Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen. En forskningsoversigt
|
|
- Anna Maria Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen En forskningsoversigt
2 2
3 Forskere der har bidraget til denne oversigt: Professor Ask Elklit Professor Mark Shevlin Dr Jamie Murphy Dr Philip Hyland Dr Siobhan Murphy Phd fellow Shelley Fletcher Trykkeri: Print and Sign, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Videnscenter for Psykotraumatologi Campusvej Odense M Tlf: Udgivelsesår
4 4
5 INTRODUKTION De seneste år har vi set en stigende interesse for at øge opmærksomheden på seksuelle overgreb i barndommen (SOB). Denne forskningsoversigt bygger på en større forskningsundersøgelse om behandling af senfølger efter SOB. Forskningsprojektet er støttet af Offerfonden og Socialstyrelsen. SOB er ofte forbundet med en række psykiatriske lidelser i voksenlivet, såsom depression, angstlidelser, misbrugslidelser, PTSD og psykoser. Ligeledes er SOB blevet forbundet med en lang række fysiske helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, astma, og seksuelle lidelser, samt seksuel risiko-adfærd, reviktimisering (at blive udsat for endnu et overgreb ), vold i parforhold. Desuden finder man et lavere uddannelsesniveau og indkomstniveau. Derfor er interessen for at udvikle effektive behandlingsinterventioner til ofre for SOB også stigende. Forholdet mellem SOB, psykologiske senfølger og dårlige sociale betingelser har vist sig at være påvirket af demografiske faktorer (f.eks. køn og alder da overgrebene fandt sted) og typen af misbrug (f.eks. varighed af overgreb, antal overgreb, antal overgrebsmænd), hvilket sætter yderligere krav til behandlingen. Den estimerede forekomst af SOB varierer betydeligt i forskningslitteraturen. Den globale forekomst er vurderet til at være 12 % (Stoltenborgh et al., 2011), mens et review over studier fra de nordiske lande fandt en forekomst på 3-23 % for drenge og % for piger (Kloppen et al., 2016). 5
6 En nyere gennemgang af studier har konkluderet, at psykologisk behandling af SOB har en moderat effekt på de fleste af de negative følgevirkninger (Trask, Walsh & Delillo, 2011). De sidstnævnte resultater bygger dog på forskningsstudier, som har nogle begrænsninger, der svækker sandsynligheden for almen gyldighed af resultaterne. Begrænsningerne viser sig blandt andet ved at nogle studier kun har få deltagere, at der er en overrepræsentation af kvinder, og at tiden mellem behandling og opfølgning var kort, hvilket gør det vanskeligt at vurdere behandlingens virkning over tid. På denne baggrund ønskede vi at komme disse begrænsninger i møde ved at foretage et studie, hvor vi undersøgte de psykologiske senfølger af SOB før, under og efter behandling. 6
7 UNDERSØGELSEN Nærværende forskningsprojekt havde til formål at undersøge behandlingseffekten i en stor gruppe af danske ofre for SOB. Der blev indhentet prospektive data fra voksne ofre af SOB fra tre danske behandlingscentre: CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt-Nord. Deltagerne fulgtes under og efter behandling over en periode på 12 måneder. Undersøgelsen inkluderede en lang række faktorer, som kunne have indflydelse på behandlingseffekten, såsom traumefaktorer, demografiske faktorer, misbrugsrelaterede karakteristika og andre psykologiske følgevirkninger. Fordi studiet bygger på prospektive data, besvaret af en stor population af danske ofre for SOB, er det særligt velegnet til at guide danske retningslinjer og praksis på området. Metode Nedenfor vil metoden blive nærmere belyst. Deltagere Et udsnit på 484 mænd og kvinder deltog i undersøgelsen (Kvinder=86 %; Mænd=14 %). Deltagerne havde alle været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og var knyttet til ét ud af tre danske behandlingscentre for ofre for SOB. Alle deltagere havde en række senfølger i form af funktionsnedsættelse og psykologiske symptomer. Deltagerne modtog en helhedsorienteret psykoterapi, som var tilpasset efter deres behov. Deltagerne var år med en gennemsnitsalder på 36,1 år (SD= 10.41). Næsten alle (91 %) havde oplevet seksuelle overgreb, inden de fyldte 15 år, og 7
8 personen der udførte overgrebene, var mindst 5 år ældre. Overgrebene havde i gennemsnit fundet sted for 22 år siden (SD= 11.2) og ofrenes alder, da overgrebene begyndte, var i gennemsnit 6,6 år (SD=4.70). Langt de fleste havde været udsat for mange forskellige former for seksuelle overgreb og der gik i gennemsnit 6,9 år (SD= 6.39) fra overgrebene begyndte til de sluttede. Kun 8,5 % af deltagerne rapporterede, at de kun havde været udsat for en enkelt overgrebsepisode, 22 % angav 2-5 overgreb, 21,4 % berettede om 6-15 overgreb, 22 % rapporterede overgreb og 26,4% havde oplevet over 50 overgreb. Omkring en fjerdedel af ofrene angav, at overgrebene var blevet udført af mere end én person (27,5 % kvinder; 10,9 % mænd). Behandling Behandling af ofre for SOB er i de senere år blevet genstand for stor politisk opmærksomhed, og tre regionale centre er blevet oprettet ved hjælp af støtte fra Socialministeriet. Behandlingscentrene samarbejder med en frivillig sektion. Behandlingen udføres af psykologer under supervision, og alle centre udfører en grundig vurdering af klienterne inden behandlingsopstart og gentages halvårligt. Behandlingen er gratis, og der er ingen øvre grænse for, hvor mange sessioner klienten kan få. Alle ofre for SOB tilbydes terapi én gang om ugen, og de fleste tilbydes individuelle samtaler. Der er ingen fælles behandlingsmanual, men alle centre anvender en personlighedsorienteret tilgang baseret på Theodore Millons arbejde med terapiplanlægning (Millon, 1999). 8
