KVALITETSMODEL BILAG 2

Transkript

1 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift i kommunerne. Samtidig er der i forskellige regi indgået mere eller mindre konkrete aftaler om udvikling af kvalitets- og akkrediteringsmodeller. I dette bilag gives en kort omtale af a. Eksisterende sektorspecifikke kvalitets- og akkrediteringsmodeller b. Eksisterende helhedsorienterede modeller c. Allerede indgåede aftaler om kommende kvalitets- og akkrediteringsmodeller a. Eksisterende sektorspecifikke kvalitets- og akkrediteringsmodeller Den 27. februar 2008 Jnr G61 Sagsid Ref MDS/CAO/THT/PEB [email protected] Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet Grundlaget for modellen: Den nye sundhedslov præciserer, at regioner og kommuner skal sikre kvalitetsudvikling af deres sundhedsydelser ( 193). Organisatorisk fokus og metode: Den Danske Kvalitetsmodel bygger på selvevaluering gennem læringsciklens fire trin: Planlæg, udfør, følg op, tilpas (Plan, Do, Check, Act). Lidt firkantet sagt følger de enkelte standarder i Den Danske Kvalitetsmodel følgende skabelon: 1) Lav retningslinjer for indsatsen, 2) medarbejderne skal kende retningslinjerne, 3) monitorer arbejdet, 4) følg op på fejl og manglende målopfyldelse. Efterfølgende akkreditering sker ved ekstern evaluering. Modellens fokus er rettet mod arbejdsprocesserne bag leveringen af sundhedsydelserne. Monitoreringen kan ske i form brugerundersøgelser, journalaudits og anden monitorering.

2 Status: Udviklingen af de første standarder til det kommunale sundhedsområde blev igangsat med inddragelse af ni kommuner i efteråret Standarderne har været i høring og er p.t. i pilottest tre kommuner. Andet udviklingsforløb blev i efteråret 2007 igangsat med inddragelse af 17 kommuner. I regeringsgrundlaget understreges det, at Den Danske kvalitetsmodel skal indføres på sygehusområdet i 2008 og dernæst i det øvrige sundhedsvæsen. Det er KL s fortolkning, at Den Danske Kvalitetsmodel er obligatorisk på sygehusområdet og p.t. er frivillig for kommunerne. Som tilkendegivet i regeringsgrundlaget må det forventes at Den Danske Kvalitetsmodel også på det kommunale område gøres obligatorisk måske allerede gældende fra 2009 eller KL s rolle: KL sidder i bestyrelsen for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) v. EFP. Kommunerne betaler årligt ca. 6,5 mio. kr. til IKAS over blottilskuddet. Kvalitetsstyringssystem i kommunerne på miljøområdet Kommunen skal Den 1. januar 2007 have vedtaget kvalitetspolitikker og - mål samt de procedurer, der drejer sig om selve systemet, herunder procedurer for fordeling af ansvar og beføjelser. Herudover skal kommunerne have udarbejdet en kvalitetshåndbog. Og endelig skal kommunerne indberette til Miljøministeriet, at denne fase af arbejdet er gennemført. Det fuldt udbyggede system inklusiv certificering skal foreligge Den 1. januar Kommunen skal således have indført alle sagsbehandlerprocedurerne inden certificeringsprocessen sættes i gang. Der skal ca. beregnes et halvt år til certificeringsprocessen. Alle procedurer skal være indført på dette tidspunkt, men det er ikke et krav, at alle procedurer skal have været til genstand for intern audit inden 1.gangscertificeringen. Det forventes indgået en aftale mellem KL og Miljøstyrelsen om den faseopdelte udbygning af systemet i perioden ind til 1. januar Det er tanken, at aftalen skal omhandle i hvilken takt sagsbehandlerprocedurerne skal være indført og anvendt. Et styrende princip vil være, at de mest komplicerede opgaver, herunder de, der overgår fra amter til kommuner, skal prioriteres først. Loven stiller bl.a. krav om, at der skal udnævnes en systemansvarlig, som skal opdatere og vedligeholde systemet, samt at der skal udpeges nogle auditorer, der skal foretage den interne evaluering af systemets funktion. 2

