Ensilage - proces og fremstilling

Transkript

1 Ensilering

2 Ensilage - proces og fremstilling Ensilage udvindes ved at starte en konservering af friske afgrøder. Man skårlægger og snitter ofte afgrøden, hvorefter den indpakkes i en lys-, luft-, og vandtæt beholder enten i form af en silo, wrap eller folie. På denne måde opnår man over en periode, at bibeholde alle de næringsrige stoffer som afgrøden indeholder. En af de vigtigste faktorer ved omdannelsen fra frisk afgrøde til ensilage, er at holde den korrekte temperatur på opbevaringsstedet. En for høj temperatur kan resultere i dårlig stabilitet og en tendens til råd. Generelt siges det: Er ensilagen opbevaret under kølig temperatur, opnår den en mørkegrøn farve og en stærk lugt. PH værdien er lig eller større end 5. Er ensilagen opbevaret under normal temperatur, opnår den en gul eller lys grøn farve og en mild lugt. PH værdien er mindre end 4. Er ensilagen opbevaret under varm temperatur, opnår den en brun/sort farve, og en lugt lig brændt sukker.

3 Fremstilling og test af folier Alle folier er laboratorietestede og under løbende kvalitetskontrol. Udviklingen af vore folier, sker i høj grad på grundlag af markedets ønsker og behov. Samtidig ønsker DLG, at være på forkant med udviklingen, og herved tilbyde nye og spændende produkter, som kan være med til at skabe positive produktionsresultater hos landmanden. DLG er som udbyder forpligtet til at servicere med de mest gennemprøvede produkter. En kvalitetskontrol sideløbende med produktionen, er yderst vigtig.

4 Co-extruderet folie er ekstra stærk Hvis en folie er co-extruderet, betyder det at den er opbygget i mere end ét lag. På den måde kan en folie sammensættes af flere forskellige lag. Fordele ved en co-extruderet folie Råmaterialet fordeles yderst præcist, hvilket betyder at man får en folie, hvor tykkelsen er utrolig nøjagtig og ens over hele overfladen. Man opnår generelt bedre mekaniske værdier. I modsætning til produktion med én extruder, vil man her undgå en evt. fejl, i at sprede sig til hele materialet. Ved co-extrudering har man mulighed for, at tilføre forskellige materialer med forskellige funktioner: Ex. ét lag med alm. foreskrifter, ét lag med UV-stabilisator og ét lag med specialfarve.

5 Ensilage - tip til korrekt ensilering Mælken kvalitetsafregnes i forhold til indholdet af anaerobe sporer. For at undgå et højt indhold af sporer i mælken er det vigtigt at håndtere ensileringen korrekt, så man kan undgå de skadelige svampe, der forårsager sporerne. Hvis man sætter ensileringen i system, så kan man optimere udbyttet af både græs-, helsæd- og majsensilagen. 1. Det er vigtigt for kvaliteten, at ensileringsstakken forberedes korrekt. Benyt en underfolie 150 my (standard folie), som hindrer ilt og fugt i at trænge ind nedefra og komprimer stakken grundigt, så luften fjernes i ensilagen. 2. Grav en rende i kanten af stakken, så regnvand har frit afløb fra stakken. 3. Den overskydende underfolie på ca. 1,5 meter i hver side trækkes ind over stakken. 4. Undgå luftlommer. Brug en vacuum folie 40 my som første lag folie, den klæber sig til ensilagen og forhindre dannelse af luftlommer mellem topfolie og stakken. Sandsække Vacuum 40 my Silofolie 150 my (super folie) Hatefilnet 5. Den egentlige topfolie 150 my (superfolie) lægges ud over stakken som et stærkt beskyttende lag, der også tåler mekanisk afdækning. 6. Mellem og topfolien trækkes forsigtigt ud over stakken. For at folien kan fastgøres tilstrækkeligt, trækkes den en meter ud over kanten, så den kan fastgøres med sække eller jord. 7. Ensilagestakken sikres med et hatefilnet for at undgå vindskader og indtrængen fra skadedyr. Underfolie 150 my (alm. folie) 8. Man fastgør mellem- og topfolie samt net bedst ved at placere sandsække langs hele stakkens kant samt tværgående for hver femte meter. 9. En perfekt håndtering af ensileringsafdækning.