9 Procedure Opfyldte klienten et af følgende kriterier, vurderes denne ikke egnet til at indgå i et terapiforløb: 1) aktivt misbrug, 2) psykotisk lidelse, 3) tilknytning til et andet behandlingstilbud. Ekskluderede klienter henvistes til specialiserede psykiatriske enheder eller andre relevante tilbud. Da klienterne blev tilknyttet behandlingscentrene, blev de informeret om, at de ville blive bedt om at udfylde et spørgeskema under deres anden session, og at terapien ville tage udgangspunkt i disse besvarelser. Psykologen gennemgik besvarelserne med klienten i tredje session. Denne rapport er baseret på information fra disse spørgeskemaer. Spørgeskemaet Spørgeskemaet bestod af forskellige del-spørgeskemaer, som undersøgte variable på demografi, adfærd, overgrebenes karakter, mulige risikofaktorer, samt psykologiske og psykiatriske symptomer. Overgrebenes karakter, eller de seksuelle traumevariable, blev undersøgt og belyst ved hjælp af 30 spørgsmål, delt op i 3 typer: Ikke fysisk kontakt. Denne type overgreb omfattede følgende: havde hørt samtaler omkring seksuelle emner, blevet udspurgt om seksuel aktivitet, drillet med seksuel udvikling, tvunget til at høre om andres seksuelle oplevelser, modtaget forslag eller trusler om at deltage i seksuelle handlinger, overværet nogen udføre 9
10 seksuelle handlinger, havde set nogen fremvise deres kønsdele, havde set voksne have seksuelt samleje eller havde set pornografisk materiale, havde fremvist egne kønsdele til andre. Fysisk kontakt -ikke penetration. Denne type overgreb omfattede følgende: var blevet kysset eller berørt på seksuel måde (ikke på kønsdele), kønsdele var blevet berørt på seksuel måde, var blevet tvunget til at berøre en andens kønsdele, blevet tvunget til at onanere imens nogen så på, eller tvunget til gensidig onani. Fysisk kontakt -penetration. Denne type overgreb omfattede følgende: havde været udsat for forsøg på - eller fuldført oralt, analt eller vaginalt samleje. Adfærdsmæssige, sociale og psykologiske symptomer: En række standardiserede og validerede skalaer/mål, blev anvendt til at vurdere psykiske lidelser, traumesymptomer, tilknytningsstil som voksen, mestringsstil og oplevet social støtte. 10
11 Forskningsmål: Vurdere hyppigheden af psykiatriske lidelser (Akse I 1 og Akse II 2 lidelser) og mulige demografiske faktorer relateret til disse lidelser. Undersøge hvilke ændringer i psykisk helbredsstatus, der forekommer igennem et 12-måneders terapiforløb, og identificere hvilke faktorer, der kan forklare variationen i sværhedsgraden af PTSD. Undersøge mønstre i hvordan overgrebene blev afsløret, og om ofrene havde oplevet yderligere viktimisering. Identificere profiler af hos klienter baseret på mønstre i ovennævnte overgrebstyper. Identificere hvorvidt overgrebstyper var prædiktorer for de dannede SOB profiler. Undersøge den tidsmæssige relation mellem symptomklyngerne i PTSD, dissociation og usikker tilknytningsstil. 1 Akse I er kliniske syndromer såsom depression, angst m.fl. 2 Akse II er personlighedsforstyrrelser. 11
12 Undersøge mønstre i hvordan PTSD symptomer ændrede sig gennem behandlingen. Undersøge validiteten af kompleks PTSD (ICD-11), og vurdere en række risikofaktorers evne til at forudsige kompleks PTSD. 12
13 OPSUMMERING AF HOVEDFUND Projektet har ydet et stærkt bidrag til den internationale litteratur omkring risikofaktorer og udviklingsforløbet efter SOB. På sigt vil det påvirke udviklingen af effektive handleplaner og forbedringer i praksis, som både vil gavne forebyggelse af SOB og behandlingsmuligheder for ofre for SOB. Forekomst af psykiatriske lidelser De første analyser, der blev foretaget, var af forekomsten af psykiatriske lidelser. Akse I lidelser er præsenteret i tabel 1, og Akse II lidelser er præsenteret i tabel 2. Analyserne viste at: Angst, dystymi, og depression var de mest udbredte Akse I lidelser i gruppen. Alkohol- og stofmisbrug og psykotiske lidelser var de mindst udbredte lidelser. Flere mænd end kvinder havde alkohol- og stofmisbrugslidelser og dystymi (kronisk nedtrykthed). 13
14 Personer, der var blevet udsat for flere overgreb, havde øget risiko for at udvikle angst, somatoform lidelse, stofmisbrug, PTSD og depression. Oplevelser af både seksuelle og fysiske overgreb i barndommen var kun forbundet med øget risiko for alkoholmisbrug (OR=2.89) og ikke de andre Akse I lidelser. Tabel 1 Forekomst af psykiatriske lidelser (Akse I) Diagnose Forekomst Procent Angst Somatoform Dystymi PTSD Depression Alkoholmisbrug 22 5 Stofmisbrug 15 4 Bipolar lidelse Tankeforstyrrelse Vrangforestillinger Kronisk sænket stemningsleje 14
15 Kvinder havde en signifikant højere forekomst af somatoform lidelse sammenlignet med mænd. At have været udsat for flere krænkere var den stærkeste prædiktor for psykiatriske lidelser i Akse I; med 2-4 gange større risiko for at udvikle PTSD, depression, angst, somatoform lidelse, dystymi, tankeforstyrrelser og vrangforestillinger, sammenlignet med de, der ikke havde været udsat for overgreb af flere krænkere. Forekomst af Personlighedsforstyrrelser Det er vigtigt for behandlingen, at terapeuten får vurderet klientens personlighed, da samspillet mellem behandler og klient er afgørende for behandlingseffekten. Det er påvist, at hvis klienten har en svær personlighedsforstyrrelse, vil behandlingen have ringere effekt, klientens deltagelse og motivation vil ofte være svingende, og behandlingen vil oftere afsluttes for tidligt (Tyrer, Read, & Crawford, 2015). En svær personlighedsforstyrrelse er ofte forbundet med en øget forekomst af andre psykiatriske lidelser, som for eksempel fra Akse I. Disse andre psykiatriske lidelser, som f.eks. angst og depression og tilhørende symptomer, kommer ofte til at dominere behandlingsplanen, og målsætningerne og personlighedsforstyrrelserne bliver ofte overset (ibid.). 15
