Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN"

Magdalene Torp
8 år siden
Visninger:

1 Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1

2 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne. Med de mange penge følger også forpligtelser. Erhvervsskolerne, deres ledelser og bestyrelser skal vise aftalens berettigelse ved at opfylde de fastsatte politiske mål. I den forbindelse bør bestyrelserne diskutere: Hvad kan vi gøre for at opfylde de politiske mål? Og hvordan hæver vi kvaliteten på vores skole og vores uddannelser? Denne folder beskriver de seks indsatsområder, som Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne (DE-B), efter at have set på aftalen om globaliseringspuljen, især opfordrer bestyrelserne til at forholde sig til på det strategiske plan. Selve udmøntningen er en opgave for de daglige ledelser på skolerne. Baggrund Den gamle aftale om globaliseringsmidlerne udløb med udgangen af Erhvervsskolerne så på forhandlingerne om den nye aftale med stor interesse, fordi erhvervsuddannelserne hidtil havde fået en del midler fra globaliseringspuljen. Spørgsmålet var, om vi fortsat ville få midler i den nye aftale. Den nye aftale blev indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og den udløste mange penge til erhvervsuddannelserne. Dels midler vi tidligere har fået, og dels helt nye midler - kvalitetsudviklingsmidlerne, der især sætter fokus på det pædagogiske område med trin, niveaudeling osv. I alt tilflyder der erhvervsuddannelserne 133 mio. kr. (+ p/l-regulering i 2012 og 2013) i 2010, 2011 og Der er tale om to aftaler, dels en flerårsaftale for erhvervsuddannelserne og dels en aftale om flere unge i uddannelse og job. 2

I den forbindelse bør bestyrelserne diskutere: Hvad kan vi gøre for at opfylde de politiske mål? Og hvordan hæver vi kvaliteten på vores skole og vores uddannelser?

3 De seks indsatsområder Kvalitet i skolepraktikken Strategi for præmieordningen Forbedring af EUD s omdømme Udbredelse af 20/20 modellen Strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde EUX Kvalitet i skolepraktikken I 2010 åbnes der for 1500 ekstra skolepraktikpladser. Det sker med baggrund i krisen og de manglende ordinære praktikpladser. Der er en række andre tiltag på praktikpladsområdet en præmieordning på kr. til virksomheder, der tager en ekstra ung i praktik, en aftale med stat, kommuner og regioner om at indgå flere praktikaftaler (1850 stk.), og endelig er der lavet ordninger for de unge, der uforskyldt mister deres praktikplads på grund af f.eks. konkurs. Her er der mulighed for skolepraktik eller tilskudsordninger. Der er således en hel række forskellige tiltag, men set med bestyrelsesøjne er det især kvaliteten i skolepraktik, der falder i øjnene. Det er vigtigt, at skolepraktikken kommer til at ligne det virkelige arbejdsliv mest muligt og derfor er skolerne også nødt til at kunne tilbyde nogle opgaver fra det virkelige liv, som skolepraktikeleverne kan arbejde med. Bestyrelserne bør diskutere: Hvordan får vi sikret, at kvaliteten er i orden, således at de unge efter endt uddannelse er en attraktiv arbejdskraft? 3

Der er en række andre tiltag på praktikpladsområdet en præmieordning på 50.000 kr.