6 Standard folie Produkt Tykkelse Bredde Farve Standard folie (Co-extruderet, hvilket opbygger folien i 3 lag) 0,15 mm/150 my (+/- 5% tolerance) 0,10 mm/100 my (+/- 5% tolerance) 4-18 m Sort/sort Mekaniske værdier: (Gennemsnitlig for 4-18 m) 0,15 0,10 Rivestyrke Langs 20 N/mm2 18N/mm2 (Tear strength) Tværs 21 N/mm2 20N/mm2 Brudforlængelse Langs 420 % 400 % (Elongation break) Tværs 550 % 500 % Slagstyrke (Dart Drop - Metode A) min. 400 gram min. 200 gram UV - stabilitet 1 år (for breddegrad Central Europa) Anvendelse Sortiment Afdækning af roekuler, halmstakke og grovfoder. Modstår almindelige belastninger og kan kombineres med en vacuum-/underlagsfolie i forbindelse med ensilering af grovfoder. 4x50 6x50 8x50 10x50 10x400 12x50 12x400 14x50 14x400 16x50 16x400 18x50 18x400 - Alle i tykkelsen 0,15 8x50 8x400 - Alle i tykkelsen 0,10

7 Super folie Produkt Tykkelse Bredde Farve Super folie (Co-extruderet, hvilket opbygger folien i 3 lag) 0,15 mm/150 my (+/- 5% tolerance) 6-18 m Sort/sort Mekaniske værdier: (Gennemsnitlig for 6-18 m) Rivestyrke Langs 25N/mm2 (Tear strength) Tværs 25N/mm2 Brudforlængelse Langs 650 % (Elongation break) Tværs 800 % Slagstyrke (Dart Drop - Metode A) UV - stabilitet (for breddegrad Central Europa) min. 700 gram 1 år Anvendelse Sortiment Afdækning af roekuler, halmstakke og grovfoder. Er specielt velegnet til grovfoder i forbindelse med ensilering. Folien er ekstra stærk og modstår hårdt vejr, i form af blæst og regn. Folien er at foretrække, når de dyre foderenheder skal sikres en ekstra god opbevaring. 6x50 8x25 8x50 8x400 10x25 10x50 10x400 12x25 12x50 12x400 14x25 14x50 14x400 16x25 16x50 16x400 18x50 18x400 - Alle i tykkelsen 0,15

8 Vacuum/underlags folie Produkt Tykkelse Bredde Farve Vacuum/underlags folie 0,04 mm/40 my (+/- 5% tolerance) m Klar Mekaniske værdier: Rivestyrke Langs 20N/mm2 (Tear strength) Tværs 20N/mm2 Brudforlængelse Langs 400 % (Elongation break) Tværs 500 % Slagstyrke (Dart Drop - Metode A) min. 100 gram UV - stabilitet 1 år (for breddegrad Central Europa) Anvendelse Sortiment Afdækning af primært grovfoder, opbevaret i stakke eller plansiloer. Vacuum/underlags folie er en klar og tynd (0,04) folie, som i modsætning til alm. folie trænger ned i kløfter og dale. Når folien er lagt over grovfoderet, er den som kropsformet til ensilagestakken. Folien bruges som første lag, for så ovenpå at ligge en super folie. 10x50 10x400 12x50 12x400 14x50 14x400 16x50 16x400 18x50 18x400 - Alle i tykkelsen 0,04

9 Hatefilnet Produkt Tykkelse Bredde Længde Farve Hatefilnet PEHD - Monofil 185 gr/m m m Sort Mekaniske værdier: Rivestyrke Langs 32N/mm2 (Tear strength) Tværs 28N/mm2 UV - stabilitet (for breddegrad Central Europa) 5 år Anvendelse En stor trussel specielt mod ensilage i wrapballer, stakke og plansiloer er, skadedyr. Fugle hakker hul i folien/wrappen og derved er der skabt fri passage, og luften kan trænge ind i ensilagen. Med et afdækningsnet forhindres fugle adgangen til folien/ wrappen, og man har på denne måde sikret fodret mod skadedyr. Det er vigtigt, at afdækningsnettet lever op til de krav som stilles, og at det kan modstå div. angreb fra skadedyrene. Er et afdækningsnet ikke stærkt nok, kan det får mærkbare konsekvenser for landmanden og dyre FE (foderenheder) vil gå tabt. Sortiment 10x12 10x15 12x15 14x16 15x18

10 Sandsække og tape Produkt Anvendelse Sandsække Sandsækkene ligges langs kanten hele vejen rundt om stakken. For hver 3 meter ligges en stribe hen over stakken vigtigt er hele tiden at sikre at sandsækkene ligger helt op ad hinanden. Påfyld sandsækkene med ærtesten, hvilket er til stor fordel når vinteren sætter ind. Ved brug af ærtesten frem for sand, får man en sandsæk der er praktisk at håndtere, frem for en våd, tung og frossen sæk med sand. Ved brug af sandsække opnår man i modsætning til afdækning med jord eller dæk, en sikker og praktisk fastgørelse, der samtidig sikrer folie og afdækningsnet. Ved korrekt anvendelse af sandsækkene, opnår man samtidig en sektionsopdeling af stak eller plansilo. På denne måde vil man på trods af løbende forbrug, sikre at resten af ensilagen forbliver i en mere eller mindre lufttæt sektion/beholder. Produkt Anvendelse Tape Ved afdækning af ensilage enten i form af folie eller wrap, kan der forekomme beskadigelser af denne. I disse tilfælde er det utroligt vigtigt at få repareret skaden dertil benyttes en tape der er lavet til formålet. Tapen er yderst holdbar og har en klæbende effekt, der sikrer dens fastgørelse. Vigtigt er altid at overfladen, hvorpå tapen fastgøres, er rengjort og tør.