16 Derfor blev der følgende lavet analyser på Akse II forstyrrelser som præsenteret i tabel 2. Analyserne af forekomsten af personlighedsforstyrrelser blandt ofre for SOB viste, at: Dependent, evasiv, og skizoid var de mest udbredte personlighedsforstyrrelser. Tvangspræget, antisocial og narcissistisk personlighedsforstyrrelse var de mindst udbredte personlighedsforstyrrelser. Tabel 2 Forekomst af Personlighedsforstyrrelser (Akse II) Diagnose Forekomst Procent Skizoid Evasiv - undgående Dependent Histrionisk Narcissistisk 30 7 Antisocial 31 7 Tvangspræget 25 6 Skizotypal Borderline Paranoid
17 Der var kun kønsforskelle i forhold til evasiv personlighedsforstyrrelse, hvor mænd havde en højere forekomst end kvinder. Der var ingen forskelle i forekomst af personlighedsforstyrrelser på baggrund af overgrebstype ( ikke-fysisk kontakt, fysisk kontakt, fysisk kontakt penetration jf. side 4). Overgrebstyper Vi analyserede mønstre i typen af overgreb. Mænd rapporterede oftere, at de var blevet tvunget til at se en andens kønsdele, at berøre en andens kønsdele, at onanere foran en anden, samt tvunget til oralt eller analt samleje sammenlignet med kvinder. Kvinder rapporterede oftere at være blevet drillet med seksuel udvikling, at være blevet kysset og berørt på en seksuel måde (ikke kønsdele) sammenlignet med mænd, samt være blevet tvunget til vaginalt samleje. 17
18 Ved overgreb i familien var det oftest faderen, der udførte overgrebene (30,9 %), efterfulgt af en søskende (15,8 %), stedfar eller stedmor (15,1 %) og mest sjældent den biologiske mor (4,2 %). Næsten en tredjedel af deltagerne rapporterede at have været udsat for et overgreb af et ikke-familiemedlem (32,7 %) og 13,6 % rapporterede at være blevet udsat for overgreb fra mere end én person. Mænd var oftere blevet udsat for overgreb begået af deres mor, og kvinder var oftere udsat for overgreb begået af deres far eller andre familiemedlemmer. Typologier af seksuelle overgreb i barndommen Vi udførte yderligere analyser med henblik på at identificere forskellige typologier af overgrebsoplevelser. Det vil sige, at vi undersøgte, hvorvidt SOB-ofrene kunne grupperes efter antal og type af overgreb. Analyserne viste, at deltagerne i undersøgelsen kunne opdeles i fire grupper: Gruppe 1: Multiple seksuelle overgreb. 17 % af deltagerne (N = 77) var i denne gruppe, som var karakteriseret ved en relativt høj sandsynlighed for at have oplevet alle typer seksuelle overgreb. 18
19 Gruppe 2: Verbale seksuelle overgreb. 16,5 % af deltagerne (N = 75) var i denne gruppe, som var karakteriseret ved en relativt høj sandsynlighed for at have oplevet verbale overgrebstyper. Denne gruppe havde en høj sandsynlighed for at være blevet inddraget i samtaler om sex, udspurgt om seksuelle emner inklusive egen seksuelle udvikling, drillet med seksuel udvikling og at være tvunget til at høre om andres seksuelle oplevelser. Gruppe 3: Høj seksuel kontakt. 33,9 % af deltagerne (N = 154) var i denne gruppe, som var karakteriseret ved en relativ høj sandsynlighed for at have oplevet at være blevet kysset eller berørt på seksuel måde, at have set voksne have seksuelt samleje eller set pornografisk materiale, at være blevet tvunget til at fremvise kønsdele, at være blevet berørt på kønsdele, og være blevet tvunget til at berøre en andens kønsdele. Gruppe 4: Seksuel berøring. 32,6 % af deltagerne (N = 148) var i denne gruppe, som var karakteriseret ved den laveste forekomst af næsten alle overgrebstyper. De overgrebstyper, der var oftest forekommende i denne gruppe, var: at være blevet tvunget til at fremvise kønsdele, at være blevet berørt på seksuel måde (med og uden kønsdele) og at være blevet tvunget til at berøre en andens kønsdele. Fordelingen mellem de fire grupper er præsenteret i nedenstående figur. 19
20 Figur 1 For at undersøge hvilke andre karakteristika der potentielt adskilte de fire grupper, foretog vi analyser, der inkluderede en række traumevariable. Identificerede forskelle præsenteres her: Deltagere, der havde været udsat for over 50 overgreb var placeret i gruppe 1: Multiple seksuelle overgreb. Deltagere, hvis mødre havde begået overgrebene, var oftest i gruppe 2: Verbale seksuelle overgreb. Deltagere, som havde været udsat for overgreb af flere personer, var oftest i gruppe 1: Multiple seksuelle overgreb. Deltagere, som havde været udsat for et lavt antal overgreb, var oftest i gruppe 4: Seksuel berøring. 20
