Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Transkript

1 Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler. Før beslutningen tages, er der god grund til, at regne på økonomien og i den forbindelse tage højde for, at ensileringsmidlets effekt er usikker. Denne artikel viser med et eksempel, hvordan det kan gøres. I tilknytning er der lavet et regneark, som giver mulighed for at regne på økonomien med afsæt i sine egne forudsætninger. Homofermantive mælkesyrebakterier gavner mælkeydelsen men forringer aerob stabilitet Homofermantive mælkesyrebakterier kan anvendes som ensileringsmiddel i græs for at opnå en ydelsesmæssig fremgang. Forsøg viser, at tilsætning af homofermentative mælkesyrebakterier til græs kan øge mælkeydelsen med op til 1 kg mælk pr. ko pr. dag dog kun i halvdelen af tilfældene. Der er således 50% sandsynlighed for, at tilsætning af ensileringsmiddel ikke vil have nogen effekt på køernes ydelse. Anvendelse af homofermentative mælkebakterier forringerr imidlertid også ensilagens aerobe stabilitet, og det øger risikoen for varmedannelse. Græsset skal fortørres til 30-40% tørstof, hvis man gennem brug af homofermantive mælkesyrebakterier vil opnå en bedre gæringskvalitet og dermed potentiel stigning i mælkeydelsen pr. ko. Derudover skal forholdene omkring ensilering, opbevaring og udtagning være perfekte således, at der opnås en vellykket gæringsproces i ensilagen og god stabilitet ved udtagning. Læs mere om ensileringsmidler i 2010 her. Træf beslutning der gavner bundlinjen Landmanden ved ikke, om han vil opnå en vellykket gæringsproces i ensilagen og en god aerob stabilitet i det øjeblik han tilsætter ensileringsmidlet. Og selvom han opnår en perfekt ensilage ved han ikke, om tilsætning af mælkesyrebakterier vil have en positiv effekt på mælkeydelsen og i givet fald hvor stor. Beslutningen om at anvende ensileringsmiddel eller ej er derfor en beslutning, som landmanden må træffe under usikkerhed. Det skal rådgiveren også tage højde for, når han/hun rådgiver landmanden om brug af ensileringsmiddel, og den usikkerhed skal indgå i vurderingen af økonomien i at anvende ensileringsmiddel. Eksempel på hvordan økonomien i at anvende ensileringsmiddel vurderes Med udgangspunkt i et eksempel vil vi illustrere, hvordan landmanden kan vurdere økonomien i at anvende ensileringsmiddel, når effekten af dette er usikker. Eksemplet er beskrevet i figuren nedenfor, og yderligere forudsætninger er vist i bilag 1. 1

2 Eksempel En malkekvægbedrift med 250 køer og 74 ha græs overvejer at anvende homofermentative mælkesyrebakterier i forbindelse med 1. slæt. Øvrige forudsætninger omkring bedriften og priser er vist i bilag 1. Landmanden har følgende forudsætninger: At der er 80% sandsynlighed for, at han vil opnå den planlagte tørstofprocent og kvalitet af ensilagen, idet han kun i et enkelt år ud af de seneste 5 år ikke har oplevet dette. I dette tilfælde forventer landmanden o At sandsynligheden for en stigning i ydelsen er som følger: 10% sandsynlighed for 1 kg EKM mere pr. ko pr. dag 20% sandsynlighed for 0,5 kg EKM mere pr. ko pr. dag 20% sandsynlighed for 0,25 kg EKM mere pr. ko pr. dag 50% sandsynlighed for, at ydelsen ikke stiger At der er 20% sandsynlighed for, at han ikke opnår den planlagte kvalitet af ensilagen. I dette tilfælde forventer landmanden: o At tabet i ensilagen vil stige med 3% på grund af dårligere aerob stabilitet o At der er 90% sandsynlighed for, at køerne vil yde 1 kg EKM mindre pr. ko pr. dag og 10% sandsynlighed for at der ikke sker ændringer i køernes ydelse. 2