4 Bestyrelsesmedlemmerne bør endvidere: Hjælpe med at få skabt aftaler med erhvervslivet om, hvilke opgaver skolerne kan påtage sig på skolepraktikområdet. Gøre sig nogle overvejelser og tage beslutninger i forhold til praktik i virksomhederne og rest-læretid i virksomhederne. Overveje muligheder for at igangsætte nogle samfundsnyttige initiativer eller områder, der ikke dækkes af markedet for skolepraktikeleverne, f.eks. en legepladspatrulje, en klimapatrulje? På længere sigt bør bestyrelserne også gøre sig nogle overvejelser omkring en mere holdbar løsning i forhold til skolepraktikken, så vi ikke gang på gang oplever en tænd- og slukadfærd. Bestyrelserne bør overveje, hvilke aftaler man kan lave med det lokale erhvervsliv om mulighed for kombinationsaftale med virksomhed og skole, hvis virksomheden ikke kan tilbyde fuld oplæring på alle områder. Har man nogle aftaler, der dækker i krisetider såvel som i opgangstider, vil praktikpladssituationen ikke længere være så konjunkturfølsom, hvilket vil gavne virksomhederne, de unge, erhvervsuddannelserne og samfundet. Strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde Hele praktikpladsområdet er et vigtigt fokusområde, da befolkningen som helhed måler erhvervsskolernes kvalitet bl.a. på praktikpladssituationen. På praktikpladsområdet er der indgået aftaler i maj 2009, juni 2009 og i november 2009, bl.a. fordi man fra politisk hold er klar over, hvor vigtigt og sårbart området er. 4

Overveje muligheder for at igangsætte nogle samfundsnyttige initiativer eller områder, der ikke dækkes af markedet for skolepraktikeleverne, f.eks. en legepladspatrulje, en klimapatrulje?

5 Der lægges op til, at skolerne bør udarbejde en lokal handlingsplan for hele praktikpladsområdet og lave mere kvalificeret praktikpladsopsøgende arbejde. Bestyrelserne bør forestå en lokal handlingsplan for hele praktikpladsområdet. Bestyrelserne bør endvidere overveje: Hvilke områder skal man især satse på? Er der overensstemmelse mellem det antal godkendte praktikpladser, man har i området, og antallet af unge, der er i praktik, eller er her et område, det er værd at se på? Hvilke vækstområder er der lokalt? Hvilke områder vil man satse på på den lokale skole? Hvordan klædes lære- og praktikpladsfunktionen bedst muligt på? Har lære- og praktikpladsfunktionen en tydelig placering i organisationen? Strategi for præmieordningen Præmieordningen på kr. til nye praktikpladser forventer regering og folketing vil udløse 1650 nye praktikpladser. I lighed med strategierne for det praktikpladsopsøgende arbejde må bestyrelserne med deres kendskab til det lokale erhvervsliv desuden udarbejde strategier for hvilke områder, der skal satses på i forbindelse med den nye præmieordning. Hvor sker der en vækst lokalt? Hvor er der uopdyrkede områder rent praktikpladsmæssigt? 5

Er der overensstemmelse mellem det antal godkendte praktikpladser, man har i området, og antallet af unge, der er i praktik, eller er her et område, det er værd at se på?

6 Bestyrelserne har kendskabet til erhvervslivet, de må lave strategierne, så skolerne og lære- og praktikpladsfunktionen lykkes på disse områder, og vi på landsplan når i mål med 1650 nye praktikaftaler. Som en hjælp har de faglige udvalg gjort meget ud af at få hele godkendelsesproceduren omkring nye praktikpladser så enkel og let håndterbar som muligt. Forbedring af EUD s omdømme Der er afsat midler til at bedre erhvervsuddannelsernes omdømme. Der vil ske en række tiltag på landsdækkende niveau, her kan bl.a. nævnes Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelserne, samt de konkurrencer, der er i forbindelse med det. Der vil desuden blive lavet forskellige tiltag i forhold til vejledningen og UU erne. Lokalt bør bestyrelserne have en diskussion om ideer til at forbedre erhvervsskolernes og erhvervsuddannelsernes omdømme. Bestyrelserne bør overveje: Hvordan er vi selv gode ambassadører for skoler og uddannelser? Hvordan kan vi medvirke til en nuanceret og positiv omtale i de lokale medier? Hvordan tiltrækker og beholder vi de stærke elever, hvilke tilbud vil vi give dem i form af ekstra udfordringer og muligheder for studiekompetence? Hvordan sikrer vi, at kvaliteten er i orden, så frafaldet bliver mindre? Hvilke strategier vil vi derudover lægge for at forbedre skolen og uddannelsernes omdømme? Er det eventuelt en ide at samarbejde med andre erhvervsskoler i området, UU og lokale virksomheder? 6

Forbedring af EUD s omdømme Der er afsat midler til at bedre erhvervsuddannelsernes omdømme. Der vil ske en række tiltag på landsdækkende niveau, her kan bl.a. nævnes Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelserne, samt de konkurrencer, der er i forbindelse med det.