21 Vi har en hypotese om, at yderligere analyser baseret på disse fire grupper kan bruges til at forudsige forskellige behandlingseffekter. Dette ville være et værdifuldt bidrag til feltet, som potentielt vil kunne forbedre behandlingsprogrammerne fremadrettet. Vi planlægger at udføre disse analyser i nærmeste fremtid. Hvordan blev overgrebene afsløret? Tabel 3 Hvem blev overgrebene fortalt til? Person Forekomst Procent Mor Ven Partner Terapeut Søskende 50 9 Far 43 8 Lærer 27 5 Politi 7 1 Afsløring af seksuelle overgreb er en kompliceret proces, der involverer individuelle, sociale og kulturelle dimensioner. Dette er alle dimensioner, som har indflydelse på, hvorvidt og hvornår en person beslutter sig for at fortælle om de seksuelle overgreb. Tabel 3 viser, at ofre for seksuelle overgreb i barndommen ofte vælger at betro sig til en nærtstående person, når de ønsker at fortælle om de seksuelle overgreb. Det er yderst sjældent, at professionelle (lærer, terapeut, politi) er de første, der får besked om 21
22 overgrebene. Dette fund har vigtige implikationer for offentlige kampagner, der har til formål at øge viden om seksuelle overgreb og de lidelser, der knytter sig hertil. Forekomst af yderligere viktimisering Tabel 4 Traumeoplevelser hos SOB-ofre Traumatisk oplevelse Forekomst Voldtægt Seksuelt overgreb Voldeligt overfald Trusler Ulykke Fysisk overgreb Omsorgssvigt Dødsfald Procent Polyviktimisering, altså at have været udsat for gentagne overgrebshændelser og andre traumatiske oplevelser, er ofte forekommende hos ofre for SOB. Nylige forskningsstudier peger på, at ofre for SOB næsten er dobbelt så udsatte for at blive udsat for seksuelle eller fysiske overgreb senere i livet sammenlignet med personer, der ikke har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom (Trickett, Noll, & Putman, 2011). Vi undersøgte forekomsten af yderligere viktimisering og fandt, at 85 % rapporterede, at de, udover SOB, også havde været udsat for et 22
23 seksuelt overgreb senere i livet, næsten 30 % havde oplevet voldtægt, og 32 % rapporterede, at de havde oplevet et voldeligt overfald. Udsættelse for andre traumeoplevelser blev også undersøgt blandt ofrene for SOB og præsenteres i tabel 4. Behandlingseffekt af PTSD og andre psykologiske faktorer PTSD er en hyppigt forekommende lidelse efter traumatiske oplevelser som SOB. Forskningen har dog kontinuerligt fokus på at øge vores viden om diagnosen. Ifølge WHO vil diagnosesymptomerne i ICD-11, den kommende diagnostiske manual, blive reduceret til 6 symptomer. Disse symptomer knytter sig til 3 klynger: genoplevelse af den traumatiske oplevelse, undgåelse af ting/steder/mennesker, der minder om den traumatiske begivenhed; og en følelse af overhængende fare udtrykt ved forhøjet vagtsomhed. For at undersøge de psykologiske følger af SOB, har vi udarbejdet en række analyser, der undersøger forekomsten og udviklingen af PTSD. For at tage højde for udviklingen, der er i PTSD diagnosen, har vi ligeledes foretaget analyser baseret på forskellige diagnostiske kriterier. Indledningsvist ønskede vi at undersøge hvorvidt PTSD symptomerne ændrede sig over tid og foretog derfor analyser af de PTSD-symptomer, som ofrene for SOB beskrev over en 12 måneders periode. Disse fund har vigtige implikationer for behandlingen af PTSD, da resultaterne kan guide 23
24 terapeuten til at fokusere på de mest dominerende symptomer tidligt i den terapeutiske proces, hvilket forventes at kunne øge behandlingseffekten. For at undersøge om behandlingen havde nogen effekt på PTSD og andre psykologiske faktorer, blev der foretaget analyser på de forskellige mål ved behandlingens opstart (T1 - baseline), samt efter 6 (T2) og 12 måneder (T3 followup). Disse analyser er eksemplificeret ved PTSD symptomer i figur 2. Figur 2 viser, at der blandt ofrene for SOB, var et markant statistisk signifikant fald i forekomsten af PTSD fra behandlingsopstart til 12 måneder efter (fra 78 % til 40 %). Figur 2 Behandlingseffekt af PTSD over 12 måneder 24
25 Via analyserne fandt vi yderligere et statistisk signifikant fald i andre traumesymptomer, og usikker tilknytningsstil over 12 måneder; med et stort fald mellem opstart af behandling (baseline) og ved 6 måneders vurderingen. Ligeledes var der et statistisk signifikant fald i ofrenes brug af uhensigtsmæssige måder at mestre på (emotionel mestringsstil og undgående mestringsstil) mellem opstart af behandling (baseline) og ved 6 måneders vurderingen, mens der kun fandt begrænset reduktion sted mellem 6 og 12 måneder. Den sociale støtte steg statistisk signifikant i løbet af behandlingen, desuden blev klienternes selvværd bedre over de 12 måneder, mens negative forestillinger om de traumatiske hændelser forblev relativt uændrede. Mønstre i PTSD-behandlingseffekt Analyserne af mulige ændringer i PTSD-symptomer gennem behandlingsforløbet blev foretaget ved brug af latent class growth models ; de viste, at ofrene for SOB på baggrund af PTSD symptomer kunne opdeles i fire grupper. Grupperne er efterfølgende beskrevet samt præsenteret I Figur 3. Gruppe 1: Høj behandlingsresistens. Denne gruppe bestod af 19 % af deltagerne og var karakteriseret ved meget små forandringer i PTSD over en 12 måneders periode. 25
26 Gruppe 2: Moderat PTSD-hurtig respons. Denne gruppe bestod af 14% af deltagerne, som havde moderate PTSD symptomer, der reduceredes markant i løbet af de 12 måneder, særligt i de første 6 måneder. Gruppe 3: Høj PTSD-gradvis respons. Denne gruppe bestod af 33 % af deltagerne som havde en særligt høj forekomst af PTSD symptomer, der gradvist reduceredes over de 18 måneder. Gruppe 4: Moderat PTSD-gradvis respons. Denne gruppe bestod af 34 % af deltagerne. Gruppen var karakteriseret af moderate PTSD-symptomer, der gradvist aftog over de 12 måneder. Figur 3 26