3 Det er endvidere et krav i loven, at myndighedens medarbejdere skal være bekendt med systemet og dets funktion. KL har afholder løbende en auditoruddannelse på den kommunale højskole. Formålet er at uddanne de systemansvarlige og de interne auditorer, sådan at de kan varetage den nye rolle som de står i. Uddannelsen afsluttes med en eksamen Danske Regioners kvalitetsmodel på det sociale område Grundlaget for modellen: Danske Regioners kvalitetsmodel er udviklet med udgangspunkt i sagen om Strandvænget og det i tiden stigende fokus på kvalitet og kvalitetsmodeller. Organisatorisk fokus og metode: Danske Regioners kvalitetsmodel på det sociale område tager i høj grad udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Danske Regioners kvalitetsmodel er dog i højere grad tilpasset den regionale og kommunale virkelighed i valget af indsatsområder og metode. Eksempelvis er brugerinddragelse stærkere integreret i modellen end den er i Den Danske Kvalitetsmodel. Danske Regioners kvalitetsmodel bygger som Den Danske Kvalitetsmodel på læringsciklens fire trin: Planlæg, udfør, undersøg, korriger (Plan, Do, Check, Act). Modellens fokus er også rettet mod arbejdsprocesserne bag leveringen af ydelserne på det sociale område med tilsvarende monitorering i form af brugerundersøgelser, journalaudits og anden monitorering. I forhold til Den Danske Kvalitetsmodel har Danske regioners kvalitetsmodel mere fokus på selvevaluering og mindre fokus på akkreditering. Status: Danske Regioners kvalitetsmodel står overfor en vedtagelse i DR s bestyrelse ved årsskiftet 2007/08 med forventet indførelse i 2008 og mulig akkreditering i KL s rolle: KL er orienteret om regionernes kvalitetsmodel, men har ikke indflydelse på den overordnede ramme for modellen. KL har hverken officielt eller på sekretariatsplan lovet DR at følge regionernes kvalitetsmodel i vores arbejde med udvikling af kvalitets- og akkrediteringsmodeller på det sociale område. KL er fra DR s side tiltænkt en rolle i arbejdsgrupper og evt. følgegruppe for kvalitetsmodellen. 3

4 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling på folkeskoleområdet På folkeskoleområdet findes der ikke en central kvalitetsmodel, som alle kommuner skal benytte. En række nye tiltag trækker dog i retning af en mere samlet tilgang til kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Obligatoriske kvalitetsrapporter De detaljerede krav til de obligatoriske årlige kvalitetsrapporter om folkeskolen, som alle kommunalbestyrelser har skullet behandle for første gang i 2007 må ses som udtryk for et statsligt ønske om en fælles systematik i kommunernes arbejde med området. Kvalitetsrapporterne skal således indeholde dokumentation for en række beskrevne forhold vedrørende rammebetingelser, processer og resultater. På baggrund af dokumentationen skal kommunalbestyrelsen vurdere de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed og følge op med handlingsplaner, hvis ikke kvaliteten er tilfredsstillende. KL mener, at kvalitetsrapporterne kan udvikles til at blive et godt redskab til dokumentation og dialog om udvikling af mål og kvalitet i folkeskolen i den enkelte kommune. KL er imod en række konkrete bestemmelser om kvalitetsrapporterne, herunder den centralt fastsatte tidsfrist for kommunalbestyrelsens behandling af rapporten. Bud på en samlet kvalitetsmodel fra Skolestyrelsen og Skolerådet Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Skolerådet) blev nedsat i I sin første beretning bebudede rådets formandskab, at det vil bidrage til at udvikle en samlet model for vurdering af kvaliteten i folkeskolen baseret på en række eksisterende og nye indikatorer. Skolestyrelsen, der servicerer Skolerådet, har på et møde i december 2007 oplyst, at styrelsen arbejder med at udvikle et indikatorbaseret kvalitetssystem. Det er aftalt, at styrelsen vil redegøre nærmere for sine overvejelser om kvalitetssystemet over for KL på et møde i foråret KL har over for Skolerådets formandskab udtrykt skepsis over for intentionen om at udvikle en samlet model for vurdering af kvaliteten på folkeskoleområdet, da en sådan model vanskeligt vil kunne afspejle de forskellige lokale muligheder for at prioritere nogle mål over andre. Kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet Grundlag for en eventuel model: På dagtilbudsområdet findes der heller ikke en centralt udviklet kvalitetsmodel. I regeringsgrundlaget november 2007 henvises imidlertid til kvalitetsreformudspillet, hvori der omtales udvikling 4

