Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Transkript

1 Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid Willaing (iwtp@steno.dk) Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 1

2 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 2

3 Udgangspunktet Sundhedsstyrelsens MTV (2009) Den samlede evidens er moderat til svag Der er en gennemgående tendens til, at opnåede effekter aftager eller forsvinder helt over tid Interventioners pædagogiske grundlag for dårligt beskrevet Der er behov for at udvikle sundhedspædagogik som fagområde Derfor: Igangsæt forskning og udvikling i kommunalt og regionalt regi Slide no 3

4 Hvorfor gør de ikke som vi siger? Siger vi det rigtige? Siger vi det rigtige på den rigtige måde? Siger vi det rigtige på det rigtige tidspunkt? Siger vi det rigtige i den rigtige kontekst? Hvad er det rigtige? Skal det rigtige siges - eller opleves, erfares? Hvordan ville spørgsmålet se ud fra patientens synspunkt? Hvorfor siger de ikke det vi gerne vil vide? Slide no 4

5 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 5

6 Slide no 6

7 Sundhedsbegrebet: udfordringen! Ofte tale om to adskilte verdener Kan vi arbejde med WHO s sundhedsdefinition i patientuddannelse? Italesættelsen af sundhed er vigtig Medicinsk sprogbrug kan ekskludere Et positivt og bredt sundhedsbegreb kan inkludere og bane vejen for dialog og ejerskab Men vi må ikke smide barnet ud med badevandet Slide no 7

8 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 8

9 Handlekompetence og empowerment Patientuddannelse medvirker til, at patienter tilegner sig kompetencer til at forholde sig aktivt til kronisk sygdom, dens konsekvenser og behandling (Sundhedsstyrelsen, 2006; 2008) men vi må tættere på! Slide no 9

10 Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt Engagement Visioner Handle-erfaringer Kritisk sans.. Men vi må endnu tættere på Slide no 10

11 Viden Hvilken viden har patienter brug for? Hvor lidt viden har patienter brug for? Slide no 11

12 Fire dimensioner af sundhedsviden Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Slide no 12 Visioner hvor?

13 Videnslandskaber Årsager hvorfor? Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsog miljøforhold Effekter hvad? Visioner hvor? Visioner hvor? Slide no 13

14 Handlekompetence og empowerment - udfordringer! Vi må tættere på en beskrivelse af de nødvendige patientkompetencer Vi må blive i stand til at måle disse kompetencer med henblik på evaluering og dokumentation Både kvantitativt og kvalitativt! Slide no 14

15 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 15

16 Deltagelse og involvering hvorfor? Patienters aktive deltagelse bidrager til udvikling af deres ejerskab, som er. en forudsætning for varig forandring Slide no 16

17 Deltagelse og involvering generelle tendenser Generel interesse for alternativer til medicinsk domineret top down tilgang Begyndende evidens, fx Cooper m.fl. Top down tilgange har den mindste sandsynlighed for at skabe effekt, og de største virkninger sås ved tilgange baseret på social learning teknikker (s. 29) Både professionelle og patienter ses som eksperter Ikke det samme som at de ses som ligeværdige!! Slide no 17

18 Deltagelse: vigtige barrierer Deltagelse kræver nytækning og ændring af kultur og traditioner blandt professionelle Ofte baseres deltagelse på naive forestillinger Paterson siger fx: Den underliggende antagelse mange praktiserende læger har, er at en invitation til personer med kroniske sygdomme til at deltage som ligeværdige partnere er tilstrækkelig (s. 30). Men ofte opleves disse forløb ikke som deltagerorienterede af patienterne Slide no 18

19 Deltagelse og Compliance Står Compliance i modsætning til en deltagerorienteret tilgang? Bodenheimer m.fl. siger bl.a.: I Collaborative Care hvor læger accepterer gyldigheden af patientdefinerede problemer gælder begrebet Compliance baseret på en læges identifikation af problemer ikke længere Kan Compliance-begrebet åbnes, så der skabes rum for patienters deltagelse og for udvikling af ejerskab? Slide no 19

20 Deltagelse: udfordringer Et deltager-orienteret forløb kræver nytænkning blandt professionelle Et deltagerorienteret arbejde forudsætter en høj faglighed hos den professionelle Vi må udvikle nuanceret sprog om deltagelse, der matcher virkelighedens verden Vi må dokumentere effekterne af at arbejde med deltager-orienterede metoder Kan Compliance-begrebet åbnes Slide no 20