27 Faktorer relateret til behandlingseffekt Ovennævnte analyse understreger, at ofre for SOB ikke reagerer ens på behandling; et fund der har vigtige terapeutiske implikationer. Særligt er den behandlingsresistente gruppe, der består af 19 % af deltagerne er et interessant fund. Med henblik på at få større viden om netop denne gruppe, foretog vi yderligere analyser af, hvilke mulige faktorer kunne hænge sammen med, at nogle af ofrene for SOB havde signifikant flere symptomer på PTSD og forblev behandlingsresistente. Det vil sige, at vi ønskede at belyse eventuelle risikoprofiler blandt ofrene, således at fremtidig behandling kan tage højde for disse faktorer og derved mindske behandlingsresistens. Analyserne viste, at både personlige og sociale variable havde en sammenhæng med behandlingsresistens: Blandt individerne i den behandlingsresistente gruppe fandt vi en signifikant højere forekomst af brug af emotionel mestringsstil. Den behandlingsresistente gruppe havde en højere forekomst af genoplevelsessymptomer og undgåelsessymptomer sammenlignet med de andre behandlingsgrupper. Positiv social støtte fra omgivelserne beskyttede mod behandlingsresistens i PTSD symptomer, og var derfor forbundet med bedre behandlingsrespons. 27
28 Disse fund har medført, at vi planlægger at foretage yderligere analyser af PTSD behandlingsrespons, hvor vi inddrager en række demografiske faktorer og overgrebskarakteristika. Med dette forventer vi at få endnu større viden om, hvilke mulige faktorer kan forudsige hvilke ofre for SOB, der potentielt er behandlingsresistente. Voksen tilknytning og PTSD Hvordan børn bliver mødt af omsorgsgivere, er med til at forme dem som voksne. Bliver de mødt af omsorgsfulde og empatiske voksne, er der stor sandsynlighed for, at de udvikler det, vi i psykologien kalder et trygt tilknytningsmønster. Selvom vi mangler viden på dette område, er der indikationer for, at det udviklede tilknytningsmønster i barndommen føres videre med ind i voksenlivet. Der findes evidens for, at tilknytningsteorien kan være et nyttigt redskab til at forstå affektregulering (hvordan individet formår at håndtere sine følelser og impulser), resiliens (modstandsdygtighed og at tilpasse sig ændringer) samt mestring (coping) efter overgreb i barndommen. Der er begrænset viden om, hvordan tilknytning påvirker helbredelse over tid. Hvis barnet ikke mødes med omsorg, forudsigelighed og empati, er der stor risiko for, at det udvikler en usikker tilknytning. Usikker tilknytning antages generelt at udtrykke sig som tilknytningsangst og tilknytningsundgåelse. Tilknytningsangst kommer blandt andet til udtryk ved, at individet 28
29 enten ikke stoler på eller ikke forventer, at andre vil hjælpe eller beskytte dem, når der er brug for det. Tilknytningsundgåelse kommer blandt andet til udtryk ved, at individet ikke foretrækker eller er tilpas med at være afhængig af andre eller at have nærhed til andre. Ud fra eksisterende forskning er det derfor sandsynligt, at usikkert tilknyttede voksne vil have svært ved at have tillid til at f.eks. en professionel eller systemet ønsker at hjælpe og beskytte dem, og vil have svært ved at bruge nære relationer til støtte, tryghed og trøst. Omstændigheder, som gør det vanskeligt at regulere ubehagelige følelser og at modtage støtte og behandling. At være offer for SOB vil som oftest have en negativ indflydelse på udviklingen af tilknytningsstil og påvirkningen er særligt voldsom, når udøveren af overgrebene er en vigtig omsorgsperson eller en tilknytningsfigur; hvilket igen medfører, at barnet udover at blive udsat for SOB også mister eller får et utrygt forhold til en voksen, som burde beskytte og trøste, frem for at gøre skade og skabe utryghed og angst. Mange ofre for SOB beskriver ligeledes, at dette medfører en isolation, som gør det endnu sværere at få hjælp og at mestre. Viden om påvirkningen af SOB på voksentilknytning, og i denne forbindelse, hvordan individer tilpasser sig og reagerer, er således betydningsfulde redskaber i en terapeutisk kontekst. På baggrund af denne viden foretog vi analyser på tilknytningsrelaterede variable og fandt, at tilknytning både havde sammenhæng med graden af PTSD symptomer og på behandlingseffekten. 29
30 Usikker tilknytning var stærkt relateret til symptomer på PTSD. Tilknytningsundgåelse var særligt stærkt forbundet med vedligeholdelse af symptomer på PTSD, det vil sige behandlingsresistens. Symptomer på PTSD og graden af usikker tilknytning aftog gennem de 12 måneder. Disse fund har vigtige implikationer da individer med tilknytningsundgåelse anvender forskellige strategier med henblik på at distancere sig selv fra negative følelser og andre mennesker. Disse strategier vil som oftest også udspilles i terapeutisk regi og have en negativ indflydelse på behandlingseffekten. Dissociation og PTSD Når mennesker kommer i situationer, som frembringer stærke ubehagelige følelser, aktiveres til tider ubevidst en række forsvar, til at beskytte mod overvældelse af fx angst eller stærkt ubehag. Dissociation er en form for forsvarsmekanisme, en ændring i bevidsthedstilstand, der afskærmer individet fra fysisk og emotionel smerte i forbindelse med udsættelse for traume, eller ved genkaldelse af trauma. Dissociation kan komme til udtryk på mange forskellige måder, blandt andet ved symptomer så som depersonalisering (en oplevelse af, at man er en anden end den man er, og tit føler sig forandret og forkert), derealisering (en 30