11 Ensilage i wrap Vigtigt for en wrap, er at den er medgørlig, stærk og yderst klæbende. Det er primært maskinstationer, som udfører alt arbejde i forbindelse med wrapning. Maskinstationerne behandler store volumer. Derfor er kvaliteten og medgørligheden i produktet altafgørende. Når en afgrøde er presset og wrappet, er den klar til opbevaring. Det er en nem og hurtig metode. Samtidig anses metoden for, at være en meget sikker og effektiv måde at opbevare grovfoderet på. Wrapning kan benyttes til ensilage og til opbevaring af halm/hø-baller. Wrap bruges til indpakning af: Småballer Rundballer Mini bigballer Bigballer Afgrøder som primært indpakkes: Hø Græs Div. helsæd Halm

12 Vejen til god wrap ensilage Hvilken høstmetode skal anvendes? Hvilke fordele giver balleensilering i forhold til andre systemer? Hvornår skal man høste? Den høstmetode, som er let at afpasse efter vejret, og som derved giver større mulighed for at høste en grovfoder med et højt næringsindhold. Hver balle er en silo. Det medfører at hver mark kan høstes, når afgrøden er moden. Metoden muliggør en fodring, der er tilpasset nærings indholdet. Man behøver ikke at vente for at kunne fylde et helt tårn, stak eller silo. Samtidig kan man med fordel transportere ballerne med henblik på salg. For græs ved aksedannelse, og for kløver ved knopning/starten af blomstring. Desuden bør der høstes på tørre og solrige dage. På denne måde opnår man: En optimal næringsværdi med højt sukkerindhold. Gode konserveringsresultater. En blød afgrøde, som giver baller med høj densitet og dermed en god pakning. Har høstteknikken nogen betydning? Høstteknikken er meget vigtig i balleensileringssystemet. For at undgå jordiblanding, tilførsel af skadelige fremmedlegemer og mikroorganismer, bør stubhøjden være 8 10 cm, hvilket også fremmer en hurtig genvækst. Jord i afgrøden medfører risiko for smørdannelse, især hvis tørstof (TS) indholdet er lavt. Ensartede skår letter presningen. Hvorfor skal man tørre græsset? Tørring til % TS giver flere fordele : Højere sukkerkoncentration i foderet, hvilket letter ensileringen. Uønskede bakterier har svært ved at overleve ved et TS-indhold over 35 %. Afgrøden er let at presse og giver velformede baller. Ikke noget Presse-vand og dermed mindre risiko for hygiejniske problemer. Større mængde TS (næring) pr. balle og dermed lavere omkostninger for plast, transport og oplagring.

13 Vejen til god wrap ensilage Hvilke krav bør man stille til en wrap? Stærk og sej. Reflektere varme. Modstå nedbrydning UV beskyttelse er vigtigt. Være en god iltbarriere. Give en god laminering mellem filmlagene. Hvordan skaber man tætte baller? Strækning af wrappen med op til ca. 70 %. 50 % overlapning mellem lagene. Mindst 6 lag (2+2+2). Varsom håndtering af wrapemballerede baller. Det bedste resultat opnås ved emballering i tilknytning til oplagringsstedet. Hvilken filmbredde skal man anvende? Hvor mange lag skal man anvende? Hvilke forhold er vigtige i forbindelse med oplagring? En bred film øger kapasiteten i forbindelse med wrapemballering og giver færre sammenføjninger med tættere baller til følge. Næringsværditabet mindskes, fordi luften får længere vej at vandre mellem de forskellige lag wrap. 6 lag 750 mm giver lavere tab end 8 lag 500 mm wrap. 6 lag Det er kun med fordel at man kan wrappe 8 lag, nemlig i tilfælde af sent høstede eller meget tørre afgrøder, da 8 lag kan give en øget konserveringsbeskyttelse. Hver balle er værdifuld, og derfor bør man med afdæk ningsnet, beskytte ballerne mod fugle og andre dyr på oplagringsstedet. Rundballer: Den del med flest lag wrap (enden), placeres ned mod jorden, ballerne oplagres således stående og kan desuden stables i 2 3 lag afhængigt at TS-indhold. Firkantballer: Hvis en af siderne er konkav, lægges denne side nedad for at undgå loftlommer mellem wrappen og ballen.