7 Udbredelse af 20/20 modellen 20/20 modellen hedder den ordning, hvor en ung deltager i 20 ugers undervisning i 10. klasse og 20 ugers undervisning på erhvervsskolen grundforløbet. I løbet af de i alt 40 uger skal folkeskolen og erhvervsskolen have et tæt samarbejde. Endemålet er, at den unge får sin 10. klasses afgangseksamen og ved at investere yderligere 10 uger også får et fuldt grundforløb og dermed er klar til hovedforløbet. Man kan forestille sig, at hele forløbet med fordel kunne foregå på en erhvervsskole, således at overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse føles glidende for den unge. Da de nuværende vejledningsog indslusningsordninger bliver begrænset og tilrettet som brobygning og introkurser vil 20/20 modellen være en ny mulighed for at give tvivlende unge en god og tryg indføring til erhvervsuddannelserne. Der har ikke tidligere været hjemmel i loven for at lave en sådan ordning. Alt det indledende lovarbejde er lavet, nu mangler blot det politiske forlig omkring folkeskolen. Flere skoler afventer det politiske forlig og satser på at kunne starte ordningen op til august Bestyrelserne bør afvente forliget, men bør gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt det er en ordning, man vil tale med kommunen om og efterfølgende sætte i gang? En nyskabelse inden for vejledningsindsatsen vil være, at de stærke unge må klare sig selv ved hjælp af vejledning via nettet e-vejledning. Det vil sige, at ikke alle unge får det samme tilbud om vejledning. Dog skal der laves en uddannelsesplan for alle. 7

klasses afgangseksamen og ved at investere yderligere 10 uger også får et fuldt grundforløb og dermed er klar til hovedforløbet.

8 EUX EUX er det populære navn for en (ny) EUD uddannelse, man ligeså populært kan kalde hhx og htx søster eller bror. EUX er en almindelig EUD uddannelse udvidet med nogle højniveaufag, så den unge får en studiekompetence samtidig med, at han/hun bliver udlært. Det kan være med til at gøre EUD uddannelserne attraktive for de stærke unge. Unge, der måske ønsker sig en praktisk indgangsvinkel til f.eks. ingeniør- eller arkitektuddannelsen. Bestyrelserne bør overveje: Om EUX er et tilbud, vi skal have på vores skole? Hvilke behov kan og vil vi dække for egnens unge med sådan et tiltag? Afslutning Globaliseringsaftalen giver erhvervsskolerne mange midler og deraf følgende forpligtelser. Udmøntningen af bestyrelsernes strategiske planer i forbindelse med den nye aftale er det, erhvervsskolerne vil blive målt på. Bestyrelserne tager sig af strategierne, og lederne tager sig af udmøntningen, men hele vejen rundt er der behov for et godt og tillidsfuldt samarbejde, så vi kommer i mål og får udviklet vores uddannelser bedst muligt. Yderligere spørgsmål Kontakt Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne, vicedirektør Ulla Groth på ug@danskeerhvervsskoler.dk eller telefon , mobil Denne folder kan også downloades fra hjemmesiden 8WWW.DANSKEERHVERVSSKOLER.DK

Det kan være med til at gøre EUD uddannelserne attraktive for de stærke unge. Unge, der måske ønsker sig en praktisk indgangsvinkel til f.eks. ingeniør- eller arkitektuddannelsen.

Relaterede dokumenter

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der