31 oplevelse af at omgivelserne er ændret), hukommelsestab, en oplevelse af at man er udenfor sig selv, eller oplevelser af at have huller i bevidstheden. I DSM-5 har man inkluderet en subtype af PTSD subtype, som indeholder høje niveauer af dissociative symptomer sammen med PTSD diagnosen. Forskning viser, at de, der oplever dissociativ PTSD oftere har været udsat for mere komplekse former for traumer, med særlig høj belastning, som eksempelvis SOB. Derfor foretog vi analyser der sammenlignede de deltagere der opfyldte kriterierne for PTSD og yderligere havde dissociative symptomer med de deltagere der opfyldte kriterierne for PTSD men ikke havde dissociative symptomer. Analyserne viste følgende: 70,6 % af deltagerne opfyldte PTSD DSM-5 kriterierne. Af det samlede PTSD-sample identificerede vi to grupper: en dissociativ PTSD gruppe (44,6 %) og en ikke-dissociativ gruppe (55,4 %). Symptomer på PTSD og dissociative symptomer var stærkt forbundne ved hver måling (baseline, efter 6 og 12 måneder), og stærkest forbundne ved 12 måneders vurderingen, hvilket indikerer en stærk forbindelse mellem symptomer på PTSD og dissociative symptomer selv årtier efter overgrebene. 31
32 Den dissociative PTSD-gruppe havde generelt højere niveauer af PTSD symptomer og anvendte oftere emotionelt fokuserede mestringsstile. Kvinder der kontinuerligt rapporterede høje niveauer af PTSD symptomer og dissociative symptomer ved 6 til 12 måneder inde i behandlingen, opfyldte kriterierne for den dissociative PTSD subtype. Den dissociative PTSD subtype er en svær form for PTSD, som forekommer hos hver 7. kvinde, der oplever seksuelle overgreb. Disse fund er vigtige for tilrettelæggelse af behandling, da forskning viser, at individer som oplever høje niveauer af dissociation og PTSD har brug for faseorienterede behandlingstilgange. Faseorienteret behandling fokuserer typisk indledningsvist på at reducere sværhedsgraden af symptomerne gennem færdighedstræning i affektregulering, efterfulgt af arbejde med den traumatiske hukommelse ved at benytte teknikker såsom narrativ historiefortælling. 32
33 Kompleks PTSD (K-PTSD) K-PTSD er optaget som en ny diagnose i ICD-11 (WHO s diagnoseliste), der udkommer i 2018, og er et diagnostisk alternativ til den dissociative sub-type af PTSD i DSM-5. K-PTSD manifesteres efter længerevarende og gentagen udsættelse for traumatiske oplevelser, som ikke er mulige at undslippe (f.eks. SOB). K-PTSD består af tre PTSD kernesymptomer og derudover svære problemer med affektregulering, selvopfattelse og relationer, som samlet kan beskrives som dysfunktionel selvorganisering (DSO). K-PTSD diagnosen kræver, foruden PTSD symptomerne, at mindst ét symptom fra hvert DSO-domæne opfyldes. Problemer med affektregulering består af en række symptomer, som kan komme til udtryk i forhøjet emotionel reaktivitet, fravær af emotioner eller dissociative symptomer. Problemer med selvopfattelse henviser til et vedvarende negativt selvbillede, følelser af værdiløshed, skyld og skam. Problemer med relationer er karakteriseret ved problemer med at være tæt på andre eller at indgå i relationer med andre. Derfor foretog vi analyser der sammenlignede de klienter der havde PTSD med dissociative symptomer med de klienter der havde PTSD uden dissociative symptomer og fandt resultater, der er vigtige at tage højde for i forsøget på at øge behandlingseffekten. Analyserne viste at: 33
34 43 % af deltagerne opfyldte de diagnostiske kriterier for K-PTSD At være kvinde og at have oplevet mange overgreb var stærkere associeret med PTSD end K-PTSD. Angst var stærkere relateret til PTSD end K-PTSD Dystymi var stærkere relateret til K-PTSD end PTSD Disse fund støtter antagelsen om, at udsættelse for SOB øger sandsynligheden for udvikling af K-PTSD i voksenlivet og understreger samtidig vigtigheden af, at både forskere og klinikere screener for K-PTSD i deres arbejde med individer, som har været udsat for traumatiserende hændelser i barndommen. Anerkendelsen af en selvstændig K-PTSD diagnose kan betyde ændringer i eksisterende internationale evidensbaserede PTSDbehandlingsprogrammer. 34
35 ANBEFALINGER Baseret på de præsenterede resultater og på allerede eksisterende litteratur indenfor området fremsættes følgende anbefalinger for fremtidig indsats: K-PTSD og andre psykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser var hyppige blandt ofre for SOB. En grundig udredning er derfor vigtigt ved behandlingens opstart. Ligeledes anbefales der, at patienter, der kommer i behandling for disse lidelser i den primære eller sekundære sundhedssektor udredes for SOB, som kan forestilles at ligge til grund for de psykiatriske symptomer og lidelser. Mennesker der har været udsat for SOB bør ligeledes undersøges for tilknytningsmønster, da dette kommer i spil i behandlingen og påvirker behandlingseffekten. Viden om påvirkningen af SOB på voksentilknytning, og i denne forbindelse, hvordan individer tilpasser sig og reagerer, er derfor betydningsfulde redskaber i behandlingen. Ovenstående fund understreger vigtigheden af, at klinikere og praktikere bliver grundigt uddannet i at vurdere en række væsentlige symptomer og problemområder, så disse kan målrettes i den terapeutiske proces. 35