5 og forsøg med akkreditering af dagtilbud. Regeringen vil ifølge udspillet i samarbejde med kommunerne fra 2008 udvikle og iværksætte forsøg med akkreditering på udvalgte områder i dagtilbud. Der skal udvikles en enkel akkrediteringsmodel, som skal ses som et værktøj, der understøtter arbejdet med de pædagogiske læreplaner, sprogvurdering og børnemiljøvurderinger. Modellen skal være med til at sikre løbende udvikling af kvaliteten gennem læring og indsigt i egen praksis ved brug af selvevaluering og ekstern sparring. Status: Som parallel til folkeskoleområdet er der allerede i dag fra statens side indført en overordnet systematik i kommunernes arbejde med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Lederne af de enkelte dagtilbud skal årligt udarbejde evalueringer af de pædagogiske læreplaner. Evalueringerne skal med Dagtilbudsloven af 6. juni 2007 drøftes i kommunalbestyrelsen, som på baggrund af evalueringerne skal tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. KL s rolle: KL er enig i at sætte fokus på kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet. I KL s kvalitetsprojekt er det med partnerskabsprojektet på dagtilbudsområdet tanken, at kommunerne selv tager teten i en systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen i dagtilbuddene og dokumentation heraf. b. Eksisterende, generelle kvalitetsmodeller KVIK-modellen (og EFQM-modellen) KVIK-modellen er grundlæggende en generisk helhedsorienteret kvalitetsmodel, der kan anvendes i hele den kommunale organisation eller i udvalgte dele. EFQM-modellen er kvikmodellens storebror er mere kompliceret og rummer mulighed for international anderkendelse og akkredittering. I forhold til en kvalitetsmodel i kommunerne vurderes KVIK-modellen at være mere relevant at beskrive, hvorfor resten af teksten handler om kvik-modellen. Modellen anvendes samlet i 2 kommuner i dag og i mindre dele af organisationen (fx et forvaltningsområde eller en institution i yderligere 5-10 kommuner) Modellen tilbyder: 1. En systematik omkring helhedsorientering af kvalitetsarbejdetsymboliseret ved de 9 temaer i kvalitetsmodellen jf. illustrationen 5

6 2. En vurderingsmetode indenfor hver af de 9 temaer (og 25 undertemaer) vurderes organisationens præstationer gennem en række vejledende spørgsmål med udgangspunk i kvalitetscirklen jf. illustrationen 3. En organisation af kvalitetsarbejdet kvik er en selvevalueringsmetode der bygger på en høj grad af medarbejderinddragelse medarbejderne selvevaluerer individuelt, derefter via konsensus i projektgruppe, hvorefter ledelsen prioriterer resultater 4. En kompatibilitet med modeller hvor der kan akkrediteres som fx Excellencemodellen og den danske kvalitetspris De 9 temaer i modellen Kvalitetscirklen PDCA Cirklen Erfare og tilpasse Lever resultaterne op til målene? Skal fremgangsmåden forbedres? Hvad kan vi lære af forløbet? Skal vi gøre noget helt andet næste gang? Planlægge tænke Hvorfor gør vi det? Hvordan vil vi gøre det (valg af fremgangsmåde)? Hvad er målene og hvordan måler vi? Hvilke erfaringer kan vi trække på? Udføre - handle Udføre arbejdet Gennemføre målinger Checke resultater Hvilke resultater opnåede vi? Har vi gjort som vi planlagde? 6

7 KL s rolle: KL har været med i udviklingen af KVIK-modellen, men besluttede i sidste ende ikke at indgå i den danske kvalitetspris, der er en pris, man kan søge om efter anvendelse af KVIK-modellen. Balanced Scorecard Balanced Scorecard (BSC) er et redskab til styring af indholdet af en virksomhed ud fra et strategisk perspektiv. Organisationens mission og vision omsættes til en strategi, og hvor pejlemærker i form af mål kobles til fire perspektiver: økonomi, kunder/brugere, interne processer samt udvikling og læring. Målene inden for perspektiverne er indbyrdes afhængige og dækker tilsammen de strategiske dimensioner af en virksomhed. Ved at arbejde for målopfyldelsen inden for de fire perspektiver søges skabt en balance i virksomhedens strategiske udvikling herfra balancen i BSC. For at sikre, at organisationen er på ret kurs, foretages løbende opfølgning på de opstillede mål i form af målinger, der sammenholdes med de opstillede succesfaktorer heraf scorecard et i BSC. KL s rolle: BSC er et kvalitetssystem der er udviklet på baggrund af en privat ledelses- og styringsmodel. KL udgav for næsten 10 år siden en publikation om anvendelsen og den mulige oversættelse af BSC til kommuner. c. Allerede indgåede aftaler om kommende kvalitets- og akkrediteringsmodeller I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 er det aftalt mellem KL og regeringen, at der skal indgås et samarbejde om udvikling af frivillige akkrediteringsmodeller, fx på det sociale område. Denne aftale er gentaget i regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund med en præcisering af at udviklingsarbejdet skal starte på plejehjems/plejeboligområdet. 7

8 Status: Der er igangsat en møderække mellem KL og Velfærdsministeriet i forhold til opfyldelse af økonomiaftalens og regeringsgrundlagets intentioner. 8