Bilag 5: Frivillige kurser
|
|
|
- Trine Henriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse: Færdselslære... 4 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 6 Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job... 8 Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde Side 1 af 11
2 Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik Kort beskrivelse af kurset Kurset omfatter 21 lektioner. Dette kursus giver både teoretisk viden om og praktisk erfaring med lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt. Retorisk kompetence indebærer evnen til at kommunikere vellykket og hensigtsmæssigt i en given kontekst. Således arbejder kurset med kommunikationssituationens forudsætninger og valgmuligheder; herunder afsender- og modtagerbevidsthed, genrer samt stilistiske valg. Kursets indholdselementer er: Lærernes retoriske kompetencer, fx faglig formidling, fortælling, oplæsning, argumentation, dialog Lærerens performative kompetencer, fx stemme, kropssprog og tilstedeværelse i rummet Lærerens valg af modaliteter, fx formidlingsredskaber (fra håndskrift til Prezi), multimodalitet, samspil mellem modaliteter Igennem kurset vil der perspektiveres til de didaktiske muligheder for at arbejde med elevens mundtlige og skriftlige performance. Kursets videngrundlag Teoretisk viden om pragmatik og kommunikation med fokus på retorik, performance og modalitet. Kompetenceområde, som indgår i kurset Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt. Kompetencemål som indgår i kurset Den studerende kan begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation, understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler og anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst. Vidensmål: Den studerende har viden om lærerens kommunikative opgaver, tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning, stemmen som udtryksmiddel og tekstperformance. Arbejdsformer på kurset Kurset har fokus på de studerendes afprøvninger af kursets indholdselementer og deltagernes gensidige sparring. Side 2 af 11
3 Kriterier for gennemført kursus 80 % tilstedeværelse samt mindst to forberedte performative afprøvninger, der tilsammen indeholder såvel en skriftligt som en mundtlig formidlingsdimension. Forudsætninger for at deltage i kurset Der er ikke nogen forudsætninger for deltagelse. Side 3 af 11
4 Kursusbeskrivelse: Færdselslære Kort beskrivelse af kurset Kurset omfatter 14 lektioner. På kurset arbejdes med førstehjælp, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre uheld. Deltagerne udvikler deres egne kompetencer, og der arbejdes med eksempler på undervisningsmaterialer inden for området. Ligeledes arbejdes med konkrete undervisningsmaterialer til færdselslære i folkeskolen samt med øvelser og teoretisk baggrund for denne undervisning Kurset omhandler emner som: Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage Håndtering af mindre uheld som fx sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v. Sikkerhed i at anvende stabilt sideleje Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken Kursets videngrundlag Kurset har et almendannende sigte og bygger på videngrundlaget fra fælles mål om færdselslære. Kompetenceområde som indgår i kurset Færdselslære omhandler trafikal adfærd, forstået som samspillet mellem den enkelte og trafikken samt ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Ulykkeshåndtering omhandler standsning af ulykker, livredende førstehjælp, mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg. Kompetencemål som indgår i kurset Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i Færdselslære i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ud fra konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære, adfærd, holdninger og ansvar i trafikken, redegøre for øvelser, der fremmer sikker trafikal adfærd, og forklare deres teoretiske baggrund, Færdselsregler, sikker trafikal adfærd, og samspil i trafikken, prioritere rækkefølgen af indsatser i forbindelse ulykkeshåndtering i forhold til tilskadekomst og med ulykker i trafik eller skolesammenhænge og ulykker i trafik og hverdag: skabe sikkerhed, vurdere tilrettelægge undervisning i dette, der tager hensyn tilskadekommen, tilkalde hjælp og yde førstehjælp, til, hvad elever på forskellige klassetrin kan overskue og magte, demonstrere livreddende førstehjælp, herunder anvendelse af hjertestarter, i en række tænkte situationer, livreddende førstehjælp, Side 4 af 11
5 redegøre for håndtering af mindre uheld som standsning af blødning og behandling af ledskader og anbringe en person i aflåst sideleje og vide, hvornår det skal anvendes. håndtering af mindre uheld og aflåst sideleje. Arbejdsformer på kurset Der veksles mellem oplæg og selvstændigt arbejde i grupper. Kriterier for gennemført kursus 80% tilstedeværelse. Forudsætninger for at deltage i kurset Der er ingen forudsætninger for deltagelse Side 5 af 11
