Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed. Marianne Kastrup

Transkript

1 Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed Marianne Kastrup

2 Mænd og kvinder har: Forskellig biologi Forskellig livsstil Forskellige livsomstændigheder Eksponeret til forskellige traumer Forskellige mestrings strategier Forskellige tærskler for at søge hjælp Således gode grunde til at fokusere på kønsspecifikke forhold

3 Præsentationen har fokus på en særlig gruppe kvinder, nemlig kvinder, der er kommet hertil som flygtninge

4 I mange af de samfund, hvorfra flygtningekvinder kommer, har kvinder traditionelt en underordnet position, og kvinder behandles som andenrangs borgere som står under deres ægtefællers, fædres eller brødres kontrol.

5 Rettighedsaspekter Kønsroller PTSD Resiliens Behandlingsaspekter Empowerment

6 Kultur, sociale faktorer og kvinders Universelt problem i krigs- og konflikt zoner: Tvunget seksuelt samkvem inkl voldtægt Tvunget graviditet, abort, etc Prostitution, etc

7 Menneskerettigheds aspekter: Give seksuelle ydelser for at støtte familien Vanskeligt at få adgang til forskellige programmer, socialt, sundhedsmæssigt Usikre livsbetingelser Seksuelle tilnærmelser Kønsforskelle ang. asylprocedurer Enlige forsørgere Immigrationslove kan negligere kønsaspekter

8 Seksuel vold anvendes fx for at: Vise overlegenhed Styrke kampmoral Sprede terror Stigmatisere slagne fjende Producere socialt udstødte Tvinge kvinder og deres familier til tavshed Arcel & Kastrup,2004

9 Betydningen af kvinders multiple roller selv i perioder med konflikt kan øge deres stress og være forbundet med negative helbredskonsekvenser, men de multiple roller kan også være beskyttende for deres fysiske og psykiske helbred

10 Kvindelige omsorgsgivere har begrænset tid til at tage sig af egne behov Kvinders tilfredshed i ægteskabet er bestemt af ægtefælles PTSD - ikke vice versa Flygtningekvinder med småbørn kræver særlig opmærksomhed

11 Præmigratoriske traumatiske faktorer f.eks. seksuelle overgreb og postmigratoriske stress faktorer f.eks. passivitet og arbejdsløshed i eksil udgør uafhængige risikofaktorer for flygtninge kvinders Lavik et al, 1996

12 Ingen indikation af forskelle i lifetime prævalens ang. exponering til trauma Kvinder har dobbelt så høj lifetime prævalens af PTSD Exponering til et givet trauma har kvinder 4 gange så høj risiko for at udvikle PTSD Ringe fokus på kønsforskelle

13 PTSD Mænd % Kvinder % Holocast survivors (Carmil&Carel 1986) DALY s med PTSD (Rupp&Sorel 2001)

14 Risiko for PTSD som konsekvens af politisk vold: Studier af: Bosniske flygtninge viser ikke kønsforskelle (Thulesius & Hakansson 1999) Tamil flygtningekvinder har større risiko for PTSD (Reppesgaard 1997) Kosovo flygtninge kvinder løber større risiko (Ai et al 2001)

15 PTSD: Ringe fokus på retslige forhold ang. flygtningekvinders situation Etnocentricitet Nord versus syd Begrænsninger i relation til individuelle erfaringer

16 Ko-morbiditet Høj grad af ko-morbiditet mellem PTSD og: Depression Angst Suicidale overvejelser/forsøg (Misbrug)

17 Resiliens: Mangel på forskning men fokus på: Coping stil Forsvarsmekanismer Social involvering Kognitiv stil i de nye omgivelser

18 Terapeutiske aspekter Multitraumatisering med mange traumer der kumuleres Henvist af tredieperson grundet kroniske somatiske problemer, med ønske om en somatisk behandler Manglende viden om psykoterapi Forventning om hurtig bedring Kastrup & Arcel, 2003

19 Terapeutiske aspekter Initial skepsis overfor samtaleterapi Kvindens sociale omgivelser kan stille spørgsmålstegn til psykoterapi som egnet behandling Familiens sociale kontrol kan øges i exil Kulturel afstand mellem terapeut og patient Aktuelle belastninger og stress i forgrunden Kastrup & Arcel 2003

20 Terapeutiske aspekter Manglende forskning om køn i relation til behandlings udfald Ingen data at køn forudsiger udfald af behandling Tegn på at kvinder er mere responsive end mænd til behandling ISTSS (2000)

21 Empowerment Empowerment as a goal defined as a process by which a marginalized person becomes aware of power dynamics and develops skills to gain control over own life without infringing on others rights (McWhirter 1994) Transformation fra traumatiseret til empowered kvinde til empowered survivors kan ske på: Nationalt niveau Lokalt niveau Individ niveau

22 Empowerment På nationalt niveau: Opfordre offentlige myndigheder til at udarbejde national strategier Dels for at genskabe lokalsamfund og individuel rehabilitation i hjemlandene Dels tilbyde individuel rehabilitation og integration i værtsland Styrke institutioner til at håndtere opgaverne

23 Empowerment På lokalt niveau: Udbredelse af information om lokale initiativer, etc. Establering af grupper mhp rekonstruktion of historie svarende til personernes oplevelser Dannelse af self-hjælp grupper Netwærksdannelse inden for og på tværs af kulturelle grupper Mentorgrupper

24 Empowerment På individ niveau: Fremme af helings- og rådgivningsprocesser Styrkelse af traumatiserede kvinders og deres familiers evne til coping Brobygning over kulturelle forskelle

25 Konklusion Erkendelse af den samlede kontext der bestemmer aktuel situation Differentiering mellem oprindelig traumatisk oplevelse og lidelse grundet i kønsdiskrimination Opmærksom på situationens kompleksitet: Traumer, sociale relationer, krænkelser af rettigheder, kønsroller, aktuel symptomatologi