Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik

Transkript

1 Uddrag fra rapporten Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed til erhvervsuddannelserne Schweiz Oplæringsforbund i Schweiz Her skal fremhæves en interessant innovation i det schweiziske system, som er sammenslutninger af virksomheder i oplæringsforbund (Lehrbetriebsverbund). Et oplæringsforbund består af et antal virksomheder der supplerer hinanden med hensyn til de opgaver og kompetencer, de kan tilbyde eleverne. På den måde kan selv meget specialiserede virksomheder bidrage til at fastholde et stort udbud af praktikpladser. En af virksomhederne, en erhvervsskole eller en brancheorganisation får på vegne af forbundet en godkendelse til at oplære elever og har hovedansvaret for det samlede praktikforløb. Den står også for rekruttering af elever og de administrative opgaver. Eleven indgår således kun kontrakt med hovedvirksomheden, som så indgår aftaler med de øvrige virksomheder. Omkring halvdelen af oplæringsforbundene udbyder kun en enkelt uddannelse (BBT 2008). Desuden kan der være tilknyttet en ekstern partner (en skole; en brancheorganisation) som varetager de administrative opgaver med planlægning, koordinering og støtte til virksomhederne samt arbejdet med at inddrage nye virksomheder i forbundet. Eleven har en fast kontaktperson fra den ansvarlige virksomhed gennem hele forløbet, og støttes desuden i de øvrige praktikvirksomheder af oplærere som skal have et lovpligtigt oplærerkursus ( Der findes en national organisation for oplæringsforbund ( En evaluering fra det schweiziske undervisningsministerium (BBT 2008) anslår at omkring 2000 praktikpladser udbydes af virksomheder i oplæringsforbund. Denne evaluering viste at 60 % af virksomhederne som følge af deltagelsen i oplæringsforbund havde øget deres udbud af praktikpladser og at 10 % af dem havde slet ikke kunnet tilbyde praktikpladser uden at deltage. Hensigten med et oplæringsforbund svarer til hensigten med de danske kombinationsaftaler, hvor flere virksomheder sammen står for uddannelsen af elever. Den danske ordning administreres af skolerne og har opnået en meget begrænset udbredelse (under en procent af alle aftaler, UNI-C 2009), blandt andet fordi den ikke har løst problemet med afbalancering af udgifter og nytte mellem virksomhederne. Oplæringsforbund giver virksomhederne en større fleksibilitet med hensyn til, hvor lang en periode de forpligter sig til med hensyn til oplæring af elever. Det anbefales dog at eleven som minimum er et år i hver virksomhed ud af de 3-4 år uddannelsen varer. Oplæringsforbundet bidrager til kvali-

2 tetsudvikling i de deltagende virksomheder i form af uddannelse af oplærere, forberedelse af svendeprøver, o.l. (BBT 2008). De ligner her de norske oplæringsringe, som beskrives senere. For eleverne giver ordningen fordele ved at de opnår en større sikkerhed ved at flere virksomheder påtager sig ansvaret for oplæringen. De opnår også en mere alsidig oplæring ved at skifte mellem flere specialiserede virksomheder, og får mere omfattende erfaringer med forskellige typer arbejdsorganisation, produktion og ledelse. For virksomhed er fordelen at de deler risikoen ved at binde sig til oplæring af elever, og for de virksomheder som ikke har hovedansvaret, reduceres det administrative arbejde. For samfundet er fordelen at der bliver etableret flere praktikpladser end ellers. Med denne erfaring fra Schweiz og de tilsvarende norske oplæringskontorer er spørgsmålet om der i Danmark kunne skabes en stærkere virksomhedsbaseret lokal, regional og branchemæssig organisering omkring praktikpladser og virksomhedsoplæring? Schweiz en ligeværdig skolebaseret erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne i Schweiz har fællestræk med de danske og tyske ved at være 3-4 årige vekseluddannelser (dualt