6 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kort beskrivelse af kurset Kurset omfatter 14 lektioner. Skolen har en række timeløse fag, som skal varetages uden der findes en specifik lærer, som har ansvaret for dem, eller skemalagte timer. Det gælder for Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Dette kursus handler om, hvordan faget kan tænkes, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den lever op til fagets Fælles Mål. Mål for kurset: at du får mod på, lyst til og føler dig klædt på til at undervise i sundhed, sex og familiemønstre at du tilegner dig kompetencer i at planlægge og udvikle undervisningsforløb inden for området at du får afprøvet og vurderet konkret undervisningsmateriale at du bliver udfordret i dine forestillinger om de tre områder Kursets videngrundlag Kurset har et almendannende sigte og bygger på videngrundlaget fra fælles mål om Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Kompetenceområde som indgår i kurset Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på læreruddannelsen omhandler udvikling af de studerendes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning. Kompetencemål som indgår i kurset Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning i det obligatoriske emne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier, tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder vedrørende livsstils- og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion, Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsfremmende undervisning med henblik på udvikling af elevers sundhedsmæssige handlekompetence, undervisning i familie- og samlivsformer, herunder etiske forhold vedrørende elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier, Livsstil og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion, planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge hvor også samarbejde med ressourcepersoner kan indgå, tværfaglighed i folkeskolens undervisning samt brug af ressourcepersoner, Side 6 af 11
7 planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper og udvikling fra barn til voksen samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten og tilrettelægge sundhedsfremmende undervisning med henblik på elevers anerkendelse af mangfoldighed i forhold til kønsroller, kropsidealer, og seksualitet, samt betydning af livsstil og levevilkår. Identitetsdannelse, herunder seksuel orientering, kønsroller samt elevers udvikling af forståelse af mangfoldighed vedrørende køn, krop og seksualitet samt betydning af livsstil og levevilkår. Arbejdsformer på kurset Der veksles mellem oplæg og selvstændigt arbejde grupper. Kriterier for gennemført kursus Der er 80% mødepligt, og der er krav om fremstilling af et obligatorisk produkt, svarende i omfang til en opgave på 3 normalsider. Forudsætninger for at deltage i kurset Der er ingen forudsætninger for deltagelse Side 7 af 11
8 Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job Kort beskrivelse af kurset Kurset omfatter 21 lektioner. Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende får kendskab til forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelse og job. Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for Uddannelse og job præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i Uddannelse og job. Kursets videngrundlag Kurset har et almendannende sigte og bygger på videngrundlaget fra fælles mål om Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Kompetenceområde som indgår i kurset Uddannelses og job omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet. Kompetencemål som indgår i kurset Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder indenfor forskellige brancheområder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer, sammenhænge mellem brancher, erhvervsmuligheder og uddannelsesveje, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt, skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet, uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt, arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde, børn og unges arbejdsvilkår, planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og levevilkår og livsformer, Side 8 af 11
9 livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder, skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet, lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle, planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it, og forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af internettet, og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering. den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre. Arbejdsformer på kurset Der veksles mellem oplæg og selvstændigt arbejde i grupper. Kriterier for gennemført kursus 80% tilstedeværelse. Forudsætninger for at deltage i kurset Der er ingen forudsætninger for deltagelse. Side 9 af 11
