Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Transkript

1 Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl Kirkegaard, Seniorkonsulent, Konsulenthuset CABI Formålet med forummet er at sætte teknologi og menneskesyn til debat. Samfundets udvikling betyder, at vi bliver færre og færre til at udføre samme arbejdsbyrde, og samtidig er der mange jobs, der bliver automatiserede eller helt forsvinder i takt med den teknologiske udvikling. I forummet præsenteres tre forskellige cases, hvor teknologi og menneskesyn er oppe til diskussion. I diskussionen gælder tre præmisser: 1. Vi får arbejdskraft udefra 2. Vi løser arbejdet på samme måde som i dag, men med en forventelig nedslidning 3. Vi kan løse arbejdet på en ny måde, da vi, qua samfundets udvikling, er nødt til at acceptere, at vi ikke kan gøre tingene som vi altid har gjort. Vi skal være smartere i vores måde at tilgå vores arbejde. En af de største udfordringer, som fremtidens arbejdsmiljø står overfor er, at der er mange typer af generationer på arbejdsmarkedet, hvilket betyder flere forskellige tilgange og forståelser af arbejdet. Et konkret eksempel på dette, og et eksempel som går igen flere gange i løbet af forummet, er måden hvorpå forskellige generationer forstår nærvær. Hvor de ældre generationer forstår nærvær, som at man er til stede i samme rum, så forstår yngre generationer nærvær som tid og ikke som betinget a, at man befinder sig samme sted. En anden udfordring for fremtidens arbejdsmiljø er den stigende individualisering på både arbejdsmarkedet og i samfundet generelt, som fremdyrker selvledelse og værdiledelse. Hvordan ser fremtidens arbejdsmiljø så ud? Ifølge Tue Isaksen, organisationspsykolog, er individets analytiske tænkning og sociale kompetencer essentielle i sikringen af fremtidens arbejdsmiljø, hvor medarbejderne forventes at være resultatorienterede og samtidig brillere socialt med deres kollegaer. Vi skal være socialt tænkende i fremtidens arbejde! Vores analytiske tænkning og sociale kompetencer udvikler sig livet igennem, og fremtidens arbejdsmiljø handler derfor i høj grad om at forstå, hvordan den menneskelige hjerne fungerer. Derfor skal vi også acceptere, at der er forskel på mennesker, hvorfor det fysiske og biologiske miljø også spiller en vigtig rolle. 1

2 For at diskutere ovenstående præsenteres tre case. Den første diskuterer, hvordan man kan sikre høj standard i pleje og behandling af ældre, når antallet af ældre med demens stiger. 1. Søren fra Go Appified lægger ud og præsenterer sit forslag til, hvordan teknologi kan inddrages mhp. at aflaste plejerne og samtidig forsikre de pårørende om, at den demente får den pleje og service, som vedkommende er berettiget til. Sørens argument er, at teknologi kan gøre kolde hænder til varme hænder og udnytte ressourcerne meget bedre. Teknologi kan sikre bedre service, kvalitet og sikkerhed for den ældre og plejeren kan spare tid på fx tidsregistrering, rejseafregning m.v. Teknologien kan gøre det for os. Teknologi optimerer og skaber produktivitet. For at belyse hvordan præsenteres konkrete forslag heriblandt et kort med chip og apps. Ved at implementere denne form for teknologi i fx plejesektoren opstår en række dilemmaer. Man kan fx ikke sætte en GPS på den demente. Dertil opstår spørgsmålet om, hvorvidt teknologien overtager funktioner fra plejerne og i sidste fald gør dem overflødige. Dertil er der diskussionen om, hvorvidt denne form for teknologi betyder øget overvågning af den enkelte borger og medarbejder. Overvågning intimiderer os, dette til trods for at vi allerede er overvåget dagligt bl.a. via vores smartphones. Det kræver således en holdningsændring hos ledelse og i samfundet generelt, således at man ikke tænker teknologien som overvågning, men som en form for service over for den enkelte borger og sikring af ældreplejen. Diskussionen om overvågning leder tilbage til udfordringen med de mange typer af generationer på arbejdsmarkedet, der alle har forskellige holdninger til teknologi herunder teknologi i ældreplejen. Unge har et helt andet syn på teknologi, apps m.v. De ser det ikke som overvågning, men som en hjælp og som en måde at skabe nærvær på. Dette lægger således op til et opgør med måden, hvorpå vi forstår integritet og overvågning. Vi skal gøre op med betydningen af overvågning. Overvågning behøver ikke være negativt. Vi skal flytte os, ift. de omgivelser vi er en del af. Vi kan ikke kontrollere den teknologiske udvikling. Det er forandringer, vi ikke er i kontrol over, men som vi er nødt til at tage imod, acceptere og implementere i både privat- og arbejdsliv. 2