system) baseret på virksomhedspraktik med kontrakt mellem elev og virksomhed. Som i Danmark har arbejdsgiverne det primære ansvar for oplæringen og betaler løn under uddannelsen (BBT 2009). Men vekseluddannelsesprincippet med virksomhedsoplæring spiller en større rolle i Schweiz end i Danmark. Ligesom i Tyskland er det omkring 65% af en ungdomsårgang der starter på en erhvervsuddannelse. I Tyskland er uddannelserne mere specialiserede end i Schweiz, idet der for eksempel på det merkantile område er 40 uddannelser i Tyskland, men blot to i Schweiz(Pilz 2007). De praktikbaserede vekseluddannelser har høj status og høj værdi på arbejdsmarkedet og er kernen i de schweiziske erhvervsuddannelser. De opleves i mindre grad end de danske som en blindgyde i forhold til videregående uddannelse. Det skyldes at der er gode muligheder for at opnå studiekompetence i forbindelse med en praktikbaseret erhvervsuddannelse i den såkaldte Berufsmatura. Som inspiration for den danske skolepraktik tales der i Schweiz ikke kun om to læringsrum, virksomhed og skole, men om et tredje læringsrum, kurser udenfor virksomheden ( überbetrieblichen Kurse ), der er supplement til de to andre læringsrum. Det kan sammenlignes med den rolle som den supplerende skolepraktikken har i Danmark i forhold til virksomheder med betinget godkendelse som praktikvirksomhed. Ved siden af de praktikbaserede erhvervsuddannelse ( det duale system ) findes der også skolebaserede erhvervsuddannelser. Deres betydning er langt mindre end uddannelserne med virksomhedspraktik, idet deres omfang kun er omkring en tiendedel af vekseluddannelserne. Det svarer til omfanget af skolepraktikken i Danmark da den var på sit højeste i Men i modsætning til den danske skolepraktik har de schweiziske skolebaserede erhvervsuddannelser på mange områder har en ligeværdig status med de praktikbaserede. Derfor er de værd at kigge nærmere på. De skolebaserede erhvervsuddannelser i Schweiz har en lang historisk tradition bag sig. De udvikledes både som svar på nye uddannelsesbehov i forbindelse med industrialiseringen og som svar på en mangel på praktikpladser (Zulauf & Gentinetta 2008b). De skolebaserede erhvervsuddannelser gennemføres normalt på andre institutioner (Lehrwerkstätten, Handelsmittelschulen) end de skoler der gennemfører skoledelen af de praktikbaserede erhvervsuddannelser. De skolebaserede erhvervsuddannelser er i Schweiz en anerkendt alternativ vej til en erhvervsuddannelse. De er ikke som i Tysk-

3 land en forberedelse til en ordinær praktikplads eller en parkeringsplads for unge med svage skoleforudsætninger. De har generelt en høj status til forskel fra den lave status som de skolebaserede erhvervsuddannelser har i Tyskland (Pilz 2007; Gonon 2005). Det skyldes ikke at de giver adgang til videregående uddannelse som de danske hhx og htx uddannelser. De schweiziske, skolebaserede erhvervsuddannelse giver fuld arbejdsmarkedskompetence på linje med de virksomhedsbaserede. De spiller især en stor rolle i den fransktalende del af Schweiz, hvor der er en stærkere tradition for skolebaserede uddannelser lighed med situationen i Frankrig. De omfatter omkring 16% af alle elever i erhvervsuddannelse i de tysksprogede kantoner 12% og de fransktalende 29% (BBT 2009). Andelen har været konstant de seneste 15 år. Desuden er der forskel på uddannelsesområderne, så fuldtids skolebaserede uddannelser anvendes hyppigere indenfor det merkantile område (22%) end indenfor industrien (4%). Den høje status bekræftes af en ny undersøgelse baseret på ekspertinterviews (Zulauf & Gentinetta 2008b). De skolebaserede uddannelsers høje status viser sig også ved at de har højere prioritet i de unges uddannelsesønsker end de praktikbaserede erhvervsuddannelser. De unge begrunder primært dette med at de skolebaserede uddannelser giver bedre muligheder for