi skal have modet til at se de nye muligheder for vores medlemmer. 8