21 Deltagelse: første bud på en nuancering! Med i forløbet? Undersøge analysere Vision og mål Handling evaluering Patienter foreslår fælles beslutninger Patienter foreslår Patienter beslutter Professionelle foreslår Fælles beslutninger Professionelle foreslår Deltagere: ja eller nej! Slide no 21

22 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 22

23 Individualistisk ideologi - eksempler fra litteraturen Self-care programs Self-care skills Self-control Self-efficacy Self-help Self-regulation Self-tailoring Self-awareness Self-concordance Self-determination Self-empowerment Self-management Self-representation Slide no 23

24 Positive og brede sundhedsbegreb SUNDHED Fysical LIVSSTIL LEVEVILKÅR 4 Slide no 24

25 Det positive, brede og det handlingsorienterede sundhedsbegreb SUNDHED Fysical LIVSSTIL LEVEVILKÅR HANDLINGER Slide no 25 kollektive individuelle

26 Den pædagogiske apparat-fejl-model SUNDHED Fysical LIVSSTIL LEVEVILKÅR 4 5 HANDLINGER Slide no 26

27 Handling og ideologier: - tendenser inden for sundhedsområdet Individualiserende Du er din egen sundhedssmed Den pædagogiske apparat-fejl model Handlinger på symptomniveauet Fører til følelse af skyld og skam Slide no 27

28 Nuancering af handlebegrebet Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Fælles 3 4 Slide no 28

29 Handlebegrebet og fællesskaber Fælles handlinger er en folkelig handleform påvej frem Visse undersøgelser peger på, at patientuddannelse med sociale dimensioner som sidegevinst appellerer til de mindre resursestærke Slide no 29

30 Handlebegrebet udfordringer! Integrer individuelle og fælles handlinger og fokuser på både livsstil og rammer Udnyt det enorme læringspotentiale, der ligger i handlingsperspektivet! Slide no 30

31 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 31

32 Settingsperspektivet (arena, miljø, rammer, kontekst ) Health Promotion = Health Education x Health Policy (Keith Tones) Fremme af sundhed = Pædagogik x Rammer x Organisering Slide no 32

33 Settingsperspektivet udfordringer! Anerkend at undervisning påvirkes fra de rammer, den finder sted i Etabler fælles sprog og forståelse blandt fagfolk for at udvikle synergi Sørg for fælles værdier og principper bag de forskellige elementer i et forløb Slide no 33

34 En tredje vej mellem top down og bottom up Livskvalitet og fravær af sygdom Levevilkår og livsstil Åbent sundhedsbegreb Mål: Handlekompetence Handling individuelt og fælles Dialog og medbestemmelse Slide no 34

35 Metoder der smager af sundhedspædagogik Den motiverende samtale Guidet egenbeslutning (GEB) Du bestemmer Aktive vurderinger Fremtidsværksteder Lærings- og mestringscentre (Norge) Stanford-modellen. (Forebyggende Sundhedsarbejde (kap 15 og 22), Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.), Slide no 35

36 Metoder der smager af sundhedspædagogik Den motiverende samtale Guidet egenbeslutning (GEB) Du bestemmer Aktive vurderinger Fremtidsværksteder Lærings- og mestringscentre (Norge) Stanford-modellen. (Forebyggende Sundhedsarbejde (kap 15 og 22), Munksgaard, (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen (red.), Slide no 36

37 Udfordringer en opsamling Anvend et inkluderende (positivt og bredt) sundhedsbegreb! Præciser de nødvendige patientkompetencer, så de kan måles! Udvikl et mere nuanceret sprog om deltagelse, der matcher praksis! Fokuser på hvilke deltagelsesformer, der tilgodeser hvilke grupper! Undgå individualisering integrer både individuelle og fælles handlinger og sæt fokus på både livsstil og rammer! Præciser de nødvendige professionelle kompetencer hvordan arbejder man med deltagelse uden at fagligheden sættes over styr? Stil mod frigøring af synergi, når forskellige fagfolk indgår? Og at forskellige elementer i et forløb spiller sammen? Sørg for at evaluering designes og udføres i overensstemmelse med ovenstående grundlag ikke kun kontrollerede kliniske forsøg! Slide no 37

38 Disposition Udgangspunktet Sundhedspædagogiske kernebegreber Sundhedsbegrebet Handlekompetence Viden Deltagelse Handling Setting Udfordringer for patientuddannelse en opsamling Slide no 38