3 Figur 1 illustrerer, hvordan beslutningen kan struktureres under hensyntagen til den usikkerhed, der er forbundet med at anvende ensileringsmidlet. 10% Økonomisk resultat Sandsynlighed 1 kg mælk pr. ko pr. dag kr % kr % 0,5 kg mælk pr. ko pr. dag 80% kr % Sandsynlighed for god ensileringsproces kr % 0,25 kg mælk pr. ko pr. dag kr kr % Anvend ensileringsmiddel 50% 0 kg mælk pr. ko pr.dag kr kr % 90% -1 kg mælk pr. ko pr. dag 20% kr % Sandsynlighed for dårlig ensileringsproces kr kr % Ingen ensileringstab kr % Anvend ikke ensileringsmiddel 100% Forventet værdi ved at anvende ensileringsmiddel kr Forventet værdi ved ikke at anvende ensileringsmiddel Figur 1. Den økonomiske effekt ved at anvende ensileringsmiddel. Hvis landmanden anvender ensileringsmidlet påtager han sig en udgift på kr. Forløber ensileringsprocessen perfekt, og køerne giver 1 kg mælk mere pr. ko pr. dag, stiger dækningsbidraget kr. Samlet vil økonomien blive forbedret med kr. Landmanden har vurderet sandsynligheden for en god ensileringsproces til 80%, og chancen for en stigning på 1 kg mælk pr. ko pr. dag til 10%. Det betyder, at sandsynligheden for, at landmanden vil forbedre økonomien med kr. er 8%. På tilsvarende vis viser figur 1 de økonomiske konsekvenser for de øvrige mulige udfald. Figur 1 viser desforuden, at der er 24% sandsynlighed for en positiv økonomisk effekt ved at anvende ensileringsmiddel under de givne forudsætninger. Dermed er der imidlertid også 76% sandsynlighed for, at landmanden får et økonomisk tab. Læg mærke til, at der er en risiko på 18% for, at landmanden påfører sig selv et tab på kr. 3

4 Når landmanden beslutter sig for ikke at anvende ensileringsmiddel, påvirker det ikke hans økonomi hverken positivt eller negativt. Det er der 100% sikkerhed for. Den rigtige beslutning Skal landmanden anvende ensileringsmiddel eller ej? Svaret findes ved at se på den forventede værdi ved at anvende ensileringsmiddel henholdsvis undlade at anvende dette. Figur 1 viser, at den forventede værdi ved ikke at anvende ensileringsmidlet i eksemplet er 0 kr. Til sammenligning er den forventede værdi ved at anvende ensileringsmidlet kr. Den rationelle beslutningstager vil i ovenstående eksempel derfor vælge at undlade at anvende ensileringsmiddel, fordi den forventede værdi ved dette er større end værdien af at anvende ensileringsmidlet. Træf beslutning ud fra egen situation Der er ikke to bedrifter, som er ens og derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand selv eller sammen med sin rådgiver regner på økonomien i at anvende ensileringsmiddel på sin bedrift. Ovenstående beregninger er lavet i regneark. Hent regnearket 4

5 Bilag 1. Forudsætninger Mark Græsareal til slæt, ha slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt I alt Forventet udbytte pr. ha, FE Produceret mængde ensilage, FE Antal dage der fodres med græsensilage Stald Antal malkekøer 250 Antal malkende køer 225 Antal goldkøer 25 Græsensilage til malkende køer, FE pr. ko pr. dag 6 Andel af græsensilagen, som anvendes til malkende køer 70% Fodereffektivitet 85% Ensileringsmiddel Forventet sandsynlighed for en korrekt ensileringsproces 80% Ensileringstab ved fejlslagen ensileringsproces 3% Omkostninger til ensileringsmiddel, kr. pr. FE 0,065 Ved korrekt forløb af ensileringsprocessen Sandsynlighed 10% 20% 20% 50% Effekt på mælkeydelsen ved anvendelse af ensileringsmiddel, kg EKM pr. ko pr. dag 1 0,5 0,25 0 Ved fejlslagen forløb af ensileringsprocessen Sandsynlighed 90% 10% Effekt på mælkeydelsen ved anvendelse af ensileringsmiddel, kg EKM pr. ko pr. dag -1 0 Økonomi Værdien af en foderhed, kr. pr. FE 1,1 Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,31 5