10 Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde Kort beskrivelse af kurset Tænd undervisning det praktisk-musiske kursus! Intentionen med det praktisk musiske kursus er, at de studerende udvikler kompetencer til at styrke elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer og til at undervise i en skole, hvor disse arbejdsformer kan bidrage til at styrke elevernes faglige engagement og udvikling. Æstetiske læreprocesser og forskellige praktisk musiske arbejdsformer indgår både som en lærings- og erkendelsesform og som en integreret del af hele skolens fagrække og tværfaglige forløb. Den konkrete udformning og den indholdsmæssige vinkling fastlægges af de involverede lærere under hensyntagen til kursets deltagerantal og den fagmæssige sammensætning af lærerteamet. Kurset omfatter 21 lektioner, der består af tre overordnede dele 1. del: Intro Introduktion og rammesætning Præsentation af det praktiske-musiske fagområde og æstetiske læreprocesser Inspiration og øvelser 2. del: Forberedelse af workshop På basis af den indholdsmæssige vinkling, arbejder grupperne med at forberede workshops, der illustrerer, hvordan der kan arbejdes med den praktisk-musiske dimension i skolen 3. del: Præsentation og evaluering Grupperne præsenterer og afprøver deres workshop med hinanden Grupperne reflekterer over, hvordan deres workshop kan bidrage til arbejdet med den praktiskmusiske dimension i skolen Grupperne giver hinanden konstruktiv feedback Perspektivering og evaluering Kursets videngrundlag Kursets videngrundlag, som det er beskrevet i bekendtgørelsen, bygger på historisk og teoretisk set forskellige diskurser. Den praktisk/musiske dimension i undervisningen knytter sig historisk til psykologiske og pædagogiske teorier om, hvordan sansebaserede erfaringsformer og det praktiske og teknisk håndværksmæssige i samspil med det kreative og æstetiske udvikler det hele menneske. Den æstetiske dimension og de æstetiske læreprocesser knytter sig til nyere fagdidaktisk teoridannelse og handler om, at det æstetiske i kombination med et refleksivt niveau udgør en æstetisk læreproces. Teorier om multimodalitet tager udgangspunkt i at de forskellige udtryksformer (musik, billeder, tekst, film, teater osv.) har hver deres udtrykspotentialer og at de i kombination (multimodalitet) kan forstærke og tilføje nye betydninger. Det pædagogiske fagområde, herunder psykologi, almen didaktik og pædagogik beskæftiger sig med undervisning, opdragelse samt elevers læring og udvikling i skolen. Lærerens viden om undervisning og Side 10 af 11
11 læreprocesser i relation til elevernes forudsætninger er en væsentlig del af grundlaget for at integrere æstetiske læreprocesser i undervisningen - i samspil med lærerens fagdidaktiske indsigt. De beskrevne fagområder udgør tilsammen videngrundlaget i det praktisk-musiske kursus og integreres i kurset. Kompetenceområde som indgår i kurset Det praktisk-musiske fagområde. Kompetencemål som indgår i kurset Den studerende kan analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktiskmusiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring, Vidensmål: Den studerende har viden om æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse, det praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære, anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst og nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling og planlægge, gennemføre og evaluere innovation og foretagsomhed. undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktiskmusiske aktiviteter. Arbejdsformer på kurset Den overordnede struktur for kurset er workshopformen, hvor de studerende på baggrund af introdelen, skal udvikle og afprøve konkrete idéer til arbejdet med den praktisk-musiske dimension. Se ovenfor under Kort beskrivelse af kurset. Det indebærer, at en af de overordnede arbejdsformer i kurset er inspirationsoplæg ved kursets undervisere, øvelser, gruppearbejde med vejledning fra kursets undervisere, formidling og præsentation af gruppens workshop, deltagelse og feedback på de øvrige gruppers workshops. Kriterier for gennemført kursus Aktiv deltagelse og fremmøde (80% mødepligt) Fuld deltagelse i 3. del: præsentation og evaluering (100% mødepligt) Forudsætninger for at deltage i kurset Der er ikke nogen forudsætninger for deltagelse Side 11 af 11
Bilag 5: Frivillige kurser
Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse Færdselslære, inklusive førstehjælp... 4 Kursusbeskrivelse Sundheds- og seksualundervisning... 6 Kursusbeskrivelse
Dansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Uddannelse og job - obligatorisk emne
Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet [email protected] 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Billedkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Uddannelse og job - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Personlige valg egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse Eleven kan træffe valg på baggrund af
Kompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Håndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Indholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
De fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitution Under Egen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitution Under Egen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Færdselslære - obligatorisk emne
Fagformål for faget færdselslære Eleverne skal i emnet færdselslære udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i uden risiko for sig selv og andre og kunne yde førstehjælp i færdselsrelaterede
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