36 Mennesker der søger behandling for senfølger efter SOB bør gennemgå en grundig udredning af overgrebstypologi, da dette viste sig at hænge sammen med behandlingseffekt. Idet der er en stor mængde forskning, der påviser fysiske følger af SOB, anbefaler vi fremadrettet at inkludere validerede skalaer, der måler fysiske komplikationer efter SOB. Behandlingsresistens viste sig at hænge sammen med brug af emotionel mestring, en høj forekomst af genoplevelsessymptomer og undgåelsessymptomer og lav social støtte. Derfor bør disse variable have særligt fokus ved behandlingens opstart. Ligeledes anbefales det, at netværket omkring ofret for SOB så vidt muligt inddrages i behandlingen med henblik på at øge den positive sociale støtte, som vil gavne behandlingseffekten. Vore fund understreger behovet for udvikling af passende lokale tilbud og behandlingscentre, der kan møde SOB-ofres forskellige behov. Mulighed for differentieret behandling, baseret på indledende udredning vurderes at være nødvendig for at højne behandlingseffekten, og derved også give et bedre cost-benefit resultat. For eksempel viser forskningen, at individer som oplever høje niveauer af dissociation og PTSD reagerer bedre på faseorienterede behandlingstilgange. 36
37 At den gennemsnitlige tid mellem overgrebenes ophør og påbegyndelse af behandling var 23 år fortæller os, at en massiv indsats bør ydes for at forbedre ofrenes mulighed for at fortælle om overgrebene. Vi anbefaler, at fremtidige forskningsstudier undersøger afdækningsprocessen (altså hvordan, hvorfor og hvornår der fortælles om overgrebene), hvem der fortælles til og niveauet af viden i den generelle befolkning om hjælpeforanstaltninger til ofre for SOB. Vi anbefaler særligt, at man fokuserer på det sidstnævnte område, da måden befolkningen og samfundet anskuer SOB på, indirekte kan påvirke helbredelsesprocessen og behandlingseffektiviteten og forebygge sekundær traumatisering, hvor f.eks. negative oplevelser med offentligt ansatte kan føre til yderligere traumatisering for ofret. 37
38 Yderligere forskning om hvordan børn og voksne fortæller om de seksuelle overgreb, er påkrævet. Særligt mangler vi viden om processen i forskellige udviklingsmæssige stadier. Det er yderst sjældent, at professionelle (lærer, terapeut, politi) er de første, der får besked om overgrebene. Dette fund har vigtige implikationer for offentlige kampagner, der har til formål at øge viden om seksuelle overgreb, og de lidelser der knytter sig hertil. Ud fra eksisterende resultater, er der meget der tyder på, at en indsats også må gøres for, at den almene befolkning rustes til bedre at forstå og modtage signaler og forsøg på at afdække SOB. Resultaterne understreger vigtigheden af, at både forskere og klinikere screener for K-PTSD i deres arbejde med klienter, som har været udsat for traumatiserende hændelser i barndommen. Anerkendelsen af en selvstændig K-PTSD diagnose kan betyde ændringer i eksisterende evidensbaserede PTSD behandlingsprogrammer. Det største fald i traumesymptomatologi fandt sted i de 6 første måneder af terapien. Dog fortsatte symptomreduktionen gennem hele året, og vi afventer yderligere data for at undersøge, om denne symptomnedgang forsætter på længere sigt, og hvordan udviklingen ser ud over tid. 38
39 Yderligere forskning indenfor emnet er af stor betydning. Vi har en formodning om, at yderligere analyser baseret på de fire grupper af overgrebstypologier kan bruges til at forudsige forskellige behandlingseffekter og vil blive et værdifuldt bidrag til at forbedre behandlingsprogrammer fremadrettet. Disse analyser planlægger vi at udføre i den nærmeste fremtid. Fremtidig forskning bør både have fokus på en forebyggende indsats, på at styrke mulighederne for at afdække SOB på et så tidligt tidspunkt som muligt, samt på at udvikle behandlingsmodeller, der er tilrettelagt og tilpasset ofre for SOB med forskellige symptombilleder og erfaringer. 39
40 PUBLIKATIONER Elklit, A., Christiansen, D. M., Palic, S., Karsberg, S. & Eriksen, S.B. (2014). Impact of Traumatic Events on Posttraumatic Stress Disorder among Danish Survivors of Sexual Abuse in Childhood. Journal of Child Sexual Abuse, 23(8), Doi: / Elklit, A. (2016). Treatment of Danish Survivors of Child Sexual Abuse a Cohort Study. Behavioral Sciences, 4, xx, doi: /bs40x000x Fletcher, S., Elklit, A., & Armour, C. (under review). Patterns of PTSD treatment response in a sample of Danish survivors of childhood sexual abuse Fletcher, S., Elklit, A., & Armour, C. (under review). Predictors of PTSD treatment response in a sample of sexual abuse survivors: The role of social support, coping and PTSD symptom clusters. Hansen, M., Hyland, P., Armour, C., Elklit, A., & Shevlin, M. (2016).The factor structure of PTSD: testing competing DSM-5 models with an ICD-11 alternative across multiple traumatic exposures. European Journal of Psychotraumatology. 40
41 Hyland, P., Shevlin, M., Elklit, A., Murphy, J., Vallières, F., Garvert D., W., & Cloitre, M. (under review). An Assessment of the Construct Validity of the ICD-11 Proposals for Complex Posttraumatic Stress Disorder. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Hyland, P., Shevlin, M., McNally, S., Murphy, J., Hansen, M., & Elklit, A. (under review). Prevalence of PTSD According to the Symptom Profiles of DSM-5 and ICD-11. Journal of Anxiety Disorders. Hyland, P., Shevlin, M., Hansen, M., Vallieres, F., Murphy, J., & Elklit, A. The temporal relations of PTSD symptoms among treatment-seeking victims of sexual assault? A longitudinal study. Journal of Loss & Trauma: International Perspectives on Stress & Coping. Hyland, P., Shevlin, M., Murphy, J., Carey, S., & Elklit, A. (under review). The Relationship between PTSD and Trauma Cognitions Decades after Trauma Exposure: A Prospective Study of Childhood Sexual Abuse Victims. Kloppen, K., Haugland, S., Svedin, C.G., Mæhle, M.O, Breivik, K. (2016) Prevalence of child sexual abuse in the Nordic countries: A literature review. Journal of Child Sexual Abuse; 25(1) s