3 Præmissen om, at vi bliver færre til at udføre det samme arbejde, betyder også, at vi er nødt til at inddrage og udnytte teknologien. Ved at implementere teknologi kan vi fokusere på det enkelte individ, idet teknologien kan reducere de timer, vi fx bruger på at finde en ældre, der bliver væk. Teknologien skaber et økosystem mellem plejer og pårørende og kan således skabe en bedre service, eller brugeroplevelse hos de pårørende. Vi leder efter arbejdstimer og dem kan vi finde i teknologien. Teknologien kan give os et bedre arbejdsmiljø, hvis vi forstår at bruge den rigtigt. Hvordan kan vi bruge teknologien til, at løse den fælles opgave det er at pleje de ældre? Et af modargumenterne fra forummets deltagere er, at der mangler en diskussion om ret og pligt ud fra et samfundsperspektiv. At vi alle sammen har pligten til at bidrage. Når man er inde og kigge på den ældres behov, så er det et fælles anliggende mellem pårørende, det offentlige og den ældre. Samtidig lider mange medarbejdere under de teknologiske ændringer i samfundet. Hvordan kan vi gøre ældrepleje på en anden, bedre og mere effektiv måde? Teknologien er kommet for at blive og vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi bruger den bedst. Teknologien kan skabe tryghed hos de ældre, men hvor bliver service til overvågning? På individplan handler det vel om, hvorvidt det enkelte individ føler sig overvåget. Hvordan sikrer vi os, at det ikke bliver misbrugt - ikke både ift. ældrepleje men i det hele taget? Qua samfundets og den teknologiske udvikling, så kan vi ikke længere gøre som vi plejer. Vi skal tænke nye løsninger og det indebærer teknologi. Vi skal ud af vores comfort zone og gøre op med den tryghed, der er i, at gøre som vi plejer. Vi kan ikke fastholde os i det mønster, der hedder at nærvær er fysisk nærvær. Vi er nødt til at udvikle os, med det samfund vi er den del af og møde vores medarbejdere på deres præmisser. Og i takt med at de yngre generationer kommer på arbejdsmarkedet, ændres disse præmisser også. Mennesker og virksomheder skal tilpasse sig, den kultur de er en del af. Vi kan ikke bare sidde tilbage. Den teknologiske udvikling sker for os alle, og er man ikke med, ender det med digital/teknologisk inkompetence. 2. Forummets anden case præsenteres af Dorte fra konsulenthuset CABI. Hun lægger ud med at præsentere, hvilke særlige udfordringer der er på arbejdspladserne i dag. Hvordan kan vi skaffe flere hænder, og hvordan kan vi løse opgaverne mere smart? Arbejdsmiljøet, både i dag og i fremtiden, skal sikre, at den enkelte medarbejder har et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En række af de udfordringer i forbindelse med arbejdsmiljøproblemer er det psykiske arbejdsmiljø, hvor stress er særligt fremtrædende. Et andet arbejdsmiljøproblem er muskelskeletpåvirkninger, som sammen med psykiske lidelser ligger bag langt de fleste langtidssygemeldinger. Vi er udfordret på både påvirkninger af fysisk belastende arbejde og stillesiddende arbejde. Mange af os bevæger os simpelthen ikke nok i løbet af en arbejdsdag. Endnu en markant udfordring ifm. arbejdsmiljøproblemer er arbejdsulykker. 3