videreuddannelse og faglig karriere (Zulauf & Gentinetta 2008b:86). Mindre end 20% af de unge angiver at valget af en skolebaseret uddannelse er begrundet i at de ikke kan finde en praktikplads. Det viser sig at elever fra de skolebaserede erhvervsuddannelser er mere orienteret mod videregående uddannelse. En større andel af dem (27%) fortsætter uddannelse, end elever fra en uddannelse med virksomhedspraktik (12%). Når langt flere faktisk starter i en ordinær praktikplads og ikke i en skolebaseret, skyldes det blandt andet at der stilles krav om høje karakter fra grundskolen i de skolebaserede uddannelser. Giver samme kompetence De skolebaserede erhvervsuddannelser giver ifølge loven samme anerkendte arbejdsmarkedskompetence som de praktikbaserede uddannelser. De er ifølge lovgivningen organiseret således at de indeholder samme omfang af praktisk undervisning (værkstedsundervisning) som de praktikbaserede uddannelse (Zulauf m.fl. 2008a), og de ligner på den måde undervisningen i den danske skolepraktik. De to uddannelser gennemføres udfra samme bekendtgørelse (Ausbildungsreglement), og der aflægges samme afsluttende prøver, hvor censorerne ikke ved i hvilket regi eleverne er uddannet. Selvom flere fra de skolebaserede erhvervsuddannelser fortsætter i videreuddannelse, så går en stor del i beskæftigelse. 41% af eleverne fra de skolebaserede erhvervsuddannelser har et år efter afslutning af uddannelsen arbejde indenfor faget og 11% arbejder i et andet fag. 30% er i gang med videreuddannelse, 17% aftjener værnepligt, mens kun 2% er arbejdsløse (Zulauf & Gentinetta 2008b:106). Arbejdsgivernes forventninger til kompetencerne hos elever uddannet i henholdsvis skole- og praktikbaserede uddannelser er stort set de samme det gælder også de faglige kompetence (Zulauf & Gentinetta 2008b:120). Det er en indikation på de skolebaserede erhvervsuddannelsers værdi på arbejdsmarkedet. Det er således et helt anderledes billede end i Tyskland, som Schweiz ellers sammenlignes med hvad angår erhvervsuddannelserne. Arbejdsgiverne vurderer generelt de to veje som ligeværdige, men er lidt delte i spørgsmålet om hvorvidt de foretrækker elever uddannet det ene

4 eller det andet sted. Det merkantile område skiller sig dog lidt ud fordi der her er en stærkere tradition for almene uddannelser og de skolebaserede erhvervsuddannelser ligger tættere på de gymnasiale uddannelser (ibid). Undersøgelser af de skolebaserede erhvervsuddannelser peger på at de har fordele i forhold til virksomhedspraktikken. Undervisningsopgaverne kan tilrettelægges bedre ud fra et læringsperspektiv i skolen og der kan skabes et bedre samspil mellem teori og praksis. Når de elever som uddannes i de skolebaserede erhvervsuddannelser umiddelbart klarer sig lidt dårligere på arbejdsmarkedet, skyldes det blandt andet at de ikke er kendt af en virksomhed, i modsætning til de som er uddannet i virksomhedspraktik. I Schweiz er det omkring halvdelen af alle lærlinge som efterfølgende ansættes i uddannervirksomheden (Zulauf 2009) et tal der ligger på linje med situationen i Danmark (Christensen, m.fl. 2008). Gunstig praktikpladssituation Praktikpladssituationen i Schweiz er betydelig bedre end i Tyskland, blandt andet fordi ungdomsarbejdsløsheden har været meget lavere og den økonomiske udvikling har været mere positiv siden 1990erne. De officielle opgørelser af situationen på praktikpladsmarkedet viser at der i 2008 er næsten balance mellem udbud og efterspørgsel (BBT 2009), mens situationen i 2004 var alvorlig (Pirovino 2005). Der er både en konjunkturelt og en strukturbetinget mangel på praktikpladser, som blandt andet viser sig ved at antallet af praktikpladser og andelen af virksomheder som tager lærlinge, er faldet (Sager 2008; Slembeck 2003). Andelen af unge der fortsætter direkte fra grundskolen i en ordinær erhvervsuddannelse er