42 McElroy, E., Shevlin, M., Elklit, A., Hyland, P., Murphy, S. & Murphy, J. (2016). Prevalence and predictors of Axis I disorders in a large sample of treatment-seeking victims of sexual abuse and incest. European Journal of Psychotraumatology, 7: Doi.org/ /ejpt.v Millon, T. (1999). Personality guided therapy. John Wiley & Sons: USA Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Shevlin, M. (2016) Insecure Attachment Orientations and PTSD in a Treatment-Seeking Sample of Victims of Childhood Sexual Abuse: A Cross-Lagged Panel Study. Traumatology, 22, Doi:. Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., Murphy, J. & Shevlin, M. (2016). A Cross-Lagged Panel Study of Dissociation and PTSD in a Treatment- Seeking Sample of Victims of Childhood Sexual Abuse. Journal of Trauma & Dissociation. Shevlin, M., McElroy, E., Elklit, A., Murphy, S., Murphy, J., & Hyland, P. (Under Review). Prevalence and Predictors of Axis I Disorders in a Large Sample of Treatment-Seeking Victims of Sexual Abuse and Incest. European Journal of Psychotraumatology Shevlin, M., Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Murphy, J. (Under Review). Typologies of child sexual abuse: An analysis of multiple abuse acts among a large sample of treatment-seeking survivors of childhood sexual abuse. Journal of Interpersonal Violence. 42
43 Stoltenborgh M, van Ijzendoorn MH, Euser EM, Bakermans- Kranenburg MJ (2011). A global perspective on child sexual abuse: meta-analysis of prevalence around the world. Child Maltreatment.16(2): doi: / Trask, E. V., Walsh, K., & DiLillo, D. (2011). Treatment effects for common outcomes of child sexual abuse: A current meta-analysis. Aggression and Violent Behaviour, 16(1),
44
Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen. En forskningsoversigt
Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen En forskningsoversigt 2 Forskere der har bidraget til denne oversigt: Professor Ask Elklit Professor Mark Shevlin Dr Jamie Murphy
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereKlassificering af overgreb
Klassificering af overgreb ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013 Hvad ved vi? 2 Klassificering hvad er problemet? I forskellige
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereLIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård
LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereForebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge
Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereÅrsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereBetydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed. Marianne Kastrup
Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed Marianne Kastrup 30.11.2010 Mænd og kvinder har: Forskellig biologi Forskellig livsstil Forskellige livsomstændigheder Eksponeret
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereUndersøgelse af den landsdækkende behandlingsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Undersøgelse af den landsdækkende behandlingsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Resumé af to videnskabelige artikler om ofre for seksuelle overgreb i barndommen er
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs
Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereVoksne ofre for INCEST
Incest Af Ask Elklit og Anne Øxenberg Voksne ofre for INCEST I debatten om incest har der været stor interesse for, om terapeuter på det grå marked forfører deres klienter til at komme med falske anklager
Læs mereEvaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus
Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereSociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper
ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereOplæg og drøftelse, d. 30/ Formand Conny Stolberg-Rohr Centerleder og psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard Leder Susanne Sølvbjerg
Oplæg og drøftelse, d. 30/10-18 Formand Conny Stolberg-Rohr Centerleder og psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard Leder Susanne Sølvbjerg Center for Seksuelt Misbrugte Syd - Behandlingssektion Agenda Hvorfor
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereUDREDNING AF YNGRE BØRN UDSAT FOR TRAUMER
UDREDNING AF YNGRE BØRN UDSAT FOR TRAUMER Pictures from Colorbox Sille Schandorph Løkkegaard Psykolog og Ph.D. stud. sschandorph@health.sdu.dk Videnscenter for Psykotraumatologi September 2017 UDFORDRINGER
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereMental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup
Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereMonitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland
Monitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland Mikkel Auning-Hansen, Psykolog & Sabrina F. Jørgensen, Psykolog Baggrund Hvorfor er mængden af forskning baseret på traumatiserede flygtninge så sparsom,
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereEllids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet
Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mere