4 En væsentlig udviklingstendens ifm. arbejdsmiljøet er, at vi bliver flere og flere ældre på arbejdsmarkedet. At sikre fremtidens arbejdsmiljø handler om optimering af arbejdsmiljøet og derigennem sikre, at den enkelte medarbejder kan klare/udføre deres arbejdsopgaver og ikke bliver syge af deres arbejde. Den stigende individualisering betyder endvidere, at der er behov for differentierede indsatser. Man skal tage udgangspunkt i individet - i den enkelte medarbejder - og det før skaden er sket. Vi skal blive meget bedre til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og arbejdsskader. Dette opstiller dog et etisk dilemma, for hvor meget kan arbejdsgiveren blande sig i medarbejdernes privatliv? Dette leder til en diskussion af teknologi som led i forbedringen af arbejdsmiljø og hindringen af arbejdsskader. Et argument er, at teknologien potentielt gør os mindre arbejdsparate i den forstand, at den enkelte medarbejder ikke kan lukke ned fx i forhold til sociale medier, hvormed arbejdsliv og privatliv flyder meget mere sammen end tidligere. Et andet argument lyder, hvorvidt teknologien kan bruges til at screene fremtidige medarbejdere for at sikre, at de kan løfte den arbejdsbyrde, som det pågældende job kræver, og altså tjekke at medarbejderne er arbejdsparate og kan præstere. Er vi inde i et paradigme, hvor medarbejderen er blevet en maskine, der skal smøres, og hvor vi vha. teknologi kan måle og teste, hvor der skal smøres? Forandringer i fremtidens arbejdsplads kræver større fokus på kulturen og på ledelsen. Et andet argument er, at fremtidens gode arbejdsmiljø skal have mere fokus på kultur og fællesskabet frem for den enkelte. Vi skal være mere solidariske og væk fra individet. Vi skal tilbage til fællesskabet. 3. I tredje case diskuteres sikkerhedskulturen på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i teknologi diskuteres det, hvordan vi kan sikre, at medarbejderne følger arbejdspladsens regler og procedurer for sikkerhed, særligt når der er flere generationer på arbejdsmarkedet, med forskellige opfattelser af sikkerhed. Vi er generelt blevet dårligere til at anmelde arbejdsskader. Og mange skader betragter vi slet ikke som arbejdsskader. Vi betragter det som personlige skader og sikkerhed som noget individuelt og personligt. Således opstår der et paradoks, idet medarbejdere ikke følger reglerne for sikkerhed og i stigende grad skal mindes om at passe på deres eget liv. Kan teknologi potentielt forandre, eller 4

5 vende denne udvikling? I et samfund med fokus på den enkelte leder vi det enkelte menneske. Hvis vi ikke ønsker at ændre på dette, så må vi også acceptere, at de nye generationer der kommer på arbejdsmarkedet forventer, at der bliver taget sikkerhedsforanstaltninger for dem fx gennem teknologi. Den teknologiske løsning vil gøre det lettere for arbejdsgivere at sikre, at deres ansatte følger virksomhedens sikkerhedsregler. Den teknologiske løsning accepterer det individuelle og tager beslutningen for individet - individet behøver ikke længere tænke selv. Teknologien skal ikke være ansvarsforflygtelse og ansvarsfrarøvelse af medarbejderen. Medarbejderen skal selv have kompetencer til at risikovurdere deres egen jobsituation - gerne med hjælp af teknologien. Som arbejdsgiver har man et ansvar for at klæde sine medarbejdere ordentligt på ift. arbejdspladsens sikkerhedsvurdering. Og i langt de fleste tilfælde er det kun den enkelte medarbejder, der kan risikovurdere deres arbejdssikkerhed (selvledelse). Et andet argument er, at hvis der skal ske en reel adfærdsændring hos medarbejderne, på tværs af generationer, så kræver det at der er en leder, der tager ansvar og sætter dagsordenen for denne adfærdsændring. Ikke teknologiske tiltag. Teknologien er kommet for at blive og bliver en stadig større del af vores dagligdag og ikke mindst arbejdsmiljø. Vi kan sidde på sidelinjen og blot se på, med den konsekvens at vi bliver teknologisk inkompetente, eller vi kan tage udfordringerne op og overveje og inddrage de mange muligheder som de teknologiske udfordringer tilbyder og således sikre fremtidens arbejdsmiljø. 5