14 Undgå svampe og sporer i wrapensilagen Der er altid små mængder svampe på afgrøden. Iblanding af jord, gødnings- og planterester, øger mængden af svampe. Svampe inddeles i gær og skimmelsvampe. Gærsvampe kan vokse både med og uden adgang til ilt. Hvis der er ilt tilstede, vokser gærsvampe hurtigt og bruger bl.a. sukker samtidig med kuldioxid, og der dannes vand og varme. Sukkeret er nødvendigt, for at mælkesyrebakterierne kan producere mælkesyre og dermed sænke phværdien. Gærsvampe er ikke skadelige i sig selv, men på grund af gærsvampene konkurrerer med mælkesyrebakterierne, skal de modvirkes. Gærsvampe, som vokser i en åbnet eller beskadiget ensilageballe, fungerer som indfaldsport for andre organismer, ved at gærsvampene nedbryder mælkesyren og forhøjer ph-værdien. Gærsvampe finder man ofte på fugtige overflader i ensilagen. Skimmelsvampe kan kun vokse, når der er adgang til ilt, visse arter allerede ved lave iltkoncentrationer. Skimmelvækst i en balle er tegn på, at plasten er beskadiget, eller at ballens densitet (kg TS/m3) er blevet alt for lav i forbindelse med presning. Lav balledensitet medfører, at der bliver lukket meget luft inde i ballen ved plastemballeringen, og det giver skimmel gode vækstmuligheder, især hvis ensilagen har et højt TS-indhold og dermed høj sukkerkoncentration. Ensilering af grove og tørre afgrøder øger også risikoen for skimmelvækst i en tilsyneladende tæt balle. Skimmel er skadelig på to måder. Dels på grund af de skimmelsporer, som kan forårsage luftvejsproblemer, dels på grund af de giftstoffer, som mange skimmelsvampe danner, og som kan forgifte dyrene og tilføre mælken skadelige stoffer. Både gær og skimmelsvampes vækst fremmes af langsom tørring, opvarmning og forsinket wrapemballering. En hurtig tørring til ca. 50 % TS, et jævnt vandindhold i afgrøden, ingen markfugtige skår samt wrapemballering inden for 2 timer efter presning forhindrer svampevækst. Rene afgrøder og en velplanlagt høstprocedure er en forudsætning for at modvirke gær- og skimmelvækst. Sporer er et hvilestadium for svampe og bakterier. De dannes, når vækstforholdene er ugunstige, som fx ved høj temperatur, mangel på næring eller ved højt indhold af nedbrydningsprodukter. Clostridiumsporer findes normalt i jorden, men kan bl.a. via ensilage overføres til mælken. Clostridiumsporer kan forårsage fejlgæring i forbindelse med fremstilling af ost, og forekomst af clostridium i mælken medfører derfor fradrag i mælkeafregningen. Der er risiko for sporer i ensilage: Når jord eller gødning er kommet med i afgrøden. Stubhøjden anbefales at være 8 10 cm. Når afgrøden er fugtig og sukkerfattig (< 40 % TS i ballen). Det fremmer clostridiumvæksten. Når afgrøden har ligget skårlagt i lang tid før presningen så bruges der sukker. Når ballerne har ligget længe uden at være wrapemballere de celleåndingen producerer vand og varme, som frem mer clostridiumvæksten, når ballerne er wrapemballeret.

15 Produkt Tykkelse Polibale wrap 0,025 mm/25 my Bredde 250, 360, 500, 750, 1000 Farve Lysegrøn, mørkegrøn, hvid, klar Mekaniske værdier: Brudforlængelse Langs 700 % (Elongation break) Tværs 860 % Brudstyrke (Tensile strength) Slagstyrke (Dart Drop - Metode A) Kernediameter UV - stabilitet (for breddegrad Central Europa) 38 mpa min. 145 gram 76 mm 1 år Anvendelse Sortiment/ Størrelser Polibale wrap bruges til indpakning af hø/halmballer og til indpakning af grovfoder som skal omdannes til ensilage. Det er primært kvægbrug og landbrug med heste som gør brug af wrapballer. Polibale wrap lever op til de krav som stilles af brugerne, og er en yderst holdbar og medgørlig wrap. 250 mm x 1800 m i lysegrøn 360 mm x 1500 m i lysegrøn 500 mm x 1800 m i lysegrøn, hvid og mørkegrøn 750 mm x 1500 m i lysegrøn, hvid og mørkegrøn 1000 mm x 1000 m i klar - Alle i tykkelsen 0,025