Supersetting-tilgangen

Transkript

1 Netværk for Sundhed og Lokalsamfund Supersetting-tilgangen Hvad gør man i praksis? Sund By Netværksmøde 8. september 2016 Paul Bloch, Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeforskning Ulla Toft, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden

2 Hvor kommer supersetting-tilgangen fra? The prerequisites and prospects for health cannot be ensured by the health sector alone. Health promotion demands coordinated action by all concerned World Health Organization, Ottawa Charter, 1986 Whitehead and Dahlgren, 1991, Lancet, 338:

3 Hvor kommer supersetting-tilgangen fra?

4 Hvad er en supersetting? og hvad er en supersetting-tilgang?

5 Hvad er en supersetting? og hvad er en supersetting-tilgang?

6 Hvordan blev supersetting-tilgangen anvendt i Projekt SoL? Kontekst Deltagelse Empowerment / handlekompetence Viden / forskning Integration

7 Kontekst Bornholm Regeringen Lovgivning Lokalsamfund Tilgængelighed Pris Massemedier Industrien arbejdspladser Fritidsliv Normer Børnehaven Fællesskaber Børneinstitutioner SFO Familien Skoler Supermarkeder Idrætshaller Viden Motivation Self-efficacy Præferencer Handlekompetence ADFÆRD

8 Deltagelse Kick-off Fremtidsværksteder med lærer Workshops - supermarkeder Børnenes perspektiv

9 Deltagelse Børnehaver Skoler SFO Supermarkeder Medier Kommunen Sportshaller Borgerforeninger Spejderkorps Kræftens Bekæmpelse Idrætsforeninger Hjerteforeningen DGI 4H-madskoler Naturskoler Lokale producenter Produktionsskole Højskole Naturstyrelsen Sundheds- og sygeplejeskole Lokale virksomheder

10 Empowerment Elevrådet Skolebestyrelsen Lokal madproducent Utopi-stikord: Spise dejlig varm mad, da man bliver mere tilfreds af varm mad og man bliver varm indeni

11 Viden/forskning Udvikling af interventioner... en balance mellem Hvad bringes op af målgruppen - børn - medarbejdere... Hvad foregår der allerede... Hvilken viden har vi fra andre studier/projekter

12 Viden/forskning

13 Integration Lokalsamfund Supermarked sportsklub Privat hjem Folkeskole Lokale Medier Børnehave

14 Lokalsamfundsgrupper

15 Projekt SoL s erfaringer og resultater Signifikant positiv effekt på bl.a. salg af sunde fødevarer og kendskab Aktiv deltagelse af borgere og professionelle aktører omkring samskabelse af sundhedsfremmende initiativer i lokalsamfundet giver styrket motivation, medejerskab og fællesskab Der er behov for kombineret bottom-up og top-down tilgang Det er vigtigt at inddrage både ekstern inspiration og lokale traditioner Der er mange ressourcer gemt i lokalsamfundet og disse kan mobiliseres gennem respektfuld dialog og interaktion med lokalsamfundets borgere og professionelle aktører Langsigtet opbakning fra kommunen er vigtig for sundhedsfremmende initiativer i lokalsamfundet og styrkes gennem vedvarende involvering af de politiske og administrative strukturer Supersetting-tilgangen udgør en velegnet teoretisk og strategisk ramme for samskabelse, integration og forankring af komplekse sundhedsfremmende interventioner i lokalsamfundet

16 Komponenter i organiseringen af en sundhedsfremmende indsats i lokalsamfundet Viden om lokalsamfundet Fra viden til handling Fra handling til forankring Evaluering og læring

17 Viden om lokalsamfundet

18 LOcal Community AnaLysis tool (LOCAL)

19 1. Lokalsamfundets fysiske og organisatoriske strukturer Fritidsforeninger (fx sportsklubber, spejderforeninger) Religiøse organisationer (fx kirker, moskeer) Offentlige institutioner (fx skoler, børnehaver, plejehjem, biblioteker) Private virksomheder (fx supermarkeder, restauranter, detailhandelen) Civilsamfundsorganisationer (fx borgerforeninger, kulturråd, erhvervsråd) Sociale netværk (fx kvindecafeer, madklubber, pensionistklubber) Andre indendørs/udendørs arenaer (fx rekreative områder, natur)

20 2. Karakteristik og sammensætning af lokalsamfundets beboere Alder Køn Etnicitet Indkomst Uddannelse Beskæftigelse Sociale ydelser Sundhed Trivsel

21 3. Professionelle aktørers perspektiver på lokalsamfundets udvikling Visioner, drømme og mål Interesser, ideer og initiativer Behov og krav Politikker, strategier, planer og aftaler Barrierer, forhindringer og udfordringer Ressourcer (menneskelige, materielle, økonomiske)

22 4. Beboernes perspektiver på lokalsamfundets udvikling Visioner, drømme og mål Interesser, ideer og initiativer Behov og krav Normer og traditioner Barrierer, forhindringer og udfordringer Ressourcer (menneskelige, materielle og økonomiske)

23 Gruppearbejde om de fire videnstemaer Workshoppens deltagerne inddeles i fire grupper (A-D) á 6-8 personer per gruppe Gruppe A+B arbejder med videnstemaerne 1+3 Gruppe C+D arbejder med videnstemaerne 2+4

24 Gruppearbejde om de fire videnstemaer Hvilke faggrupper og organisationstyper er repræsenteret i jeres gruppe? I hvilket omfang virker videnstemaerne meningsfulde i forhold til at arbejde med sundhed i lokalsamfundet? Er der væsentlige parametre under videnstemaerne som mangler eller virker overflødige? I hvilket omfang er pågældende viden/data tilgængelige for jer i jeres arbejde? Hvordan vil pågældende viden/data kunne tilvejebringes...og hvad vil det kræve af ressourcer?