faldet fra 64% til 50% i perioden (Zulauf & Gentinetta 2008b). Det giver en indikation på vanskelighederne med at finde en praktikplads. Et år efter afslutning af grundskolen er andelen i en erhvervsuddannelse dog oppe på 65%, hvilket viser at det fortsat er den mest almindelige ungdomsuddannelse i Schweiz. Det er kun en fjerdedel af en ungdomsårgang der vælger en almen studieforberedende uddannelse. Til gengæld er erhvervsuddannelserne tilrettelagt, så trin 3 kan give adgang til videregående uddannelse, blandt andet til de videregående fagskoler. Der er desuden i 1993 etableret en kombineret studieforberedende og erhvervsuddannelse (Berufsmaturität/Maturité professionelle) som både giver formel arbejdsmarkedskompetence (modsat vores erhvervsgymnasiale uddannelser) og studiekompetence (Pilz 2007). En registerbaseret undersøgelse har vist at i områder, hvor der er skolebaserede erhvervsuddannelser, mindskes virksomhedernes udbud af praktikpladser, blandt andet fordi antallet af unge der søger praktikpladser i så tilfælde er mindre (Wolter 2006). Det er nemlig påvist i Schweiz i lighed med Danmark (Albæk 2004), at når der er mange ansøgere om praktikpladser, så stiger virksomhedernes udbud af praktikpladser. Det betyder at der kan være et generelt problem ved at tilbyde en skolebaserede vej til en erhvervsuddannelse parallelt med den praktikbaserede vej. Det kan i sig selv reducere adgangen til praktikbaserede vej, fordi virksomhederne opretter færre praktikpladser, når efterspørgslen er lavere. I Schweiz ligger status og omdømme for de skolebaserede erhvervsuddannelser (som kan sammenlignes med skolepraktikken i Danmark) på linje med eller over status for de ordinære erhvervsuddannelser med virksomhedspraktik. Det skyldes historiske forhold som betyder at denne uddannelsesvej er fast etableret og anerkendt, og at den ikke som den danske skolepraktik har karakter af en

5 nødløsning, der kun opretholdes som kompensation for mangel på ordinær praktik. De skolebaserede erhvervsuddannelsers høje status skyldes også at de åbner flere muligheder for videregående uddannelse, og derfor oftere vælges af de mest uddannelsesorienterede unge. Det er en interessant pointe i forhold til den danske skolepraktik. Det er oplagt at spørge om den danske skolepraktik kan opnå større anerkendelse ved at udnytte sine styrker bedre, frem for at være kendt som en nødløsning (jævnfør den politiske diskussion, Ft ). En af skolepraktikkens mulige styrker ligger i at give bedre adgang til de videregående uddannelser. Her kunne skolepraktikken imødegå en af de ordinære erhvervsuddannelsers svagheder, nemlig den dårlige gennemtrængelighed mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse ( permeability i EU s målsætninger i Københavnerdeklarationen i 2002). Erhvervsuddannelserne opleves af en del unge som en blindgyde med hensyn til videreuddannelse sammenlignet med gymnasiet. Skoleperioderne er relativt korte på hovedforløbene, og det giver begrænsede muligheder for at opnå højt niveau i adgangsgivende almenfag. Skolepraktikken har derimod gode muligheder for at tilbyde almen kvalificering på flere niveauer med henblik på at opnår adgang til videregående uddannelse i en række fag. Det kan med fordel tilrettelægges med tæt tilknytning til den praktiske undervisning for at sikre motivation og relevans af undervisningen. Vi har ikke kunnet finde undersøgelser af forskelle i almene skoleforudsætninger mellem elever med praktikplads og elever i skolepraktik i Danmark. Men en specialkørsel som DA (2006:43) har foretaget viser at elever med praktikaftale inden start på grundforløbet har lidt højere karaktergennemsnit end de øvrige elever. Det indikerer at eleverne i skolepraktik har svagere forudsætninger end de øvrige elever, og at de dermed vil have stor gavn af en styrket undervisning i almene fag.